Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 183
Offentligt
1726464_0001.png
Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde overgreb
Kriminalforsorgens brugerundersøgelse 2015
Af Jonas Markus Lindstad og Natalia Bien
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Koncern Resocialisering
Analyse og Evaluering
December 2016
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Resumé ...................................................................................................................................................................... 3
Indledning .................................................................................................................................................................. 5
Undersøgelsens sigte og begrænsning .......................................................................................................................... 5
Hvorfor er undersøgelsen relevant? ......................................................................................................................... 7
Undersøgelsesspørgsmål .......................................................................................................................................... 8
1. Selvrapporterede trusler og vold mellem indsatte i fængsler og arresthuse ........................................................... 9
Er de indsatte mere udsatte end resten af befolkningen? ........................................................................................... 10
De udsatte indsatte ...................................................................................................................................................... 11
Hvem bliver udsat for vold? .................................................................................................................................... 12
Sandsynligheden for at blive udsat for vold ............................................................................................................ 14
Gerningspersonens køn ................................................................................................................................................ 17
2. Anmeldelse af vold og trusler fra medindsatte ......................................................................................................18
Hvad karakteriserer de indsatte, der anmelder overgreb fra medindsatte? ............................................................... 18
Forhold der ikke har selvstændig forklaringskraft .................................................................................................. 23
Indsattes håndtering af trusler om vold .................................................................................................................. 24
3. Sammenligning af selvrapporteret og officielt registreret udsathed ......................................................................26
Forhold der muliggør sammenligning af datakilder .................................................................................................... 26
Forhold der vanskeliggør sammenligning af datakilder .............................................................................................. 26
Omfang af den selvrapporterede og den registrerede andel trusler fra medindsatte ................................................. 28
Omfang af den selvoplevede og den registrerede andel vold fra medindsatte ........................................................... 29
Voldens grovhed .......................................................................................................................................................... 30
Mørketal for de enkelte institutioner ........................................................................................................................... 31
Afsluttende bemærkninger........................................................................................................................................34
Litteraturliste.............................................................................................................................................................35
Bilag 1. Sammenhæng mellem udsathed for vold og oplevelsen af tryghed ..............................................................36
Bilag 2. Mørketal .......................................................................................................................................................37
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Resumé
Baggrunden for denne rapport er et ønske om at få mere viden om indsattes udsathed for vold og trusler i
de danske fængsler og arresthuse, herunder hvor stor en andel af de overgreb, der forekommer, som Kri-
minalforsorgens personale får kendskab til.
Analyserne baserer sig på to datakilder. Den ene er spørgeskemadata fra Kriminalforsorgens brugerunder-
søgelse blandt indsatte i fængsler og arresthuse, som er gennemført i hhv. 2013, 2014 og 2015. I hvert af de
tre år har mere end 2000 indsatte besvaret en lang række spørgsmål om deres aktuelle indsættelse, herun-
der spørgsmål omkring overgreb fra medindsatte og villigheden til at anmelde. Den gennemsnitlige svar-
procent i brugerundersøgelserne er 63 procent. Den anden datakilde, der anvendes til rapportens analyser,
er registeroplysninger fra Kriminalforsorgens Klientsystem om den gruppe af indsatte, der har været indsat
i de samme perioder, hvor spørgeskemaundersøgelserne blev gennemført.
I rapporten besvares tre undersøgelsesspørgsmål. De første to undersøgelsesspørgsmål besvares via spør-
geskemadata fra den såkaldte brugerundersøgelse blandt indsatte, mens det tredje undersøgelsesspørgs-
mål besvares via en sammenligning af data fra hhv. Brugerundersøgelsen og Kriminalforsorgens officielle
registre i Klientsystemet.
1. Hvor mange indsatte er udsat for trusler og vold, og hvad karakteriserer denne gruppe af indsatte?
2. Hvor mange indsatte oplyser, at de har anmeldt overgreb fra medindsatte, og hvad karakteriserer
dem, der vil anmelde?
3. Hvordan stemmer Kriminalforsorgens officielle registreringer af udsathed for trusler og vold overens
med det selvrapporterede billede?
Nedenfor opsummeres de væsentligste resultater fra undersøgelsen. For en uddybende forklaring og analy-
se af resultaterne henvises til de enkelte kapitler i rapporten.
I forhold til det
første undersøgelsesspørgsmål
viser analyserne, at omkring hver fjerde indsatte i de dan-
ske fængsler og arresthuse oplyser at være blevet truet af medindsatte én eller flere gange under deres
aktuelle indsættelse. Dertil kommer, at mellem hver 6. og 8. indsatte på et tidspunkt under en indsættelse i
et givent fængsel eller arresthus har været ofre for vold mindst én gang. Data fra spørgeskemaundersøgel-
sen blandt de indsatte kan ikke uden videre sammenlignes med offerundersøgelser blandt befolkningen
generelt, men analyserne tyder alligevel på, at volden i danske fængsler langt overstiger volden i det om-
givne samfund.
De indsatte med størst risiko for at blive udsat for vold, er personer, der er indsat i lukket regime og indsat-
te, der er dømt for berigelseskriminalitet eller personfarlig kriminalitet. Desuden stiger risikoen for at blive
udsat for vold, jo længere tid en person har været indsat. Sammenlignes resultaterne med offerundersøgel-
ser blandt normalbefolkningen kan det overraske, at hverken køn eller alder lader til at være selvstændige
risikofaktorer. Således er risikoen for at blive udsat for vold den samme blandt mandlige og kvindelige ind-
satte, ligesom der heller ikke ses en øget voldsrisiko blandt de yngre indsatte.
Det skal dog understreges, at Brugerundersøgelsen blandt de indsatte ikke er en decideret offerundersø-
gelse. Spørgeskemaet indfanger derfor ikke alle forhold, der er relevante for at kunne karakterisere de ind-
satte, der er i størst risiko for at blive udsat for vold, eller de forhold der kan bidrage til en forståelse af,
hvorfor og i hvilke sammenhænge volden opstår. Rapportens analyser præsenterer dog det aktuelt bedste
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0004.png
bud på udsathed og risikofaktorer i forhold til den vold, der forekommer blandt indsatte i de danske fængs-
ler og arresthuse.
I forhold til det
andet undersøgelsesspørgsmål
viser besvarelserne i Brugerundersøgelsen fra 2015, at kun
omkring en tredjedel af de indsatte, har meldt den vold eller de trusler, de har været udsat for, til persona-
let eller andre. Dette betyder omvendt, at 66 procent – eller to ud af tre indsatte – ikke har oplyst persona-
let om, at de har været ofre for overgreb fra medindsatte. En analyse af, hvem der forventer at ville melde
trusler eller vold til personalet viser, at en indsat med følgende karakteristika
1
er
mindst tilbøjelig
til at ville
anmelde:
er mand
er 20 år eller yngre
er af dansk oprindelse
er dømt for personfarlig kriminalitet og/eller narkokriminalitet
er ikke dømt for sædelighedskriminalitet
har tidligere afsonet en eller flere domme
har mere end 30 dage tilbage af sin afsoning
forventer at blive kaldt stikker, hvis et overfald meldes
har ikke god kontakt til fængselsbetjentene på afdelingen
har tidligere været udsat for trusler og/eller vold under den aktuelle indsættelse, men har ikke anmeldt
noget af det.
Analyserne i forhold til det
tredje undersøgelsesspørgsmål
viser, at det ikke præcist kan fastlægges hvor
stor divergensen er mellem det selvrapporterede og det officielt registrerede volds- og trusselsbillede, da
datakilderne af flere årsager ikke er fuldstændigt sammenlignelige. Det kan dog konstateres, at der tilsyne-
ladende er en betragtelig andel af de indsatte, der bliver udsat for trusler og vold, uden at det kommer til
personalets kendskab. Særligt i forhold til trusler lader divergensen til at være markant; måske fordi trusler
ikke efterlader synlige beviser og formentlig er lettere at udføre uden, at det kommer til personalets kend-
skab. Dog er det også i forhold til omfanget af trusler mellem indsatte, at de største usikkerheder i forhold
til at sammenligne datakilderne findes.
I forhold til forekomsten af vold ses der dog også et gab mellem, hvor stor en andel af de indsatte, der selv
oplyser at have været ofre for vold, og hvor stor en andel, der bliver registreret som sådan i Kriminalforsor-
gens register. Mellem 13 og 17 procent af de indsatte har i brugerundersøgelserne i 2013-2015 oplyst, at de
har været ofre for vold, mens det kun er 2-3 procent, der i samme periode er registreret som voldsofre i
Kriminalforsorgens register. Når der foretages en nærmere analyse af mørketallet for vold fordelt på de
enkelte fængsler, peger resultatet i retning af, at mørketallet er større i de åbne fængsler end i de lukkede.
Færre medarbejdere pr. indsat og mindre overvågning i de åbne fængsler fremhæves som mulige forklarin-
ger på dette fund.
1
Forholdene er ikke listet i prioriteret rækkefølge.
4
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Indledning
I Kriminalforsorgens mål- og resultatplan for Center for Straffuldbyrdelse i direktoratet 2016 hedder det
bl.a.:
Centeret vil i 2016 med udgangspunkt i en række datakilder belyse omfanget af de indsattes udsat-
hed for vold, trusler og andre overgreb. Det vil således blive afdækket, i hvilket omfang den officielle
anmeldelsesstatistik modsvarer det selvrapporterede billede på udsathed i de enkelte institutioner og
i Kriminalforsorgen som helhed. En analyse vil samtidig kunne estimere eventuelle underrapporterin-
ger på et både centralt og lokalt niveau.
I forlængelse af mål- og resultatplanen har Analyse & Evaluering under Koncern Resocialisering gennemført
en undersøgelse af de indsattes udsathed for trusler og vold på baggrund af data fra Kriminalforsorgens
brugerundersøgelse og data fra Kriminalforsorgens Klientsystem. Denne rapport omhandler resultaterne af
denne undersøgelse.
Undersøgelsens sigte og begrænsning
Det centrale i citatet fra centerets mål- og resultatplan er en underliggende formodning om, at ”den offici-
elle anmeldelsesstatik” ikke ”modsvarer det selvrapporterede billede på udsathed [for trusler og vold]”,
men at det kræver indsigt ”i en række datakilder” at få dette afdækket.
Diverse offerundersøgelser blandt befolkningen generelt viser, at der eksisterer et såkaldt mørkefelt, der
rummer den ikke-politiregistrede kriminalitet (Pedersen m.fl. 2016). Udsagn fra både personale og indsatte
i fængsler og arresthuse tyder på, at også Kriminalforsorgen har sine mørkefelter. Det er et velkendt fæno-
men i Kriminalforsorgen, at der er indsatte, der har ringe tillid til Kriminalforsorgen eller andre myndighe-
der, når det gælder deres sikkerhed og det at anmelde et overgreb. Dertil kommer frygten for at blive ude-
lukket fra det sociale fællesskab blandt de indsatte. Dette blev kun bekræftet af Brugerundersøgelsen i
2015, hvor 2/3 af de indsatte angav, at de ikke havde meldt til personalet eller andre, at de havde været
udsat for vold eller trusler fra medindsatte.
Denne undersøgelse har netop til formål at sætte fokus på de overgreb fra medindsatte, der forekommer i
Kriminalforsorgens institutioner, herunder den andel der ikke anmeldes af de indsatte, eller kommer til
personalets kendskab på anden vis.
Forekomsten af trusler og vold blandt indsatte i fængsler og arresthuse baserer sig på en spørgeskemaun-
dersøgelse blandt de indsatte – den såkaldte brugerundersøgelse. Gennem denne er det muligt at belyse
omfanget af overgreb blandt indsatte, og hvad der karakteriserer de indsatte, der bliver ofre for trusler og
vold. Det er endvidere muligt at pege på de indsattes erfaringer med og tilbøjelighed til at ville anmelde
overgreb fra medindsatte.
Gennemførelse af offerundersøgelser er imidlertid forbundet med en række metodiske begrænsninger, der
gør, at man ikke opnår den fulde beskrivelse af den skjulte kriminalitet. Sådanne begrænsninger er allerede
fyldigt beskrevet af Justitsministeriets Forskningskontor (Ibid.). Hertil kan tilføjes, at Kriminalforsorgens
brugerundersøgelse ikke er gennemført med henblik på at foretage en egentlig offerundersøgelse. Formå-
let med Brugerundersøgelsen er at få viden om afsoningsmiljøet i Kriminalforsorgens institutioner, herun-
der viden om klienternes tilfredshed med Kriminalforsorgen og ikke udelukkende viden om udsathed for
overgreb. Det betyder, at Brugerundersøgelsen ikke opnår helt den samme dybde eller bredde, hvad angår
5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0006.png
udsathed, som andre offerundersøgelser. Dette vil kræve enten en selvstændig offerundersøgelse blandt
indsatte, eller at spørgeskemaet bliver markant udvidet med risiko for en lavere svarprocent.
De indsattes oplevelse af vold
I Brugerundersøgelsen stilles spørgsmålet:
Er du under denne indsættelse blevet udsat for vold af andre
indsatte?
Det belyses altså, hvor stor en andel af de indsatte i fængsler og arresthuse, der på et givent tids-
punkt har oplevet at være udsat for vold, dér hvor de aktuelt er indsat. Spørgsmålets formulering giver dog
også i sig selv nogle begrænsninger. For det første kan spørgeskemaet ikke indfange den vold, de indsatte
eventuelt har været udsat for under et tidligere ophold i et fængsel eller arresthus, og for det andet opnås
ikke viden om, hvor langt tilbage i tiden volden forekom, idet længden af den ”aktuelle indsættelse” kan
variere.
Alternativt kunne der være stillet et spørgsmål i retning af:
Har du inden for de sidste 12 måneder været
udsat for vold?
Så ville den vold, der ligger længere tilbage, teoretisk set være udelukket fra svaret. Men da
de indsatte kan have været indsat i mellem et par dage eller op til flere år på det tidspunkt, hvor undersø-
gelsen gennemføres, er et sådant spørgsmål heller ikke optimalt.
Man skal være varsom med at forklare de indsattes udsathed for vold. Vi kan sammenligne gruppen af ind-
satte, der har været udsat for vold med den gruppe af indsatte, som ikke har været udsat for vold ud fra de
oplysninger, der findes i Brugerundersøgelsen. Forskelle og ligheder mellem disse kan bidrage til en forkla-
ring. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at spørgeskemaundersøgelsen hverken indfanger alle forhold,
der er relevante for at kunne karakterisere de indsatte, der er i størst risiko for at blive udsat for vold, eller
alle forhold der kan bidrage til en forståelse af, hvorfor og i hvilke sammenhænge, volden opstår. Hertil
savnes blandt andet viden om både sociale forhold og karaktertræk hos såvel offer og gerningsperson, hvil-
ken rolle forhold som magt og positionering spiller i forhold til andre indsatte, samt hvilken rolle de belast-
ninger, som hverdagen også bringer de indsatte (frustrationer, at bo tæt sammen, afsavn etc.), spiller i for-
hold til vold og trusler.
Brugerundersøgelsen tegner et øjebliksbillede af de indsattes selvoplevede udsathed for trusler og vold.
Dette billede vil i rapporten blive sammenholdt med det officielle billede af de indsattes udsathed; nemlig
det der tegnes af Kriminalforsorgens Klientsystem, hvor alle episoder om vold og trusler (der er kommet til
personalets kendskab) registreres. En sammenligning af de to datakilder indikerer omfanget af de overgreb,
der eksisterer uden om personalets vidende.
Det er vigtigt at understrege, at Brugerundersøgelsen netop kun belyser de indsattes oplevelser, og at der
desuden ikke er nogen sikkerhed for, at de har oplyst, om de har været udsat for trusler, vold eller andre
overgreb, eller om de omvendt kan have haft grunde til at overrapportere visse forhold. Der er altså tale
om en undersøgelse af
subjektive
forhold. Indsatte kan have forskellige af opfattelser af, hvornår der er tale
om vold og trusler, og hvor ofte de har været udsat for det. Derfor er det et vilkår, at der kan forekomme
både over- og underrapporteringer. Rapporten giver således ikke et definitivt svar på, hvor stor sandsynlig-
hed, der er for at blive udsat for trusler eller vold i en af Kriminalforsorgens institutioner, og hvor stor en
del af overgrebene, der ender med at blive registreret, men derimod det aktuelt bedste bud på baggrund af
de datakilder, der er tilgængelige.
6
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Hvorfor er undersøgelsen relevant?
Vold og trusler mellem indsatte er væsentligt at belyse af flere årsager. For det første er det åbenlyst, at der
ikke bør forekomme kriminelle handlinger af nogen art indenfor Kriminalforsorgens institutioner. Desuden
har Kriminalforsorgen et særligt ansvar for at sikre, at de indsatte ikke bliver udsat for overgreb, mens de er
i Kriminalforsorgens varetægt.
Der er også personlige konsekvenser for de indsatte ved at blive udsat for trusler og vold fra medindsatte. I
en undersøgelse blandt indsatte i den norske kriminalforsorg fortæller de interviewede om konsekvenserne
af at have været udsat for trusler og vold; blandt andet oplever mange ensomhed, begrænset bevægelses-
frihed, og at de i kortere eller i længere tid føler sig utrygge (Hanoa 2008).
Resultaterne fra Brugerundersøgelsen bekræfter, at der også i den danske Kriminalforsorg kan spores en
sammenhæng mellem de indsattes udsathed for vold fra medindsatte og deres oplevelse af tryghed i
fængslet eller arresthuset.
Generelt set angiver 83 procent af de indsatte i Brugerundersøgelsen, at de i høj eller nogen grad føler sig
trygge i fængslet/arresthuset. Opdeler man de indsatte efter, hvorvidt de har været udsat for vold eller ej
under den aktuelle indsættelse, er det imidlertid tydeligt, at de indsatte, der har været udsat for vold i min-
dre grad føler sig trygge. Blot 56 procent af de indsatte, der har været udsat for vold, oplever generelt at
være trygge i fængslet eller arresthuset (se bilag 1, bilagstabel 1).
Den samme tendens fremgår, når de indsatte svarer mere specifikt på tryghed hhv. i cellen, i de fælles op-
holdsrum på afdelingen og på gårdtur eller fællesområder udenfor. For alle tre spørgsmål gælder det, at
indsatte, der har været udsat for vold fra medindsatte, i højere grad angiver, at de er utrygge (se bilag 1,
bilagstabel 2-4).
Udover de umiddelbare, negative konsekvenser, det har for en indsat at være tvunget til at opholde sig et
sted, der skaber utryghed, må det givetvis også gøre det sværere for Kriminalforsorgens personale at gen-
nemføre et mere langsigtet, resocialiserende arbejde, hvis der ikke er en grundlæggende følelse af tryghed
og garanti for sikkerheden hos den indsatte. Samlet set er der altså flere, væsentlige grunde til at få belyst
de indsattes udsathed for vold fra medindsatte – og herunder at kaste lys over, hvor stor en andel af de
indsatte, der udsættes for vold uden personalets vidende.
7
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Undersøgelsesspørgsmål
Denne undersøgelse vil over tre kapitler besvare følgende spørgsmål:
1. Hvor mange indsatte er udsat for trusler og vold, og hvad karakteriserer denne gruppe af indsatte?
2. Hvor mange indsatte oplyser, at de har anmeldt overgreb fra medindsatte, og hvad karakteriserer dem,
der vil anmelde?
3. Hvordan stemmer Kriminalforsorgens officielle registreringer af udsathed for trusler og vold overens
med det selvrapporterede billede?
De første to undersøgelsesspørgsmål besvares via spørgeskemadata fra den såkaldte brugerundersøgelse
blandt indsatte i fængsler og arresthuse, mens det tredje undersøgelsesspørgsmål besvares via en sammen-
ligning af data fra hhv. Brugerundersøgelsen og Kriminalforsorgen officielle register i Klientsystemet.
8
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0009.png
1. Selvrapporterede trusler og vold mellem indsatte i fængsler og arrest-
huse
I dette kapitel vil første undersøgelsesspørgsmål blive besvaret:
Hvor mange indsatte er udsat for trusler og
vold, og hvad karakteriserer denne gruppe af indsatte?
Kriminalforsorgens brugerundersøgelse blev første gang gennemført blandt indsatte i fængsler og arresthu-
se i efteråret 2013 og blev efterfølgende gentaget i 2014 og 2015. I hvert af de tre år har mellem ca. 2000
og 2400 indsatte valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket svarer til en gennemsnitlig deltagelsesprocent på
63 procent.
I spørgeskemaet til Brugerundersøgelsen indgår bl.a. spørgsmål om, hvorvidt de indsatte havde været ud-
sat for trusler og for vold af medindsatte under den aktuelle indsættelse. Hertil var det muligt at svare ’al-
drig’, ’sjældent’, ’nogle gange’, ’ofte’ eller ’ved ikke’.
Af figur 1 fremgår det, at i årene 2013, 2014 og 2015 angiver mellem 25 og 28 procent af de indsatte, at de
enten ’sjældent’, ’nogle gange’ eller ’ofte’ har været udsat for trusler fra andre indsatte. Dette svarer med
andre ord til, at omkring hver fjerde indsatte i de danske fængsler og arresthuse er blevet truet af medind-
satte en eller flere gange under deres aktuelle indsættelse.
Figur 1. Indsatte fordelt efter, hvor ofte de har oplevet sig udsat for trusler under den aktuelle indsættelse,
fordelt på årene 2013, 2014 og 2015 (pct.).
Trusler 2015
72
12
10
3 3
Trusler 2014
68
13
10
5
5
Trusler 2013
70
14
9
4 3
0%
10%
Aldrig
20%
30%
40%
50%
Nogle gange
60%
70%
Ofte
80%
90%
Ved ikke
100%
Sjældent
Figur 2 viser, at over de tre år, Brugerundersøgelsen er gennemført, angiver mellem 13 og 17 procent af de
indsatte, at de enten ’sjældent’, ’nogle gange’ eller ’ofte’ er blevet udsat for vold fra andre indsatte. Det
svarer til, at mellem hver sjette og ottende indsatte på et tidspunkt under en indsættelse i et givent fængsel
eller arresthus, har været offer for vold mindst én gang.
9
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0010.png
Figur 2. Indsatte fordelt efter, hvor ofte de har oplevet sig udsat for vold under den aktuelle indsættelse,
fordelt på årene 2013, 2014 og 2015 (pct.).
Vold 2015
84
7
4 2 3
Vold 2014
79
9
5
3 4
Vold 2013
80
10
5 2 3
0%
10%
20%
Aldrig
30%
Sjældent
40%
50%
60%
Ofte
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Nogle gange
Er de indsatte mere udsatte end resten af befolkningen?
Trusler og vold er en del af fængselsmiljøet. International forskning har igennem en længere årrække be-
skrevet fængsler som ”voldelige rum”. Det vil sige, at fængslet i sig selv er præget af vold mellem indsatte i
højere grad end samfundet udenfor (Ricciardelli 2014). De foregående beskrivelser har vist, at det umiddel-
bart også er en relativt stor andel af de indsatte i de danske fængsler og arresthuse, der under en given
indsættelse bliver udsat for vold fra medindsatte. Men er indsatte mere udsat for voldelige overfald sam-
menlignet med den danske befolkning generelt? Det skal vi se nærmere på i dette afsnit ved at inddrage
Justitsministeriets offerundersøgelse fra 2016 (Pedersen m.fl. 2016). Offerundersøgelsen estimerer antallet
af voldsofre baseret på en landsdækkende, repræsentativ interviewundersøgelse, hvor personer i alderen
16-74 år besvarer spørgsmål om blandt andet udsathed for vold. Offerundersøgelsen viser, at i 2015 angav
1,3 procent af befolkningen at have været udsat for vold indenfor de seneste 12 måneder. Inddrages et 95
% konfidensinterval ligger denne andel på mellem 1,1 og 1,5 procent. Det svarer til, at mellem 47.000 og
65.000 personer i den danske befolkning har været udsat for en voldshandling indenfor det seneste år.
I de tre år, hvor Brugerundersøgelsen er blevet gennemført, har mellem 13 og 17 procent af de indsatte
oplyst, at de har været udsat for vold fra andre indsatte. 95 % konfidensintervallet for disse andele er ±1
procentpoint, så medregnes stikprøveusikkerheden ligger andelen af voldsofre blandt indsatte i fængsler og
arresthuse altså et sted mellem 12 og 18 procent – det vil sige, at mellem hver 6. og 8. indsatte, der har
været udsat for vold under deres indsættelse i netop det fængsel eller arresthus, hvor de opholdt sig på
tidspunktet for deltagelse i Brugerundersøgelsen.
Denne andel kan dog ikke uden videre sammenlignes med, hvor mange personer der ifølge Justitsministeri-
ets offerundersøgelse har været udsat for vold, idet perioderne der spørges ind til, ikke er ens. I Justitsmini-
10
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0011.png
steriets undersøgelse spørges befolkningen til oplevelser indenfor de sidste 12 måneder, mens de indsatte i
Brugerundersøgelsen oplyser, om de har været ofre for vold i den kortere eller længere periode, de har
opholdt sig i det aktuelle fængsel eller arresthus.
Knap to ud af tre indsatte har på det tidspunkt, hvor de deltager i Brugerundersøgelsen været indsat under
syv måneder. Den periode de indberetter eventuelle voldelige overgreb for, er altså for langt størstedelens
vedkommende kortere end den, der belyses i Justitsministeriets offerundersøgelse. Set udelukkende ud fra
dette perspektiv bør risikoen for at være blevet offer for vold også være tilsvarende mindre blandt Krimi-
nalforsorgens klientel sammenlignet med befolkningen generelt. Dog er dette – som forventet – ikke tilfæl-
det. Derimod ses det, at de indsatte har en markant større risiko for at blive udsat for et voldeligt overfald. I
et fængsels- eller arresthusmiljø findes en række risikofaktorer, som ikke (i samme udstrækning) er til stede
i det omgivne samfund. En væsentlig andel af de indsatte er netop indsat i fængslet eller arresthuset, fordi
de tidligere har udvist en truende eller voldelig adfærd overfor andre. En norsk undersøgelse peger ligele-
des på, at de fængselsmæssige betingelser, herunder det at være indespærret, at bo tæt sammen med
andre, man ikke selv har valgt og at føle sig overset eller uretfærdigt behandlet, i sig selv udgør en belast-
ning, der kan være med til at øge konfliktniveauet og risikoen for at blive udsat for vold eller trusler. En
stærk magtstruktur og et hierarki, det er vigtigt at positionere sig indenfor, fremhæves også som væsentli-
ge, forklarende faktorer (Hanoa 2008).
De indsattes svar i Brugerundersøgelsen viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem udsathed for hhv.
trusler og vold, jf. tabel 1. Næsten hver anden indsat, der har været udsat for trusler, har også været udsat
for vold. Omvendt er det kun to procent af de indsatte, der
ikke
har oplevet trusler, som har været ofre for
vold fra medindsatte.
Tabel 1. Indsattes oplevelse af trusler og vold fra med medindsatte under nuværende indsættelse (pct.)
Indsatte der ikke har
Indsatte der har været
I alt
været udsat for vold
udsat for vold
Indsatte der ikke har været udsat for trusler
Indsatte der har været udsat for trusler
Alle indsatte i alt (pct.)
Alle indsatte i alt (antal)
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
98 %
53 %
87 %
1.596
2%
47 %
13 %
245
100 %
100 %
100 %
1.841
I de næste afsnit vil vi belyse, om der gør sig nogle særlige karakteristika gældende for de indsatte, der bli-
ver udsat for vold fra medindsatte. Analysen zoomer altså nu ind på de indsatte, der bliver ofre for
vold
fra
andre indsatte, men eftersom det nævnte sammenfald mellem udsathed for hhv. trusler og vold gør sig
gældende, vil en analyse af, hvilke indsatte der bliver udsat for
trusler,
formentlig vise sig at være forholds-
vis sammenfaldende med de resultater, der præsenteres i det følgende.
De udsatte indsatte
De følgende analyser vil belyse forskelle mellem indsatte, der har været udsat for vold og den gruppe, der
ikke har. Analyserne tager udgangspunkt i Brugerundersøgelsen fra 2015.
11
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0012.png
Der vil først blive præsenteret en række såkaldte binære analyser, der viser forskellige forholds sammen-
hæng med udsatheden for vold, uden at der samtidig er kontrolleret for andre, relevante forhold. Dernæst
foretages en logistisk regressionsanalyse, der kan give et bud på hvert enkelt forholds selvstændige betyd-
ning – dvs. hvorvidt eksempelvis dét, at en person er indsat i et åbent fængsel, i sig selv øger eller mindsker
risikoen for at være udsat for vold fra en medindsat sammenlignet med indsatte, der afsoner i lukket regi,
når der tages højde for andre forhold.
Hvem bliver udsat for vold?
De binære analyser viser for det første, at der er en række forhold, der
ikke
umiddelbart hænger sammen
med udsatheden for vold. Heriblandt findes den indsattes køn og alder. Andelen af mænd, der bliver udsat
for vold, afviger altså ikke fra andelen af kvinder, der bliver ofre for samme. På samme måde ses der blandt
de yngre indsatte heller ikke en større andel voldsofre sammenlignet med de ældre indsatte. Dette står i
modsætning til resultater fra offerundersøgelser blandt normalbefolkningen, hvor mænds voldsrisiko er
større end kvinders, og hvor unge frem til midt i 20’erne ses at have størst risiko for at blive udsat for vold
(Pedersen m.fl. 2016).
Af andre forhold, der ikke har signifikant sammenhæng med forekomsten af vold, kan nævnes den indsat-
tes etniske baggrund og om vedkommende er udvisningsdømt eller ej. Desuden ser doms-/sigtelsestypen
heller ikke ud til at have betydning for udsatheden – dog med undtagelse af én type, som vi skal komme
nærmere ind på i det følgende.
Tabel 2 viser, at forekomsten af vold mellem indsatte er størst i lukket regi, dvs. lukkede fængsler og lukke-
de afdelinger på åbne fængsler. Her er det op mod hver fjerde indsatte, der har oplyst, at de enten sjæl-
dent, nogle gange eller ofte har været udsat for vold fra andre indsatte. Den laveste forekomst findes i ar-
resthusene, hvor syv procent af de indsatte har angivet samme.
Tabel 2. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse. Fordelt på regime (pct.)
Er du under denne indsættelse i dette
Aldrig
Sjældent/Nogle Ved ikke
I alt
fængsel eller arresthus blevet udsat for vold?
gange/Ofte
Lukket regime
72 %
24 %
3%
100 %
Åbent regime
83 %
13 %
3%
100 %
Arrest
91 %
7%
2%
100 %
Alle indsatte i alt (pct.)
84 %
13 %
3%
100 %
Alle indsatte i alt (antal)
1.639
253
56
1.948
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
De binære analyser viser også, at de indsatte, der er sigtet eller dømt for personfarlig kriminalitet (som fx
drab, vold eller ildspåsættelse), i højere grad har været ofre for vold sammenlignet med indsatte, der er
sigtet/dømt for anden kriminalitet, sådan som det fremgår af tabel 3.
12
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0013.png
Tabel 3. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse. Fordelt på domsty-
pe/sigtelsestype – personfarlig kriminalitet(pct.)
Er du under denne indsættelse i dette fængsel
Aldrig Sjældent/Nogle
Ved
I alt
eller arresthus blevet udsat for vold?
gange/Ofte
ikke
Dømt eller sigtet for drab, vold, ildspåsættelse
80 %
18 %
2%
100 %
eller anden personfarlig kriminalitet
Dømt eller sigtet for anden kriminalitet
87 %
10 %
3%
100 %
Alle indsatte i alt (pct.)
84 %
13 %
3%
100 %
Alle indsatte i alt (antal)
1.609
250
53
1.912
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
Det kan virke overraskende, at indsatte dømt eller sigtet for sædelighedsforbrydelser ikke fremgår som en
gruppe af indsatte, der er særligt udsat for vold. Årsagen til at denne gruppe kan tænkes at være mere ud-
sat, ser i andre studier ud til at hænge sammen med en kultur blandt de indsatte, hvor det er mere legitimt
at begå overgreb mod de sædelighedsdømte end andre indsatte (Hanoa 2008). En væsentlig forklaring på,
at de sædelighedsdømte imidlertid ikke oplever at være relativt mere udsatte, er, at de i stor udstrækning
er indsat på særafdelinger, hvor de har begrænset kontakt til indsatte dømt eller sigtet for anden kriminali-
tet.
Længden af indsættelsen på den aktuelle institution ser også ud til at have sammenhæng med udsatheden
for vold – i retning af at jo længere indsættelsesperiode desto flere har været ofre for en voldshandling.
Dette resultat er nok ikke så overraskende, idet en lang indsættelsestid betyder en tilsvarende lang perio-
de, hvor risikoen for at være blevet udsat for vold har været til stede.
Som det fremgår af tabel 4, angiver syv procent af de indsatte, der har været tre måneder eller kortere tid
på den aktuelle institution, at de har været udsat for vold fra medindsatte. Blandt indsatte med en indsæt-
telsestid på mere end to år, er det omkring hver tredje indsatte, der angivet at have været udsat for vold.
Tabel 4. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse. Fordelt på længden af
indsættelsen (pct.)
Er du under denne indsættelse i dette
Aldrig
Sjældent/Nogle Ved ikke
I alt
fængsel eller arresthus blevet udsat for vold?
gange/Ofte
Indsat på nuværende institution:
91 %
7%
2%
100 %
0-3 måneder
4-6 måneder
85 %
12 %
3%
100 %
7 måneder og op til et år
82 %
14 %
4%
100 %
1 år og op til 2 år
79 %
18 %
3%
100 %
2 år og op til 5 år
66 %
31 %
3%
100 %
5 år og op til 10 år
55 %
39 %
6%
100 %
10 år og derover
59 %
33 %
7%
100 %
Alle indsatte i alt (pct.)
84 %
13 %
3%
100 %
Alle indsatte i alt (antal)
1.608
251
52
1.911
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
Endelig viser der sig, at blandt indsatte, som tidligere har afsonet en dom, der en lidt større andel, der angi-
ver at være udsat for vold, jf. tabel 5.
13
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0014.png
Tabel 5. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse. Fordelt efter, om indsat-
te har afsonet en dom tidligere (pct.)
Er du under denne indsættelse i dette fængsel
Aldrig
Sjældent/Nogle Ved ikke
I alt
eller arresthus blevet udsat for vold?
gange/Ofte
Har tidligere afsonet en dom
83 %
14 %
2%
100 %
Har ikke tidligere afsonet en dom
85 %
11 %
4%
100 %
Alle indsatte i alt (pct.)
84 %
13 %
3%
100 %
Alle indsatte i alt (antal)
1.639
253
56
1.948
P=0,031 (Fisher’s Exact Test)
Sandsynligheden for at blive udsat for vold
Nogle af de sammenhænge, der er påvist i det foregående mellem forskellige forhold omkring den indsatte
og det, at vedkommende er udsat for vold, kan ved nærmere analyse vise sig at være betinget af andre
forhold. Der er derfor blevet en regressionsanalyse viser, hvilke forhold der har selvstændig forklarings-
kraft, når det kommer til sandsynligheden for at blive offer for vold fra medindsatte, når der kontrolleres
for en række øvrige, relevante forhold. Inden resultatet præsenteres i tabel 6 følger en kort læsevejledning
til tabellen.
Logistisk regressionsanalyse
Tabel 6 viser slutmodellen på baggrund af regressionsanalysen – dvs. de forhold, der har vist sig at være af
selvstændig betydning for, at indsatte er udsat for vold. Metoden er logistisk regressionsanalyse, hvor der
først og fremmest er foretaget en modelsøgning ved at inkludere relevante variable i en såkaldt startmodel.
Der er foretaget en baglæns modelsøgning, hvor de insignifikante variable herefter er ekskluderet fra mo-
dellen for hver regression. Og de tilbageværende signifikante variable indgår således i slutmodellen.
Tabellen indeholder fem kolonner. Den
første kolonne
viser navnet på de variable, dvs. de forhold, der er
testet. En variabel består af flere kategorier. Regimetype er f.eks. én variabel, hvortil lukket regime, åbent
regime og arresthus/arrestafdeling er mulige kategorier.
Den
anden kolonne
viser p-værdien, dvs. sandsynligheden for, at det givne resultat kunne være fremkom-
met ved en tilfældighed. Jo lavere p-værdi, desto mindre statistisk usikkerhed. Signifikansniveauet er afgø-
rende for, hvorvidt en variabel vil indgå i slutmodellen eller ej. Signifikansniveauet er sat til 0,05. På det
niveau er der fem procents sandsynlighed for, at sammenhængen er tilfældig, eller – omvendt – 95 procent
sandsynlighed for, at den er reel.
Tredje kolonne
indeholder odds ratio-værdien. Odds ratio er sandsynligheden for, at begivenhed A indtræf-
fer (her at den indsatte har oplevet vold fra medindsatte), når begivenhed B er indtruffet (fx at den indsatte
afsoner i åbent regime) i forhold til sandsynligheden for at begivenhed A indtræffer, når begivenhed B
ikke
er indtruffet. Odds ratio-værdien skal altid forstås i relation til en referencekategori, som i tabellen er den
kategori, der står øverst indenfor hver variabel og er markeret med fed skrift. I eksemplet med regimetype
betyder det altså, at odds ratio-værdien viser sandsynligheden for, at en indsat i åbent regime er blevet
udsat for vold sammenlignet med sandsynligheden for indsatte i lukket regime. Hvis odds ratioen er 1 for
den testede kategori, er der ingen sammenhæng. Hvis odds ratioen er større end 1, øges sandsynligheden
14
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0015.png
for at begivenhed A indtræffer (udsat for vold), når begivenhed B er indtruffet (indsat i åbent regime) sam-
menlignet med referencekategorien (indsat i lukket regime). Er odds ratioen fx på 2 betyder det, at sand-
synligheden er dobbelt så stor. Hvis odds ratioen er under 1, mindskes sandsynligheden for samme. En
odds ratio-værdi på 0,5 betyder, at sandsynligheden for at blive udsat for vold er halvt så stor sammenlig-
net med personer i referencekategorien.
Kolonne fire og fem
viser hhv. den nedre og den øvre værdi i konfidensintervallet for odds ratioen. Disse to
værdier markerer med andre ord det interval, som den ’sande’ odds ratio med 95 procent sandsynlighed
ligger indenfor. Jo større intervallet er, desto større er usikkerheden i beregningen. I eksemplet med kate-
gorien åbent regime ses det, at den øvre værdi er 0,991 altså tæt på 1, som også indikerer, at der er tæt på
ikke at være en sammenhæng. At der kun er en svag statistisk signifikant sammenhæng med udsatheden
for vold indikeres ligeledes ved, at p-værdien er tæt på 0,05. Et sådant resultat skal derfor tolkes med en vis
varsomhed.
Forhold der øger eller mindsker sandsynligheden for at blive udsat for vold
Tabel 6 viser resultatet af regressionsanalysen. Som det fremgår af tabellen, peger analysen på, at indsatte i
åbent regime eller i arresthus/på arrestafdeling har lavere sandsynlighed for at blive udsat for vold sam-
menlignet med indsatte i lukket regime.
Samtidig viser det sig også, at indsatte som er sigtet eller dømt for berigelseskriminalitet eller personfarlig
kriminalitet har øget sandsynlighed for at have været udsat for vold end, hvis vedkommende er dømt eller
sigtet for anden kriminalitet.
Endelig ser det ud til, at jo længere en indsat har været indsat, desto større er sandsynligheden for at blive
udsat for vold.
I tråd med resultaterne fra de foregående binære analyser, viser altså også regressionsanalysen, at forhold
som køn, alder, etnisk baggrund, udvisningsdom, aktuel sigtelse eller dom for færdselslovsovertrædelse, for
narkokriminalitet eller for sædelighedskriminalitet ikke ser ud til at have en selvstændig forklaringskraft,
når det gælder indsattes udsathed for vold.
Som nævnt er Brugerundersøgelsen ikke en decideret offerundersøgelse, og kun et fåtal af spørgsmålene i
spørgeskemaet er direkte møntet på tendenser i forhold til vold, overgreb og anmeldelse. Slutmodellen har
dog også en relativ svag forklaringskraft. De forhold, der er inkluderet i regressionsanalysen, viser sig til-
sammen at forklare 13 procent af variationen i de indsattes udsathed for vold.
2
2
I en logistisk regression findes der ikke en reel R -værdi, der kan vise, hvor stor en del af variationen i den afhængige
variabel (her tilbøjeligheden til at anmelde vold fra medindsatte), der kan forklares ud fra de øvrige variabler i model-
2
len. Dog giver den såkaldte Nagelkerke værdi en pseudo-R -værdi, der kan give en pejling af, hvor god modellen er.
Værdien går fra 0 – 1, hvor 1 indikerer en perfekt model. Og i omtalte slutmodel er den således 0,128.
2
15
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0016.png
Tabel 6. Logistisk regression (backwards): Sandsynligheden for at en indsat har oplevet vold fra medindsatte
under nuværende indsættelse
95 % K.I
Odds ratio
Variabler
Sig. (p-værdi)
Odds ratio
Nedre
Lukket regime
Åbent regime
Arresthus/arrestafdeling
Ikke aktuelt dømt eller sigtet for
Berigelseskriminalitet
Aktuelt dømt eller sigtet for
Berigelseskriminalitet
Ikke aktuelt dømt eller sigtet for
personfarlig kriminalitet
Aktuelt dømt eller sigtet for
personfarlig kriminalitet
Indsættelsestid: 0-3 måneder
4-6 måneder
7 måneder og op til et år
1 år og op til 2 år
2 år og derover
0,044
0,000
1
0,698
0,344
1
0,012
1,523
1
0,001
0,015
0,004
0,007
0,000
1,661
1
1,654
1,880
1,916
4,105
1,247
1,101
1,220
1,195
2,602
2,212
2,483
2,897
3,074
6,476
1,099
2,111
0,492
0,230
Øvre
0,991
0,514
n=1842, missing cases 50, Nagelkerke R Square 12,8 pct.
Ovenstående er ikke en udtømmende analyse af, hvorvidt der er særlige forhold – risikofaktorer – der øger
sandsynligheden for, at indsatte udsættes for vold fra medindsatte. En sådan analyse burde i så fald blandt
andet medtage en række institutionelle forhold såsom fængslets størrelse, belæg og bemandingen for at
være mere dækkende (Steiner 2009), ligesom også både sociale forhold i og uden for fængslet samt person-
lige karaktertræk hos den indsatte skulle inddrages (Kerley m.fl. 2009).
Når det så er sagt, er det ikke overraskende, at indsatte sigtet eller dømt for vold også er indsatte, der ud-
sættes for vold, hvis det også medregnes, at de selv kan være gerningsmænd under indsættelsen. Erfarin-
ger med at bruge vold og have en truende og voldelig adfærd øger risikoen for selv at blive udsat for vold
(Steiner & Meade 2016, Griffin & Hepburn 2006).
Der er gennemført en tilsvarende regressionsanalyse, hvor selve institutionen indgår som en forklarende
variabel for at teste, hvorvidt det at være indsat på den ene institution frem for den anden, har selvstændig
betydning. En sådan analyse forudsætter institutioner af en vis størrelse, hvorfor der kun indgår fængsler
samt Københavns fængsler. De øvrige arresthuse er altså udeladt. Hypotesen er, at man som indsat er mere
udsat på nogle fængsler end andre. Årsagerne hertil kan handle om lokal fængselskultur og sikkerhedsprak-
sis. Binære analyser kan umiddelbart understøtte analysen, da der på enkelte institutioner er en relativ høj
andel af indsatte, der under deres nuværende indsættelse har været udsat for vold. Det viser sig imidlertid,
at når der tages højde for en række andre forhold, er de indsatte ikke mere udsat for vold i fængsel A end i
fængsel B. Igen viser det sig som tidligere beskrevet i forlængelse af den første modelsøgning, at det i sidste
ende er forhold som indsættelsestid, regime og domstype, der har betydningen for, om man er udsat. Et
16
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0017.png
sådant overlap tyder på, at disse forhold er af en vis relevans i forhold til at karakterisere de indsatte, der er
udsat for vold fra medindsatte.
Gerningspersonens køn
I Danmark findes der ikke rene kvindefængsler. Kvindelige indsatte afsoner enten på Møgelkær Fængsel,
Ringe Fængsel, Herstedvester Fængsel eller Horserød Fængsel og vil i et eller andet omfang have kontakt til
de mandlige indsatte. Dette gør sig også gældende for samtlige af Kriminalforsorgens arresthuse. Derfor er
det relevant at se på, hvem der står bag overgrebene, både når det kommer til vold mod mænd og kvinder i
Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse.
De indsatte, der er blevet udsat for vold under indsættelsen, er derfor blevet bedt om at angive, hvilket køn
gerningspersonerne havde. Besvarelserne ses af tabel 7. Som det fremgår af tabellen, bliver mandlige ind-
satte i langt størstedelen af tilfældene udsat for vold fra andre mandlige indsatte, mens det fordeler sig
mere ligeligt, når det kommer til kvinderne. I ni ud af ti tilfælde er volden mod mandlige indsatte begået af
andre mænd indsat i fængslet eller arresthuset. Det er en langt mindre andel kvinder end mænd, der har
oplyst, at de har været udsat for vold. Når det forekommer, er det dog ikke som for mændenes vedkom-
mende, altovervejende gerningspersoner af samme køn, der står bag. For de 13 kvinder, der har været ofre
for vold under den aktuelle indsættelse, har det i knap en tredjedel af tilfældene været andre kvindelige
indsatte, der har begået volden. I de resterende tilfælde er gerningspersonerne enten mandlige indsatte
eller en blanding af både mænd og kvinder.
Tabel 7. Kønsfordeling for gerningspersoner og ofre for vold fra medindsatte under nuværende
indsættelse (pct.)
Hvis du er blevet overfaldet
Gerningspersonernes køn
af andre indsatte, hvem var
det så?
Kun eller mest
Kun eller mest
Både mandlige
mandlige indsatte
kvindelige
og kvindelige
I alt
indsatte
indsatte
(pct.)
Udsat for vold:
Mand
89 %
5%
7%
100 %
Kvinde
31 %
31 %
39 %
100 %
Alle indsatte i alt (pct.)
85 %
6%
4%
100 %
Alle indsatte i alt (antal)
204
15
20
-
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
I alt
(antal)
226
13
-
239
17
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
2. Anmeldelse af vold og trusler fra medindsatte
I dette kapitel besvares det andet undersøgelsesspørgsmål:
Hvor mange indsatte oplyser, at de har anmeldt
overgreb fra medindsatte, og hvad karakteriserer dem, der vil anmelde?
Analyserne baserer sig på data fra Brugerundersøgelsen i 2015.
Besvarelserne i Brugerundersøgelsen viser, at kun omkring en tredjedel af de indsatte har meldt den vold
eller de trusler, de har været udsat for, til personalet eller andre (Lindstad 2015). Ud af denne gruppe, er
det endda ikke alle, der har meldt alt, hvad der er foregået, men derimod kun ”noget af det”. Det betyder
altså omvendt, at to ud af tre indsatte, der har været ofre for overgreb fra medindsatte, slet ikke har oplyst
personalet om noget af det, de har været udsat for.
Det er interessant at se, at også anmeldelsestilbøjeligheden i befolkningen synes at være relativt lav. Ifølge
Justitsministeriets offerundersøgelse har blot 38 procent af befolkningen i 2015 anmeldt det seneste volds-
tilfælde, de har været udsat for til politiet. Forklaringerne, som ofrene giver på, hvorfor de ikke har anmeldt
volden, er blandt andet, at de finder episoden for bagatelagtig, at konflikten er løst ved mægling eller selv-
forsvar, eller at de ikke mener, det vil nytte noget at anmelde det (Pedersen m.fl. 2016). International
forskning, der har beskæftiget sig specifikt med, hvorfor indsatte i fængsler og arresthuse ikke anmelder
overgreb, peger desuden på frygten for gengældelse, skam og flovhed over ikke kunne passe på sig selv
som forklarende faktorer (Wolff m.fl. 2009, Byrne & Hummer 2007).
Et yderligere, væsentligt forhold, som også fremhæves i den internationale forskning omkring anmeldelses-
tilbøjelighed blandt indsatte, er frygten for at blive udråbt til stikker af de andre indsatte (Ibid.). Brugerun-
dersøgelsen i 2015 indeholdt spørgsmål, der netop forsøger at indfange, hvorvidt stikkerbegrebet også gør
sig gældende i en dansk kontekst, og dette vil indgå i de følgende analyser af, hvilke forhold der har betyd-
ning for de indsattes villighed til at anmelde overgreb fra medindsatte.
Hvad karakteriserer de indsatte, der anmelder overgreb fra medindsatte?
I Brugerundersøgelsen bliver de indsatte spurgt, hvorvidt de vil melde det til personalet, hvis de bliver over-
faldet eller truet af en anden indsat. For de indsatte, der har været udsat for trusler og/eller vold, vil deres
svar formentlig tage udgangspunkt i deres hidtidige erfaringer med anmeldelse og deraf følgende overve-
jelser om, hvorvidt de vil anmelde trusler eller vold (igen). For de indsatte, der ikke har været udsat for
trusler eller andre overgreb, vil spørgsmålet på den anden side være hypotetisk.
Den følgende analyse går altså i dybden med anmeldelsestilbøjeligheden blandt de indsatte med afsæt i
dette spørgsmål. Analysen vil give det bedst mulige bud på, hvad der har betydning for, om en indsat vil
vælge at melde trusler og vold fra medindsatte til personalet. Dette gøres ved hjælp af logistisk regressi-
onsanalyse, som gør det muligt at undersøge enkeltforholds betydning, når der samtidig kontrolleres for en
række andre relevante forhold.
Det er dog væsentligt at understrege, at vi ikke kan udtale os om kausalitet på baggrund af analysen. Altså
at det netop er de forhold, vi har kontrolleret for, og som ender ud i den såkaldte slutmodel, der er de di-
rekte årsager til, at en indsat er mere eller mindre tilbøjelig til at anmelde. Dette ville kræve at samtlige
faktorer, der har forklaringskraft i forhold til anmeldelsestilbøjeligheden blev inddraget i analysen, hvilket i
sagens natur ikke er muligt.
18
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0019.png
Særligt set i lyset af at Brugerundersøgelsen ikke er en decideret offerundersøgelse, og kun et fåtal af
spørgsmålene i spørgeskemaet er direkte møntet på tendenser i forhold til vold, overgreb og anmeldelse,
er det væsentligt ikke at drage konklusioner om årsagssammenhænge på baggrund af analysen. Så selvom
slutmodellen vil vise sig at have en relativt stærk forklaringskraft
3
i forhold til de indsattes anmeldelsestilbø-
jelighed, må resultaterne fortsat kun tolkes som ét bud på, hvad der har betydning for, om de indsatte er
villige til at anmelde trusler eller vold fra medindsatte.
De forhold, der indgår i regressionsanalysen som mulige forklarende variable i forhold til anmeldelsestilbø-
jelighed, er for det første, om den indsatte:
er indsat i åbent, lukket eller arrestregime
har afsonet en eller flere domme tidligere
er udvisningsdømt
er af dansk oprindelse
aktuelt er dømt eller sigtet for sædelighedskriminalitet
aktuelt er dømt eller sigtet for berigelseskriminalitet
aktuelt er dømt eller sigtet for personfarlig kriminalitet
aktuelt er dømt eller sigtet for narkokriminalitet
aktuelt er dømt eller sigtet for færdselslovsovertrædelse
generelt oplever at have god kontakt til de andre indsatte
generelt oplever at have god kontakt til fængselsbetjentene på sin afdeling
generelt føler sig tryg i fængslet eller arresthuset
angiver at ville blive udråbt til stikker, hvis et overfald meldes
har været udsat for trusler og/eller vold og i så fald har erfaringer med anmeldelse.
Desuden indgår følgende oplysninger:
den indsattes køn og alder
indsættelsestiden i det aktuelle fængsel eller arresthus
hvor lang tid der er til forventet løsladelse.
Tabel 8 viser resultatet af regressionsanalysen (se evt. afsnittet
Læsevejledning regressionsanalyse
tidligere
i rapporten for nærmere om, hvordan værdierne i tabellen skal læses).
3
De forhold, der er inkluderet i regressionsanalysen, viser sig tilsammen at forklare 50 procent af variationen i de
indsattes (forventede) anmeldelsestilbøjelighed.
19
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0020.png
Tabel 8. Logistisk regression (backwards): Sandsynligheden for at en indsat vil melde trusler eller vold fra
medindsatte til personalet
95 % K.I.
Variabler
Sig.
Odds ratio
for odds ratio
(p-værdi)
Nedre
Øvre
Køn: Mand
1
Kvinde
0,001
3,115
1,578
6,148
Alder: 51 år eller ældre
1
15-20 år
0,000
0,082
0,039
0,170
21-30 år
0,000
0,137
0,082
0,227
31-40 år
0,000
0,234
0,142
0,387
41-50 år
0,003
0,458
0,273
0,765
Dansk oprindelse
1
Indvandrer
0,000
1,853
1,325
2,592
Efterkommer af indvandrer
0,795
0,929
0,532
1,622
Ikke aktuelt dømt eller sigtet for personfarlig kriminalitet
1
Aktuelt dømt eller sigtet for personfarlig kriminalitet
0,000
0,500
0,357
0,699
Ikke aktuelt dømt eller sigtet for narkokriminalitet
1
Aktuelt dømt eller sigtet for narkokriminalitet
0,000
0,492
0,352
0,687
Ikke aktuelt dømt eller sigtet for sædelighedskriminalitet
1
Aktuelt dømt eller sigtet for sædelighedskriminalitet
0,001
2,400
1,399
4,118
Har ikke afsonet tidligere
1
Har afsonet tidligere
0,000
0,288
0,214
0,387
30 dage eller mindre til løsladelse
1
1-2 måneder til løsladelse
0,017
0,487
0,269
0,880
Over to måneder til løsladelse
0,009
0,546
0,346
0,860
Ved ikke hvor lang tid, der er til løsladelse
Forventer ikke at blive kaldt stikker, hvis et overfald meldes
Forventer at blive kaldt stikker, hvis et overfald meldes
Ved ikke/ikke besvaret spørgsmål om stikker
Har god kontakt til fængselsbetjentene på afdelingen
Har ikke god kontakt til fængselsbetjentene på afdelingen
Ved ikke/ikke besvaret spørgsmål om kontakt til
fængselsbetjentene
Ikke været udsat for trusler eller vold
Udsat for trusler og/eller vold og har erfaring med anmeldelse
Udsat for trusler og/eller vold, men har ikke erfaring med
anmeldelse
Utilstrækkelig besvarelse omkring udsathed eller anmeldelse
n=1526, missing cases 137 , Nagelkerke R Square 49,7 pct.
4
0,002
0,000
0,574
0,008
0,001
0,000
0,019
0,576
0,471
1
0,221
0,866
1
0,587
0,169
1
9,835
0,586
1,175
0,294
0,150
0,525
0,396
0,061
6,118
0,375
0,667
0,752
0,326
1,429
0,868
0,470
15,810
0,916
2,071
4
De 137 besvarelser, der ikke indgår i regressionsanalysen, er skemaer, hvor den indsatte ikke har besvaret et eller
flere af de baggrundsspørgsmål, der indgår i analysen, dvs. hhv. køn, alder, etnicitet, kriminalitetstype, tidligere afso-
ninger, tid til løsladelse, indsættelsestid, udvisningsdom samt regimet, vedkommende er indsat i.
20
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0021.png
Som det fremgår af tabel 8 har 11 ud af de 18 forhold, der er kontrolleret for, selvstændig betydning for,
om de indsatte forventer at ville melde personalet, hvis de bliver udsat for trusler eller vold fra medindsat-
te. På baggrund af analysen kan der tegnes et groft billede af, hvilke forhold der karakteriserer de indsatte,
der har lavest sandsynlighed for at ville melde vold eller trusler til personalet.
Opsummeret viser analysen, at en indsat med følgende karakteristika er
mindst tilbøjelig
til at ville anmel-
de:
er mand
er 20 år eller yngre
er af dansk oprindelse
er dømt for personfarlig kriminalitet og/eller narkokriminalitet
er ikke dømt for sædelighedskriminalitet
har tidligere afsonet en eller flere domme
har mere end 30 dage tilbage af sin afsoning
forventer at blive kaldt stikker, hvis et overfald meldes
har ikke god kontakt til fængselsbetjentene på afdelingen
har været udsat for trusler og/eller vold under den aktuelle indsættelse, men har ikke anmeldt noget af
det.
For det første ses det altså, at både den indsattes
køn
og
alder
har betydning for, om pågældende vil melde
et overfald til personalet. De indsatte selvrapporteringer viser, at kvindelige indsatte har tre gange så stor
sandsynlighed for at ville melde trusler eller vold til personalet sammenlignet med mandlige indsatte. For
befolkningen generelt er der ikke samme stærke tendens til, at kvinder anmelder mere end mænd, omend
der for nogle kriminalitetstyper, som fx tyveri, ses en anelse større anmeldelsestilbøjelighed blandt kvinder
(Pedersen m.fl. 2016). Det lader altså til, at der kan være nogle specifikke fængsels- eller arresthusmæssige
forhold, der gør, at kvinderne i højere grad end mændene ser det som en reel mulighed at anmelde det til
personalet, hvis de bliver udsat for trusler eller vold fra medindsatte.
Anmeldelsestilbøjeligheden stiger tilsyneladende også med alderen. Jo ældre den indsatte er, desto større
er sandsynligheden for anmeldelse. Den gruppe, der har højest anmeldelsestilbøjelighed er indsatte, der er
51 år eller ældre. Offerundersøgelser blandt befolkningen generelt viser samme tendens, nemlig at tilbøje-
ligheden til at anmelde kriminalitet er stigende med alderen (Ibid.).
Etnicitet
spiller tilsyneladende også en rolle i forhold til villigheden til at anmelde. Indsatte med indvan-
drerbaggrund
5
angiver at ville anmelde trusler eller vold fra medindsatte i højere grad end indsatte af dansk
oprindelse gør. Anmeldelsestilbøjeligheden er næsten dobbelt så stor blandt indsatte med indvandrerbag-
grund. Der er ikke umiddelbart en nærliggende forklaring på dette resultat. I hvert fald er det ikke en ten-
dens, som er fundet i tilsvarende offerundersøgelser. At komme en forklaring nærmere, vil derfor kræve
yderligere undersøgelse af feltet.
5
Danmarks Statistiks definition er anvendt: ”En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én foræl-
der, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som
både er dansk statsborger og født i Danmark. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er
født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark.” (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-
efterkommere/indvandrere-og-efterkommere,
set 21. november 2016).
21
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Hvilken type af kriminalitet, de indsatte er sigtet eller dømt for, har ligeledes betydning. Personer, sigtet
eller dømt for
personfarlig kriminalitet og/eller narkokriminalitet
vil i mindre udstrækning angive trusler
eller overfald fra medindsatte sammenlignet med indsatte, der ikke er sigtet eller dømt for en af de to ty-
per af kriminalitet. Afsnittet om, hvad der kendetegner de indsatte, der udsættes for vold, viser, at indsatte,
der er sigtet eller dømt for
sædelighedskriminalitet,
dvs. voldtægt eller anden seksualforbrydelse,
ikke
oftere bliver udsat for vold fra medindsatte sammenlignet med andre indsatte. Dog viser denne analyse, at
når eller hvis de bliver ofre for trusler eller et voldeligt overgreb, vil de være mere tilbøjelige til at anmelde
det sammenlignet med indsatte, der ikke er dømt eller sigtet for sædelighedskriminalitet.
Hvorfor der er forskel på disse gruppers villighed til at melde trusler og vold til personalet, kan Brugerun-
dersøgelsen ikke give svar på. Én mulig forklaring kan knytte sig til det hierarki, der findes i fængslet eller
arresthuset, og de indsattes behov for at positionere sig inden for dette. De sædelighedskriminelle er typisk
lavest i hierarkiet i et fængsels- eller arresthusmiljø og kan ikke i samme grad indgå i fællesskab med andre
indsatte. Derfor har de måske ikke så meget at ”miste” i forhold til eksklusion fra fællesskabet ved at an-
melde et overgreb til personalet sammenlignet med indsatte, der ikke er dømt eller sigtet for sædeligheds-
kriminalitet. I dette perspektiv vil personer, der er sigtet eller dømt for personfarlig kriminalitet eller narko-
kriminalitet – der ikke i sig selv giver samme lave placering i hierarkiet – måske være mere villige til at gøre
brug af andre strategier end netop anmeldelse til at løse en eventuel bagvedliggende konflikt.
En anden forklaring kan være, at anmeldelsestilbøjeligheden har sammenhæng med den indsattes belast-
ningsgrad. Analysen viser, at de indsatte, der har
afsonet en eller flere domme tidligere
er mindre tilbøjeli-
ge til at ville anmelde sammenlignet med personer, der er indsat for første gang. Dette resultat tyder altså
på, at villigheden til at anmelde hænger sammen med den indsattes erfaringer med at afsone, eller med
andre ord hvor kriminelt belastede den indsatte er.
Analysen viser også, at der er forskel i de indsattes anmeldelsestilbøjelighed afhængig af,
hvor lang tid der
er tilbage til løsladelse.
Hvis en indsat har mere end en måned tilbage til løsladelse, vil vedkommende være
mindre tilbøjelig til at melde trusler eller vold til personalet, end hvis den indsatte forventer at blive løsladt
indenfor de næste 30 dage. Denne tendens kan muligvis hænge sammen med, at det kan have nogle kon-
sekvenser for de indsatte at angive medindsattes trusler eller overgreb til personalet, og at disse konse-
kvenser kan være mere uoverskuelige, hvis der er lang tid til løsladelse.
Et yderligere forhold, der ser ud til at være af særlig betydning for anmeldelsestilbøjeligheden blandt de
indsatte, er ét, vi tidligere har været omkring i denne rapport – nemlig frygten for at blive udråbt til
stikker.
Resultatet af regressionsanalysen understøtter, at stikkerbegrebet findes blandt de indsatte og tilmed kan
have konkret betydning for, hvordan de vælger at agere under deres indsættelse. I hvert fald ses det, at de
indsatte, der mener, at de vil blive kaldt for stikker, hvis de melder et overgreb til personalet, har lavere
sandsynlighed for at ville fortælle det til fængsels- eller arresthuspersonalet, hvis de bliver udsat for trusler
eller vold. At blive udråbt til stikker kan øge risikoen for at blive udstødt fra fællesskabet. Et studie blandt
indsatte i den norske Kriminalomsorg viser tilmed, at det ligefrem bliver acceptabelt at begå vold mod ind-
satte, hvis de er stemplet som stikkere (Hanoa 2008). Stikkeri eller rettere frygten for at blive stigmatiseret
22
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
lader altså til at være noget, der kan have betydelige konsekvenser for de indsatte, og som derfor forståe-
ligt nok kan stække viljen til at anmelde trusler eller vold til personalet.
Kriminalforsorgen har stort fokus på relationsarbejde – altså at skabe og opretholde en god kontakt mellem
de indsatte og personalet. Et godt forhold til personalet på fængslet eller arresthuset kan være medvirken-
de til, at konflikter ikke udvikler sig, ligesom det giver et godt udgangspunkt for, at personalet kan motivere
de indsatte til forandring. Regressionsanalysen understreger vigtigheden af det relationsarbejde, der fore-
går på institutionerne, fra yderligere en vinkel, nemlig at en
god kontakt til fængselsbetjentene på afdelin-
gen
bidrager til, at de indsatte i højere grad ser det som en mulighed at betro sig til personalet, hvis de bli-
ver udsat for trusler eller overgreb fra medindsatte.
Det sidste forhold, der er med i slutmodellen, er ét, der har en meget stærk forklaringskraft. Det drejer sig
om de indsattes
hidtidige erfaringer dels med trusler og vold fra medindsatte, dels med at anmelde even-
tuelt forekommende overgreb.
Analysen viser, at har de indsatte allerede været udsat for trusler og/eller
vold, og helt eller delvist meldt dette til personalet, har de omkring 10 gange så stor sandsynlighed for, at
ville melde det igen, hvis de skulle blive udsat for noget, sammenlignet med indsatte der ikke har oplevet
hverken trusler eller vold. Det er måske ikke så overraskende et resultat, at de indsattes erfaringer spiller
en rolle, og at de indsatte, der har prøvet at melde noget, udviser større anmeldelsestilbøjelighed sammen-
lignet med indsatte, der ikke har været udsat for trusler eller overgreb og derfor ikke har været i en situati-
on, hvor de har skullet taget stilling til eventuel anmeldelse. Det er dog alligevel et interessant fund, som
understreger vigtigheden af at skabe et miljø i fængslerne og arresthusene, hvor de indsatte tør og ønsker
at fortælle personalet om overgreb fra første gang, det måtte forekomme. I hvert fald tyder det på, at har
de indsatte allerede haft erfaringer med anmeldelse er det fordrende for, at de også ved eventuelle fremti-
dige overgreb vil være åbne omkring det overfor personalet.
Forhold der ikke har selvstændig forklaringskraft
Et andet interessant aspekt af analysen er, hvilke af de forhold der er testet, som
ikke
har selvstændig for-
klaringskraft i forhold til de indsattes anmeldelsestilbøjelighed.
Der er syv forhold, som er undersøgt for sammenhæng med anmeldelsestilbøjeligheden, men som har vist
sig ikke at være betydningsbærende i den forklaringsmodel, der er blevet testet.
Ét af disse forhold er
indsættelsestiden
i det aktuelle fængsel eller arresthus. Det har altså umiddelbart ikke
betydning for villigheden til at anmelde trusler eller vold til personalet, hvor lang tid den indsatte har op-
holdt sig i institutionen på det tidspunkt, hvor overgrebet finder sted.
Heller ikke
regimet
har i sig selv betydning for de indsattes tilbøjelighed til at anmelde. Sandsynligheden
for, at en indsat i hhv. åbent fængsel, lukket fængsel og i arresthus/arrestafdeling vil anmelde trusler eller
vold fra medindsatte, er altså i udgangspunktet lige stor.
Der ses ikke endvidere ingen forskel i anmeldelsestilbøjelighed, når det kommer til, om den indsatte er
udvisningsdømt.
Personer, der er dømt til udvisning, angiver således ikke i større eller mindre grad end
ikke-udvisningsdømte, at de vil melde overgreb fra medindsatte til personalet.
23
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Hvor det
har
betydning for anmeldelsestilbøjeligheden, om de indsatte er sigtet eller dømt for enten per-
sonfarlig kriminalitet, narkokriminalitet eller sædelighedskriminalitet, ses der på den anden side ingen for-
skelle i samme for
øvrige kriminalitetstyper.
Der må altså gøre sig nogle særlige forhold gældende hos net-
op de indsatte, der er dømt for enten personfarlig-, narko- eller sædelighedskriminalitet, som påvirker de-
res villighed til at anmelde overgreb i enten opadgående eller nedadgående retning. Hvad disse forhold
konkret er, kræver dog en anden, mere tilbundsgående undersøgelse af de indsattes udsathed og anmel-
delsesparathed, som blandt andet også inkluderer de indsattes egne forklaringer på, hvorfor trusler eller
overfald ikke ønskes anmeldt til personalet.
De sidste to forhold, der ikke umiddelbart har selvstændig betydning for, om trusler eller vold vil blive an-
meldt, er hhv. om den indsatte generelt har
god kontakt til de øvrige indsatte,
og om vedkommende
føler
sig tryg
i det fængsel eller arresthus, han/hun opholder sig i. De to forhold er korrelerede, dvs. oplever den
indsatte generelt at have god kontakt til de medindsatte, er pågældende i udpræget grad også tryg og vice
versa. Indsattes tryghed og relation til de medindsatte er selvfølgelig noget, Kriminalforsorgen bør værne
om af mange grunde, men netop når det kommer til paratheden til at anmelde trusler og vold, ser disse
faktorer interessant nok ikke ud til at være af afgørende betydning. Her er der andre forhold, som blandt
andet kontakten til fængselsbetjentene, der tilsyneladende er mere væsentlige.
Indsattes håndtering af trusler om vold
De indsatte kan benytte forskellige strategier i forhold til at håndtere trusler om vold indenfor fængselsmil-
jøet (Ricciardelli 2014). Sådanne strategier kan umiddelbart kategoriseres som overvejende passive (fx und-
gå andre indsatte, blive mest mulig på cellen eller undgå bestemte områder i fængslet) eller mere aktive og
ligefrem aggressive (fx anlægge en ’hård’ attitude, anskaffe sig våben eller overfalde medindsatte). Dertil
kommer, at strategierne kan være gældende udelukkende for den enkelte indsatte, eller at den kan udføres
i alliance med andre indsatte i en gruppe. Det at
anmelde trusler
kan også ses som en aktiv strategi, hvor
ansvaret for at håndtere truslen lægges over på personalet. Under alle omstændigheder indebærer det at
modgå trusler, at den indsatte har gjort sig nogle tanker om, hvordan vedkommende vil handle i en given
situation. Om det så også er det, den indsatte rent faktisk vil gøre, hvis vedkommende udsættes for trusler,
er usikkert.
Alternativet til at melde trusler om vold fra medindsatte kan være, at den indsatte i stedet går i
frivillig iso-
lation
for at undgå en trussel om (yderligere) overgreb. Dette kan kategoriseres som en passiv strategi. De
indsatte er i Brugerundersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til en situation, hvor de var truet af andre
indsatte, og angive om de i så fald vil foretrække frivillig isolation. Som tabel 9 viser, er de indsatte mere
tilbøjelige til at gå i isolation som en løsning på trusler, hvis de reelt har været udsat for trusler. Samme
mønster går igen, hvis man ser på de indsatte, der har været udsat for vold, og hvor truslerne i et eller an-
det omfang er blevet realiseret. Så selvom det er et mindretal, der foretrækker frivillig isolation som en
løsning frem for andre tiltag, er der tale om et større mindretal blandt de udsatte indsatte.
24
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0025.png
Tabel 9. Indsattes oplevelse af trusler fra medindsatte under nuværende indsættelse, opdelt efter hvorvidt
de vil gå i frivillig isolation, hvis de bliver truet af andre indsatte. (pct.)
Hvor enig eller uenig er du i det næ-
”Hvis jeg var truet af andre indsatte, ville jeg
ste?
foretrække frivillig isolation
Helt enig/
Helt uenig/
Ved ikke
I alt
enig
uenig
Har ikke været udsat for trusler
20 %
62 %
18 %
100 %
Har været udsat for trusler
37 %
50 %
13 %
100 %
Indsatte i alt (pct.)
23 %
60 %
17 %
100 %
Indsatte i alt (antal)
402
1.074
303
1.779
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
Ser man på, hvordan de indsatte i Brugerundersøgelsen forholder sig til de to hypotetiske spørgsmål i for-
hold til at anmelde truende eller voldelige indsatte, samt hvorvidt de vil foretrække frivillig isolation i tilfæl-
de af trusler fra medindsatte, kan man opdele de indsatte i fire typer, jf. tabel 10. I tabellen er også medta-
get de indsatte, der ikke har en holdning til det ene eller begge af spørgsmålene (i alt 23 pct.). 10 procent af
de indsatte giver udtryk for, at de vil foretrække både at anmelde overfald og trusler
og
gå i frivillig isolati-
on som en konsekvens. Hvorfor de vil foretrække begge strategier, vides ikke. Dertil kommer den mest pas-
sive gruppe af indsatte på ni procent af de indsatte, der vil vælge frivillig isolation, men ikke vil anmelde
trusler. En mere aktiv gruppe udgøres af 14 procent, der foretrækker at anmelde vold og trusler, men ikke
vil være tilbøjelige til at gå i frivillig isolation. Den langt største gruppe (43 pct.), er indsatte, der hverken vil
gå i frivillig isolation eller anmelde vold eller trusler. Hvordan disse indsatte i så fald vil handle i en given
trusselssituation står imidlertid hen i det uvisse.
Tabel 10. Indsattes vurdering af, hvad de vil gøre i tilfælde af trusler (eller overfald) fra medindsatte under
nuværende indsættelse (pct.)
Vil melde trusler Vil
ikke
melde trusler
eller overfald til
eller overfald til
Ved ikke
I alt
personalet
personalet
Vil foretrække frivillig isolation
10 %
9%
2%
21 %
Vil
ikke
foretrække frivillig isolation
14 %
43 %
3%
60 %
Ved ikke
5%
4%
9%
18 %
Indsatte i alt (pct.)
30 %
56 % %
15 %
100 %
Indsatte i alt (antal)
559
1.059
280
1.898
25
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
3. Sammenligning af selvrapporteret og officielt registreret udsathed
I dette kapitel besvares det tredje og sidste undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan stemmer Kriminalforsorgens
officielle registreringer af udsathed for trusler og vold overens med det selvrapporterede billede?
Analyserne i kapitlet baserer sig på en sammenligning af data fra hhv. Kriminalforsorgens Klientsystem og
fra Brugerundersøgelsen blandt indsatte i fængsler og arresthuse. I Kriminalforsorgens Klientsystem indbe-
rettes alle episoder om trusler og vold mellem indsatte, som er kommet til personalets kendskab, enten
ved at de indsatte selv har meldt det, eller ved at personalet har fået viden om episoden på anden vis. Bru-
gerundersøgelsen indeholder omvendt de oplysninger, som de indsatte har ønsket at oplyse om i anonym
form. Hvilke forhold der hhv. muliggør og vanskeliggør en sammenligning af oplysningerne i de to datakil-
der gennemgås nedenfor, inden analyseresultaterne præsenteres.
Forhold der muliggør sammenligning af datakilder
Sammenligneligheden af data fra hhv. Klientsystemet og Brugerundersøgelsen er søgt sikret ved, at der fra
Klientsystemet kun er udtrukket oplysninger om personer, der var indsat på et fængsel eller arresthus i
netop de uger, som brugerundersøgelserne blev afviklet. Derudover er der i lighed med afgrænsningen i
Brugerundersøgelsen kun trukket oplysninger om de episoder med trusler og vold, der er foregået under
den aktuelle indsættelse.
Data fra Klientsystemet viser altså ligesom data fra Brugerundersøgelsen, hvor mange personer der under
den aktuelle indsættelse er blevet udsat for enten vold eller trusler om vold – her blot målt ud fra hvor
meget personalet har kendskab til.
Forhold der vanskeliggør sammenligning af datakilder
Der er flere forhold, der gør det problematisk at foretage en direkte sammenligning af data fra hhv. Klient-
systemet og Brugerundersøgelsen.
Det, der sammenholdes, er som nævnt hhv. personalets kendskab til episoder med vold og trusler og det,
de indsatte har ønsket at oplyse om samme. Omkring 60 procent af de indsatte har ønsket at deltage i bru-
gerundersøgelserne og konkret besvare spørgsmålene vedr. vold og trusler. At det ikke er det samme antal
indsatte, der indgår i de to datakilder betyder, at vi ikke kan sammenligne forekomsten af ofre i antal, men
kun sammenligne i procentandele. Selv når andelene sammenlignes, er der dog et væsentligt forbehold.
Det vides ikke med sikkerhed, hvorvidt de indsatte, der har besvaret Brugerundersøgelsen, er fuldstændig
repræsentative for den samlede population af indsatte, når det angår udsathed for vold og trusler – altså
om andelen af ofre ville være højere eller lavere, hvis samtlige indsatte havde besvaret spørgeskemaet.
Ligesom indsatte kan have forskellige opfattelser af, hvornår noget er vold, kan personalet ligeledes have
forskellige opfattelser af, hvornår der er tale om vold, der bør registreres. Derudover er der heller ingen
sikkerhed for, at personale og indsatte definerer vold og trusler om vold på samme måde. I Klientsystemet
defineres vold eller trusler om vold som ”situationer, hvor en indsat (offeret) bliver misbrugt, truet eller
overfaldet på institutionens område, og hvor misbruget, truslen eller overfaldet indeholder en direkte eller
26
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0027.png
indirekte trussel mod den indsattes (offerets) sikkerhed, trivsel eller helbred”.
6
De voldsepisoder, der er
indberettet i Klientsystemet, inkluderer alt lige fra, at en indsat er blevet skubbet, til overgreb der har in-
volveret våben. Hvad de indsatte, der har besvaret Brugerundersøgelsen, præcis forstår som vold og trus-
ler, er dog omvendt ikke nærmere defineret.
Endvidere viser data fra Klientsystemet kun episoder, der er foregået på den aktuelle institution, så længe
den indsatte ikke i mellemtiden har opholdt sig på en anden institution. Det betyder, at hvis en indsat ek-
sempelvis er indsat på Horserød Fængsel, bliver overfaldet af en medindsat og midlertidigt bliver flyttet til
Hillerød Arrest, inden han tilbageføres til Horserød Fængsel, vil denne episode
ikke
fremgå af data fra Kli-
entsystemet. Med andre ord fremgår kun episoder fra den aktuelle indsættelse tilbage til den dato, hvor
pågældende (sidste gang) blev indsat på institutionen. Om de indsatte har forstået spørgsmålet i Brugerun-
dersøgelsen på samme måde er ikke muligt at fastslå, hvorved der også her er et usikkerhedsmoment, når
oplysningerne fra de to datakilder sammenlignes.
Måden, de indsatte har besvaret spørgsmålene om overgreb, kan også afvige fra den måde, det er registre-
ret på i Klientsystemet. Har en episode haft elementer af såvel trusler som en reel voldshandling, vil den i
Klientsystemet være registreret én gang, hvor den alvorligste handling er angivet. I selvrapporteringen i
Brugerundersøgelsen er det dog omvendt muligt, at denne episode kan have afstedkommet oplysning om,
at pågældende har været offer for såvel trusler om vold som faktisk vold. Herved vil én episode altså mod-
sat Klientsystemet tælle med i både opgørelsen vedr. trusler og i opgørelsen vedr. vold, frem for kun i
voldsopgørelsen.
Derudover kan forskellige forståelser af, hvem der er hhv. offer og gerningsmand problematisere en direkte
sammenligning af data fra de to kilder. Forud for registrering i Klientsystemet forsøges episoden – herunder
hvem der er gerningsmand og offer – fastlagt ved forhør. Herefter registreres episoden én gang på offerets
sag. Fra de indsattes perspektiv kan det dog tænkes, at den selvsamme episode har afstedkommet, at beg-
ge indsatte har oplevet sig fysisk forurettet, hvorved begge parter også kan have oplyst i spørgeskemaet, at
de har været udsat for vold fra medindsatte.
De tre sidstnævnte forhold kan alle afstedkomme en overrapportering af forekomsten af trusler og/eller
vold i Brugerundersøgelsen sammenlignet med Klientsystemet.
På den anden side kan det officielle anmeldelsesregister i Klientsystemet dog forventes at indfange flere
sager end dem, de indsatte selv melder til personalet, idet personalet også foretager en registrering, hvis
de har overværet en volds- eller trusselsepisode – dvs. også selvom den indsatte ikke har ønsket at anmel-
de eller udtale sig om episoden til personalet.
Endelig skal det nævnes, at deltagelsen i Brugerundersøgelsen sker anonymt. Der findes derfor ikke oplys-
ninger om de indsattes CPR-nummer eller andre personhenførbare oplysninger, der kan gøre det muligt, at
genfinde personen i Klientsystemet og på den måde sammenligne data fra de to kilder på individniveau.
Med andre ord er det ikke muligt at anføre, i hvilken udstrækning det er de samme ofre, der fremgår af
hhv. Klientsystemet og Brugerundersøgelsen, men kun i hvilken grad
omfanget
af ofre stemmer overens
med det, der er kommet til personalets kendskab og registreret i det officielle system.
Samlet set er der altså en række forbehold, som læseren bør have in mente ved de kommende analyser.
6
Jf. Kriminalforsorgens interne vejledning i Klientsystemet om indberetning af vold og trusler mellem indsatte.
27
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0028.png
Omfang af den selvrapporterede og den registrerede andel trusler fra medind-
satte
I dette afsnit vil vi sammenholde andelen af indsatte, der selv har oplyst at være blevet udsat for trusler,
med hvor stor en andel af de indsatte, der i Kriminalforsorgens officielle statistikker er registreret som ofre
for samme.
Figur 3 nedenfor belyser omfanget af trusler blandt de indsatte fra tre forskellige vinkler – hhv. andelen der
i Brugerundersøgelsen har oplyst at have oplevet trusler, andelen der i Brugerundersøgelsen har oplyst at
have oplevet
og
anmeldt trusler og endelig andelen, der officielt er registreret som ofre for trusler fra med-
indsatte.
Figur 3. Omfang af den selvoplevede og den registrerede andel trusler fra medindsatte
Andelen af indsatte
30
25
20
2013
15
10
5
0,4
0
Oplevet trusler
(Brugerundersøgelsen)
Oplevet og meldt trusler
(Brugerundersøgelsen)
Officielt registrerede trusler
(Klientsystemet)
0,4
0,5
8
2014
2015
8
27
28
25
Gruppen af søjler til venstre i figuren viser, hvor stor en andel af de indsatte i fængsler og arresthuse, der
selv angiver at være blevet udsat for trusler fra medindsatte på den institution, hvor de aktuelt er indsat. I
såvel 2013, 2014 som 2015 gør dette sig gældende for omkring en fjerdel af alle indsatte. De næste søjler
viser, hvor stor en andel af de indsatte, der oplyser, at de har meldt til ”personalet eller andre”, at de har
været udsat for trusler
7
. Her findes kun data for 2014 og 2015, idet spørgsmålene omkring anmeldelse ikke
blev stillet i Brugerundersøgelsen i 2013. Figuren viser, at der i lighed med vold tilsyneladende er en relativt
7
Kun 62 procent af de indsatte, der har været udsat for trusler, har angivet, om de har meldt det til personalet eller
andre. 38 procent har altså omvendt ikke besvaret spørgsmålet. Om det skyldes, at de ikke ønsker at tilkendegive det,
ikke kan huske det eller en helt tredje årsag vides ikke. Den aktuelt bedste mulighed for at fastsætte en anmeldelses-
tendens er imidlertid at tage besvarelserne fra de 62 pct., der
har
taget aktiv stilling til spørgsmålet om anmeldelse,
som udtryk for, hvor mange af de indsatte, der har været udsat for trusler, der har meldt det til personalet eller andre.
Denne beregning er foretaget og ligger til grund for opgørelsen af, hvor mange indsatte der både har oplevet og an-
meldt trusler fra medindsatte.
28
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
lav anmeldelsestilbøjelighed i forhold til trusler fra medindsatte. Konkret kan det aflæses af figur 3, at hvor
omkring hver fjerde indsatte har været udsat for trusler, er det kun ca. hver 12. indsatte, der har meldt
dette til personalet eller andre (svarende til de otte procent, der fremgår af figurens midterste søjler). Med
andre ord, er det altså omkring en tredjedel af de indsatte, som har været udsat for trusler, der melder det
til personalet eller andre.
De sidste tre søjler i figuren viser, hvor stor en andel af de indsatte i fængslerne og arresthusene, der jf.
de
officielle registre
har været ofre for trusler fra medindsatte. Denne andel er markant lavere end den selv-
rapporterede, idet kun omkring en halv procent af de indsatte er registreret i Kriminalforsorgens Klientsy-
stem som ofre for trusler under den aktuelle indsættelse. Det kan undre, at der er så stor forskel på, hvor
mange indsatte der angiver at have fortalt det til personalet eller andre, og hvor mange indsatte der er
registeret som ofre for trusler i Kriminalforsorgens Klientsystem. Klientsystemet bør netop afspejle perso-
nalets kendskab til disse episoder.
Som tidligere beskrevet kan en del af divergensen forklares ved de forskelle, der er mellem de to datakilder,
der sammenlignes, herunder blandt andet en mulig diskrepans mellem hvad hhv. indsatte og ansatte defi-
nerer som trusler. Derudover kan den konkrete formulering, der er anvendt vedr. anmeldelse i Brugerun-
dersøgelsen, muligvis også forklare noget af gabet mellem den selvoplevede anmeldelse og den officielle
anmeldelsesstatistik. I Brugerundersøgelsen spørges der til, om de har meldt til ”personalet eller andre”, at
de har været udsat for trusler. Hvad de indsatte ved besvarelsen af spørgeskemaet præcis har forstået ved
at melde det til ”andre” er uklart. Selvom det med formuleringen ”meldt” er forsøgt understreget, at der
skal være tale om en myndighedsperson, advokat eller lign. og altså ikke andre privatpersoner, kan det ikke
afvises, at nogle indsatte alligevel har tolket det som eksempelvis andre indsatte eller pårørende udenfor. I
sådanne tilfælde vil trusselsepisoden ikke nødvendigvis komme til personalets kendskab og derfor heller
ikke blive registreret i Klientsystemet.
Endelig kan en utilstrækkelig registreringspraksis muligvis også udgøre en forklarende faktor i forhold til
den markante forskel mellem den selvoplevede anmeldelsestilbøjelighed og de faktiske anmeldelsesstati-
stikker. Om eller i hvilken grad det er tilfældet, at personalet ude på fængslerne og arresthusene ikke får
registreret samtlige af de sager om trusler, de bør, kan dog ikke fastslås på baggrund af denne undersøgel-
se, men kræver en selvstændig undersøgelse.
Omfang af den selvoplevede og den registrerede andel vold fra medindsatte
Vi vil nu vende blikket mod opgørelserne vedrørende vold mellem de indsatte og de oplysninger, der frem-
går af hhv. brugerundersøgelserne og Klientsystemet.
Figur 4 nedenfor viser omfanget af vold begået af medindsatte, sådan som det fremgår af hhv. brugerun-
dersøgelserne og Kriminalforsorgens Klientsystem.
29
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0030.png
Figur 4. Omfang af den selvoplevede og den registrerede andel vold fra medindsatte
Andelen af indsatte
18
17
16
14
12
10
8
6
4
4
2
0
Oplevet vold
(Brugerundersøgelsen)
Oplevet og meldt vold
(Brugerundersøgelsen)
Officielt registreret vold
(Klientsystemet)
2
4
3
2
2013
2014
2015
13
17
Figuren tegner umiddelbart et billede, der til en vis grad ligner det, der er fremkommet vedr. omfanget af
trusler mellem indsatte – om end tendenserne er mindre udtalte. I lighed med trusselsbilledet ses det også
i forhold til volden mellem indsatte, at en relativt stor andel af de indsatte – mellem 13 og 17 procent –
oplever at have været udsat for vold under den aktuelle indsættelse. Dette svarer til, at mellem hver 6. og
8. indsatte rapporterer, at de på et tidspunkt under deres ophold i det arresthus eller fængsel, hvor de ak-
tuelt sidder, har været ofre for en voldshandling af en medindsat. Heller ikke vold er dog noget, de indsatte
melder til personalet eller andre i stor udstrækning. Kun mellem hver tredje og hver fjerde indsatte har
svaret, at de har oplyst personalet eller andre om den vold, de har været udsat for under indsættelsen.
Sammenlignes den selvrapporterede anmeldelsestilbøjelighed med, hvor mange voldsofre personalet offi-
cielt har registreret, ses det, at fire procent af de indsatte oplyser via Brugerundersøgelsen, at de har været
udsat for vold
og
meldt det til personalet eller andre, mens det er mellem to og tre procent af de indsatte,
der officielt er registreret som ofre for vold under den aktuelle indsættelse. I lighed med opgørelsen vedr.
trusler ses der altså også en divergens i retning af en underrapportering i Klientsystemet. Den er dog mar-
kant mindre, og den difference der er mellem det selvrapporterede billede og Kriminalforsorgens anmel-
delsesregister, kan muligvis skyldes de nævnte forskelle og usikkerheden i sammenligneligheden af de to
datakilder.
Voldens grovhed
I Brugerundersøgelsen er det ikke nærmere defineret, hvilken voldshandling de indsatte har været ofre for.
Det er derfor ikke muligt at karakterisere volden og alvorligheden af denne ud fra de indsattes selvrappor-
teringer. Fra Kriminalforsorgens Klientsystem kan der imidlertid trækkes oplysninger om, hvilken type vold
der officielt er registreret som forekommende mellem de indsatte. Figur 4 i foregående afsnit viser, at tre
procent af de indsatte i 2015 har været udsat for vold én eller flere gange under deres nuværende indsæt-
telse. Dette svarer til 109 ud af de 3.281 personer, der var indsat på det givne tidspunkt. Disse 109 personer
30
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0031.png
har været udsat for i alt 144 voldsepisoder. Hvilken type vold, der har været tale om, ses af nedenstående
tabel.
Tabel 11. Voldsepisoder registreret i Klientsystemet i 2015. Fordelt på type af voldshandling.
Antal episoder
Procent
Skubbet
Forsøgt fastholdt
Slået - ingen mærker
Slået - mærker
Slået - kvæstelser
Stukket, skudt eller angrebet med våben
Overfaldet på anden måde
I alt
11
3
41
30
23
7
29
144
8%
2%
28 %
21 %
16 %
5%
20 %
100 %
Tabel 11 viser, at 10 procent af voldsepisoderne i 2015 drejede sig om, at den indsatte enten er blevet
skubbet eller forsøgt fastholdt af medindsatte. I langt de fleste tilfælde har der imidlertid været tale om, at
indsatte har været udsat for slag fra andre indsatte. I i alt 94 tilfælde, svarende til 65 procent af alle volds-
episoderne, er den indsatte blevet slået, enten uden mærker til følge eller i sådan en grad, at det har efter-
ladt synlige mærker eller deciderede kvæstelser på offeret. I fem procent af voldstilfældene har en indsat
angrebet en medindsat med våben. For de resterende 20 procent af tilfældene har personalet vurderet, at
episoden ikke umiddelbart har kunnet kategoriseres under de øvrige, hvorfor handlingen er angivet til
”Overfaldet på anden måde”. Denne kategori indeholder episoder af forskellig alvorlighedsgrad, fra indsat-
te der har fået kastet ting efter sig eller er blevet sparket, til indsatte der har været udsat for kvælningsfor-
søg eller er blevet overhældt med kogende væske.
Mørketal for de enkelte institutioner
I det foregående afsnit er der givet et forsigtigt bud på forskellen mellem den selvrapporterede vold og den
officielt registrerede vold for hele Kriminalforsorgen. Figur 4 viser, at i 2015 angav 13 procent af de indsatte
i fængslerne og arresthusene, at de havde været ofre for vold under den aktuelle indsættelse, mens det
kun er tre procent af de indsatte, der er registreret som voldsofre i Kriminalforsorgens register for samme
periode. I dette afsnit er hensigten at gå et skridt længere ned og se på forskellene mellem den selvrappor-
terede udsathed og den officielle offerstatistik – altså mørketallets størrelse – for hvert enkelt fængsel og
arresthus.
Der er tidligere nævnt en række forbehold i forhold til at sammenligne data fra hhv. Brugerundersøgelsen
og Kriminalforsorgens register. Nu hvor analysen bevæger sig ned på et større detaljeringsniveau, bliver
resultaterne endnu mere påvirkelige overfor de forskelle, der er mellem de to datakilder. I arresthusene
(ekskl. Københavns Fængsler) er der væsentligt færre personer, der har oplyst at være/er registreret som
ofre for vold fra medindsatte end i fængslerne. Konkret er der ifølge de indsattes selvrapportering tale om,
at maksimalt fire indsatte i et arresthus har angivet at være blevet udsat for vold. Der er altså i analyseøje-
med tale om meget små tal, der let påvirkes af de forskelle, der er mellem de to datakilder, der sammenlig-
nes. På denne baggrund foretages der ikke yderligere analyse af mørketallet i arresthussektoren.
31
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0032.png
Dette afsnit vil derfor kun koncentrere sig om mørketallet i fængslerne. Selvom datagrundlaget er noget
større her, er det dog fortsat væsentligt at være varsom med ikke at drage absolutte konklusioner, men
derimod at se de tal, der præsenteres, som det aktuelt bedste bud på mulige tendenser i forhold til under-
rapportering og mørketal, når det kommer til vold mellem indsatte.
Mørketallet beregnes ved at se på, hvor stor en andel af de indsatte, der på de enkelte fængsler (inkl. Kø-
benhavns Fængsler) officielt er registreret som ofre for vold og sammenholde det med den selvrapportere-
de andel, som fremgår af Brugerundersøgelsen 2015. På trods af usikkerhedsmomenterne i de indsattes
besvarelser, og at kun 60 procent af de indsatte har besvaret spørgsmålene om vold fra medindsatte, må vi
til denne analyse tage data fra Brugerundersøgelsen som udtryk for et korrekt og repræsentativt billede på,
hvor mange indsatte, der har været ofre for vold under den aktuelle indsættelse.
Hvis mørketallet er nul betyder det, at samme andel af de indsatte er oplyst at være ofre for vold fra med-
indsatte i såvel Brugerundersøgelsen som Kriminalforsorgens register. Omvendt hvis eksempelvis 10 pro-
cent af de indsatte på en given institution har angivet, at de har været udsat for vold, men kun fem procent
af de indsatte er registreret som ofre for vold i Klientsystemet, er mørketallet for denne institution 50 pro-
cent.
Af figur 5 nedenfor fremgår det, hvordan mørketallene fordeler sig på fængslerne inkl. Københavns Fængs-
ler.
Figur 5. Mørketal for vold fordelt på fængsler, inkl. Københavns Fængsler
100
90
80
70
60
Procent
50
40
30
20
10
0
100
100
100
100
100
88
87
80
74
69
57
48
39
35
Figur 5 viser, at for fem af Kriminalforsorgens fængsler er der ikke registreret nogen voldsofre i Klientsy-
stemet på trods af, at de indsatte selv har oplyst i Brugerundersøgelsen, at vold fra medindsatte er fore-
kommet i et eller andet omfang. Figuren viser ikke, hvor mange indsatte der har rapporteret, at de har væ-
ret udsat for vold. For dette henvises til bilag 2. Det er bemærkelsesværdigt, at samtlige af disse fem fængs-
32
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
ler, hvor mørketallet er 100 procent, er åbne fængsler. De tre næstfølgende fængsler, Renbæk, Møgelkær
og Søbysøgård Fængsel er ligeledes alle åbne fængsler. For disse institutioner
er
der registreret ofre for
vold fra medindsatte i Klientsystemet, om end omfanget fortsat er meget langt fra det omfang, de indsatte
selv har rapporteret i Brugerundersøgelsen.
De sidste seks institutioner, der fremgår af figuren, er Kriminalforsorgens lukkede fængsler, herunder Kø-
benhavns Fængsler. For disse afsoningsinstitutioner ses det, at personalet lader til at have kendskab til me-
re af den vold, der forekommer mellem de indsatte, end hvad det er tilfældet på de åbne fængsler. Dog er
der stadig et betragteligt mørketal. På Ringe Fængsel, som er den institution, hvor Kriminalforsorgens offi-
cielle offerstatistik stemmer bedst overens med omfanget af den selvrapporterede vold, kender personalet
tilsyneladende ikke til hvert tredje offer for vold.
En mulig forklaring på, at personalet lader til at være vidende om en væsentlig mindre del af den vold, der
forekommer på de åbne fængsler sammenlignet med de lukkede, er netop forskellen i regimetype. Der er
færre fængselsbetjente pr. indsat i et åbent fængsel, de indsatte er mindre overvågede og har større frihed
til at bevæge sig rundt på fængslets område sammenlignet med de lukkede fængsler. Dette kan alt andet
lige gøre det sværere for fængselspersonalet at få kendskab til eventuelle voldsepisoder. I kapitel 2 blev
den selvrapporterede anmeldelsestilbøjelighed analyseret. Her viste det sig, at anmeldelsestilbøjeligheden
blandt de indsatte i åbent regi ikke er større, end blandt de indsatte i lukket regi. De indsatte er altså ikke
mere tilbøjelige til selv at fortælle personalet, hvis de har været udsat for et voldeligt overfald og på den
måde bidrage til, at andelen af den skjulte vold bliver mindre.
Disse forhold kan være faktorer, der forklarer det tilsyneladende markante mørketal på de åbne fængsler.
En anden mulighed, som dog ikke kan afdækkes nærmere i denne undersøgelse, er, at der er forskellig
praksis i forhold til, hvornår og hvordan personalet på de forskellige institutioner – herunder i hhv. de åbne
og de lukkede fængsler – registrerer vold mellem indsatte. I denne sammenhæng kan det bemærkes, at for
de fem åbne fængsler, hvor mørketallet er 100 procent, oplyser mellem 13 og 31 procent af de indsatte, at
de har meldt til personalet eller andre, at de har været ofre for vold. Ifølge Brugerundersøgelsen
er
der
altså tilsyneladende nogle indsatte, der angiver, at de har været udsat for vold. Hvorfor der alligevel ikke er
registreret nogle tilfælde i Klientsystemet, kan vi ikke komme nærmere med de data, der aktuelt er til rå-
dighed. Om det skyldes, at det ikke er personalet men ”andre”, der fået viden om overgrebene, eller om
personalet af en eller anden årsag har valgt ikke at registrere episoderne i Klientsystemet, kræver altså
yderligere undersøgelse.
33
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
Afsluttende bemærkninger
Denne rapport bygger på et omfattende datamateriale. På dette grundlag er der fastlagt en række relevan-
te undersøgelsesspørgsmål, som er besvaret i rapporten. I forlængelse heraf er der identificeret nogle op-
mærksomhedspunkter, der med fordel kan arbejdes videre med.
Det kan konstateres, at der ikke i tilstrækkelig grad fremkommer væsentlige forklaringer på de indsattes
udsathed for vold og trusler fra medindsatte gennem Kriminalforsorgens brugerundersøgelse. Potentialet
for mere dybdegående viden om de indsattes udsathed for overgreb ligger derfor i at gennemføre en op-
følgende undersøgelse, hvor fokus udelukkende er på vold og trusler mellem indsatte og de omstændighe-
der, der har gjort sig gældende i denne forbindelse. En sådan undersøgelse kan lade sig inspirere af de of-
ferundersøgelser, der gennemføres blandt den øvrige befolkning.
Endvidere kan der konstateres betydelige forskelle mellem andelen af indsatte, der i brugerundersøgelser-
ne selv angiver at have oplevet voldelige overgreb, og hvor stor en andel den enkelte institution registrerer
i Kriminalforsorgens Klientsystem som offer for vold fra medindsatte. Der er desuden indikationer på, at
disse forskelle hænger sammen med regimet i den enkelte institution. Med henblik på at reducere det
mørkefelt, der præger fængsler og arresthuse, bør det undersøges nærmere, hvordan anmeldelsesproces-
sen foregår på de enkelte institutioner, og om personalets registreringspraksis er tilstrækkelig ensartet og
hensigtsmæssig.
Det er i Kriminalforsorgens interesse at højne de indsattes villighed til at anmelde overgreb fra medindsat-
te, så vold og trusler mellem indsatte kan nedbringes. Analyserne i rapporten viser, at der tilsyneladende er
mange forhold, der har betydning for, om de indsatte ønsker at melde et overgreb til personalet. Blandt
andet ses det, at kvindelige indsatte har højere anmeldelsestilbøjelighed end de mandlige, at anmeldelses-
tilbøjeligheden stiger med alderen, og at indsatte med kort tid til løsladelse er mest villige til at fortælle
personalet, at de har været udsat for et overgreb. Analysen peger også på et andet interessant forhold,
som Kriminalforsorgen umiddelbart har mulighed for at påvirke – nemlig at en god kontakt mellem de ind-
satte og fængselsbetjentene betyder, at de indsatte i højere grad vil melde overgreb fra medindsatte til
personalet. Det synes derfor vigtigt – i en tid, hvor der er stort fokus på den statiske sikkerhed i Kriminalfor-
sorgen – at den dynamiske sikkerhed ikke nedprioriteres, men at relationsarbejdet til stadighed bliver væg-
tet tungt.
34
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0035.png
Litteraturliste
Byrne, James M. & Don Hummer (2007): ”Myth Ricciardellis and Realities of Prison Violence: A Review
of the Evidence”,
Victims & Offenders.
Vol. 2. Side 77-90. Online udgivelse: 12. januar 2007
http://dx.doi.org/10.1080/15564880601087241
Griffin, Marie L. & John R. Hepburn (2006): “The Effect of Gang Affiliation on Violent Misconduct
Among Inmates During the Early Years of Confinement”,
Criminal Justice and Behavior.
August 2006.
Vol. 33 no. 4. side 419-466.
Hanoa, Kristin (2008): ”Vold
og trusler mellom innsatte – en interviewundersøkelse”,
Kriminalomsorgens
utdanningscenter KRUS, Oslo.
Kerley, Kent R., Andy Hochstelter & Heith Copes (2009): “Self-Control, Prison Victimization, and Prison
Infractions”,
Criminal Justice Review.
December 2009. Vol. 34. no. 4. side 553-568.
Lindstad, Jonas (2015): ”Brugerundersøgelsen
2015 – Holdninger og vurderinger blandt vurderinger
blandt indsatte i fængsler og arresthuse – Samlet rapport”,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Køben-
havn.
Pedersen, Anne-Julie Boesen, Britta Kyvsgaard & Flemming Balvig (2016): ”Udsathed
for vold og andre
former for kriminalitet”,
Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og
Rigspolitiet
Ricciardelli, Rosemary (2014): “Coping Strategies – Investigating How Male Prisoners Manage the
Threat of Victimization in Federal Prisons ofVictimization in Federal Prisons”.
The Prison Journal
2014,
Vol. 94(4) 411-434. SAGE Publications
Steiner, Benjamin (2009): “Assessing Static and Dynamic Influences on Inmate Violence Levels”,
Crime
& Delinquency.
January 2009. Vol 55 no 1. Side 134-161. Udgivet første gang 12. marts 2008.
Steiner, Benjamin & Benjamin Meade (2016): “Assessing
the Link Between Exposure to a Violent Prison
Context and Inmate Maladjustment”,
Journal of Contemporary Criminal Justice.
Wolff, Nancy, Jing Shi & Jane Siegel (2009): ”Understanding Physical Victimization Inside Prisons: Fac-
tors that Predict Risk”,
Justice Quarterly.
Vol. 26, 2009 – issue 3. Side 445-475. Online udgivelse: 23. juli
2009
http://dx.doi.org/10.1080/07418820802427858.
35
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0036.png
Bilag 1. Sammenhæng mellem udsathed for vold og oplevelsen af tryghed
Bilagstabel 1. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse, opdelt efter deres
vurdering af generel tryghed (pct.).
Generel tryghed
Føler du dig generelt tryg i fængslet
eller arresthuset?
Har ikke været udsat for vold
Har været udsat for vold
Indsatte i alt (pct.)
Indsatte i alt (antal)
P=0,000 (Fisher’s Exact Test
)
I høj grad/
i nogen grad
87 %
56 %
83 %
1.522
I ringe grad/
slet ikke tryg
10 %
43 %
15 %
272
Ved ikke/
ikke besvaret
3%
2%
2%
45
I alt
100 %
100 %
100 %
1.839
Bilagstabel 2. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse, opdelt efter ople-
velse af tryghed i cellen (pct.).
Tryghed i cellen
Føler du dig tryg i din celle?
Har ikke været udsat for vold
Har været udsat for vold
Indsatte i alt (pct.)
Indsatte i alt (antal)
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
I høj grad/
i nogen grad
92 %
76 %
89 %
1.652
I ringe grad/
slet ikke tryg
6%
23 %
8%
154
Ved ikke/
ikke relevant
2%
1%
2%
41
I alt
100 %
100 %
100 %
1.847
Bilagstabel 3. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse, opdelt efter ople-
velse af tryghed på fællesområder (pct.).
Tryghed i fælles opholdsrum på afdelingen
Føler du dig tryg i de fælles opholds-
rum på din afdeling?
Har ikke været udsat for vold
Har været udsat for vold
Indsatte i alt (pct.)
Indsatte i alt (antal)
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
I høj grad/
i nogen grad
84 %
62 %
81 %
1.483
I ringe grad/
slet ikke tryg
6%
33 %
10 %
183
Ved ikke/
ikke relevant
10 %
5%
9%
164
I alt
100 %
100 %
100 %
1.830
Bilagstabel 4. Indsattes oplevelse af vold fra medindsatte under nuværende indsættelse, opdelt efter ople-
velse af tryghed udendørs (pct.).
Tryghed på gårdtur eller fælles områder udenfor
Føler du dig tryg på gårdtur eller på
de fælles områder udenfor?
Har ikke været udsat for vold
Har været udsat for vold
Indsatte i alt (pct.)
Indsatte i alt (antal)
P=0,000 (Fisher’s Exact Test)
I høj grad/
i nogen grad
89 %
65 %
86 %
1.569
I ringe grad/
slet ikke tryg
7%
31 %
11 %
192
Ved ikke/
ikke relevant
4%
4%
4%
75
I alt
100 %
100 %
100 %
1.836
36
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 183: Brugerundersøgelse vedr. indsattes udsathed for vold og trusler
1726464_0037.png
Bilag 2. Mørketal
Bilagstabel 5. Mørketal fængsler, inkl. Københavns Fængsler.
Udsat for vold
Udsat for vold
- Brugerundersøgelsen
- Klientsystemet
Institution
Antal
Procentdel*
Antal
Procentdel**
Jyderup Fængsel
Sdr. Omme Fængsel
Midtjylland Fængsel
Kragskovhede Fængsel
Horserød Fængsel
Renbæk Fængsel
Møgelkær Fængsel
Søbysøgård Fængsel
Enner Mark Fængsel
Nyborg Fængsel
Vridsløselille Fængsel
Københavns Fængsler
Herstedvester Fængsel
Ringe Fængsel
*
**
Mørketal
13
26
20
13
13
10
8
19
15
18
16
17
27
10
21 %
20 %
18 %
13 %
9%
14 %
11 %
15 %
16 %
25 %
23 %
7%
25 %
37 %
0
0
0
0
0
2
2
5
8
16
16
18
23
14
0%
0%
0%
0%
0%
2%
1%
3%
4%
8%
10 %
3%
15 %
24 %
100
100
100
100
100
88
87
80
74
69
57
48
39
35
Beregnet ud fra antallet af indsatte på den givne institution, der har besvaret spørgsmålet om vold fra medindsatte.
Beregnet ud fra det totale antal indsatte på den givne institution i perioden.
37