Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 164
Offentligt
1719802_0001.png
Folketingets Ombudsmand
Jørgen Steen Sørensen
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8509
Doknr.
441030
Dato
06-02-2017
Kære Jørgen Steen Sørensen
Jeg har modtaget din høring af 15. november 2016 vedrørende tvangsfuldbyrdelse af
afgørelser om ændring af anbringelsessted, som er stilet til det daværende Social- og
Indenrigsministerium. Med regeringsomdannelsen den 28. november 2016 blev Soci-
al- og Indenrigsministeriet nedlagt, og ansvaret for socialområdet blev lagt i det nyop-
rettede Børne- og Socialministerium. Som ressortansvarlig minister besvarer jeg der-
for din henvendelse. Jeg gør opmærksom på, at dette er mit foreløbige svar, jf. neden-
for.
I høringen oplyser du, at du har afsluttet din undersøgelse af en konkret sag om, hvor-
vidt en kommune havde hjemmel til at gennemføre en ændring af en 11-årig piges
anbringelsessted med magt.
Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at der efter din opfattelse ikke i reglerne om særlig
støtte til børn og unge og deres familier i lov om social service er hjemmel til at an-
vende fysisk magt ved fuldbyrdelse af en afgørelse om ændring af anbringelsessted.
Du bemærker endvidere, at anvendelse af fysisk magt er så stort et indgreb, at det bør
have udtrykkelig lovhjemmel.
I høringen gør du opmærksom på, at du har besluttet at rejse en sag af egen drift over
for ministeriet. Du beder i den forbindelse ministeriet oplyse, om ministeriet mener, at
der er grundlag for at søge tilvejebragt en hjemmel til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser
om ændring af et anbringelsessted – også i de tilfælde, hvor barnet opholder sig hos
andre end forældremyndighedens indehaver.
Jeg kan oplyse, at en afgørelse om ændring af anbringelsessted som hovedregel
kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år,
jf. servicelovens § 69, stk. 1-2. Dette henset til, at en ændring af anbringelsessted kan
opleves som en meget indgribende afgørelse for forældrene, barnet eller den unge.
Kommunens børn og unge-udvalg kan dog træffe afgørelse om ændring af anbringel-
sessted uden samtykke, når det under hensyn til formålet med anbringelsen og bar-
nets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurderes, at barnets eller den
unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted, jf.
servicelovens § 69, stk. 3.
Når det gælder den faktiske gennemførelse af en afgørelse om ændret anbringelses-
sted, kan dette alene ske med pædagogiske metoder og med barnet eller den unges
frivillige medvirken. Anvendelse af fysisk magt ved gennemførelse af afgørelser om
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 164: Orientering samt kopi af brev til Folketingets Ombudsmand vedr. tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændring af anbringelsessted i sager om børn og unge anbragt uden for hjemmet, fra børne- og socialministeren
ændret anbringelsessted er, som det fremgår af din undersøgelse, et vidtgående ind-
greb i barnets eller den unges rettigheder, der ikke i dag er tilladt.
En eventuel hjemmel til fuldbyrdelse af denne type afgørelser med magt vil derfor
kræve en lovændring. Det er samtidig min klare opfattelse, at en sådan udvidelse af
adgangen til at anvende magt over for udsatte børn og unge i socialretligt regi alene
bør ske efter grundig overvejelse og med bred politisk tilslutning.
Jeg vil derfor drøfte din henvendelse politisk og derefter vende tilbage med mit endeli-
ge svar.
Det fremgår af din høring, at en kopi af denne er sendt til Folketingets Social- og In-
denrigsudvalg - nu Social-, Indenrigs- og Børneudvalget -, og Retsudvalget. Afslut-
ningsvis kan jeg derfor oplyse, at mit foreløbige svar er sendt til begge udvalg til orien-
tering. Begge udvalg vil også få oversendt mit endelige svar, når det foreligger.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2