Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 193
Offentligt
1729653_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2017
Straffuldbyrdelseskontoret
Mia Schumacher
2016-304-0225
2170801
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiska-
tion.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2016) 819 endelig
1. Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har fremlagt for-
slag til en forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrys-
ning og konfiskation. Forslaget er en del af terrorfinansieringspakken,
som bl.a. følge op på en handlingsplan fra februar 2016 om styrket be-
kæmpelse af terrorfinansiering. Forslaget har overordnet til formål at
styrke den gensidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning og kon-
fiskation af udbytte fra strafbart forhold. Forslaget har ingen lovgivnings-
mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offent-
lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.
Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har ved COM(2016) 819 final af 21. december 2016 frem-
sat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig aner-
kendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forordningsforsla-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
1729653_0002.png
get er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat
på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om styrket
bekæmpelse af terrorfinansiering. Udover det her omhandlede forordnings-
forslag indeholder terrorfinansieringspakken et forslag til direktiv til straf-
feretlig bekæmpelse af hvidvask.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 1. februar 2017.
Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-
ningsforslag peget på, at indefrysning og konfiskation af aktiver er et vig-
tigt redskab til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret
kriminalitet, yde godtgørelse til ofre og skaffe yderligere midler, der kan
geninvesteres i retshåndhævelsesaktiviteter, samt et vigtigt redskab til be-
kæmpelse af finansiering af terror.
I den europæiske dagsorden om sikkerhed i april 2015
1
blev det understre-
get, at der er behov for at bekæmpe finansiering af terrorisme på en mere
effektiv og koordineret måde, bl.a. ved at ødelægge organiserede kriminel-
le netværk og deres finansieringskilder. En forbedring af de retlige rammer
for gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation
blev i den forbindelse tillagt strategisk betydning.
Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har konfiskation fået strategisk pri-
oritet på EU-niveau som et effektivt instrument til bekæmpelse af organi-
seret kriminalitet. Der blev med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart for-
hold i Den Europæiske Union (2014/42/EU) – som ikke er bindende for
eller finder anvendelse i Danmark grundet retsforbeholdet – fastsat mini-
mumsregler for nationale indefrysnings- og konfiskationsordninger. Ved
vedtagelsen heraf opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet i en fælles er-
klæring til Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til en
retsakt om gensidig anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationsken-
delser.
I Kommissionens meddelelse (COM (2016) 50 final) fra februar 2016 til
Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan om styrket bekæmpelse
af terrorfinansiering blev det endvidere fremhævet, at der er behov for at
sikre, at kriminelle, der finansierer terrorisme, fratages deres aktiver. Kom-
missionen forpligtede sig til at styrke den gensidige anerkendelse af afgø-
1
KOM(2015) 185 endelig
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
1729653_0003.png
relser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold in-
den udgangen af 2016.
Forslaget bygger på den eksisterende EU-lovgivning om gensidig anerken-
delse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forslaget skal endvi-
dere tage højde for, at medlemsstaterne har udviklet nye former for inde-
frysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 1, og skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling deltager Danmark
ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til
TEUF, tredje del, afsnit V. Det følger endvidere af protokollens artikel 2,
at ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje
del, afsnit V, er bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse
i Danmark (retsforbeholdet).
Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke vil deltage i nærvæ-
rende forordningsforslag om gensidig anerkendelse af indefrysning- og
konfiskationskendelser.
Den foreslåede ordning skal træde i stedet for og dermed erstatte to eksi-
sterende rammeafgørelser på området: Rådets rammeafgørelse af 22. juli
2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrys-
ning af formuegoder eller bevismateriale (2003/577/RIA) og Rådets ram-
meafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på
afgørelser om konfiskation (2006/783/RIA).
Danmark deltager i de to eksisterende rammeafgørelser, der fortsat vil fin-
de anvendelse i de medlemsstater, der ikke er bundet af den foreslåede
forordning. Da de øvrige medlemsstater imidlertid vil være bundet af den
nye forordning (og ikke de eksisterende rammeafgørelser), vil deltagelsen i
de eksisterende rammeafgørelser miste sin praktiske betydning.
3. Formål og indhold
3.1 Generelt
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
1729653_0004.png
Forordningsforslaget indebærer, at en medlemsstat (den udstedende med-
lemsstat) ved fremsendelse af en særlig attest og relevante kendelser kan
anmode en anden medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat) om at in-
defryse eller konfiskere aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Den
fuldbyrdende medlemsstat er herefter forpligtet til – medmindre der fore-
ligger en af de i forslaget nævnte afslagsgrunde – at anerkende og fuldbyr-
de indefrysnings- eller konfiskationskendelsen, på samme måde som hvis
den fuldbyrdende medlemsstat selv havde udstedt kendelsen.
Kommissionen har med forordningsforslaget lagt op til at udvide området
for gensidig anerkendelse af kendelser om indefrysning og konfiskation i
forhold til de eksisterende rammeafgørelser, der omfatter almindelig og
udvidet konfiskation
2
, og indeholder videre adgang til at nægte anerken-
delse og fuldbyrdelse. Forordningsforslaget omfatter gensidig anerkendel-
se af alle typer af afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet
i forbindelse med en straffesag, herunder også afgørelser om konfiskation,
som træffes i forbindelse med en straffesag, hvor der ikke er sket domfæl-
delse.
Der lægges med forslaget endvidere op til en række ændringer, der skal
forbedrer de nuværende rammer for gensidig anerkendelse. Forordnings-
forslaget indfører blandt andet klare tidsfrister samt en standardattest og en
standardformular til udfyldelse af udstedelsesstaten, så der skabes en hurti-
gere og mere smidig proces. Der tages med forslaget også større hensyn til
ofrenes rettigheder for så vidt angår godtgørelse og tilbagegivelse af akti-
ver. Derudover fremhæves gennem hele forslaget kommunikationen mel-
lem de kompetente myndigheder for at give bedre mulighed for fleksibel
og hurtig anerkendelse og fuldbyrdelse.
Forordningsforslaget er inddelt i fem kapitler:
- Kapitel 1 (art. 1-3) indeholder bestemmelser om forslagets genstand,
definitioner og anvendelsesområde, jf. nedenfor under pkt. 3.2
- Kapitel 2 (art. 4-12) indeholder bestemmelser vedrørende anerken-
delse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation, jf. nedenfor under
pkt. 3.3
- Kapitel 3 (art. 13-25), der indeholder bestemmelser vedrørende aner-
kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrysning, jf. nedenfor
under pkt. 3.4
2
Udvidet konfiskation betegner den tilgang, hvor en straffedom følges op af konfiskation,
ikke blot af de formuegoder, der er knyttet til en bestemt strafbar handling, men også af
yderligere formuegoder, som retten fastslår, udgør udbytte fra andre strafbare forhold.
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
- Kapitel 4 (art. 26-35) indeholder de almindelige bestemmelser vedrø-
rende både konfiskation og indefrysning, jf. nedenfor under pkt. 3.5.
- Kapitel 5 (art. 36-40) indeholder afsluttende bestemmelser, jf. neden-
for under pkt. 3.6.
I det følgende gennemgås forslagets kapitler med hovedvægt lagt på de
centrale og nyskabende dele.
3.2 Genstand, definitioner og anvendelsesområde (kapitel I, art. 1-3)
Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen fastsætter regler, hvor-
efter en medlemsstat skal anerkende og fuldbyrde en afgørelse om inde-
frysning eller konfiskation truffet af en anden medlemsstat i forbindelse
med en straffesag. Forslaget omfatter alle overtrædelser af straffelovgiv-
ningen.
Forordningen finder derimod ikke anvendelse på afgørelser om indefrys-
ning og konfiskation, der er truffet inden for rammerne af civile eller ad-
ministrative sager.
I artikel 2 defineres en række væsentlige begreber i forslaget. Det følger
heraf, at der med ”afgørelse om konfiskation” forstås en endelig sanktion
eller foranstaltning, der er pålagt af en domstol efter en retssag vedrørende
en strafbar handling, og som medfører en fysisk eller juridisk persons
en-
delige berøvelse af formuegoder.
En ”afgørelse om indefrysning” defineres som en retsafgørelse, der er truf-
fet eller godkendt af en retslig myndighed med henblik på
midlertidigt at
forhindre,
at et formuegode destrueres, ændres, flyttes, overføres eller af-
hændes. En eventuel afgørelse om indefrysning træffes således før en af-
gørelse om konfiskation, for at sikre tilstedeværelsen af aktivet/pengebelø-
bet med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation.
I forslagets artikel 3, er der angivet en positivliste over strafbare handlin-
ger, for hvilke den fuldbyrdende stat ikke kan nægte at fuldbyrde afgørel-
ser om konfiskation eller indefrysning med henvisning til dobbelt strafbar-
hed. Der er tale om en liste, der er tilsvarende andre instrumenter om gen-
sidig anerkendelse.
3.3 Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om kon-
fiskation (kapitel II, art. 4-12)
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
Forslaget indeholder i artikel 4 regler om fremsendelse af en afgørelse om
konfiskation
fra en medlemsstat (udstedelsesstaten) til en anden medlems-
stat til fuldbyrdelse (fuldbyrdelsesstaten).
En afgørelse om konfiskation må som hovedregel kun fremsendes til en
enkelt fuldbyrdelsesstat ad gangen. Efter forslagets artikel 5 gælder imid-
lertid en række undtagelser hertil, bl.a. vil det være muligt at fremsende af-
gørelsen til mere end én fuldbyrdelsesstat, når formuegoderne, der er om-
fattet af afgørelsen, befinder sig i mere end én fuldbyrdelsesstat.
Fremsendelse af en afgørelse om konfiskation begrænser ikke udstedelses-
statens kompetence til selv at fuldbyrde afgørelsen.
Det følger endvidere af forslaget, at fuldbyrdelsesstaten skal anerkende og
fuldbyrde en afgørelse om konfiskation uden yderligere formaliteter og
træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen på
samme måde, som hvis der var tale om en afgørelse om konfiskation, der
var truffet af fuldbyrdelsesstaten selv.
Fuldbyrdelsesstaten kan kun afvise at anerkende og fuldbyrde en afgørelse
om konfiskation, hvis der foreligger en af de afslagsgrunde, der er udtøm-
mende oplistet i artikel 9. Afslagsgrundene omfatter bl.a., at afgørelsen om
konfiskation vil være i strid med princippet om forbuddet mod dobbelt-
straf, eller at der efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immuni-
tet eller privilegier, der forhindrer fuldbyrdelses af en national afgørelse
om konfiskation af de pågældende formuegoder.
Forslaget fastsætter klare tidsfrister for fuldbyrdelsesstatens afgørelse om
anerkendelse eller fuldbyrdelse af afgørelsen om konfiskation, og for den
efterfølgende gennemførelse af konfiskationen. Fuldbyrdelseslandet skal
træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse så hurtigt som muligt og
senest 30 dage efter, at fuldbyrdelsesmyndigheden har modtaget afgørel-
sen om konfiskation.
3.4 Udstedelse, fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-
ser om indefrysning (kapitel III, art. 13-25)
Kapitel III angår reglerne for gensidig anerkendelse af afgørelser om
inde-
frysning
og svarer i nogen grad til reglerne om konfiskation, jf. ovenståen-
de.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
Forslaget indeholder i artikel 13 betingelser for udstedelsesmyndighedens
udstedelse og fremsendelse af en afgørelse om indefrysning. En tilsvaren-
de bestemmelse ses ikke i kapitlet om konfiskation, da der ligger andre
hensyn bagved behovet for at kunne indefryse aktiver. En indefrysnings-
kendelse må kun udstedes og fremsendes, såfremt en række betingelser er
opfyldt, herunder bl.a. at udstedelsen af afgørelsen er nødvendig og for-
holdsmæssig med henblik på midlertidigt at forhindre destruktion, æn-
dring, flytning, overførsel eller afhændelse af formuegoder som kan tjene
til efterfølgende konfiskation.
Artikel 14 fastsætter regler for selve fremsendelsen af afgørelsen om inde-
frysning. Det gælder særligt, at en afgørelse om indefrysning skal ledsages
af en anmodning om konfiskation, eller indeholde en instruks om, at for-
muegodet skal forblive i fuldbyrdelsesstaten, indtil der foreligger en an-
modning om konfiskation.
Efter forslagets artikel 15 må en afgørelse om indefrysning som hovedre-
gel kun fremsendes til en enkelt fuldbyrdelsesstat ad gangen. Forslaget in-
deholder imidlertid en række undtagelser hertil, bl.a. vil det være muligt at
fremsende afgørelsen til mere end én fuldbyrdelsesstat, når formuegoder-
ne, der er omfattet af afgørelsen om indefrysning, befinder sig i mere end
én fuldbyrdelsesstat.
Afgørelsen om indefrysning sendes sammen med en standardformular, der
findes som bilag til forordningsforslaget. Dette er en forenkling i forhold
til Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA, der krævede, at den nationale
afgørelse om indefrysning blev ledsaget af en mere omfattende attest.
Det følger endvidere af forslaget, at fuldbyrdelsesmyndigheden skal aner-
kende og fuldbyrde afgørelsen om konfiskation uden yderligere formalite-
ter og straks træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuld-
byrdelse.
Fuldbyrdelsesstaten kan kun afvise at anerkende og fuldbyrde en afgørelse
om indefrysning, hvis der foreligger en af de afslagsgrunde, der er udtøm-
mende oplistet i artikel 18. Som eksempler på afvisningsgrunde kan næv-
nes, at afgørelsen om indefrysning vil være i strid med princippet om for-
buddet mod dobbeltstraf, eller at der efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning
foreligger immunitet eller privilegier, der forhindrer fuldbyrdelse af en na-
tional afgørelse om indefrysning af det pågældende formuegode.
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
Med forslaget indføres der endvidere klare tidsfrister. Fuldbyrdelsesstaten
skal således træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-
sen om indefrysning senest 24 timer efter modtagelsen af afgørelsen. Fuld-
byrdelsesstaten kan dog udsætte fuldbyrdelse af en afgørelse om indefrys-
ning, herunder hvis fuldbyrdelsen kan skade en igangværende strafferetlig
efterforskning eller formuegodet allerede er genstand for en afgørelse om
indefrysning.
Endeligt skal fuldbyrdelsesstaten foretage tilbagerapportering til udstedel-
sesstaten senest 3 dage efter fuldbyrdelsen af afgørelsen.
Forslagets artikel 23 fastsætter, at indefrysningen fortsætter indtil fuldbyr-
delsesstaten har reageret endeligt på en afgørelsen om konfiskation af det
indefrosne formuegode, eller udstedelsesstaten har meddelt, at der ikke
længere kan ske fuldbyrdelse, eller at anmodningen trækkes tilbage. Ud-
stedelsesstaten kan dog opfordres til at begrænse indefrysningsperioden.
3.5 Almindelige bestemmelser (kapitel IV, art. 26-35)
Ifølge forordningsforslaget er det fuldbyrdelsesstatens lovgivning, der fin-
der anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen. En afgørelse om indefrys-
ning eller konfiskation, der er truffet vedrørende en juridisk person, skal
dog fuldbyrdes, selv om fuldbyrdelsesstaten ikke anerkender juridiske per-
soners strafferetlige ansvar.
Udover de specifikke forpligtelser, der gælder om underretning og kom-
munikation i medfør af forslagets enkelte artikler, følger det endvidere af
forslagets artikel 28, at de kompetente myndigheder i udstedelses- og fuld-
byrdelsesstaten har en generel forpligtelse til at høre hinanden, når det er
relevant.
Der er fastsat regler om forvaltning af og disponering over indefrosne og
konfiskerede formuegoder i artikel 31. Fuldbyrdelsesstaten forvalter det
indefrosne eller konfiskerede formuegode før dets endelige fremsendelse
med henblik på at forhindre, at det mister værdi. Det fastsættes endvidere,
at de penge, der opnås med fuldbyrdelsen af en afgørelse om konfiskation
tilfalder fuldbyrdelsesstaten, hvis beløbet ikke overstiger EUR 10.000.
Hvis beløbet overstiger EUR 10.000, fordeles det med halvdelen til hver af
staterne.
8
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
Ofre er dog sikret en særlig privilegeret adgang til godtgørelse og tilbage-
givelse, som går forud for staternes disponering over de konfiskerede for-
muegoder. Dette er til sammenligning ikke reguleret i Rådets rammeafgø-
relse 2003/577/RIA og 2006/783/RIA.
3.6 Afsluttende bestemmelser (kapitel V, art. 36-40)
Forordningsforslagets afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. bestem-
melser om indsamling af statistik, udøvelse af Kommissionens delegerede
beføjelser og ikrafttræden.
4. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens opfattelse af forordningsforslaget respekterer nær-
hedsprincippet, jf. TEU artikel 5.
Kommissionen har i forslaget anført, at det foreskrives i TEUF artikel 67,
stk. 3, at Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved
bl.a. hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminali-
tet samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser.
Det anføres videre i forslaget, at den grænseoverskridende efterforskning
af kriminelle aktiviteter og aktiver kan foregå i flere lande, mens retsfor-
følgningen og de retlige aktiviteter, der fører til konfiskation, normalt kun
finder sted i én medlemsstat, hvorfor konfiskationsprocedurer i hovedsa-
gen er nationale. Den grænseoverskridende dimension er dog tydelig, når
der skal ske fuldbyrdelse af en afgørelse i en anden medlemsstat. Derfor
kræver konfiskation af aktiver et effektivt grænseoverskridende samarbej-
de blandt medlemsstaterne, hvilket effektivt sikres ved gensidig anerken-
delse af nationale afgørelser om konfiskation.
Kommissionen vurderer således, at gensidig anerkendelse af hinandens af-
gørelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det ikke kan
opnås af medlemsstaterne hver for sig.
9
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
Kommissionen har i forslaget ligeledes anført, at det er i overensstemmel-
se med proportionalitetsprincippet, jf. ligeledes TEU artikel 5, da forslaget
ikke omfatter alle eksisterende former for afgørelser om konfiskation (så-
som civilretlige og administrative afgørelser), men er begrænset til afgørel-
ser om konfiskation, der træffes i straffesager.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA om fuldbyrdelse i Den Europæiske
Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale
og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA om gensidig anerkendelse på af-
gørelser om konfiskation, er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22.
december 2004, om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den
Europæiske Union, jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013 som
ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016.
Efter reglerne i denne lov, kan strafferetlige afgørelser om bl.a. beslaglæg-
gelses- og bevissikringskendelser og konfiskation, der er truffet i andre
medlemsstater i Den Europæiske Union, fuldbyrdes. Loven bygger ligele-
des på et princip om gensidig anerkendelse som følge af, at den gennemfø-
rer de ovennævnte rammeafgørelser.
Den foreslåede forordning skal træde i stedet for, og dermed erstatte, disse
to eksisterende rådsafgørelser, som Danmark deltager i.
De to rammeafgørelser vil dog fortsat finde anvendelse i de medlemsstater,
der ikke er bundet af den foreslåede forordning, herunder Danmark. Da de
øvrige medlemsstater imidlertid vil være bundet af den nye forordning (og
ikke de eksisterende), vil deltagelsen i de eksisterende rammeafgørelser
miste sin praktiske betydning.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser, da Danmark ikke er omfattet af forordningsforslaget.
Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke påvirker EU-budgettet. Det er
udformet med henblik på at sikre godtgørelse til ofrene og øge indtægterne
10
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
til de nationale statskasser og EU. Det er også udformet med henblik på at
nedbringe de kollektive omkostninger ved svig og andre omkostninger for
samfundet. Det bør samlet set have positive følger for de nationale og eu-
ropæiske økonomier.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, For-
eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-
højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,
Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfore-
ningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rets-
sikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-
tet (Juridisk Institut).
Høringsfristen er fastsat til den 30. marts 2017. Høringssvarene vil blive
oversendt, så snart de foreligger, enten ved et revideret grund- og nærheds-
notat eller et samlenotat.
Grund- og nærhedsnotatet er sammen med forordningsforslaget endvidere
sendt til Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde ligeledes
med frist den 30. marts 2017.
9. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelse om de øvrige medlems-
staters holdning til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet overfor forslaget. Regeringen
vil have fokus på, hvordan Danmark efter vedtagelsen af forordningen kan
opretholde et effektivt samarbejde med de øvrige medlemsstater.
11
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12