Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt
1727108_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2017
Politikontoret
Thomas Rasmussen
2015-184-0031
2174812
Status på udspillet ”Respekt for voldtægtsofre” fra januar 2016
1. Opfølgning på ”Respekt for voldtægtsofre”
Den 27. januar 2016 offentliggjorde Justitsministeriet udspillet ”Respekt
for voldtægtsofre”. I den forbindelse oversendte Justitsministeriet udspillet
til Folketingets Retsudvalgs orientering.
Udspillet blev lanceret på baggrund af et 360 graders eftersyn af vold-
tægtsområdet og lovforslaget om skærpelse af straffen for voldtægt. Efter-
synet viste bl.a., at der ikke var en ensartet registreringspraksis på området,
og at der formentlig eksisterede et højt antal kvinder, der aldrig anmeldte
et forhold af voldtægt til politiet. Desuden viste eftersynet, at der eksiste-
rede nogle uhensigtsmæssigheder med bistandsadvokatordningen.
”Respekt for voldtægtsofre” indeholder en række initiativer, som skal høj-
ne kvaliteten af politiets arbejde med sager om voldtægt og sikre, at ofre
for voldtægt håndteres på en god og ordentlig måde.
Der er nu forløbet et år, siden udspillet blev fremlagt. Rigspolitiet og Rigs-
advokaten har løbende orienteret Justitsministeriet om status på initiativer-
ne. På den baggrund har Justitsministeriet – som opfølgning på orienterin-
gen af Folketingets Retsudvalg om udspillet – fundet det passende at ori-
entere om status på de enkelte initiativer.
2. Status på de enkelte initiativer
På baggrund af det gennemførte 360 graders eftersyn blev der iværksat en
række initiativer. Nedenfor under pkt. 2.1. redegøres for status for initiati-
verne om strømlining af politiets håndtering af sager om voldtægt, under
pkt. 2.2. redegøres for status for initiativerne om fokus på politiets og an-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Status på udspillet Respekt for voldtægtsofre fra januar 2016, fra justitsministeren
klagemyndighedens uddannelse, under pkt. 2.3. redegøres for status for
initiativerne om styrkelse af bistandsadvokaternes rolle, under pkt. 2.4.
redegøres for status for initiativerne om det løbende styrkede fokus på
voldtægtsområdet, og under pkt. 2.5. redegøres for status for initiativet om
kortlægning af gerningsmandens profil.
2.1. Strømlining af politiets håndtering af sager om voldtægt
Med henblik på bl.a. at ensarte og højne kvaliteten af behandlingen af sa-
ger om voldtægt, er der iværksat fire initiativer ved Rigspolitiet og Rigs-
advokaten. Status for de enkelte initiativer fremgår nedenfor.
2.1.1.
Rigspolitiet har oplyst, at der i samarbejde med Rigsadvokaten er
udarbejdet centrale retningslinjer for politiets modtagelse og behandling af
anmeldelser om voldtægt. Retningslinjerne blev lagt på POLNET (politiets
intranet) d. 20. april 2016 og i den forbindelse blev samtlige linjechefer på
efterforskningsområdet og chefanklagere i politikredsene orienteret om de
nye retningslinjer.
2.1.2.
Endvidere har politikredsene indsamlet data fra den midlertidige
registreringsordning for afviste anmeldelser om voldtægt i perioden fra
den 1. marts 2016 til 1. august 2016. Oplysningerne fra registreringsord-
ningen er efterfølgende sendt til de regionale statsadvokater med henblik
på en nærmere gennemgang.
Rigsadvokaten har ved brev af 22. december 2016 til Justitsministeriet
oplyst om resultatet af statsadvokaternes gennemgang af sagerne fra den
midlertidige registreringsordning samt om statsadvokaternes fortsatte fo-
kus på behandlingen af sager om voldtægt i forbindelse med tilsynsarbej-
det over for politikredsene.
Det fremgår af Rigsadvokatens brev, at de regionale statsadvokater har
oplyst, at der er en positiv udvikling i relation til flere af de særlige fokus-
punkter, ligesom der generelt i politikredsene er stor opmærksomhed på
behandlingen af sager om voldtægt. I forhold til antallet af afviste anmel-
delser om voldtægt kan det oplyses, at det af redegørelserne fra de regiona-
le statsadvokater fremgår, at der i perioden fra den 1. marts 2016 til den 1.
august 2016 er registreret 11 anmeldelser, der er oprettet som hændelser i
politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) og afvist i medfør af retspleje-
lovens § 749, stk. 1, om afvisning af indgivet anmeldelse, hvis der ikke
findes grundlag for at indlede efterforskning.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Status på udspillet Respekt for voldtægtsofre fra januar 2016, fra justitsministeren
Det fremgår endvidere, at det er Rigsadvokatens opfattelse, at der fortsat er
behov for målrettet og tydeligt fokus på behandlingen af sagerne for at
sikre en ensartet og korrekt behandling af disse sager om voldtægt. På den
baggrund har Rigsadvokaten besluttet, at der i 2017 skal iværksættes seks
nye initiativer på området for sager om voldtægt, herunder en gentagelse af
den midlertidige registreringsordning for afviste anmeldelser om voldtægt
i 2017. Rigsadvokaten orienterede ved brev af 21. december 2016 de regi-
onale statsadvokater og samtlige politikredse herom.
2.1.3.
Rigspolitiet har oplyst, at data fra politiet i sager om voldtægt fra
perioden fra den 1. marts 2016 til den 1. august 2016 er ved at blive analy-
seret med henblik på at opnå viden om det generelle situationsbillede for
anmeldte voldtægter samt yderligere kvalifikation af den årlige offerunder-
søgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Rigspolitiet har endvidere
oplyst, at resultatet af analysen vil foreligge i marts 2017.
2.1.4.
Rigspolitiet har indsamlet data for perioden fra den 1. februar 2016
til den 30. april 2016 om, hvor ofte det hænder, at en anmeldelse om vold-
tægt indgives mere end 72 timer efter gerningstidspunktet. Det fremgår af
Rigspolitiet opgørelse, at 58 pct. af anmeldelserne om voldtægt blev indgi-
vet inden 72 timer.
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at regeringen for nylig i udspillet
”Retfærdighed for ofre” har taget initiativ til at afskaffe 72 timersreglen i
offererstatningsloven for alle sager om voldtægt, incest og seksuelle over-
greb mod børn.
2.1.5.
Med henblik på at styrke det ledelsesmæssige og kulturelle fokus på
sager om voldtægt foretager Rigspolitiet en løbende opfølgning og oriente-
rer på chefniveau i organisationen om relevante emner på voldtægtsområ-
det, bl.a. på linjechefmøderne. Rigspolitiet har bl.a. orienteret om udspillet
”Respekt for voldtægtsofre” på politiets forum for chefpolitiinspektører.
Endvidere har nedsættelsen af Rådgivningsforum sammen med nedsættel-
se af Ekspertforum, som nævnt nedenfor under pkt. 2.5, bidraget til et
stærkt ledelsesmæssigt og kulturelt fokus på området.
Rigspolitiet har oplyst, at det er oplevelsen, at der er sket en klar styrkelse
af det ledelsesmæssige og kulturelle fokus på sager om voldtægt, og at det
styrkede fokus indgår i politikredsenes beslutninger om, hvordan sagerne
organisatorisk forankres og behandles.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Status på udspillet Respekt for voldtægtsofre fra januar 2016, fra justitsministeren
2.2. Fokus på politiets og anklagemyndighedens uddannelse
Med henblik på at sætte særligt fokus på offerets mulighed for med egne
ord at afgive en sammenhængende forklaring om den anmeldte hændelse
er der iværksat to initiativer ved henholdsvis Rigspolitiet og Rigsadvoka-
ten. Status for de enkelte initiativer fremgår nedenfor.
2.2.1.
For at sikre, at ofre for voldtægt får bedre mulighed for at forklare
den oplevede hændelse med egne ord, skal der på Politiskolen undervises i
en styrket kognitiv afhøringsmodel. Det første hold af Politiskolens under-
visere har i 2016 gennemført uddannelse heri, ligesom der er planlagt
yderligere uddannelsesforløb i 2017.
2.2.2.
Rigsadvokaten har i 2016 gennemgået grunduddannelsen for ankla-
gere. Rigsadvokaten har på baggrund af bl.a. input fra evalueringer fra
kursister, undervisere, mentorer og eksterne samarbejdspartnere foretaget
et gennemsyn af anklagemyndighedens grunduddannelse for at sikre, at
uddannelsen forsat lever op til formålet og leverer samme høje indholds-
mæssige kvalitet. Rigsadvokaten har oplyst, at gennemsynet har medført
forslag til konkrete initiativer, som gennemføres i 1. halvår af 2017.
I forhold til afhøring af særligt sårbare vidner har Rigsadvokaten nærmere
oplyst, at der i samarbejde med underviserne er foretaget et særligt øget
fokus på afhøring af voldtægtsofre, således at der fremover altid indgår
cases med voldtægtsofre på grunduddannelsen.
2.3. Styrkelse af bistandsadvokaternes rolle
Med henblik på at styrke bistandsadvokaternes vigtige funktion med bl.a.
at føre offeret ordentlig gennem sagen er der iværksat tre initiativer ved
Rigspolitiet og Justitsministeriet. Status for de enkelte initiativer fremgår
nedenfor.
2.3.1.
Der er med udgangspunkt i listen over de benificierede advokater
oprettet særskilte bistandsadvokatlister i samtlige politikredse.
2.3.2.
Med henblik på at sikre, at der er etableret kontakt til en konkret
bistandsadvokat, før offeret præsenteres for muligheden for at lade sig
bistå, fremgår denne fremgangsmåde nu specifikt i de nye centrale ret-
ningslinjer for politiets modtagelse og behandling af sager om voldtægt.
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Status på udspillet Respekt for voldtægtsofre fra januar 2016, fra justitsministeren
2.3.3.
Justitsministeriet sendte den 29. august 2016 et brev til domstolene,
hvoraf det fremgår bl.a., at det er meget væsentligt, at de fysiske og proce-
duremæssige rammer understøtter bistandsadvokaternes tilstedeværelse
med henblik på at sikre, at sager, hvor bistandsadvokater bistår forurettede,
afvikles på en så god og ordentlig måde som muligt. Justitsministeriet hen-
ledte i den forbindelse opmærksomheden på, at arbejdsgruppen om en
styrket indsats over for ofre for forbrydelser har peget på, at udtalelser om
det strafbare forholds konsekvenser for offeret bør kunne fremsættes, når
det som led i dommerens almindelige retsledelse sikres, at der ikke bliver
tale om langvarige og meget følelsesmæssige redegørelser.
2.4. Politiets iværksættelse af en anmeldelseskampagne på voldtægts-
området
Som det fremgår af ”Respekt for Voldtægtsofre”, er det en helt grundlæg-
gende forudsætning for politiets håndtering af sager om voldtægt, at sager-
ne kommer til politiets kendskab. Det er således en central del af udspillet,
at politiet i løbet af 2016 skal iværksætte en anmeldelseskampagne, der har
til formål at opfordre ofre for voldtægt til at anmelde det til politiet.
Rigspolitiet har imidlertid ved brev modtaget i Justitsministeriet den 19.
december 2016 oplyst, at anmeldelseskampagnen ikke vil kunne iværksæt-
tes før august-september 2017, idet indkøbet af en kampagne skal i EU-
udbud. Rigspolitiet har i samme forbindelse oplyst, at Rigspolitiet på bag-
grund af, at anmeldelseskampagnen er blevet væsentligt forsinket, gennem
de almindelige pressekanaler primo 2017 vil skabe fokus på vigtigheden
af, at ofre for voldtægt anmelder forbrydelsen til politiet. Samtidig vil
Rigspolitiet skabe opmærksomhed om, at der i 2017 lanceres en særskilt
anmeldelseskampagne herom. For den nærmere begrundelse for forsinkel-
sen af anmeldelseskampagnen henvises der til Rigspolitiets vedlagte brev.
2.5. Løbende styrket fokus på voldtægtsområdet
For at sikre et løbende styrket fokus på voldtægtsområdet er der taget initi-
ativ til nedsættelse to fora forankret ved Rigspolitiet, der skal beskæftige
sig med den generelle håndtering af sager om voldtægt.
2.5.1.
Rigspolitiet har således nedsat et Rådgivningsforum, der har til op-
gave at udveksle erfaringer vedrørende udvikling på området, ny viden og
nye initiativer. I Rådgivningsforummet deltager repræsentanter fra Rigspo-
litiet, Rigsadvokaten og politikredsene samt repræsentanter fra de eksterne
samarbejdspartnere: Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb og
Center for Voldtægtsofre på Århus Universitetshospital, Dansk Kvinde-
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Status på udspillet Respekt for voldtægtsofre fra januar 2016, fra justitsministeren
samfund, Joan-søstrene, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Am-
nesty International, Offerrådgivningen i Danmark, Hjælp Voldsofre, Soci-
alstyrelsen, advokat Helle Hald og advokat Hanne Rahbek.
Rådgivningsforummet mødes halvårligt, og Rigspolitiet har oplyst, at der
har været afholdt møde i forummet den 1. marts 2016, den 12. maj 2016
og den 27. oktober 2016, samt at næste møde forventes afholdt i løbet af
foråret 2017.
2.5.2.
Rigspolitiet har endvidere nedsat en faglig ekspertgruppe (Ekspert-
forum), der består af efterforskere og anklagere med særligt kendskab til
sager om voldtægt, og som har til opgave løbende at bidrage til videreud-
viklingen af de nationale retningslinjer for håndteringen af sager om vold-
tægt.
Rigspolitiet har oplyst, at der er blevet afholdt møde i ekspertgruppen den
31. marts 2016, og at næste måde forventes afholdt i løbet af foråret 2017.
2.6. Kortlægning af gerningsmandens profil
Justitsministeriets Forskningskontor vil med henblik på at bidrage med
viden, som kan belyse, hvordan det eventuelt kan forhindres, at ofre bliver
udsat for voldtægt, udarbejde en gerningsmandsundersøgelse, der har til
formål at tegne et billede af gerningsmændene på sædelighedsområdet.
Det kan om status for dette initiativ oplyses, at undersøgelsen er forsinket i
forhold til det oprindeligt planlagte offentliggørelsestidspunkt (ultimo
2016), og at en offentliggørelse af gerningsmandsundersøgelsen kan for-
ventes i foråret 2017.
3. Afrunding
Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, er en lang række af initiati-
verne fra ”Respekt for voldtægtsofre” på nuværende tidspunkt gennemført
eller delvist gennemført.
Det er imidlertid beklageligt, at iværksættelsen af anmeldelseskampagnen,
der skal opfordre ofre for voldtægt til at indgive anmeldelse til politiet, er
blevet væsentligt forsinket.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Status på udspillet Respekt for voldtægtsofre fra januar 2016, fra justitsministeren
Justitsministeriet vil i den kommende tid fortsat følge gennemførelsen af
samtlige initiativer fra ”Respekt for voldtægtsofre” tæt.
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
7