Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 149
Offentligt
1717267_0001.png
Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
MENNESKERETTIGHEDER
I GRØNLAND
STATUS 2016
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
MENNESKERETTIGHEDER I GRØNLAND – STATUS 2016
Redaktion: Jonas Christoffersen (ansv.), Louise Holck, Lise Garkier Hendriksen og
Mandana Zarrehparvar.
Tekstbidrag (alfabetisk rækkefølge): Marya Akhtar, Cecilia Decara, Lise Garkier
Hendriksen, Kholoud Ibrahim, Sabine Heestermans Svendsen og Mandana
Zarrehparvar.
Oversættelse til grønlandsk: Juaaka Lyberth, Juana Petrussen og Bolette Papis.
Korrekturlæsning: Elisabeth Ravn Johansen.
ISBN: 978-87-93241-79-4
ISSN: 978-87-93241-79-4
© 2016 Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for
Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.
Institut for
Menneskerettigheder
Wilders Plads 8K
1403 København K
+45 3269 8888
www.menneskeret.dk
Grønlands Råd for
Menneskerettigheder
Postboks 1290, Issortarfimmut 1A
3900 Nuuk
+299 34 69 47
www.humanrights.gl
Foto: fotograf Tina Enghoff og unge fra Nanortalik og Tasiilaq som har medvirket i
projektet Siunissaq uagut pigaarput, www.siunissaq.gl.
Kort over Grønland, side 11: Carol Spears / Wikimedia Commons / CC-BY-SA-3.0.
Tryk: Rosendahls
Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for
eksempel store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke
kontraster.
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0003.png
INDHOLD
FORORD
RESUMÉ
GENNEMFØRELSE AF MENNESKERETTEN
BØRN OG UNGE
HANDICAP
LIGEBEHANDLING
NATURRESSOURCER
RETFÆRDIG RETTERGANG OG FRIHEDSBERØVELSE
RETSSIKKERHED I KOMMUNER OG SELVSTYRE
UDBREDELSE AF MENNESKERETTIGHEDER
UDDANNELSE
1 GRØNLANDS BEFOLKNING OG SELVSTYRE
BEFOLKNING OG DEMOGRAFI
DET GRØNLANDSKE SELVSTYRE
DEN LOVGIVENDE, UDØVENDE OG DØMMENDE MAGT
INATSISARTUT OG FOLKETINGET
NAALAKKERSUISUT OG RIGSOMBUDSMANDEN I
GRØNLAND
DOMSTOLENE OG RÅDET FOR GRØNLANDS RETSVÆSEN
OMBUDSMANDSINSTITUTIONER
OMBUDSMANDEN FOR INATSISARTUT
FOLKETINGETS OMBUDSMAND
NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER
2 GENNEMFØRELSE AF MENNESKERETTEN
OVERBLIK
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
DEN INTERNATIONALE RAMME
VALGFRIHED VED GENNEMFØRELSE AF
MENNESKERETTIGHEDER
DEN NATIONALE RAMME
SELVSTYRETS BETYDNING
GRUNDLOVEN SÆTTER RAMMERNE
8
9
10
10
10
11
11
11
12
12
12
13
13
14
15
15
16
17
17
17
18
18
18
19
20
20
20
21
21
22
22
23
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0004.png
DANMARKS TILTRÆDEN AF MENNESKERETLIGE
FORPLIGTELSER MED BETYDNING FOR GRØNLAND
23
GRØNLANDS TILTRÆDEN AF MENNESKERETLIGE
FORPLIGTELSER
24
GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER OG
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
24
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
24
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 26
TILTRÆDEN AF MENNESKERETLIGE AFTALER, SOM ER
TILTRÅDT AF DANMARK
26
ØVRIGE MENNESKERETLIGE AFTALER SOM IKKE ER
TILTRÅDT AF DANMARK
31
MENNESKERETLIG HANDLINGSPLAN OG MONITORERING
AF MENNESKERETTIGHEDSSITUATIONEN
32
3 BØRN OG UNGE
34
OVERBLIK
34
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
34
DEN INTERNATIONALE RAMME
34
FN’S BØRNEKONVENTION HAR AFGØRENDE BETYDNING 34
DEN NATIONALE RAMME
36
BESKYTTELSE EFTER GRØNLANDSK LOVGIVNING
36
BØRNE- OG UNGEVELFÆRD
36
DE PRIMÆRE AKTØRER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 37
RÅDGIVNING OG STØTTE TIL BØRN OG UNGE
37
KLAGEADGANG VEDRØRENDE AFGØRELSER OM BØRN 38
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
38
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 40
OMSORGSSVIGT
40
UDSATTE BØRNEFAMILIER OG ANBRAGTE BØRN OG
UNGE
41
BØRNS ADGANG TIL RÅDGIVNING OG KLAGEORGANER 43
4 HANDICAP
45
OVERBLIK
45
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
45
DEN INTERNATIONALE RAMME
45
FN’S HANDICAPKONVENTION SÆTTER RAMMERNE
45
DEN NATIONALE RAMME
47
DEN GRØNLANDSKE LOVGIVNING OM PERSONER MED
HANDICAP
47
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
48
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 49
TILGÆNGELIGHED
49
4
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0005.png
UDDANNELSE
50
BØRN OG UNGE MED HANDICAP
52
5 LIGEBEHANDLING
54
OVERBLIK
54
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
54
LIGEBEHANDLINGSPRINCIPPER
54
DEN INTERNATIONALE RAMME
56
DEN NATIONALE RAMME
57
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
58
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 59
GENERELT DISKRIMINATIONSFORBUD I LOVGIVNINGEN 59
ETABLERING AF ET KLAGENÆVN TIL SAGER OM
DISKRIMINATION
60
6 NATURRESSOURCER
62
OVERBLIK
62
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
62
DEN INTERNATIONALE RAMME
62
SELVBESTEMMELSE
62
OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER
63
LOKAL INDFLYDELSE PÅ NATURFORVALTNINGSPROJEKTER
OG VIRKSOMHEDERS ANSVAR
65
DEN NATIONALE RAMME
66
SELVBESTEMMELSE I FORM AF SELVSTYRE
66
FANGST, JAGT OG FISKERI
68
TURISME
69
RÅSTOFUDVINDING
69
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
70
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 71
INDDRAGELSE AF LOKALBEFOLKNINGEN
71
EFFEKTIV KLAGEADGANG
73
UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERES GEOGRAFISKE
BEVÆGELSESFRIHED I STORSKALAPROJEKTER
75
7 RETFÆRDIG RETTERGANG OG FRIHEDSBERØVELSE
77
OVERBLIK
77
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
77
DEN INTERNATIONALE RAMME
78
RETFÆRDIG RETTERGANG
78
FRIHEDSBERØVELSE
80
DEN NATIONALE RAMME
81
RETFÆRDIG RETTERGANG
81
FRIHEDSBERØVELSE
82
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
83
5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0006.png
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 84
FORTSAT FOKUS PÅ SAGSBEHANDLINGSTIDERNE VED
DOMSTOLENE
84
JURIDISKE KOMPETENCER HOS FORSVARERNE
86
RETSSPROGET I GRØNLAND
88
FORHOLDENE I DETENTIONERNE
90
FORHOLDENE I ANSTALTERNE
92
FORVARINGSDØMTE
94
8 RETSSIKKERHED I KOMMUNER OG SELVSTYRE
97
OVERBLIK
97
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
97
DEN INTERNATIONALE RAMME
97
RETSSIKKERHED ER EN MENNESKERET
97
DEN NATIONALE RAMME
99
RETSSIKKERHED I LOVGIVNINGEN
99
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
99
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 101
UKLARHED I FORVALTNINGSSTRUKTUREN
101
SAGSBEHANDLINGSFEJL OG LANG SAGSBEHANDLINGS-
TID I KOMMUNER OG ANKENÆVN
102
ADGANG TIL REGLER OG RETSPRAKSIS
105
RETSHJÆLP I FORVALTNINGSSAGER
107
9 UDBREDELSE AF MENNESKERETTIGHEDER
109
OVERBLIK
109
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
109
DEN INTERNATIONALE RAMME
109
FRA ENKELTE ARTIKLER TIL EN SAMLET ERKLÆRING
109
DEN NATIONALE RAMME
111
UDDANNELSESSTRATEGIEN OG UDDANNELSESPLANEN 111
FOLKESKOLELOVEN
111
LÆRERUDDANNELSEN
112
OFFENTLIG INFORMATION OM
MENNESKERETTIGHEDER
112
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
113
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 114
MENNESKERETTIGHEDERNE IND I EN
UDDANNELSESPLAN
114
STYRK UNDERVISNINGEN I BØRNS RETTIGHEDER I
FOLKESKOLEN
116
LÆRERUDDANNELSEN
117
UNDERVISNING AF OFFENTLIGT ANSATTE I
MENNESKERETTIGHEDER
119
6
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0007.png
10 UDDANNELSE
122
OVERBLIK
122
INDHOLD OG AFGRÆNSNING
122
DEN INTERNATIONALE RAMME
122
FLERE KONVENTIONER SIKRER RETTEN
122
DEN NATIONALE RAMME
123
FOLKESKOLEN
123
UNGDOMS- OG ERHVERSVUDDANNELSER
124
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
124
HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND 126
UDFORDRINGER I FOLKESKOLEN
126
FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSER OG
MANGLENDE PRAKTIKPLADSER
129
SLUTNOTER
132
7
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0008.png
FORORD
FORORD
FORORD
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder gør
med denne rapport for anden gang status på menneskerettighedssituationen i
Grønland på en række udvalgte områder.
Vi ønsker med statusrapporten at give en systematisk og bred gennemgang af
menneskeretlige problemstillinger i Grønland og har udvalgt følgende emner:
Gennemførelse af menneskeretten, børn og unge, handicap, ligebehandling,
naturressourcer, retfærdig rettergang og frihedsberøvelse, retssikkerhed i
kommuner og selvstyre, udbredelse af menneskerettigheder samt et kapitel om
uddannelse.
Rapporten indgår i de beretninger, som Institut for Menneskerettigheder som
national menneskerettighedsinstitution for Grønland skal aflægge til Inatsisartut
om sin virksomhed og om udviklingen i menneskerettighedssituationen i
Grønland.
Rapporten er tilgængelig på dansk og grønlandsk på instituttets hjemmeside,
www.menneskeret.dk, og på hjemmesiden for Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, www.humanrights.gl. På begge sider kan du også læse
mere om menneskerettigheder. Hvis du har forslag til forbedringer af rapporten
eller til nye emner, er du velkommen til at skrive til Institut for
Menneskerettigheder på [email protected] eller til Grønlands Råd for
Menneskerettigheder på [email protected].
Vi håber, at statusrapporten for 2016 vil bidrage til at styrke
menneskerettighederne i Grønland.
Jonas Christoffersen, direktør
Inge Olsvig Brandt, formand
Institut for Menneskerettigheder
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
8
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0009.png
RESUMÉ
RESUMÉ
Menneskerettigheder spiller en rolle på mange forskellige områder i Grønland.
Love og regler skal overholde de internationale menneskerettigheder.
Myndighederne skal sørge for, at deres sagsbehandling overholder
menneskerettighederne. For det enkelte menneske kan menneskerettigheder
forekomme abstrakte og fjernt fra hverdagen. De får dog umiddelbar betydning,
når man har kontakt med for eksempel kommunen, selvstyret, politiet eller
kriminalforsorgen. At man kun kan tilbageholdes af politiet i et vist tidsrum, eller
at man som handicappet også har ret til adgang til uddannelse, er begge
eksempler på menneskeretligt relevante problemstillinger.
I denne rapport giver Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for
Menneskerettigheder en status på menneskerettighedssituationen i 2016 i
Grønland på følgende udvalgte områder:
Gennemførelse af menneskeretten
Børn og unge
Handicap
Ligebehandling
Naturressourcer
Retfærdig rettergang og frihedsberøvelse
Retssikkerhed i kommuner og selvstyre
Udbredelse af menneskerettigheder
Uddannelse
Rapporten giver et overblik og ridser en række menneskeretlige problemstillinger
op for hvert område. Derudover giver vi et overblik over udviklingen inden for
området, ligesom vi giver anbefalinger til, hvor menneskerettighederne kan
styrkes i Grønland på de nævnte områder. Det er hensigten, at rapporten
løbende vil blive opdateret og efterhånden vil blive udvidet med flere emner.
Rapporten giver først en kort introduktion om befolkningen, selvstyret og
myndighedsstrukturen i Grønland. Derefter følger gennemgangen af de
menneskeretlige rammer og vores anbefalinger for hvert område.
9
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Her i resuméet gennemgår vi kort de enkelte emner og de væsentligste
anbefalinger.
GENNEMFØRELSE AF MEN NESKERETTEN
Enhver stat skal sikre en tilstrækkelig menneskerettighedsbeskyttelse i forhold til
de internationale menneskerettighedskonventioner, men det er i høj grad op til
det enkelte land at vurdere, hvordan det skal foregå.
Vi anbefaler, at en række konventioner, som gælder for Danmark, også skal
gælde for Grønland. Det gælder blandt andet Europarådskonventioner om
elektronisk databehandling af personoplysninger og om beskyttelse af børn mod
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Vi anbefaler også, at Naalakkersuisut går i dialog med Danmark om at tiltræde en
række dokumenter, som endnu ikke er tiltrådt af Danmark, for eksempel Valgfri
Protokol om Individuel Klageadgang til FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale
og Kulturelle rettigheder. Vi anbefaler endvidere, at Naalakkersuisut arbejder
systematisk med at gennemføre menneskerettigheder ved blandt andet at
udarbejde en national handlingsplan for menneskerettigheder i Grønland.
BØRN OG UNGE
Der bliver i stigende grad sat fokus på børns rettigheder. Vi beskriver
hovedprincipperne i FN’s Børnekonvention og ser for eksempel på børns
muligheder for at få rådgivning og støtte og opnå klageadgang.
Vi anbefaler, at Naalakkersuisut og de grønlandske kommuner styrker
kompetencer og ressourcer i sager om fysisk eller psykisk vold, mishandling eller
udnyttelse af børn og unge.
Vi anbefaler også, at Naalakkersuisut og kommunerne iværksætter
foranstaltninger til forebyggelse af fattigdom og målretter tiltag til fordel for
udsatte børnefamilier, herunder støtte til forældre i at kunne varetage
forældreskabet.
HANDICAP
FN’s Handicapkonventions gennemførelse i Grønland indebærer udfordringer i
forhold til især tilgængelighed, uddannelsesmuligheder og ikke-diskrimination.
Vi anbefaler, at Naalakkersuisut indfører klare standarder om tilgængelighed til
byggeri, offentlige hjemmesider og offentlige transportmidler og sikrer effektiv
kontrol med efterlevelse af disse standarder.
Vi anbefaler også, at Naalakkersuisut arbejder for, at undervisere og lærere
opnår kompetencer til at undervise elever med forskellige former for handicap.
10
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Dette gælder også lærere i folkeskolen, som bør være i stand til at undervise
klasser, hvor der er elever både med og uden handicap.
LIGEBEHANDLING
Ikke-diskrimination og ligebehandling er fundamentale principper i
menneskeretten. Det er nødvendigt både at beskytte mod diskrimination og
fremme ligebehandling.
Vi anbefaler, at Naalakkersuisut tager initiativ til at fremsætte lovforslag om at
indføre en generel beskyttelse mod diskrimination på grund af køn, race eller
etnisk oprindelse, handicap, alder, seksuel orientering og religion, både inden for
og uden for arbejdsmarkedet.
Vi anbefaler også, at Naalakkersuisut tager initiativ til at etablere et uafhængigt
klagenævn, som kan behandle klager over diskrimination.
NATURRESSOURCER
Retten til selvbestemmelse findes i en række menneskerettighedskonventioner,
herunder retten for et folk til selv at bestemme over de naturressourcer, som
findes inden for deres territorium.
Vi anbefaler, Naalakkerusiut sikrer, at borgere og lokalsamfund bliver inddraget i
beslutningsprocessen i forbindelse med meddelelse af koncession i medfør af
turismekoncessionsloven, navnlig ved at gøre det til en betingelse, at berørte
borgere og samfund høres forud for meddelelse af tilladelse i henhold til loven.
Vi anbefaler også, at Naalakkersuisut sikrer en effektiv klageadgang for alle
berørte borgere og lokalsamfund, der er særligt berørte af projekter omfattet af
råstofloven og turismekoncessionsloven.
RETFÆRDIG RETTERGANG OG FRIHEDSBERØVELSE
Retfærdig rettergang er en grundlæggende rettighed i enhver retsstat, som
blandt andet indebærer, at retssager skal afgøres inden for rimelig frist, og at der
gælder en række mindstegarantier for personer, som sigtes eller tiltales i
straffesager. Tilsvarende gælder der en række retsgarantier, hvis en person
frihedsberøves i forbindelse med en kriminalsag.
Vi anbefaler, at Domstolsstyrelsen i samarbejde med Retten i Grønland og
Grønlands Landsret sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet ved Grønlands
Domstole til, så der ikke opstår store mængder af ubehandlede sager.
Vi anbefaler også, at Justitsministeriet sikrer, at forholdene i anstalterne er i
overensstemmelse med udgangspunktet om afsoning i åben anstalt.
11
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
RETSSIKKERHED I KOMMUNER OG SELVST YRE
En retsstat skal blandt andet basere sig på åbenhed i lovgivningsprocesser,
forudsigelighed og kvalitet i lovgivningen og lovmæssig myndighedsudøvelse.
Vi anbefaler, at Naalakkersuisut og kommunerne sikrer og styrker kendskabet
om reglerne for sagsbehandling i den offentlig forvaltning, herunder om
aktindsigt for offentligheden.
Vi anbefaler også, at Naalakkersuisut indfører brugen af lovbekendtgørelser for
at lette overblikket over gældende lovgivning og dermed øge retssikkerheden.
Desuden anbefaler vi om rigslovgivning, at rigsmyndighederne begrænser brugen
af anordninger for Grønland og i stedet fremsætter forslag til love for Grønland i
Folketinget, så rigslovgivning bliver forberedt bedst muligt til grønlandske
forhold.
UDBREDELSE AF MENNESKERETTIGHED ER
En del af en stats forpligtelse til at fremme og beskytte menneskerettighederne
går ud på at udbrede kendskabet til menneskerettighederne i befolkningen.
Vi anbefaler, at Naalakkersuisut indarbejder menneskerettighederne i
værdigrundlaget for den kommende uddannelsesstrategi samt gennemfører en
analyse af menneskeretsuddannelsen i folkeskolen for at udvikle en
handlingsplan for området.
Vi anbefaler også, at Naalakkersuisut undersøger omfanget og kvaliteten af
undervisningen i menneskerettigheder for relevante professionnelle grupper, for
eksempel lærere, pædagoger, socialrådgivere og socialpædagoger, og overvejer
at indarbejde menneskeretsundervisning systematisk i deres uddannelsesplaner.
UDDANNELSE
Retten til uddannelse er en menneskerettighed i sig selv, samtidig med at
uddannelse er et uundværligt middel til at realisere beskyttelsen og respekten
for menneskerettigheder.
Vi anbefaler, at Naalakkersuisut sikrer, at læreruddannelsen på Ilinniarfissuaq får
det nødvendige strukturelle og faglige indhold med henblik på at uddanne lærere
med et højt kompetenceniveau, herunder i håndtering og tilrettelæggelse af
undervisning for børn med særlige behov.
Vi anbefaler også, at kommunerne iværksætter tiltag for at understøtte
relationerne mellem børn på elevhjem og deres familier ved blandt andet at
etablere særlige pædagogiske tiltag og støtte for de børn, som er på elevhjem.
12
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0013.png
G R Ø NL A N D S B E F O L K N I N G O G SE L V ST Y R E
KAPITEL 1
1 GRØNLANDS BEFOLKNING OG
SELVSTYRE
1.1 BEFOLKNING OG DEMOGRAFI
Befolkningen i Grønland udgør ca. 55.984 personer,
1
hvoraf 48.197
2
er bosat i 17
byer,
3
og ca. 7.470
4
er bosat i ca. 57 bygder,
5
som er beliggende overvejende
langs den grønlandske vestkyst. Kun 3.500 mennesker er bosat i Østgrønland,
6
fordelt på to byer og fem bygder.
7
Befolkningstallet i bygderne kan være ned til 5
personer.
8
Rigssproget i Grønland er vestgrønlandsk. Herudover er der tre
hoveddialekter; nordgrønlandsk (avanersuaq), østgrønlandsk (tunu) og
vestgrønlandsk (kitaa).
9
Grønland er efter strukturreformen i 2009 opdelt i fire kommuner; Kujalleq,
Sermersooq, Qaasuitsup og Qeqqata.
13
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0014.png
1.2 DET GRØNLANDSKE SELV STYRE
Grønland fik selvstyre den 21. juni 2009 ved lov nr. 473 af 12. juni 2009 om
Grønlands Selvstyre (selvstyreloven). Selvstyret er en udvikling af hjemmestyret,
der blev indført i maj 1979 efter indlemmelsen af Grønland i Rigsfællesskabet
bestående af Danmark, Grønland og Færøerne, ved grundlovsændringen i 1953.
Af selvstyreloven fremgår, at ”Grønlands Selvstyre har den lovgivende og
udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet
af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland inden for samtlige sags-
områder. I overensstemmelse hermed er den lovgivende magt hos Inatsisartut,
den udøvende magt hos Naalakkersuisut og den dømmende magt hos
domstolene.”
10
Selvstyreloven udgør således sammen med grundloven fundamentet for
Grønlands forfatningsmæssige stilling. Selvstyrets lovgivende magt udøves af
Inatsisartut (det grønlandske parlament), mens den udøvende magt udøves af
Naalakkersuisut (den grønlandske regering). Den dømmende magt udøves af
kredsretterne, Retten i Grønland samt Grønlands Landsret.
11
De grønlandske
myndigheder er beskrevet nærmere i afsnit 1.3 nedenfor.
14
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
G R Ø NL A N D S B E F O L K N I N G O G SE L V ST Y R E
Grønland har overtaget ansvaret for en lang række myndighedsopgaver, som
tidligere blev varetaget af Danmark, mens andre områder fortsat varetages af
Danmark. Grønland kan overtage sagsområder på tidspunkter enten fastsat af
selvstyret
12
eller fastsat af selvstyret efter forhandling med danske
myndigheder.
13
Når Grønland overtager et sagsområde, overtages den
lovgivende og udøvende magt samt forpligtelsen til finansieringen af
sagsområdet.
Ansvaret for overholdelsen af menneskerettighederne er fordelt på Danmark og
Grønland, fordi selvstyret medfører en fordeling af opgaver mellem Grønland og
Danmark. Da udenrigspolitikken er et dansk anliggende, vil Danmark – og ikke
Grønland – ifalde folkeretligt ansvar, hvis Naalakkersuisut overtræder
internationale menneskerettigheder.
Selvstyrelovens § 21 giver mulighed for, at det grønlandske folk træffer
beslutning om selvstændighed. Forhandlinger om selvstændighed skal indledes
mellem regeringen og Naalakkersuisut, og en aftale om selvstændighed skal
indgås med samtykke fra Inatsisartut og Folketinget samt godkendes ved
folkeafstemning i Grønland.
14
1.3 DEN LOVGIVENDE, UDØV ENDE OG DØMMENDE MAG T
1.3.1 INATSISARTUT OG FOLK ETINGET
Grønlands lovgivende forsamling er Inatsisartut. Forsamlingen består af 31
folkevalgte medlemmer, der vælges for en fireårig periode.
15
Inatsisartut har som
minimum to ordinære samlinger hvert år. Det parlamentariske år løber fra den
tredje fredag i september til samme fredag det efterfølgende år. Inatsisartut kan
desuden indkaldes ekstraordinært. Inatsisartut vedtager nye love samt lov-
ændringer og fører derudover tilsyn med Naalakkersuisut, vælger dennes
formand og vedtager finansloven.
16
Formandskabet for Inatsisartut består af fire medlemmer samt en formand.
17
Dette præsidium har ansvaret for varetagelsen af en række opgaver til sikring af
hensigtsmæssige arbejdsbetingelser for Inatsisartut m.v.
Det er Folketinget, der vedtager lovgivning på ikke-overtagne sagsområder. Det
foregår enten ved, at en dansk lov gælder direkte for både Danmark og
Grønland, eller ved – mere sædvanligt – at dansk lovgivning sættes i kraft for
Grønland ved kongelig anordning efter en bemyndigelse i den pågældende lov.
Ikraftsættelse af dansk lovgivning i Grønland forudsætter i praksis samtykke fra
Inatsisartut, således at ikraftsættelsen har demokratisk legitimitet i Grønland.
Loven oversættes af Rigsombudsmanden i Grønland, og Statsministeriet
forelægger via Rigsombudsmanden spørgsmålet om anordning for
15
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Naalakkersuisut og indhenter samtykke fra Inatsisartut, inden Dronningen
anordner loven, som kundgøres i Lovtidende. Danske love indeholder derfor ofte
en bestemmelse om, at loven ikke gælder i Grønland, men senere kan sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
1.3.2 NAALAKKERSUI SUT OG R IGSOMBUDSMANDEN I GR ØNLAND
Grønlands udøvende magt er Naalakkersuisut. Både medlemmerne og
formanden for Naalakkersuisut vælges af Inatsisartut. Naalakkersuisut består i
2016 af ni medlemmer, der har ansvaret for følgende departementer og
enheder:
18
Formandens departement
Finansdepartementet
Råstofdepartementet
Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Departementet For Fiskeri, Fangst og Landbrug
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
Udenrigsdirektoratet
Departementet for Sundhed
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke
Departementet for Natur, Miljø og Energi
Landslægeembedet
Rigsombudsmanden i Grønland er en institution under Statsministeriet og er den
danske regerings øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudsmanden fungerer
som bindeled mellem rigsmyndighederne og selvstyret, bortset fra på de
områder hvor andre danske myndigheder er repræsenteret i Grønland (politi,
retsvæsen, forsvar m.fl.).
Person- og familieretten er ikke overgået til Grønlands Selvstyre, så disse
områder administreres af Rigsombudsmanden i Grønland. Bevillinger vedrørende
separation, skilsmisse, adoption, navneændring, umyndiges midler, ægte-
fællebidrag, fri proces m.v. gives af Rigsombudsmanden.
Rigsombudsmanden i Grønland har kontor i Nuuk, men henvendelse kan i andre
dele af Grønland ske hos politiet, der behandler visse sager på vegne af
Rigsombudsmanden.
16
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
G R Ø NL A N D S B E F O L K N I N G O G SE L V ST Y R E
1.3.3 DOMSTOLENE OG RÅDET FOR GRØNLAN DS RETSVÆSEN
Det grønlandske retsvæsen hører under de danske domstole og administreres af
Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen fastsætter bevillingen til domstolene, der
beskæftiger ca. 70 medarbejdere.
19
Retsplejen i Grønland blev med lov nr. 305 af 30. april 2008 gennemgribende
reformeret med virkning fra 1. januar 2010, hvor en ny retsplejelov trådte i kraft.
Reformen medførte blandt andet, at retssager som udgangspunkt starter i kreds-
retterne eller ved Retten i Grønland. Grønlands Landsret fungerer som anden
instans. Højesteret kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse behandle sager
som tredje instans. Retten i Grønland har ansvaret for administrationen af
retsvæsenet.
Rådet for Grønlands Retsvæsen blev oprettet i 2008 for at sikre opfølgning på
reformerne i retspleje- og kriminalloven. Rådet består af 13 medlemmer og har
en højesteretsdommer som formand. Rådet for Grønlands Retsvæsen har til
formål at varetage koordinationen mellem Naalakkersuisut og rigs-
myndighederne, herunder udvikle kriminal- og retsplejelovgivningen, iværksætte
forskning og følge de enkelte retsmyndigheders funktioner og
uddannelsesbehov.
20
Rådet mødes mindst én gang årligt, hvoraf mindst ét møde holdes i Grønland.
Rådet for Grønlands Retsvæsen har, som led i opgaven med at følge de enkelte
retsmyndigheders funktioner, en særlig mulighed for at føre et overordnet tilsyn
med overholdelsen af menneskerettighederne i det grønlandske retsvæsen.
1.4 OMBUDSMANDSINSTITUTI ONER
1.4.1 OMBUDSMANDEN FOR INA TSISARTUT
Ombudsmanden for Inatsisartut har kompetence til at behandle klager over alle
dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og kommunerne.
21
Ombudsmanden har kompetence til at tage sager op af egen drift, gennemføre
generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager samt undersøge
enhver institution, virksomhed eller ethvert tjenestested, der hører under
Ombudsmandens virksomhed.
22
Ombudsmanden blev etableret i 1995 og har
cirka 11 medarbejdere.
23
Ombudsmanden kan inddrage grundloven og de internationale menneske-
rettigheder i sit almindelige virke,
24
ligesom Ombudsmandens hovedopgave i det
hele taget er at sikre overholdelse af princippet om lovmæssig myndigheds-
udøvelse i den offentlige forvaltning. Ombudsmanden kan således også behandle
klager over ulovlig forskelsbehandling i den offentlige forvaltning. Da
menneskerettighederne har betydning for store områder af den offentlige
17
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
forvaltning, bidrager ombudsinstitutioner verden over i deres daglige virke til at
beskytte menneskers rettigheder.
Ombudsmanden kan give Inatsisartut og Naalakkersuisut meddelelse om
mangler ved gældende ret, herunder blandt andet uoverensstemmelser med
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
25
Ombudsmanden udfører desuden regelmæssige inspektioner af steder, hvor
personer er eller kan blive frihedsberøvet – både i sit almindelige virke og i sit
særlige virke som national forebyggende mekanisme under den Valgfri Protokol
til FN’s Torturkonvention (de såkaldte OPCAT-inspektioner).
26
Institutioner under
Kriminalforsorgen inspiceres dog af Folketingets Ombudsmand.
1.4.2 FOLKETINGETS OMBUDSM AND
Folketingets Ombudsmand har kompetence over for den offentlige forvaltning i
Grønland, for så vidt angår de sagsområder, der ikke er overtaget. Hvis en dansk
myndighed har ansvaret for et sagsområde, har Folketingets Ombudsmand også
kompetence over for myndigheden. Folketingets Ombudsmand har primært
beskæftiget sig med forholdende for frihedsberøvede personer i politiets
detentioner og i Kriminalforsorgens anstalter i Grønland – dels i sit almindelige
virke, dels i sit særlige virke som national forebyggende mekanisme under den
Valgfri Protokol til FN’s Torturkonvention (de såkaldte OPCAT-inspektioner).
27
Folketingets Ombudsmand har desuden kompetence over for
Rigsombudsmanden.
1.5 NATIONAL MENNESKERET TIGHEDSINSTITUTION
1.5.1 INSTITUT FOR MENNESK ERETTIGHEDER
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale
menneskerettighedsinstitution (NHRI), som er etableret i overensstemmelse
med FN’s Parisprincipper. Instituttet er rigsfællesskabets førende organisation
med hensyn til at fremme, overvåge og rådgive om menneskerettigheder.
Instituttet har det højeste niveau, A-status, i akkrediteringen af nationale
menneskerettighedsinstitutioner, som foretages af den Internationale
Koordineringskomité for nationale institutioner til fremme og beskyttelse af
menneskerettigheder (ICC).
I 2014 blev Institut for Menneskerettigheder også national
menneskerettighedsinstitution for Grønland, da den lov, som regulerer
instituttets virke i Danmark, blev sat i kraft for Grønland. Det betyder, at
instituttet skal evaluere, fremme og overvåge menneskerettighederne i
Grønland. Arbejdet sker i samarbejde med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder.
18
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
G R Ø NL A N D S B E F O L K N I N G O G SE L V ST Y R E
I samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder udarbejder instituttet
denne rapport om status for menneskerettighedssituationen i Grønland.
Rapporten udgives løbende og indeholder anbefalinger til, hvordan
gennemførelsen af menneskerettighederne kan forbedres.
Instituttet afgiver derudover også høringssvar om udkast til ny lovgivning for
Grønland af menneskeretlig relevans, ligesom forholdene i Grønland indgår i
instituttets rapporteringer til internationale organer, for eksempel FN, om
menneskerettighedssituationen i Danmark.
1.5.2 GRØNLANDS RÅD FOR ME NNESKERETTIGHEDER
Grønlands Råd for Menneskerettigheder blev nedsat ved Inatsisartutlov nr. 23 af
3. december 2012. Rådet er uafhængigt og skal medvirke til en generel videns-
og kompetenceopbygning om menneskerettigheder i Grønland. Rådet er
sammensat af forskellige civilsamfundsorganisationer og interesse-
organisationer, der arbejder med menneskerettigheder, og enkelte offentlige
institutioner og myndigheder.
Rådet skal deltage i overvågning af og rapportering om menneskerettigheds-
situationen i Grønland, drøfte udarbejdelse af analyser og forskning på
menneskerettighedsområdet, yde rådgivning til Inatsisartut, Naalakkersuisut,
offentlige myndigheder og private aktører om menneskerettigheder, fremme
koordination af og bistand til civilsamfundets arbejde med menneskerettigheder,
støtte og fremme undervisning i menneskerettigheder, medvirke til formidling af
information om menneskerettigheder, foreslå aktiviteter til styrkelse af
menneskerettighedernes gennemførelse i Grønland samt vurdere forløbet af
hidtidige aktiviteter på menneskerettighedsområdet i Grønland.
19
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0020.png
KAPITEL 2
2 GENNEMFØRELSE AF
MENNESKERETTEN
2.1 OVERBLIK
2.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG
28
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og efterfølgende menneske-
rettighedskonventioner angiver et sæt af umistelige grundlæggende rettigheder,
som alle mennesker besidder. Disse rettigheder omfatter for eksempel retten til
livet, retten til sundhed, retten til en retfærdig rettergang, retten til uddannelse
og retten til ligebehandling. Hvis hvert enkelt menneske i praksis skal kunne nyde
sine grundlæggende rettigheder, må de internationalt anerkendte rettigheder
forankres i de enkelte landes nationale retssystemer og gennemføres på
nationalt plan.
De internationale menneskerettighedskonventioner indeholder imidlertid meget
lidt regulering af, hvordan menneskerettighederne i praksis skal overføres til det
nationale retssystem. De enkelte stater har derfor stor valgfrihed til at beslutte,
hvordan de vil sikre en tilstrækkelig menneskerettighedsbeskyttelse, så længe
der rent faktisk er en effektiv beskyttelse i praksis.
En effektiv beskyttelse af menneskerettighederne forudsætter, at der er nogle
grundlæggende strukturelle rammer for, hvordan menneskerettighederne
håndhæves. For eksempel skal der sikres retssikkerhed og et velfungerende
parlamentarisk system. Nogle institutioner kan være med til at fremme den
menneskeretlige beskyttelse og kultur, såsom en national
menneskerettighedsinstitution (National Human Rights Institution, NHRI) eller
ombudsmandsinstitutioner.
Beskyttelsen af menneskerettigheder kan også styrkes ved, at befolkningen
kender menneskerettighederne og er bevidst om mulighederne for at påberåbe
sig menneskerettighederne over for myndighederne.
20
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0021.png
G E N NE M FØ R E L SE A F M E N NE SK E R E T T E N
Inddragelse af borgere i demokratiske processer – såsom folkeafstemninger og
høringer i forbindelse med beslutninger – kan styrke menneskerettighedernes
gennemførelse. Ligeledes vil tilstedeværelsen af et aktivt civilsamfund, som
kender til og arbejder for at styrke menneskerettighederne, kunne bidrage til at
øge bevidstheden om menneskerettigheder og fremme den menneskeretlige
beskyttelse.
Dette kapitel handler om gennemførelsen af menneskerettigheder i Grønland.
Kapitlet behandler temaerne: tiltræden af menneskeretlige forpligtelser samt
udarbejdelse af en menneskeretlig handlingsplan og monitorering af
menneskerettighedssituationen i Grønland.
2.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
2.2.1 VALGFRIHED VED GENNE MFØRELSE A F MEN NESKE RETTIGHEDER
29
De internationale menneskerettighedskonventioner indeholder meget lidt
regulering af gennemførelsen af menneskerettigheder i det nationale retssystem.
FN’s Menneskerettighedskomité har fastslået, at FN’s Konvention om Borgerlige
og Politiske Rettigheder generelt overlader det til medlemsstaterne at vælge sin
egen metode til at implementere konventionens bestemmelser i sit nationale
21
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
system. Det samme har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslået
vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
30
En række internationale aftaler anbefaler og forpligter i nogle tilfælde
medlemsstater til at etablere institutioner til at varetage bestemte menneske-
retlige opgaver. FN’s Handicapkonvention fastlægger for eksempel, at der skal
udpeges et kontaktpunkt i centraladministrationen og en uafhængig funktion
med henblik på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af
konventionen.
31
FN’s Parisprincipper om nationale menneskerettigheds-
institutioner anbefaler, at FN’s medlemsstater opretter nationale
menneskerettighedsinstitutioner, som skal arbejde for at fremme og beskytte
menneskerettighederne på basis af et bredt mandat. Institutionen skal være
uafhængig og skal blandt andet kunne fremkomme med anbefalinger til at
fremme den menneskeretlige beskyttelse og afgive rapporter om
menneskeretlige emner.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere tilfælde accepteret
fortolkninger af konventionen med særlig hensyntagen til de lokale forhold.
Menneskerettighedsdomstolen har undertiden direkte udtalt, at forhold, der kan
accepteres i én sammenhæng, ikke altid vil kunne accepteres i en anden.
32
I 1993 udtalte en række stater i den såkaldte Wien-erklæring om
menneskerettighederne, at selvom betydningen af nationale og regionale
særegenheder og varierende historiske, kulturelle og religiøse baggrunde skal
tages i betragtning, er det staternes ansvar, uanset deres politiske, økonomiske
og kulturelle systemer, at fremme og beskytte alle menneskerettigheder og
fundamentale friheder.
33
Naalakkersuisut og Danmark har således ansvaret for at
gennemføre menneskerettighederne fuldt ud i Grønland, og de stedlige forhold
skal tages i betragtning ved fortolkningen og anvendelsen af
menneskerettighederne.
2.3 DEN NATIONALE RAMME
2.3.1 SELVSTYRETS BETYDNIN G
Det grønlandske folk blev med indførelsen af Grønlands Selvstyre officielt
anerkendt af Danmark som et folk i henhold til folkeretten.
34
Det grønlandske
folk har dermed fået ret til selvbestemmelse og kan træffe afgørelse om
selvstændighed fra Danmark på vilkår, der er nærmere fastlagt i selvstyreloven.
Grønland er bundet af en række menneskeretlige forpligtelser i henhold til
grundloven og de internationale menneskerettigheder, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention er den eneste konvention, som er direkte indskrevet
(inkorporeret) i Danmark og Grønland.
35
Menneskerettighederne kan påberåbes
22
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
G E N NE M FØ R E L SE A F M E N NE SK E R E T T E N
over for myndighederne i Grønland eller Danmark afhængig af, om sagsområdet
er overtaget af Grønland eller ej.
Danmark har tiltrådt en række internationale menneskerettighedskonventioner
med territorialt forbehold for Grønland. Forskellige FN-organer har anbefalet
Danmark at ophæve forbeholdene, så konventionerne også gælder for Grønland.
2.3.2 GRUNDLOVEN SÆTTER RA MMERNE
Grundloven er gældende i alle dele af Rigsfællesskabet. Grundloven beskytter en
række menneskerettigheder, for eksempel retten til den fri og lige adgang til
erhverv (§ 74), arbejde på vilkår, der betrygger tilværelsen (§ 75), fri
undervisning i folkeskolen (§ 76), ytringsfrihed (§ 77), foreningsfrihed (§ 78) og
forsamlingsfrihed (§ 79). Derudover regulerer grundloven magtbalancen mellem
de centrale statsmagter, således at afgørelser truffet af myndighederne som
udgangspunkt kan indbringes for domstolene (§§ 3 og 63). Det er også i
grundloven, man finder principperne om dommeres uafhængighed (§ 64) og
offentlighed i retsplejen (§ 65).
2.3.3 DANMARKS TILTRÆDEN A F MENNESKERETLI GE FO RPLIGTELSER
MED BETYDNING FOR GR ØNLAND
Når Danmark har tiltrådt en traktat, vil den som udgangspunkt være bindende
for hele riget, dvs. for hele territoriet.
36
Det er den danske regering, der har
kompetence til at indgå internationale, menneskeretlige forpligtelser med
virkning for Grønland. Danmark kan dog i forbindelse med ratifikation af en
traktat eller konvention tage territorialt forbehold om, at den pågældende
traktat eller konvention ikke gælder for Grønland.
Inden der indledes forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig
betydning for Grønland, skal regeringen underrette Naalakkersuisut, jf.
selvstyrelovens § 13, stk. 1, således at Naalakkersuisut får mulighed for at
tilkendegive synspunkter, som ønskes inddraget i forhandlingerne.
Disse aftaler skal endvidere, inden de indgås eller opsiges, forelægges
Naalakkersuisut til udtalelse, jf. selvstyrelovens § 13, stk. 4. Finder regeringen det
nødvendigt at indgå en aftale uden Naalakkersuisuts tilslutning, sker dette i
videst muligt omfang uden virkning for Grønland. Det danske ressortministerium
forventes efterfølgende at indhente en udtalelse fra Naalakkersuisut om
eventuel ophævelse af forbeholdet og gennemførelse af traktaten i Grønland.
Ændringer i Grønlands traktatretlige forpligtelser skal forelægges
Naalakkersuisut til udtalelse, og Naalakkersuisut forelægger spørgsmålet for
Inatsisartut.
23
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
2.3.4 GRØNLANDS TILTRÆDEN AF MENNESKERETLIGE F ORPLIGTELSER
Selvstyreloven indeholder i kapitel 4 en fuldmagtsordning, som indebærer, at
Naalakkersuisut med fremmede stater og internationale organisationer på rigets
vegne kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som alene vedrører Grønland
og fuldt ud angår overtagne sagsområder, jf. selvstyrelovens § 12, stk. 1.
Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og
sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller
som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget
Danmark er medlem, jf. selvstyrelovens § 12, stk. 4.
Fuldmagtsordningen giver endvidere efter § 14 mulighed for, at Grønland kan
søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for
medlemskab for andre enheder end stater og sammenslutninger af stater (typisk
associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Grønlands forfatnings-
mæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra Naalakkersuisut beslutte at
indgive eller støtte sådanne ansøgninger.
2.3.5 GRØNLANDS RÅD FOR ME NNESKERETTIGHEDER OG INSTITUT FOR
MENNESKERETTIGHEDER
Grønlands Råd for Menneskerettigheder er oprettet for at fremme og beskytte
menneskerettighederne i Grønland, idet rådet samtidig skal medvirke til en
generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettigheder i Grønland.
Rådet skal fungere i overensstemmelse med FN’s Parisprincipper om nationale
menneskerettighedsinstitutioner, der blandt andet vedrører krav til nationale
menneskerettighedsinstitutioners kompetence og ansvar (mandat), sammen-
sætning og garantier for uafhængighed og pluralisme, arbejdsformer m.v.
37
Institut for Menneskerettigheder er udpeget som national menneskerettigheds-
institution for Grønland i 2014.
38
Læs mere om Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for
Menneskerettigheder i kapitel 1.
2.4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
I forhold til gennemførelsen af menneskeretten i Grønland er der siden 2014
taget en række initiativer:
Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2015, at Grønland skal tiltræde fem
ILO-konventioner. Konventionerne er en del af otte kernekonventioner, som
vedrører universelle arbejdstager- og menneskerettigheder, der indeholder
grundlæggende arbejdstagerrettigheder om organisationsfrihed og om retten
til at føre kollektive overenskomstforhandlinger, afskaffelse af alle former for
24
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
G E N NE M FØ R E L SE A F M E N NE SK E R E T T E N
tvangsarbejde, reel afskaffelse af børnearbejde og afskaffelse af forskels-
behandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Det er ifølge
Naalakkersuisut afgørende, at Grønland tiltræder alle otte
kernekonventioner, da for eksempel ILO stiller dette som et mindstekrav for
medlemskab.
39
Inatsisartut vedtog på efterårssamlingen 2015 et beslutningsforslag om, at
Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til inkorporering af FN's
Børnekonvention som Inatsisartutlov senest i 2017.
40
I september 2015 oprettede Justitsministeriet en ny enhed i departementet,
Nordatlantenheden, der skal varetage ministeriets opgaver vedrørende
Grønland og Færøerne, herunder først og fremmest ikraftsættelse af
lovgivning på justitsområdet.Danmark har ratificeret to protokoller, der
tillader borgere at indbringe klager for en af FN’s traktatkomitéer over
krænkelse af rettigheder efter FN’s Børnekonvention
41
og FN’s
Handicapkonvention
42
. Der er imidlertid taget et territorialt forbehold ved
tiltrædelsen, så ingen af protokollerne finder anvendelse i Grønland.
Danmarks og Grønlands gennemførelse af konventionerne er blevet
gennemgået af flere af FN’s traktatkomitéer siden status 2014. FN’s
Handicapkomité, FN’s Racediskriminationskomité og FN’s Kvindekomité har
alle blandt andet anbefalet, at der indføres et generelt forbud i grønlandsk
lovgivning mod diskrimination på baggrund af køn, race, etnisk oprindelse,
religion, tro, handicap, alder, seksuel orientering m.v. såvel inden for som
uden for arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt er alene køns-
diskrimination forbudt.
I november 2015 vedtog Inatsisartut ”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at
Naalakkersuisut pålægges at gennemføre en evaluering af Grønlands Råd for
Menneskerettigheder inden Inatsisartuts efterårssamling i 2016.
Evalueringen skal danne basis for en forespørgselsdebat i Inatsisartut om,
hvorledes menneskerettigheder i Grønland bedst fremmes og beskyttes.”
43
Med virkning fra juli 2016 er den danske forældreansvarslovgivning sat i kraft
for Grønland. Det indebærer også, at Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
og Europarådets Konvention om Fuldbyrdelse af Afgørelser om
Forældremyndighed sættes i kraft for Grønland.
44
25
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0026.png
2.5 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
2.5.1 TILTRÆDEN AF MENNESK ERETLIGE AFTALER, SO M ER TILTRÅDT AF
DANMARK
Når Danmark tiltræder internationale traktater, gøres dette, som beskrevet
ovenfor i afsnit 2.3.3 og 2.3.4, som hovedregel med et territorialt forbehold for
Grønland og Færøerne. Dette afsnit omhandler menneskeretlige aftaler, som kan
sættes i kraft for Grønland ved at ophæve det territoriale forbehold. Aftalerne
vedrører det sociale område, arbejdsmiljø, databeskyttelse, beskyttelse af børn
og indsatsen mod menneskehandel og er nævnt i samme rækkefølge.
DEN EUROPÆISKE SOCIALPAGT
Danmark ratificerede Den Europæiske Socialpagt (1961) i 1965.
45
Danmark tog i
den forbindelse territorialt forbehold for Grønland. I 1996 blev socialpagten
revideret. Danmark undertegnede i 1996 den reviderede pagt, men har endnu
ikke ratificeret den, ligesom tillægsprotokollen til Den Europæiske Socialpagt af
18. oktober 1961 om et kollektivt klagesystem også er undertegnet, men endnu
ikke ratificeret.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder, i modsætning til
Den Europæiske Socialpagt, ikke sociale rettigheder. I forhold til at styrke den
menneskeretlige beskyttelse kan Den Europæiske Socialpagt derfor ses som et
vigtigt supplement til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Pagten
indeholder således en lang række rettigheder, herunder retten til arbejde, retten
til sundhed, retten til social, juridisk og økonomisk beskyttelse samt retten til
uddannelse.
Medlemsstaterne skal ifølge Den Europæiske Socialpagt periodisk rapportere om
efterlevelse af denne. En uafhængig ekspertkomité udarbejder anbefalinger om
efterlevelse af Den Europæiske Socialpagt. Europarådets Ministerkomité kan om
nødvendigt komme med anbefalinger eller henstillinger til deltagerstater, som
ifølge Ministerkomitéen ikke efterlever deres forpligtelser efter Den Europæiske
Socialpagt.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Grønlands Selvstyre i dialog med Danmark:
Ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at Den
Europæiske Socialpagt finder anvendelse i Grønland.
26
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0027.png
G E N NE M FØ R E L SE A F M E N NE SK E R E T T E N
ILO-KONVENTIONEN OM RAMMER FOR FREMME AF SIKKERHED OG SUNDHED
PÅ ARBEJDSPLADSEN
ILO-konventionen nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen blev ratificeret af Danmark i 2008.
46
Danmark tog i forbindelse
med ratifikationen territorialt forbehold for Grønland.
Formålet med konventionen er at sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø ved
hjælp af en national arbejdsmiljøpolitik, et nationalt arbejdsmiljøsystem samt
nationale arbejdsmiljøprogrammer. Medlemsstaterne skal formulere en national
politik for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som skal udarbejdes efter
konsultation med arbejdsmarkedets parter. Endvidere skal der etableres et
nationalt system vedrørende arbejdsmiljø indeholdende regler og myndigheds-
beføjelser på området. Arbejdsmiljøprogrammer skal offentliggøres og skal
indeholde mål og indikatorer for fremskridt.
Arbejdsmiljøområdet er med undtagelse af off-shore-området på råstofsektoren
endnu ikke hjemtaget.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Grønlands Selvstyre i dialog med Danmark:
Ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at ILO-
konvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og
sundhed på arbejdspladsen finder anvendelse i Grønland.
EUROPARÅDETS KONVENTION OM ELEKTRONISK DATABEHANDLING AF
PERSONOPLYSNINGER
Danmark ratificerede i 1989 Europarådets Konvention om Beskyttelse af Det
Enkelte Menneske i Forbindelse med Elektronisk Databehandling af Person-
oplysninger.
47
Danmark tog i forbindelse med ratifikationen territorialt forbehold
for Grønland.
Europarådets Konvention om Beskyttelse af Det Enkelte Menneske i Forbindelse
med Elektronisk Databehandling af Personoplysninger har særligt til formål at
sikre retten til privatlivets fred i forbindelse med elektronisk databehandling af
personoplysninger.
27
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0028.png
Det fremgår af konventionens artikel 5, at personoplysninger som behandles
elektronisk skal a) indsamles og behandles rimeligt og lovligt, b) lagres til
nærmere bestemte og lovlige formål og må ikke anvendes på en måde, som er
uforenelig med disse formål, c) være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte
mere end, hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, de er lagret til, d) være
nøjagtige og om nødvendigt føres ajour, og e) opbevares i en form, som ikke
muliggør identifikation af de registrerede personer længere end nødvendigt til
det formål, de er lagret til.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Grønlands Selvstyre i dialog med Danmark:
Ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at
Europarådets Konvention om Beskyttelse af Det Enkelte
Menneske i Forbindelse med Elektronisk Databehandling af
Personoplysninger finder anvendelse i Grønland.
EUROPARÅDETS KONVENTION OM BESKYTTELSE AF BØRN MOD SEKSUEL
UDNYTTELSE OG SEKSUELT MISBRUG
Danmark ratificerede i 2009 Europarådets Konvention om Beskyttelse af Børn
mod Seksuel Udnyttelse og Seksuelt Misbrug.
48
Danmark tog i forbindelse med
ratifikationen territorialt forbehold for Grønland.
Europarådets Konvention om Beskyttelse af Børn mod Seksuel Udnyttelse og
Seksuelt Misbrug har til formål at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og
seksuelt misbrug af børn og fremme det nationale og internationale samarbejde
på området. Konventionen indeholder en række regler om blandt andet
uddannelse af personer, der har kontakt med børn i deres arbejde, børns ret til
at blive hørt, hjælp til ofre, efterforskning og gennemførelse af straffesager og
forældelsesfrister. Herudover indeholder konventionen en række materielle
straffebestemmelser og bestemmelser vedrørende sanktioner.
28
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0029.png
G E N NE M FØ R E L SE A F M E N NE SK E R E T T E N
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Grønlands Selvstyre i dialog med
Danmark:
Ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at
Europarådets Konvention om Beskyttelse af Børn mod Seksuel
Udnyttelse og Seksuelt Misbrug finder anvendelse i Grønland.
Naalakkersuisut anmodede i 2012 Danmark om at ophæve territorialforbeholdet
for Grønland.
49
Her, fire år efter, er forbeholdet fortsat ikke ophævet.
50
I
forbindelse med FN’s Menneskerettighedsråds periodiske bedømmelse af
Danmark, Grønland og Færøerne i januar 2016 anbefalede flere lande, at det
territoriale forbehold ophæves.
51
EUROPARÅDETS KONVENTION OM ADOPTION AF BØRN
Danmark ratificerede i 2012 Europarådets reviderede Konvention om Adoption
af Børn.
52
Danmark tog i forbindelse med ratifikationen territorialt forbehold for
Grønland.
Konventionen fastsætter en række minimumskrav til medlemsstaternes
behandling af adoptionssager, blandt andet i relation til krav om foretagelse af
undersøgelser, der sikrer, at en adoption er til barnets bedste, samt krav til
samtykke til adoption.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut i dialog med Danmark:
Ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at
Konventionen om Adoption af Børn finder anvendelse i Grønland.
FN’S PROTOKOL OM FOREBYGGELSE, BEKÆMPELSE OG RETSFORFØLGNING AF
MENNESKEHANDEL
Danmark ratificerede i 2004 FN’s Protokol om Forebyggelse, Bekæmpelse og
Retsforfølgning af Menneskehandel, Særlig Handel med Kvinder og Børn, til
29
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0030.png
supplering af FN’s Konvention om Bekæmpelse af Grænseoverskridende
Organiseret Kriminalitet.
53
Danmark tog i forbindelse med ratifikationen
territorialt forbehold for Grønland.
Protokollen tager sigte på at forebygge og bekæmpe menneskehandel, herunder
særligt handel med kvinder og børn, hvis bagmænd er en grænseoverskridende,
organiseret, kriminel gruppe. Endvidere tager protokollen sigte på at beskytte og
yde hjælp til ofrene for denne form for udnyttelse og fremme det internationale
samarbejde på området.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut i dialog med Danmark:
Ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at FN’s
Protokol om Forebyggelse, Bekæmpelse og Retsforfølgning af
Menneskehandel, Særlig Handel med Kvinder og Børn, finder
anvendelse i Grønland.
EUROPARÅDETS KONVENTION OM INDSATSEN MOD MENNESKEHANDEL
Danmark ratificerede i 2007 Europarådets Konvention om Indsatsen mod
Menneskehandel.
54
Danmark tog i forbindelse med ratifikationen territorialt
forbehold for Grønland.
Konventionen har fokus på beskyttelse af ofre for menneskehandel. Det fremgår
således af præamblen, at respekt for rettigheder og beskyttelse af ofre samt
bekæmpelse af menneskehandel er af største vigtighed, ligesom indsatsen mod
menneskehandel skal være ikke-diskriminerende. Konventionen indeholder
bestemmelser om forebyggelse af menneskehandel og foranstaltninger til at
modvirke efterspørgslen. Derudover indeholder konventionen bestemmelser om
hjælp til ofre, herunder mulighed for opholdstilladelse, erstatning, hensyntagen
ved udsendelse m.v. Endelig foreskriver konventionen straffrihed for kriminalitet,
hvis en person er tvunget til at begå kriminalitet som offer for menneskehandel.
30
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0031.png
G E N NE M FØ R E L SE A F M E N NE SK E R E T T E N
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut i dialog med Danmark:
Ophæver det territorielle forbehold for Grønland, således at
Europarådets Konvention om Indsatsen mod Menneskehandel
sættes i kraft for Grønland.
2.5.2 ØVRIGE MENNESKERETLI GE AFTALER SOM I KKE ER TILTRÅDT AF
DANMARK
Der findes en række menneskeretlige instrumenter, som Danmark ikke har
tiltrådt. Det er, som ovenfor nævnt, som udgangspunkt Danmark, der på vegne
af Grønland kan ratificere menneskeretlige dokumenter. Grønland har
bemyndigelse til at forhandle og indgå aftaler med fremmede stater og
internationale organisationer, så længe det omhandler forhold, som alene
vedrører Grønland inden for områder, som er fuldstændigt overtaget.
55
Dette
betyder, at Grønland ikke selvstændigt kan tiltræde internationale dokumenter,
såfremt de konventionssikrede rettigheder forpligter Danmark.
Følgende menneskeretlige dokumenter af relevans for Grønland er endnu ikke
ratificeret af Danmark:
FN’s Konvention om Beskyttelse af Alle Personer mod Tvungne Forsvindinger,
herunder bestemmelser om individuel klageadgang
Valgfri Protokol om Individuel Klageadgang til FN’s Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder
Den reviderede Europæiske Socialpagt af 1996
Tillægsprotokol til Den Europæiske Socialpagt af 18. oktober 1961 om et
kollektivt klagesystem
Tillægsprotokol nr. 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om
et generelt diskriminationsforbud
FN’s Konvention om Beskyttelse af Alle Personer mod Tvungne Forsvindinger
indeholder et absolut forbud mod tvangsforsvindinger. Konventionen fastslår, at
offeret eller pårørende har ret til retfærdighed og oprejsning, samt at tvangs-
forsvindinger udgør en forbrydelse både i fredstid og krig, og at de i visse tilfælde
kan udgøre en forbrydelse mod menneskeheden. Konventionen indfører et
31
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0032.png
forbud mod hemmelige frihedsberøvelser og uofficielle tilbageholdelsessteder
som hemmelige fængsler samt forbud mod at overføre personer til lande, hvor
de risikerer tvangsforsvinding.
I modsætning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder
Den reviderede Europæiske Socialpagt af 1996 sociale rettigheder. Den
reviderede socialpagt beskytter blandt andet retten til arbejde og arbejdstageres
rettigheder; retten til sundhed, sygesikring og velfærd samt familiens sociale,
juridiske og økonomiske beskyttelse.
Den individuelle klageadgang under visse FN-konventioner, herunder FN’s
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, giver borgere i
medlemsstaterne mulighed for at klage til konventionernes ekspertkomitéer,
hvis borgeren i en konkret sag mener, at medlemsstaten har handlet i strid med
konventionens bestemmelser. Et af flere krav for at få en sag optaget til
behandling er, at de nationale retsmidler skal være udtømt.
Den 12. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
indeholder et generelt forbud mod diskrimination. Forbuddet i protokollen
udvider beskyttelsen mod diskrimination til også at omfatte rettigheder, der ikke
er beskyttede af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Går i dialog med Danmark om mulighederne for tiltrædelse af
centrale internationale menneskeretlige dokumenter, som endnu
ikke er ratificeret af Danmark.
2.5.3 MENNESKERETLIG HA NDL INGSPLAN OG MONITORE RING AF
MENNESKERETTIGHEDSSI TUATIONEN
56
Der findes ikke internationale bindende regler for, hvordan stater i praksis skal
arbejde med at følge op på menneskeretlige anbefalinger nationalt. Hver enkelt
stat har således en stor valgfrihed i forhold til, hvordan arbejdet med menneske-
rettighederne tilrettelægges. Internationale ekspertkomitéer fra for eksempel FN
og Europarådet, som overvåger den menneskeretlige situation i medlems-
landene, koncentrerer sig oftest om den menneskeretlige beskyttelse i praksis.
32
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0033.png
G E N NE M FØ R E L SE A F M E N NE SK E R E T T E N
Ligeledes vil komitéer og domstole, som behandler enkeltsager, vurdere, om der
i den konkrete sag er tale om en menneskerettighedskrænkelse. Ekspert-
komitéerne afgiver således anbefalinger, hvor den menneskeretlige beskyttelse
kan styrkes, men overlader det som oftest til medlemsstaten selv at vurdere,
hvorvidt der bør udarbejdes handlingsplaner eller andre tiltag, og hvilke
nationale myndigheder der skal gøre hvad.
Ved Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, som blev afholdt i Wien i
1993, blev konceptet om en menneskeretlig national handlingsplan udviklet. Ved
konferencen vedtog de deltagende stater enstemmigt en anbefaling om, at hver
enkelt stat bør overveje at udarbejde en national handlingsplan, som
identificerer de tiltag, som staten vil foretage for at styrke den nationale
beskyttelse og udvikling af menneskerettigheder.
57
Et systematisk arbejde med menneskerettighederne i Grønland gennem
handlingsplaner, overvågning og evaluering forankret i et udvalg sammensat på
tværs af departementerne kan være en velegnet metode til at sikre en effektiv
menneskeretlig beskyttelse. Den systematiske tilgang kan give et overblik over
den nationale indsats, ligesom menneskerettighedsfremmende initiativer kan
kædes sammen med igangværende politiske aktiviteter. Desuden kan de største
menneskeretlige udfordringer i Grønland identificeres, og det kan klarlægges, om
der mangler viden inden for bestemte områder.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Udarbejder en national handlingsplan for menneskerettigheder i
Grønland i samarbejde med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder.
Opretter et udvalg på tværs af departementerne og med en
repræsentant fra hver kommune samt repræsentanter fra
Grønlands Råd for Menneskerettigheder til at koordinere
gennemførelsen af handlingsplanen og følge op på internationale
anbefalinger om menneskerettigheder.
Vi anbefaler – med henblik på at styrke vidensgrundlaget – at:
Inatsisartut foretager en årlig evaluering af
menneskerettighedssituationen i Grønland.
33
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0034.png
KAPITEL 3
3 BØRN OG UNGE
3.1 OVERBLIK
3.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG
Menneskerettighederne gælder for ethvert menneske og dermed også for
ethvert barn. De nationale retssystemer og retsregler har imidlertid traditionelt
været tilpasset voksne. Børn er blevet set som personer, som skal beskyttes, for
eksempel i den familieretlige lovgivning, i værgemålslovgivningen og i den sociale
lovgivning. Det er dog siden vedtagelsen af FN’s Konvention om Barnets
Rettigheder fra 1989 (herefter FN’s Børnekonvention) blevet mere almindeligt
anerkendt, at børn har selvstændige rettigheder.
Dette kapitel behandler emnerne omsorgssvigt, udsatte børnefamilier og
anbragte børn og unge samt børns adgang til rådgivning og klageorganer.
3.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
58
3.2.1 FN’S BØRNEKONVENTION HAR AFGØRENDE BETYDN ING
De generelle menneskerettighedskonventioner beskytter ”enhver”, det vil også
sige ethvert barn. Konventionerne kan dog også indeholde særlige regler for
børn.
59
Med FN’s Børnekonvention er der for alvor sat fokus på barnets individuelle,
selvstændige rettigheder. Konventionen tydeliggør barnets særlige behov for
beskyttelse og omsorg. Alle umyndige personer under 18 år er omfattet af FN’s
Børnekonvention.
60
Danmark har ratificeret konventionen, der for Grønlands
vedkommende trådte i kraft den 11. maj 1993.
61
FN’s Børnekonvention indeholder både borgerlige og politiske rettigheder samt
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og den skal fortolkes i lyset af sine
generelle hovedprincipper: Ikke-diskrimination; varetagelse af barnets tarv (også
kaldet ”barnets bedste”); retten til livet, overlevelse og udvikling samt respekt
for barnets synspunkter.
34
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0035.png
BØRN OG UNGE
Princippet om, at ethvert barn har ret til ikke at blive diskrimineret, indebærer, at
børn ikke må forskelsbehandles på grundlag af deres eller deres forældres race,
hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk
eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.
62
Princippet om barnets tarv dækker over, at barnets tarv skal komme i første
række ved ethvert tiltag, som vedrører barnet.
63
FN’s Børnekonvention
fastlægger ikke, hvad der er det bedste for barnet. I dagligdagen – inden for
familielivet – er det først og fremmest forældrene, der bestemmer dette. Kan
forældrene imidlertid ikke udøve omsorgen for barnet, eller er de uenige om det,
kan der være behov for, at det offentlige træder til. Det kan være, hvis de skal
skilles, hvis de ikke kan enes om forældremyndighedens udøvelse og/eller
samværet med barnet, hvis barnet skal have lægelig behandling eller andet.
Myndigheder og i sidste ende domstole er i de tilfælde forpligtet til at tage
stilling til, hvad der er bedst for barnet.
FN’s Børnekomité opfatter ”barnets udvikling” som et holistisk begreb. Det
betyder, at staten er forpligtet til give barnet beskyttende rammer, som det kan
vokse op indenfor. Rammerne skal give mulighed for et sundt liv, hvor barnet er
fri for frygt og sult og har mulighed for at udvikle sin personlighed og sine evner i
videst muligt omfang.
64
35
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Af FN’s Børnekonventions vigtige bestemmelser kan flere fremhæves.
Beskyttelsen i artikel 16 af retten til et privat- og familieliv, som også findes
specifikt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, beskytter barnets ret
til respekt for sit privat- og familieliv, sit hjem og sin brevveksling. Artikel 5
beskytter familiens ret, ansvar og pligt i forhold til at støtte og vejlede barnet i
dets udvikling og i udøvelsen af barnets rettigheder. Artikel 12 sikrer barnets ret
til at udtrykke sig i alle forhold, der vedrører barnet.
FN’s Børnekomité har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at behandle
individuelle henvendelser/klager om børns forhold fra personer i Grønland.
Danmark tiltrådte i oktober 2015 den 3. Valgfri Protokol til FN’s Børnekonvention
om Individuel Klageadgang, men tog territorialt forbehold for Grønland, som
derfor ikke er omfattet, før Grønlands Selvstyre måtte ønske det.
65
3.3 DEN NATIONALE RAMME
3.3.1 BESKYTTELSE EFTER G RØNLANDSK LOVGIVN ING
Det følger af § 16 i selvstyreloven, at Naalakkersuisut er undergivet de
forpligtelser, der følger af traktater og andre internationale regler, som til enhver
tid er bindende for riget. Grønland tiltrådte i 1992, at FN’s Børnekonvention
skulle gælde for Grønland. Naalakkersuisut er derved forpligtet til – ved
udøvelsen af den regeludstedende og administrative kompetence på overtagne
sagsområder – at tage positive skridt mod at gennemføre FN’s Børnekonvention.
På børne- og ungeområdet findes denne forpligtelse desuden i Landstings-
forordning om hjælp til børn og unge.
66
3.3.2 BØRNE- OG UNGEVELFÆRD
Den 1. januar 2016 boede der 55.847 indbyggere i Grønland, heraf 31% i Nuuk.
48.140 boede i byerne og 7.435 boede i bygderne. Der er tale om et netto fald i
antallet af indbyggere i Grønland. Af de bosatte er 13.150 personer under 16 år.
Omkring en fjerdedel af befolkningen i Grønland er altså børn.
67
I 2015 blev 11 procent af alle seksualforbrydelser begået over for børn under 15
år. Det er sket et fald i antallet af overtrædelser af kriminalloven begået af unge
mellem 0-18 år. I 2012 var tallet 1.518, mens det i 2015 var nede på 787.
68
Flere undersøgelser og rapporter peger på, at forholdsvis mange grønlandske
børn og unge mistrives. Undersøgelsen ”Børn i Grønland” blev foretaget af det
tidligere Departement for Familie og Sundhed og SFI (Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd) i 2008. Den viste, at selvom de fleste børn har et normalt og
velfungerende liv, er der omkring en tredjedel af børnene, som har alvorlige
vanskeligheder.
69
Barndommens vanskeligheder har længerevarende skade-
virkninger. I sin undersøgelse fra 2015 ”Unge i Grønland – med fokus på
36
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
BØRN OG UNGE
seksualitet og seksuelle overgreb” peger SFI på ”en signifikant sammenhæng
mellem seksuelle overgreb og en række kendte vanskeligheder blandt unge:
tidligt og stort forbrug af alkohol, tidlige graviditeter og fødsler, ingen
uddannelse efter folkeskolen, lav tilfredshed med livet og dårlig selv-
opfattelse.”
70
3.3.3 DE PRIMÆRE AKTØRER P Å BØRNE- OG UNGEOMRÅDET
Der er nedsat en børnerettighedsinstitution ved Inatsisartutlov nr. 11 af 22.
november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Børnerettighedsinstitutionen
MIO ledes af Børnetalsmanden og består derudover af Børnerådet og et
sekretariat. Børnetalsmandens overordnede opgave er at sikre og vurdere, om
grønlandsk lovgivning og praksis lever op til FN’s Børnekonvention. Dette gøres
blandt andet ved at indsamle, udvikle og formidle information om børns vilkår.
Børnetalsmanden rådgiver og vejleder om børns vilkår, rettigheder og klage-
adgang.
71
Børnetalsmanden kan ikke træffe afgørelser i enkeltsager, men kan
komme med udtalelser og har adgang til information om børns vilkår i offentlige
og private institutioner.
72
Naalakkersuisut og UNICEF Danmark har et samarbejde, NAKUUSA. Formålet er
at styrke børns vilkår og rettigheder. Næste fokusområde for NAKUUSA er,
hvordan en voksen kan gøre en forskel for, om et barn får et godt liv.
73
PAARISA er en del af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og varetager
forebyggende og sundhedsfremmende indsats, blandt andet gennem oplysning
og rådgivning.
74
Saaffik er et landsdækkede center, der arbejder for børn og unge i alderen 0-18
år, der har været udsat for seksuelle overgreb.
75
Børn og unge, forældre og
professionelle kan alle kontakte Saaffik, hvis de har spørgsmål eller ønsker
vejledning. Saaffik hører nu under den Centrale Rådgivningsenhed.
Central Rådgivningsenhed er en enhed under Departementet for Familie,
Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen. Enheden har til formål at
rådgive og understøtte kommunerne vedrørende udsatte børn og unge.
76
3.3.4 RÅDGIVNING OG STØTTE TIL BØRN OG UNGE
Der findes flere telefonrådgivningslinjer for børn og unge i Grønland, og en liste
over disse findes på MIO’s hjemmeside mio.gl. Deres telefontider udgør for de
flestes vedkommende et par timer om eftermiddagen og aftenen på hverdage.
MIO introducerede desuden i oktober 2013 en SMS-rådgivning. I 2014 modtog
rådgivningen ca. 1.000 henvendelser fra børn og i 2015 ca. 1.100.
77
37
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
PAARISA administrerer den landsdækkende Børne- og Ungetelefon 134 og
Familierådgivningstelefonen 314151. Formålet med Børne- og Ungetelefonen er
at tilbyde anonym og gratis rådgivning for børn og unge, som har brug for at tale
med en voksen.
78
Familierådgivningstelefonens formål er at give unge forældre
eller sårbare familier et sted, hvor de kan henvede sig anonymt og gratis med
spørgsmål om for eksempel opdragelse og svære samlivsproblemer.
79
Årsopgørelsen fra 2013/2014 viser, at der har været en stigning i antallet af
opklad til rådgivningstelefonerne, hvor de største stigninger sker i vinter-
månederne.
80
3.3.5 KLAGEADGANG VEDRØREN DE AFGØRELSER OM BØRN
I 1980 overtog Grønland det formelle ansvar for det sociale område.
81
Sagsbehandlingsfejl ved afgørelser vedrørende børn og unge kan i sidste instans
rettes til Ombudsmanden for Inatsisartut, når afgørelserne træffes af
grønlandske myndigheder.
82
I sager om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet er det den kommunale
myndighed, der træffer afgørelse. Sådanne afgørelser kan indbringes for Det
Sociale Ankenævn i Grønland.
83
Det Sociale Ankenævn er en administrativ
myndighed, hvis kompetence fremgår af § 8, stk. 1 og 2, i Landstingsforordning
nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation.
Afgørelserne om tvangsanbringelse af børn afgjort af Det Sociale Ankenævn kan
indbringes for Grønlands Landsret.
84
3.4 DEN MENNESKERETLI GE UDVIKLING
Børneområdet har været i fokus i de senere år, med bl.a. vedtagelse af flere
lovgivningstiltag på børneområdet samt oprettelse af nye rådgivningsorganer.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen har
som led i sit tilsyn med kommunerne på socialområdet ”konstateret omfattende
og alvorlige mangler i behandlingen og prioriteringen af sager omkring under-
retninger og hjælpeforanstaltninger til udsatte børn og unge.”
85
Dette har ført til
flere tiltag, hvoraf de væsentligste beskrives nedenfor.
I sin nytårstale for 2016 udråbte formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, 2016
som børnenes år.
86
Han udtalte i den forbindelse blandt andet, at Grønland har
fokus på omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn.
Siden 2014 er der blandt andet sket følgende på området:
I juni 2014 trådte loven, som sikrer juridisk faderløse i Grønland samme
rettigheder til faderskab og arv m.v. som for andre børn født uden for
38
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
BØRN OG UNGE
ægteskab, i kraft. Loven giver mulighed for at få behandlet en sag om
faderskab ved kredsretten det sted, hvor den juridisk faderløse bor.
87
Under forårssamlingen 2015 vedtog Inatsisartut et beslutningsforslag,
hvorved Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse for, hvordan
økonomisk ulighed og fattigdom kan forebygges og begrænses. Redegørelsen
skal fremlægges senest under efterårssamlingen 2017, og skal også indeholde
en redegørelse over mulighederne for at indføre en fattigdomsgrænse.
88
Under efterårssamlingen 2015 vedtog Inatsisartut et beslutningsforslag om,
at Naalakkersuisut pålægges senest i 2017, inden for rammerne af selvstyre-
loven, at fremsætte forslag til Inatsisartutlov om inkorporering af FN’s
Børnekonvention.
89
Det vil sige, at konventionens bestemmelser ind-arbejdes
ordret i grønlandsk lovgivning og derved bliver en mere direkte retskilde ved
domstolene. Det vil være skelsættende for Rigsfællesskabet, hvis
konventionen inkorporeres, da inkorporation i Rigsfællesskabet hidtil kun har
været anvendt for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Central Rådgivningsenhed blev etableret i november 2015. Enheden hører
under Departmentet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justits-
væsen og har til formål at rådgive kommunale ledere og sag-sbehandlere om,
hvordan de kan styrke kvaliteten af sagsbehandlingen og videreudvikle den
organisatoriske og socialfaglige praksis på det samlede myndighedsområde.
90
Under den interaktive del af den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR)
den 21. januar 2016 fik Grønland flere anbefalinger, herunder tre konkrete
anbefalinger om børns rettigheder. Island anbefalede Grønland at reformere
og opgradere kommunale kompetencer og ansvarlighed for derved at
anvende konstruktive foranstaltninger til at sikre beskyttelse af børn mod
vold og til at støtte familierne i rehabilitering på grund af stof- og
alkoholmisbrug og afhængighed. Panama anbefalede Grønland at sikre, at
inuitbørn kan bevare deres identitet og tale deres sprog, og Estland
anbefalede, at børn får bedre adgang til uddannelse i Grønland.
91
Den 1. juli 2016 trådte en række love om børns forhold i kraft for Grønland.
92
Det gælder forældreansvarsloven, lov om Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen
93
og lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser). Det
overordnede formål er at forbedre retsstillingen for børn i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Ikraftsættelsen af
39
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
forældreansvarsloven har bl.a. betydet, at revselsesretten er blevet afskaffet
i Grønland.
Fra den 1. juli 2016 er anvendelsesområdet for videoafhøring af børn blevet
udvidet. Det betyder, at der fremover altid vil kunne foretages videoafhøring
af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest eller vold
begået inden for familien. Hidtil har reglerne kun været gældende for børn
under 13 år. Der er endvidere indført en lovbestemmelse om, at børn og
unge, der er blevet videoafhørt, som det helt klare udgangspunkt fritages fra
at afgive forklaring som vidne i retssagen.
94
Naalakkersuisut har fra den 1. juli 2016 fået en vidtgående mulighed for at
gribe ind i det kommunale selvstyre. Som nævnt ovenfor og som resultat af
fundet af omfattende fejl i kommunernes behandling af socialsager, kan
Naalakkersuisut nu suspendere en kommunes forvaltning af hele den sociale
lovgivning (det sociale regelsæt), ”når der foreligger væsentlig tilsidesættelse
af kommunens forpligtelser eller borgernes rettigheder”.
95
Naalakkersuisut
kan helt eller delvist og i en fast periode eller indtil videre overtage
forvaltningen af sagerne. Naalakkersuisuts afgørelser i sagerne vil kunne
påklages til Det Sociale Ankenævn, som kommunens afgørelse hidtil.
96
Endelig har Ombudsmanden for Inatsisartut etableret en ny hjemmeside,
som blandt andet giver information specifikt rettet til børn og unge om deres
klagemuligheder.
97
3.5 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
3.5.1 OMSORGSSVIGT
BAGGRUND
I den ovenfor nævnte undersøgelse ”Børn i Grønland” (2008) anslår SFI, at 27
procent af alle grønlandske børn er udsat for omsorgsvigt i nogen eller alvorlig
grad. Undersøgelsen konkluderer desuden, at omsorgsvigt drejer sig særligt om
passiv psykisk omsorgssvigt grundet forældres manglende evne til at give
tryghed, omsorg og kærlighed.
98
I undersøgelsen ”Unge i Grønland – med fokus på seksualitet og seksuelle
overgreb” (2015) konkluderede SFI, at en tredjedel af de adspurgte unge ikke
havde noget ønske om, at der skulle ske noget seksuelt, da de havde deres
seksuelle debut. 21 procent af de unge kvinder og 9 procent af de unge mænd
var under 15 år gamle ved deres første seksuelle oplevelse og havde ikke haft
noget ønske om, at der skulle ske noget seksuelt på det tidspunkt. I 42 procent af
tilfældene var alkohol indblandet.
99
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
40
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0041.png
BØRN OG UNGE
FN’s Børnekonvention forpligter konventionslandene til at træffe alle passende
forholdsregler med henblik på at beskytte børn mod fysisk eller psykisk vold og
andre former for overgreb, mens barnet er i forældres eller andres varetægt.
100
Deltagerstaterne til FN’s Børnekonvention påtager sig at beskytte barnet mod
alle former for fysisk eller psykisk vold, mishandling eller udnyttelse, herunder
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
101
Der henvises i forbindelse med seksuel
udnyttelse og misbrug desuden til kapitlet om ”Gennemførelse af
menneskeretten”, som blandt andet omhandler de internationale aftaler, som på
nuværende tidspunkt ikke gælder for Grønland.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut:
Styrker indsatsen, kompetencer og ressourcer i kommunerne
mod fysik eller psykisk vold, mishandling eller udnyttelse,
herunder seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og unge.
3.5.2 UDSATTE BØRNEFAMILIE R OG ANBRAGTE BØRN O G UNGE
BAGGRUND
Økonomisk fattigdom rammer børn og unge ufrivilligt. Det kan hindre dem i at
deltage i samfundslivet på lige fod med andre børn, i at udvikle sig alders-
svarende og i at have lige muligheder for at gennemføre en uddannelse. MIO
anslår i sin rapport fra 2013, ”Ingen børn skal vokse op i fattigdom”, at 11,7
procent af alle børn levede i relativ fattigdom i 2010, målt ud fra OECD’s relative
fattigdomsmål på 50 procent af landets medianindkomst. Endvidere viste
rapporten, at 40 procent af alle børn i Grønland i 2010 boede i husstande, der
modtager hjælp fra det offentlige.
102
Af en anden undersøgelse fra 2015 fremgår, at 12 procent af de adspurgte børn i
2014 altid eller ofte gik sultne i seng eller i skole. Hvor 8 procent i Nuuk altid eller
ofte gik sultne i seng eller i skole, gjaldt det for 12 procent i byerne og 17 procent
i bygderne.
103
I selvstyrets rapport ”Afdækning, handlingsplaner, anbragte børn
og unge” fra 2015 anslås det, at 4,2 procent af børn og unge var anbragt i 2015,
hvilket er det største antal anbragte børn i Norden. Selvstyrets rapport viser
desuden, at opdatering af handlingsplaner for anbragte børn har været mangel-
fuld i 500 ud af 642 tilfælde i 2014. MIO’s undersøgelse ”Fra lov til praksis” peger
41
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
på, at kommunale sagsbehandlere sidder med så mange sager, at reaktionstiden
på anbringelsessager er alt for lang. I nogle tilfælde resulterer de knappe
ressourcer i manglende sagsbehandling og i, at der handles for sent.
104
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Deltagerstaterne til FN’s Børnekonvention er forpligtet til i videst muligt omfang
at sikre barnets overlevelse og udvikling.
105
Staterne er forpligtet til at træffe
passende forholdsregler for at bistå forældrene og andre med ansvar for barnet i
at sikre barnet den levestandard, som kræves for barnets fysiske, psykiske,
åndelige, moralske og sociale udvikling. Bistanden skal ydes i overensstemmelse
med nationale forhold og inden for staternes evner.
106
Længerevarende
fattigdom med manglende deltagelse i samfundslivet kan have en negativ
indflydelse på barnets udvikling og senere deltagelse i samfundet.
FN’s Børnekomité anbefalede i 2011, at indsatsen i Grønland styrkes for at
indsamle og analysere data vedrørende børnefattigdom.
107
FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder forpligter
blandt andet medlemsstaterne til, efter nationale forhold og evne, at sikre social
tryghed og beskyttelse samt sikre den nødvendige beskyttelse og bistand til alle
børn og unge. Staterne anerkender ethvert menneskes ret til en tilstrækkelig
levefod, herunder ernæring, beklædning og boligforhold. Endvidere anerkender
staterne ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og
psykiske sundhed.
108
FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder anbefalede i
2013, at man gennem uddannelse fremmer fattigdomsbekæmpelsen i fjernt-
liggende byer og bygder i Grønland.
109
42
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0043.png
BØRN OG UNGE
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut og de grønlandske kommuner:
Iværksætter foranstaltninger til forebyggelse af fattigdom,
herunder en øget indsats for at få forældre i arbejde og en øget
indsats i forhold til at fastholde børn og unge i uddannelse.
Støtter forældre i udsatte familier i at kunne varetage
forældreskabet.
Styrker ressourcerne og kompetencerne i forvaltningerne for at
kunne behandle sager om børn i overensstemmelse med loven,
især i bygder.
Inddrager anbragte børn og unge i udarbejdelsen af deres
handlingsplaner.
3.5.3 BØRNS ADGANG TIL RÅD GIVNING OG KLAGEORGANER
BAGGRUND
I Grønland findes en række udbydere af rådgivning til børn, unge og familier, som
nævnt ovenfor under den nationale ramme. Der er dog ikke en central
rådgivning, hvor barnet eller den unge kan henvende sig, og det kan være
vanskeligt for et barn at kunne vurdere sin situation for at kunne manøvrere i
tilbuddene. En samlet koordinering af indsatsen vil kunne medvirke til at undgå,
at forskellige hjælpeforanstaltninger kommer til at konkurrere indbyrdes om
støttemidler. Desuden vil en koordinering kunne give mulighed for at øge de
rådgivningsmuligheder, som findes, herunder udvide det tidsrum, der er åben for
henvendelse.
Børnerettighedsinstitutionen MIO har ikke mandat til at behandle klager fra
børn.
110
Det har Ombudsmanden for Inatsisartut, som blandt andet kan påtale
fejl i sagsbehandlingen over for kommunerne.
111
Børnetalsmanden er forpligtet til at indsamle data på børne- og ungeområdet.
112
Gennem tiden har der været mange organisationer og institutioner, som har ført
43
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0044.png
statistikker over deres arbejde med børn og unge – for eksempel PAARISA’s
årsberetning for Børne- og Ungetelefonen. At alle disse forskellige tal for
fremtiden samles hos Børnetalsmanden vil i høj grad kunne bidrage til
overblikket over de menneskeretlige forhold for børn og unge i Grønland.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Deltagerstaterne i FN’s Børnekonvention har forpligtet sig til at indrette deres
regler, så FN’s Børnekonvention overholdes.
113
Børnetalsmanden er Grønlands
uafhængige institution til overvågning af, om Grønlands forpligtelser i henhold til
FN’s Børnekonvention opfyldes.
114
FN’s Børnekomité anbefaler generelt, at den
nationale menneskerettighedsinstitution eller en anden uafhængig institution,
som for eksempel MIO, kan behandle individuelle klager.
115
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut i samarbejde med Børnetalsmanden:
Styrker børn og unges adgang til telefonrådgivning ved at tage
initiativ til at etablere en samlet telefonrådgivning, som er åben for
henvendelser hele døgnet.
Vi anbefaler – med henblik på at styrke vidensgrundlaget – at
Naalakkersuisut i samarbejde med Ombudsmanden for Inatsisartut og
Børnetalsmanden:
Løbende koordinerer indsatsen på børne- og ungeområdet og
overvejer, om børns adgang til rådgivning og klageorganer er
tilstrækkelig og effektiv.
44
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0045.png
H A ND I C AP
KAPITEL 4
4 HANDICAP
4.1 OVERBLIK
4.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNING
Personer med handicap er en meget sammensat gruppe. For nogle medfører et
handicap ikke ulige muligheder, men for mange gør det.
Dette kapitel behandler temaerne tilgængelighed, uddannelse og børn og unge
med handicap. Disse temaer er blandt de væsentligste udfordringer, som
Grønland har i forhold til at beskytte og fremme rettigheder for personer med
handicap. Temaerne er valgt, enten fordi de har betydning for rigtig mange
mennesker med handicap, eller fordi de rammer mennesker med handicap
særlig hårdt.
Se også kapitlet ”Ligebehandling”, der blandt andet handler om indførelsen af et
generelt forbud mod diskrimination, på baggrund af blandt andet handicap.
4.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
4.2.1 FN’S HANDICAPKONVENT ION SÆTTER RAMMERNE
116
FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap
(Handicapkonventionen) er den første konvention, der gælder for hele verden,
som udelukkende omhandler personer med handicap. Efter Handicap-
konventionen skal personer med handicap sikres retten til at nyde alle
menneskerettigheder. Konventionen betragter et handicap som “et resultat af
samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og
omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i
samfundslivet på lige fod med andre.”
117
Der er valgt en meget bred beskrivelse
af begrebet handicap i erkendelse af, at både milde og alvorlige handicap kan
føre til ulige muligheder.
118
45
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0046.png
Handicapkonventionen forpligter staterne til at fremme lige muligheder for
personer med handicap på alle områder, som reguleres af menneskerettigheder,
herunder adgangen til uddannelse, sundhed, arbejde og politisk
medbestemmelse.
119
Et af konventionens centrale principper er tilgængelighed. Det betyder, at staten
er forpligtet til at sikre, at personer med handicap lever i et samfund, der er
tilgængeligt for dem. Staten skal derfor ”sikre, at personer med handicap på lige
fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den
information og kommunikation, herunder informations- og kommunikations-
teknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller
gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter.”
120
Handicapkonventionen forudsætter dermed, at diskrimination af personer med
handicap forbydes, og at der på alle områder iværksættes rimelige
tilpasninger.
121
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke særlige
bestemmelser om handicap, bortset fra, at artikel 5 om frihedsberøvelse blandt
andet nævner, at frihedsberøvelse af ”sindssyge” i visse tilfælde kan ske. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har imidlertid truffet en række
46
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
H A ND I C AP
afgørelser om beskyttelse af personer med handicap under konventionen og har
i flere sager henvist til Handicapkonventionen.
122
Alle menneskeretlige konventioner gælder også over for personer med handicap.
Flere FN-komiteer har derfor vedtaget såkaldte generelle kommentarer om
fortolkningen af bestemte konventioner i forhold til personer med handicap. Det
gælder for eksempel FN’s Børnekonvention, FN’s Kvindekonvention og FN’s
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
123
4.3 DEN NATIONALE RAMME
4.3.1 DEN GRØNLANDSKE LOVG IVNING OM PERSONER M ED HANDICAP
Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med
vidtgående handicap indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på, at
personer med vidtgående psykiske eller fysiske handicap skal kunne føre et liv
”så tæt på det normale som muligt”.
124
Efter forordningen kan der ydes hjælp i
form af “rådgivning, vejledning og støtte, optræning, institutionsanbringelse,
samt tildeling af økonomisk hjælp til væsentlige merudgifter i forbindelse med
handicappet.”
125
I 2010 blev forordningen ændret, idet handicapforsorgen blev udlagt til
kommunerne.
126
Det er således i dag kommunalbestyrelsen, som træffer
beslutning om, hvilken hjælp der kan ydes. Det fremgår endvidere af
forordningens § 25a, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fremsende
statistiske oplysninger mv., som Naalakkersuisut anmoder om.
Loven indeholder ingen bestemmelser om adgang til uddannelse eller
tilgængelighed.
Handicapkonventionen trådte i kraft for Grønland i 2009. I 2012 vedtog
Inatsisartut at pålægge Naalakkersuisut at arbejde for at gennemføre
Handicapkonventionen i Grønland. Den 13. maj 2014 blev folketingsbeslutning
nr. 58 om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til
konventionen om rettigheder for personer med handicap vedtaget af Folke-
tinget. Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at Grønland endnu ikke har
taget stilling til eventuel deltagelse i den valgfri protokol.
127
Protokollen etablerer
adgang for enkeltpersoner, eller grupper af enkeltpersoner, til at klage til FN’s
Handicapkomité over påståede krænkelser af Handicapkonventionen. Det er en
forudsætning for, at komitéen kan behandle en klage, at alle nationale retsmidler
er udtømt. Protokollen giver desuden komitéen mulighed for selv at tage sager
op og foretage undersøgelser, hvis der er tale om mulige grove eller systematiske
krænkelser af konventionen.
128
47
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Under Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og
Justitsvæsen er oprettet et videns- og rådgivningscenter, IPIS. IPIS giver
rådgivning og vejledning til borgere, fagfolk og pårørende om
handicapproblemstillinger.
129
4.4 DEN MENNESKERETLIG E UDVIKLING
Der er centrale udeståender vedrørende handicappede personers rettigheder og
især deres ret til ligebehandling. Men der er også sket positive tiltag på området:
Handicapkonventionens artikel 33 forpligter staterne til at udpege en eller
flere uafhængige funktioner med henblik på at fremme, beskytte og overvåge
gennemførelsen af konventionen. Naalakkersuisut besluttede i oktober
2015, at Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneske-
rettigheder sammen skal varetage denne funktion. Rådet og instituttet skal
derfor medvirke til at fremme konventionen i Grønland og overvåge, at
Naalakkersuisut tager skridt til at gennemføre konventionen.
130
Grønlands Råd for Menneskerettigheder fik i 2014 udarbejdet en konsulent-
rapport om internationale konventioners betydning for personer med
handicap i Grønland. Rapporten beskriver status for, hvor mange dele af FN’s
Handicapkonvention, der bliver fulgt i Grønland. Rapporten er en juridisk
gennemgang af primært FN’s Handicapkonvention i forhold til grønlandsk
lovgivning og omhandler blandt andet, hvorvidt man ved, om myndigheder
ved afgørelsen af sager tager hensyn til de rettigheder, som befolkningen har
i henhold til en række internationale forpligtelser.
131
Naalakkersuisut udarbejdede i foråret 2016 en redegørelse om status på
handicapområdet. På baggrund af redegørelsen forventer Naalakkersuisut at
fremsætte forslag til ny lovgivning på handicapområdet samt at løfte,
kvalificere og understøtte tiltag og indsatser, der er med til at sikre
handicappedes rettigheder.
132
I oktober 2014 var Grønland en del af den danske delegation under FN’s
Handicapkomités gennemgang af Danmarks gennemførelse af Handicap-
konventionen. Komitéen anbefalede blandt andet, at Grønland vedtager en
omfattende anti-diskriminationslovgivning på tværs af sektorer, som også
skal gælde forhold uden for arbejdsmarkedet.
133
Lovgivningen skal
anerkende, at undladelse af at lave rimelige tilpasninger kan være en form
for diskrimination på grund af handicap. Komitéen anbefalede endvidere, at
Grønland sikrer, at vold og mishandling af personer med handicap anmeldes
og efterforskes, samt at der ydes støtte til ofrene i form af for eksempel
”hotlines”, krisecentre og etablering af en klageinstans. Komitéen fandt det
48
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
H A ND I C AP
vigtigt, at vold mod personer med handicap bliver behandlet i nationale
træningsprogrammer for personale (for eksempel plejepersonale,
pædagoger, læger og/eller politi mv.) og myndigheder.
134
4.5 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
4.5.1 TILGÆNGELIGHED
BAGGRUND
I byggelovgivningen i Grønland er der fastsat krav til tilgængeligheden til byggeri,
se blandt andet Bygningsreglement 2006. Men kravene gælder hovedsageligt for
nybyggeri og ombygninger og ikke for eksisterende bygninger. Samtidig omfatter
byggelovgivningens tilgængelighedskrav ikke samtlige handicapgrupper, men
primært personer med bevægelseshandicap.
Det offentlige rum består af andet end offentligt byggeri, herunder ikke mindst
veje og fortove, som bør være tilgængelige for personer med handicap.
Grønlands geografi skaber særlige udfordringer her. Terræn og vejrforhold kan
gøre adgang vanskelig, ligesom klima og sne kan have en betydning for
eksempelvis fortoves tilgængelighed.
En vigtig del af adgang til information udgøres af hjemmesiders tilgængelighed. I
Grønland, hvor geografien samt infrastrukturen skaber særlige udfordringer for
personers mobilitet, er det nærliggende, at vigtig information samt offentlige
tjenesteydelser findes tilgængelige digitalt. Dette gælder i høj grad for personer
med handicap, som kan have store vanskeligheder ved at transportere sig samt
komme ind i diverse bygninger.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Handicapkonventionens artikel 9 fastslår, at Danmark har pligt til at fremme
adgangen for personer med handicap til fysiske omgivelser,
transportmuligheder, information, kommunikation og øvrige faciliteter, som er
tilgængelige for offentligheden. Det er væsentligt at være opmærksom på, at
tilgængelighed ikke kun omfatter fysisk tilgængelighed, men også tilgængelighed
til for eksempel information og teknologi.
Tilgængelighed er et af Handicapkonventionens grundlæggende principper.
135
Derudover er tilgængelighed en forudsætning for at skabe et inkluderende
samfund, hvor personer med handicap kan deltage fuldt og effektivt. Nydelsen af
en lang række af konventionens rettigheder er afhængig af, at samfundet er
tilgængeligt. Endelig er tilgængelighed en pligt for staterne, og personer med
handicap har en individuel ret til tilgængelighed. I retten til tilgængelighed ligger
samtidig en ret til ikke at blive diskrimineret på grund af handicap.
136
FN’s
49
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0050.png
Handicapkomité har i 2013 vedtaget en generel kommentar om artikel 9 om
retten til tilgængelighed.
137
Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger, hvilket omfatter
identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed.
Sammenholdt med forpligtelsen til at føre statistik og indsamle data indebærer
dette, at staterne er forpligtede til at foretage målinger af, i hvilket omfang
tilgængelighed for personer med handicap gennemføres.
138
Der er brug for tal og
viden for at identificere tilgængelighedsproblemer i samfundet og søge dem løst.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut:
Indfører klare standarder om tilgængelighed til byggeri, offentlige
hjemmesider og offentlige transportmidler samt sikrer effektiv
kontrol med efterlevelse heraf.
Genindfører obligatoriske kurser om tilgængelighed til bygninger
for relevante fagpersoner.
4.5.2 UDDANNELSE
BAGGRUND
Er der ikke adgang til inkluderende uddannelse, påhviler det kommunen at
tilbyde undervisning centralt i kommunen.
139
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at henvise elever, der skal undervises i
specialklasser eller specialskoler til en skole i en anden kommune, se
Inatsisartutlov om folkeskolen, § 40. At henvise til en anden kommune må
imidlertid holdes op imod hensynet til inklusion, og gør det desuden vanskeligt
for eleven at opretholde en tæt kontakt til familie, venner og lokalsamfund.
Det grønlandske skolevæsen består af en stor del mindre bygdeskoler, hvor
ansvaret hviler på ganske få undervisere. Det antages at være en udfordring at
tiltrække personale med forudsætninger for at varetage undervisningen af både
børn med og uden handicap på disse mindre skoler. Det er endvidere en
udfordring at tiltrække lærere med særlig ekspertise til specialskoler.
140
50
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
H A ND I C AP
I rapporten ”Grønlands folkeskole – Evaluering 2015” fremgår, at der er stor
forskel på, hvilke specialundervisningskompetencer der er til rådighed på de
forskellige skoler. Det fremgår også af rapporten, at læreruddannede med
supplerende specialpædagogisk uddannelse kun varetager 2 procent af den
almindelige specialundervisning, mens ikke-læreruddannede varetager 17
procent. For så vidt angår vidtgående specialundervisning fremgår det af
rapporten, at 9 procent varetages af læreruddannede med en supplerende
socialpædagogisk uddannelse, mens 12 procent varetages af personer, som ikke
er læreruddannede. Således står læreruddannede uden supplerende social-
pædagogisk uddannelse for henholdsvis 81 procent af den almindelige og 79
procent af den vidtgående specialundervisning i de grønlandske folkeskoler.
141
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Artikel 24 i Handicapkonventionen beskytter retten til uddannelse for personer
med handicap og præciserer, at denne ret skal virkeliggøres uden diskrimination.
Her tages blandt andet sigte på at opnå alle menneskers fulde personlige
udvikling og at gøre det muligt for personer med handicap at deltage på lige
vilkår med andre i samfundet. Disse mål skal opnås gennem skabelsen af et
inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Staterne skal sikre, at
personer med handicap kan udvikle deres personlighed, evner og kreativitet,
såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud.
Personer med handicap må ikke udelukkes fra uddannelsessystemet på grund af
deres handicap. Ordet uddannelsessystem bruges for at understrege, at
bestemmelsen ikke bare omfatter grundskolen, men også undervisning på
mellemtrin og alle andre niveauer i uddannelsessystemet.
Det præciseres, at retten til inkluderende uddannelse også betyder, at børn med
handicap har ret til at modtage undervisning på skoler i deres lokalsamfund på
lige vilkår med andre børn.
51
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0052.png
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut:
Indfører et forbud mod diskrimination på grund af handicap på
uddannelsesområdet samt en ret til inkluderende uddannelse og
effektiv støtte i det almindelige skolesystem.
Arbejder for, at undervisere opnår kompetencer til at undervise
elever med forskellige former for handicap. Dette gælder også
lærere i det almindelige skolesystem, som bør være i stand til at
undervise klasser, hvor der er elever både med og uden handicap.
4.5.3 BØRN OG UNGE MED HAN DICAP
BAGGRUND
Rettighederne for børn og unge med handicap er omfattet af og reguleret i
landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.
142
Børn og unge med
vidtgående handicap er endvidere omfattet af landstingsforordningen om hjælp
til personer med vidtgående handicap.
143
Der er flere områder, hvor for-
ordningen om hjælp til vidtgående handicap ikke tager højde for rettighederne
for børn og unge med handicap. Forordningen om vidtgående handicap inde-
holder for eksempel ikke en bestemmelse, der sikrer barnets bedste, ligesom den
ikke tager højde for, at børn og unge skal inddrages i sager, hvor de er part i
sagen – såsom anbringelsessager.
144
Inatsisartut skal på efterårssamlingen 2016 behandle et forslag til en ny lov om
støtte til børn, der skal erstatte landstingsforordningen for børn og unge. Institut
for Menneskerettigheder har i den forbindelse bemærket, at børn, der ikke anses
for at have et ”vidtgående handicap”, alene er omfattet af de almindelige
bestemmelser om støtte til børn, der ikke nødvendigvis tilgodeser deres særlige
behov. Instituttet har derfor anbefalet, at der indarbejdes særskilte regler om
støtte til børn med handicap i loven.
145
Naalakkersuisut har efterfølgende
revideret udkastet til loven, således at det blandt andet er præciseret i udkastets
§ 4, at loven også finder anvendelse
for børn med fysisk eller psykisk handicap, der
52
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0053.png
H A ND I C AP
modtager støtte efter lovgivning om støtte til personer med handicap.
Der er
imidlertid ikke indarbejdet særlige regler om støtte til børn med handicap.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Handicapkonventionens artikel 7 om børn med handicap forpligter deltager-
staterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med
handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder på lige fod med andre børn. Det betyder, at i alle for-
anstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første
række. Endvidere har børn med handicap ret til frit at udtrykke deres syns-
punkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn.
146
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger –
at Naalakkersuisut:
Sikrer, at børn og unge med vidtgående handicap ikke
diskrimineres i forhold til andre børn og unge.
Sikrer, at lovgivningen vedrørende støtte til børn og unge bliver
håndhævet i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention,
således at alle børn med handicap modtager den nødvendige
støtte.
53
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0054.png
KAPITEL 5
5 LIGEBEHANDLING
5.1 OVERBLIK
5.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNING
Ikke-diskrimination og ligebehandling er fundamentale principper i
menneskeretten.
Ikke-diskrimination betyder, at staten skal sikre, at ingen mennesker bliver
forskelsbehandlet på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller
anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, seksuel orientering eller
ethvert andet forhold.
147
Ligebehandling betyder, at enhver er lige for loven og dermed skal have lige
beskyttelse i lovgivningen, samt at ethvert menneske har krav på lige adgang og
lige muligheder til de til enhver tid gældende rettigheder uden diskrimination.
Lighedskravet indebærer, at staten har en forpligtelse til både at forhindre
diskrimination og til at fremme ligebehandling.
Forskelsbehandling på grund af et eller flere ulovlige kriterier er diskrimination.
Ikke enhver forskelsbehandling er således diskrimination. Det kan være lovlig
forskelsbehandling, hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt
formål, og midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan der være tale om diskrimination.
Dette kapitel behandler to centrale problemstillinger på området: Utilstrækkelig
lovgivning om ikke-diskrimination samt behovet for en etablering af klage-
muligheder for ofre af diskrimination.
5.1.2 LIGEBEHANDLINGSPRINCI PPER
Inden for ligebehandlingsområdet skelnes mellem direkte og indirekte
diskrimination.
54
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0055.png
L I G E B E H AN D L I NG
Direkte diskrimination foreligger, når en person stilles ringere end en anden i en
tilsvarende situation på grund af vedkommendes køn, race, farve, sprog, religion,
politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold
til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, seksuel orientering
eller ethvert andet forhold.
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse,
betingelse, politik eller praksis udelukker eller forskelsbehandler på grund af en
af de ovenfor nævnte kriterier. Ved indirekte diskrimination er det effekten, der
udgør diskrimination. Der kan eksempelvis være tale om indirekte diskrimination,
hvor der stilles krav om særlige sprogkundskaber, som ikke er nødvendige for at
udføre et bestemt arbejde.
Chikane er også en form for diskrimination. Chikane forekommer, når en person
opfører sig på en måde, der krænker en anden persons værdighed og skaber et
truende, nedværdigende eller ubehageligt klima for den pågældende i relation til
dennes for eksempel køn, etniske, religiøse eller seksuelle orientering.
Diskrimination kan forekomme på grund af en eller flere ulovlige kriterier.
Såkaldt ”multipel diskrimination” betyder, at en person bliver direkte eller
55
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
indirekte behandlet ringere end en anden person på grund af for eksempel sit
køn og samtidig et handicap.
Menneskeretten indebærer ikke alene en negativ forpligtelse til at forbyde og
bekæmpe diskrimination. Den indebærer også en positiv forpligtelse til at
fremme ligebehandling og sikre lige muligheder for alle borgere i deres adgang
og nydelse af deres menneskerettigheder. Diskriminationsforbuddet er ikke en
forhindring for iværksættelse af særlige foranstaltninger, der er med til at fjerne
institutionelle barrierer eller underrepræsentation af personer på grund af for
eksempel, køn, handicap, etnicitet eller et andet ulovligt kriterium. Særlige
foranstaltninger kan således være med til at sikre ligebehandling.
Forbuddet mod diskrimination og forpligtelsen til at fremme ligebehandling
beskytter alle personer og må ikke opfattes alene som minoritetsbeskyttelse.
5.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
Princippet om lighed og ikke-diskrimination fremgår af Verdenserklæringen om
Menneskerettighederne, vedtaget af FN i 1948, som et grundlæggende
menneskeretligt udgangspunkt om, at alle mennesker er født frie og lige i
værdighed og rettigheder.
I FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og FN’s Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ØSKR-konventionen) findes et
generelt diskriminationsforbud, der skal sikre en lige og effektiv beskyttelse for
loven. Begge konventioner kræver i helt centrale bestemmelser, at
konventionernes rettigheder skal kunne nydes af enhver uden diskrimination.
Staterne forpligter sig derved til at gennemføre konventionernes rettigheder for
alle uden at diskriminere bestemte personer eller befolkningsgrupper på grund
af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller
social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden stilling.
148
Listen er ikke
udtømmende, og ”anden stilling” indebærer også i dag handicap og seksuel
orientering
149
. FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder inde-
holder endvidere en selvstændig ret til ligebehandling for loven og en forpligtelse
til lige beskyttelse i lovgivningen (artikel 26). Konventionen forpligter også
staterne til at sikre, at etniske, religiøse eller sproglige mindretal sikres retten til i
fællesskab med de øvrige medlemmer af deres gruppe at leve deres eget
kulturliv, at bekende sig til og udøve deres egen religion eller at benytte deres
eget sprog (artikel 27).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder, ligesom FN’s
Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og ØSKR-konventionen, en
bestemmelse om, at rettigheder i konventionen skal kunne nydes uden
56
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
L I G E B E H AN D L I NG
diskrimination (artikel 14). Det er et såkaldt ”accessorisk diskriminationsforbud”.
At et diskriminationsforbud er accessorisk betyder, at forbuddet ikke i sig selv
kan påberåbes. Det kan kun påberåbes i tilknytning til en anden af
konventionens rettigheder, for eksempel ytringsfrihed eller retten til retfærdig
rettergang. Der findes en tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (protokol 12), der blandt andet fastsætter et generelt
diskriminationsforbud, som ikke er accessorisk og derfor kan påberåbes alene.
Protokollen er dog ikke tiltrådt af Danmark/Grønland og er ikke bindende for
Grønland.
Specifikke menneskeretlige konventioner som FN’s Racediskriminations-
konvention (1965), FN’s Kvindekonvention (1979) og FN’s Handicapkonvention
(2006) beskytter personer, der tilhører eller anses for at tilhøre disse særligt
udsatte grupper af personer, mod diskrimination. FN’s Børnekonvention (1989)
beskytter børn, uanset køn, race, etc., mod diskrimination i forhold til
konventionens rettigheder om at sikre barnets udvikling, medinddragelse,
respekt for den fysiske integritet, uddannelse og sundhed. Endvidere forpligter
konventionen myndighederne til at sikre, at barnet ikke diskrimineres på grund
af forældres, families eller værges handlinger, ytringer eller overbevisning og tro.
Flere menneskerettighedskonventioner forpligter staten til at efterforske og
retsforfølge kriminelle handlinger mod en person, begået på grund af personens
reelt eller formodede tilhørsforhold til en eller flere ulovlige grunde, for
eksempel på grund af etnicitet, farve, tro, handicap eller seksuel orientering.
150
Sådanne kriminelle handlinger kaldes hadforbrydelser. FN’s Racediskriminations-
konvention forpligter staten til at sikre, at personer udsat for hadforbrydelser
kan tilkendes en passende erstatning eller oprejsning for enhver skade.
Endvidere forpligter både FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention staten til, uden
diskrimination, at efterforske og retsforfølge forbrydelser, der krænker
grundlæggende menneskerettigheder.
5.3 DEN NATIONALE RAMME
Grundloven yder en beskyttelse mod diskrimination på grund af ”trosbekendelse
eller afstamning” (§ 70), også i forhold til frihedsberøvelse (§ 71). Samtidig skal
alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv fjernes (§§ 74 og 75).
Grundloven indeholder ikke et generelt forbud mod diskrimination.
Inden for den offentlige forvaltning gælder den almindelige ligheds-
grundsætning, som skal fortolkes i overensstemmelse med de internationale
menneskerettigheder.
57
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
På det strafferetlige område yder kriminallovens § 100 beskyttelse mod truende,
forhånede og nedværdigende udtalelser og propaganda fremført offentligt, med
eller uden forsæt til udbredelse i en videre kreds mod en gruppe mennesker på
grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller
seksuelle orientering.
På det civilretlige område er køn det eneste område, der er beskyttet mod
diskrimination, og dette er kun inden for arbejdsmarkedet. Kønsligestilling er
beskyttet ved Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd
og kvinder, som også regulerer Grønlands Ligestillingsråd.
Ligestillingsrådet er et selvstændigt råd, der har til formål at fremme
ligestillingen mellem mænd og kvinder. Rådet skal endvidere virke som
rådgivende organ for hjemmestyret, kommunerne og private i spørgsmål om
ligestilling samt tilskynde og medvirke til oplysning for borgere og myndigheder
om ligestilling. Rådet kan give rådgivning til privatpersoner (§ 27, stk. 2, nr. 4) og
kan vælge, men er ikke forpligtet til, at give bistand til personer, som mener, at
de er udsat for kønsdiskrimination.
151
5.4 DEN MENNESKERETLIG E UDVIKLING
Grønland har fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder, og siden 2010 har
den 20. maj været national ligestillingsdag. I de senere år er der blandt andet
sket følgende på området:
Grønlands Ligestillingsråd vedtog på sit møde i april 2015 fokusområder for
de kommende år. Et af fokusområderne er mænds stilling i det grønlandske
samfund. Statistikken viser, at det oftest er mænd, der begår selvmord, har
anstaltsdomme, er udsat for hjemløshed og mangler uddannelse. Rådet
ønsker at have en debat i samfundet og inddrage mænd som en del af sin
indsats.
152
FN’s Kvindekomité foreslog i 2015, at Danmark og Grønland gennemfører
konventionen fuldt ud i Grønland og herunder gennemfører et generelt
forbud mod diskrimination.
153
FN’s Racediskriminationskomité foreslog ligeledes i 2015, at Danmark og
Grønland indfører et forbud mod racediskrimination og en klagemulighed for
klager over diskrimination på grund af race, farve, etnisk og national
oprindelse.
154
58
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0059.png
L I G E B E H AN D L I NG
På baggrund af et nordisk ligestillingsseminar den 17. juni 2015 udgav
Aalborg Universitet en håndbog med titlen ”(U)lighed og køn. En kortlægning
af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og
befolkningsstrømme i Nordens yderområder.”
155
Håndbogen behandlede
blandt andet kvinders udflytning fra yderområder og dets konsekvens for de
berørte samfund, herunder Grønland.
5.5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
5.5.1 GENERELT DISKRIMINAT IONSFORBUD I LOVGIVN INGEN
Den grønlandske ligebehandlingslovgivning giver i dag en ulige beskyttelse mod
diskrimination til forskellige grupper, da den kun beskytter mod diskrimination
på grund af køn. Det er derfor tvivlsomt, om den grønlandske ligebehandlings-
lovgivning i alle tilfælde lever op til Grønlands internationale forpligtelser, idet
lovgivningen ikke fuldt ud beskytter mod diskrimination på grund af for eksempel
etnicitet, handicap, seksuel orientering og alder. Særligt tvivlsomt er det i forhold
til FN’s Handicapkonvention, som eksplicit pålægger deltagerstaterne at forbyde
enhver diskrimination på grund af handicap. Der henvises i øvrigt til kapitlet om
handicap.
Som anført under afsnittet om den internationale ramme, forpligter menneske-
rettighedskonventioner staten til at beskytte mod diskrimination og fremme
ligebehandling, herunder efterforske og retsforfølge hadforbrydelser, der
krænker eller forhindrer overholdelsen af en persons menneskerettigheder.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut tager initiativ til at
fremsætte lovforslag om at:
Indføre en generel beskyttelse mod diskrimination på grund af
køn, race eller etnisk oprindelse, handicap, alder, seksuel
orientering og religion, både inden for og uden for
arbejdsmarkedet.
Sikre ligebehandling af alle, herunder ved mainstreaming af
ligebehandlingsprincippet i udarbejdelse af lovforslag, politikker
mv.
Ændre kriminalloven, således at hadforbrydelser bliver en
skærpende omstændighed ved fastsættelsen af foranstaltninger.
59
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
5.5.2 ETABLERING AF E T KLAGENÆVN TIL SAGER OM DISKRIM INATION
BAGGRUND
Grønlands Ligestillingsråd har et begrænset mandat. Dels vedrører nævnets
kompetence udelukkende ligestilling mellem kønnene, ikke andre lige-
behandlingsemner, dels understreger bemærkningerne til loven om nævnet, at
rådet ikke har ”pligt til at arbejde efter anmodning efter borgerne, men kan
vælge hvorvidt det er en problemstilling, der kræver dets opmærksomhed eller
ej.”
156
Der er således ingen anden mulighed for borgerne end at rejse en sag ved
domstolene eller – hvis klagen handler om diskriminerende behandling ved en
offentlig myndighed – at klage til Ombudsmanden for Inatsisartut.
En mulighed for at klage til et uafhængigt klagenævn uanset diskriminations-
grund vil give borgerne mulighed for at få lettere og billigere adgang til at få
afgjort sager om mulig diskrimination end ved at gå rettens vej. Klagenævnet bør
kunne indbringe sine afgørelser for domstolene i tilfælde af, at en af nævnets
afgørelser ikke bliver fulgt.
Medlem af Inatsisartut, Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit, IA) fremsatte i
foråret 2015 forslag om Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut blandt
andet skulle pålægges at arbejde for etablering af et ligebehandlingsnævn i
Grønland. Denne del af forslaget blev ikke vedtaget. Naalakkersuisut anførte i sit
svarnotat: ”Grønlands befolkningsmæssige størrelse sætter imidlertid grænser
for antallet af klageinstanser.”
157
Dette noterede Inatsisartuts Lovudvalg sig, idet
udvalget også konstaterede, at etableringen af et ligebehandlingsnævn ville
forudsætte en generel ligebehandlingslov som grundlag for nævnets arbejde.
158
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
De menneskeretlige forpligtelser til at sikre borgere mod diskrimination kræver,
at beskyttelsen er effektiv. En effektiv beskyttelse indebærer, at der er en lov,
som forbyder og beskytter mod diskrimination, og at ofre for diskrimination har
en reel adgang til at klage over diskriminerende behandling og har mulighed for
at få oprejsning og eventuelt erstatning for et økonomisk tab.
Af artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fremgår blandt
andet, at staten skal sikre, at den der føler sig krænket har adgang til en national
myndighed. Denne nationale myndighed kan være domstolssystemet eller en
administrativ klageinstans, der har specialiseret sig inden for sager vedrørende
diskrimination.
60
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0061.png
L I G E B E H AN D L I NG
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Tager initiativ til at fremsætte lovforslag om at etablere et
uafhængigt klagenævn, som kan behandle klager over diskrimination
på grund af køn, race, national eller etnisk oprindelse, handicap,
alder, seksuel orientering og religion, både inden for og uden for
arbejdsmarkedet.
61
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0062.png
KAPITEL 6
6 NATURRESSOURCER
6.1 OVERBLIK
6.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG
Der opstår jævnligt spørgsmål om, hvordan Grønlands enorme naturressourcer
skal forvaltes. Fælles er ønsket om at bevare bæredygtige økosystemer og en
helt unik natur. Hvordan man sikrer dette i en moderne virkelighed med
konstante krav om økonomisk vækst, er der imidlertid ikke altid enighed om.
Minedrift kan føre til store indtægter for Grønland, men vil uvægerligt påvirke
naturen og økosystemerne. Fiskeri i farvandene omkring Grønland og i fjorde og
elve afhænger blandt andet af den rette balance mellem på den ene side en
central regulering af kvoter og på den anden side lokalbefolkningens mulighed
for at benytte de naturressourcer, som den grønlandske befolkning har levet af i
generationer.
Dette kapitel giver et overblik over den retlige ramme, som er relevant. Det
omfatter blandt andet, hvilken betydning oprindelige folks rettigheder har i et
Grønland med selvstyre.
Desuden redegør kapitlet for udfordringer på tre udvalgte områder: Høring og
inddragelse af lokalbefolkningen, muligheden for at klage og forholdene for
udenlandske arbejdstagere i storskalaprojekter om udvinding af råstoffer.
6.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
6.2.1 SELVBESTEMMELSE
Et folks ret til selvbestemmelse er fastslået i en række centrale FN-konventioner,
herunder FN-pagten, FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og
FN’s Konvention om Sociale, Økonomiske og Kulturelle Rettigheder.
159
Retten til
selvbestemmelse indebærer blandt andet, at et folk har ret til selv at bestemme
over de naturressourcer, som findes. Desuden skal FN’s medlemsstater
respektere selvbestemmelsen og medvirke til, at et folk, som endnu ikke har fuld
selvbestemmelse, får det.
160
62
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0063.png
NAT U R R E SSO U R C E R
Det grønlandske folk er i selvstyreloven anerkendt som et folk med ret til
selvbestemmelse. Se nedenfor under den nationale ramme, hvad dette
indebærer.
6.2.2 OPRINDELIGE FOLKS RE TTIGHEDER
Der findes en række internationale dokumenter, som specifikt har til formål at
beskytte oprindelige folk mod overgreb fra statsmagtens side. Der findes dog
ikke en fælles international definition af, hvad der skal til, for at en befolknings-
gruppe udgør eller tilhører et oprindeligt folk.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
beskytter som udgangspunkt
eksisterende ejendomsrettigheder.
161
Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol (EMD) har også fastslået, at konventionen efter omstændighederne kan
beskytte berettigede forventninger om at opnå en fremtidig ejendomsret, for
eksempel fortsat adgang til at anvende eller udnytte land- og naturområder.
Denne beskyttelse forudsætter dog, at den pågældende forventning hviler på et
objektivt grundlag, det vil sige lovgivning eller anden gældende retstilstand.
På
linje med dette har EMD fastslået, at det som udgangspunkt er overladt til de
nationale domstole at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt et oprindeligt folk har ret
til udnyttelse eller anvendelse af et landområde, som følge af en kulturel eller
traditionel tilknytning til området.
162
63
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Konvention vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater
(ILO-konvention 169)
(1989) er tiltrådt af i alt 20 stater, herunder Danmark i
1997.
163
Konventionen definerer i artikel 1 oprindelige folk på to måder. Den ene
er særligt relevant i en grønlandsk sammenhæng: ”folk i selvstændige lande, der
betragtes som tilhørende et oprindeligt folk, på grund af deres nedstamning fra
folk, som beboede landet eller en geografisk region, som landet tilhører, på
tidspunktet for erobring eller kolonisering eller oprettelse af de nuværende
statsgrænser og som, uanset deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle
deres egne sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.”
Selv-identificering som medlem af et oprindeligt folk er et grundlæggende
kriterium i artikel 1. Det vil sige, at det anses for vigtigt, at enkeltpersoner
identificerer sig selv som tilhørende et oprindeligt folk eller en stamme, og at
enkeltpersoners identificering som tilknyttet et oprindeligt folk i sig selv tillægges
vægt.
Staterne skal ifølge konventionen respektere den særlige betydning for de
pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres forhold til de landområder
og/eller territorier, som de besidder eller udnytter – især de kollektive aspekter
af dette forhold. Konventionen bestemmer også, at de pågældende folks ret til
naturressourcer særligt skal sikres, herunder ret til at deltage i udnyttelsen,
forvaltningen og bevaringen af ressourcerne.
164
Det fremgår også af
konventionen, at blandt andet håndværk, landbrug, naturaløkonomi og
traditionelle erhverv som jagt, fiskeri og fangst skal anerkendes som vigtige
faktorer i opretholdelsen af det pågældende folks kultur og for deres
økonomiske selvforsyning og udvikling. Staterne skal sikre, at disse aktiviteter
styrkes og fremmes.
165
Ifølge konventionen skal staterne også anerkende de oprindelige folks ret til at
eje og besidde de landområder, som de traditionelt råder over. Samtidig skal
regeringerne tage skridt til at identificere de landområder, som de pågældende
folk traditionelt besidder. Desuden skal regeringerne garantere en effektiv
beskyttelse af ejendoms- og besiddelsesrettighederne.
166
Traditionelt anses Grønlands landareal for statens ejendom. Grønlands Selvstyre
har imidlertid bestemmelsesret over jorden og tildeler borgere og firmaer
brugsret til jorden. Denne traditionelle måde at opfatte ejendomsret på anser
Danmark for at være i overensstemmelse med konventionen.
167
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder
(2007) blev vedtaget af FN’s
Generalforsamling med et stort flertal af stater på 143 stater, herunder
Danmark.
168
Erklæringen er ikke juridisk bindende, men udgør det politisk set
64
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
NAT U R R E SSO U R C E R
mest omfattende og detaljerede rettighedskatalog om oprindelige folks
rettigheder.
Erklæringen definerer ikke, hvad der forstås ved et oprindeligt folk, ligesom
princippet om selv-identificering, der er central for ILO-konventionen, ikke er
medtaget. Princippet er indgået i forberedelserne til erklæringen, men en
henvisning i selve teksten blev taget ud før den endelige vedtagelse.
169
Erklæringen giver oprindelige folk ret til selvbestemmelse og giver desuden ret til
autonomi eller selvstyre i sager, der vedrører det oprindelige folks interne eller
lokale forhold.
170
I relation til naturressourcer indeholder erklæringen
bestemmelser om, at det oprindelige folk har ret til at eje, anvende, udvikle og
kontrollere de landområder, territorier og ressourcer, de ejer som følge af
traditionelt ejerskab eller anden form for traditionel beboelse eller brug.
171
Erklæringen sikrer ligeledes det oprindelige folks mulighed for kompensation ved
konfiskation eller beskadigelse eller lignende af landområder, territorier og
ressourcer, som de traditionelt har ejet eller på anden vis beboet eller
anvendt.
172
6.2.3 LOKAL INDFLYDELSE PÅ NATURFORVALTNINGSPRO JEKTER OG
VIRKSOMHEDERS AN SVAR
FN’s Konvention om Adgang til Oplysninger, Offentlig Deltagelse i
Beslutningsprocesser samt Adgang til Klage og Domstolsafgørelser på
Miljøområdet (Århuskonventionen) blev vedtaget i 1998. Konventionen
indebærer blandt andet, at befolkningen har mulighed for at deltage i
beslutningsprocesser i større naturforvaltningsprojekter. Konventionen har
endvidere til formål at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet.
Konventionen fastslår blandt andet, at der skal fastsættes passende praktiske
og/eller andre foranstaltninger med henblik på offentlighedens deltagelse ved
udarbejdelsen af planer og programmer, der vedrører miljøet, og at dette skal
udføres på en gennemsigtig og retfærdig måde efter at have stillet de
nødvendige oplysninger til rådighed for offentligheden.
173
Konventionen
omfatter således adgangen til oplysninger, adgangen til at deltage i beslutninger
samt adgangen til at klage og få afgørelser prøvet ved domstolene.
174
Ved
Danmarks tiltræden af konventionen blev der taget territorielt forbehold i
forhold til Grønland. Det blev oplyst, at Grønland var meget interesseret i at
fremme de fundamentale idéer og principper i konventionen, men at
konventionen var rettet mod lande med en større befolkning og en tilsvarende
større administration.
175
Endelig bør
FN’s Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder
nævnes.
Retningslinjerne indeholder bestemmelser om blandt andet virksomheders
65
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
ansvar for at respektere menneskerettighederne, herunder adressere de
menneskeretlige konsekvenser af virksomhedens aktiviteter.
6.3 DEN NATIONALE RAMME
6.3.1 SELVBESTEMMELSE I FO RM AF SELVSTYRE
Danmark og Grønlands daværende hjemmestyre anerkendte i forbindelse med
Danmarks tiltræden af ILO-konvention 169, at der i Danmark findes ét indfødt
folk i konventionens forstand, nemlig den oprindelige befolkning i Grønland
(Inuit).
176
Den danske regering har endvidere udtrykt, at etableringen af selvstyre-
ordningen for Grønland i 2009 er en illustration på Danmarks implementering af
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder.
177
Det grønlandske folk er således anerkendt i selvstyrelovens indledende tekst,
præamblen, som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.
Grønlands Selvstyre har overtaget en række lovområder inden for natur- og
råstofområdet fra rigsmyndighederne.
178
Selvstyret – og dermed det grønlandske
folk – har således den lovgivende og udøvende magt på disse områder inden for
rammerne af internationale forpligtelser, grundloven og lov om Grønlands
Selvstyre.
Selvstyreloven giver udtrykkeligt adgang til, at det grønlandske folk kan træffe
beslutning om selvstændighed, så Grønland bliver en selvstændig nation.
Vilkårene for selvstændighed skal dog forhandles mellem Naalakkersuisut og den
danske regering.
179
I teorien kan det diskuteres, om Folketinget kan trække
muligheden for selvstændighed tilbage ved at ændre selvstyreloven. Dette ville
dog folkeretligt set være problematisk, når Danmark med selvstyrelovens
præambel med henvisning til folkeretten har anerkendt det grønlandske folks ret
til selvbestemmelse.
180
Der stilles ofte spørgsmål om, hvilken betydning de
internationale regler om oprindelige folk har i et moderne Grønland med
selvstyre. Såvel ILO-konvention 169 som FN’s Erklæring om Oprindelige Folks
Rettigheder har deres udspring i et forsøg på at undgå, at minoriteter får frataget
jagtområder, bliver tvangsforflyttet eller udsat for andre overgreb af en (ekstern)
overmagt eller en majoritetsbefolkning, som ikke er en del af det oprindelige
folk. Dette skete i Grønland, da Danmark i 1951-1953 tillod etableringen af Thule
Air Base og tvangsforflyttede beboerne fra Thuleområdet. Dette fik Thuleboerne
kompensation for med Højesterets dom i 2003.
181
Det har været anført, herunder i Thulesagen, at der i Grønland findes
undergrupper af inuitfolket, som adskiller sig fra de øvrige inuitter i Grønland, og
at disse undergrupper har et særligt beskyttelsesbehov over for majoriteten i
66
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
NAT U R R E SSO U R C E R
Grønland. Højesteret tiltrådte dog i Thulesagen, at Thulefolket ikke er et
selvstændigt oprindeligt folk. Højesteret henviste blandt andet til, at Thulefolket
ikke i tilstrækkelig grad objektivt set adskiller sig fra andre grønlændere, men
generelt set deler de samme livsvilkår og det samme territorium.
182
Grønlands befolkning er en forholdsvis kompleks størrelse etnisk og sprogligt.
Omkring 90 procent af befolkningen har det, som Grønlands Statistik kalder
”stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland”, som blandt andet omfatter
personer, hvis ene forælder er født i Grønland.
183
Grønlands Statistik giver dog
ikke oplysninger om, hvor stor en del af befolkningen, som har en forælder, der
er født i Danmark. Befolkningen består af personer med ren grønlandsk
baggrund og personer med blandet grønlandsk-dansk baggrund, ligesom der er
personer med ren dansk baggrund eller udenlandsk baggrund. Sprogligt set er
der personer, som taler både grønlandsk og dansk, mens der også er grupper,
som taler udelukkende grønlandsk eller udelukkende dansk.
Naalakkersuisut har omtalt sig selv som en generel regering (”public”) nærmere
end en oprindelig regering (”categorized as a public rather [than] an indigenous
government”).
184
Betydningen af oprindelige folks rettigheder må tage udgangspunkt i, at
Grønland i dag har selvstyre. Den grønlandske befolkning har derfor den lov-
givende og udøvende magt på de områder, som selvstyret har valgt at overtage
fra Danmark, herunder for eksempel råstofområdet. Det betyder, at den
grønlandske befolkning på disse områder ikke har krav på international
beskyttelse over for Danmark, da det grønlandske folk selv bestemmer over
forholdene.
185
De kollektive rettigheder, som oprindelige folk har, har derfor
mistet betydning i forholdet mellem Danmark og Grønland, så længe Danmark
respekterer Grønlands ret til selvbestemmelse.
Det anføres undertiden, at dele af den grønlandske befolkning kan påberåbe sig
rettigheder som oprindeligt folk ikke kun over for Danmark, men også over for
det grønlandske selvstyre. FN’s Racediskriminationskomité kritiserede for
eksempel i 2010 Højesterets dom og anbefalede Danmark, at selv-identificering
bør være et afgørende princip i fastlæggelsen af, om en befolkningsgruppe udgør
et oprindeligt folk.
186
Det anføres desuden sommetider, at personer, der opret-
holder en oprindelig eller traditionel levevis, for eksempel som fangere, kan
påberåbe sig oprindelige folks rettigheder over for det grønlandske selvstyre.
Endelig anføres det undertiden, at etniske grønlændere udgør den oprindelige
befolkning, og at de derfor har særlige rettigheder over for det grønlandske
selvstyre.
67
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Oprindelige folks rettigheder er imidlertid først og fremmest kollektive
rettigheder om krav om landområder, jagtrettigheder, arbejdsforhold med
videre, der kan påberåbes af det oprindelige folk over for en ekstern magt.
187
Disse rettigheder kan derfor ikke påberåbes af enkelte individer eller grupper
inden for den oprindelige befolkning, uanset om den eller de pågældende
adskiller sig fra andre dele af den grønlandske befolkning (for eksempel ved
levevis, etnicitet eller sprog). Den grønlandske befolkning er den oprindelige
befolkning, hvorfor dele af befolkningen ikke kan gøre krav på oprindelige folks
rettigheder over for resten af befolkningen.
Dette er imidlertid ikke til hinder for, at man i Grønland fra politisk side kan have
et ønske om at tage særlige hensyn over for en del af den grønlandske befolkning
og herunder for eksempel fangere. Naalakkersuisut oplyste i 2011 i sin del af
Danmarks rapportering til FN’s Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR), at
Naalakkersuisut stærkt støtter FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder
og ønsker at gennemføre erklæringen i sit arbejde.
Det er således i meget vidt omfang op til Inatsisartut og Naalakkersuisut at
afgøre, hvordan man bedst balancerer ligebehandlingen mellem de forskelle dele
af en etnisk og sprogligt meget sammensat befolkningsgruppe, samtidig med at
man tager særlige hensyn til enkelte befolkningsgrupper.
6.3.2 FANGST, JAGT OG FISKE RI
Naalakkersuisuts
fangst- og jagtpolitik
har som mål at sikre en hensigtsmæssig
og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne. Det er Naalakkersuisuts
ønske at øge selvforsyningen i Grønland for derved at mindske afhængigheden af
importerede fødevarer. Fangst- og jagtpolitikken fastlægges efter
Naalakkersuisuts hjemmeside i overensstemmelse med blandt andet sædvanlig
biologisk rådgivning, økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn, andre
erhvervsmæssige interesser og befolkningens rekreative behov. Herudover skal
der i fangst- og jagtforhold lægges vægt på inddragelse af fanger- og bruger-
viden. Ifølge Naalakkersuisut arbejdes der aktivt for, at internationale
organisationer og institutioner ikke begrænser mulighederne for udøvelsen af
erhvervet, udover hvad en bæredygtig udnyttelse af ressourcen tilsiger.
188
Naalakkersuisuts
fiskeripolitik
har tilsvarende som mål at sikre det størst mulige
vedvarende samfundsøkonomiske udbytte af fiskeressourcerne. Målsætningerne
efterleves ved løbende at undersøge udviklingen inden for erhvervene og
udarbejde forslag til en ny eller ændret regulering af og kontrol med områderne.
Også på fiskeriområdet ønsker Naalakkersuisut at mindske afhængigheden af
importerede fødevarer. Ifølge Naalakkersuisut udøves og gennemføres fiskeri-
politikken generelt efter samråd og forhandling med fiskeriets organisationer og
68
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
NAT U R R E SSO U R C E R
andre relevante instanser. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at grundlaget for
eksportindtægter for Grønland ikke vil ændre sig markant de næste 10-15 år,
hvorfor fiskeriet fortsat vil stå for Grønlands primære egenindtægt.
189
6.3.3 TURISME
Turismekoncessionsloven har til formål at tiltrække investeringer til turisme-
sektoren for at øge antallet af turister i Grønland.
190
Formålet med at øge
antallet af turister er at skabe flere jobs, større omsætning og nye forretnings-
muligheder for lokale firmaer.
191
Loven finder anvendelse på koncessioner til
turistvirksomhed, rettighedshavere, operatører, aktiviteter omfattet af
koncessioner til turistvirksomhed, turistprodukter, turister og turistaktiviteter.
Loven regulerer blandt andet tildeling af koncession til en bestemt elv eller et
nærmere afgrænset vandområde i Grønland med henblik på sportsfiskeri med
fiskestang efter fjeldørred. Ifølge bemærkningerne til loven vil lokale borgere
fortsat have ret til at gå på jagt, fiske, køre hundeslæde og opholde sig i naturen,
selvom det pågældende område og den pågældende aktivitet er omfattet af et
koncessionskrav. Videre fremgår det, at almindelige borgere kun i begrænset
omfang vil blive påvirket af koncession til turismevirksomhed, for eksempel i det
omfang at den enkelte borger kan opleve, at der vil være flere turister i
koncessionsområderne.
192
6.3.4 RÅSTOFUDVINDING
Grønlands Selvstyre overtog i 2010 råstofområdet.
193
Af råstofloven følger, at
Grønlands Selvstyre har ejendomsretten til at råde over og udnytte mineralske
råstoffer i undergrunden i Grønland.
194
Råstofloven skal tilstræbe, at aktiviteter
omfattet af loven udføres forsvarligt med hensyn til blandt andet samfunds-
mæssig bæredygtighed.
195
Det skal bidrage til at sikre, at råstofaktiviteter
baseres på vurderinger af de konsekvenser, som aktiviteterne nationalt og lokalt
kan have for det grønlandske samfund. Kravet har blandt andet til hensigt at
modvirke, at aktiviteter og anlæg får utilsigtede eller væsentlige negative
virkninger på berørte lokalsamfund, herunder på kulturelle værdier.
196
Hvis en
aktivitet omfattet af råstofloven må antages at få en væsentlig indvirkning på
samfundsmæssige forhold skal der blandt andet ske en vurdering af den
samfundsmæssige bæredygtighed (VSB).
197
Naalakkersuisut skal ifølge råstofloven oprette en fond, hvor berørte borgere,
lokalsamfund og relevante organisationer i Grønland kan søge midler til
undersøgelser og rådgivning til afdækning af særlige problemstillinger relateret
til konkrete råstofprojekter i Grønland samt til at afholde møde om projektets
påvirkning af samfundet og miljøet.
198
Det følger af bemærkningerne,
at
rapporter og anden indsamlet information kan indgå i udviklingen af råstofprojektet
og i det samlede materiale, som lægges op til Naalakkersuisut, før en endelig
beslutning om at meddele tilkaldelse til et projekt tages.
199
69
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
I tilfælde af såkaldte
storskalaprojekter
med anlægsomkostninger på over 5 mia.
kr., vil projektet også være omfattet af den såkaldte storskalalov.
200
Det fremgår
af storskalalovens § 7, stk. 1, at Naalakkersuisut kan meddele et projektselskab
tilladelse til at indhente tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer om anlægs-
aftaler. Inden en tilladelse meddeles, skal der blandt andet være foretaget en
vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) ved storskalaprojektets
gennemførelse, som skal godkendes af Naalakkersuisut. En sådan undersøgelse
skal, hvis der er tale om et råstofprojekt, ske efter reglerne i råstofloven. I det
omfang regler om foretagelse af VSB ikke følger af anden lovgivning, skal denne
foretages i overensstemmelse med anerkendt god international praksis på
området.
201
Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til storskalaloven, at
en VSB-redegørelse bør indeholde en beskrivelse og vurdering af virkningerne på
samfundslivet i de berørte lokalsamfund, herunder blandt andet på de kulturelle
værdier.
202
En selvstændig menneskeretlig problemstilling vedrører de opholds- og arbejds-
vilkår, som udenlandske arbejdstagere vil skulle arbejde under i anlægsfasen af
kommende storskalaprojekter. De nærmere vilkår for disses ophold og arbejde
vil ifølge Naalakkersuisut blandt andet omfatte en begrænsning af de ansattes
bevægelsesfrihed.
203
6.4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
Tidligere indeholdt råstofloven ingen bestemmelser om inddragelse af
berørte borgere i projekter omfattet af råstofloven, hvorfor retsgrundlaget
herfor alene byggede på praksis. På baggrund af betydelig debat omkring
borgerinddragelse, og hvad god borgerinddragelse er, samt hvornår der er
tale om tilstrækkelig og reel borgerinddragelse i forbindelse med flere
råstofprojekter, ønskede Naalakkersuisut at fastsætte rammer i råstofloven
for blandt andet tidlig involvering af offentligheden samt rammer for
afholdelsen af offentlig høring i forbindelse med råstofprojekter. I 2014 blev
råstofloven derfor tilføjet endnu et kapitel, kapitel 18 a,204 hvorefter berørte
borgere skal inddrages i processen og høres. Ved lovændringen blev den
gældende praksis med høringsfrist på mindst 8 uger indskrevet i selve
råstofloven.205 Lovændringen havde til hensigt at skabe større klarhed om
høringsforløbet og at fremme arbejdet med og afholdelsen af høringer for de
offentlige myndigheder, projektselskaberne og borgerne.
206
Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed
i udvalgte landområder trådte i kraft den 1. januar 2013. Loven fandt ikke
anvendelse på meddelelse af koncession til sportsfiskeri. Det var således
uhensigtsmæssigt at have to love, der regulerede koncessioner til
70
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
NAT U R R E SSO U R C E R
turismeerhvervet, idet det skabte ekstra administration og forskellige
ansøgningsprocedurer hos to forskellige myndigheder med videre. På denne
baggrund blev loven ændret i 2015, således at sportsfiskeri ikke længere var
undtaget fra loven.207 I dag er hele turismekoncessionsområdet altså samlet
i en enkelt lov.
Ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede den 1. maj 2016 sin udredning
om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik til den danske regering.
Rapporten inddrager udviklingen i Arktis. I rapporten vurderes det, at isens
afsmeltning vil skabe øget aktivitet inden for blandt andet råstofudvinding,
transport og turisme, og at et stigende behov for overvågning, søredning og
miljøbeskyttelse vil følge heraf, ligesom udviklingen også vil skabe større
international interesse for regionen.
208
6.5 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
6.5.1 INDDRAGELSE AF LOKALBEFOLKNINGEN
BAGGRUND
Det fremgår af turismekoncessionsloven, at koncession kan meddeles efter en
almindelig offentlig indkaldelse af ansøgninger om meddelelse af koncession (en
udbudsrunde). Naalakkersuisut offentliggør en meddelelse om indkaldelse af
ansøgninger mindst 45 dage inden ansøgningsfristens udløb på hjemmesiden for
Naalakkersuisut samt i pressen. Et udbud forudsætter, at den relevante plan-
myndighed, har planlagt at anvende det pågældende område til turist-
virksomhed og har fastlagt, hvilke aktiviteter koncessionen skal omhandle.
Naalakkersuisut vil i overensstemmelse med god forvaltningspraksis, inden
udbuddet effektueres, sende udkast til udbudsmateriale i høring hos 1) lokale
interessenter, 2) relevante videnskabelige institutioner, herunder Grønlands
Naturinstitut samt 3) departementer og andre relevante offentlige
myndigheder.
209
Det er ikke i bemærkningerne nærmere angivet, hvilke lokale
interessenter, det er relevant at inddrage.
FN’s Konvention om Adgang til Oplysninger, Offentlig Deltagelse i Beslutnings-
processer samt Adgang til Klage og Domstolsafgørelser på Miljøområdet
(Århuskonventionen) har blandt andet til formål at sikre, at befolkningen har
mulighed for at deltage i beslutningsprocesser i større naturforvaltnings-
projekter. Som nævnt under den internationale ramme, gælder Århus-
konventionen ikke for Grønland.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Århuskonventionens artikel 6 foreskriver blandt andet, at procedurer for
offentlig deltagelse skal give offentligheden mulighed for at fremkomme med
71
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0072.png
enhver kommentar, oplysning, analyse eller mening, som offentligheden finder
relevant for den foreslåede aktivitet, samt sikre, at resultatet af den offentlige
deltagelse tages behørigt i betragtning ved den endelige afgørelse. Århus-
konventionen fastslår, at det bør tilstræbes at sikre, at offentlige myndigheder og
deres ansatte yder offentligheden assistance til og vejledning i at søge adgang til
oplysninger, at deltage i beslutningsprocesser og at klage eller søge
domstolsprøvelse på miljøområdet.
210
Det fremgår endvidere af artikel 19 i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks
Rettigheder, som Naalakkersuisut ønsker at gennemføre i Grønland, jf. ovenfor,
at stater skal konsultere og i god tro samarbejde med de berørte oprindelige folk
via deres egne repræsentative institutioner for at indhente deres frie,
forudgående og informerede samtykke inden vedtagelse og implementering af
lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, der eventuelt berører
dem.
Af artikel 32, stk. 2, i samme erklæring fremgår det, at staterne forud for god-
kendelse af ethvert projekt skal konsultere de berørte oprindelige folk via deres
egne repræsentative institutioner, der berører deres landområder eller
territorier og andre ressourcer, især i forbindelse med udvikling, anvendelse eller
udvinding af mineraler, vand eller andre ressourcer
.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Sikrer, at borgere og lokalsamfund inddrages i
beslutningsprocessen i forbindelse med meddelelse af koncession
i medfør af turismekoncessionsloven, navnlig ved at gøre det til
en betingelse, at berørte borgere og samfund høres forud for
meddelelse af tilladelse i henhold til loven.
Indgår i dialog med Danmark om, hvorvidt Århuskonventionen
bør sættes i kraft for Grønland.
72
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
NAT U R R E SSO U R C E R
6.5.2 EFFEKTIV KLAGEADGANG
BAGGRUND
Råstofloven og turismekoncessionsloven indeholder i modsætning til
storskalaloven ingen regler om klageadgang for berørte borgere og samfund.
Afgørelser der er truffet af en myndighed i henhold til storskalaloven kan
indbringes for Naalakkersuisut, af 1) den afgørelsen er rettet til, 2) enhver, der
har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, 3) lokale arbejdsgiver-
organisationer og arbejdstagerorganisationer og 4) grønlandske foreninger og
organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige
interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed, miljøbeskyttelse eller
menneskerettigheder.
211
Det anføres endvidere i storskalaloven, at tvister omkring de såkaldte treparts-
aftaler skal afgøres af Retten i Grønland som første instans.
212
Trepartsaftalerne
er aftaler mellem selvstyret, andre offentlige myndigheder og projektselskabet
om blandt andet betingelser for arbejde og leverancer i projektet, herunder om
uddannelse og videreuddannelse af grønlandsk arbejdskraft. Det fremgår
imidlertid ikke af loven, om områderne for miljø- og arbejdstagerforhold, som
ikke er direkte nævnt i trepartsaftaler, nyder samme domstolsadgang. Det må
antages, at der kan opstå menneskeretlige udfordringer på området for miljø- og
arbejdstagerforhold i forbindelse med eventuelle storskalaprojekter. Se nærmere
nedenfor om udenlandske arbejdstageres forhold. Der findes på nuværende
tidspunkt ikke et organ, der har til hovedformål at kontrollere og håndtere disse
udfordringer.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Af artikel 18 i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder fremgår det, at
oprindelige folk har ret til at deltage i beslutningstagning vedrørende forhold, der
kan påvirke deres rettigheder, via repræsentanter valgt af dem selv i
overensstemmelse med deres egne procedurer såvel som til at opretholde og
udvikle deres egne oprindelige beslutningstagende institutioner. Som nævnt
ovenfor ønsker Naalakkersuisut at gennemføre erklæringen i Grønland.
Af artikel 40 i samme erklæring fremgår det, at oprindelige folk har ret til adgang
til og hurtig afgørelse via retfærdige og rimelige procedurer i forbindelse med
løsning af konflikter og tvister med staterne eller andre parter såvel som adgang
til effektive retsmidler i forbindelse med alle former for krænkelse af deres
individuelle eller kollektive rettigheder. Videre fremgår det, at en sådan afgørelse
i behørigt omfang skal tage højde for de berørte oprindelige folks skikke,
traditioner, regler og juridiske systemer og internationale menneskerettigheder.
73
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0074.png
OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) har udarbejdet
en række retningslinjer for multinationale virksomheder. Retningslinjerne er en
række ikke-bindende anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd fra de
tilsluttede lande til multinationale virksomheder, der opererer i eller ud af de
pågældende lande. Danmark har tilsluttet sig retningslinjerne, hvilket medfører
en forpligtelse til at oprette såkaldte nationale kontaktpunkter, som skal arbejde
for at fremme og gennemføre retningslinjerne nationalt. Kontaktpunkterne skal
blandt andet udbrede kendskabet til retningslinjerne og behandle konkrete
klager over virksomheders brud på retningslinjerne.
Det er som udgangspunkt frivilligt for virksomheder, om de vil overholde
retningslinjerne, som ikke kan håndhæves. Dog kan nogle af de områder, der
dækkes af retningslinjerne, også være underlagt national lovgivning og
internationale forpligtelser. Retningslinjerne indeholder anbefalinger inden for
en række områder, herunder menneskerettigheder, miljø, arbejdstagerforhold
og antikorruption.
En virksomhed kan efter retningslinjerne deltage i klagesagsbehandlingen ved
kontaktpunkterne. I 2012 blev Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd oprettet. Institutionen er det danske OECD-kontaktpunkt for
OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Det anføres i § 13 i lov om
mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd,
213
at loven
ikke gælder for Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller delvist
kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Sikrer en effektiv klageadgang for alle berørte borgere og
lokalsamfund, der er særligt berørte af projekter omfattet af
råstofloven og turismekoncessionsloven.
Indgår i dialog med Danmark om, at Lov om mæglings- og
klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd sættes i kraft
for Grønland, og at det i den forbindelse overvejes, hvordan det
bedst sikres, at Grønlands viden og erfaring inddrages.
74
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
NAT U R R E SSO U R C E R
6.5.3
UDENLANDSKE ARBEJDST AGERES GEOGRAFISKE
BEVÆGELSESFRIHED I STORSKALAPROJEKTER
BAGGRUND
Det daværende Departement for Erhverv og Arbejdsmarked (nu Departement for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel) har oplyst, at Naalakkersuisut i en tilladelse
til anlæg af et storskalaprojekt vil fastsætte vilkår om, at udenlandske arbejds-
tagere skal arbejde og bo i bestemte områder, samt at de udenlandske
arbejdstagere generelt skal opholde sig alene i disse områder.
214
Naalakkersuisut
agter i trepartsaftalen med projektselskabet og den lokale kommune at fastsætte
nærmere vilkår om disse forhold og om andre forhold vedrørende de
udenlandske arbejdstageres ophold i Grønland.
215
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
På baggrund af udtalelsen fra det grønlandske Departement for Erhverv, Rå-
stoffer og Arbejdsmarked er det betænkeligt, at de udenlandske arbejds-tageres
ret til geografisk bevægelsesfrihed ikke er nærmere afdækket. Vilkår om at
opholde sig i bestemte områder vil efter omstændighederne kunne indebære
væsentlige begrænsninger i retten til at færdes frit og til frit at vælge sit opholds-
sted, som er beskyttet af såvel FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheder og den 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
216
En begrænsning af bevægelsesfriheden for udenlandske arbejdstagere, som
opholder sig retsmæssigt i Grønland, vil imidlertid ikke nødvendigvis være i strid
med retten til at færdes frit i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
For det første kan retten begrænses, hvis det er i overensstemmelse med loven,
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller
den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte
andres rettigheder og friheder (art. 2, stk. 3). For det andet kan retten inden for
særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et
demokratisk samfund tjener almenvellet (art. 2, stk. 4).
217
Også efter FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder gælder, at
rettigheden kan begrænses ved lov, hvis begrænsningerne er nødvendige for at
beskytte statens sikkerhed, den offentlige orden, den offentlige sundhed eller
sædelighed eller andres rettigheder og friheder.
Det følger af selvstyreloven, at det er selvstyrets opgave at sikre, at Grønlands
lovgivning og administrationen heraf ikke er i strid med de internationale
forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler.
218
I
75
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0076.png
storskalaloven er det i overensstemmelse hermed fremhævet, at ansættelses-
vilkår og arbejdsforhold for udenlandske arbejdstagere, der anvendes ved
udførelse af storskalaprojektets aktiviteter, ikke må være i strid med de for
Grønland gældende retsregler eller Grønlands internationale forpligtelser.
219
Vi anbefaler – med henblik på at sikre, at krænkelser af
menneskerettighederne undgås – at Naalakkersuisut:
Nærmere vurderer, hvordan eventuelle begrænsninger af
udenlandske arbejdstageres ret til at færdes frit i anlægsfasen af
et storskalaprojekt vil kunne fastsættes inden for de
menneskeretlige rammer.
76
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0077.png
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
KAPITEL 7
7 RETFÆRDIG RETTERGANG OG
FRIHEDSBERØVELSE
7.1 OVERBLIK
220
7.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG
Retten til retfærdig rettergang
er en grundlæggende rettighed i alle retsstater og
en klassisk menneskerettighed, som med nuanceforskelle går igen i alle centrale
menneskerettighedskonventioner om borgerlige og politiske rettigheder.
221
Rettigheden indebærer blandt andet, at alle er lige for loven og for domstolene,
både som parter i civile retssager og som mistænkte, sigtede eller tiltalte i
straffesager. Rettigheden indebærer desuden, at både civile retssager og
straffesager skal afgøres inden for rimelig frist ved offentlig rettergang for en
kompetent, uafhængig og upartisk domstol oprettet ved lov. Derudover gælder
en række mindstegarantier for personer, som sigtes eller tiltales i straffesager.
Den personlige frihed
sikrer den enkelte borgers integritet og ret til fri
udfoldelse uden risiko for, at staten foretager indgreb i borgernes forhold. Den
personlige frihed rummer blandt andet retten til selv at kunne vælge sit
opholdssted og at bevæge sig i normal kontakt med omverdenen.
Det enkelte individs frihed må imidlertid undergives visse begrænsninger for at
opretholde et samfund med lov og orden. Under frihedsberøvelse beskyttes den
personlige frihed ved, at der sættes grænser for frihedsberøvelsen, så den kun
sker under betryggende retsgarantier og ud fra en samfundsmæssig
nødvendighed. Samtidig sikres det, at frihedsberøvelsen i videst muligt omfang
ikke begrænser det enkelte individs øvrige rettigheder.
77
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0078.png
Dette kapitel behandler nogle af de udfordringer, der er i forhold til retten til
retfærdig rettergang og frihedsberøvelse i Grønland:
Sagsbehandlingstid ved domstolene
Juridiske kompetencer i retsvæsenet
Retssproget i Grønland
Forholdene i detentionerne
Forholdene i anstalterne
Forvaringsdømte
Se også kapitlet “Retssikkerhed i kommuner og selvstyre”, hvor vi behandler et
relateret tema om uigennemsigtighed i adgangen til lovgivning og retspraksis.
7.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
222
7.2.1 RETFÆRDIG RETTERGANG
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder udgør den politiske fælles
globale ramme for menneskerettighederne. Ifølge verdenserklæringen har
enhver ret til retfærdig og offentlig rettergang ved en uafhængig og upartisk
domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til den pågældendes
rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst strafferetlig
78
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
anklage rettet mod den pågældende. Det følger desuden af verdenserklæringen,
at enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for
uskyldig, indtil den pågældendes skyld er godtgjort i henhold til lov ved en
offentlig retshandling. Under sagen har den pågældende ret til et effektivt og
ligestillet forsvar.
223
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) indeholder en
mere detaljeret beskyttelse af retten til en retfærdig rettergang. ICCPR fastslår
princippet om lighed for domstolene samt retten til retfærdig og offentlig
prøvelse af sager for en kompetent, uafhængig og upartisk domstol oprettet ved
lov. ICCPR fastsætter også, at man i straffesager anses for uskyldig, indtil ens
skyld er bevist. Derudover indeholder ICCPR en række udtrykkeligt sikrede
straffeprocessuelle minimumsgarantier: retten til at blive underrettet om en
sigtelses indhold og årsag, retten til at få tid og lejlighed til at forsvare sig, retten
til forsvarerbistand, retten til vidneførsel, retten til tolkebistand samt retten til at
få pådømt sin sag uden unødigt ophold. ICCPR fastsætter også bestemmelser om
særlig hensyntagen til unge, ankeadgang i straffesager, erstatning for fejlagtig
domfældelse i straffesager og forbud mod at straffe en person for en
forbrydelse, som den pågældende allerede er domfældt eller frifundet for.
224
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) beskytter også retten til
retfærdig rettergang. Den centrale bestemmelse i konventionen er artikel 6, der i
vidt omfang svarer til ICCPR’s beskyttelse.
EMRK’s artikel 6 skal desuden ses i sammenhæng med blandt andet EMRK’s
artikel 5 om frihedsberøvelse, EMRK’s artikel 7 om forbud mod tilbagevirkende
straffelove, EMRK’s artikel 13 om adgang til effektive retsmidler samt EMRK’s
tillægsprotokol 7, artikel 2-4, om appeladgang i straffesager, erstatning for
urigtige domfældelser i straffesager og straffedommes retskraft.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har afsagt talrige domme
om EMRK’s artikel 6. Dommene bidrager til at fastlægge rækkevidden og
anvendelsen af EMRK’s artikel 6 og er med til at sikre rettigheder, der er
effektive og har praktisk betydning. Et helt centralt element i begrebet retfærdig
rettergang er efter EMD’s praksis princippet om, at parterne i en sag skal være
ligestillet under processen (”equality
of arms”).
Retten til retfærdig rettergang hænger nøje sammen med legalitetsprincippet,
som indebærer, at indgreb skal have hjemmel i lovgivningen. EMD har udtalt, at
der fra legalitetsprincippet udgår følgende to krav: For det første skal retsregler
være tilgængelige, det vil sige at lovgivning, bekendtgørelser, administrative
regler mv. skal udgives offentligt. For det andet skal retstilstanden på området
79
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
være forudsigelig, det vil sige at lovgivningen skal være formuleret så
tilstrækkeligt klart og præcist, at de berørte personer har mulighed for at
indrette sig efter den.
225
7.2.2 FRIHEDSBERØVELSE
Ifølge FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder har enhver ret til liv,
frihed og personlig sikkerhed. Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbage-
holdelse eller landsforvisning, og enhver har som udgangspunkt ret til at bevæge
sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser.
226
ICCPR indeholder en ganske detaljeret regulering af statsmagtens brug af
frihedsberøvelse, herunder behandlingen af ikke-domfældte og domfældte
personer samt unge mennesker. Det følger af ICCPR, at det vigtigste formål ved
behandlingen af fanger er fangernes forbedring og resocialisering. Konventionen
fastlår også det helt centrale og grundlæggende princip, at alle, der berøves
deres frihed, skal behandles humant og med respekt for menneskets naturlige
værdighed.
227
EMRK’s artikel 5 handler om retten til frihed og personlig sikkerhed. Artiklen
beskytter helt grundlæggende individet imod vilkårligt at blive frihedsberøvet af
staten eller dennes myndigheder. Den vedrører frihedsberøvelse inden og uden
for strafferetsplejen. En frihedsberøvelse skal have et retsgrundlag i de nationale
regler for at være lovlig og skal ske i overensstemmelse med den fremgangs-
måde, som fremgår af loven (de formelle regler om kompetence, tidsfrister med
videre).
Artikel 5 opregner de grunde, som kan berettige en frihedsberøvelse. Inden for
strafferetsplejen kan det vedrøre afsoning af fængselsstraf, anholdelse og
frihedsberøvelse ved mistanke om kriminalitet. Uden for strafferetsplejen kan
personer med psykisk sygdom eller alkohol- eller stofmisbrug frihedsberøves,
hvis der er hjemmel i national ret. Dette kan ske, uanset om det sker af hensyn til
den offentlige sikkerhed eller den pågældendes egen sikkerhed. Børn og unge
kan frihedsberøves ud fra en opdragelsesmæssig begrundelse, hvis det sker efter
en afgørelse i henhold til lov, for eksempel ved tvangsanbringelser.
Enhver, som frihedsberøves, har ret til at få prøvet lovligheden af
frihedsberøvelsen ved en domstol. Det gælder også personer, som er
administrativt frihedsberøvet. Personer, som er blevet frihedsberøvet i
forbindelse med efterforskning af en forbrydelse, er omfattet af en særligt
skærpet domstolsgaranti. Frihedsberøvelsen skal ”ufortøvet” efterprøves af en
dommer, og straffesagen skal pådømmes inden for en rimelig frist. Hvis disse
80
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
betingelser ikke er overholdt, skal personen løslades. En person, som har været
frihedsberøvet i strid med EMRK’s artikel 5, har ret til erstatning.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har generelt lagt vægt på,
at den enkelte stats retsregler skal være tilgængelige, klare og præcise, og at
retstilstanden skal være forudsigelig. Herudover skal frihedsberøvelsen være
nødvendig og proportional og kan kun retfærdiggøres, hvis mindre
foranstaltninger har været overvejet og er fundet utilstrækkelige, ligesom
frihedsberøvelsen skal kunne indbringes for domstolene med passende
mellemrum.
FN’s Konvention mod Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf (FN’s Torturkonvention) og EMRK
indeholder en beskyttelse imod tortur eller anden umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf. Begge konventioner kan få betydning ved
vurderingen af frihedsberøvelser og den måde, frihedsberøvelsen effektureres
på.
FN’s Komité mod Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende
Behandling eller Straf (FN’s Torturkomité) overvåger staternes gennemførelse af
FN’s Torturkonvention.
Europarådet har vedtaget Den Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur
og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (Europarådets
Torturkonvention). Som i FN er der også under Europarådet etableret en komité,
Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf (Europarådets Torturkomité).
Komiteerne overvåger, hvordan frihedsberøvelse praktiseres i forhold til
gældende menneskeretlige principper og standarder. Europarådets Torturkomité
foretager med jævne mellemrum grundige inspektioner i fængsler, arresthuse
med videre i Europarådets medlemslande og har fri adgang til disse institutioner.
FN’s og Europarådets torturkomiteer er først og fremmest forebyggende
mekanismer, som kan komme med kritik og forslag til forbedringer. EMD lægger i
sine vurderinger vægt på, om kommitteerne har været på besøg, samt om staten
har rettet eventuelle kritiske forhold.
7.3 DEN NATIONALE RAMME
7.3.1 RETFÆRDIG RETTERGANG
Grundloven indeholder en række bestemmelser af betydning for rettigheden til
retfærdig rettergang. For det første fastlægger grundloven, at domstolene er
uafhængige af regeringen og Folketinget.
228
Herudover følger det af grundloven,
81
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
at retssager i videst muligt omfang skal gennemføres mundtligt og offentligt,
ligesom der skal medvirke lægdommere i visse straffesager.
229
Helt grundlæggende indeholder grundloven – suppleret af selvstyreloven –
230
det
centrale retsstatsprincip, at statsmagten skal være opdelt mellem flere
statsorganer.
Det betyder for Grønland, at hver af statsmagterne har sine afgrænsede
beføjelser, og at ingen af dem har alle beføjelser alene.
231
Den lovgivende magt
er hos Inatsisartut og med hensyn til ikke-overtagne sagsområder hos Folketinget
og den danske regering. Den udøvende magt er hos Naalakkersuisut og med
hensyn til ikke-overtagne sagsområder hos den danske regering. Den dømmende
magt er hos domstolene. Grønlands Domstole er administrativt en del af
Danmarks Domstole.
Den retlige ramme for retfærdig rettergang i Grønland finder man i den
grønlandske retsplejelov.
232
Blandt andet som følge af Grønlands enorme udstrækning og lille befolkning
bygger den grønlandske retsplejelov på et lægmandsprincip. De grønlandske
domstole er derfor indrettet sådan, at dommere ved de lokale retter (kreds-
retterne) er lægmænd med en to-årig kredsdommeruddannelse.
233
Ved Retten i
Grønland og Grønlands Landsret er dommerne jurister.
7.3.2 FRIHEDSBERØVELSE
Grundloven beskytter den personlige frihed og fastslår blandt andet, at
frihedsberøvelse kun kan ske med hjemmel i lov. Enhver, der anholdes, skal
stilles for en dommer inden 24 timer, og dommerens afgørelse kan indbringes for
en højere ret. Grundloven bestemmer også, at en frihedsberøvelse, der ikke er
besluttet af den dømmende myndighed, skal forelægges de almindelige
domstole eller en anden dømmende myndighed.
234
Betingelserne for frihedsberøvelse fremgår af den særlige lovgivning, som
regulerer området. Dette betyder, at den grønlandske retsplejelov fastlægger de
nærmere regler for anholdelse og tilbageholdelse. De nærmere betingelser for
anbringelse findes i den grønlandske kriminallov
235
og i en række
bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.
236
Det er et gennemgående krav, at frihedsberøvelsen skal være proportional og
nødvendig. Alternativer til indgrebet skal desuden løbende vurderes af
myndighederne, der står for frihedsberøvelsen. Desuden skal betingelserne for
82
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
fortsat at opretholde frihedsberøvelsen løbende kunne efterprøves af en
domstol.
Den grønlandske kriminallov bygger på det såkaldte gerningsmandsprincip, hvor
det er personens resocialisering frem for forbrydelsen i sig selv, der står i
centrum. Dog har de grønlandske domstole historisk set i stigende grad taget
hensyn til gerningens karakter, således at principper om lighed og
forudsigelighed i fastsættelsen af foranstaltninger også blev afspejlet.
237
Valg og
udmåling af foranstaltning skal derfor ske under hensyntagen til både lov-
overtrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke den
pågældende handling, og til gerningsmandens personlige forhold.
238
Sanktionerne spænder fra advarsler og bøder til anbringelse i anstalt eller
forvaring, hvor sidstnævnte er den mest indgribende sanktion.
239
Antallet af indsatte i Grønland er væsentligt højere end i de øvrige nordiske
lande. Antallet af indsatte i Grønland er i 2016 208 pr. 100.000 indbyggere. Det
tilsvarende tal for Danmark er 61.
240
Hertil kommer den gruppe af grønlændere,
der afsoner deres forvaringsdomme i Herstedvester Fængsel (tidligere Anstalten
ved Herstedvester) i Danmark.
7.4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
De senere år er der sket en del på området for retfærdig rettergang og
frihedsberøvelse:
I 2012 blev Grønlands 18 retskredse slået sammen til 4 efter anbefaling fra
Rådet for Grønlands Retvæsen. Dette skete af hensyn til blandt andet
rekruttering og fastholdelse af kredsdommere og for at sikre, at
kredsdommerne i højere grad kunne udveksle erfaringer og få gavn af
administrative stortdriftsfordele.
241
Lange sagsbehandlingstider og ophobning af sager hos kredsretterne førte i
2013-2014 til en ekstra bevilling på 20 mio. kr til domstolene for at oprette
en task force af danske domstolsjurister, som over tre år kunne rejse til
Grønland og behandle de verserende sager.
242
Hvor det samlede antal
verserende sager hos kredsretterne var ca. 8.000 i juli 2013, var det således
ca. 2.400 i maj 2016.
243
Som led i erkendelsen af at der skulle ske ændringer i kredsretternes
sagsmængde, blev den grønlandske retsplejelov ændret i 2014, således at
behandlingen af civile sager, som ofte kan have komplekse juridiske
problemstillinger, blev overført fra kredsretterne til Retten i Grønland.
244
83
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
En væsentlig ændring i den ny retsplejelov, der trådte i kraft i 2010, er, at
kredsdommere ansættes på fuld tid og skal gennemgå en særlig
kredsdommeruddannelse. Kravene til uddannelsens indhold blev fastlagt i
2014.
245
Rekruttering og fastholdelse af et tilstrækkeligt antal velkvalificerede
kredsdommerkandidater er dog fortsat en udfordring.
246
Justitsministeren forventer i efteråret 2016 at udstede en bekendtgørelse om
forsvareruddannelsen og efteruddannelsen af grønlandske forsvarere, der
altovervejende er lægfolk. Justitsministeren har i den forbindelse meddelt, at
stillingen som landsforsvarer vil blive slået op efter udstedelsen af
bekendtgørelsen.
247
Det længe ventede landsforsvarerembede forventes at
styrke kompetencerne hos forsvarerne.
I 2018 forventer Kriminalforsorgen, at den ny anstalt i Nuuk åbner. Anstalten,
som har været undervejs i flere år, skal blandt andet have plads til
domfældte, der skal afsone i lukket anstalt.
248
Dette vil føre til, at domfældte
ikke længere behøver at afsone i Herstedvester Fængsel i Danmark, fordi
Grønland får kapacitet til at huse alle typer indsatte. Til gengæld kan der
samtidig opstå nye problemstillinger, blandt andet i forhold til om de
indsatte, som har behov, kan få tilstrækkelig psykiatrisk behandling.
249
7.5 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
7.5.1 FORTSAT FOKUS PÅ SAG SBEHANDLINGSTIDERNE VED
DOMSTOLENE
BAGGRUND
I november 2013 besluttede regeringen på anbefaling fra Rådet for Grønlands
Retsvæsen at afsætte 20 mio. kr. over tre år til blandt andet oprettelsen af en
task force, der skulle nedbringe en ophobet mængde af civile sager og kriminal-
sager ved kredsretterne i Grønland.
250
Samtidig blev det fastsat i den
grønlandske retsplejelov, at danske domstolsjurister kan beskikkes som
midlertidige kredsdommere ved kredsretterne i Grønland.
Ændringen af retsplejeloven i 2014 medførte blandt andet, at en række sags-
typer, der tidligere hørte under kredsretterne (hvor sagerne behandles af
lægdommere), blev overført til Retten i Grønland (hvor sagerne behandles af
juridiske dommere). Det drejer sig blandt andet om civile retssager, sager om
prøvelse af administrativ frihedsberøvelse, sager om adoption uden samtykke,
sager om forbud, arrest mv.
251
Dermed skal kredsretterne først og fremmest behandle kriminalsager,
familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager i 1. instans. I
84
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
bemærkningerne til ændringsforslaget anføres det blandt andet, at ordningen vil
være med til at sikre, at de forskellige sagstyper behandles med den fornødne
faglige kvalitet inden for rimelige sagsbehandlingstider.
252
Personer med en juridisk bacheloreksamen kan efter en konkret vurdering
udnævnes til kredsdommere og fritages for kredsdommeruddannelsen. Det er i
den forbindelse et krav, at de pågældende har kendskab til lokale forhold i
retskredsen.
253
Domstolsstyrelsen har i 2015 oplyst, at sagsbehandlingstiderne for behandlingen
af civile sager er nedadgående, og at den igangværende bunkebekæmpelsesplan
forløber planmæssigt og forventes færdig i 2016.
254
I Grønlands Landsret er der imidlertid et tilsvarende problem med sags-
behandlingstiderne. I 2015 har landsretten kunne konstatere en stigning i
antallet af sager. I et brev fra januar 2016 informerede landsdommeren i
Grønland landsrettens brugere om, at landsretten er ”nået et punkt, hvor sags-
behandlingstiden for visse sagstyper er blevet for lang”. Landsdommeren
anførte, at kriminalsager vil blive prioriteret højest, efterfulgt af forældre-
myndigheds- og samværssager, offererstatningssager og til sidst de civile sager.
Af brevet fremgår, at man frem til medio februar 2016 forventede at have
færdiggjort og ekspederet den verserende bunke af kriminalsager, der havde
været behandlet. Inden for samme periode forventede man også at kunne
beramme ventende kriminalsager. I sit brev henstillede landsdommeren til, at
eventuelle forespørgsler til verserende sager skulle afvente udgangen af marts
måned.
255
Brevet vidner om, at der er betydelige vanskeligheder ved at nå
sagerne inden for en rimelig frist ved Grønlands Landsret.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Det følger af ICCPR’s artikel 14, stk. 3, litra c, at enhver, som står anklaget for et
strafbart forhold, har ret til at få sin sag pådømt uden unødigt ophold.
Retten til at få sin sag behandlet inden for en rimelig frist er endvidere beskyttet i
EMRK’s artikel 6. Bestemmelsen hænger nøje sammen med artikel 13 om kravet
om effektive retsmidler.
Det følger af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at
bestemmelsen har til formål at sikre retssystemets effektivitet og
troværdighed.
256
Det er en konkret vurdering, om en afgørelse er blevet truffet
inden for rimelig tid. I vurderingen indgår blandt andet sagens kompleksitet,
partens adfærd og myndighedernes adfærd.
257
85
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0086.png
Hvis en national fristregel ikke er overholdt, betyder det ikke nødvendigvis, at
der er sket en krænkelse af EMRK’s artikel 6. Vurderingen af dette skal foretages
særskilt.
258
I sager, der har stor og indgribende betydning for parten, har parten
krav på en hurtig sagsbehandling. Selvom kompleksitet kan trække i en anden
retning, vil sagens komleksitet ikke i sig selv retfærdiggøre meget lange sags-
behandlingstider. Hertil kommer, at perioder med inaktivitet oftest ikke vil kunne
retfærdiggøres.
259
En tung sagsbyrde ved domstolene kombineret med ressourceproblemer
retfærdiggør som udgangspunkt heller ikke en lang sagsbehandlingstid. Det er et
krav, at retssystemet er indrettet sådan, at konventionens rettigheder kan
efterleves. Staten skal derfor hurtigt tage de nødvendige skridt for at nedbringe
sagsbunkerne, idet staten ellers kan ifalde ansvar.
260
På den baggrund er det væsentligt at sørge for at rekruttere velkvalificerede
kredsdommerkandidater, så Grønlands Domstole på længere sigt ikke har brug
for bunkebekæmpelse.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at:
Domstolsstyrelsen i samarbejde med Retten i Grønland sikrer, at
der er tilstrækkelig kapacitet ved kredsretterne til, at der ikke på
ny opstår store mængder af ubehandlede sager ved
kredsretterne.
Domstolsstyrelsen i samarbejde med Grønlands Landsret sikrer,
at der er tilstrækkelig kapacitet ved Grønlands Landsret til at
behandle sagerne inden for rimelig tid.
7.5.2 JURIDISKE KOMPETEN CE R HOS FORSVARERN E
BAGGRUND
Man kan i tilknytning til temaet ovenfor om at sikre fortsat fokus på
sagsbehandlingstiden ved retterne stille spørgsmålet, om tiden er ved at løbe fra
en ordning med lægfolk som forsvarere i kriminalsager.
Retssystemet er bygget op omkring, at forsvarere i kriminalsager (og
rettergangsfuldmægtige i civile sager) i vidt omfang er lægpersoner, det vil sige
personer uden en juridisk eksamen. Dette skyldes blandt andet, at der er meget
86
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
begrænset adgang til professionel, juridisk bistand i de enkelte byer. Enhver
uberygtet og myndig person, som er fyldt 18 år, kan beskikkes som forsvarer af
dommeren ved Retten i Grønland.
261
Ordningen med lægfolk som forsvarere har været udsat for kritik. Kritikken har
lydt på, at brugen af lægmænd som besiddere er retssikkerhedsmæssigt
uforsvarligt i et moderne samfund og i strid med EMRK’s krav om et effektivt
forsvar i artikel 6.
262
I medfør af § 70 i den grønlandske retsplejelov kan justititsministeren udpege en
offentlig eller privat landsforsvarer til at varetage opgaverne med uddannelse og
rådgivning af forsvarere i Grønland. Landsforsvarerembedet er en måde at styrke
retssikkerheden på og vil kunne føre til, at forsvaret blive bragt op på et fagligt
niveau svarende til anklagemyndigheden i Grønland. Dette vil i højere grad sikre,
at der er ’equality of arms’. Justitisministeriet har oplyst, at en stilling som
landsforsvarer forventes opslået i efteråret 2016.
263
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Retten til forsvar følger af ICCPR’s artikel 14, stk. 3, litra d.
EMRK’s artikel 6 stiller blandt andet krav til domstolene og til forsvaret, der
begge skal være effektive. Artikel 6 stiller krav til domstolenes kompetencer og
krav om, at begrundelser skal være juridisk holdbare.
264
For at sikre den enkelte
en effektiv og retfærdig domstolsprøvelse er det nødvendigt, at domstolene har
de fornødne kompetencer og ressourcer.
Enhver har ret til et forsvar, enten ved at forsvare sig personligt eller ved bistand
af en forsvarer i medfør af blandt andet EMRK’s artikel 6, stk. 3, litra c.
Rettigheden indebærer, at den enkelte skal have tid og lejlighed til at forberede
et forsvar (litra b).
Artikel 6 indebærer et krav om ligestilling mellem sagens parter (equality of
arms). Dette medfører, at en part i sin mulighed for fremlæggelse af sagen ikke
må stilles dårligere end modparten.
265
Ved vurderingen er det afgørende,
hvordan parterne reelt er stillet og ikke, hvordan de formelle regler er udformet.
Kravet om, at tiltalte har ret til effektiv bistand af en forsvarer, medfører, at
staten i visse tilfælde kan ifalde ansvar, hvis forsvaret ikke kan anses for
tilstrækkeligt effektivt.
266
Staten kan fastsætte de nærmere regler for, hvem der kan beskikkes som
forsvarer, men såvel kravet om adgangen til forsvar og kravet om ’equality of
87
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0088.png
arms’ må inddrages ved vurderingen af om en lægmandsordning lever op til
menneskerettighederne.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at:
Justitsministeriet efter offentligt opslag forventet i 2016 snarest
muligt udpeger en landsforsvarer med henblik på at sikre
uddannelse og efteruddannelse af forsvarere.
Justitsministeriet anmoder Rådet for Grønlands Retsvæsen om at
overveje inden for de næste to-tre år, hvorvidt behandlingen af
kriminalsager ved de grønlandske domstole i lyset af
samfundsudviklingen fortsat bør foregå ved brug af lægfolk i
stillinger som forsvarere.
7.5.3 RETSSPROGET I GRØNLA ND
BAGGRUND
Det grønlandske sprog er i medfør af selvstyrelovens § 20 Grønlands officielle
sprog. Det grønlandske sprog består af tre hoveddialekter. Det er de dialekter,
der tales i Avanersuaq, Tunu og Kitaa (Nord-, Øst- og Vestgrønland).
267
Det danske sprog er imidlertid, sammen med grønlandsk, retssproget efter den
grønlandske retsplejelovs § 95. Det er retten, der afgør, om en retssag skal
foregå på grønlandsk eller dansk. Hvis ikke alle rettens medlemmer og sagens
parter forstår det anvendte sprog, skal en tolk oversætte. I den forbindelse er det
vigtigt at være opmærksom på de forskellige grønlandske dialekter, da der er
stor forskel på disse.
I forbindelse med reformen af det grønlandske retsvæsen i 2008 blev det
fremhævet, at flere af de retslige dokumenter skulle oversættes til grønlandsk,
268
men det blev ikke nævnt, hvilke dokumenter der var tale om, og hvilken
myndighed der ville være ansvarlig for oversættelsen. Som retstilstanden er i
dag, er det primære sprog ved myndighederne, herunder anklagemyndigheden,
dansk, og alle sagens bilag findes primært på dansk.
88
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
I 2009 fastslog Højesteret i en kendelse, at grønlændere med grønlandsk som
modersmål ikke har krav på en skriftlig oversættelse af det anklageskrift, de er
tiltalt efter, hvis det må antages, at de forstår den tiltale, der er rejst imod
dem.
269
Den grønlandske retsplejelov garanterer, at retsakter skal udarbejdes på et
sprog, som tiltalte forstår, men den garanterer ikke, at retsakter udarbejdes på
grønlandsk, som er modersmål for de fleste indbyggere i Grønland. Dette
medfører udfordringer i forhold til den enkeltes adgang til at sætte sig ind i sin
retsstilling.
Naalakkersuisut har i januar 2016 oplyst, at Rådet for Grønlands Retsvæsen har
besluttet at nedsætte en retssprogsarbejdsgruppe. Desuden er Naalakkersuisut i
dialog med Grønlands Sprognævn om at foretage en ensretning af juridiske
begreber på grønlandsk og dansk.
270
Dette er meget positivt.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
EMRK’s artikel 6, stk. 3, litra a, fastslår, at en tiltalt i en kriminalsag skal
præsenteres for tiltalen snarest og udførligt, og på et sprog han eller hun forstår.
EMD har i en afgørelse statueret krænkelse af artikel 6, idet tiltalte ikke forstod
det sprog, som anklageskriftet var skrevet på.
271
Af artikel 6, stk. 1, litra e, følger det, at enhver, der er anklaget for en forbrydelse
har ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der
anvendes i retten.
Formålet med bestemmelserne er, at den anklagede skal være i stand til at
varetage sine interesser på forsvarlig vis. Det ligger i kravet om offentlig
rettergang, at der som udgangspunkt skal ske en mundtlig forhandling i mindst
en retsinstans.
272
En tiltalt skal desuden kunne gøre sig bekendt med beviserne
under domsforhandlingen.
273
En potentiel sproglig barriere øger risikoen for, at
disse principper ikke bliver fulgt i det fornødne omfang.
I medfør af EMRK’s artikel 14 skal rettighederne anerkendt i konventionen sikres
uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden
overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et andet mindretal,
formueforhold, fødsel eller andet forhold. Det følger heraf, at rettighederne i
artikel 6 skal iagttages på en måde, der ikke diskriminerer en tiltalt, der ikke har
tilstrækkelig kendskab til det danske sprog til at kunne varetage sine rettigheder
forsvarligt.
89
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0090.png
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at:
Anklagemyndigheden (Politimesteren i Grønland og
Rigsadvokaten) i samarbejde med Retten i Grønland og
kredsretterne i videst muligt omfang gør processkrifter og beviser
tilgængelige på grønlandsk.
Rådet for Grønlands Retsvæsen i samarbejde med
Naalakkersuisut og Grønlands Sprognævn fremskynder arbejdet
for at sikre en ensartet forståelse og anvendelse af centrale
juridiske begreber.
7.5.4 FORHOLDENE I DETEN TI ONERNE
BAGGRUND
I 2013 foretog Folketingets Ombudsmand undersøgelser i 5 detentioner i
Grønland og rejste kritik af forholdene.
274
Ombudsmanden besøgte blandt andet
en detention uden fast bemanding, hvor detentionsanbragte ikke havde
mulighed for at tilkalde personale, ikke blev tilbudt mad og drikke, og ikke havde
mulighed for toiletbesøg, medmindre den lokale politimyndighed var til stede.
Alle detentionsanbragte blev desuden visiteret til trusser, uanset om der konkret
var grund til det. Disse forhold gav blandt andet Ombudsmanden anledning til at
rejse kritiske spørgsmål over for blandt andre Justitsministeriet.
Myndighedernes svar til Folketingets Ombudsmand er ikke offentliggjort på
Ombudsmandens hjemmeside, ligesom det ikke er offentliggjort, hvad
Ombudsmanden har foretaget sig yderligere i sagen.
I et brev til Ombudsmanden har Politimesteren i Grønland som svar på kritikken
oplyst, at det nu er blevet sikret, at kommunefogederne i bygderne er klar over,
at der udover vand skal tilbydes mad til detentionsanbragte. Politimesteren har
desuden oplyst, at kommunefogederne i sjældne tilfælde må forlade en
detention for at løse en anden hastende politimæssig opgave. Samtidig er det
blevet bekræftet af politimesteren, at detentionsanbragte i disse tilfælde ikke
90
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
kan gå på toilettet. Politimesteren har understreget, at dette sker i tilfælde, hvor
der ikke er andre personer i bygden, som opgaven kan overdrages til.
Politimesteren understreger, at det alene er i nødretsligende situationer, at den
frihedsberøvede forlades, hvor ulempen og risikoen ved at forlade den
frihedsberøvede klart opvejes af formålet med udrykningen til en anden
uopsættelig opgave. Sådanne situationer opstår ifølge politimesteren sjældent,
og fraværet er oftest kortvarigt.
275
Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf (Europarådets Toturkomité) besøgte
Grønland i september 2012 og var under sit ophold blandt andet på besøg i
anstalten og detentionen i Nuuk. Komitteen kom med en række anbefalinger til
de danske myndigheder i forhold til forhindring af magtmisbrug og anbefalinger
omkring de fysiske forhold i blandt andet detentionen og anstalten i Nuuk.
276
I sin rapport opfordrede Europarådets Toturkomité blandt andet de danske
myndigheder til at forbedre den juridiske bistand for folk, der sad i detentionen.
Komitéen anførte, at myndighederne særligt burde fokusere på kvaliteten og
uafhængigheden af den juridiske bistand til de frihedsberøvede. I sin besvarelse
beskrev Danmark de gældende regler i retsplejeloven for Grønland og henviste til
en vejledning for tiltalte personer.
277
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
I blandt andet EMRK’s artikel 3 og FN’s Torturkonventions artikel 2 er der et
forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Der har udviklet sig en særlig domstolspraksis hos EMD om artikel 3’s anvendelse
på forholdene i politidetentioner. Det følger af praksis, at mangelfulde forhold
under en frihedsberøvelse kan føre til krænkelse af artikel 3. Det kan have
betydning for vurderingen, om frihedsberøvelsen under de mangelfulde forhold
har været kortvarig, men EMD har fastslået, at varigheden i sig selv ikke er af
afgørende betydning.
278
Manglende adgang til mad, drikke og toiletbesøg kan
også under kortvarige frihedsberøvelser medføre krænkelse.
279
Staten har en
forpligtelse til at sikre, at forholdene i fængslerne mv. er indrettet på en måde,
der varetager rettighederne.
280
Det har betydning for EMD’s vurdering, om forholdet tidligere er blevet kritiseret
af en menneskerettighedskomité, uden at staten har udbedret forholdet.
Ligeledes bliver Europarådets anbefalinger om fængselsforhold inddraget i
vurderingen af, om der foreligger krænkelse.
281
91
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0092.png
Rettigheden indebærer, at frihedsberøvelsen skal ske under forhold, der
respekterer den enkeltes værdighed.
282
Efter omstændighederne kan uberettiget magtanvendelse, herunder
kropsvisitering tillige være i strid med retten til privatliv efter EMRK’s artikel 8.
283
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at:
Justitsministeriet og Politimesteren i Grønland udarbejder
retningslinjer for og sikrer efteruddannelse af de personer, som
varetager ansvaret for frihedsberøvede personer.
7.5.5 FORHOLDENE I ANSTA LT ERNE
BAGGRUND
Kriminalforsorgen har seks anstalter i følgende byer: Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut,
Nuuk, Tasiilaq og Qaqortoq. Alle anstalter har officielt status som åbne anstalter,
når der bortses fra et lukket afsnit i anstalten i Nuuk. Dette hænger sammen med
kriminallovens udgangspunkt om, at det er gerningsmandens resocialisering og
ikke forbrydelsen, der er i centrum. Et ophold i anstalterne skal ifølge Kriminal-
forsorgen i Grønland ske således, at domfældte afskæres mindst muligt fra at
deltage i samfundslivet.
284
Det er imidlertid i lyset af det efterstræbte formål et gennemgående problem i
Grønland, at de åbne ansalter har fængselslignende forhold. Anstalterne har
gradvist etableret fysisk sikring i form af låste døre, sikrede vinduer, pigtråd med
videre, ligesom der er begrænsede muligheder for udgang og behandlings- eller
uddannelsestilbud.
285
Anstalterne er indrettet til domfældte, som i medfør af kriminalloven har fået
dom til at afsone i en anstalt. I 2009 begyndte man at overføre tilbageholdte fra
detentionerne til anstalterne.
286
Tilbageholdte personer er ikke blevet dømt for
en lovovertrædelse, men er sigtede for mistanke om lovovertrædelse.
287
Domfældte og tilbageholdte opholder sig dermed i samme anstalter, selv om
deres frihedsberøvelse er underlagt vidt forskellige forhold. For eksempel kan
domfældte få udgang og finde beskæftigelse. Tilbageholdte må derimod som
udgangspunkt ikke få udgang og er underlagt et nøjere opsyn fra
myndighederne.
288
En ny anstalt i Nuuk med lukkede pladser forventes at blive
92
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
taget i brug i 2018.
289
Se nærmere om dette nedenfor under afsnittet om
forvaringsdømte.
Det forhold, at de åbne anstalter ikke med rette kan anses for åbne, fører til en
retssikkerhedsmæssigt betænkelig situation for de domfældte, der ifølge loven
skal afsone i en åben anstalt.
En anden problemstilling handler om unge lovovertrædere under 18 år, som skal
afsone i anstalt. Det vil næsten udelukkende være for meget alvorlig kriminalitet,
for eksempel drab. Kriminallovens udgangspunkt er, at unge under 18 år
hovedsageligt idømmes advarsel eller bøde, idet strengere foranstaltninger kun
må idømmes, hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet.
290
Er anbringelse
nødvendig, vil udgangspunktet være at placere den unge i en institution uden for
Kriminalforsorgen.
291
I 2014 åbnede Naalakkersuisut i Sisimiut en sikret,
socialpædagogisk institution for unge dømte 15-17-årige.
292
Institutionen,
Isikkivik, har otte pladser, heraf halvdelen som åbne pladser.
I de tilfælde, hvor unge begår så alvorlig kriminalitet, at de dømmes til
anbringelse i anstalt, vil de efter omstændighederne skulle afsone sammen med
voksne.
Det er vigtigt for resocialiseringen af de unge, at de er omgivet af kompetent
personale, som kan varetage unges særlige behov for støtte. Lige så vigtigt er
det, at de handlingsplaner, der lægges for de unge, er forankret hos veluddannet
personale, som koordinerer indsatsen mellem alle involverede myndigheder. Det
vil i praksis særligt være Kriminalforsorgen og kommunerne. Det er således
nødvendigt for at sikre et fornuftigt forløb for de unge under afsoning og frem
mod løsladelse, at der sker løbende koordinering mellem anbringelsesstedet og
den kommune, som har et ansvar for den unge både under afsoningen og efter
løsladelse. Et tilsvarende behov for særlig opmærksomhed og koordination kan
gøre sig gældende over for særligt udsatte personer over 18 år.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Det følger af EMRK’s artikel 5, at enhver har ret til frihed og ikke må berøves sin
frihed, undtagen i de tilfælde, der er opregnet i artikel 5, og i overensstemmelse
med en ved lov foreskrevet fremgangsmåde. Dette indebærer, at friheds-
berøvelsen skal være lovlig og ske på en måde, der har lovhjemmel. Kravet om
lovlighed og lovhjemmel hænger nøje sammen med retsstatsprincippet udtrykt
blandt andet i præamblen til EMRK. I tilfælde af frihedsberøvelse er individets
retssikkerhed (i form af tydelig hjemmel og forudsigelighed i retsanvendelsen) af
øget vigtighed.
293
93
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0094.png
Selvom bestemmelsen som udgangspunkt ikke omfatter forholdene, som
frihedsberøvelsen sker under (dette kan i stedet være omfattet af artikel 3), vil
en fremgangsmåde, hvor domfældte afsoner under forhold, der væsentligt
adskiller sig fra det, der har været tiltænkt og været hjemmel til at idømme
domfældte, kunne omfattes af bestemmelsen.
294
Det følger af ICCPR’s artikel 10 (3) og FN’s Børnekonventions artikel 37 (c), at
unge afsonere under 18 år som udgangspunkt skal holdes adskilt fra voksne
afsonere. Ligeledes kan det efter omstændighederne være en krænkelse af
forbudet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i
EMRK’s artikel 3, hvis børn afsoner sammen med voksne.
295
FN’s Børnekonventions artikel 37 (c) fastslår også, at frihedsberøvede børn skal
behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og
på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at:
Justitsministeriet tager initiativ til at sikre, at forholdene i
anstalterne udbedres, således at de for domfældte er i
overensstemmelse med udgangspunktet om afsoning i åben
anstalt.
Kriminalforsorgen i Grønland, hovedkontoret, koordinerer den
socialfaglige indsats over for indsatte under 18 år og andre særligt
udsatte i anstalterne mellem anstalterne indbyrdes og mellem
anstalter og kommuner.
7.5.6 FORVARINGSDØMTE
BAGGRUND
Forvaring er den mest indgribende sanktion i Grønland. Forvaring indebærer, at
den indsatte som udgangspunkt ikke har nogen udgang, og forvaringen idømmes
på ubestemt tid. Forvaring skal normalt fuldbyrdes i en særlig forvaring-
safdeling.
296
En dom til forvaring i medfør af den grønlandske kriminallov afsones i en af de
seks anstaler i Grønland, medmindre den domfældte findes uegnet til
anbringelse i en grønlandsk anstalt, eller hvis der ikke er tilstrækkelig sikkerhed
94
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T FÆ R D I G R E T T E R G A N G O G FR I H E D SB E R Ø V E L SE
ved anstalten i Grønland. I så fald afsones dommen i Herstedvester Fængsel i
Danmark.
297
De grønlandske anstalter er dårligt rustet til at huse personer, der afsoner en
forvaringsdom, da der for eksempel ikke er de fornødne beskæftigelses- og
behandlingstilbud.
298
Placeringen af de forvaringsdømte grønlændere i Herstedvester Fængsel er
blevet kritiseret adskillige gange i pressen og af den Europarådets Torturkomité i
de senere år.
299
Hovedkritikpunktet har været, at placeringen af de dømte så
langt væk fra deres familie og kultur potentielt kan være i strid med EMRK’s
artikel 8 om retten til familieliv.
Undersøgelser har vist, at de forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel har et
afsavn til Grønland, men også samtidig er tynget af en følelse af at være
udstødt.
300
Mentalundersøgelser af de domfældte, der skal vurdere, om den pågældende er
uegnet til forvaring i Grønland, foretages oftest af danske psykiatre/psykologer.
Det er i disse situationer vigtigt, at der er klare regler om myndighedernes
håndtering af eventuelle sproglige eller kulturelle forhold ved vurderingen af, om
der er tale om personer med psykiske afvigelser og dermed personer, der skal
afsone i Herstedvester Fængsel.
En ny anstalt i Nuuk skal imødekomme dette kritikpunkt. I 2012 blev det planlagt
at opføre anstalten i Nuuk i forlængelse af den nye kriminallov for Grønland, der
trådte i kraft den 1. januar 2010. Anstalten er nødvendig, da kriminalloven
forudsætter faciliteter, som kun i begrænset omfang er til stede i den nuværende
anstalt i Nuuk. Kriminalloven forudsætter blandt andet, at der etableres lukkede
anstaltpladser samt en lukket forvaringsafdeling til de forvaringsdømte, der hidtil
har været placeret i Herstedvester Fængsel og en lukket disciplinærafdeling.
Herudover skal der etableres lukkede pladser til de tilbageholdte, der ikke kan
placeres i åbne afdelinger.
301
Den nye anstalt i Nuuk forventes at blive taget i brug i 2018 og vil have en samlet
kapacitet på i alt 76 pladser.
302
Justitsministeren har udtalt, at de grønlandske
afsonere i Herstedvester Fængsel vil have mulighed for selv at bestemme, om de
vil blive i Danmark eller vil til den lukkede anstalt i Nuuk, når den står klar.
303
Udfordringer for den nye anstalt kan også vise sig: Det kan blive vanskeligt at
sikre lige så hyppig psykiatrisk behandling for de indsatte, som nogle af dem har
modtaget i Herstedvester Fængsel.
304
Derudover er det vigtigt at holde for øje, at
Nuuk stadig er langt hjemmefra og et meget anderledes sted, hvis man er fra for
eksempel Østgrønland. Det må derfor forventes, at der også i den ny anstalt vil
95
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0096.png
være sproglige og kulturelle forskelle, som kræver opmærksomhed. Den tidligere
direktør ved Kriminalforsorgen i Grønland har i januar 2016 oplyst, at det
overvejes at lave en ordning, hvorefter indsatte med tilladelse til udgang kan
besøge deres familie en gang årligt, og indsatte uden tilladelse til udgang kan
modtage besøg fra pårørende en uge om året.
305
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
EMRK’s artikel 8 sikrer individets ret til privatliv og famileliv.
Retten til familieliv gælder også frihedsberøvede personer. Det følger således af
EMD’s praksis, at frihedsberøvede personer bevarer deres rettigheder under
frihedsberøvelse, og at begrænsninger kun kan ske, hvis betingelserne herfor er
opfyldt i de enkelte regler i EMRK.
306
Selvom frihedsberøvelsen i sig selv medfører en vis adskillelse fra familien, skal
det være muligt i videst muligt omfang at opnå og bevare kontakten med sin
familie.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at:
Justitsministeriet sikrer, at Kriminalforsorgen også i fremtiden
tager særligt hensyn til de forvaringsdømte grønlændere i
Herstedvester Fængsel, der vælger at blive i Danmark, efter at
anstalten i Nuuk tages i brug.
Justitsministeriet sikrer, at Kriminalforsorgen overholder klare
krav til, hvilken beskæftigelse psykiatrisk behandling og andre
forhold den nye anstalt i Nuuk skal kunne tilbyde de indsatte.
96
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0097.png
R E T SS I K K E R H E D I K O M M U NE R O G SE L V ST Y R E
KAPITEL 8
8 RETSSIKKERHED I KOMMUNER OG
SELVSTYRE
8.1 OVERBLIK
8.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG
Retssikkerhed er det bærende fundament i ethvert demokratisk samfund.
Retssikkerhed kan overordnet set forklares som de garantier, der sikrer det
enkelte individ mod vilkårlige og uforudsigelige indgreb fra statens side. Rets-
sikkerhed indgår som et af flere elementer, der tilsammen udgør kernen i en
retsstat. En retsstat kan kort defineres som et samfund, der bygger på retsstats-
principper, hvilket blandt andet vil sige, at der skal være åbenhed i lovgivnings-
processen, ligesom der skal være forudsigelighed, kvalitet og klarhed i lov-
givningen. Myndigheders arbejde skal være i overensstemmelse med lovene og
overholde regler og principper om god forvaltningsskik.
307
Dette kapitel behandler nogle af de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er i
relation til kommunernes og selvstyrets forvaltning. Det gælder uklarhed i
forvaltningsstrukturen, gennemsigtighed i forvaltningsprocesser, åbenhed i
lovgivningsprocesser og adgang til gældende lovgivning. Endelig berører vi også
retshjælp i verserende forvaltningssager.
8.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
8.2.1 RETSSIKKERHED ER EN MENNESKERET
Retssikkerhedsgarantierne finder man blandt andet i menneskerettighederne,
hvor de er beskyttet i for eksempel Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
308
og en række andre konventioner, herunder FN’s Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheder.
Et indgreb skal have hjemmel i lovgivningen. Dette følger af legalitetsprincippet,
som er indeholdt i flere af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
bestemmelser, for eksempel artikel 8 om retten til familie- og privatliv.
309
97
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0098.png
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at der fra legalitets-
princippet udgår følgende to krav: For det første skal retsregler være til-
gængelige, dvs., at lovgivning, bekendtgørelser, administrative regler mv. skal
udgives offentligt.
For det andet skal retstilstanden på området være forudsigelig, dvs., at
lovgivningen skal være formuleret så tilstrækkeligt klart og præcist, at de berørte
personer har mulighed for at indrette sig efter den.
310
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheders artikel 17 fastslår blandt
andet, at ingen må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv
eller familieliv, og at enhver har ret til lovens beskyttelse mod en sådan
indblanding eller sådanne angreb.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 sikrer enhver krav på
adgang til et effektivt nationalt retsmiddel og derved adgang til en effektiv
klageinstans i national ret. Det er tilstrækkeligt for, at bestemmelsen finder
anvendelse, at personen har en rimelig begrundet klage.
311
Et effektivt nationalt retsmiddel behøver ikke nødvendigvis være en domstol,
men kan efter omstændighederne være et administrativt klageorgan. Det
98
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T SS I K K E R H E D I K O M M U NE R O G SE L V ST Y R E
afgørende er, at klageorganet er tilstrækkeligt uafhængigt og upartisk, har
kompetence til at underkende myndigheders indgreb og kan udbedre en
krænkelse, for eksempel ved at tilkende erstatning.
312
8.3 DEN NATIONALE RAMME
8.3.1 RETSSIKKERHED I LOVG IVNINGEN
Grundloven, der gælder for både Danmark, Færøerne og Grønland,
313
indeholder
en række bestemmelser af betydning for retssikkerheden. Grundloven beskytter
en række menneskerettigheder, blandt andet den personlige frihed, ejendoms-
retten og boligens ukrænkelighed, som er væsentlige i forhold til borgernes
retssikkerhed. De beskytter den enkelte mod ulovlige overgreb fra statens side,
for eksempel i forbindelse med mistanke om en forbrydelse.
314
Herudover indeholder grundloven også helt centrale regler for, hvordan
forholdet mellem parlament, regering og domstole bør være.
315
Helt grund-
læggende indeholder grundloven – suppleret af selvstyreloven –
316
det centrale
retsstatsprincip, at statsmagten skal være opdelt mellem flere statsorganer.
Det betyder for Grønland, at hver af statsmagterne har sine afgrænsede
beføjelser, og at ingen af dem har alle beføjelser alene: Den lovgivende magt er
hos Inatsisartut og med hensyn til ikke-hjemtagne sagsområder hos Folketinget
og regeringen. Den udøvende magt er hos Naalakkersuisut og med hensyn til
ikke-hjemtagne sagsområder hos regeringen. Den dømmende magt er hos
domstolene.
317
Den retlige ramme for retssikkerheden i Grønland finder man i praksis især i
sagsbehandlingsloven (grønlandske myndigheder),
318
den danske forvaltningslov
(rigsmyndigheder),
319
offentlighedslovene,
320
ombudsmandslovene
321
og i
persondataloven, som i 2016 forventes at afløse de tidligere registerlove.
322
8.4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
Vi redegør i næste afsnit for, at menneskerettighederne kan styrkes i Grønland
på en række områder, som vi beskriver nærmere. Derudover er der siden Status
2014 sket en række andre ting af betydning:
Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefalede, at Grønland overvejer
en række tiltag for at højne retssikkerheden, da rådet afgav sin
parallelrapport til FN’s Menneskerettighedsråd i forbindelse med FN’s
Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) af Danmark og Grønland i januar
2016. Blandt andet anbefalede Grønlands Råd for Menneskerettigheder, at
Grønland forbedrer kommunernes kompetencer i forhold til at kunne sikre
99
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
børn beskyttelse mod vold og i forhold til at kunne assistere familier, som er i
rehabilitering på grund af stofmisbrug og –afhængighed.
323
Denne anbefaling
blev taget med, da FN’s Menneskerettighedsråd efterfølgende sendte 199
anbefalinger til Grønland og Danmark om, hvordan menneskerettigheds-
situationen kan forbedres i Grønland.
324
Ombudsmanden for Inatsisartut kritiserede i oktober 2014 (det daværende)
Departementet for Boliger i en sag om anvisning af boliger til personer med
psykisk sygdom. Departementet havde meddelt Kommuneqarfik Sermersooq,
at kommunen helt generelt ikke længere måtte anvise selvstyreejede almene
boliger, såkaldte ’bundlejligheder’, til personer med psykisk sygdom.
Ombudsmanden kaldte i sin udtalelse denne generelt formulerede afvisning
for ”klart i strid med de regler om saglig forvaltning, som departementet er
underlagt”. Ombudsmanden indskærpede over for departementet, at
anvisningsretten skal administreres konkret og ud fra saglige og lovlige
kriterier.
325
Inatsisartut tiltrådte under forårssamlingen 2016, at den danske
persondatalov ønskes sat i kraft for Grønland.
326
Det er meget positivt, at der
omsider tages skridt til at gøre op med registerlovgivningen, så reguleringen i
Grønland af behandlingen af personoplysninger bliver mere tidssvarende og
også kommer til at omfatte elektronisk databehandling af personoplysninger.
Til gengæld sker det meget sent, da persondataloven er 15 år gammel.
Persondatalovens regler vil således være forældede inden for kort tid, når
nye standarder vinder indpas i EU-landene med den kommende EU-
forordning om databeskyttelse. Det er også problematisk, at der er en række
bestemmelser i loven, som ikke påtænkes sat i kraft for Grønland, herunder
en årlig redegørelse om tilsynet med myndighederne. Der skal være en lige så
god beskyttelse for persondata i Grønland som i Danmark. Derfor burde den
danske regering i samarbejde med Naalakkersuisut gå skridtet videre og
foreslå en særskilt lov for Grønland om databeskyttelse, som afpasses
grønlandske forhold og tager højde for de nyeste standarder.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har fået udarbejdet rapporten ”En
gennemgang af adgangen til effektive retsmidler i spørgsmål omfattet af
Grønlands internationale menneskerettighedsforpligtelser” (2015).
327
Rapporten indeholder blandt andet en gennemgang af, hvilke
klagemuligheder der findes i den offentlige forvaltning.
100
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T SS I K K E R H E D I K O M M U NE R O G SE L V ST Y R E
8.5 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
8.5.1
UKLARHED I FORVALT NI NGSSTRUKTUREN
BAGGRUND
I Grønland er det, som nævnt ovenfor, Naalakkersuisut, som har den udøvende
magt inden for de sagsområder, der er overtaget af Grønlands Selvstyre.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder
afholdt i samarbejde med Naalakkersuisut en folkehøring i Nuuk i marts 2015
som led i forberedelserne til FN’s Menneskerettighedsråds Universelle Periodiske
Bedømmelse (UPR) af Danmark og Grønland i januar 2016. I et indlæg under
høringen satte Ombudsmanden for Inatsisartut fokus på uklare myndigheds-
strukturer i centraladministrationen. Ombudsmanden nævnte blandt andet, at
klageadgangen på en række områder inden for forvaltningen er
uigennemskuelig.
328
Baggrunden er, at Naalakkersuisut i nogle tilfælde anser et direktorat eller en
styrelse for at være en afdeling inde i det pågældende departement i stedet for
at være en selvstændig myndighed under departementet. Forskellen er, at der vil
være klageadgang til departementet over en afgørelse fra et direktorat/en
styrelse, som er en selvstændig myndighed under departementet, hvorimod der
ikke er klageadgang til departementet, hvis direktoratet/styrelsen anses som en
afdeling inde i selve departementet.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 sikrer enhver krav på
adgang til et effektivt, nationalt retsmiddel.
Manglende klarhed om forvaltningsmyndighedsstrukturen inden for et
departements sagsområde i Grønland kan have væsentlige konsekvenser for den
generelle retssikkerhed. Hvis forvaltningsstrukturen ikke er tydelig og
myndighedernes beføjelser klart afgrænset, er der risiko for, at myndighedernes
egne medarbejdere også bliver i tvivl. Dette kan føre til en upræcis eller
mangelfuld vejledning af borgerne.
Ombudsmanden for Inatsisartut har tidligere kritiseret Naalakkersuisut på dette
område. I konkrete tilfælde vedrørende Skattestyrelsen og et sundhedsdistrikt
har Ombudsmanden udtalt, at de var selvstændige myndigheder, og deres
afgørelser kunne derfor påklages til de respektive departementer, som de hørte
under.
329
101
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0102.png
I sit indlæg under folkehøringen understregede Ombudsmanden for Inatsisartut
vigtigheden af, at man fra Naalakkersuisuts side overvejer myndighedsstrukturen
og indretter centraladministrationen i overensstemmelse med basale rets-
principper. På denne måde skal det sikres, at der ikke er tvivl om, at styrelser er
selvstændige myndigheder med klageadgang til departementet.
330
Det kan være
ensbetydende med en reel afskæring af klageadgang, hvis klageinstansen af
Naalakkersuisut betragtes som er en del af samme forvaltning som afgørelses-
instansen.
Uklarhed om myndighedsstrukturen kan også lede til tvivl om, hvad der gælder i
relation til tavshedspligt, udveksling af fortrolige oplysninger mellem
myndighederne og mulighederne for aktindsigt. Ombudsmanden udtalte i 2015
at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Rådstofområdet skulle anses for at være
to adskilte myndigheder. Der var derfor aktindsigt i de dokumenter, som blev
udvekslet mellem de to myndigheder, da disse dokumenter ikke kunne undtages
fra aktindsigt med henvisning til, at de var interne arbejdsdokumenter.
331
Naalakkersuisuts Departement for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og
Justitsvæsen har over for Institut for Menneskerettigheder oplyst, at
departementet er i færd med at vurdere behovet for strukturændringer og
tydeliggørelse af myndighedsstrukturen på socialområdet, og at anbefalingerne
fra statusrapporten medtages i vurderingerne.
332
Vi anbefaler – med henblik på at styrke vidensgrundlaget og fremme
den enkeltes menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Fremskynder sine overvejelser vedrørende myndighedsstrukturen
og behovet for eventuelle strukturændringer i forvaltningen.
8.5.2 SAGSBEHANDLINGSFEJL OG LANG SANGSBEHANDL INGSTID I
KOMMUNER OG ANKENÆVN
BAGGRUND
Retshjælpen IKIU har i sin årsberetning for 2015 særligt fremhævet tvangs-
fjernelsessager som retsikkerhedsmæssigt problematiske. IKIU har anført, at
IKIU ”i flere tilfælde har mødt borgere, som ikke har været tilstrækkeligt oplyst
om den faktiske og retlige baggrund for anbringelsen af børn uden for hjemmet,
ligesom de heller ikke har fået oplysninger om, hvilke kriterier de skal opfylde,
102
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
R E T SS I K K E R H E D I K O M M U NE R O G SE L V ST Y R E
for at forvaltningen vil ophæve anbringelsen. Mange borgere er endvidere blevet
presset af kommunen til at samtykke i en anbringelse uden for hjemmet uden at
være tilstrækkeligt informeret om samtykkets retsvirkninger.” IKIU finder, at der
ikke er tvivl om, at der i en række tilfælde sker alvorlige sagsbehandlingsfejl.
333
Det Sociale Ankenævns årsberetning fra 2014 vidner om en generel problematik i
forhold til kommunernes medvirken i klagesager ved ankenævnet. Det Sociale
Ankenævns sagsbehandlingstid er på næsten et år, og nævnet modtager flere
sager, end det har mulighed for at afslutte. Den lange sagsbehandlingstid skyldes
delvist, at nævnet ikke kan skaffe tilstrækkelig tolke- og oversætterbistand.
334
Ifølge årsberetningen er den primære årsag til nævnets sagsbehandlingstid
imidlertid, at kommunerne i en række af klagesagerne ikke sender sagsakterne til
ankenævnet. For at nedbringe sagsbehandlingstiden ændrede nævnet praksis i
2013. Herefter skulle nævnets sekretariatet kun sende én rykker i hver sag. Det
skulle i denne rykker anføres, at der ville blive truffet afgørelser på det
foreliggende grundlag, hvis akterne ikke blev indsendt. På denne baggrund blev
der fra juni 2013 truffet en del afgørelser på det foreliggende grundlag,
fortrinsvis på baggrund af klagers oplysninger.
335
I 2014 fandt Ombudsmanden for Inatsisartut imidlertid denne praksis beklagelig
og i strid med almindelige forvaltningsretlige principper for sagsoplysning.
336
Ombudsmanden henviste til, at nævnet skal træffe forsvarlige og korrekte
afgørelser. Ombudsmanden var derfor uenig med nævnet i, at dette kunne være
tilfældet, hvis nævnet ikke kendte det materiale, som den underordnede
myndighed har lagt til grund for sin afgørelse. Ombudsmanden henviste nævnet
til i stedet at rette henvendelse til de kommunale tilsynsmyndigheder, hvis
kommunerne ikke indsender sagsakterne til brug for klagesagernes behandling.
Det Sociale Ankenævn har på denne baggrund standset denne fremgangsmåde
og iværksat en undersøgelse af, om der er afgjorte nævnssager, som må
genoptages.
337
Der har siden 2011 været et drastisk fald i antallet af klagesager vedrørende
personer med vidtgående handicap. Det Sociale Ankenævn antager, at dette især
skyldes, at beslutningskompetencen på området i 2011 blev udlagt til
kommunerne.
338
I en interview til KNR i 2016, sagde Naja Joelsen, formand for
Det Sociale Ankenævn, at noget tyder på, at kommunernes klagevejledning til
borgerne er utilstrækkelig.
339
Dette er dog efterfølgende afvist af kommunerne
Sermersooq og Qaatsuitsup. Kommunerne henviser til, at faldet i klager kan
skyldes andre omstændigheder, for eksempel at færre personer klager.
340
103
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Grønlands Råd for Menneskerettigheder fik i 2015 udarbejdet en rapport om
adgangen til effektive retsmidler. Rapporten konkluderede i forhold til
klagemuligheder blandt andet, at oplysninger om klageadgang og rettigheder er
svært tilgængelige eller helt fraværende for borgerne, og at der på flere områder
kun foreligger materiale på dansk.
341
I forbindelse med opfølgningen på
anbefalingerne fra ”Menneskerettigheder i Grønland – Status 2014” har
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen
oplyst, at anbefalingerne om årlig offentliggørelse af sagsbehandlingstiderne
samt kommunernes forpligtelse om tilvejebringelse af sagsakter til brug for
klagebehandling vil blive drøftet med Det Sociale Ankenævn.
342
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 13 (nævnt ovenfor),
sikrer enhver krav på adgang til et effektivt, nationalt retsmiddel. Manglende
information om klagemuligheder kan have væsentlige konsekvenser for den
generelle retssikkerhed. Fejlbehæftet sagsbehandling og for lange sags-
behandlingstider kan desuden lede til ulovlige indgreb i borgernes familie- og
privatliv. FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, artikel 17,
fastslår, at enhver har ret til lovens beskyttelse mod en sådan indblanding eller
sådanne indgreb.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at det påhviler de
statslige myndigheder at sikre opfyldelsen af grundlæggende retssikkerheds-
garantier, for eksempel en persons adgang til bevismateriale til brug for rettelse
af faktuelle fejl.
343
Manglende garantier i ét led af sagsbehandlingen kan
eventuelt kompenseres ved andre instanser, for eksempel hvis der rådes bod på
en sagsbehandlingsfejl under en sag ved en national domstol.
344
104
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0105.png
R E T SS I K K E R H E D I K O M M U NE R O G SE L V ST Y R E
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut og kommunerne:
Sikrer og styrker kendskabet blandt selvstyrets og kommunernes
personale om reglerne for sagsbehandling i den offentlige
forvaltning, herunder også om aktindsigt for offentligheden.
Skaber åbenhed om sagsbehandlingstiden i den offentlige
forvaltning og de tilknyttede klageorganer, således at
myndighederne og relaterede klageorganer, herunder Det Sociale
Ankenævn, årligt offentliggør en opgørelse over sagsmængde og
sagsbehandlingstid.
Styrker tolkekapaciteten for Det Sociale Ankenævn for at
fremskynde sagsbehandlingstiden, undgå misforståelser og
dermed sikre borgernes retssikkerhed.
8.5.3 ADGANG TIL REGLER OG RETSPRAKSIS
BAGGRUND
Lovgivningen for Grønland kan være svær at gennemskue, da den er en blanding
af rigslovning og grønlandsk lovgivning. En række forhold giver imidlertid særlige
udfordringer i relation til retsstatsprincippernes krav om tilgængelighed og
forudsigelighed, kvalitet og klarhed af lovgivningen.
For det første anvendes der ikke lovbekendtgørelser i grønlandsk lovgivning
(vedtaget af Inatsisartut). Det vil sige, at der ikke foretages en sammenskrivning
af en hovedlov med dens efterfølgende ændringer. Dette svækker muligheden
for at forstå og finde frem til gældende ret.
For det andet kommer rigslovgivning i mange tilfælde til at gælde for Grønland
ved, at danske love sættes i kraft for Grønland ved anordning. Det betyder, at
den danske regering (regenten) udsteder en hvad der svarer til en
bekendtgørelse om, at en bestemt lov nu også gælder i Grønland. I den
forbindelse kan der laves nogle justeringer og tilpasninger af hensyn til
forholdene i Grønland. Der findes imidlertid ikke bemærkninger til en anordning,
ligesom der gør til et lovforslag. Man kan læse bemærkningerne til det
oprindelige danske lovforslag, men de er skrevet til danske forhold, ikke til
grønlandske. Det ville gavne kvaliteten af rigslovgivningen, hvis der blev lavet
105
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
flere love for Grønland og færre anordninger. Kun derved sikrer man, at
lovgivningen fra begyndelsen er målrettet til de grønlandske forhold.
For det tredje er der forskel på, hvor tilgængelige reglerne er. Inatsisartuts
lovgivning og Naalakkersuisuts bekendtgørelser er tilgængelige online i et
format, hvor det fremgår, om dokumenterne er historiske eller gældende. Det
samme er derimod ikke tilfældet for rigslovgivning for Grønland (vedtaget af
Folketinget eller udstedt af regeringen), der for nyere lovgivning (fra 2008) er
tilgængelig online, men hvor det ikke fremgår, om et givent dokument er
historisk eller gældende.
345
Al rigslovgivning findes i Retsinformations
bagvedliggende databaser, men er af forskellige grunde ikke tilgængeliggjort for
offentligheden.
346
Rigsmyndighederne burde sørge for de samme egenskaber i
forhold til rigslovgivning for Grønland, som de egenskaber der findes i
Retsinformation for lovgivning for Danmark.
For det fjerde er det svært at få overblik over retspraksis fra Grønlands domstole.
Det er svært for befolkningen, herunder aktørerne i retsvæsenet som dommere,
forsvarere og anklagemyndigheden, at danne sig et overblik over retspraksis, da
der ikke er en systematisk, frit tilgængelig samling af relevante og principielle
afgørelser.
Folketinget vedtog i december 2015 at etablere en database over afsagte danske
domme, således at alle borgere ville få mulighed for at søge i anonymiserede
retsafgørelser. Det er kritisabelt, at der ikke i samme forbindelse er blevet truffet
beslutning om oprettelse af en domsdatabase over grønlandske domme, da
området er et rigsanliggende. Alternativt kunne det besluttes, at den danske
database skal indeholde domme fra domstolene i Grønland.
347
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Retsstatsprincipperne indebærer blandt andet åbenhed i lovgivningsprocessen,
samt stabilitet og lovmæssig myndighedsudøvelse. Det følger, som nævnt i
indledningen til dette kapitel, af forudsigelighedskravet indeholdt i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, at regler skal være formuleret så
tilstrækkeligt klart og præcist, at de berørte personer har mulighed for at
indrette sig efter den pågældende regel. Kravet om hjemmel dækker ikke blot
over et krav om lovhjemmel, men også over et krav om lovkvalitet – individet
skal have mulighed for at overskue og forudsige konsekvenserne af reglernes
anvendelse og beskyttes mod vilkårlige indgreb.
106
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0107.png
R E T SS I K K E R H E D I K O M M U NE R O G SE L V ST Y R E
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at:
Naalakkersuisut indfører brugen af lovbekendtgørelser for at
styrke borgernes kendskab til gældende lovgivning og dermed
øge retssikkerheden.
Rigsmyndighederne begrænser brugen af anordninger og i stedet
fremsætter forslag til love for Grønland for Folketinget, så
rigslovgivning bliver forberedt bedst muligt til grønlandske
forhold.
Rigsmyndighederne sørger for, at rigslovgivning er tilgængeligt
online i et format, der viser, om et dokument er gældende eller
historisk og med link mellem dokumenter, som det er tilfældet for
andre dokumenter i Retsinformation.
Domstolsstyrelsen i samarbejde med Retten i Grønland og
Grønlands Landsret udvikler en samlet database over retspraksis
tilgængelig både på dansk og grønlandsk, eventuelt ved at lade
dem indgå i den domsdatabase, der skal udarbejdes i Danmark.
8.5.4 RETSHJÆLP I FORVALT N INGSSAGER
BAGGRUND
I Grønland kan man modtage retshjælp ved den selvejende retshjælpsinstitution
IKIU og et mindre antal advokater, hvis man opfylder de økonomiske betingelser
for at modtage retshjælp.
348
Baggrunden for at stifte IKIU var, at den almindelige ordning med offentlig
retshjælp ved advokater ikke dækkede behovet for retshjælp til borgere i
Grønland med lav indkomst. IKIU oplyser, at der i 2015 er modtaget 1.300
henvendelser i retshjælpen. Dette er en stigning på ca. 300 i forhold til 2014.
Statistik over henvendelserne viser, at der siden opstarten af IKIU har været
næsten 4.700 henvendelser. Dette svarer til 14 procent af Grønlands voksne
befolkning.
349
I henhold til IKIU’s vedtægters punkt 3.3.4 ydes der ikke rådgivning i “sager, der
angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed, såfremt det må
antages, at vejledning og bistand i fornødent omfang gives af myndigheden. ”
350
Vedtægterne er i tråd med bekendtgørelse om retshjælp ved advokater i
107
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0108.png
Grønland, hvoraf det fremgår, at der ikke tilbydes vederlagsfri retshjælp i
tilsvarende sager.
351
IKIU oplyser, at en ikke ubetydelig del af IKIU’s rådgivning angår forhold, som har
været behandlet af offentlige myndigheder, da der ofte forekommer fejl i
relation til manglende begrundelse, klagevejledning, partshøring eller lang
sagsbehandlingstid, eller fordi borgeren ikke mener, at vedkommende har fået
den nødvendige vejledning.
352
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Retssikkerhed i behandlingen af sager hos offentlige myndigheder handler blandt
andet om uvildighed, adgang til bisidder, borgervejledning, aktindsigt,
partshøring, begrundelse og klageadgang. Som nævnt i indledningen til dette
kapitel, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkendt, at en
person skal have mulighed for at kunne forudsige med en rimelig grad af
sikkerhed, hvilke følger en given handling vil kunne få. På baggrund af
problematikken diskuteret i afsnittet ovenfor om gennemsigtighed i forvaltnings-
processer nødvendiggøres borgernes behov for at modtage retshjælp i
forvaltningssager yderligere.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Danmark i dialog med Grønland:
Udvider bekendtgørelse om retshjælp ved advokater i Grønland,
således at borgere i sager, som angår eller er under behandling
ved en forvaltningsmyndighed, ligeledes har adgang til at
modtage vederlagsfri retshjælp.
108
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0109.png
U D B R E D E L SE A F M E N NE S K E R E T T I G H E D E R
KAPITEL 9
9 UDBREDELSE AF
MENNESKERETTIGHEDER
9.1 OVERBLIK
9.1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNI NG
Staten skal sikre den bredest mulige adgang til viden og information om
menneskerettighederne. Staten skal også sikre, at undervisning i menneske-
rettigheder udbydes på grundskoleniveau og for relevante målgrupper som
eksempelvis folkeskolelærere, politi og ansatte i departementer og kommuner.
Det er ligeledes vigtigt, at myndigheder og andre organer, der agerer på vegne af
staten, er med til at fremme og beskytte menneskerettighederne i den
forvaltningsmæssige praksis i Grønland.
Dette kapitel tager udgangspunkt i de udfordringer, der er med til at sikre
gennemførelse af udbredelsen af menneskerettigheder i relevante dele af den
grønlandske uddannelsessektor samt det potentiale, der ligger i at indarbejde
undervisning i menneskerettigheder i fremtidige uddannelsesstrategier og
uddannelsesplaner. Kapitlet beskæftiger sig desuden specifikt med undervisning i
menneskerettigheder i den grønlandske folkeskole og på læreruddannelsen,
undervisning af offentligt ansatte samt offentlig adgang til
menneskerettighedsinformation i Grønland.
9.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
9.2.1 FRA ENKELTE ARTIKLER TIL EN SAMLET ERKLÆRING
353
Der findes ikke en individuel ret til undervisning i menneskerettigheder. De
internationale menneskerettighedskonventioner indeholder dog som udgangs-
punkt en pligt for stater til at udbrede kendskabet til de principper og
standarder, der er indeholdt i konventionerne,
354
samt til at udbrede kendskabet
til menneskerettighederne generelt. Eksempelvis bliver det understreget i FN’s
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, at retten til
uddannelse skal tage sigte på at styrke respekten for menneskerettighederne og
grundlæggende frihedsrettigheder.
355
109
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0110.png
Kendskabet til menneskerettighederne er afgørende for en effektiv menneske-
rettighedsbeskyttelse. En lang række anbefalinger, resolutioner og generelle
kommentarer fra internationale menneskerettighedsorganer understreger, at
undervisning i menneskerettigheder er en forudsætning for at realisere
menneskerettighederne.
356
Der er tillige indgået en række politiske aftaler i både
FN- og Europarådsregi om at styrke og fremme retten til undervisning i
menneskerettigheder.
357
På FN’s Verdenskonference om Menneskerettigheder i Wien i 1993 blev der sat
særligt fokus på undervisning i menneskerettigheder.
358
Siden har FN og
Europarådet introduceret diverse dokumenter og programmer, der specifikt
sætter fokus på at styrke undervisning i menneskerettigheder på nationalt
niveau. Disse har ikke bindende karakter, men er anbefalinger til staterne, der
uddyber og fortolker, hvorledes undervisning i menneskerettigheder indgår i de
retligt bindende menneskeretlige konventioner. Mest centralt står FN’s
Verdensprogram om undervisning i menneskerettigheder. Fælles for
programmets faser og dertilhørende handlingsplaner er, at disse dels indeholder
politiske forpligtelser for staterne til at indarbejde undervisning i menneske-
rettigheder i uddannelserne, og dels handler om at afklare pædagogisk og
didaktisk, hvad undervisning i menneskerettigheder er.
359
110
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
U D B R E D E L SE A F M E N NE S K E R E T T I G H E D E R
FN’s Generalforsamling vedtog i 2011 FN’s Erklæring om Uddannelse og
Undervisning i Menneskerettigheder. Erklæringen er ikke juridisk bindende, men
understreger, at staterne politisk vil forpligte sig til at gennemføre undervisning i
menneskerettigheder og derved styrke konkrete færdigheder, viden og
refleksioner over holdninger og værdier.
360
Undervisning i menneskerettigheder
skal ifølge erklæringen søges opnået gradvist og fremadskridende gennem blandt
andet lovgivningsmæssige og administrative tiltag.
361
Af erklæringen fremgår, at stater bør sikre passende undervisning i
menneskerettigheder for professionelle, som agerer på vegne af staten.
362
Ifølge erklæringen bør medlemsstaterne tage skridt til at styrke undervisning i
menneskerettigheder gennem blandt andet vedtagelse af lovgivning og
administrative foranstaltninger. Evalueringen af disse tiltag bør ske i tæt samråd
med relevante aktører fra blandt andet den private sektor, civilsamfundet og
nationale menneskerettighedsinstitutioner.
363
Endelig bør stater sikre
fyldestgørende grund-, efter-, og videreuddannelse af lærere og andre
undervisere med henblik på at styrke deres kompetencer i at undervise i
menneskerettigheder.
9.3 DEN NATIONALE RAMME
9.3.1 UDDANNELSESSTRATEGIE N OG UDDANNELSESPLAN EN
Naalakkersuisut har siden 2005 arbejdet målrettet med at højne optag,
gennemførsel og kvalitet i uddannelserne gennem nationale strategier og
uddannelsesplaner. Målet er, at en større andel af befolkningen tager sig en
erhvervskomptencegivende uddannelse.
364
Naalakkersuisuts seneste
uddannelsesstrategi blev vedtaget i 2015. I strategien præsenterer
Naalakkersuisut en række fokusområder i uddannelsessektoren, der skal bidrage
til udviklingen af det grønlandske samfund. Disse er blandt andet flere børn i
dagtilbud, styrkelse af folkeskolen, højere gennemførsel, fokus på ledelses-
uddannelser samt effektvurdering. Fokusområderne skal udvikles med
udgangspunkt i uddannelsesområdets gennemgående værdier. Disse er
inklusion, mangfoldighed, motivation, bæredygtighed samt fælles og personligt
ansvar.
365
9.3.2 FOLKESKOLELOVEN
Den grønlandske folkeskolelov nævner ikke menneskerettigheder specifikt.
366
Bestemmelsen om folkeskolens formål beskriver dog flere mål, som kan bidrage
til, at folkeskolen underviser og danner eleverne i overensstemmelse med
menneskeretlige værdier. Folkeskolen skal således, sammen med forældrene,
være med til at fremme åndsfrihed og tolerance hos eleven, styrke medansvar og
samarbejde samt tilgodese elever med særlige behov. Eleven skal lære
selvstændig tænkning, kritisk stillingtagen og at udtrykke egne meninger.
111
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Desuden skal eleven udvikle forståelse for sin egen samfundsmæssige identitet,
kultur og værdier, andre kulturer, demokratisk tankegang og egne demokratiske
rettigheder og pligter samt ansvar over for samfundets udvikling.
367
9.3.3 LÆRERUDDANNELSEN
Den gældende studieordning for læreruddannelsen fra 2014 beskriver
uddannelsens formål. Læreruddannelsen skal uddanne lærere til folkeskolen og
give grundlag for anden undervisning samt give grundlag for, at de studerende
kan videreuddanne sig. Uddannelsen skal have særligt fokus på kobling mellem
teori og praksis og give den faglige og pædagogiske indsigt, som er
forudsætningen for at kunne virke som lærer.
368
Dannelsesmæssigt skal læreruddannelsen styrke kommende lærere til at løfte
folkeskolens bestemmelser om lærernes opgaver og folkeskolens undervisnings-
principper og læringssyn. Det indebærer dels, at undervisningen skal tage
udgangspunkt i den enkelte elev i erkendelse af, at børn lærer på forskellig
måde. Det indebærer derudover, som ovenfor nævnt, at eleverne skal dannes i
overensstemmelse med værdier som eksempelvis åndsfrihed, tolerance og
medansvar samt demokratiske rettigheder og pligter.
9.3.4 OFFENTLIG INFORMATIO N OM MENNESKERETTIGHEDER
Det fremgår af Grønlands lovtekniske retningslinjer, at lovgivningsmagten skal
respektere borgernes ret til frit at kunne indhente information med henblik på at
kunne danne deres egne, uafhængige meninger. Med udgangspunkt i blandt
andet grundlovens demokratiske principper angiver retningslinjerne, at
selvstyret skal give borgeren adgang til information og have mulighed for bredt
at følge med i samfundets anliggender.
369
Det fremgår af de periodiske rapporteringer til FN’s Børnekomité, at der er taget
initiativer til at undervise en række profesionnelle grupper i børns rettigheder,
herunder for eksempel kommunale sagsbehandlere. Undervisningen har
fokuseret på FN’s Børnekonvention eller relaterede emner omkring børns
forhold og national lovgivning.
370
I maj 2015 blev aftalen mellem Naalakkersuisut og UNICEF om NAKUUSA
(samarbejdsprojekt til styrkelse af børn og unges rettigheder) forlænget med fem
år. Ifølge aftalen skal NAKUUSA arbejde tæt sammen med kommuner og skoler i
hele landet for at udbrede kendskabet til børnekonventionen samt forbedre
børns ret til at udtrykke deres meninger. NAAKUSA arbejder således for
udbredelse af kendskab til børnekonventionen gennem blandt andet
oplysningskampagner og uddannelsesaktiviteter.
371
112
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
U D B R E D E L SE A F M E N NE S K E R E T T I G H E D E R
Der findes ikke en samlet oversigt over og introduktion til menneskerettigheds-
instrumenter, mekanismer og rapporteringer. Men på Naalakkersuisuts
hjemmeside under Departement for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og
Justitsvæsen præsenteres FN’s Børnekonvention og FN’s Handicapkonvention.
372
Her findes konventionerne, tillægsprotokoller, eksaminationsrapporter,
statsrapporter og parallelrapporter. De øvrige centrale
menneskerettighedsinstrumenter samt rapporteringer er umiddelbart ikke at
finde på Naalakkersuisuts hjemmeside.
9.4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
Der har siden 2014 været en række tiltag for at udbrede menneskerrettigheder i
Grønland:
I 2014 udgav Børnerettighedsinstitutionen MIO og Institut for
Menneskerettigheder undervisningsmaterialet “Sæt børns rettigheder på
skoleskemaet” for yngste- og mellemtrinnet, som efterfølgende er sendt ud
til by- og bygdeskoler i hele landet.
373
Transparency International Greenland (TIG) har med støtte fra Grønlands Råd
for Menneskerettigheder udgivet en række publikationer, herunder “Hvilke
udfordringer møder Grønland, når FN’s konvention mod korruption træder i
kraft for Grønland?” (2016), ”Guide til virksomheders arbejde med
Menneskerettigheder” (2016), “Håndbog om offentlig ansattes ytringsfrihed”
(2015) og “Håndbog i antikorruption” (2014).
374
I maj 2015 blev aftalen mellem Naalakkersuisut og UNICEF om NAKUUSA
(samarbejdsprojekt til styrkelse af børn og unges rettigheder), som ovenfor
nævnt, forlænget med fem år.
375
I november 2015 udgav MIO undervisningsmaterialet ”Det er din krop” med
fokus på retten til at bestemme over sin egen krop. Materialet blev omdelt til
alle skoler i Grønland.
376
I december 2015 oprettedes et børnepanel bestående af 13-17-årige fra hele
Grønland som en del af NAKUUSA.
377
Børnepanelets arbejde består i at
udbrede viden til andre børn og unge om deres rettigheder.
378
I november 2015 og marts 2016 havde Ilinniarfissuaq, Institut for Læring,
fokus på undervisning i børns rettigheder af kommende lærere. MIO og
Institut for Menneskerettigheder har forestået undervisning af studerende på
113
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
alle fire årgange samt afholdt kursus for instituttets undervisere i
undervisning i menneskerettigheder.
Inatsisartut behandlede i efteråret 2015 et beslutningsforslag, hvorefter
Naalakkersuisut pålægges at arbejde for etablering af et Center for
Menneskerettigheder og for nedsættelse af et Ligebehandlingsnævn.
Forslaget blev dog ikke vedtaget i den oprindelige udformning. Til gengæld
vedtog Inatsisartut, at en evaluering af Grønlands Råd for
Menneskerettigheder skal danne grundlag for en forespørgselsdebat i
Inatsisartut om, hvordan menneskerettigheder i Grønland bedst fremmes og
beskyttes.
379
9.5 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND
9.5.1 MENNESKERETTIGHEDERN E IND I EN UDDANNELSESPLAN
BAGGRUND
Uddannelsesstrategien og Uddannelsesplanen er Naalakkersuisuts udgangspunkt
for systematisk at adressere relevante udfordringer og sikre fokuserede indsatser
og sammenhæng i uddannelsessektoren i Grønland. Naalakkersuisut har her
mulighed for at sætte aktuelle udfordringer højt på den uddannelsespolitiske
dagsorden med input fra relevante aktører og interessenter. Uddannelses-
strategien fra 2015 opstiller gennemgående værdier for hele uddannelses-
området. Disse er – som tidligere nævnt – inklusion, mangfoldighed, motivation,
bæredygtighed samt fælles og personligt ansvar.
380
Uddannelsesplanen er en
handlingsplan, som indeholder initiativer, der ønskes igangsat over de næste år,
og som understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål præsenteret i
Uddannelsesstrategien. Uddannelsesplan II fra 2016 er en ramme, som sikrer, at
relevante inititiaver igangsættes med henblik på at evaluere, hvorledes
uddannelsesmålene opnås.
381
Udbredelse af og undervisning i menneskerettighederne indgår dog ikke i
hverken Uddannelsesstrategi 2015 og Uddannelsesplan II 2016.
Det er oplagt, at menneskerettighederne indarbejdes som en del af
værdigrundlaget for den kommende uddannelsesstrategi. Det vil betyde, at
menneskerettighederne vedtages som en gennemgående værdi i fremtidige
uddannelsesplaner på linje med inklusion, mangfoldighed, motivation,
bæredygtighed samt fælles og personligt ansvar. Det er endvidere oplagt, at der
som led i Uddannelsesplan 2017 og frem udvikles en national handlingsplan for
undervisning i menneskerettigheder. Dette kan ske ved at inddrage uddannelse i
114
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0115.png
U D B R E D E L SE A F M E N NE S K E R E T T I G H E D E R
menneskerettigheder som en specifik målsætning for de enkelte områder og
niveauer eller som et nyt tværgående initiativ.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Igennem vedtagelsen af FN’s Erklæring om Uddannelse og Undervisning i
Menneskerettigheder har landene politisk (ikke juridisk) forpligtet sig til at
udvikle nationale strategier, programmer eller handlingsplaner for undervisning i
menneskerettigheder. Ifølge erklæringen bør disse udvikles med henblik på, at
landene gennemfører og evaluerer en samlet indsats for at styrke undervisning i
menneskerettigheder i relevante uddannelser.
382
FN’s Verdensprogram for Undervisning i Menneskerettigheder anbefaler, at der
udarbejdes nationale handlingsplaner målrettet blandt andet grundskolen,
gymnasieskolerne og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt de
professionsrettede uddannelser, som eksempelvis journalistuddannelserne,
socialrådgiveruddannelsen, læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. En
national handlingsplan bør ligeledes adressere efter- og videreuddannelse.
383
Der er udarbejdet en række vejledninger til, hvordan stater kan påbegynde
arbejdet med at udvikle handlingsplaner for undervisning i menneskerettigheder.
Her kan nævnes en vejledning til staterne udarbejdet af FN’s Højkommissariat for
Menneskerettigheder og UNESCO. Vejledningen gennemgår de trin, der skal til
for at udvikle, gennemføre og evaluere en handlingsplan for undervisning i
menneskerettigheder. Vejledningen indeholder også anbefalinger til, hvordan
stater undersøger og følger op på status for undervisning i menneskerettigheder
i uddannelserne.
384
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut:
Indarbejder menneskerettighederne i værdigrundlaget for den
kommende uddannelsesstrategi.
Indarbejder en målsætning for undervisning i
menneskerettigheder i fremtidige uddannelsesplaner og derved
igangsætter arbejdet med en national handlingsplan for
undervisning i menneskerettigheder for relevante dele af hele
uddannelsessektoren.
115
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
9.5.2 STYRK UNDERVISNINGEN I BØRNS RETTIGHEDER I
FOLKESKOLEN
BAGGRUND
Folkeskolelovens bestemmelse om folkeskolens formål angiver, at der skal
arbejdes med emner, som relaterer sig til menneskeretlige dannelsesidealer, dog
uden specifikt at nævne menneskerettighederne. Desuden angiver loven en
ramme for et elevråd og demokrati, der giver rum til, at menneskerettigheder
udleves i praksis i det lokale skolemiljø.
385
Forberedelse af eleverne til
medbestemmelse indgår dog ikke som specifik målsætning, selvom dette står
centralt i FN’s Børnekonvention.
386
Folkeskolens undervisning er dels reguleret i folkeskoleloven,
387
som indeholder
de overordnede bestemmelser om folkeskolen, dels i bekendtgørelsen om
trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder.
388
Læringsmålene i de enkelte fag er til dels reguleret i en række publikationer, der
er at finde på Uddannelsesstyrelsen hjemmeside.
389
Både de overordnede
bestemmelser, trinmål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag er bindende for
undervisningen.
Det fremgår af bekendtgørelsen om trinformål mv., at menneskerettighederne
indgår i læringsmål for samfundsfag samt for kristendomsvidenskab. Både
menneskerettigheder og børns rettigheder indgår indirekte i øvrige fag.
Eksempelvis skal der undervises i børns behov og levevilkår i faget ”personlig
udvikling”. Her skal der vejledes til at snakke om, hvad eleverne mener er børns
rolle i familien, deres ansvar, pligter og rettigheder.
390
Tre af folkeskolens fag nævner således menneskerettigheder eller relaterede
emner. Både yngste-, mellem- og ældstetrinnet skal i stigende sværhedsgrad
undervises i samfundsfag, personlig udvikling og religion samt filosofi.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Børnekonventionen opstiller en række mål for barnets uddannelse, herunder at
undervisningen skal være med til at udvikle dets personlighed, evner, psykiske og
fysiske formåen og fremme barnets respekt for menneskerettighederne.
391
Et
centralt princip i børnekonventionen er barnets ret til medbestemmelse som
eksempelvis indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed
.
Børnekonventionen
forpligter også Danmark til at udbrede kendskabet til konventionens principper
og bestemmelser til børn og voksne.
392
Europarådets medlemsstater har vedtaget Europarådets Charter om Uddannelse
til Demokratisk Medborgerskab og Undervisning i Menneskerettigheder. Chartret
er ikke juridisk bindende. Ifølge chartret bør Europarådets medlemsstater
116
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0117.png
U D B R E D E L SE A F M E N NE S K E R E T T I G H E D E R
indarbejde undervisning i menneskerettigheder i lærerplaner i førskole-
institutioner og i grundskoler.
393
FN’s Erklæring om Uddannelse og Undervisning i Menneskerettigheder opsætter
ligeledes mål for undervisning i menneskerettigheder på grundskoleniveau. Her
er tale om undervisning i menneskerettigheder, der både indholdsmæssigt og
didaktisk tager højde for repekten for børns rettigheder og ligebehandlig i
undervisningen.
394
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut:
Gennemfører en analyse af undervisningen i
menneskerettigheder, herunder i børns rettigheder, i grundskolen
på relevante trin og i relevante fag med henblik på at sikre
kvalitet i undervisningen.
Overvejer at tage initiativ til at henvise til menneskerettighederne
i formålsparagraffen i folkeskoleloven, for eksempel ved direkte
at henvise til menneskerettighederne eller FN’s Børnekonvention.
Overvejer at opdatere lærerplaner og vejledninger for
folkeskolen, således at målstyringen er samlet et sted, er
tidssvarende og indeholder relevante bestemmelser om
undervisning i menneskerettigheder og børns rettigheder.
9.5.3 LÆRERUDDANNELSEN
I april 2016 blev der på opdrag af Grønlands Universitet offentliggjort en
evaluering af Ilinniarfissuaq, Institut for Læring. Evalueringen peger på en række
alvorlige kvalitetsudfordringer, der samlet set bevirker, at læreruddannelsen ikke
imødekommer folkeskolens behov for kvalificerede lærere. Det fremgår blandt
andet, at de nyuddannede lærere ikke har tilstrækkelige undervisnings-
kompetencer, og at deres læreruddannelse ikke forbereder dem til rollen som
klasserumsleder, at undervise forskellige elevtyper, undervisningsdifferentiering,
at arbejde med effektive undervisningsprincipper, arbejde med læringsmål,
handleplaner, evaluering samt at indgå i forældresamarbejde.
395
Studieordningen for læreruddannelsen regulerer indhold og mål for
117
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
undervisningen. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og FN’s
Børnekonvention indgår i indholdsområdet for faget filosofi og etik på første
semester.
396
Desuden indgår undervisning i rettigheder og pligter i læringsmål i
faget didaktik på 2. semester, idet den studererende skal tilegne sig viden om
lærerens ansvar, pligter og rettigheder i det daglige arbejde.
397
Lovgrundlaget for specialpædagogik, herunder nationale love og bekendtgørelser
samt internationale deklarationer og konventioner, indgår i beskrivelsen af
linjefaget specialpædagogik i undervisningen på 3. semester.
398
I kurset
specialpædagogiske handlekomptencer skal den studerende endvidere tilegne
sig viden om og forståelse af lærerens socialpædagogiske forpligtelser og
samarbejdsrelationer.
399
I andre kurser og fag nævnes demokrati. Det gælder
eksempevis kurset ”Centrale pædagogiske strømninger”. På dette kursus skal
den studerende tilegne sig viden om skolens rolle i samfundet – og samfundets
indflydelse på skolen før og nu i forhold til undervisning, opdragelse og
demokratisk tankegang.
400
Et andet eksempel på hvordan undervisning i
menneskerettigheder indgår indirekte i studieordningen er faget ”Idræt og
udeliv”, som indeholder mål for læring i et demokratisk perspektiv.
401
Åndsfrihed, ligeværd, medborgerskab, mangfoldighed med videre indgår ikke i
studieordningen. Til gengæld indgår begreberne ”undervisningsdifferentiering”
og ”inklusion” i faget kultur, kognition og kommunikation på 3. semester samt i
linjefaget specialpædagogik som fagligt felt.
402
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
FN’s Erklæring om Uddannelse og Undervisning i Menneskerettigheder
fremhæver vigtigheden af, at styrke undervisning i menneskerettigheder i
lærerprofessionen.
403
Ifølge handlingsplanen for FN’s Verdensprogram for
Undervisning i Menneskerettigheder for grundskoler og læreruddannelse er
undervisning i børns rettigheder og medansvar et tværfagligt tema, der i høj grad
sammentænker det faglige og det pædagogiske. Undervisning i menneske-
rettigheder i lærerprofessionen bør til dels sigte mod at styrke kommende
læreres didaktiske kompetencer. Det vil sige, hvordan man planlægger,
gennemfører og evaluerer undervisning i menneskerettigheder tilpasset alder og
trin. Undervisningen i menneskerettigheder bør endvidere have fokus på
lærerens rolle som myndighedsperson og klasserumsleder samt på
skoleledelsens ansvar for blandt andet at sikre et inkluderende læringsmiljø.
404
Europarådets Charter om Uddannelse til Demokratisk Medborgerskab og
Undervisning i Menneskerettigheder er, som nævnt, ikke juridisk bindende. Men
ifølge chartret bør Europarådets medlemsstater fremme undervisning i
118
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0119.png
U D B R E D E L SE A F M E N NE S K E R E T T I G H E D E R
menneskerettigheder særligt i professionsuddannelser, der sigter på
beskæftigelse inden for undervisning og uddannelse.
405
Børnekonventionen opstiller en række mål for barnets uddannelse, herunder at
undervisningen skal fremme barnets respekt for menneskerettighederne.
406
At sigte mod at styrke lærerens rolle som myndighedsperson forudsætter, at
undervisningen på læreruddannelsen er praksisnær. Det indbefatter blandt
andet menneskeretlige dilemmaer i en pædagogisk praksis, herunder i mindre
by- og bygdeskoler. Eksempelvis i relation til udfordringer med inklusion,
underretning, elevernes privatliv, magtanvendelse og udsatte grupper.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut:
Tager initiativ til at styrker undervisningen i menneskerettigheder
på læreruddannelsen i forbindelse med den forestående reform,
herunder ruster de studerende til i højere grad at påtage sig
rollen som myndighedsperson i den grønlandske grundskole.
Arbejder for, at lærerne i folkeskolen og lektorerne på
læreruddannelsen opnår relevante kompetencer til at undervise
elever i menneskerettigheder, herunder især FN’s
Børnekonvention og FN’s Handicapkonvention. Dette kan
eventuelt ske gennem efteruddannelse af nuværende lærere og
skoleledere.
9.5.4 UNDERVISNING AF OFFE NTLIGT ANSATTE I
MENNESKERETTIGHEDER
BAGGRUND
Staten og dens repræsentanter skal have kendskab til og forudsætninger for at
agere i overensstemmelse med deres menneskeretlige forpligtelser. Dette opnås
blandt andet gennem undervisning i menneskerettigheder af offentligt ansatte,
der forbereder og forvalter lovgivning i et departement, en styrelse eller en
kommune. Det kan også være politibetjente, socialhjælpere, socialpædagoger og
socialrådgivere og relevant sundhedsfagligt personale. De træffer alle i deres
119
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
daglige arbejde beslutninger, der er med til at fremme og beskytte menneskers
rettigheder.
FN’s Menneskerettighedskomité stillede i sin seneste kommentar vedrørende
Grønlands efterlevelse af FN’s Konvention om Borligere og Politiske Rettigheder
spørgsmål til, hvilke skridt der er taget til at udbrede kendskabet til
konventionen, herunder til offentligt ansatte, politiet og anklagere samt juridiske
rådgivere.
407
Svaret var, at der er afholdt en folkehøring i Grønland under FN’s
seneste Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark og Grønland. Desuden
at den grønlandske delegation har orienteret Naalakkersuisut om FN’s
Menneskerettighedskomités seneste anbefalinger.
408
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har i 2014 fået udarbejdet en
konsulentrapport om internationale konventioners betydning for personer med
handicap i Grønland.
Det fremgår blandt andet heraf, at
forskellige aspekter af
personer med handicaps rettigheder indgår i nationale og kommunale strategier
og handleplaner. Der ses dog ikke at være særlig fokus på konventionen eller
andre internationale retningslinjer ved udarbejdelsen af nye love. Det fremgår
endvidere, at udbredelsen af kendskabet til handicapkonventionen er præget af
manglende struktur.
409
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Handicapkonventionen forpligter medlemsstaterne til at fremme uddannelse af
fagfolk og personale beskæftiget med personer med handicap i forhold til de
rettigheder, konventionen anerkender. Uddannelse er således et middel til, at
eksempelvis kommende pædagoger opbygger relevante kompetencer til i praksis
at kunne yde den bistand og opfylde de rammer, som konventionens rettigheder
sikrer.
410
I sine seneste anbefalinger til Danmark/Grønland udtrykker FN’s Børnekomité
bekymring for, at undervisningen af professionelle, der arbejder med børn, ikke
omfatter FN’s Børnekonvention. Børnekomitéen gentager desuden sin
anbefaling fra tidligere om, at der skal udarbejdes systematiske undervisnings-
programmer om menneskerettigheder og særligt børns rettigheder for alle, der
arbejder professionelt. Det gælder blandt andet dommere, advokater, lærere,
politiet, offentligt ansatte, lokale myndigheder og sundhedspersonale.
411
Ifølge Europarådets Charter om Uddannelse til Demokratisk Medborgerskab og
Undervisning i Menneskerettigheder bør Europarådets medlemsstater
indarbejde undervisning i menneskerettigheder i studieordninger for
professionsrettede (’vocational’) uddannelser.
412
Stater bør – med respekt for
120
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0121.png
U D B R E D E L SE A F M E N NE S K E R E T T I G H E D E R
akademisk frihed – fremme undervisning i menneskerettigheder i øvrige
videregående uddannelser.
413
FN’s Verdensprogram for Undervisning i Menneskerettigheder anbefaler
staterne at sikre gennemførsel af undervisning i menneskerettigheder for
relevante professionelle grupper, som agerer på vegne af staten. Dette gælder
offentligt ansatte som eksempelvis politi, socialrådgivere, socialpædagoger,
pædagoger, lærere, sundhedsfagligt personale, ansatte i krimalforsorgen,
kommuner, styrelser, departementer og ministerier samt ansatte ved politiet og
militæret.
414
Verdensprogrammet sætter således fokus på mellemlange og
videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse.
415
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at
Naalakkersuisut:
Undersøger omfanget og kvaliteten af undervisningen i
menneskerettigheder for relevante professionnelle grupper,
eksempelvis lærere, pædagoger, socialrådgivere og
socialpædagoger, der agerer på vegne af staten, og overvejer at
indarbejde sådan undervisning systematisk i kommende
uddannelsesplaner.
Tager initiativ til, at alle embedsfolk både i Naalakkersuisut,
kommuner og andre myndigheder får undervisning i
menneskerettigheder og i at inddrage relevante
menneskerettigheder i deres arbejde.
121
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0122.png
KAPITEL 10
10 UDDANNELSE
10.1 OVERBLIK
10.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNING
Befolkningen i Grønland er lille og spredt ud over et stort geografisk område.
Mens befolkningstætheden i Danmark er 130,6 indbyggere/km
2
er befolknings-
tætheden i Grønland 0,14 indbyggere/km
2
(isfrie områder).
416
Landets befolkning
er spredt ud over 17 byer og 57 bygder.
417
Indbyggertallet i byerne er som nævnt
i kapitlet om Grønlands befolkning og selvstyre opgjort til ca. 55.847 personer,
hvoraf 48.140 er bosat i 17 byer,
418
og ca. 7.435 er bosat i ca. 57 bygder, som er
beliggende overvejende langs den grønlandske vestkyst.
419
I en rapport til ILO
anføres det, at landets infrastruktur herudover er krævende, idet de geografiske
forhold medfører, at det kun er muligt at rejse mellem bostederne via fly eller
båd. Det er ikke muligt at pendle mellem bostederne, der er spredt ud over hele
den sydlige og vestlige kyst samt nogle få steder på østkysten.
420
Der er adgang
til internettet alle steder i Grønland, men kapaciteten af forbindelsen og den
tilhørende pris afhænger af, om man kan få forbindelse via søkabel, radiokæde
eller satellit.
421
Disse rammebetingelser skaber nogle helt særlige udfordringer
for uddannelsesområdet. Cirka 64 procent af Grønlands befolkning har ikke
anden uddannelse end grundskolen.
422
Til sammenligning er det cirka 26 procent
af befolkningen i Danmark.
423
Dette kapitel behandler nogle af de problematikker, der er i Grønland i relation
til uddannelsesområdet. Det gælder blandt andet udfordringerne i skolerne,
herunder brugen af ikke-pædagogisk uddannede timelærere samt frafald på
ungdomsuddannelserne og manglende praktikpladser.
10.2 DEN INTERNATIONALE RAMME
10.2.1 FLERE KON VENTIONER S IKRER RETTEN
En række konventioner regulerer området for uddannelse, heriblandt FN’s
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions 1. Tillægsprotokol og FN’s Konvention om
122
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0123.png
U D D A N NE L SE
Barnets Rettigheder (børnekonventionen), som alle fastslår barnets ret til
uddannelse.
Derudover opstiller børnekonventionen en række mål for barnets uddannelse,
herunder at uddannelse skal have til hensigt at udvikle barnets muligheder i
relation til personlighed, evner, psykiske og fysiske formåen.
424
Indholdet og rammerne for undervisningen skal tage sigte på den menneskelige
personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder
og grundlæggende friheder. På denne måde er uddannelse en menneskeret i sig
selv, samtidig med at uddannelse er et uundværligt middel til at realisere andre
menneskerettigheder.
425
10.3 DEN NATIONALE RAMME
10.3.1 FOLKESKOLEN
Grundlovens § 76 fastslår, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til
fri undervisning i folkeskolen. Den grønlandske folkeskole er en kommunal skole,
men det er Inatsisartut, der fastsætter de lovmæssige rammer for folkeskolen og
dens styrelse, mens de centrale administrative og faglige funktioner varetages af
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Folkeskolen er
123
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
reguleret i lov om folkeskolen fra 2013.
426
Det er kommunalbestyrelserne, der
fastlægger mål og rammer for skolernes virke.
427
Undervisningen i folkeskolen varetages af både seminaruddannede lærere og af
ikke-pædagogisk uddannede timelærere. Der var per 1. oktober 2014 ansat
1.025 lærere, hvoraf 73 procent havde en læreruddannelse bag sig. Uddannede
lærere er primært ansat i større byskoler. 19 procent af lærerne er timelærere,
og de er primært ansat i bygdeskolerne. 8 procent af det samlede antal lærere er
ansat som førskolelærere.
428
I skoleåret 2014/2015 var der i alt 8.485 elever i folkeskolen, heraf 1.129 i
bygdeskoler og 530 i specialklasser.
429
10.3.2 UNGDOMS - OG ERHVERSVUDDANNELSER
Uddannelser hører under Naalakkersuisut, Departementet for Uddannelse,
Kultur, Forskning og Kirke.
430
Siden 1981, hvor Grønland overtog erhvervs-
uddannelsesområdet, er der sket en gradvis overførelse af uddannelsespladser til
Grønland, således at der nu kan gennemføres grunduddannelser i Grønland
inden for alle hovederhvervsområder. Der er dog stadig en del ungdoms- og
videregående uddannelser, der skal tages uden for Grønland.
431
Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentrene i Grønland – Majoriaq – yder
vejledning og kurser med henblik på at opkvalificere unge til at tage en
uddannelse eller komme i arbejde.
432
I 2015 påbegyndte 1.579 personer en ungdomsuddannelse, hvilket er en
tilbagegang på 41 i forhold til 2014. Der var 17 flere, der påbegyndte et forløb på
erhvervsuddannelserne, men et fald på 58 inden for de gymnasiale
uddannelser.
433
10.4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING
En undersøgelse af befolkningens uddannelsesprofil viser, at 36,2 procent af
befolkningen over 16 år i 2014 havde en uddannelse over folkeskoleskoleniveau,
hvilket er en forøgelse på 6 procent siden 2009. Undersøgelsen viser dog
endvidere, at der er flere, der tager videregående uddannelser, især inden for
fag som lærer og socialrådgiver og uddannelser inden for ingeniørvidenskab,
produktion og konstruktion.
434
Udfordringerne på uddannelsesområdet er store og komplekse, blandt andet på
grund af Grønlands socioøkonomi og geografiske infrastruktur.
I de seneste år er der blandt andet sket følgende på området:
124
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
U D D A N NE L SE
Grønlands folkeskole blev i 2015 evalueret af Danmark Evalueringsinstitut
(EVA).
435
Evalueringen fokuserer på implementeringen af folkeskoleloven.
Overordnet konkluderer evalueringen, at kommunerne er meget langt fra at
løfte den politiske, strategiske og pædagogiske rolle i folkeskolen, som loven
forpligter dem til.
436
I maj 2015 udgav Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og
Kirke ”FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II –
Implementeringsrapport 2014”. Rapporten redegør for Naalakkersuisuts
tiltag på uddannelsesområdet for at hæve uddannelsesniveauet og bidrage til
en højere levestandard og livskvalitet.
437
I juni 2015 blev der udfærdiget en EU-undersøgelse af frafald på de
grønlandske erhvervsuddannelser.
438
Ifølge undersøgelsen frafalder over
halvdelen af alle elever/lærlinge deres uddannelse. Årsagerne til frafald
opdeles i to grupper. Den første gruppe vedrører årsager, der skyldes sociale,
geografiske og kulturelle forhold. Den anden gruppe er forbundet med
modsatrettede krav til uddannelserne og værdier til at tage en uddannelse.
En ny lov om job-, vejlednings- og opkvalificieringscentre (JVO-centre) har fra
1. januar 2016 samlet de hidtidige uddannelsesvejledningscentre og
arbejdsmarkedskontorer under ét, således at kommunerne forpligtes til at
oprette et JVO-center i hver by.
439
I april 2016 udkom en rapport om evaluering af læreruddannelsen på
Ilinniarfissuaq.
440
Evalueringen peger på en række alvorlige
kvalitetsudfordringer på uddannelsen, blandt andet at mange
færdiguddannede ikke er klædt tilstrækkeligt godt på til at skulle fungere som
lærer i folkeskolen, samt at niveauet for undervisningen på uddannelsen er
for lavt og med for lidt didaktisk indhold.
441
Herudover peger evalueringen
på, at der bliver optaget for mange studerende med svage forudsætninger, at
uddannelsens forskningsbasering er for svag, og at der er for ringe kontakt til
professionen i praksis samt mangel på pædagogisk ledelse.
442
På forårssamlingen 2016 vedtog Inatsisartut at pålægge Naalakkersuisut at
igangsætte et ekstraordinært vejledningstiltag overfor mellemtrinnet i
folkeskolen med det formål at øge elevernes viden om de forskellige
uddannelsesmuligheder. Baggrunden herfor er, at alt for mange unge ikke får
en uddannelse eller et job efter folkeskolen eller har behov for et
125
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
opkvalificerende forløb for at forbedre karakterer eller blive uddannelses- og
jobparate.
443
10.5 HER KAN MENNESKERETTIGHE DERNE STYRKES I GRØN LAND
10.5.1 UDFORDRINGER I FOLKE SKOLEN
BAGGRUND
Der findes i alt 84 folkeskoler i Grønland, heraf er 24 skoler i byerne, mens der
findes 60 skoler i bygderne. 85 procent af eleverne i folkeskolen i Grønland går i
byskoler, mens 15 procent går i bygdeskoler.
444
En særlig udfordring i Grønlands folkeskole er at skaffe uddannede lærere. Af
rapporten ”Folkeskolen i Grønland 2014-2015” (2015), som bygger på
kommunernes/skolernes statistiske indberetning for skoleåret 2014/2015,
fremgår, at lærere med en læreruddannelse primært er ansat i de større
byskoler. 19 procent af den samlede lærerstab består af timelærere uden en
læreruddannelse bag sig, og disse er primæt ansat i bygdeskoler.
445
Der er en sammenhæng mellem lærerdækningen og den gennemsnitskarakter,
der opnås af eleverne.
446
Lærerdækningen er henholdsvis 80 procent i byskoler
og 40 procent i bygdeskoler.
447
Der er betydelige variationer mellem niveauet i byer og bygder. Selv inden for
den samme by kan der være store forskelle mellem skoler. Det er tydeligt, at
byelever klarer sig mærkbart bedre end bygdeeleverne i fagene dansk og
engelsk.
448
En undersøgelse foretaget af Økonomisk Råd peger på, at børn der vokser op i
bygder, har mindre sandsynlighed end børn fra byerne for at få en kompetence-
givende uddannelse.
449
Som konsekvens heraf er disse børn i højere grad udsat
for ledighed, idet ledighed er tæt knyttet til uddannelsesniveau. I 2010 var 84
procent af ledige ufaglærte.
450
Både Naalakkersuisut og kommunerne har fokus
på den manglende tilstedeværelse af kvalificeret og uddannet personale.
Naalakkersuisut har blandt andet fokus på, at timelærerne tilbydes op-
kvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb, herunder især for
bygdepersonalet.
451
Uddannelsesstrategien 2015 har som overordnet
målsætning, at
70 procent af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal
opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år.
452
En anden udfordring for den grønlandske folkeskole er at gennemføre
folkeskoleloven og opfylde lovens hensigt om at sætte barnet i centrum og støtte
126
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
U D D A N NE L SE
alle elever.
453
Folkeskoleloven stiller blandt andet krav om, at undervisningen
skal svare til den enkelte elevs behov, rumme udfordringer for alle elever og
tilrettelægges under hensyntagen til de mål, som lærer og elev fastsætter
sammen. EVA’s evaluering af folkeskolen (2015) viser, at på trods af en
hensigtsmæssig folkeskolelov, er der vanskeligheder med at gennemføre loven i
praksis i skolerne og kommunerne.
454
Børn med særlige behov er børn, der har behov for ekstra støtte eller anden
tilrettelæggelse af undervisningen. Nogle børn har som følge af traumer og
omsorgsvigt svært ved at koncentrere sig og tilpasse sig de normale rammer for
undervisningen.
455
Disse børn skal adskilles fra børn med funktionsnedsættelser,
som for eksempel fysiske eller psykiske handicap, som har brug for særligt
tilrettelagt undervisning eller støtte. Ifølge evalueringen fungerer de støtte-
ordninger og tilbud, der er til disse børn, rimeligt. Der hersker dog frustration
blandt lærerne over, at børn med særlige behov er vanskelige at undervise, og at
mulighederne for at hjælpe dem er meget dårlige, fordi de nødvendige støtte-
funktioner ikke er til stede, og fordi lærerne ikke føler, at de har de tilstrækkelige
kompetencer til det.
456
Det skyldes manglende økonomiske ressourcer i skolerne, at det enkelte barns
behov ikke bliver tilgodeset fagligt og pædagogisk. Herudover erhverver lærerne
tilsyneladende ikke viden og kompetencer nok på læreruddannelsen, således at
de kan yde støtte til og håndtere undervisning af børn med særlige behov.
Særligt problematisk er det, at over 50 procent af de adspurgte lærere i
evalueringen opfatter elevernes adfærd som den største udfordring i
folkeskolen.
457
Manglende uddannede lærere samt en utilstrækkelig implementering af
folkeskoleloven har store konsekvenser i bygderne. Den Grønlandske
Lærerforening IMAK peger på, at lærermangel i de mindre byer og bygder i
Grønland i høj grad skyldes, at de uddannede lærere ikke vil flytte til
yderområder.
458
Som følge af de store distancer og transportmulighederne i Grønland medfører
de meget små bygdeskoler naturligt nok, at mange elever bliver sendt på
elevhjem. I skoleåret 2010/2011 boede således i alt 264 elever på elevhjem.
459
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Ifølge FN’s Børnekonventions artikel 28 (1) (c), om barnets ret til uddannelse,
skal staten muliggøre, at højere uddannelse er opnåelig for alle inden for
rammerne af deres evner og med alle passende midler. Antallet af uddannede
lærere og lærernes uddannelsesniveau har betydning for elevernes karakterer og
127
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
kan være en hindring for elevernes fremtidige mulighed for at videreuddanne
sig. Det lave antal uddannede lærere i nogle skoler kan således hindre
opfyldelsen af retten til uddannelse, som den fremgår af FN’s Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheders artikel 13, nemlig at uddannelse
skal gøre det muligt for alle at gøre en nyttig indsats i samfundet. Retten til
uddannelse er ligeledes beskyttet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions 1. Tillægsprotokol, artikel 2, samt i grundlovens
§ 76.
Af børnekonventionens artikel 20 (1) følger det, at et barn, der midlertidigt eller
konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser, har ret til særlig
beskyttelse og bistand fra statens side. Beskyttelsen af forholdet mellem
forældre og børn hører til kernen i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt i
flere sager, at det er et grundlæggende element af familielivet, at forælder og
barn kan nyde hinandens selskab (”the mutual enjoyment by parent and child of
each other’s company constitutes a fundamental element of family life”).
460
128
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0129.png
U D D A N NE L SE
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Sikrer, at læreruddannelsen på Ilinniarfissuaq får det nødvendige
strukturelle og faglige indhold med henblik på at uddanne lærere
med et højt kompetenceniveau, herunder for så vidt angår
håndtering og tilrettelæggelse af undervisning for børn med
særlige behov.
Etablerer og styrker internetforbindelsen i uddannelses-
institutioner og tager initiativ til at gøre internetforbindelse
økonomisk tilgængelig for alle borgere i deres hjem, således at
fjernundervisning både af lærere og elever muliggøres i større
omfang.
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at kommunerne:
Iværksætter yderligere tiltag for at motivere og fastholde flere
uddannede lærere i mindre byer og bygder, for eksempel ved at
etablere partnerskaber eller lærerbyt mellem bygdeskoler og
byskoler med henblik på at opnå erfaringsudveksling.
Iværksætter tiltag for at understøtte relationerne mellem børn på
elevhjem og deres familier ved blandt andet at etablere særlige
pædagogiske tiltag og støtte for de børn, som er på elevhjem.
10.5.2 FRAFALD PÅ ERHVERVSU DDANNELSER OG MANGLE NDE
PRAKTIKPLADSER
BAGGRUND
Flere undersøgelser viser, at der er en udfordring i at fastholde unge i ungdoms-
uddannelser, især erhvervsuddannelser.
461
En EU-undersøgelse om frafald og
fastholdelse i de grønlandske erhvervsuddannelser fra 2015 konkluderer, at over
halvdelen af alle elever/lærlinge frafalder deres uddannelse. Undersøgelsen
peger på, at frafald blandt grønlandske unge sjældent skyldes enkelte årsager
eller begivenheder, men snarere en kæde af årsager, som over en længere
periode kulminerer i, at unge vælger at stoppe deres uddannelse. Der
iværksættes imidlertid ofte løsninger, som har fokus på enkelte faktorer frem for
at håndtere kompleksiteten.
462
Undersøgelsen peger endvidere på, at der er
begrænset vidensdeling blandt de forskellige aktører på området. Manglende
129
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
vidensdeling forhindrer et oplyst grundlag for tiltag, der har til formål at
modvirke frafald og forhindrer en effektiv indsats.
463
Undersøgelsen om frafald peger på seks dilemmaer i grønlandsk erhvervs-
uddannelsespolitik og praksis, som spænder ben for en ”fyldestgørende” løsning
på frafaldsproblematikken. Dilemmaerne handler blandt andet om modsat-
rettede ambitioner og krav til uddannelser, som ikke er i overensstemmelse med
de faktiske forhold og muligheder.
464
Frafaldsproblemer på erhvervsuddannelserne er ikke nyt i Grønland.
Naalakkersuisut har i længere tid haft fokus på udfordringerne vedrørende
frafald og iværksat tiltag til at modvirke frafald. Blandt andet har Naalakkersuisut
nedsat en arbejdsgruppe for at mindske frafald (2009), der bevilliger økonomisk
støtte til lokale tiltag, der har til formål at nedbringe frafaldet blandt elever og
studerende.
465
Desuden har uddannelsesstrategien og uddannelsesplanerne
særlig fokus på området.
466
Desuden indsamler Grønlands Statistik data om
afbrudte uddannelser.
467
Der er dog fortsat behov for en mere helhedsorienteret
indsats i forhold til frafaldsproblematikken samt behov for at afstemme
forventningerne med realiteterne.En af de store udfordringer på erhvers-
uddannelsesområdet er manglende praktikpladser i grønlandske
virksomheder.
468
Antallet af praktikpladser er primært afhængig af de
økonomiske konjunkturer og sæsonbetonede aktiviteter i virksomhederne.
Antallet af praktikpladser er dog også afhængig af, at virksomheder faktisk
opretter praktik- og elevpladser, hvilket ikke altid er tilfældet.
469
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Børnekonventionens artikel 28 (1) (e) forpligter stater til at træffe forholdsregler
for at opmuntre regelmæssig deltagelse i skolegang og begrænse frafald.
130
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0131.png
U D D A N NE L SE
Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Naalakkersuisut:
Systematisk foretager og offentliggør dataindsamling om årsager til
frafald, herunder den komplekse baggrund for frafald.
Evaluerer erhvervsskolerne med henblik på at identificere
institutionelle barrierer for gennemførelse af uddannelserne.
Styrker bestræbelserne på at etablere flere praktikpladser i Grønland,
herunder for eksempel via partnerskaber mellem skoler og
virksomheder eller via klausuler i udbudskontrakter og lignende.
131
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0132.png
SLUTNOTER
SLUTNOTER
1
Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2015, 11. februar 2015, Befolkningen
pr. 1. januar 2015, Befolkningen 2006-2015,
http://www.stat.gl/publ/da/BE/201501/pdf/Gr%C3%B8nlands%20befolkning%2
02015.pdf.
2
Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2015, 11. februar 2015,
http://www.stat.gl/publ/da/BE/201501/pdf/Gr%C3%B8nlands%20befolkning%2
02015.pdf.
3
Den danske regering, Rapport om ILO-konvention 122, Beskæftigelsespolitik,
1964, for perioden som sluttede den 31. maj 2012, side 2. Tilgængelig på
Grønlands Arbejdsgiverforenings hjemmeside: www.ga.gl.
4
Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2015, 11. februar 2015,
http://www.stat.gl/publ/da/BE/201501/pdf/Gr%C3%B8nlands%20befolkning%2
02015.pdf.
5
Rapport om ILO-konvention 122, Beskæftigelsespolitik, 1964, for perioden som
sluttede den 31. maj 2012, side 2. Tilgængelig på Grønlands
Arbejdsgiverforenings hjemmeside: www.ga.gl.
6
Tallene kan findes via Grønlands officielle turismesite: www.greenland.com.
7
Tallene kan findes via Østgrønlands officielle turismesite:
www.eastgreenland.com.
8
Grønlands Statistik, “Greenland in Figures 2013”, Population by Municipality,
Town and Settlement, 10. udgave, marts 2013, side 9.
9
Europas Lande.dk. Sprog i Grønland, http://europas-
lande.dk/dan/lande/Gr%C3%B8nland/Befolkning/Sprog/mellem/.
10
Lov nr. 473 om Grønlands Selvstyre af 12. juni 2009 (selvstyreloven), § 1.
11
Selvstyrelovens § 1.
12
Selvstyrelovens § 3, stk. 1, der henviser til bilag liste I.
13
Selvstyrelovens § 3, stk. 2, der henviser til bilag liste II.
14
Selvstyrelovens § 21, stk. 3.
132
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0133.png
SL U T NO T E R
15
Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut
med senere ændringer, § 2, stk. 1.
16
Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010, sammenskrevet 15.
juni 2015, se blandt andre §§ 5 og 38, stk. 1-3.
17
Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010, sammenskrevet 15.
juni 2015, § 3, stk. 1.
18
Departementerne kan findes på Naalakkersuisuts hjemmeside:
www.naalakkersuisut.gl.
19
Grønlands domstoles hjemmeside, www.gl.dk.domstol.dk
Organisation
20
§§ 742-743 i Retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008.
21
Lov om Ombudsmanden for Inatsisartut nr. 8 af 3. december 2009 § 7,
herefter ombudsmandsloven.
22
Ombudsmandslovens §§ 15 og 16.
23
Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2010, side 7. Institutionen er
etableret 1. april 1995, jf. § 16 i landstingslov nr. 7 af 13. juni 1994 om
Landstingets Ombudsmand. Lovgrundlaget er nu Inatsisartutlov nr. 8 af 3.
december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut.
24
For eksempel Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2014, side 301,
beretning for 2010, afsnit 5, sag 01-1, og beretning for 2003, afsnit 5, sag 12-1.
25
Ombudsmandslovens § 11.
26
Ombudsmandslovens § 17.
27
Lennart Frandsen, Inspektionschef, ”Detentioner i Grønland – et langvarigt
projekt”, Folketingets Ombudsmandsberetning 2010.
28
Dette afsnit svarer i det væsentlige til afsnittet ”Indhold og afgrænsning” i
”Gennemførelse af menneskeretten – status 2015-16”, en delrapport i
”Menneskerettigheder i Danmark – status 2015-16”, Institut for
Menneskerettigheder, 2016.
29
Dette afsnit er uddrag af afsnittet ”Staterne har stor valgfrihed ved
gennemførelsen af menneskerettigheder” i ”Gennemførelse af menneskeretten
– status 2015-16”, en delrapport i ”Menneskerettigheder i Danmark – status
2015-16”, Institut for Menneskerettigheder, 2016.
30
FN’s Menneskerettighedskomité: General Comment No. 3: Implementation at
the national level, 29. juli 1981, og bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Silver m.fl. mod Storbritannien, afgørelse af 25.
marts 1983, app. nr. 7136/75, pr. 113; James m.fl. mod Storbritannien, afgørelse
af 21. februar 1986, app. nr. 57877/09, pr. 84 og senest Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, M.S. mod Kroatien, afgørelse af 25. april 2013,
app. nr. 36337/10, pr. 105.
31
FN’s Handicapkonventions artikel 33.
32
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Melnychenko mod Ukraine,
afgørelse af 19. oktober 2004, app. nr. 17707/02, pr. 55 og Den Europæiske
133
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Menneskerettighedsdomstol,
Py v. France,
afgørelse af 11. januar 2005, app. nr.
66289/01, pr. 46.
33
Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, Vienna Declaration and
Programme of Action, vedtaget 25 juni 1993, pr. 5.
34
Se præamblen i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre og
bemærkningerne hertil.
35
Anordning nr. 814 af 18. september 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov
om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
36
Traktatretskonventionen af 1969, artikel 29.
37
Parisprincipperne er medtaget i dansk oversættelse til lovforslaget bag lov nr.
553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution, dvs. lovforslag L 154, fremsat 11. april 2012.
38
Anordning nr. 393 af 23. april 2014 om ikrafttræden for Grønland af lov om
Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution.
39
Brev af 27. januar 2016 fra Naalakersuisut, Departementet for Natur, Miljø og
Justitsområde til Institut for Menneskerettigheder.
40
Inatsisartuts efterårssamling 2015, punkt 33.
41
Bekendtgørelse nr. 2 af 11. januar 2016 af valgfri protokol af 19. december
2011 om en procedure for henvendelser til konventionen af 20. november 1989
om barnets rettigheder.
42
Bekendtgørelse nr. 8 af 21. august 2015 af valgfri protokol af 13. december
2006 til konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med
handicap.
43
Inatsisartuts efterårssamling 2015, punkt 35.
44
Anordning nr. 680 af 6. juni 2016 om ikrafttræden for Grønland af
forældreansvarsloven, anordning nr. 678 af 6. juni 2016 om ikrafttræden for
Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og anordning nr. 677
af 6. juni 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse
af forældremyndighedsafgørelser mv. (internationale børnebortførelser). Se også
lov nr. 103 af 4. februar 2016 om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov
om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov
for Grønland og kriminallov for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse
for Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab
mellem to personer af samme køn).
45
Bekendtgørelse nr. 74 af 9. juli 1965 af Den Europæiske Socialpagt af 18.
oktober 1961.
46
Bekendtgørelse nr. 18 af 11. marts 2010 af ILO-konvention nr. 187 af 15. juni
2006 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
47
Bekendtgørelse nr. 59 af 16. maj 1991 af europæisk konvention af 28. januar
1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk
databehandling af personoplysninger.
134
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
SL U T NO T E R
48
Bekendtgørelse nr. 57 af 15. oktober 2010 af konvention af 25. oktober 2007
om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Konventionen er gennemført i Danmark ved lov nr. 319 af 28. april 2009 om
ændring af straffeloven og retsplejeloven.
49
Brev af 17. august 2012 fra Naalakkersuisut, Departementet for
Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, til Rigsombudsmanden i Grønland.
50
Brev af 27. januar 2016 Fra Naalakersuisut, Departementet for Natur, Miljø og
Justitsområde til Institut for Menneskerettigheder
51
FN’s Menneskerettighedsråd, ”Draft report of the Working Group on the
Universal Periodic
Review – Denmark”, 1. februar 2016, A/HRC/WG.6/24/L.7.
52
Bekendtgørelse nr. 18 af 19. juni 2012 af den europæiske konvention af 27.
november 2008 om adoption af børn (revideret).
53
Bekendtgørelse nr. 11 af 29. april 2004 af FN-protokol af 15. november 2000
om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig
handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention
af 15. november 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret
kriminalitet.
54
Bekendtgørelse nr. 15 af 2. marts 2010 af Europarådets konvention af 16. maj
2005 om indsatsen mod menneskehandel.
55
Selvstyrelovens § 12, stk. 1.
56
Dette afsnit svarer i det væsentlige til afsnit 4.3. i ”Gennemførelse af
menneskeretten – status 2013”, et kapitel i ”Menneskerettigheder i Danmark –
status 2013”, Institut for Menneskerettigheder, 2013.
57
Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, Vienna Declaration and
Programme of Action, del 2, vedtaget 12. juli 1993, A/CONF.157/23, pr. 71.
58
Dette afsnit er baseret på dele af afsnittet ”Den internationale ramme” i ”Børn
– status 2015-2016”, en delrapport i ”Menneskerettigheder i Danmark – Status
2015-2016”, Institut for Menneskerettigheder, 2016.
59
Se for eksempel FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheders
artikel 24.
60
FN’s Børnekonventions artikel 1.
61
Bekendtgørelse nr. 90 af 7. oktober 1993. FN’s Børnekonvention er
offentliggjort i Nalunaarutit 1993, Serie A, s. 309.
62
FN’s Børnekonventions artikel 2.
63
FN’s Børnekonventions artikel 3.
64
Manfred Nowak, “A
Commentary on the United Nations Convention on the
Rights of the Child, Article 6, The Right to Life, Survival and Development”,
Martinus Nijhoff Publishers, 2005.
65
Bekendtgørelse nr. 2 af 11. januar 2016 af valgfri protokol af 19. december
2011 om en procedure for henvendelser til konventionen af 20. november 1989
135
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0136.png
om barnets rettigheder. Se erklæringen om territorial dækning sidst i
dokumentet.
66
Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, § 3.
67
Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2016, 8. februar 2016, tilgængelig
på:
http://www.stat.gl/publ/da/BE/201601/pdf/Gr%C3%B8nlands%20befolkning%2
02016.pdf.
68
Grønlands Politi, Årsstatistik 2015. Tilgængelig på:
https://www.mynewsdesk.com/dk/politimesteren-i-
groenland/pressreleases/kriminaliteten-i-groenland-falder-1319664.
69
Else Christensen, Lise G. Kristensen og Siddhartha Baviskar,
”Børn i Grønland,
en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel”,
SFI, 2008.
70
Else Christensen og Siddhartha Baviskar,
Unge i Grønland – med fokus på
seksuelle overgreb,
SFI, 2015, side 11.
71
Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd, §
8.
72
Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd,
§§ 11 og 12.
73
Flere informationer er tilgængelige på Naalakkersuisuts hjemmeside:
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Familie-
Ligestilling-og-Sociale-anliggender/Socialomraedet/Strategier-og-sociale-
indsatser/Samarbejde-med-UNICEF samt på UNICEF’s hjemmeside:
www.unicef.dk.
74
Naalakkersuisut,”Sundhedsvæsenets
årsberetning 2010”,
2010, side 22.
75
Saaffiks hjemmeside: http://www.saaffik.gl/.
76
Flere informationer er tilgængelige på Naalakkersuisuts hjemmeside:
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Familie-
Ligestilling-og-Sociale-anliggender/Socialomraedet/Strategier-og-sociale-
indsatser/Central-raadgivningsenhed samt Central Rådgivningsenheds egen
hjemmeside: http://www.centralraadgivningsenhed.gl/forside/.
77
MIO’s årsrapport 2015, MIO, 2016, side 26.
78
PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse om 134 - Børne-
Ungetelefonen, http://old.paarisa.gl/home/suliniutit/134.aspx?lang=da
79
PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse om Familierådgivningen,
http://old.paarisa.gl/home/suliniutit/familieraadgivning.aspx
80
Telefonrådgivningen, Årsopgørelse 2013/2014, Det grønlandske
Sundhedsvæsen. Rapporten kan skaffes ved at kontakte Naalakkersuisut,
Departementet for Sundhed.
81
Lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om Arbejds- og Socialvæsenet.
82
Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut,
§ 12, stk. 1.
136
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0137.png
SL U T NO T E R
83
Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, §§ 10 og
39.
84
Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse
og organisation, § 8, stk. 3.
85
Inatsisartutlov nr. 14 af 6. juni 2016 om ændring af Landstingsforordning om
socialvæsenets styrelse og organisation (Suspension af kommunernes forvaltning
af det sociale regelsæt), Bemærkningerne til lovforslaget, FM 2016/109, side 1.
86
Kim Kielsens nytårstale 2016 er tilgængelig på:
http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Naalakkersuis
ut/DK/Taler/Nyt%C3%A5rstale%202016%20DK_endelig.pdf.
87
Lov nr. 438 af 21. maj 2014 om ændring af lov for Grønland om børns
retsstilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for
ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.),
tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163185.
88
Inatsisartuts hjemmeside: http://www.inatsisartut.gl/samlingerhome/oversigt-
over-samlinger/samling/punktliste.aspx. Se pkt. 37 med tilhørende dokumenter.
89
Inatsisartuts hjemmeside: http://www.inatsisartut.gl/samlingerhome/oversigt-
over-samlinger/samling/punktliste.aspx. Se pkt. 33 med tilhørende dokumenter.
90
Se centrets hjemmeside på http://www.centralraadgivningsenhed.gl/forside/
91
Institut for Menneskerettigheder,
”Den Universelle Periodiske Bedømmelse af
Danmark 2016 – Sammenskrevne anbefalinger fra FN’s Menneskerettighedsråd”,
s. 20. Tilgængelig på:
http://www.menneskeret.dk/files/media/dokumenter/monitorering/upr/dansk_
version_af_upr_anbefalinger_2016.pdf.
92
Anordning nr. 680 af 10. juni 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om
forældreansvarsloven. Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179048. Anordning nr.
680 af 6. juni 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179038. Anordning nr.
677 af 6. juni 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser). Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179035. Se endvidere til
baggrund konsekvensændringer i lov nr. 103 af 3. februar 2016 om ændring af
myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland, tilængelig på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177148, samt lovforslag
til loven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174785.
93
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af
internationale børnebortførelser, den europæiske konvention af 20. maj 1980
137
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0138.png
om anerkendelse af og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og
Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og
foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
94
Lov nr. 639 af 8. juni 2016 om ændring af retsplejelov for Grønland
(Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181780.
95
Inatsisartutlov nr. 14 af 6. juni 2016 om ændring af Landstingsforordning om
socialvæsenets styrelse og organisation (Suspension af kommunernes forvaltning
af det sociale regelsæt), § 1, nr. 2.
96
Inatsisartutlov nr. 14 af 6. juni 2016 om ændring af Landstingsforordning om
socialvæsenets styrelse og organisation (Suspension af kommunernes forvaltning
af det sociale regelsæt), § 1, nr. 2, se §§ 7a-b.
97
Se Ombudsmanden for Inatsisartuts hjemmeside, www.ombudsmand.gl.
98
Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar, ”Børn
i Grønland, en
kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel”,
SFI, 2008, side 16.
99
Christensen, Else og Siddhartha Baviskar, Unge i Grønland- med fokus på
seksuelle overgreb, SFI 2015, side 34.
100
FN’s Børnekonventions artikel 19.
101
FN’s Børnekonventions artikel 19 og 34.
102
Pedersen m.fl.
Ingen børn skal vokse op i fattigdom,
2013, MIO side 3
https://issuu.com/mio.gl/docs/forkortet_version_af_fattigdomsrapp/1.
103
Niclasen,
Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland HBSC-
Greenland 2014,
Behavior in School-aged Children, 2015.
104
MIO, ”Fra Lov til praksis – En undersøgelse af vilkårene for det sociale arbejde
med børn”. Tilgængelig på: http://mio.gl/wp-content/uploads/2015/03/Lov-til-
praksis-MIO.pdf.
105
FN’s Børnekonventions artikel 6.
106
FN’s Børnekonventions artikel 27.
107
Committee on the Rights of the Child reviews report of Denmark, The fourth
periodic report of Denmark, (CRC/C/DNK/4), comments 23, 24 & 54.
108
FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheders artikel
10, 11 og 12. Offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976.
109
Committee on Economic, Social and Cultural Rights, (17 May 2013,
E/C.12/DNK/CO/5), Concluding observations on fifth report, para. 16.
110
Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd.
111
Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut,
§20.
112
Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd, §
8, stk. 3, nr. 1.
113
FN’s Børnekonventions artikel 4.
138
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
SL U T NO T E R
114
Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd, §
8, stk. 2, nr. 3-4.
115
General Comment No. 2: The Role of Independent National Human Rights
Institutions in the promotion and protection of the rights of the child
CRC/GC/2002/2, November 2002, nr. 13.
116
Se mere om den internationale ramme i Institut for Menneskerettigheders
rapport om status for menneskerettighedssituationen i Danmark, delrapporten
”Handicap – status 2015-2016”, 2016, som den internationale ramme i dette
afsnit er baseret på.
117
FN’s Handicapkonventions præambel, litra e.
118
FN’s Handicapkonventions præambel, litra e.
119
FN’s Handicapkonventions præambel, litra b og c
120
FN’s Handicapkonventions artikel 9 om tilgængelighed.
121
FN’s Handicapkonventions artikel 3 om generelle principper og artikel 9 om
tilgængelighed.
122
EMD, Bataliny mod Rusland, afgørelse af 23. juli 2015, app. nr. 10060/07;
EMD, Shamoyan mod Armenien, afgørelse af 7. juli 2015. app.nr. 18499/08;
EMD, Yaikov mod Rusland, afgørelse af 18. juni 2015. app. nr. 39317/05; EMD,
Stefan Stankov mod Bulgarien, afgørelse af 17. marts 2015. app. nr. 25820/07;
EMD, M.S. mod Kroatien (nr. 2), afgørelse af 19. februar 2015, app. nr. 75450/12;
EMD, Affaire Helhal mod Frankrig, afgørelse af 19. februar 2015, app. nr.
10401/12; EMD, Khloyev mod Rusland, afgørelse af 5. februar 2015, app. nr.
46404/13; EMD, Alajos Kiss mod Ungarn, afgørelse af 20. maj 2010, app. nr.
38832/06; EMD, Kiyutin mod Rusland, afgørelse af 10. marts 2011, app. nr.
2700/10, og EMD, Glor mod Schweiz, afgørelse af 30. april 2009, app. nr.
13444/04.
123
CEDAW, General Recommendation no. 18, ’Disabled Women’, 1991; CESCR
General Comment no. 5, ’Persons with Disabilities’, 1994, og CRC General
Comment no. 9, ’The rights of children with disabilities’, 2006.
124
Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med
vidtgående handicap, § 1.
125
Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med
vidtgående handicap, § 6.
126
Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010 om ændring af
landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap
(Udlægning af handicapforsorgen til kommunerne).
127
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri
protokol af 13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer
med handicap, forslag som fremsat, B 58 2013/1, bemærkningerne til pkt. B.
128
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri
protokol af 13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer
med handicap, forslag som fremsat, B 58 2013/1, bemærkningerne til pkt. C.
139
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0140.png
129
Ipis.gl
130
Brev fra Departement for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og
Justitsvæsen til Inatsisartuts Familie- og Sundhedsudvalg, den 20. oktober 2015
vedrørende gennemførelse af FN’s Handicapkonventions artikel 33 i Grønland.
131
Thomas Trier Hansen, ”Gennemgang af internationale konventioners
betydning for personer med handicap i Grønland”, udarbejdet på vegne af
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, 2014.
132
Naalakkersuisuts redegørelse om status på handicapområdet, UPA FM 2016.
133
CRPD/C/DNK/CO/1, Concluding observations on the initial report of Denmark,
30. oktober 2014, pr. 15, side 3.
134
CRPD/C/DNK/CO/1, Concluding observations on the initial report of Denmark,
30. oktober 2014, pr. 12-13, side 2.
135
FN’s Handicapkonventions artikel 3.
136
Signe Stensgaard Sørensen, Susanne Nour og Pia Justesen, ’Kom bare ind …
om tilgængelighed til bygninger’, Institut for Menneskerettigheder, 2013, side
15.
137
Committee on Rights of Persons with Disabilities, CRPD/C/GC/2, 22 May 2014,
General Comment on Article 9: Accessibility:
http://www.ohchr.org/Documents/HRBodies/CRPD/GC/DGCArticle9.doc.
138
FN’s Handicapkonventions artikel 31.
139
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 9. februar 1989 om kollegiepladser for
folkeskolens elever § 1.
140
Skatte- og Velfærdskommissionen ”Børn og unge”, Baggrundsrapport, 2011.
141
Grønlands Folkeskole – Evaluering 2015, Danmarks Evalueringsinstitut, 2015,
side 64.
142
Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.
143
Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med
vidtgående handicap.
144
Thomas Trier Hansen, ”Gennemgang af internationale konventioners
betydning for barnets rettigheder”, udarbejdet på vegne af Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, 2014, side 7.
145
Institut for Menneskerettigheder, Høringssvar af 1. juli 2016 over
Naalakkersuisuts udkast til Inatsisartutlov om støtte til børn, tilgængeligt på
http://menneskeret.dk/hoeringssvar.
146
FN’s Handicapkonventions artikel 7 (1) - (3).
147
Listen af ulovlige kriterier er ikke udtømt i FN’s og Europarådets
menneskerettighedskonventioner.
148
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske rettigheder, artikel 2 (1), og FN’s
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, artikel 2 (2).
149
Zarrehparvar, Mandana, et al., ’Ligebehandling – Status og
fremtidsperspektiver’, Udredning 2, Institut for Menneskerettigheder, 2005, side
22.
140
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0141.png
SL U T NO T E R
150
FN’s Konvention mod Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Konvention til Forebyggelse af
Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf. Herudover
er der en række andre relevante dokumenter, såsom FN’s Code of Conduct for
Law Enforcement Officials og FN’s Declaration of Basic Principles of Justice for
Victims of Crime and Abuse of Power.
151
Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder,
bemærkningerne til forslaget, afsnit 2.4.2.
152
Ligestillingsrådet, Mænds stilling i det grønlandske samfund, 13. april 2015,
http://www.nali.gl/nyheder.
153
Committee on the Elimination of all forms of Discrimination against Women,
Concluding observations on the eight periodic report of Denmark, 11 March
2015, CEDAW/C/DNK/CO/8, side 3.
154
Committee on the Elimination of Racial Discrimination, Concluding
observations on the twentieth and the twenty-first periodic reports of Denmark,
15 May 2015, CERD/C/DNK/CO/20-21, side 7.
155
Stine Thidemann Faber, Sted, (U)lighed og Køn. En kortlægning af
udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og
befolkningsstrømme i Nordens yderområder, 2015, tilgængelig på
http://docplayer.dk/294136-Sted-u-lighed-og-koen-en-kortlaegning-af-
udfordringer-og-best-practices-i-relation-til-koen-uddannelse-og-
befolkningsstroemme-i-nordens-yderomra-der.html.
156
Forslag til Inatsisartutlov om ligestilling af mænd og kvinder, EM 2013/112,
30. juli 2013, bemærkninger til § 27, stk. 1.
157
Naalakkersuisut, svarnotat til forslag til Inatsisartutbeslutning om at
Naalakkersuisut pålægges at arbejde for etablering af et Center for
Menneskerettigheder, og for nedsættelse af et Ligebehandlingsnævn,
FM2015/35, 23. marts 2015, side 1.
158
Betænkning til 2. behandlingen afgivet af Lovudvalget vedrørende forslag til
Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for etablering
af et Center for Menneskerettigheder, og for nedsættelse af et
Ligebehandlingsnævn, FM2015/35, 13. november 2015, side 6-7.
159
FN-pagtens artikel 1, stk. 2, og artikel 1 i både FN’s Konvention om Borgerlige
og Politiske Rettigheder og FN’s Konvention om Sociale, Økonomiske og
Kulturelle Rettigheder.
160
Læs nærmere om selvbestemmelsesretten i FN’s Menneskerettighedskomités
”General Comment No. 12: Article 1 (Right to self-determination)”, 1984.
161
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 1. tillægsprotokol.
162
Se Handölsdalen sami village and others v. Sweden, dom af 4. oktober 2010,
nr. 39013/04, præmis 54-55, og se endvidere den daværende Europæiske
Menneskerettighedskommissions afgørelse i sagen Könkämä and 38 other Sami
141
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0142.png
Villages v. Sweden, afgørelse af 25. november 1996, nr. 27033/95. Se endeligt
Timo Koivurova, “Jurisprudence of the European Court of Human Rights
regarding Indigenous People: Retrospect and Prospects” i International Journal
on Minority and Group Rights, Vol. 18, side 1-37, 2011, side 26
.
163
Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni
1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.
164
Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni
1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, artikel 15,
stk. 1.
165
Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni
1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, artikel 23
166
Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni
1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, artikel 14.
167
Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni
1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, se
erklæringen sidst i bekendtgørelsen.
168
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder, FN’s Generalforsamlings
resolution A/RES/61/295.
169
Adelfo Regino Montes og Gustavo Torres Cisneros, ”The United Nations
Declaration on the Rights of Indigenous Peoples: The Foundation of a New
Relationship between Indigenous Peoples, States and Societies i Claire Charters
and Rodolfo Stavenhagen (red.), ”Making the Declaration Work – The United
Nations Declaration on the Rights of Indigenous Peoples”, IWGIA, Copenhagen,
2009, side 153f.
170
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder, artikel 3-4.
171
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder, artikel 26.
172
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder, artikel 28.
173
Bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århuskonventionen af 25. juni
1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
174
Bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århuskonventionen af 25. juni
1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, artikel 7.
175
Bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århuskonventionen af 25. juni
1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet indeholder ikke hele
Danmarks reservation ift. Århuskonventionen. Den fuldstændige tekst kan findes
gennem FN’s hjemmeside:
https://treaties.un.org/Pages/ViewDetails.aspx?src=IND&mtdsg_no=XXVII-
13&chapter=27&clang=_en#EndDec
176
Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni
1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, se
142
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0143.png
SL U T NO T E R
erklæringen sidst i bekendtgørelsen. Se også Højesterets dom af 28. november
2003, U.2004.382H, Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 605.
177
Udenrigsministeriets hjemmeside, ”Internationalt samarbejde om Arktis”,
afsnit om ”Dansk/grønlandsk indsats for oprindelige folks rettigheder”,
tilgængelig på http://um.dk/da/Udenrigspolitik/lande-og-regioner/arktisk-
portal/fakta-om-arktis/internationalt-samarbejde-om-arktis.
178
Se Oversigt over sagsområder, der er overtaget af Grønlands hjemmestyre (I
og II) henholdsvis Grønlands selvstyre (III).
179
Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, præamblen og § 21.
180
Ulrike Barten & Bent OIe Gram Mortensen, ”Er grønlændere et oprindeligt
folk i folkeretligt forstand?” i Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2016 side 5-
19, side 11. Se også Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, ”Grønlandsk-dansk
selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland” (betænkning
1497/2008), 2008, side 24ff.
181
Højesterets dom af 28. november 2003 (U.2004.382H). Sagen blev i 2006
afvist af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Hingitaq 53 and others v.
Denmark, app.no. 18584/04, afgørelse af 12. januar 2006.
182
Højesterets dom af 28. november 2003, U.2004.382H, Ugeskrift for
Retsvæsen 2004, side 605.
183
Grønlands Statistik, Statistisk Årbog, Befolkning 2015, Fødested og
Statsborgerskab, oversigt 3.2., tilgængelig på
http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=201503&sc=SA&subthem
ecode=o3&colcode=o
184
“National report submitted in accordance with paragraph15 (a) of the annex
to Human Rights Council resolution 5/1 – Denmark” af 17. februar 2011,
A/HRC/WG.6/11/DNK/1, præmis 109.
185
Se Ulrike Barten & Bent OIe Gram Mortensen, ”Er grønlændere et oprindeligt
folk i folkeretligt forstand?” i Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2016 side 5-
19, side 14. Se også Thomas Trier Hansen, ”Beskyttelsen af grønlændernes
kollektive rettigheder i nationalt og internationalt perspektiv”, Inuit Circumpolar
Council (ICC), 2013, side 28f.
186
FN’s Racediskriminationskomité, ”Concluding observations of the Committee
on Elimination of Racial Discrimination”, 20. September 2010,
CERD/C/DNK/CO/18-19, præmis 17.
187
Se til illustration for eksempel artiklerne 6-9 og 13-19 i bekendtgørelse nr. 97
af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende
oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. Se også artiklerne 3-5, 9-16,
18-20 og 23-43 i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder.
188
Se Grønlands overordnede fangst- og jagtpolitik:
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Fiskeri-Fangst-og-
Landbrug/Fangst-og-jagtafdelingen/National-og-international-fangstpolitik. Se
også Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt.
143
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0144.png
189
Se Grønlands overordnede fiskeripolitik:
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Fiskeri-Fangst-og-
Landbrug/Fiskeriafdelingen/National-og-international-fiskeripolitik. Se også
Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri.
190
Inatsisartutlov
nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed
i udvalgte landområder med seneste ændringer foretaget af Inatsisartutlov nr. 15
af 3. juni 2015.
191
Bemærkninger til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af
Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i
udvalgte landområder (Lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte
koncession til sportsfiskeri og hjemmel til sektorplan) af 28. januar 2015, FM
2015/90, side 12.
192
Bemærkninger til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af
Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i
udvalgte landområder (Lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte
koncession til sportsfiskeri og hjemmel til sektorplan) af 28. januar 2015, FM
2015/90, side 14.
193
Selvstyrelovens § 2, jf. § 3. Oversigt over sagsområder, der er overtaget af
Grønlands hjemmestyre (I og II) henholdsvis Grønlands selvstyre (III).
194
Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og
aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), § 2.
195
Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og
aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), § 1, stk. 2.
196
Bemærkningerne til § 1, stk. 1, i til forslag til råstofloven, dokument
EM2009/120, 1. november 2009.
197
Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og
aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), § 76.
198
Råstoflovens § 95a i Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014 om ændring af
Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009.
199
Bemærkninger til Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014, dokument nr.
FM2014/132, bemærkninger til § 95 a, stk. 1, side 16.
200
Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved
storskalaprojekter (storskalaloven), § 6.
201
Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved
storskalaprojekter (storskalaloven), § 9.
202
Betænkning af 5. oktober 2012, dokument nr. EM 2012/110, bemærkninger til
de enkelte bestemmelser, side 46.
203
Justitsministeriets svar på spørgsmål nr. 21 (Alm. del) 2012-2013, stillet af
Grønlandsudvalget den 23. november 2012.
204
Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.
december 2009.
144
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0145.png
SL U T NO T E R
205
Bemærkninger Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014 om ændring af
Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter
af betydning herfor (råstofloven) (Tidlig borgerinddragelse og offentlig høring),
FM2014/132, side 2.
206
Bemærkninger til Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014, dokument nr.
FM2014/132, side 1.
207
Bemærkninger til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af
Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i
udvalgte landområder (Lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte
koncession til sportsfiskeri og hjemmel til sektorplan) af 28. januar 2015,
dokument nr.: 2015/90, side 16.
208
Se rapporten her: http://um.dk/da/udenrigspolitik/aktuelle-emner/dansk-
diplomati-og-forsvar-i-en-brydningstid, side 35.
209
Bemærkninger til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af
Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i
udvalgte landområder. Lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte
koncession til sportsfiskeri og hjemmel til sektorplan) af 28. januar 2015,
dokument nr.: 2015/90, side 13.
210
Århuskonventionens artikel 13, stk. 2.
211
§ 21, stk. 1 og 7 i Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og
anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven).
212
Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved
storskalaprojekter (storskalaloven), § 9.
213
Lov nr. 546 af 18. december 2012 om mæglings- og klageinstitutionen for
ansvarlig virksomhedsadfærd.
214
Justitsministeriets svar på spørgsmål nr. 21 (Alm. del) 2012-2013, stillet af
Grønlandsudvalget den 23. november 2012.
215
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens svar på spørgsmål nr. 253 (Alm.
Del) 2012-13 i Samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om storskala i
Grønland.
216
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, artikel 12, stk. 1, og
den 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel
2, stk. 1.
217
Se også Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 27. maj 2014,
”Høring over udkast til forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til
opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt”, tilgængelig på
www.menneskeret.dk.
218
Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, § 16.
219
Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved
storskalaprojekter (storskalaloven), § 10g.
145
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0146.png
220
Teksten i dette afsnit er baseret på Institut for Menneskerettigheders rapport,
’Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16’, delrapporterne ”Retfærdig
rettergang” og ”Frihedsberøvelse”.
221
Blandt andet kan der henvises til FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheder (særligt artikel 14) og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (særligt artiklerne 6, 7 og 13).
222
Teksten i dette afsnit er baseret på beskrivelsen af den internationale ramme i
Institut for Menneskerettigheders rapport, ’Menneskerettigheder i Danmark,
Status 2015-16’, delrapporterne ”Retfærdig rettergang” og ”Frihedsberøvelse”.
223
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 10 og 11
224
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, artikel 14.
225
Sunday Times mod Storbritannien,
afgørelse af 26. april 1979, pr. 49.
226
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder artikel 3, 9 og 13.
227
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, artikel 9 og 10.
228
Grundlovens §§ 3 og §§ 61-65.
229
Grundlovens § 65.
230
Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, § 1.
231
Grundlovens § 3 og lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, § 1.
232
Retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008.
233
Bekendtørelse nr. 996 af 16. september 2014 for Grønland om uddannelse af
kredsdommere.
234
Grundlovens § 71.
235
Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 1. maj 2008.
236
Herunder for eksempel bekendtgørelse nr. 1161 af 7. december 2009 om
anvendelse af magt over for indsatte i anstalter, bekendtgørelse nr. 1173 af 7.
december 2009 om fuldbyrdelse af en foranstaltning med anbringelse i
detentionen og bekendtgørelse nr. 1176 af 7. december 2009 om tilbageholdte.
237
Forslag til kriminallov for Grønland, fremsat den 12. december 2007, 2007/2
LSF 35, de almindelige bemærkninger, afsnit 4.4.1.
238
Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 1. maj 2008, § 121.
239
Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 1. maj 2008, § 119, oplister de
forskellige sanktioner.
240
World Prison Brief tilgængeligt på www.prisionstudies.org.
241
Lov nr. 1388 af 23. december 2012 om ændring af retsplejelov for Grønland
(Ændring af retskredsene i Grønland m.v.).
242
Forslag om lov til ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for
kredsretterne m.v.) fremsat af justitsministeren den 30. april 2014, 2013/1 LSF
191, de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
243
Statistik for sagsmængden kan findes på Grønlands Domstoles hjemmeside,
http://www.gl.dk.domstol.dk/groenland/tal/kredsretter/Pages/default.aspx.
Tallet for 2013 fremgår af en nyhed, ’Debat om det grønlandske retsvæsen’, 26.
august 2013, tilgængelig på
146
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0147.png
SL U T NO T E R
http://www.gl.dk.domstol.dk/groenland/nyheder/nyheder/Pages/Debatomdetgr
oenlandskeretsvaesen.aspx
244
Lov nr. 740 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket
indsats for kredsretterne m.v.).
245
Bekendtgørelse nr. 996 af 16. september 2014 for Grønland om uddannelse af
kredsdommere (Uddannelse af kredsdommere).
246
Se for eksempel Aaja Chemnitz Larsen, ’Retssikkerheden er et af
fundamenterne i vort samfund’, kronik i avisen Sermitsiaq, 11. september 2015.
247
Justitsministerens svar på spørgsmål nr. 33 af 26. april 2016 (Alm. del) fra
Folketingets Grønlandsudvalg.
248
Kriminalforsorgens hjemmeside om anstalterne i Grønland, tilgængelig på
http://www.kriminalforsorgen.dk/Anstalterne-i-Gr%C3%B8nland-275.aspx.
249
Se Kriminalforsorgens direktør i Grønland, Hans Jørgen Engbo, udtale sig i
Malene Sommer Christiansen, ’Grønlands første lukkede anstalt vil give indsatte
bedre vilkår’, artikel af 8. maj 2016, Videnskab.dk.
250
Forslag om lov til ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for
kredsretterne m.v.) fremsat af justitsministeren den 30. april 2014, 2013/1 LSF
191.
251
Lov nr. 740 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket
indsats for kredsretterne m.v.).
252
Forslag om lov til ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for
kredsretterne m.v.) fremsat af justitsministeren den 30. april 2014, 2013/1 LSF
191, de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.3.
253
Forslag om lov til ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for
kredsretterne m.v.) fremsat af justitsministeren den 30. april 2014, 2013/1 LSF
191, de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.
254
Endeligt svar af 8. december 2015 på spørgsmål nr. 7 (L 35) stillet af
Folketingets Grønlandsudvalg den 11. november 2015 til social- og
indenrigsministeren.
255
Brev af 25. januar 2016 fra Landsdommeren i Grønland, Søren Søndergård
Hansen, til landsrettens brugere, journal nr. 100-10.
256
Se f.eks. Katte Klitsche de la Grange mod Italien, afgørelse af 27. oktober
1994, pr. 61.
257
Se f.eks. Katte Klitsche de la Grange mod Italien, afgørelse af 27. oktober
1994, pr. 51 og Allenet de Ribemont mod Frankrig, afgørelse af 10. februar 1995,
pr. 47.
258
Se f.eks. Kornakovs mod letland, afgørelse af 15. juni 2006, pr. 120 med
henvisning til praksis.
259
Jon Fridrik Kjølbro, ’Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for
praktikere’, 2010, side 562 med henvisninger til retspraksis.
260
For en udførlig fremstilling af emnet henvises til Jon Fridrik Kjølbro, ’Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere’, 2010, side 569-570,
147
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0148.png
og Lorenzen med flere, ’Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med
kommentarer’ (art. 1-9), 2011, side 486ff.
261
De nærmere regler for forsvarere er fastsat i kapitel 4 i retsplejeloven for
Grønland.
262
Betænkning 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen (resumébind) afgivet
af den grønlandske retsvæsenskommission, se blandt andet side 27.
263
Svar af 3. maj 2016 på spørgsmål nr. 33 (Alm. del) stillet af Folketingets
Grønalndsudvalg den 26. april 2016 til justitsministeren.
264
Se f.eks. De Moor mod Belgien, afgørelse af 23. juni 1994, pr. 54-58.
265
Se f.eks. Bulut mod Østrig, afgørelse af 22. februar 1996, pr. 47 med
henvisning til praksis.
266
Se således Artico mod Italien, afgørelse af 13. maj 1980, pr. 33ff.
267
Inatsisartutlov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik, § 3, stk. 1.
268
Se pressemeddelelse på domstol.dk af 6. maj 2008:
http://www.domstol.dk/om/Nyheder/oevrigenyheder/Pages/Reformafdetgroenl
andskeretsvaesen.aspx.
269
Ugeskrift for Retsvæsen, U2009.1171H, 2009.
270
Det daværende Departement for Natur, Miljø og Justitsvæsens besvarelse af
27. januar 2016 på Institut for Menneskerettigheders forespørgsel om status på
anbefalinger fra Grønlands Statusrapport 2014 (instituttets sag 15/00108).
271
Brozicek mod Italien,
afgørelse af 19. december 1989, app. nr. 10964/84.
272
Se således f.eks. Lundevall mod Sverige, afgørelse af 12. november 2002, pr.
36.
273
Se således f.eks. Barberá, Messequé og Jabardo, afgørelse af 6. december
1998, pr. 78.
274
Folketingets Ombudsmand, Grønlandske detentioner i ombudsmandens
søgelys, nyhed af 15. januar 2015. Tilgængelig på:
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/groenlandske_detentioner/p
df.
275
Brev af 27. november 2015 fra Politimesteren i Grønland til Justitsministeriet
med supplerende udtalelse på Folketingets Ombudsmands anmodning
vedrørende detentioner i Grønland uden fast politibetjening.
276
Response of the Danish Government to the report of the European
Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment
or Punishment (CPT) on its visit to Greenland from 25 to 27 September 2012,
CPT/Inf (2013) 3, Komiteens rapport er tilgængelig på:
http://www.cpt.coe.int/documents/dnk/2013-03-inf-eng.pdf.
277
Response of the Danish Government to the report of the European
Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment
or Punishment (CPT) on its visit to Greenland from 25 to 27 September 2012,
CPT/Inf (2013) 3, Komiteens rapport er tilgængelig på:
http://www.cpt.coe.int/documents/dnk/2013-03-inf-eng.pdf. Danmarks
148
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0149.png
SL U T NO T E R
besvarelse findes her: http://www.cpt.coe.int/documents/dnk/2013-11-inf-
eng.pdf.
278
Mkhitaryan mod Armenien, afgørelse af 2. december 2008, pr. 55.
279
Fedotov mod Rusland, 25. oktober 2005, pr. 66-70.
280
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentater (art. 1-9),
Lorenzen m.fl., 2011, s. 223.
281
Rekommendationerne kan findes her:
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/prisons/Recommendations_en.asp.
282
Se f.eks. Kudla mod Polen, 26. oktober 2000 (storkammer), pr. 94.
283
Se f.eks. Wainwright mod Storbritannien, afgørelse af 26. september 2006, pr.
43.
284
Se således http://www.kriminalforsorgen.dk/Anstalterne-i-Gr%C3%B8nland-
275.aspx.
285
Se f.eks. Ph.d.‐afhandling af cand.scient.soc. Annemette Nyborg Lauritsen
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet 2011, ” ANSTALTEN ‐ Frihedsberøvelse i
Grønland” samt ”Den store grønlandske indespærring” af Annemette Nyborg
Lauritsen i Dansk Sociologi, nr. 4/25 årgang 2014.
286
Ph.d.‐afhandling af cand.scient.soc. Annemette Nyborg Lauritsen
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet 2011, ” ANSTALTEN ‐ Frihedsberøvelse i
Grønland”.
287
Den grønlandske retsplejelovs § 359.
288
Se den grønlandske retsplejelovs kapitel 35.
289
Justitsministerens svar af 10. juni 2016 på spørgsmål nr. 626 (alm del) stillet af
Folketingets Retsudvalg.
290
Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 1. maj 2008, §§ 129, 131, 144 og 146.
Se også § 152 og § 234, stk. 2.
291
Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 1. maj 2008, § 234, stk. 2.
292
Se mere om Isikkivik på Naalakkersuisuts hjemmeside for døgninsitutioner
http://www.uupi.gl/da/Institutioner/BogU/Isikkivik og
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2014/04/Officiel-aabning.
293
Se således f.eks. Baranowski mod Polen, afgøtelse af 28. marts 2000, pr. 52.
294
Se f.eks. Mocarska mod Polen, afgørelse af 6. november 2007, pr. 46-49.
295
Jon Fridrik Kjølbro, ’Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for
praktikere’, 2010, side 230.
296
Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 1. maj 2008, §§ 161 og 241.
297
Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 1. maj 2008, § 161 stk. 2 og 4.
298
Kriminalforsorgen, ”Grønland: Indsatte i ny anstalt kommer tæt på naturen”,
udgivet den 1.- januar 2016. Tilgængelig på:
http://www.kriminalforsorgen.dk/Nyheder-
19.aspx?Action=1&NewsId=1478&PID=14052
149
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0150.png
299
Senest beskrevet i CPT/Inf (2013) 3 nævnt ovenfor i note 45 samt mere
udførligt i CPT/Inf (2008) 26 tilgængelig her:
http://www.cpt.coe.int/documents/dnk/2008-26-inf-eng.pdf.
300
Undersøgelserne er refereret i Annemette Nyborg Lauritsen, ’Den store
grønlandske indespærring’, Dansk Sociologi, nr. 4/25 årgang 2014.
301
Se blandt andet Justitisministeriets og Kriminalforsorgens ”Ny Anstalt i Nuuk
indbud projektkonkurrence, dommerbetænkning, maj 2013” tilgængelig her:
http://www.kriminalforsorgen.dk/Files/Afdelinger/Afdeling%20Master/Pdf/Dom
merbet%C3%A6nkning%20endelig%20udgave%20low.pdf.
302
Se således justitsministerens svar af 10. juni 2016 på spørgsmål nr. 626 (alm
del) stillet af Folketingets Retsudvalg.
303
Se således justitsministerens svar af 10. juni 2016 på spørgsmål nr. 626 (alm
del) stillet af Folketingets Retsudvalg samt artikel i Altinget den 15. juni 2016
”Pind vil lade grønlandske fanger blive i Danmark” tilgængelig her:
http://www.altinget.dk/artikel/149164-pind-vil-lade-groenlandske-fanger-blive-i-
danmark?ref=newsletter&refid=21143&SNSubscribed=true&utm_source=Nyhed
sbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk.
304
Se Kriminalforsorgens direktør i Grønland, Hans Jørgen Engbo, udtale sig i
Malene Sommer Christiansen, ’Grønlands første lukkede anstalt vil give indsatte
bedre vilkår’, artikel af 8. maj 2016, Videnskab.dk.
305
Kriminalforsorgen, ”Grønland: Indsatte i ny anstalt kommer tæt på naturen”,
udgivet den 1. januar 2016. Tilgængelig på:
http://www.kriminalforsorgen.dk/Nyheder-
19.aspx?Action=1&NewsId=1478&PID=14052
306
Dickson mod Storbritannien, afgørelse af 4. december 2007, pr. 68.
307
For en kort præsentation af retsstatsprincipper og retssikkerhed se for
eksempel Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundets
”Retssikkerhedsguide”,
2012, som er tilgængelig på www.menneskeret.dk under
emnet ”Lov og ret”.
308
For en kort gennemgang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis i forhold til retsstatsprincippet se Jon Fridrik Kjølbro,
”Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention – for praktikere”,
3. udg., Djøf’s Forlag, 2010, s.
277ff.
309
Se for eksempel stk. 2 i artikel 8, 9, 10 og 11 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og artikel 1, stk. 2, i konventionens 1.
tillægsprotokol samt artikel 2, stk. 3, i konventionens protokol nr. 4.
310
Sunday Times mod Storbritannien,
afgørelse af 26. april 1979, pr. 49.
311
Jon Fridrik Kjølbro,
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for
praktikere”,
3. udg., Djøf’s Forlag, 2010, s. 874, som henviser til sagen
Leander
mod Sverige,
dom af 26. marts 1987, pr. 78.
312
Jon Fridrik Kjølbro,
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for
praktikere”,
3. udg., Djøf’s Forlag, 2010, s. 876.
150
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
SL U T NO T E R
313
Grundlovens § 1.
314
Grundlovens § 71 (personlig frihed og sikkerhed), § 72 (privat- og familieliv),
og § 73 (boligens ukrænkelighed).
315
Grundlovens §§ 12-27 (regeringen), §§ 28-58 (Folketinget) og §§ 61-65
(domstolene).
316
Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, § 1.
317
Grundlovens § 3 og lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, § 1.
318
Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige
forvaltning.
319
Forvaltningslov (lov nr. 571/1985), sat i kraft for Grønland ved kgl. anordning
nr. 1188 af 27. dec. 1994.
320
Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen
(grønlandske myndigheder) og lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr.
572/1985), sat i kraft for Grønland ved kgl. anordning nr. 1187 af 27. dec. 1994
(rigsmyndigheder). Den seneste danske offentlighedslov har i 2016 været i høring
og forventes sat i kraft for rigsanliggender (instituttets sag 16/01322).
321
Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut
(grønlanske myndigheder) og lov om Folketingets Ombudsmand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013 (rigsmyndigheder).
322
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Kongelig
Anordning om ikrafttræden for Grønland af Persondataloven, vedtaget 3. juni
2016, FM2016/24.
323
Universal Periodic Review of Denmark, 24th session of the UN Human Rights
Council 2016, Stakeholder Submission by the Human Rights Council of
Greenland, juni 2015, side 5.
324
Human Rights Council, Working Group on the Universal Periodic Review,
Twenty-fourth session, Draft report of the Working Group on the Universal
Periodic Review, Denmark, februar 2016, side 21, punkt 121.118.
325
Ombudsmanden for Inatsisartut, ”Anvisning af boliger til psykisk syge.
Lighedsgrundsætningen. Handicapkonventionen”, udtalelse af 28. oktober 2015.
326
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Kongelig
Anordning om ikrafttræden for Grønland af Persondataloven, vedtaget 3. juni
2016, FM2016/24.
327
Thomas Trier Hansen & Line M. A. Laursen, ”En gennemgang af adgangen til
effektive retsmidler i spørgsmål omfattet af Grønlands internationale
menneskerettighedsforpligtelser”, udarbejdet for Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, 2015.
328
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Høringssvar over rigsfællesskabets
anden nationale rapport til FN’s Menneskerettighedsråd under Den Universelle
Periodiske Bedømmelse (Universal Periodic Review), 24. september 2015, side 2.
151
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0152.png
329
Anders Jørgensen,
”Forvaltningsmyndighedsstrukturen i den grønlandske
centraladministration”
i Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning 2011, side
31.
330
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Høringssvar over rigsfællesskabets
anden nationale rapport til FN’s Menneskerettighedsråd under Den Universelle
Periodiske Bedømmelse (Universal Periodic Review), 24. september 2015, side 3.
331
Ombudsmanden for Inatsisartut, ”Aktindsigt på råstofområdet.
Myndighedsstrukturen. Styreformen for den udøvende magt i Grønlands
Selvstyre”, 9. januar 2015.
332
Brev af 20. januar 2016 fra Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale
Anliggender og Justitsvæsen til Institut for Menneskerettigheder, side 24.
333
Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU’s årsberetning 2015.
334
Det Sociale Ankenævns Årsberetning 2014, Forbruger- og
Konkurrencestyrelsen, side 7, tilgængelig på http://aua.gl/da/Klage/Det-Sociale-
Ankenaevn/Aarsberetninger
335
Det Sociale Ankenævns Årsberetning 2014, Forbruger- og
Konkurrencestyrelsen, side 7-8, tilgængelig på http://aua.gl/da/Klage/Det-
Sociale-Ankenaevn/Aarsberetninger.
336
Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2014, side 161ff.
337
Det Sociale Ankenævns Årsberetning 2014, Forbruger- og
Konkurrencestyrelsen, side 7, tilgængelig på http://aua.gl/da/Klage/Det-Sociale-
Ankenaevn/Aarsberetninger.
338
Det Sociale Ankenævns Årsberetning 2014, Forbruger- og
Konkurrencestyrelsen, side 8, tilgængelig på http://aua.gl/da/Klage/Det-Sociale-
Ankenaevn/Aarsberetninger.
339
’Borgere snydes for klagevejledning’, KNR’s netavis 4. juli 2016,
http://knr.gl/da/nyheder.
340
’Qaasuitsup: Her giver vi klagevejledning til borgerne’, KNR’s netavis 5. juli
2016, og ‘Sermersooq undrer sig over mistanke’, KNR’s netavis 8. juli 2016.
341
Thomas Trier Hansen & Line M. A. Laursen, ”En gennemgang af adgangen til
effektive retsmidler i spørgsmål omfattet af Grønlands internationale
menneskerettighedsforpligtelser”, udarbejdet for Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, 2015.
342
Brev af 20. januar 2016 fra Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale
Anliggender og Justitsvæsen til Institut for Menneskerettigheder, side 25.
343
Peer Lorenzen m.fl.,
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med
kommentarer”,
3. udgave, Djøf forlag, 2011, s. 725.
344
Peer Lorenzen m.fl.,
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med
kommentarer”,
3. udgave, Djøf forlag, 2011, s. 726.
345
Grønlandsk selvstyre lovgivninger siden 2010 blevet offentliggjort på
http://www.inatsisit.gl og http://www.lovgivning.gl. Rigslovgivningen fra
Danmark offentliggøres på lovtidende.dk. Ældre, men stadig gældende,
152
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0153.png
SL U T NO T E R
rigslovgivning for Grønland offentliggøres i statsministerens kvartalsvise
”Grønlandsk Lovsamling”, som kan findes her: http://www.inatsisit.gl og
http://www.lovgivning.gl.
346
Se om Retsinformations dækning for Grønland i Retsinformation.dk’s
hjælpefunktion. Søg på ”geografik dækning”.
347
L 22 af 15. december 2015 om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter. Se endvidere Institut for
Menneskerettigheders Status 2015-2016 sammendrag s. 45 tilgængeligt på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivels
er/status/2015-16/statusrapport_2015-16_dk.pdf.
348
Bekendtgørelse nr. 1438 af 1. december 2015 om retshjælp ved advokater i
Grønland.
349
Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU, Årsberetning 2015, tilgængelig på:
http://www.ikiu.gl/da/nyheder/arsberetning-2015/
350
Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU, Årsberetning 2013, tilgængelig på:
http://www.ikiu.gl/da/nyheder/arsberetning-2013/
351
Bekendtgørelse nr. 1438 af 1. december 2015 om retshjælp ved advokater i
Grønland, § 5, stk. 3.
352
Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU, Årsberetning 2015, tilgængelig på:
http://www.ikiu.gl/da/nyheder/arsberetning-2015/
353
Dette afsnit er delvist baseret på afsnittet ”Retten til undervisning i
menneskerettigheder” i “Uddannelse – Status 2015-2016”, en delrapport i
Institut for Menneskerettigheders “Menneskerettigheder i Danmark – Status
2015-16”, 2016.
354
Se eksempelvis FN’s Racediskriminationskonventions artikel 7, FN’s
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, artikel 13, FN’s
Børnekonventions artikel 29 samt FN’s Torturkonventions artikel 10.
355
FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, artikel 13,
stk 1.
356
Se eksempelvis UN Human Rights Education and Training
http://www.ohchr.org/EN/Issues/Education/Training/Pages/HREducationTrainin
gIndex.aspx; Council of Europe Charter on Human Rights Education and
Education for Democratic Citizenship http://www.coe.int/en/web/edc/charter-
on-education-for-democratic-citizenship-and-human-rights-education
357
Se eksempelvis UN Office of the High Commissioner for Human Rights, ”The
Right to Human Rights Education – A compilation of provisions of international
and regional instruments dealing with human rights education”,
http://ohchr.org/EN/Issues/Education/Training/Compilation/Pages/Listofcontent
s.aspx
358
Vienna Declaration and Programme of Action, pkt. 33. Vedtaget på FN’s
Verdenskonference om Menneskerettigheder i Wien den 25. juni 1993.
153
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0154.png
359
UN World Programme for Human Rights Education,
http://www.ohchr.org/EN/Issues/Education/Training/Pages/Programme.aspx.
360
UN Human Rights Council, Resolution A/HRC/RES/13/15 on the United
Nations declaration on human rights education and training, 19. december 2011,
artikel 2.
http://www.ohchr.org/EN/Issues/Education/Training/Pages/UNDHREducationTr
aining.aspx.
361
Ibid., artikel 7, stk. 2.
362
Ibid., artikel 3 og 7.
363
Ibid., artikel 8 og 9.
364
Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2015, ”Uddannelse – Nøglen til vores
fremtid”, side 7-8.
365
Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2015 "Uddannelse – Nøglen til vores
fremtid”, side 10.
366
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen.
367
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen, § 2.
368
Ilinniarfissuaq (Institut for Læring), Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet
”Studieordning for den centrale bacheloruddannelse 2014”, justeret 2015.
369
Lovtekniske retningslinjer, Retningslinjer for udarbejdelse af regler i
Grønlands Selvstyre, reviderede udgave 2011, Grønlands Selvstyre, Formandens
Departement, side 3.
370
Danmarks 4. rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder, 2008, State
Report CRC/DNK/4, afsnit 781f.
371
Se om NAKUUSA på http://nakuusa.dk/content/om-nakuusa.
372
Information kan findes gennem Departementet for Familie, Ligestilling,
Sociale Anliggender og Justitsvæsens hjemmeside gennem
www.naalakkersuisut.gl.
373
Undervisningsmaterialet kan downloades på dansk og grønlandsk fra
http://menneskeret.dk/udgivelser/saet-boerns-rettigheder-paa-skoleskemaet-
undervisingsmateriale-yngste-mellemtrinnet.
374
Alle publikationerne er tilgændelige via www.transparency.gl.
375
Danmarks 5. rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder, 2016, State
Report CRC/DNK/5.
376
MIO, ”Det er Min Krop”, Undervisningsmateriale til mellemtrinnet 4.-7-klasse,
2015.
377
Pressemeddelelse af 22. december 2015 “Unge grønlændere lærer andre
unge om rettigheder”, SFI, tilgængelig på:
http://www.sfi.dk/nyt/nyheder/presse/unge-groenlaendere-laerer-andre-unge-
om-rettigheder/
378
Else Christensen, “Det har vi lært at NAKUUSA – Interview med medlemmer af
Nakuusas børnepanel”, udgivet 22. december 2015. Rapporten kan downloades
her: http://www.sfi.dk/publikationer/det-har-vi-laert-af-nakuusa-10763/
154
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0155.png
SL U T NO T E R
379
Inatsisartut, efterårssamlingen 2015, pkt. 35. Den vedtagne beslutning findes i
dokumentet ”Betænkning til 2. beh.” Se relevante dokumenter på:
http://www.inatsisartut.gl/samlingerhome/oversigt-over-
samlinger/samling/punktliste.aspx
380
Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2015 ”Uddannelse – Nøglen til vores
fremtid” side 7-8.
381
Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 2016 s. 7.
382
UN Human Rights Council, Resolution A/HRC/RES/13/15 on the United
Nations declaration on human rights education and training, 19. december 2011,
artikel 8, stk 1 og artikel 3, stk. 2.
383
UN General Assembly, ’Revised draft plan of action for the first phase (2005-
2007) Section B Stages of the implementation strategy’, og UN General
Assembly, ’Plan of Action for the second phase of the World Programme for
Human Rights Education’,
http://www.ohchr.org/EN/Issues/Education/Training/WPHRE/SecondPhase/Pag
es/Secondphaseindex.aspx.
384
FN’s Højkommisariat for Menneskerettigheder og UNESCO, 2012, ”Human
Rights Education in Primary and Seocondary Schools – A Self-Assesment Guide
for Governments”,
http://www.ohchr.org/documents/publications/selfassessmentguideforgovernm
ents.pdf.
385
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen, § 2.
386
Thomas Trier Hansen, ”Gennemgang af Internationale Konventioners
betydning for Barnets Rettigheder”, Grønlands Råds for Menneskerettigheder,
2014, s. 17.
387
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen
388
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt
fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, §§ 21 og 25.
389
Uddannelsesstyrelsens hjemmeside http://inerisaavik.gl/ se under
publikationer.
390
Lærerplan for Personlig Udvikling 2002. Tilgængelig på:
http://www.inerisaavik.gl/fileadmin/user_upload/Inerisaavik/Laereplaner_dk/yn
gste_dk/PU_A_B_y_DK.pdf
391
FN’s Børnekonventions artikel 29 og 42.
392
FN’s Børnekonventions artikel 42.
393
Council of Europe, Charter for Demokratic Citizenship Education and Human
Rights Education, 2010.
394
UN Human Rights Council, Resolution A/HRC/RES/13/15 on the United
Nations declaration on human rights education and training, 19December 2011,
artikel 2 samt WPHRE phase I.
http://www.ohchr.org/EN/Issues/Education/Training/Pages/UNDHREducationTr
aining.aspx.
155
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0156.png
395
EVA 2016, ”Evaluering af Læreruddannelsen”, s. 7.
396
Ilinniarfissuaq, Institut for Læring, Ilisimatusarfiq, Grønlands Universitet
”Studieordning for den centrale bacheloruddannelse 2014”, justeret 2015, s.
161.
397
Ibid, s. 31.
398
Ibid s. 179 og 182.
399
Ibid s. 41.
400
Ibid s. 137.
401
Ibid s. 43.
402
Ibid s. 145,178, 180f og 145.
403
UN Human Rights Council, Resolution A/HRC/RES/13/15 on the United
Nations declaration on human rights education and training, 19. december 2011,
artikel 3 og 7.
http://www.ohchr.org/EN/Issues/Education/Training/Pages/UNDHREducationTr
aining.aspx.
404
UN World Programme for Human Rights Education, Plan of Action, First
Phase, 2012 s. 4, 18f, 44 og 49.
405
Council of Europe, “Charter for Demokratic Citizenship Education and Human
Rights Education”, 2010.
406
FN’s Børnekonvention, artikel 29.
407
FN’s Menneskerettighedskomité, ”Draft list of issues prior to the submission
of the sixth periodic report of Denmark”, CCPR/C/DNK/6, 29. november 2011,
afsnit 24.
408
Danmarks seneste rapportering til FN’s Menneskerettighedskomité, 2015,
”Consideration of reports submitted by States parties under article 40 of the
Covenant pursuant to the optional reporting procedure, Denmark”,
CCPR/C/DNK/6, 10. november 2015, afsnit 208 og 212.
409
Thomas Trier Hansen, ”Gennemgang af internationale konventioners
betydning for personer med handicap i Grønland”, Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, 2014, side 18.
410
FN’s Handicapkonvention, artikel 4.
411
Børnekomitéens seneste anbefaling til Danmark/Grønland, ”Consideration of
reports submitted by States parties under article 44 of the Convention,
Concluding observations: Denmark”, CRC/C/DNK/CO/4, 7. april 2011, afsnit 27 og
28.
412
Council of Europe, “Charter for Demokratic Citizenship Education and Human
Rights Education”, 2010.
413
Ibid.
414
UN World Programme for Human Rights Education, Plan of Action, Second
Phase, 2012 s. 29.
415
UN World Programme for Human Rights Education, Plan of Action, Second
Phase, 2012 s. 16f og 29.
156
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0157.png
SL U T NO T E R
416
Se om Danmark ”Fakta om Danmark”. Tilgængelig via Norden.org’s
hjemmeside: www.norden.org. Se om Grønland ”Greenland in Figures 2013”,
Statistics Greenland, 10th revised edition, March 2013, side 6.
417
Den danske regering, Rapport om ILO-konventionen 122
Beskæftigelsespolitik, 1964, for perioden som sluttede den 31. maj 2012, side 2.
Tilgængelig på Grønlands Arbejdsgiverforening: www.ga.gl.
418
Den danske regering, Rapport om ILO-konventionen 122
Beskæftigelsespolitik, 1964, for perioden som sluttede den 31. maj 2012, side 2.
Tilgængelig på Grønlands Arbejdsgiverforenings hjemmeside: www.ga.gl.
419
Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2016, 8. februar 2016,
http://www.stat.gl/publ/da/BE/201601/pdf/Gr%C3%B8nlands%20befolkning%2
02016.pdf.
420
Rapport om ILO-konvention 122, Beskæftigelsespolitik 1964 for perioden, som
sluttede den 31. maj 2012.
421
Se om de tre ”internetzoner”, Grønland er inddelt i, på
https://telepost.gl/da/privat/internet/det-nye-zonekoncept.
422
Grønlands Statistik, ”Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen”,
artikel på Grønlands Statistiks hjemmeside, tilgængelig på: www.stat.gl
Uddannelse
Befolkningens Uddannelsesprofil
2014 Befolkningens
Uddannelsesprofil
Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen,
http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=201503&sc=UD&subthem
ecode=o2&colcode=o.
423
Danmarks Statistik, ”Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år)”,
tilgængelig på dst.dk -> Find statistik -> Befolkningens højst fuldførte
uddannelse: http://dst.dk/da/Statistik/emner/befolkningens-
uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse.
424
FN’s Børnekonventions artikel 29.
425
Committee on Economic, Social and Cultural Rights General Comment no.13
(on article 13 the right to education). Se også Committee on Economic, Social
and Cultural Rights General Comment no. 11 (on article 14 plans of action for
primary education).
426
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen.
427
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen, § 43.
428
Ellen Jensen og Lone Hindby, ”Folkeskolen i Grønland 2014/2015”, 2015,
Inerisaavik, side 7-10.
429
Grønlands Statistisk, Statistisk Årbog 2015, 15. Førskoleinstitutioner og
folkeskolen, Ovesigt 3.1.Elever i folkeskolen, side 2 (2. december 2015).
430
Naalakkersuisut, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke,
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Uddannelse-
Kultur-Forskning-og-Kirke/Uddannelse-og-Forskning
431
Statistisk årbog 2014, tilgængelig på stat.gl
Statistisk Årbog
Uddannelse
Grønlands Uddannelsessystem, Grønlands Statistik, 2014.
157
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0158.png
432
Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 2015 om job-, vejlednings- og
opkvalificeringscentre. Se også Naalakkersuisuts nyhed “Majoriaq - Job-,
Vejlednings- og Opkvalificeringscentrenes nye navn”, 1. august 2016, tilgængelig
på http://www.majoriaq.gl/da/Nyheder/2016/08/Nyt-navn-Majoriaq.
433
Grønlands Statistik, Statistisk Årbog 2016, kap. 16: Uddannelse:
Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser 2015, (26 maj 2016).
Tilgængelig på:
http://www.stat.gl/publ/da/UD/201602/pdf/2015%20erhvervsuddannelser%20o
g%20gymnasiale%20uddannelser.pdf.
434
Befolkningens uddannelsesprofil 2014, Grønlands Statistik, 29. oktober 2015
435
Grønlands folkeskole, Evaluering 2015 Danmarks Evalueringsinstitut.
436
Grønlands folkeskole, Evaluering 2015, Danmarks Evalueringsinstitut s. 7
437
FM2015:Afrapportering på Uddannelsesplan II-Implementerings rapport
2014, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, maj 2015.
438
ACE International Consultants, ”Undersøgelse af frafald og fastholdelse I de
Grønlandske erhvervsuddannelser” (Study of Dropout and Completion at
Vocational Education and Training Programmes in Greenland, Final report,
Danish Transaltion), EU Kommissionen, 26. juni 2015.
439
Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 2015 om job-, vejlednings- og
opkvalificeringscentre.
440
Læreruddannelsen – Evaluering af Grønlands Læreruddannelse på
Ilinniarfissuaq, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2016
441
Læreruddannelsen – Evaluering af Grønlands Læreruddannelse på
Ilinniarfissuaq, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2016, side 7. Tilgængelig via:
https://www.eva.dk/projekter/2015/evaluering-af-laereruddannelsen-i-
gronland.
442
Læreruddannelsen – Evaluering af Grønlands Læreruddannelse på
Ilinniarfissuaq, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2016, side 8-9.
443
Møder for Naalakkersuisut, Referater 26 april 2016, FM 2016/46 Svarnotat.
Tilgængelig på http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Moeder-for-
Naalakkersuisut/M%C3%B8dereferater/2016/04/26_04_16
444
KANUKOKA, ”Plan og visioner for uddannelse af fagfolk og undervisning i
bygder”, 2011, KANUKOKA ́s seminar den 11. – 13. september 2011.
445
Ellen Jensen og Lone Hindby, ”Folkeskolen i Grønland 2014-2015”, 2015,
Inerisaavik, side 7.
446
Formandens Departement, ”Redegørelse om regional udviklingsstrategi”,
2011, side 20.
447
KANUKOKA,
”Plan og visioner for uddannelse af fagfolk og undervisning i
bygder”
2011, KANUKOKA ́s seminar 11.-13. september 2011.
448
Økonomisk Råds rapport 2010, ”Undersøgelser på uddannelsesområdet”,
Økonomisk Råd for Grønland, 1. rapport, side 105.
158
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
SL U T NO T E R
449
Økonomisk Råd, ”Undersøgelser på uddannelsesområdet”, Økonomisk Råd
for Grønland, 1. rapport, 2010, side 59.
450
Økonomisk Råds rapport 2012, ”Naturressourcer som vækststrategi”,
Økonomisk Råd for Grønland, 3. rapport, side 58.
451
Naalakkersuisut, Uddannelsesplan II (2016), Departementet for Uddannelse,
Kultur, Forskning og Kirke, maj 2016, sider 17-18.
452
Departmenetet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, ´Naalakkersuisuts
Uddannelsesstrategi`, ´Uddannelse – Nøglen til vores fremtid`, februar 2015, s. 9.
453
Naalakkersuisut, Uddannelsesplan II 2016, maj 2016, Departement for
Udannelse, Kultur, Forskning og Kirke side 15
454
Grønlands Folkeskole,
Evaluering 2015, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),
2015, side 8.
455
Grønlands Folkeskole,
Evaluering 2015, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),
2015, side 62f.
456
Grønlands Folkeskole,
Evaluering 2015, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),
2015, side 61-63.
457
Grønlands Folkeskole, Evaluering 2015, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),
2015, side 61-63.
458
Institut for Menneskerettigheder møde IMAK, den 13. april 2016. Fra IMAK
deltog bestyrelsesmedlem Kirsten Lange Sandgren, samt to sagsbehandlere
Sigrid Dahl og Karen Hjort.
459
Videnscenter om Børn og Unge (MIPI), ”Nøgletal om børn og unge i Grønland
2011”, april 2012, tabel 7, side 21.
460
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
B mod Storbritannien,
afgørelse af 8. juli 1987, app. nr. 9840/82, pr. 60 samt Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol,
Andersson mod Sverige,
afgørelse af 25. februar
1992, app. nr. 12963/87, pr. 72.
461
Kommissorium for Arbejdsgruppe for at mindske frafald, Departementet for
Kultur, Uddannelse, forskning og Kirke, 11. marts 2009
462
ACE International Consultants, Undersøgelse af frafald og fastholdelse I de
Grønlandske erhvervsuddannelser (Study of Dropout and Completion at
Vocational Education and Training Programmes in Greenland, Final report,
Danish Transaltion), EU Kommissionen, 26. juni 2015.
463
ACE International Consultants, ”Undersøgelse af frafald og fastholdelse I de
Grønlandske erhversuddannelser” (Study of Dropout and Completion at
Vocational Education and Training Programmes in Greenland, Final report,
Danish Transaltion), EU Kommissionen, 26. juni 2015, side 47-48.
464
ACE International Consultants, ”Undersøgelse af frafald og fastholdelse I de
Grønlandske erhvervsuddannelser” (Study of Dropout and Completion at
Vocational Education and Training Programmes in Greenland, Final report,
Danish Transaltion), EU Kommissionen, 26. juni 2015, side 9.
159
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
465
Årsrapport 2014 fra arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelser,
2014, Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning
466
Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, FM2015:
Afrapportering på Uddannelsesplan II - Implementeringsrapport 2014, The
Government of Greenland and the EU Commission, Maj 2015.
467
Grønlands Statistik Uddannelse, Ikke gennemført ACE International
Consultants.
468
ACE International Consultants, ”Undersøgelse af frafald og fastholdelse I de
Grønlandske erhvervsuddannelser” (Study of Dropout and Completion at
Vocational Education and Training Programmes in Greenland, Final report,
Danish Transaltion), EU Kommissionen, 26. juni 2015, side 68-72.
469
Se Naalakkerusisut, Uddannelsesplan II (2016), Departementet for
Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, maj 2016, afsnit 6.2.1, og
Naalakkersuisuts nyhedsopslag ”Akut mangel på praktikpladser i bygge- og
anlægsbranchen”, 12. oktober 2015.
160
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 149: Menneskerettigheder i Grønland, Status 2016, fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
1717267_0161.png