REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2016-304-0225

2170801

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiska-

tion.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 819 endelig

1. Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har fremlagt for-

slag til en forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrys-

ning og konfiskation. Forslaget er en del af terrorfinansieringspakken,

som bl.a. følge op på en handlingsplan fra februar 2016 om styrket be-

kæmpelse af terrorfinansiering. Forslaget har overordnet til formål at

styrke den gensidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning og kon-

fiskation af udbytte fra strafbart forhold. Forslaget har ingen lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved COM(2016) 819 final af 21. december 2016 frem-

sat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig aner-

kendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forordningsforsla-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation COM(2016) 819 final, fra justitsministeren

get er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat

på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om styrket

bekæmpelse af terrorfinansiering. Udover det her omhandlede forordnings-

forslag indeholder terrorfinansieringspakken et forslag til direktiv til straf-

feretlig bekæmpelse af hvidvask.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 1. februar 2017.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at indefrysning og konfiskation af aktiver er et vig-

tigt redskab til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret

kriminalitet, yde godtgørelse til ofre og skaffe yderligere midler, der kan

geninvesteres i retshåndhævelsesaktiviteter, samt et vigtigt redskab til be-

kæmpelse af finansiering af terror.

I den europæiske dagsorden om sikkerhed i april 2015

blev det understre-

get, at der er behov for at bekæmpe finansiering af terrorisme på en mere

effektiv og koordineret måde, bl.a. ved at ødelægge organiserede kriminel-

le netværk og deres finansieringskilder. En forbedring af de retlige rammer

for gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation

blev i den forbindelse tillagt strategisk betydning.

Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har konfiskation fået strategisk pri-

oritet på EU-niveau som et effektivt instrument til bekæmpelse af organi-

seret kriminalitet. Der blev med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart for-

hold i Den Europæiske Union (2014/42/EU) – som ikke er bindende for

eller finder anvendelse i Danmark grundet retsforbeholdet – fastsat mini-

mumsregler for nationale indefrysnings- og konfiskationsordninger. Ved

vedtagelsen heraf opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet i en fælles er-

klæring til Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til en

retsakt om gensidig anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationsken-

delser.

I Kommissionens meddelelse (COM (2016) 50 final) fra februar 2016 til

Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan om styrket bekæmpelse

af terrorfinansiering blev det endvidere fremhævet, at der er behov for at

sikre, at kriminelle, der finansierer terrorisme, fratages deres aktiver. Kom-

missionen forpligtede sig til at styrke den gensidige anerkendelse af afgø-

KOM(2015) 185 endelig

relser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold in-

den udgangen af 2016.

Forslaget bygger på den eksisterende EU-lovgivning om gensidig anerken-

delse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forslaget skal endvi-

dere tage højde for, at medlemsstaterne har udviklet nye former for inde-

frysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 1, og skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling deltager Danmark

ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V. Det følger endvidere af protokollens artikel 2,

at ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, er bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse

i Danmark (retsforbeholdet).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke vil deltage i nærvæ-

rende forordningsforslag om gensidig anerkendelse af indefrysning- og

konfiskationskendelser.

Den foreslåede ordning skal træde i stedet for og dermed erstatte to eksi-

sterende rammeafgørelser på området: Rådets rammeafgørelse af 22. juli

2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrys-

ning af formuegoder eller bevismateriale (2003/577/RIA) og Rådets ram-

meafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på

afgørelser om konfiskation (2006/783/RIA).

Danmark deltager i de to eksisterende rammeafgørelser, der fortsat vil fin-

de anvendelse i de medlemsstater, der ikke er bundet af den foreslåede

forordning. Da de øvrige medlemsstater imidlertid vil være bundet af den

nye forordning (og ikke de eksisterende rammeafgørelser), vil deltagelsen i

de eksisterende rammeafgørelser miste sin praktiske betydning.

3. Formål og indhold

3.1 Generelt

Forordningsforslaget indebærer, at en medlemsstat (den udstedende med-

lemsstat) ved fremsendelse af en særlig attest og relevante kendelser kan

anmode en anden medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat) om at in-

defryse eller konfiskere aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Den

fuldbyrdende medlemsstat er herefter forpligtet til – medmindre der fore-

ligger en af de i forslaget nævnte afslagsgrunde – at anerkende og fuldbyr-

de indefrysnings- eller konfiskationskendelsen, på samme måde som hvis

den fuldbyrdende medlemsstat selv havde udstedt kendelsen.

Kommissionen har med forordningsforslaget lagt op til at udvide området

for gensidig anerkendelse af kendelser om indefrysning og konfiskation i

forhold til de eksisterende rammeafgørelser, der omfatter almindelig og

udvidet konfiskation

, og indeholder videre adgang til at nægte anerken-

delse og fuldbyrdelse. Forordningsforslaget omfatter gensidig anerkendel-

se af alle typer af afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet

i forbindelse med en straffesag, herunder også afgørelser om konfiskation,

som træffes i forbindelse med en straffesag, hvor der ikke er sket domfæl-

delse.

Der lægges med forslaget endvidere op til en række ændringer, der skal

forbedrer de nuværende rammer for gensidig anerkendelse. Forordnings-

forslaget indfører blandt andet klare tidsfrister samt en standardattest og en

standardformular til udfyldelse af udstedelsesstaten, så der skabes en hurti-

gere og mere smidig proces. Der tages med forslaget også større hensyn til

ofrenes rettigheder for så vidt angår godtgørelse og tilbagegivelse af akti-

ver. Derudover fremhæves gennem hele forslaget kommunikationen mel-

lem de kompetente myndigheder for at give bedre mulighed for fleksibel

og hurtig anerkendelse og fuldbyrdelse.

Forordningsforslaget er inddelt i fem kapitler:

- Kapitel 1 (art. 1-3) indeholder bestemmelser om forslagets genstand,

definitioner og anvendelsesområde, jf. nedenfor under pkt. 3.2

- Kapitel 2 (art. 4-12) indeholder bestemmelser vedrørende anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation, jf. nedenfor under

pkt. 3.3

- Kapitel 3 (art. 13-25), der indeholder bestemmelser vedrørende aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrysning, jf. nedenfor

under pkt. 3.4

Udvidet konfiskation betegner den tilgang, hvor en straffedom følges op af konfiskation,

ikke blot af de formuegoder, der er knyttet til en bestemt strafbar handling, men også af

yderligere formuegoder, som retten fastslår, udgør udbytte fra andre strafbare forhold.

- Kapitel 4 (art. 26-35) indeholder de almindelige bestemmelser vedrø-

rende både konfiskation og indefrysning, jf. nedenfor under pkt. 3.5.

- Kapitel 5 (art. 36-40) indeholder afsluttende bestemmelser, jf. neden-

for under pkt. 3.6.

I det følgende gennemgås forslagets kapitler med hovedvægt lagt på de

centrale og nyskabende dele.

3.2 Genstand, definitioner og anvendelsesområde (kapitel I, art. 1-3)

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen fastsætter regler, hvor-

efter en medlemsstat skal anerkende og fuldbyrde en afgørelse om inde-

frysning eller konfiskation truffet af en anden medlemsstat i forbindelse

med en straffesag. Forslaget omfatter alle overtrædelser af straffelovgiv-

ningen.

Forordningen finder derimod ikke anvendelse på afgørelser om indefrys-

ning og konfiskation, der er truffet inden for rammerne af civile eller ad-

ministrative sager.

I artikel 2 defineres en række væsentlige begreber i forslaget. Det følger

heraf, at der med ”afgørelse om konfiskation” forstås en endelig sanktion

eller foranstaltning, der er pålagt af en domstol efter en retssag vedrørende

en strafbar handling, og som medfører en fysisk eller juridisk persons

en-

delige berøvelse af formuegoder.

En ”afgørelse om indefrysning” defineres som en retsafgørelse, der er truf-

fet eller godkendt af en retslig myndighed med henblik på

midlertidigt at

forhindre,

at et formuegode destrueres, ændres, flyttes, overføres eller af-

hændes. En eventuel afgørelse om indefrysning træffes således før en af-

gørelse om konfiskation, for at sikre tilstedeværelsen af aktivet/pengebelø-

bet med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation.

I forslagets artikel 3, er der angivet en positivliste over strafbare handlin-

ger, for hvilke den fuldbyrdende stat ikke kan nægte at fuldbyrde afgørel-

ser om konfiskation eller indefrysning med henvisning til dobbelt strafbar-

hed. Der er tale om en liste, der er tilsvarende andre instrumenter om gen-

sidig anerkendelse.

3.3 Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om kon-

fiskation (kapitel II, art. 4-12)

Forslaget indeholder i artikel 4 regler om fremsendelse af en afgørelse om

konfiskation

fra en medlemsstat (udstedelsesstaten) til en anden medlems-

stat til fuldbyrdelse (fuldbyrdelsesstaten).

En afgørelse om konfiskation må som hovedregel kun fremsendes til en

enkelt fuldbyrdelsesstat ad gangen. Efter forslagets artikel 5 gælder imid-

lertid en række undtagelser hertil, bl.a. vil det være muligt at fremsende af-

gørelsen til mere end én fuldbyrdelsesstat, når formuegoderne, der er om-

fattet af afgørelsen, befinder sig i mere end én fuldbyrdelsesstat.

Fremsendelse af en afgørelse om konfiskation begrænser ikke udstedelses-

statens kompetence til selv at fuldbyrde afgørelsen.

Det følger endvidere af forslaget, at fuldbyrdelsesstaten skal anerkende og

fuldbyrde en afgørelse om konfiskation uden yderligere formaliteter og

træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen på

samme måde, som hvis der var tale om en afgørelse om konfiskation, der

var truffet af fuldbyrdelsesstaten selv.

Fuldbyrdelsesstaten kan kun afvise at anerkende og fuldbyrde en afgørelse

om konfiskation, hvis der foreligger en af de afslagsgrunde, der er udtøm-

mende oplistet i artikel 9. Afslagsgrundene omfatter bl.a., at afgørelsen om

konfiskation vil være i strid med princippet om forbuddet mod dobbelt-

straf, eller at der efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immuni-

tet eller privilegier, der forhindrer fuldbyrdelses af en national afgørelse

om konfiskation af de pågældende formuegoder.

Forslaget fastsætter klare tidsfrister for fuldbyrdelsesstatens afgørelse om

anerkendelse eller fuldbyrdelse af afgørelsen om konfiskation, og for den

efterfølgende gennemførelse af konfiskationen. Fuldbyrdelseslandet skal

træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse så hurtigt som muligt og

senest 30 dage efter, at fuldbyrdelsesmyndigheden har modtaget afgørel-

sen om konfiskation.

3.4 Udstedelse, fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-

ser om indefrysning (kapitel III, art. 13-25)

Kapitel III angår reglerne for gensidig anerkendelse af afgørelser om

inde-

frysning

og svarer i nogen grad til reglerne om konfiskation, jf. ovenståen-

de.

Forslaget indeholder i artikel 13 betingelser for udstedelsesmyndighedens

udstedelse og fremsendelse af en afgørelse om indefrysning. En tilsvaren-

de bestemmelse ses ikke i kapitlet om konfiskation, da der ligger andre

hensyn bagved behovet for at kunne indefryse aktiver. En indefrysnings-

kendelse må kun udstedes og fremsendes, såfremt en række betingelser er

opfyldt, herunder bl.a. at udstedelsen af afgørelsen er nødvendig og for-

holdsmæssig med henblik på midlertidigt at forhindre destruktion, æn-

dring, flytning, overførsel eller afhændelse af formuegoder som kan tjene

til efterfølgende konfiskation.

Artikel 14 fastsætter regler for selve fremsendelsen af afgørelsen om inde-

frysning. Det gælder særligt, at en afgørelse om indefrysning skal ledsages

af en anmodning om konfiskation, eller indeholde en instruks om, at for-

muegodet skal forblive i fuldbyrdelsesstaten, indtil der foreligger en an-

modning om konfiskation.

Efter forslagets artikel 15 må en afgørelse om indefrysning som hovedre-

gel kun fremsendes til en enkelt fuldbyrdelsesstat ad gangen. Forslaget in-

deholder imidlertid en række undtagelser hertil, bl.a. vil det være muligt at

fremsende afgørelsen til mere end én fuldbyrdelsesstat, når formuegoder-

ne, der er omfattet af afgørelsen om indefrysning, befinder sig i mere end

én fuldbyrdelsesstat.

Afgørelsen om indefrysning sendes sammen med en standardformular, der

findes som bilag til forordningsforslaget. Dette er en forenkling i forhold

til Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA, der krævede, at den nationale

afgørelse om indefrysning blev ledsaget af en mere omfattende attest.

Det følger endvidere af forslaget, at fuldbyrdelsesmyndigheden skal aner-

kende og fuldbyrde afgørelsen om konfiskation uden yderligere formalite-

ter og straks træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuld-

byrdelse.

Fuldbyrdelsesstaten kan kun afvise at anerkende og fuldbyrde en afgørelse

om indefrysning, hvis der foreligger en af de afslagsgrunde, der er udtøm-

mende oplistet i artikel 18. Som eksempler på afvisningsgrunde kan næv-

nes, at afgørelsen om indefrysning vil være i strid med princippet om for-

buddet mod dobbeltstraf, eller at der efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning

foreligger immunitet eller privilegier, der forhindrer fuldbyrdelse af en na-

tional afgørelse om indefrysning af det pågældende formuegode.

Med forslaget indføres der endvidere klare tidsfrister. Fuldbyrdelsesstaten

skal således træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-

sen om indefrysning senest 24 timer efter modtagelsen af afgørelsen. Fuld-

byrdelsesstaten kan dog udsætte fuldbyrdelse af en afgørelse om indefrys-

ning, herunder hvis fuldbyrdelsen kan skade en igangværende strafferetlig

efterforskning eller formuegodet allerede er genstand for en afgørelse om

indefrysning.

Endeligt skal fuldbyrdelsesstaten foretage tilbagerapportering til udstedel-

sesstaten senest 3 dage efter fuldbyrdelsen af afgørelsen.

Forslagets artikel 23 fastsætter, at indefrysningen fortsætter indtil fuldbyr-

delsesstaten har reageret endeligt på en afgørelsen om konfiskation af det

indefrosne formuegode, eller udstedelsesstaten har meddelt, at der ikke

længere kan ske fuldbyrdelse, eller at anmodningen trækkes tilbage. Ud-

stedelsesstaten kan dog opfordres til at begrænse indefrysningsperioden.

3.5 Almindelige bestemmelser (kapitel IV, art. 26-35)

Ifølge forordningsforslaget er det fuldbyrdelsesstatens lovgivning, der fin-

der anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen. En afgørelse om indefrys-

ning eller konfiskation, der er truffet vedrørende en juridisk person, skal

dog fuldbyrdes, selv om fuldbyrdelsesstaten ikke anerkender juridiske per-

soners strafferetlige ansvar.

Udover de specifikke forpligtelser, der gælder om underretning og kom-

munikation i medfør af forslagets enkelte artikler, følger det endvidere af

forslagets artikel 28, at de kompetente myndigheder i udstedelses- og fuld-

byrdelsesstaten har en generel forpligtelse til at høre hinanden, når det er

relevant.

Der er fastsat regler om forvaltning af og disponering over indefrosne og

konfiskerede formuegoder i artikel 31. Fuldbyrdelsesstaten forvalter det

indefrosne eller konfiskerede formuegode før dets endelige fremsendelse

med henblik på at forhindre, at det mister værdi. Det fastsættes endvidere,

at de penge, der opnås med fuldbyrdelsen af en afgørelse om konfiskation

tilfalder fuldbyrdelsesstaten, hvis beløbet ikke overstiger EUR 10.000.

Hvis beløbet overstiger EUR 10.000, fordeles det med halvdelen til hver af

staterne.

Ofre er dog sikret en særlig privilegeret adgang til godtgørelse og tilbage-

givelse, som går forud for staternes disponering over de konfiskerede for-

muegoder. Dette er til sammenligning ikke reguleret i Rådets rammeafgø-

relse 2003/577/RIA og 2006/783/RIA.

3.6 Afsluttende bestemmelser (kapitel V, art. 36-40)

Forordningsforslagets afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. bestem-

melser om indsamling af statistik, udøvelse af Kommissionens delegerede

beføjelser og ikrafttræden.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse af forordningsforslaget respekterer nær-

hedsprincippet, jf. TEU artikel 5.

Kommissionen har i forslaget anført, at det foreskrives i TEUF artikel 67,

stk. 3, at Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved

bl.a. hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminali-

tet samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser.

Det anføres videre i forslaget, at den grænseoverskridende efterforskning

af kriminelle aktiviteter og aktiver kan foregå i flere lande, mens retsfor-

følgningen og de retlige aktiviteter, der fører til konfiskation, normalt kun

finder sted i én medlemsstat, hvorfor konfiskationsprocedurer i hovedsa-

gen er nationale. Den grænseoverskridende dimension er dog tydelig, når

der skal ske fuldbyrdelse af en afgørelse i en anden medlemsstat. Derfor

kræver konfiskation af aktiver et effektivt grænseoverskridende samarbej-

de blandt medlemsstaterne, hvilket effektivt sikres ved gensidig anerken-

delse af nationale afgørelser om konfiskation.

Kommissionen vurderer således, at gensidig anerkendelse af hinandens af-

gørelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det ikke kan

opnås af medlemsstaterne hver for sig.

Kommissionen har i forslaget ligeledes anført, at det er i overensstemmel-

se med proportionalitetsprincippet, jf. ligeledes TEU artikel 5, da forslaget

ikke omfatter alle eksisterende former for afgørelser om konfiskation (så-

som civilretlige og administrative afgørelser), men er begrænset til afgørel-

ser om konfiskation, der træffes i straffesager.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA om fuldbyrdelse i Den Europæiske

Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale

og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA om gensidig anerkendelse på af-

gørelser om konfiskation, er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22.

december 2004, om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den

Europæiske Union, jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013 som

ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016.

Efter reglerne i denne lov, kan strafferetlige afgørelser om bl.a. beslaglæg-

gelses- og bevissikringskendelser og konfiskation, der er truffet i andre

medlemsstater i Den Europæiske Union, fuldbyrdes. Loven bygger ligele-

des på et princip om gensidig anerkendelse som følge af, at den gennemfø-

rer de ovennævnte rammeafgørelser.

Den foreslåede forordning skal træde i stedet for, og dermed erstatte, disse

to eksisterende rådsafgørelser, som Danmark deltager i.

De to rammeafgørelser vil dog fortsat finde anvendelse i de medlemsstater,

der ikke er bundet af den foreslåede forordning, herunder Danmark. Da de

øvrige medlemsstater imidlertid vil være bundet af den nye forordning (og

ikke de eksisterende), vil deltagelsen i de eksisterende rammeafgørelser

miste sin praktiske betydning.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forordningsforslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, da Danmark ikke er omfattet af forordningsforslaget.

Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke påvirker EU-budgettet. Det er

udformet med henblik på at sikre godtgørelse til ofrene og øge indtægterne

til de nationale statskasser og EU. Det er også udformet med henblik på at

nedbringe de kollektive omkostninger ved svig og andre omkostninger for

samfundet. Det bør samlet set have positive følger for de nationale og eu-

ropæiske økonomier.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-

højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfore-

ningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rets-

sikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut).

Høringsfristen er fastsat til den 30. marts 2017. Høringssvarene vil blive

oversendt, så snart de foreligger, enten ved et revideret grund- og nærheds-

notat eller et samlenotat.

Grund- og nærhedsnotatet er sammen med forordningsforslaget endvidere

sendt til Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde ligeledes

med frist den 30. marts 2017.

9. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelse om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet overfor forslaget. Regeringen

vil have fokus på, hvordan Danmark efter vedtagelsen af forordningen kan

opretholde et effektivt samarbejde med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.