REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. marts 2017

Strafferetskontoret

Mark Ørberg

2017-730-1133

2224129

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge

KOM(2016) 826 endelig

Nyt notat.

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er en del af Kommissio-

nens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat på baggrund af Kommis-

sionens handlingsplan fra februar 2016 om bekæmpelse af terrorfinansie-

ring (KOM(2016) 50). Forslaget har til formål at fastlægge minimumsreg-

ler vedrørende medlemsstaternes strafferetlige lovgivning om hvidvask,

herunder i forbindelse med terrorfinansiering og organiseret kriminalitet,

med henblik på at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde. De

foreslåede regler tilsigter hovedsageligt at gennemføre Europarådets hvid-

vaskkonvention samt anbefalinger fra Financial Action Task Force

(FATF). Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om

på EU-plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af hvidvask af penge.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fra justitsministeren

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 21. december 2016 forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af

penge. Direktivforslaget er en del af Kommissionens terrorfinansierings-

pakke, der blev fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra

februar 2016 om bekæmpelse af terrorfinansiering (KOM(2016) 50).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 1. Forslaget er

dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at fastlægge minimumsregler vedrørende medlems-

staternes strafferetlige lovgivning om bekæmpelse af hvidvask, herunder i

forbindelse med terrorfinansiering og organiseret kriminalitet, med henblik

på at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde. Direktivforslaget

indeholder således minimumsregler om afgrænsningen af strafbare hand-

linger og sanktioner herfor i forbindelse med hvidvask af penge. Med for-

slaget bringes EU-retten i overensstemmelse med Europarådets konvention

af 16. maj 2005 om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiska-

tion af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme

(CETS nr. 198) (hvidvaskkonventionen) og relevante anbefalinger fra Fi-

nancial Action Task Force (FATF).

2.2. Hvidvaskdefinition

Forslaget indeholder en definition af begrebet ”kriminel handling”, der

udgør førforbrydelser for hvidvask af penge. Bestemmelsen indeholder en

minimumsliste, der hovedsageligt svarer til en tilsvarende liste i hvidvask-

konventionen. Dog tilføjes ”IT-kriminalitet” på listen over førforbrydelser,

og der indsættes herudover henvisninger til anden EU-lovgivning, som

definerer førforbrydelser.

2.3. Forpligtelse til at kriminalisere hvidvask af penge

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fra justitsministeren

Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at kriminalise-

re hvidvask af penge. Medlemsstaterne forpligtes således til at sikre krimi-

nalisering af en række forsætlige handlinger i relation til formuegoder,

hvorom man ved, at der er tale om udbytte fra en førforbrydelse.

Forslagets bestemmelse om kriminalisering af hvidvask omfatter bl.a. kon-

vertering eller overførsel af formuegoder med det formål at fortie eller

tilsløre formuegodernes ulovlige oprindelse, ligesom det skal være straf-

bart at medvirke til, at en person unddrager sig strafforfølgning for en før-

forbrydelse. Efter forslaget skal det også være strafbart at fortie eller tilslø-

re et formuegodes art, oprindelse, lokalisering, disposition, bevægelse eller

ejerskab. Endelig skal det efter forslaget være strafbart at erhverve, besid-

de eller anvende formuegoder, hvis den pågældende ved modtagelsen af

sådanne formuegoder har viden om, at formuegoderne stammer fra en kri-

minel handling eller fra medvirken til en sådan handling.

Forslagets bestemmelse om kriminalisering af hvidvask skal bl.a. gennem-

føre kravene i hvidvaskkonventionen. Forslaget går videre end hvidvask-

konventionen, da også såkaldt selvhvidvask omfattes. Selvhvidvask angår

tilfælde, hvor den person, som hvidvasker formuegoder, der stammer fra

kriminelle handlinger, også har begået den underliggende førforbrydelse.

Kriminaliseringen af hvidvask omfatter dog ikke erhvervelse, besiddelse

eller anvendelse i sig selv.

Forslaget finder ikke anvendelse på hvidvask af udbytte fra kriminelle

handlinger, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktivfor-

slag om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle inter-

esser (PIF-direktivet).

2.4. Forpligtelse til at fastsætte maksimumstraf for fysiske personer

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre maksimumstraf på mindst 4 års

fængsel for grove tilfælde af de hvidvaskforbrydelser, som medlemsstater-

ne med direktivet forpligtes til at kriminalisere.

2.5. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken, tilskyndel-

se og forsøg i forhold til hvidvask af penge.

2.6. Skærpende omstændigheder

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fra justitsministeren

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at visse omstændigheder skal

betragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med hvidvask af

penge, herunder når det er foretaget som led i organiseret kriminalitet.

2.7. Juridiske personers strafansvar mv.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at juridiske personer kan hol-

des ansvarlige, ligesom medlemsstaterne skal sikre, at der kan iværksættes

effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner over for juridiske personer.

2.8. Straffemyndighed

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget fastlægge deres straffemyndighed,

således at de kriminaliserede hvidvaskforbryder kan straffes, når forbry-

delsen helt eller delvist er begået på medlemsstatens område eller ger-

ningsmanden er statsborger i medlemsstaten. Medlemsstaterne kan vælge

at fastlægge straffemyndighed i visse yderligere tilfælde.

2.9. Efterforskning

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de, som er ansvarlige for ef-

terforskning eller retsforfølgning af de kriminaliserede hvidvaskforbrydel-

ser, råder over effektive efterforskningsredskaber, såsom dem der anven-

des i forbindelse med organiseret kriminalitet eller anden alvorlig krimina-

litet.

2.10. Rammeafgørelsen

Forslaget skal erstatte bestemmelser om bl.a. kriminalisering af hvidvask

af penge i Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvid-

vaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæg-

gelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold som æn-

dret ved rammeafgørelse 2008/919/RIA (rammeafgørelsen).

Direktivet træder således i stedet for rammeafgørelsens bestemmelser om,

at medlemsstaterne bl.a. skal træffe nødvendige foranstaltninger til at sik-

re, at førforbrydelser i forbindelse med hvidvask, jf. hvidvaskkonventionen

af 1990, kan medføre en fængselsstraf, hvis maksimale varighed skal være

på mindst fire år, og at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foran-

staltninger for at sikre, at der ikke tages eller opretholdes forbehold med

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fra justitsministeren

hensyn til alvorlige førforbrydelser i forbindelse med hvidvask, jf. artikel 6

i hvidvaskkonventionen af 1990.

3. Europa-Parlamentet

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at omfanget af problemet med hvidvask af pen-

ge sandsynligvis vil stige betydeligt i de kommende år, hvis der ikke

iværksættes initiativer på EU-plan. Det fremgår endvidere af forslaget, at

de kriminelle og de, der finansierer terrorisme, nemt kan flytte deres mid-

ler over grænserne for at tilsløre midlernes ulovlige oprindelse. Den græn-

seoverskridende dimension af hvidvask af penge og behovet for at sætte

ind over for problemet bekræftes af antallet af registrerede sager om hvid-

vask.

Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Europarådets hvidvaskkonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr.

428 af 1. maj 2013 (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvid-

vask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafba-

re handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den

tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udleve-

ring m.v.).

Hvidvask af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som hæle-

ri. Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel ind-

til 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller

andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den,

der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse

eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af

en strafbar lovovertrædelse. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleri-

et er af særligt grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er

begået, jf. straffelovens § 290, stk. 2. Selvhvidvask er ikke selvstændigt

kriminaliseret i dansk ret.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fra justitsministeren

Medvirken, tilskyndelse eller forsøg i forhold til overtrædelse af straffe-

lovens bestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

Der er i straffelovens §§ 6-12 fastsat regler om dansk straffemyndighed.

Efter retsplejeloven kan der som led i efterforskningen af lovovertrædelser

under en række nærmere betingelser anvendes forskellige straffeprocessu-

elle tvangsindgreb, herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden, obser-

vation, dataaflæsning, ransagning, beslaglæggelse og edition. Det er bl.a.

en betingelse for anvendelse af visse af de nævnte straffeprocessuelle ind-

greb, at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Rammeafgørelsen om hvidvask m.v., jf. pkt. 2.10. oven for, der er gen-

nemført i dansk ret, vedrører regler i hvidvaskkonventionen af 1990, der

siden er blevet erstattet af hvidvaskkonventionen af 2005. Såvel 1990- som

2005-konventionen er gennemført i dansk ret, hvorfor rammeafgørelsens

bestemmelser vedrørende 1990-konventionen ikke har selvstændig betyd-

ning. Grundet retsforbeholdet vil rammeafgørelsen fortsat være bindende

for Danmark.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, der er omfat-

tet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagel-

sen af direktivforslaget, ligesom direktivet ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

7. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fra justitsministeren

Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-

højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfore-

ningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Høringsfristen er fastsat til den 4. april 2017.

8. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlems-

stater til selve forslaget.

9. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-

plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af hvidvask af penge.

10. Orientering af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folketin-

gets Retsudvalg.