REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 172
Offentligt

SikkerhedsBranchen

– en del af samfundets beredskab

Information Viden Kvalitet

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Indhold

Side 3 • Forord

Side 4 • Her kan sikkerhedsbranchen aflaste

Side 5 • Direkte hjælp med flygtningesituationen

Side 6 • Direkte hjælp med terrorsituationen

Side 7 • Hjælp i kredsene, der afgiver folk til andre opgaver

Side 8 • Vagter i hverdagen - Hvad varetager sikkerhedsbranchen i dag?

Side 10 • Eksempler på tekniske løsninger

Side 11 • Om SikkerhedsBranchen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Forord

Behovet for flere mandskabsressourcer i det danske politi har været en realitet længe. Det

fireårige politiforlig for 2016-2019 giver flere muligheder for at styrke politiet, men situatio-

nen udvikler sig hurtigere end nogen kunne have forventet. Den nuværende flygtninge- og

terrorsituation tillader simpelthen ikke at vi som samfund sætter os til at vente på at politiet

får uddannet mere mandskab. Der er brug for en effektiv og fleksibel arbejdsstyrke, der kan

aflaste politiet her og nu.

SikkerhedsBranchen er en del af løsningen. Professionelle, ISO 9001-certificerede sikker-

hedsleverandører med mangeårig erfaring kan træde til og aflaste med uddannet mand-

skab og tekniske løsninger. I dette katalog udpeger vi derfor de mest oplagte opgaver, hvor

sikkerhedsbranchens aktører kan bidrage til at løse den aktuelle situation. Til inspiration for

de videre drøftelser beskriver vi også nogle af de mange sikkerhedsløsninger, vores med-

lemmer allerede bidrager med andre steder i det danske samfund.

Vi håber at vi på denne måde kan illustrere, at sikkerhedsbranhen er klar til at være en del af

løsningen på politiets og dermed hele Danmarks udfordringer.

Kasper Skov-Mikkelsen

Direktør i SikkerhedsBranchen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Her kan sikkerhedsbranchen aflaste

Direkte hjælp med flygtningesituationen

• Pas- og id-kontrol i lufthavne, færgehavne og lignende

• Supplement til politiet ved grænsekontrol

• Opretholdelse af ro og orden ved centre for asylansøgere mv.

• Transport af arrestanter, asylansøgere mv.

• Følgevagt ved transport af større grupper

• Etablering og monitorering af og reaktion på tekniske løsninger

Direkte hjælp med terrorsituationen

• Supplement til politiet ved særlige arrangementer

• Etablering og monitorering af og reaktion på tekniske løsninger ved udsatte terrormål

• Bevogtning og patruljering ved udsatte terrormål

• De første reaktioner og bistand ved gerningssted efter angreb

Hjælp i kredsene, der afgiver folk til andre opgaver

• Bemanding af ATK-biler

• Løbende bevogtningsopgaver, fx:

Gerningssteder

Ulykkessteder (brandsteder, miljøulykker mv.)

Indlagte gerningsmænd

Afspærrede områder

Retssale under retshandlinger

Overvågede besøg i fængsler

• Ekstraordinære bevogtningsopgaver, fx:

Politiske topmøder

Folkemødet

Besøg af udlændinge med særligt behov for bevogtning

Hjælp ved særligt omfangsrige politiopgaver

Indbrudsplagede yderområder, herunder indbrudssituationen i Nordjylland

• Bemanding eller periodisk aflastning af 114-tjenesten

Se uddybning på side 5, 6 og 7.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Direkte hjælp med flygtningesituationen

•

Paskontrol i lufthavne, færgehavne og lignende

Id-kontrollen for DSB i Københavns Lufthavn er et eksempel på branchens effektivitet

og professionalisme i denne type opgaver.

Supplement til politiet ved grænsekontrol

Især ved en udvidelse af den nuværende stikprøvekontrol kunne man forestille sig en

ordning, hvor et antal vagter laver de indledende tjek og dermed får alle med legitimt

ærinde hurtigt igennem, mens et mindre antal politibetjente tager sig af de særlige

sager.

Opretholdelse af ro og orden ved centre for asylansøgere mv.

En naturlig forlængelse af vagternes nuværende arbejde fx i centre og ved særlige be-

givenheder. Arbejdet udføres uden våben ved hjælp af vagternes viden om og erfaring

med konflikthåndtering. Ved særlige problemer vil vagterne tilkalde politiet.

Transport af arrestanter, asylansøgere mv.

Vagter kan udføre transportopgaven, mens politiet bliver på stedet og fortsætter myn-

dighedsopgaver. Ved transport af personer med flugtrisiko kan sikrede biler anvendes.

Følgevagt ved transport af større grupper

Uro opstår let, når større grupper transporteres eller skal transportere sig selv. Følge-

vagter opretholder ro og orden under transporten.

Etablering og monitorering af og reaktion på tekniske løsninger

Elektroniske, fx termiske kameraer

Mekaniske, fx bomme og hegn

Rådgivning om sikringsforanstaltninger

Hvis der for eksempel skal indføres en mere dækkende grænsekontrol, vil tekniske

løsninger være en god og omkostningseffektiv del af en samlet løsning.

Efter etablering kan monitorering af og reaktion på de tekniske tiltag varetages af poli-

tiet, specialuddannet sikkerhedspersonale fra vagtbranchen (fx fra rigspolitigodkendte

kontrolcentraler) eller en kombination af de to.

Ingen ved mere om mulighederne for sikringsløsninger end SikkerhedsBranchen. Derfor

er det oplagt at bruge certificerede sikringsrådgivere når løsningerne skal konstrueres.

•

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Direkte hjælp med terrorsituationen

•

Supplement til politiet ved særlige arrangementer

Ved arrangementer med terrorrisiko kan vagter agere ”øjne og ører” for et mindre antal

politibetjente. Det gælder både under arrangementet og inden. Fx kan vagter føre

tilsyn med de eksisterende sikringsforanstaltninger på den udsatte bygning, deltage i

afspærringer og kontrol mv.

Branchen kan sammensætte transportable tekniske løsninger (fx metal- og persons-

cannere). Løsningerne kan betjenes af politiet, vagter eller en kombination heraf.

•

Etablering og monitorering af og reaktion på tekniske løsninger ved udsatte terrormål

Udsatte terrormål udstyres med tekniske løsninger som sluser, tv-overvågning mv.

Løsningerne kan betjenes af politiet, vagter eller en kombination heraf.

Bevogtning og patruljering ved udsatte terrormål

- Observere og melde

- De første reaktioner på angreb

Udover at patruljere ved udsatte terrormål, kan vagter igangsætte første reaktion (eva-

kuering mv.) og agere øjne og ører for politiet ved en eventuel terrorhændelse. Derved

styrkes politiets indsatsmuligheder.

Når de øvrige myndigheder er fremme, kan vagter hjælpe med at holde uvedkommen-

de på afstand, registrere mv.

•

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Hjælp i kredsene, der afgiver folk til andre opgaver

•

Bemanding af ATK-biler

Den samlede ATK-opgave kan løses af vagtbranchen. SikkerhedsBranchen vurderer, at

opgaven kræver uddannet sikkerhedspersonale, der er trænet i konflikthåndtering mv.

Ekstraordinære bevogtnings- og patruljeringsopgaver, fx:

Vagterne kan agere ”arme og ben” for et mindre antal politibetjente eller varetage hele

opgaver og kun tilkalde politiet ved særligt behov.

Ved særligt omfangsrige politiopgaver kan vagter varetage de lavpraktiske opgaver,

mens politiet koncentrerer sig om efterforskning. En lignende arbejdsdeling findes i

flere politikredse i England.

•

Løbende bevogtnings- og patruljeringsopgaver, fx:

Overtagelse af disse opgaver er en naturlig forlængelse af det arbejde, vagtbranchen

allerede udfører tilfredsstillende i privat regi.

Opgaverne kan også udføres af vagter under kommando af et mindre antal betjente. I

nogle retssale, har man allerede på forsøgsbasis vagter i modtagelsen.

•

Bemanding eller periodisk aflastning af 114-tjenesten

I sikkerhedsbranchen findes der allerede et antal rigspolitigodkendte kontrolcentraler.

De lever op til en høj sikkerhedsstandard og håndterer følsomme data. De har som de

eneste lov til at overføre signaler til politiet og har oprettet direkte linjer til formålet.

Disse centraler kan overtage 114-tjenesten sikkert og effektivt.

Ønsker man ikke en fuld overtagelse, kan man benytte sig af kontrolcentralerne i

tilfælde af spidsbelastning på politiets telefoner. Det kan fx være ved større ulykker,

hvor kontrolcentralerne både kan sortere opkald og besvare de mest almindelige fore-

spørgsler selv.

•

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Vagter i hverdagen

Hvad varetager sikkerhedsbranchen i dag?

Id-kontrol

Vagter varetager id-kontrol for blandt andre DSB og HH-Feries i forbindelse med transpor-

tøransvaret, der er vedtaget af den svenske regering. Da DSB skulle etablere id-kontrol i

Københavns Lufthavn, demonstrerede det valgte vagtselskab branchens fleksibilitet ved

på 14 dage – hen over julen – at skaffe over 150 nye vagter til at varetage opgaven. Opga-

ven løses effektivt og problemfrit af en blanding af nye og erfarne vagter.

Danske og udenlandske ambassader

Specialuddannede vagter varetager efter aftale med Udenrigsministeriet sikkerheden på

danske ambassader i en række lande. Også andre landes ambassader i Danmark benytter

sig af branchens services.

Billetkontrol i busser

Midttrafik i Aarhus valgte i 2013 at lade et vagtselskab overtage opgaven med billetkon-

trol i byens busser. Det førte til flere kontroller til en lavere omkostning. Successen var så

stor, at Movia i København i 2015 også indgik en aftale med et vagtselskab. I marts 2016

offentliggjorde Midttrafik, at snydprocenten i 2015 var på blot 1,98. Midttrafik udtalte i

den forbindelse, at vagtselskabet bag kontrollerne er ”hammereffektive.”

Værditransport

Danmarks samlede kontantforsyning lægges dagligt i hænderne på vagter fra særligt

certificerede vagtvirksomheder, der ved hjælp af specialsikrede biler fragter kontanterne

rundt mellem erhvervsdrivende og særlige værdiopbevaringsdepoter.

Samarbejdsprojekt på Københavns Vestegn

Københavns Vestegns Politi og de ISO 9001-certificerede vagtselskaber, der opererer i

kredsen, påbegyndte i 2011 et pilotprojekt, der havde til formål at forbedre kommuni-

kationen og samarbejdet mellem de to faggrupper. Det mål blev nået gennem fælles

indsatsområder, erfaringsudveksling og fordomsnedbrydelse. Pilotprojektet er afsluttet og

afrapporteret, men samarbejdet er til så stor glæde for begge parter, at man har valgt at

fortsætte det formaliserede samarbejde.

Følgevagter og borgercentre

En række kommuner har valgt at indsætte vagter på job- og borgercentre og at lade

vagter følge sagsbehandlere, der tager ud til borgere. I disse stillinger gør vagterne særligt

brug af deres evner udi konflikthåndtering.

Retssale

Domsstolsstyrelsen udfører et forsøg med ekstra sikring i fem retssale. Et af sikringstilta-

gene er vagter, der modtager alle besøgende til retten og hjælper dem gennem scannere

mv.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Psykiatrivagter

Nogle psykiatriske institutioner med særligt voldsomme og/eller kriminelle patienter har

valgt at supplere personalet med vagter. Deres tilstedeværelse forebygger konflikter, lige-

som personalet sætter pris på deres hjælp når en konflikt alligevel opstår. Hvis det bliver

nødvendigt at tilkalde politiet, bistår vagterne med lavpraktisk hjælp og vigtige observati-

oner.

Strøg- og centervagter

I centre og på strøg opretholder vagter hver dag ro og orden, ligesom de håndterer kon-

flikter. De tilkalder politiet ved behov for myndighedsudøvelse og kan i de tilfælde bidra-

ge med deres viden om lokalmiljøet.

Samfundsinstitutioner

Vagter varetager sikkerheden i en række institutioner af stor betydning for det danske

samfund. Både hos Rigspolitiet, på Christiansborg og i Justitsministeriet bliver man såle-

des mødt af vagter. Vagterne har et tæt samarbejde med politiet, fx har man på Christi-

ansborg valgt at have en enkelt politibetjent udstationeret. Han tilkaldes af vagterne efter

behov.

Alarmhåndtering

Signaler fra indbrudsalarmeringsanlæg, overfaldsalarmer mv. overføres til sikkerhedsbran-

chens rigspolitigodkendte kontrolcentraler. De fleste alarmer håndteres ved at kontrol-

centralen sender en vagt ud. Vagten observerer, melder tilbage og genetablerer sikringen.

Dette sker ofte i samarbejde med politiet. I særlige tilfælde overfører kontrolcentralerne

en hændelse direkte til politiet. Det gælder fx tilfælde, hvor hændelsen er verificeret af

TV-overvågning eller lignende eller hvor sagens alvor kræver myndighedernes tilstedevæ-

relse.

Udenlandske erfaringer

I Sverige har politiet et tæt samarbejde med vagtbranchen, der supplerer politiet ved

behov. I flere politidistrikter i England har man udliciteret sekundære politiopgaver til stor

tilfredshed for både borgere og politiet. I andre engelske politidistrikter har vagtbranchen

særligt uddannede vagter, der bistår politiet med praktisk hjælp til store eller langvarige

opgaver. Terrortruslen har fået flere andre europæiske lande til at anvende et stigende

antal vagter til terrorbevogtning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Eksempler på tekniske løsninger

Tekniske løsninger skræddersys den enkelte opgave. Her følger eksempler på delløsninger,

der allerede er i brug rundt omkring i landet.

Fysisk terrorsikring

Fysiske forhindringer blokerer køretøjers adgang og sikrer dermed at større sprænglad-

ninger ikke kan køres ind til udsatte terrormål. Forhindringerne kan udformes så de

passer ind i gadebilledet.

Bygninger eller enkelte bygningsdele kan forstærkes, mens glaspartier kan gøres skud-

og eksplosionssikre. Beklædning af vægge kan gøre dem modstandsdygtige mod

sprængninger, mens glaspartier kan gøres skud- og eksplosionssikre.

Adgangskontrol

Sluser ved udsatte terrormål sikrer at sikkerhedspersonalet ved hvem og hvor mange,

der lukkes igennem ad gangen.

Scanninger af besøgende og deres genstande fås i mange former og er et effektivt

redskab til at sikre, at der ikke kommer uønskede genstande ind i en sikret bygning.

Elektroniske låse og tilhørende nøgler, der kun er aktiveret i begrænsede tidsrum. Ad-

gangen kan fx styres via en rigspolitigodkendt kontrolcentral.

Perimetersikring

Effektive hegn sikrer at al trafik foregår gennem bevogtede adgangspunkter.

Bomme sikrer at sikkerhedspersonalet når at tjekke alle, der bevæger sig igennem

adgangspunkterne.

Adgangskontrolsystemer der bl.a. kan styres af personlige koder og ønskede tidsrum.

TV-overvågning eller detektorer langs med perimeteren sikrer at sikkerhedspersonalet

bliver alarmeret, hvis uvedkommende forsøger at passere perimeteren uautoriseret.

TV-overvågning

TV-overvågning kan varsle sikkerhedspersonalet, når der er bevægelse i det overvåge-

de område.

Software kan genkende folk, der bevæger sig ”usædvanligt” i forhold til den normale

menneskemængde.

Talk-back funktion gør det muligt for sikkerhedspersonalet at tale direkte til folk i det

overvågede område, eventuelt mens en patrulje er på vej.

Termiske kameraer gør det muligt at overvåge om natten, i tåge og i områder med tæt

bevoksning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

Om SikkerhedsBranchen

SikkerhedsBranchen – Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation bestående af virksomheder, der arbejder

professionelt med sikkerhed og sikring. Vores medlemmer repræsenterer alle former for sik-

ring – vagt, elektronisk og mekanisk indbrudssikring, brandsikring, terrorsikring og sikrings-

rådgivning.

Brancheforeningen blev stiftet i 1992. Foreningens ca. 300 medlemmer tegner sig i dag for

ca. 80 procent af markedets totale omsætning.

SikkerhedsBranchen arbejder for at fremme kvalitet, information og viden.

SikkerhedsBranchen arbejder for at sikre danskernes tryghed.

SikkerhedsBranchen engagerer sig i sikring og sikkerhed på nationalt og europæisk plan og

tager aktivt del i samfundsdebatten.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Materiale fra SikkerhedsBranchens foretræde den 9/2-17

SikkerhedsBranchen

Jernholmen 12

2650 Hvidovre

Telefon 36 49 40 80

[email protected]

www.sikkerhedsbranchen.dk

Information Viden Kvalitet