REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 186: Kopi af EUU alm. del - EU note 15 vedr. "EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elektronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse af persondata"

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 186
Offentligt

EU-note

Europaudvalget, Retsudvalget

EU-konsulenten

Kontaktperson:

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

13. januar 2017

Julia Ballaschk (3655)

Christine Sidenius (3356)

EU-note: EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elek-

tronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse

af persondata

EU-Domstolen har afsagt dom i to sager, som omhandler databeskyttelsesdi-

rektivet vedrørende elektronisk kommunikation (e-databeskyttelsesdirektivet)

2002/58/EF.

Dommen omhandler to sager om logningslogivning i Sverige og

Storbritannien, og om hvorvidt lovgivningen i tilstrækkelig grad beskytter føl-

somme personoplysninger og respekterer retten til respekt for privatliv, som

det fremgår af charteret.

Sagerne er de første to sager, hvor Domstolen bekræfter sin linje efter

Digital

Rights Irland-dommen,

der annullerede logningsdirektivet fra 2006, og de før-

ste to store sager efter Snowden-sagen, om omfattende logning af kommuni-

kationsdata i USA.

Denne note ser nærmere på domstolens afgørelse, og på mulige konsekven-

ser for Danmark, der på lige fod med Sverige og Storbritannien har gennem-

ført nationale regler for logning, der gælder al elektronisk kommunikation.

Baggrund

Direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (e-databe-

skyttelsesdirektivet) skal beskytte fortroligheden af den elektroniske kommuni-

kation. Art. 15 i direktivet giver dog medlemslandene mulighed for at ind-

skrænke rettighederne i direktivet og kræve teleudbydere at lagre data for at

beskytte statens sikkerhed eller bekæmpe grov kriminalitet.

Fordi medlemslandene fortolkede denne bestemmelse vidt forskelligt, vedtog

man et nyt logningsdirektiv 2006/24. Dette direktiv blev dog erklæret ugyldig

af EU-Domstolen i

Digital Rights Irland-sagen.

Centralt i dommen stod at ge-

nerel logning ikke må undergrave grundlæggende rettigheder om privatliv og

1/5

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 186: Kopi af EUU alm. del - EU note 15 vedr. "EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elektronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse af persondata"

beskyttelse af persondata. Dommen er gennemgået i

EU-note

om sagen. Ar-

tikel 15 i e-databeskyttelsesdirektivet er dermed den eneste bestemmelse, der

giver mulighed for at fravige direktivets øvrige bestemmelser f.eks. gennem

logning, men der er opstået tvivl om, i hvor høj grad staters mulighed for at

indføre generel logning er foreneligt med EU’s charter om grundlæggende ret-

tigheder.

Sverige har implementeret det nu ugyldige direktiv 2006/24 i forskellige love,

der påbyder kommunikationsvirksomheder at lagre al metadata fra alle abon-

nenter i seks måneder og gøre dem tilgængelige for politiet og sikkerhedstje-

nester, for at myndighederne kan efterforske kriminalitet og bekæmpe sikker-

hedstrusler. Efter at direktivet blev erklæret ugyldig, vurderede det svenske

justitsministerium, at svensk lovgivning ikke var i strid med EU-retten eller Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Den svenske televirk-

somhed Tele2 Sverige nægtede alligevel at lagre og udlevere data til politiet

og klagede ved den svenske forvaltningsdomstol.

Storbritannien havde også vedtaget forskellige love, der påbød telekommuni-

kationsvirksomheder at lagre al telekommunikation og stille data til rådighed

for politi og myndigheder. Flere borgerrettighedsorganisationer lagde sag an,

fordi de mente, at disse love var i strid med EU’s charter om grundlæggende

rettigheder og med EMRK.

Det er på baggrund af disse sager, at der nu er ført sag og faldet afgørelse

ved EU-Domstolen.

Selve dommen

Dommen er afsagt samlet i relation til to sager: Tele2 Sverige AB (sag C-

203/15) mod Post og Telestyrelsen, og Secretary of State for the Home de-

partment (sag C-698/15) mod Tom Watson, Peter Brice og Geoffrey Lewis.

Dommen fokuserer særligt på to aspekter, rejst i de to sager, direktivets an-

vendelsesområde og datalagring (logning).

Direktivets Anvendelsesområde

Domstolen har taget stilling til, om logning af data med henblik på at be-

kæmpe kriminalitet overhovedet falder inden for anvendelsesområdet af EU-

retten.

Generelt gælder e-databeskyttelsesdirektivet ikke for dataindsamling og data-

behandling i forbindelse med politiarbejde eller i forbindelse med statens sik-

kerhed, der er reguleret af andre direktiver. Alligevel tillader art. 15 i direktivet

lagring af data i en begrænset periode for bl.a. at kunne efterforske eller rets-

forfølge straffesager eller beskytte statens sikkerhed.

Domstolen fastslår, at retsforskrifter om datalagring for netop disse formål lig-

ger inden for direktivets anvendelsesområde, fordi det ellers ikke vil give me-

2/5

ning at inkludere artiklen i direktivet. Selvom formålet med de svenske og briti-

ske love er at sikre adgangen til oplysninger for statslige politi- og sikkerheds-

myndigheder, pålægger de samtidig kommunikationsvirksomhederne en for-

pligtelse. Dermed er disse love omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Datalagring (logning)

Selvom art. 15 af direktivet tillader begrænset brug af logning, konkluderer

Domstolen, at denne undtagelsesbestemmelse ikke giver adgang til at indføre

en generel regel om logning (Præmis 89 i dommen). Derudover skal lognin-

gen være forenelig med generelle EU-retlige principper og med EU Charteret.

Dommen medfører ikke, et totalt forbud mod regler om logning og datalagring,

men i dommen stiller EU-Domstolen specifikke krav til logningsregler. Dom-

stolen fremhæver, at logningen skal være proportional og streng nødvendig.

Selvom logningsdata er vigtig for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og

terrorisme, er dette altså ikke begrundelse nok til at indføre en generel regel

om logning af data.

Dommen bekræfter de kriterier, der blev udviklet

i Digital Rights Ireland-dom-

men, som kræver en direkte sammenhæng mellem data, der bliver lagret, og

sikkerhedstruslen. Det betyder, at den nationale lovgivning skal definere:



De personkategorier, hvor der er sandsynlighed for, at de er involve-

ret i groft kriminalitet og hvis data kan blive lagret og/eller

Den tidsperiode, hvor data kan blive lagret og/eller

Det geografiske område, hvorfra data kan blive lagret (§106)

Domstolen anerkender ikke, at generel og udifferentieret datalogning er en

nødvendig og proportional metode til at bekæmpe kriminalitet eller terrorisme.

I sin begrundelse henviser Domstolen til de konsekvenser, generel og vilkårlig

datalogning kan have for demokratiet. Domstolen advarer om, at det kunne

føre til at borgere føler sig konstant overvåget og dermed indskrænker deres

brug af elektroniske kommunikationsmidler. Ultimativt kunne det føre til selv-

censur (præmis 100 og 101).

Dommen set i sammenhæng med dansk logningslovgivning

Danmark har gennemført national lovgivning, der regulerer lagring af data og

logning, og som på flere områder minder om den svenske lovgivning.

Lovhjemlen til de danske logningsregler er retsplejelovens § 786, stk. 4. Den

indeholder en forpligtelse for tele- og kommunikationsvirksomheder til at regi-

strere både tele- og internetkommunikation.

3/5

Forpligtelsen bliver konkretiseret i

logningsbekendtgørelsen.

Logningsbe-

kendtgørelsens § 4 er en generel regel, der gælder for alle telefonkunder.

Ifølge § 4 skal teleudbydere registrere en række oplysninger om danske tele-

kunder, såkaldte metadata. Bl.a. hvem de har ringet eller skrevet en sms til,

tidspunktet for kommunikationen, og hvor de befandt sig.

Logningsbekendtgørelsen pålægger virksomhederne derudover at registrere

en række oplysninger om deres kunders internetbrug, det såkaldte sessions-

logning. Ifølge § 5 og § 6 skal teleudbydere bl.a. registrere adresser på deres

abonnenter, tidspunkter for internetkommunikationen, den præcise geografi-

ske placering af et trådløst internetnetværk og afsenderens og modtageres e-

mailadresser. Alle disse oplysninger skal opbevares i et år.

Derudover henviser den danske

udbudsbekendtgørelse

til logningsreglerne i

retsplejeloven. Udbudsbekendtgørelsen fastlægger, hvilke kriterier teleselska-

berne skal opfylde forud for lagring af oplysninger om elektronisk kommunika-

tion. Bekendtgørelsens § 23 indeholder en undtagelse fra forpligtelsen til at

slette trafik- og lokaliseringsdata, hvis de skal stilles til rådighed for politiet til

brug for efterforskning.

De danske logningsregler går videre end det nu ugyldige EU-logningsdirektiv.

Men de danske regler indeholder samtidig en del betingelser, som den nye

dom forudsætter for logning og for politiets adgang til logningsdata. Disse be-

tingelser er listet i retsplejelovens § 781 - §784:

- det er alene politiet, der må få telelogningsdata udleveret

- der må være en mistænkt, der får eller sender meddelelserne

- logningsdata må være af afgørende betydning for efterforskningen og

- der skal foreligge en retskendelse

Politiet må kræve adgang til logningsdata i forbindelse med efterforskningen

af grov kriminalitet eller terrorisme, men også i forbindelse med en række lov-

overtrædelser med lavere strafferammer end 6 år, som f.eks. overtrædelser af

udlændingeloven.

Opsummering

Dommen har allerede fået flere medlemslande til at trække deres logningslov-

givning tilbage med ønsket om at afvente nye EU-regler. Domstolens udta-

lelse om, at generelle logningsregler på nationalt niveau er problematiske, har

allerede fået flere eksperter

til at udtale at de danske logningsregler bør æn-

dres. Danske logningslovning om fortsat generel lagring af metadata, som

https://www.version2.dk/artikel/jurist-lognings-dom-danske-logningsregler-klar-strid-med-eu-

domstolen-1071375?utm_medium=email&utm_source=www.version2.dk&utm_campaign=tipen-

ven

4/5

den i dag pålægger teleudbyderne i Danmark, skal derfor måske revideres for

at imødekomme de krav som dommen fremhæver. Samtidig er der et fortsat

ønske fra politiets side om udvidet adgang til lagret data.

Regeringen har i sit lovprogram for 2017 allerede annonceret et udkast til ny

logningslovgivning, og regeringen har da også understreget at man vil tage

højde for Domstolens dom.

https://www.version2.dk/artikel/bombe-under-ti-aars-dansk-telelogning-klart-ulovlig-skal-skrottes-

1071891?utm_medium=email&utm_source=www.version2.dk&utm_campaign=tipenven

5/5