Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 148
Offentligt
1717263_0001.png
FEST-
SKRIFT
2017
Magasin for Danmarks Domstole
JUBILÆUM
Domstolsreformen 10 år
82 retter blev til 24 og arbejdsopgaverne væsentligt ændret. Læs hvordan det gik, da domstolene viste
vejen for, hvordan store omlægninger gennemføres i komplekse organisationer.
3
Vi kan være stolte af vores domstole
4
Den største reform i 100 år
8
Formanden har ordet
13
En stor omvæltning for mange
16
Fagligt stærkere og bedre kollegaskab
21
De professionelle brugere
24
Ny rolle til landsretterne
28
Mange små byer mistede identitet
30
Retssale før og nu
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0002.png
EN STOR, VELLYKKET REFORM
I år er det 10 år siden, Domstolsreformen
trådte i kraft. Det var den største foran-
dring i dansk retsvæsen i næsten 100
år, og mange holdt vejret i spænding,
da reformens tanker skulle udmøntes i
daglig praksis.
Ikke alt gik lige efter drejebogen,
og mange medarbejdere måtte yde en
ekstra indsats for at få de nye rammer til
at virke efter hensigten. Det er der i dag
grund til at sige tak for endnu en gang,
især fordi det endelige resultat blev så
godt, som det blev.
Det var et centralt mål med dom-
stolsreformen at skabe de bedst mulige
rammer for fremover at kunne løse
domstolenes opgaver med en ensartet,
høj faglig kvalitet overalt i landet og med
en fleksibel, serviceorienteret og effektiv
tilrettelæggelse af arbejdet.
Når vi ser tilbage i dette særnummer,
kan vi konstatere, at både eksterne bru-
gere, dommere og øvrige medarbejdere
ved domstolene er enige i, at vi har nået
dette mål.
Det er faktisk et utroligt flot resultat,
når man tænker på, hvor omfattende
reformen var.
Mange steder blev reformen oplevet
som et tab af nærhed, og vi nåede ikke
det, vi ville, på alle områder fra dag ét.
Nærhedstabet er dog ikke større, end at
alle sager stadig behandles forholdsvis
tæt på de involverede, og måler vi mod
andre lande, er vi stadig i nærkontakt
med borgerne.
Der var tekniske problemer i
overgangsfasen, men vi er nok ikke de
eneste, der har oplevet IT-udfordringer,
når en ny organisation skal fungere. De
enkelte fagområders samspil har de fle-
ste steder fungeret rigtig godt fra starten,
og i dag synes jeg, vi er nået virkelig
langt på dette område.
Så i det store og hele kan vi være
stolte af det, der blev gennemført. På
mange måder viste domstolene vejen
for, hvordan store forandringer kan
implementeres i store og komplekse
organisationer.
Forandringsagenter, fokus på at
få alle ledelsesgrupper på plads inden
starten, fælles personalemøder med alle
de nye kolleger og en bevidsthed om,
at der ikke var nogen, der ”flyttede ind”
hos andre, men at der i fællesskab skulle
skabes en ny arbejdsplads, var nogle af
midlerne.
Det var en proces, som mange både
offentlige og private aktører kan lære af.
Nu som før er sagsbehandlingstiden
ved de enkelte retter et væsentligt kvali-
tetsparameter. Her er der stadig plads til
forbedringer, men det er mit håb og min
overbevisning, at vi også kan få dette på
plads. Den forhåbning bygger jeg på, at
det engagement og den faglighed, der
blev sat ind for 10 år siden, da vi skulle
søsætte reformen, heldigvis stadig ses
hver dag ved Danmarks Domstole.
Charlotte Münter, direktør
INDHOLD
Vi kan være stolte af vores domstole ........................................ 3
Den største reform i 100 år........................................................ 4
Formanden har ordet ................................................................. 8
Retskredse før og nu ............................................................... 10
Ny fordeling af sagerne ............................................................11
En stor omvæltning for mange ................................................ 13
Fagligt stærkere og bedre kollegaskab ................................... 16
Anklagemyndigheden: Succesrig, nødvendig reform
.............. 21
Advokatsamfundet: Kompetenceløft i 1. instans ..................... 22
Danske Advokater: Kortere berammelsestider ........................ 23
Ny rolle til landsretterne ........................................................... 24
Færre og mere komplicerede sager ........................................ 26
Mange små byer mistede identitet........................................... 28
Da de lokale vandt slaget ........................................................ 29
Retssale før og nu ................................................................... 30
Fra ret til festmenu................................................................... 31
Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i februar 2017.
Forsidegrafik: Kathrine Højriis
Foto: Kristian Brasen, Andreas Houmann og Jonas Ahlstrøm.
Tidskrift for ca. 2.400 ansatte ved domstolene, Procesbevillingsnævnet og
Domstolsstyrelsen og samarbejdspartnere og brugere.
Udgivet af:
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter
Redaktør: Anne Schoen og Pia Jacobsen
Design og layout: Boje+Co, www.bojeco.dk
Oplag 3.500
2
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0003.png
Justitsminister Søren Pape Poulsen
VI KAN VÆRE STOLTE AF
VORES DOMSTOLE
Af justitsminister Søren Pape Poulsen
Domstolene spiller en meget central rolle
i vores samfund. Domstolene er nemlig
betroet den helt særlige opgave at sikre,
at retssager bliver afgjort retfærdigt og
objektivt. Det har derfor afgørende betyd-
ning for vores retssikkerhed, at domsto-
lene fungerer effektivt.
For ti år siden gennemførte vi den
største samlede reform af domstolenes
forhold i nyere tid.
Med domstolsreformen blev antallet
af retskredse mere end halveret, og
der blev etableret nye og større byret-
ter. Hensigten var at give byretterne et
stærkt fundament, så de var rustet til at
håndtere de fremtidige krav til domstole-
nes opgavevaretagelse. Med domstolsre-
formen fulgte også en række ændringer
af den måde, som behandlingen af sager
ved domstolene indtil da var foregået
på. Der blev bl.a. indført en ny instans-
ordning, som betød, at alle civile sager
som udgangspunkt skulle anlægges ved
byretterne. Også nævningesystemet blev
ændret, så nævningesager fremover
skulle behandles i byretterne.
Domstolsreformen indebar således
en række store og omfattende foran-
dringer af domstolenes forhold, som
alle skulle håndteres og gennemføres
på én gang. Der er ingen tvivl om, at
det har været en meget stor opgave at
løfte.
Formålet med domstolsreformen var
at skabe de bedst mulige rammer for
domstolene, både hvad angår faglig kva-
litet og i forhold til at sikre en fleksibel og
serviceorienteret behandling af borgerne.
Det er vi nået langt med.
Integriteten og det faglige niveau ved
domstolene er meget højt, og det er en
af hjørnestenene i et velfungerende rets-
system. Domstolene arbejder desuden
sammen med de øvrige myndigheder på
retsområdet løbende med at forbedre
den service, som ydes til borgerne. Det
er et vigtigt arbejde, for oplevelsen af,
at der er et velfungerende myndigheds-
samarbejde og korte sagsbehandlings-
tider, har afgørende betydning for både
ofrenes, tiltaltes og borgernes generelle
retsfølelse.
At de danske domstole formår at
følge med udviklingen, er den stadig sti-
gende digitalisering af retsplejen et godt
eksempel på. Med efterårets lancering
af pilotprojektet vedrørende den digitale
sagsportal er domstolene for alvor trådt
ind i den digitale tidsalder.
Indsatsen belønner sig da også.
Danskernes tillid og opbakning til de dan-
ske domstole er helt i top, når man sam-
menligner med andre europæiske lande.
Det kan vi med rette være stolte af.
Vi har et fælles ansvar for at sikre,
at den høje tillid til domstolene og
retsvæsenet besvares. Jeg vil derfor
som justitsminister arbejde for at sikre,
at domstolene også fremover har de
rammer, der er nødvendige for at
udfylde den meget vigtige opgave, som
domstolene er betroet, på en måde, hvor
vi både kan opretholde den høje retssik-
kerhed, vi har her i landet, og samtidig
sikre en serviceorienteret betjening af
borgerne.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0004.png
82 retskredse blev til 24, og mange fik nye arbejdspladser.
Af Troels Rasmussen
Domstolsreformen i 2007 var den største forandring af organise-
ringen af de danske domstole i næsten 100 år. Ikke siden 1919
havde danske domstole været ude for så store omvæltninger.
Mange små byer mistede ”deres” byret, og vejen til Højesteret
blev i nogle tilfælde længere, da også landsretternes arbejde og
ansvar blev redefineret.
Nye begreber blev introduceret i dansk retspleje:
Gruppesøgsmål og mægling, for blot at næve nogle. Byretterne
fik kompetence til at behandle sager, som indtil da havde været
landsretternes domæne – nævningesager, sager mod staten og
civile retssager om langt større beløb end hidtil.
Også for de ansatte ved domstolene var forandringerne til at
tage og føle på. Dommere, som måske havde siddet alene i en
meget lille byret i en by, hvor alle kendte dem og deres funktion,
skulle flytte til en større arbejdsplads. Samtidig skulle dommere,
som indtil da altid havde arbejdet alene, vænne sig til, at de i
nogle byretssager skulle have to kolleger ved siden af sig.
4
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
Nye roller – nye omgivelser
For dommerne i landsretterne betød reformen, at de i mange
tilfælde blev sidste instans i sager, der hidtil havde fundet
deres endelige afgørelse i Højesteret. Det betød øgede krav til
videndeling internt i landsretterne og de to landsretter imel-
lem, så borgerne kunne regne med, at ensartede sager blev
afgjort på samme måde i alle afdelinger. Det øgede behovet for
faglige diskussioner og seminarer landsdommerne imellem, og
gjorde det endnu mere nødvendigt at følge med i kollegernes
afgørelser.
Også de administrative medarbejdere kunne mærke for-
andringerne. Nogle skulle arbejde i en anden by, og de fleste
skulle arbejde i nye lokaler og med nye kolleger.
Hele baggrunden for retsreformen var, at der skulle skabes
bedre byretter, som kunne håndtere sager med flerdommerbe-
handling, og som kunne være rammen om faglige miljøer og
dermed bedre kvalitet for borgerne, når de kom i forbindelse
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0005.png
$
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0006.png
med domstolene, fortæller Bent Carlsen, i dag præsident for
Østre Landsret, men frem til 2005 direktør for Domstolsstyrelsen
– hvor hans sidste år i jobbet stort set var besat af arbejdet med
reformen.
Nye begreber blev introduceret i dansk retspleje,
blandt andet gruppesøgsmål og mægling.
Når faglighed udfordrer nærhed
”Domstolsreformen kom sideløbende med en reform af rets-
plejeloven, og for at opfylde intentionerne i denne lov var det
nødvendigt at skabe større byretter. De steder, hvor der kun var
en dommer og en retsassessor, muliggjorde jo ikke tredommer-
behandling af sager, og samtidig var det mere end krævende at
opretholde et vitalt og udfordrende fagligt miljø.
Derfor skar man antallet af byretter ned fra 82 til 24 – der-
med fik vi den størrelse, der gør, at vi i dag har rammer, der mu-
liggør en høj grad af faglig udvikling for alle danske dommere”.
Men beslutningen blev ikke lige godt modtaget alle steder.
De byer, der skulle sige farvel til sin helt egen byret, var selv-
følgelig imod, og mangen en borgmester argumenterede det
bedste, han havde lært, for at det netop skulle være hans by der
løb med den ny og større byret.
”Det mønster kender vi jo fra nedlæggelse af politistationer,
sammenlægning af kommuner, nedlæggelse af sygehuse og
nedlæggelsen af amterne. Lokalt synes man med rette, at man
mister noget. Men hvis man vil højne kvaliteten, er man som
regel nødt til at have en vis størrelse, så der kan opstå livfulde
faglige miljøer”, siger Bent Carlsen.
Bladet Danmarks Domstole forud for retsreformen
“I dag har vi rammer, der muliggør en høj grad af
faglig udvikling for alle danske dommere.”
Landsretspræsident Bent Carlsen
”Man mistede ved reformen en vis nærhed i forholdet
mellem borgere og byretterne. Men sammenligner man de nu-
værende retskredse med retskredse hos vores nordiske naboer,
så er størrelsesforholdene lidt anderledes. I Sverige har man
retskredse på størrelse med Danmark, så de har lidt svært ved
at tage os alvorligt, når vi taler om mistet nærhed”.
Ønskejob med forandring
For Gerd Sinding, i dag dommer ved Retten i Glostrup, var
arbejdet med domstolsreformen noget af et ønskejob. Så meget
at hun selv henvendte sig og tilbød sin arbejdskraft, endnu før
sekretariatet i Domstolsstyrelsen, der skulle styre projektet i
havn, var oprettet. Men det blev det, og Gerd Sinding fik plads
sammen med Niels Juhl, der nu er konstitueret dommer i Østre
Landsret, og så var der to!
De to kolleger skulle af gode grunde ikke løfte hele opgaven
alene. De skulle koordinere arbejdet i Domstolsstyrelsen og
bistanden til retterne vedrørende alt fra de mangfoldige per-
sonalespørgsmål, domstolsreformen medførte, til de praktiske
forhold i forbindelse med retternes flytning og implementering af
de mange ændringer af sagsgangene i retterne, som reformen
medførte. Et af værktøjerne var forandringsagenter eller reform-
konsulenter. En eller to medarbejdere fra hver af de eksiste-
rende retter, der skulle være med til at forberede flytninger og
nye arbejdsformer.
En anden af metoderne var at samle de medarbejdere,
der efter reformen skulle arbejde sammen, til seminarer, hvor
6
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0007.png
de kunne lære hinanden at kende og på forhånd diskutere de
problemer, der kunne opstå i den ny virkelighed.
”Vi fik at vide, at det slet ikke praktisk kunne lade sig gøre
at samle folk på den måde, men det kunne det, og jeg tror, det
var med til at få reformen bedre fra start. Det skabte tryghed
at få sat ansigt på de nye kolleger, og det gjorde det nemmere
at klare de vanskeligheder, som selvfølgelig opstod. I mange
tilfælde havde vi ikke de nye lokaler klar, da reformen trådte i
kraft. Det var ikke muligt med den tid, der var til rådighed.
Havde jeg kendt arbejdets omfang, er jeg ikke sikker på, at
jeg havde haft mod til at påtage mig opgaven. Det var oprinde-
ligt meningen, at jeg skulle have brugt to år i Domstolsstyrelsen.
Så skulle jeg tilbage til retterne, men det blev til seks og et halvt
år”, fortæller Gerd Sinding, der dog ikke har fortrudt et sekund,
at hun blev en del af projektet.
Det betød, at ledige stillinger skulle tilbydes som midlertidige
stillinger, og de var svære at få besat omkring 2006 og 2007,
hvor arbejdsmarkedet nogle steder var rødglødende. Samtidig
var sammenlægningen af byretter medvirkende til, at nogle
- især administrative medarbejdere - valgte at sige op. Det
medførte et tab af kompetence, som det tog tid at indhente.
I dag er sagsbunkerne i byretterne stort set væk, og byret-
terne har skabt en ny dagligdag, hvor rammerne for fagligheden
er bedre, og kompetencerne bliver plejet. En del af byretter-
nes bunkesager nåede frem til landsretterne som ankesager,
samtidig med, at de store og tidskrævende sager i kølvandet på
finanskrisen også trængte sig på i landsretterne. Den bølge af
sager er endnu ikke afgjort. Så landsretterne arbejder stadig på
at få nedbragt sagsbunker.
IT-system der ikke ville starte
En anden årsag til de stigende sagsbunker var, at IT-systemet
ikke virkede de første par uger.
Inden reformen var der 82 selvstændige IT-systemer, der nu
skulle samles. I nogle tilfælde skulle sagerne fordeles mellem to
eller tre af de 24 nye byretter. Derfor valgte man at lægge hele
systemet samlet hos Domstolsstyrelsen. Det har i dag vist sig
som en god ide, men de første 14 dage var mange ansatte ikke
af den opfattelse.
På samme måde var de fysiske rammer ikke optimale i den
første tid. Mange steder forsøgte man at tilpasse de eksiste-
rende bygninger, men andre steder skulle der bygges nyt. Det
sker ikke fra dag til dag, og det var nogle steder med til at gøre
den første tid besværlig.
Det var umagen værd
Men når hele reformen skal bedømmes, er Bent Carlsen og
Gerd Sinding enige:
”Vi har fået et velfungerende og kyndigt byretssystem,
hvor kvaliteten er blevet løftet af det faglige miljø, og vi har
fået landsretter, hvor dommerne er meget bevidste om deres
rolle som sidste instans i det store flertal af sager”, siger Bent
Carlsen.
Ved sammenlægningen af byretter valgte især admi-
nistrative medarbejdere at sige op, hvilket medførte
et kompetencetab.
Bedre sparring og faglige dialog
”Jeg har brugt mange år af mit liv ved domstolene. Det er noget,
jeg virkelig brænder for, og hele den omlægning af vores ar-
bejde, som reformen var udtryk for, er jo noget, man kun oplever
en gang i sit liv. Derfor ville jeg gerne være tæt på og helst tage
aktivt del i forandringen.
Jeg synes, reformen endte med at blive meget vellykket.
Da jeg i sin tid startede som ung dommerfuldmægtig, kom
jeg til en lille ret, hvor de to dommere havde et korrekt, men
meget køligt forhold til hinanden. I et sådant miljø er det ikke
nemt – nærmest umuligt – at have en god faglig dialog, så man
kunne føle sig meget alene. I dag er vi så mange dommere i
den enkelte byret, at man altid kan få et godt råd af en kollega,
man taler godt med. Det gælder rent fagligt, men det gælder
også menneskeligt. Som dommer kommer man i sit arbejde tæt
på forhold, der er ganske belastende. Det er ikke kun de lyse si-
der af samfundet, vi beskæftiger os med. Det skal vi selvfølgelig
kunne håndtere, men alligevel er det en stor hjælp at kunne tale
med en kollega, der selv kender til den slags oplevelser. Netop
fordi det er en fagfælle, som umiddelbart forstår, hvad man taler
om”, siger Gerd Sinding.
Sagsbunkerne voksede
Borgerne oplevede dog ikke fra starten den ny ordning som
en forbedring. Sagerne hobede sig op ved byretterne, og det
havde mange årsager. En senere omlægning og udflytning af
Tinglysningsretten betød, at der skulle holdes pladser åbne til
de kolleger, som ikke ville flytte med til Hobro, hvor al tinglysning
senere skulle samles.
“Havde jeg kendt arbejdets omfang, er jeg ikke
sikker på, at jeg havde haft mod på at påtage mig
opgaven.”
Dommer Gerd Sinding
”I begyndelsen skyggede de praktiske problemer nok meget
for de positive sider af reformen, men i dag synes jeg, at der for
alle medarbejdergrupper er etableret nogle virkelig gode faglige
miljøer. Det kan kun være til gavn både for den enkelte og for
kvaliteten af domstolenes arbejde”, siger Gerd Sinding.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 7
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0008.png
FORMANDEN
HAR ORDET
”Det centrale mål med reformen er at styrke og udvikle politiets og domstolenes evne til at varetage
deres opgaver i overensstemmelse med nye krav og muligheder, og det er således et hovedsigte
med forslaget at skabe de bedst mulige rammer for, at politiets og domstolenes opgaver kan løses
med en ensartet, høj faglig kvalitet overalt i landet og med en fleksibel, serviceorienteret og effektiv
tilrettelæggelse af arbejdet”.
Af højesteretsdommer Jens Peter Christensen, formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse
Sådan indledte daværende justitsminister Lene Espersen sin
forelæggelsestale for Folketinget, da politi- og domstolsreformen
skulle behandles og vedtages.
For domstolenes vedkommende fulgte lovforslaget i alt
væsentligt forslagene fra Domstolenes Strukturkommission. Der
var flere formål med reformen. Som noget meget vigtigt blev
ønsket om at decentralisere retsvæsenet fremhævet. Det kan
virke selvmodsigende, når det oprindelige forslag betød, at 82
byretter skulle reduceres til 22 – det endte som bekendt med
24. Men meningen var god nok. For reformen skulle gøre det
muligt, at alle sager – både straffesager og civile sager – kunne
begynde ved den nærmeste byret. Heri lå decentraliseringen,
og den var kun mulig med en sammenlægning af byretter, der
kunne styrke det faglige, juridiske og administrative miljø i den
enkelte byret. En reform, hvor alle sager kunne begynde ved en
byret havde ikke været mulig i det gamle system, hvor ganske
mange embeder kun havde én dommer og én dommerfuld-
mægtig. Med reformen kom denne mulighed. Men selvfølgelig
medførte reformen lokale protester. Mange var kede af at miste
den lokale ret. At domstolsreformen blev gennemført sidelø-
bende med politireformen, hvor 54 politikredse blev til 12, gjorde
i nogle byer ekstra ondt.
“Alle involverede faggrupper gjorde deres bedste for
at få reformens tanker ført ud i livet.”
Højesteretsdommer og bestyrelsesformand Jens Peter Christensen
Også på andre måder var reformen en decentralisering, selv
om det for nogle ikke var det mest indlysende. Med byretterne
som første instans betød reformen, at langt hovedparten af an-
kesagerne kunne pådømmes endeligt af en af de to landsretter.
Anke krævede således ikke, at sagen skulle helt til Højesteret.
Højesterets sager blev dermed også væsentligt ændret.
Fra at have været en appeldomstol, der behandlede et meget
stort antal sager, der ofte i det væsentlige kun angik bevis-
spørgsmål – og for straffesagernes vedkommende ofte kun ret
enkle spørgsmål om strafudmålingen i narkotika- og drabssager
– skulle Højesteret i langt højere grad være en præjudikatdom-
stol. Opgaven skulle selvsagt stadig være at afgøre den enkelte
sag fuldstændig korrekt, men opgaven rakte væsentligt videre.
Som præjudikatdomstol skulle Højesteret søge at fremdrage
den enkelte sags principielle retsspørgsmål for at give gene-
relle anvisninger, der kunne lette livet i byretter og landsretter.
Højesterets opgave skulle med reformen være at sikre retsen-
heden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af
generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller
i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig betydning. Denne
opgavebeskrivelse har siden fundet vej til retsplejelovens § 226,
stk. 1, der angiver kriteriet for, hvornår en sag kan henvises fra
byret til landsret.
Et vigtigt element i reformen var tillige ønsket om at forbedre
retssikkerheden i de alvorligste af straffesagerne, nævningesa-
gerne. Med byretternes mulighed for at behandle også nævnin-
gesagerne som første instans fik den anklagede nu mulighed
for at få en helt ny bedømmelse af sagen, hvis han eller hun
ankede. Førhen var skyldsspørgsmålet endeligt afgjort i én
instans, landsretten, og ved en eventuel anke kunne Højesteret
kun ændre på strafudmålingen. Med reformen blev der skabt
et toinstans-system også for nævningesagerne med byretterne
som førsteinstans og mulighed for en ny bevisførelse i landsret-
ten med deraf følgende mulighed for at ændre også afgørelsen
om skyld. Det gav samtidig landsretterne en særlig opgave med
at fastlægge retspraksis og på denne måde være vejledende for
de nye og større byretter.
Alt det nævnte var justitsministerens og Folketingets inten-
tion med reformen. Spørgsmålet ved 10 års jubilæet er så, om
reformen har opfyldt sit formål, så vi i dag har domstole, der kan
8
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0009.png
Højesteretsdommer og formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse, Jens Peter Christensen, på konferencen om tillid til domstolene i august 2016
løse deres opgaver med den ensartede, høje faglige kvalitet
overalt i landet og med den fleksible, serviceorienterede og
effektive tilrettelæggelse af arbejdet, som ministeren dengang
stillede i udsigt.
Det korte svar er ja.
Som det fremgår af flere af artiklerne i dette særnummer af
Retten Rundt, er domstolenes eksterne brugere godt tilfredse.
Og det samme gælder også internt. Der er tilfredshed med et
bredere og mere solidt fagligt fællesskab, og selv om flytningen
til en anden by ikke altid har været helt uden problemer, så har
de fleste fundet sig godt til rette i de nye omgivelser – der for
de fleste af byretterne nu også har til huse i helt nye bygninger
indrettet præcis til formålet.
Byretter og landsretter har fundet den rigtige arbejdsdeling,
og Højesteret har med reformen fået mulighed for at kunne
koncentrere sig om de tungeste principielle sager.
At det er gået så godt skyldes ikke mindst et meget dygtigt
forarbejde, da reformen skulle føres ud i livet. Det er der grund
til at takke for i dag. Men det skyldes også, at alle involverede
faggrupper gjorde deres bedste for at få reformens tanker ført
ud i livet.
Det kunne tjene som eksempel også for andre dele af den
offentlige sektor i Danmark.
Domstolene kan i dag tilbyde borgerne et moderne og
velfungerende retssystem, samtidig med at vi har beholdt den
lokale tilknytning og den nærhed, der er vigtig, for at borgerne
kan finde sig tilrette.
“Byretter og landsretter har fundet den rigtige
arbejdsdeling, og Højesteret har med reformen fået
mulighed for at kunne koncentrere sig om de tunge-
ste principielle sager.”
Højesteretsdommer og bestyrelsesformand Jens Peter Christensen
Og samtidig har domstolene formået gennem alle årene
og gennem alle omskiftelser at bevare den meget høje grad af
tillid i befolkningen, der er et dansk særkende. Den status er der
mange faggrupper og mange offentlige og private organisatio-
ner, der må misunde os. Det er en meget vigtig opgave at beva-
re denne tillid til et uafhængigt og fagligt uangribeligt retssystem.
Heldigvis vil de rammer, der blev lagt med domstolsreformen for
10 år siden, også fremover være et godt grundlag herfor.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 9
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0010.png
RETSKREDSE FØR OG NU
82 retskredse blev til 24 efter reformen.
FØR
REFORMEN
THISTED
THISTED
HJØRRING
HJØRRING
FREDERIKSHAVN
FREDERIKSHAVN
BRØNDERSLEV
BRØNDERSLEV
SÆBY
SÆBY
FJERRITSLEV
FJERRITSLEV
AALBORG
AALBORG
NIBE
NIBE
LYNGBY
LYNGBY
GENTOFTE
GENTOFTE
BALLERUP
BALLERUP
GLADSAXE
GLADSAXE
FREDERIKSBERG
FREDERIKSBERG
GLOSTRUP
GLOSTRUP
KØBENHAVN
KØBENHAVN
RØDOVRE
TÅSTRUP
TÅSTRUP RØDOVRE
RØNNE
RØNNE
NYKØBING
NYKØBING
MORS
MORS
TERNDRUP
TERNDRUP
SKIVE
HOBRO
HOBRO
MARIAGER
MARIAGER
LEMVIG
LEMVIG
VIBORG
VIBORG
STRUER
STRUER
RANDERS
RANDERS
GRENÅ
GRENÅ
HOLSTEBRO
HOLSTEBRO
KJELLERUP
KJELLERUP
ÅRHUS
ÅRHUS
RINGKØBING HERNING
RINGKØBING HERNING
SILKEBORG
SILKEBORG
HVIDOVRE TÅRNBY
TÅRNBY
HVIDOVRE
BRØNDBYERNE
BRØNDBYERNE
SKANDERBORG
SKANDERBORG
BRÆDSTRUP
SKJERN
SKJERN
BRÆDSTRUP
HORSENS
HORSENS
HELSINGE
HELSINGE
HELSINGØR
HELSINGØR
NYKØBING
NYKØBING
SJÆLLAND
SJÆLLAND
HILLERØD
HØRSHOLM
HILLERØD
HØRSHOLM
FREDERIKS-
FREDERIKS-
SUND
SUND
KALUNDBORG
KALUNDBORG
HOLBÆK
HOLBÆK
ROSKILDE
ROSKILDE
GRINDSTED
GRINDSTED
VARDE
VARDE
VEJLE
VEJLE
HOLSTED
HOLSTED
ESBJERG
ESBJERG
RIBE
FREDERICIA
SORØ
RIBE
ODENSE
ODENSE
KOLDING MIDDEL-
KOLDING MIDDEL-
FART
FART
ASSENS
ASSENS
SORØ
KØGE
KØGE
SLAGELSE
SLAGELSE
RINGSTED
RINGSTED
RØDDING
RØDDING
NYBORG
NYBORG
KORSØR
KORSØR
STORE
STORE HEDDINGE
NÆSTVED
HEDDINGE
NÆSTVED
HADERSLEV
HADERSLEV
ÅBENRÅ
ÅBENRÅ
TØNDER
TØNDER
FÅBORG
FÅBORG
SVENDBORG
SVENDBORG
RUDKØBING
VORDINGBORG
VORDINGBORG
SØNDERBORG
SØNDERBORG
GRÅSTEN
NAKSKOV
NAKSKOV
NYKØBING
NYKØBING FALSTER
FALSTER
MARIBO
MARIBO
EFTER
REFORMEN
THISTED
THISTED
HJØRRING
HJØRRING
AALBORG
AALBORG
LYNGBY LYNGBY
TINGLYSNINGSRETTEN
TINGLYSNINGSRETTEN
RANDERS
RANDERS
VIBORG
VIBORG
GRENAA
GRENAA
HOLSTEBRO
HOLSTEBRO
AARHUS
AARHUS
HELSINGØR
HELSINGØR
HILLERØD
HILLERØD
FREDERIKSBERG
FREDERIKSBERG
GLOSTRUP
GLOSTRUP
KØBENHAVN
KØBENHAVN
BORNHOLM
BORNHOLM
HERNING
HERNING
HORSENS
HORSENS
HOLBÆK
HOLBÆK
ROSKILDE
ROSKILDE
ESBJERG
ESBJERG
KOLDING
KOLDING
ODENSE
ODENSE
HADERSLEV
HADERSLEV
SVENDBORG
SVENDBORG
TØNDER
TØNDER
SØNDERBORG
SØNDERBORG
NÆSTVED
NÆSTVED
DANMARK ER INDDELT
DANMARK ER INDDELT
I 24 RETSKREDSE UNDER
I 24 RETSKREDSE UNDER
Vestre Landsret
Vestre Landsret
Østre Østre Landsret
Landsret
NYKØBING FALSTER
FALSTER
NYKØBING
•
■
HOVEDTINGSTED
•
HOVEDTINGSTED
AFDELINGSKONTOR
■
AFDELINGSKONTOR
10
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0011.png
MANGE FLERE SAGER
NY FORDELING
AF SAGERNE
Af Dorte Kaiser, kommunikationskonsulent
Et af formålene med reformen var at ændre fordelingen af sager
mellem de tre retsinstanser ved domstolene. Og det er lykke-
des. Før reformen startede de “tunge” sager ved landsretterne.
Siden reformen har byretterne behandlet næsten alle sager
som 1. instans. I 2015 var der eksempelvis kun 72 civile sager,
der startede i landsretterne. I 2006 var tallet 1.094. Til gengæld
modtog landsretterne hele 2.550 civile ankesager i 2015, mens
tallet var 1.600 i 2006. Omfordelingen har betydet, at landsret-
terne i mange tilfælde er blevet sidste instans – og det har haft
betydning for antallet af sager ved Højesteret, hvor antallet af
sager er halveret.
Tallene skal læses i lyset af, at det samlede antal sager
ved Dammarks Domstole er steget markant siden domstols-
reformen. I 2015 behandlede domstolene ca. 750.000 sager,
hvilket er ca. 20 pct. flere end i 2006. Dertil kommer ca. 2 mio.
tinglysningssager om året.
Omfordelingen af sagerne har også haft betydning for
sagsbehandlingstiderne. Byretternes gennemsnitlige sags-
behandlingstider i domsmandssager og civile sager er blevet
længere, blandt andet fordi byretterne nu har flere “tunge” og
tidskrævende sager end før reformen. Behandlingstiden for en
domsmandssag i byretten er for eksempel steget fra 3 måneder
i 2006 til 4,1 måneder i 2015. Til gengæld er sagsbehandlingsti-
derne i de mindre sager blevet kortere. Sagsbehandlingstiden i
bødesager er mere end halveret, selv om antallet af bødesager
er steget fra 84.000 i 2006 til 127.000 i 2015. Og sagsbehand-
lingstiden i Tinglysningsrettens sager er faldet fra 4,2 dage i
2006 til 0,3 dage i 2015.
Kigger vi ud i verden, er Danmarks Domstole fortsat blandt
de hurtigste. I Danmark er den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid i straffesager for eksempel 47 dage. Det er knapt tre
gange hurtigere end gennemsnittet for Europarådets medlems-
lande, som er 133 dage. Det viste en rapport fra Europarådet,
som blev offentliggjort i efteråret 2016. Men selv om de danske
sagsbehandlingstider er relativt gode, er der stadig sager, der
tager lang tid. Og det er en stor belastning for de involverede
og for samfundet. Derfor har Danmarks Domstole til stadighed
fokus på at forkorte sagsbehandlingstiderne – i samarbejde med
andre myndigheder på området.
$
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 11
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0012.png
Retten i Svendborg
Retten på Bornholm
Retten i Viborg
Retten på Bornholm
Retten i Aarhus
Retten i Lyngby
Retten i Viborg
12
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0013.png
ORGANISATIONERNE
EN STOR
OMVÆLTNING
FOR MANGE
Af Troels Rasmussen
Fra IT-nedbrud, kaos, nye tillidsfolk, sagsmapper på rundrejse og ufærdige kontorer til nye
arbejdsgange og faglig udvikling. Fire organisationer har ordet:
Pia Brostrøm
VI HAR LØST
OPGAVEN GODT
”De sidste par måneder inden reformen
trådte i kraft var præget af nervøsitet
hos mange af de ansatte”, fortæller Pia
Brostrøm, formand for Domstolenes
Tjenestemandsforening.
”Især de kolleger, som skulle arbejde i
en ret, hvor der blev samlet medarbejdere
fra 4 – 5 forskellige retter, var urolige for,
om det skulle blive for stor en arbejds-
plads. Men når jeg i dag kommer rundt i
landet, så hører jeg det modsatte. Nu er
de snarere urolige for, om arbejdspladsen
bliver for lille – for så bliver man sårbar”.
Også for Pia Brostrøms medlemmer
var den grundige forberedelse medvir-
kende til, at reformen blev godt modta-
get, da den første nervøsitet havde lagt
sig, og de første praktiske problemer
var løst.
”De første par uger var ikke lette med
IT, der ikke virkede og sager, der måske
ikke var pakket i den flyttekasse, man
regnede med. Vi fik jo hele tiden henven-
delser fra borgerne, der ikke kunne for-
stå, at vi ikke kunne hjælpe dem. Men jeg
synes, vi ret hurtigt fik løst de problemer,
der var”, siger Pia Brostrøm.
Ved en enhver sammenlægning af
arbejdspladser vil der være en tendens
til, at man holder sig til sine gamle kol-
leger - og gør som man er vant til.
”Her var det en stor hjælp, at vi havde
et best practice team, der kom rundt og
hjalp os med at finde fælles arbejdsgan-
ge. I dag synes jeg, vi er kommet videre.
Det skyldes måske også, at der var me-
get få, der blev flyttet mod deres vilje.
Den ny reform har også været positiv,
fordi der i de større arbejdspladser er
plads både til at brede sig over større
områder og til at være specialist. Så når
jeg ser tilbage på de 10 år, så synes jeg,
vi har løst opgaven godt, og at vi har fået
god hjælp undervejs, slutter Pia Brostrøm.
Mikael Sjöberg
OVERORDNET
GODT, MEN PLADS
TIL FORBEDRING
”Overordnet set en meget positiv reform,
der har betydet et fagligt løft og en mere
spændende arbejdsplads for den enkelte
dommer med meget bedre muligheder for
sparring og faglige diskussioner”. Sådan
sammenfatter Dommerforeningens
formand, landsdommer Mikael Sjöberg,
sit syn på den nu ti år gamle reform. Men
det betyder ikke, at der ikke har været
problemer undervejs, og at der ikke sta-
dig er plads til forbedringer.
”For mange dommere var det en
stor omvæltning at komme fra en lille
arbejdsplads i en mindre provinsby, hvor
de var tæt på borgerne og til store, kolle-
giale retter. Og for mange borgere, betød
reformen jo, at retten flyttede længere
væk. Det var en omvæltning, og vi kom
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 13
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0014.png
Pia Brostrøm, formand for Domstolenes Tjenestemandsforening
Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen
fra et fungerende system. Borgerne var
glade for at have deres egen ret i byen,
og dommerne var tilfredse.
Den kollegiale ret med en præsident
og mange dommere stiller store krav til
både den enkelte retspræsident og den
enkelte dommer.
Det er en hårfin balance, hvor
dommerne på sin side skal respektere
præsidentens ret til at lede, mens præ-
sidenten til gengæld skal være meget
bevidst om, at dommeren bestemmer i
sin egen retssal. De steder, hvor begge
parter så denne udfordring og sammen
gik i gang med at løse den og havde øje
for den hårfine balance, der er i samspil-
let mellem blandt andet dommere og
præsident, fungerede det nye system
stort set fra starten, men nogle steder tog
det desværre længere tid. I dag tror jeg,
at man kan sige, at systemet fungerer
rigtig godt langt de fleste steder”, siger
Mikael Sjöberg.
Han undrer sig dog lidt over, at re-
formen aldrig har været genstand for en
egentlig evaluering.
”Nu har den fungeret i 10 år. Det var
måske en god anledning til at samles
og vurdere, om alt har fungeret efter
hensigten. For eksempel synes jeg
stadig, vi mangler at definere dommer-
nes rolle som en del af ledelseslaget. I
de første organisationsdiagrammer stod
14
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
dommerne lidt ude på sidelinjen i en
kasse for sig. Det er blevet bedre, men
der er bestemt plads til forbedringer”.
Mikael Sjöberg er godt tilfreds med
den rolle, landsretterne har fået som en-
delig instans i mange sager. ”Dommerne
i landsretterne er meget bevidste om, at
de er sidste instans, og vi bruger megen
energi på at holde os orienteret om
kollegernes sager, og hvad der foregår
i den ”anden landsret”. Reformen betød
ikke så store organisatoriske ændringer i
landsretterne som i byretterne, men den
dialog og kollegiale sparring, som al-
lerede var i gang for ti år siden mellem de
to landsretter, er forstærket og fungerer
virkelig godt”, siger Mikael Sjöberg.
Kate Kengen
LÆNGERE TIL
ARBEJDE,
MEN BEDRE
ARBEJDSDAG
For Kate Kengens kolleger og med-
lemmer i HK betød retsreformen store
forandringer. Men Kate Kengen mener,
at de fleste i dag er glade for den ny
ordning, selv om mange har fået længere
til arbejdet.
Nogle havde hidtil haft det privilegium
at kunne gå eller cykle til arbejdet, hvor
de typisk arbejdede i en lille retskreds.
”Jeg tror, de fleste af mine kolleger så
sådan på det, at ”når det nu ikke kunne
være anderledes”, så måtte vi få det
bedste ud af det og bidrage med vores
gode humør og arbejdsindsats”, siger
Kate Kengen.
Hun har ros til den måde forandrin-
gen blev forberedt. ”Vi fik mulighed for at
møde de nye kolleger, så vi kendte hin-
anden, inden vi skulle flytte sammen, og
det var en stor fordel. Jeg sad selv med i
gruppen, der skulle forberede forandrin-
gen, og vi mente, vi havde taget alt i ed.
Der var valgt nye tillidsrepræsentanter, vi
sørgede for, at alle startede på en frisk i
de nye retskredse – der var ikke nogen,
der blot flyttede ind hos de nye kolleger.
Det virkede selvfølgelig bedst, der hvor vi
kom til at sidde i nye bygninger.”
Men på trods af alle forberedelser og
gode viljer ventede en slem overraskelse
på første arbejdsdag: IT-systemet gik
ned, og i 14 dage kunne medarbejderne
blot stirre ind i en død skærm.
”Det var meget frustrerende, og vi
kom selvfølgelig bagud med arbejdet,
så vi måtte ansætte folk til at få has på
bunkerne, men det er nok noget, der sker
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0015.png
Kate Kengen, formand for HK-Landsklubben Danmarks Domstole
Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen
ved store forandringer. Man tror, man har
alt på plads, og så er der alligevel noget,
der driller”.
På 10 års afstand er Kate Kengens
bedømmelse dog positiv. Og hun har
noget at sammenligne med, for hun har
været ansat ved domstolene i 40 år.
”Jeg husker, mens jeg sad i skifte-
retten og skulle ringe til en lille by for at
få nogle oplysninger. Kollegaen i tele-
fonen sagde: Skifteretten – hun er her
ikke i dag! Så er arbejdspladsen for lille
til, at der kan ske en faglig udvikling, så
derfor ser jeg positivt på reformen, og
det tror jeg, de fleste af mine medlem-
mer gør.”
Nina Palesa Bonde
BEDRE SERVICE
TIL BORGERNE
”En utrolig positiv reform, som har hævet
det faglige niveau og som en sidege-
vinst har gjort arbejdet i den enkelte ret
mere fleksibelt”, så positivt sammenfat-
ter formanden for Dommerfuldmægtig-
foreningen, Nina Palesa Bonde, sit
syn på 10 års jubilaren.
”Vi har fået retter med sammensatte
grupper, der tilsammen danner et stærkt
fagligt miljø, og hvis man måler mod det
gamle, noget stive system med få ansatte
i en lille ret, så er der tale om et stort
spring fremad.
Jeg vil gerne rose mine kolleger i alle
faggrupper, fordi de er gået så åbent ind i
de nye arbejdsformer.
Det faglige miljø er også blevet
styrket af en vision om ensartet praksis
og brug af bedstepraksis-konsulenter. De
sidste er stadig en vigtig del af arbejdet
med at få reformen til at virke helt efter
hensigten. Det at få en fælles praksis i
alle retter er stadig meget vigtigt, især
i en tid hvor alle løber hurtigere, siger
Nina Palesa Bonde.
Men selv om synet på reformen
grundlæggende er positivt, så er der
stadig plads til forbedringer.
Det gælder især anerkendelsen mel-
lem de forskellige faggrupper.
”Vi kan stadig arbejde med at re-
spektere hinandens forskellige faglighed
noget højere, end vi gør i dag, enten vi er
vagter, servicemedarbejdere, kontormed-
arbejdere, jurister eller dommere. Det er
meget bedre nu, end før vi fik reformen,
men der er stadig et stykke vej at gå”,
mener Nina Palesa Bonde. ”Jeg oplever
stadig en hoven holdning blandt visse
kollegaer i forhold til andre kollegaers
arbejdsopgaver. Her er stadig klart
behov for mere reel gensidig respekt og
anerkendelse.”
Hun fremhæver i øvrigt den store
fleksibilitet, der er opnået ved at have en
stor gruppe af ”øvrige jurister” – rets-
assessorer og dommerfuldmægtige – der
kan springe ind næsten alle steder i ret-
ten, hvor der pludselig opstår behov på
grund af sygdom eller særligt tidskræ-
vende retssager.
”Den fleksibilitet, tror jeg alle vil skrive
under på, har givet borgerne en bedre
service og de ansatte et bedre arbejds-
miljø”, slutter Nina Palesa Bonde,
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 15
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0016.png
RETSREFORMEN 10 ÅR EFTER:
FAGLIGT
STÆRKERE
OG BEDRE
KOLLEGASKAB
Grundig forberedelse, sammenhold og et betragteligt kaos skabte Retten i Kolding version 2.0.
Af Sune Falther
”Når nogen ringede og sagde ’sag nummer 155’, så anede man
ikke, om det var sag nummer 155 fra Grindsted, Fredericia eller
Vejle. Man håbede, det var sag nummer 155 fra Kolding – for så
lå den i det mindste på en hylde og ikke i en af flyttekasserne,”
siger Gitta Sølvsten med et grin.
Det er ti år siden, at hun, Marianne Ravn, Birgitte Plagborg,
Metha Stavnager, Henrik Barfoed og 95 andre kolleger for første
gang mødte ind på samme arbejdsplads ved Retten i Kolding;
den nye, fælles retskreds, som efter retsreformen i 2007 var
tingsted for de 270.000 mennesker i Vejle, Fredericia, Billund og
Kolding Kommuner.
Den første tid var kaotisk:
”Vi havde ingen plads, og vi havde flyttekasser overalt.
Vi måtte deles om skriveborde, og vi kunne ikke finde noget”,
husker Marianne Ravn.
“Vi havde én mobiltelefon, som vi kastede rundt med: “Jeg
tror, det der er til dig!”” siger Gitta Sølvsten.
Det var nogle lange dage, medgiver de alle. Men også gode
dage.
“Vi var jo alle lige meget på den! Man sad så tæt og havde
de samme udfordringer alle sammen. Det skabte hurtigt et fæl-
lesskab”, husker Birgitte Plagborg.
Team fra første dag
Forud for retsreformen i 2007 udtrykte medarbejderne i flere
retter en vis skepsis. Fra retskredse i tyndt befolkede områder
frygtede man eksempelvis for, at yderområderne ville blive over-
set i en centraliseret struktur.
I andre retter blev der udtrykt både modvilje mod reformen
generelt og dernæst konkret på valg af hjemby til den nye
retskreds. Sådan var det eksempelvis i Vejle, husker Henrik
Barfoed:
”Stemningen hos nogle af kollegerne var lidt øv! Man følte,
man mistede sin ret – og så lige til Kolding. Begejstringen var
meget lille”, siger han.
“Den første tid var kaotisk. Vi havde ingen plads, og
vi havde flyttekasser overalt”
Afdelingsleder Marianne Ravn
Medarbejderne i den nye ret kom fra 13 forskellige jyske
og fynske retter. Afdelingsleder i administrationen Marianne
Ravn kom fra Retten i Kolding; afdelingsleder i civilretten
Birgitte Plagborg fra Retten i Grindsted; kontorfuldmægtig Gitta
Sølvsten fra Retten i Fredericia; afdelingsleder i fogedretten
Metha Stavnager fra Retten i Haderslev og retsassessor Henrik
Barfoed fra Retten i Vejle.
16
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0017.png
Birgitte Plagborg, Metha Stavnager, Gitta Sølvsten, Henrik Barfoed og Marianne Ravn ved Retten i Kolding, hvor de fem havde første arbejdsdag sammen for ti år siden.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 17
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0018.png
Retsassessor Henrik Barfoed
Afdelingsleder Birgitte Plagborg
Afdelingsleder Marianne Ravn
Kontorfunktionær Gitta Sølvsten
Afdelingsleder Metha Stavnager
18
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0019.png
For andre var logistikken med en times ekstra transport
udslagsgivende. Eksempelvis var det kun halvdelen af Birgitte
Plagborgs kolleger fra Retten i Grindsted, som havde mod på to
times ekstra pendling til og fra en arbejdsplads i Kolding.
Geografi, alder, lyst og andre grunde betød, at reformen
rystede godt op i medarbejdergruppen. Ifølge Henrik Barfoed
var ca. en sjettedel af dommergruppen i retterne før reformen
ikke at finde i retterne et par år efter reformen.
“Frygten var jo hos mange, at vi blev ansat ved Ret-
ten i Kolding. men sådan føltes det slet ikke. Vi var
Retten i Kolding”.
Afdelingsleder Metha Stavnager
Opbruddet betød, at tavlen var visket helt ren, siger han:
”Birgitte Andersen og Vagn Kastberg (hhv. administrations-
chef og retspræsident, red.) havde lagt et kæmpe forarbejde.
De havde virkelig tænkt medarbejderne ind i processen. De tog
sig af alt. Der var ingen, der havde legitimiteten til at sige “vi
plejer…” Den blev fuldstændig afmonteret. Og de få, der havde
sværest ved at ændre deres vaner, valgte hurtigt at stoppe. Det
havde kæmpe betydning for, hvor hurtigt vi fik skabt en ny, fæl-
les kultur”, siger Henrik Barfoed, og Metha Stavnager supplerer:
”Frygten var jo hos mange af os, at vi blev ansat ved
Retten i Kolding. Men sådan føltes det slet ikke. Vi var Retten i
Kolding”, husker Metha Stavnager.
Øget faglighed
Alle roser det forudgående arbejde fra ledelsen. Det var afgø-
rende for, at man følte sig som en enhed hurtigt.
”Der var mulighed for at tage et par arbejdsdage sammen
med de nye kolleger før sammenlægningen, og der var sociale
arrangementer som fester og fællesspisning, før vi blev slået
sammen. Det fik stor betydning for sammenholdet. Vi blev hur-
tigt en enhed, og de af os, som var lokale, fik til opgave at vise
de andre kolleger rundt i Kolding”, siger Marianne Ravn.
”Samtidig blev vi i den nye struktur samlet på tværs. De kol-
legaer, vi havde arbejdet sammen med før, var i andre afdelinger.
Vi kom i langt større teams sammensat af personer fra mange
andre retter. De tidligere strukturer var helt væk”, siger hun.
En af begrundelserne for retsreformen var at sammensætte
teams, hvor fagligheden kunne dyrkes, og man kunne sparre
om opgaverne. Det viste sig hurtigt:
”Før vidste vi lidt om meget. I dag ved vi meget om lidt”,
siger Gitta Sølvsten.
For den enkelte har det betydet, at man er gået fra gene-
ralist til en højere grad af faglig specialisering. Kollegerne ved
Retten i Kolding mener alle, at det har styrket rettens samlede
faglighed. Retsassessor Henrik Barfoed sætter eksempelvis pris
på, at han med reformen har kunnet fordybe sig i fogedret. Også
selv om det er sket på bekostning af andre fagområder.
”Fordybelsen er et stort plus, men jeg er blevet ringere
på andre felter. Jeg ville være noget betænkelig, hvis jeg
eksempelvis skulle behandle en skiftesag, hvor jeg tidligere
havde nemmere ved at bevæge mig på tværs”, siger han.
Den faglige udvikling er en af de gevinster, alle kollegerne
skønner på. Gitta Sølvsten, der ikke er leder, har også bidt
mærke i en mere tydelig ledelse.
“Før vidste vi lidt om meget. I dag ved vi meget
om lidt.”
Kontorfunktionær Gitta Sølvsten
”Et andet plus har været en professionalisering på ledelses-
niveau. Ved de små embeder var vi tættere på hinanden, og alle
blev mere involveret i de beslutninger, der skulle træffes. Det
kunne være både godt og skidt. Ledelsen i dag påtager sig an-
svaret for at lede. Det giver mig en frihed til at koncentrere mig
om det, jeg synes, er interessant, nemlig det faglige”, siger hun.
”Det faglige fællesskab blandt afdelingslederne er et stort
plus. Vi har et godt kollegaskab i ledelsesgruppen, og vi samar-
bejder godt på tværs, selv om vi er hver vores faggruppe”, siger
Metha Stavnager.
I dag er der 24 byretter i Danmark. For nogle borgere i tyndt
befolkede egne har det betydet, at der er endog rigtig langt
til den retskreds, de hører til. Også for borgere under Kolding
retskreds.
”Der er da langt fra den yderste post i retskredsen til Kolding
i dag. Bor man uden for Thyregod, er der sandelig langt til
Kolding – og besværligt”, siger Birgitte Plagborg.
”Men vi har intet belæg for at sige, at fx fogedkunderne
udebliver oftere af den grund”, siger Henrik Barfoed.
Retten i Kolding har i dag 73 medarbejdere, heraf 1
retspræsident, 10 dommere, 10 retsassessorer/dom-
merfuldmægtige samt 45 kontoransatte, 4 elever og 3
ser¡vicemedarbejdere. Ved sammenlægningen i 2007
var man cirka 100 medarbejdere i alt.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 19
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0020.png
Retten i Svendborg
Retten i Aarhus
Retten i Næstved
Københavns Byret
Retten i Hillerød
Vestre Landsret
20
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0021.png
DE PROFESSIONELE
ANKLAGEMYNDIGHEDEN:
BRUGERE
SUCCESRIG,
NØDVENDIG REFORM
Af Troels Rasmussen
”Domstolsreformen er efter min mening
en stor succes, og det var også en
nødvendig reform,” siger rigsadvokat Ole
Hasselgaard.
”Det gamle system med ganske
små byretter var meget sårbart. En stor
sag kunne vælte hele planlægningen i
måneder, så her har de større og mere
bæredygtige byretter betydet et stort
fremskridt. Det har også betydet, at kvali-
teten er blevet forbedret – både fagligt og
administrativt. Så set fra anklagemyndig-
hedens synsvinkel er der grund til at øn-
ske til lykke,” siger Ole Hasselgaard. Han
er også tilfreds med, at alle straffesager
nu starter i byretterne, og at der også her
kan føres nævningesager.
”Det gamle system, hvor vi kun kunne
føre nævningesager ved landsretten,
var belastet af, at det var blevet meget
teknisk kompliceret. Blandt andet med
hensyn til hvilke spørgsmål vi kunne stille
nævningene, og der var heller ikke en
fælles votering mellem nævninge og juri-
diske dommere, som vi kender det i dag.
Jeg synes også, det er en forbedring af
retssikkerheden, at skyldsspørgsmålet nu
kan bedømmes ved to instanser,” siger
Ole Hasselgaard.
Rigsadvokat Ole Hasselgaard, Anklagemyndigheden
“Det gamle system med ganske
små byretter var meget sårbart.”
Rigsadvokat Ole Hasselgaard
Han mener også, at domstolsrefor-
men har været med til at skabe en orga-
nisatorisk ramme, der har gjort det muligt
løbende at opbygge et tværgående
administrativt samarbejde om sagsgange
og andre praktiske forhold på tværs af
straffesagskæden.
”Uden de organisatoriske rammer,
der blev sat med reformen, havde det
nok ikke været muligt for alvor at tage fat
på et styrket samarbejde om for eksem-
pel bedre sagsgange på tværs af straffe-
sagskæden. Og der er efter min mening
ikke tvivl om, at det omkringliggende
samfund og de politiske bevillingshavere
forventer, at vi, der er aktører i straffesag-
skæden, i de kommende år når endnu
længere i det, man kunne kalde for det
administrative og praktisk orienterede
myndighedssamarbejde.”
Domstolsreformen kom samtidig med
en reform af politikredsene, der gik fra
54 til 12.
”Man kan i dag spørge, om man i ly-
set af en vision om stærk bæredygtighed
burde gå endnu længere ned i antallet af
byretter, sådan at antallet og afgrænsnin-
gen af byretskredse svarede til politi-
kredsene. Ud fra en snæver betragtning
kunne det fra anklagemyndighedens side
måske nok være en fordel. Så havde
alle de lokale anklagemyndigheder kun
én byret, som de skulle forholde sig til,
når det for eksempel drejer sig om det
løbende samarbejde om praktiske sags-
gange. Men over for det støder man nok
ind i andre hensyn, der samlet kan gøre
det svært at etablere en sådan ordning,”
siger Ole Hasselgaard.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 21
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0022.png
DE PROFESSIONELE
BRUGERE
ADVOKATSAMFUNDET:
KOMPETENCELØFT
I 1. INSTANS
Af Troels Rasmussen
For generalsekretær og advokat Torben
Jensen, Advokatsamfundet, har reformen
opfyldt sine formål.
”Helt grundlæggende mener jeg, at
reformen var nødvendig og rigtig. Et lille
land som Danmark har ikke behov for 84
retskredse, så der var afgjort behov for
at centralisere retsvæsenet, ikke mindst
for at skabe grundlag for et bedre fagligt
miljø blandt juristerne ved de større em-
beder, større fleksibilitet i sagsbehandlin-
gen og stordriftsfordele i det hele taget.
Set med advokatbriller kan vi dog være
lidt bekymrede for de afledte effekter af
reformen, nemlig at der er blevet færre
advokater i de byer, som ikke længere
har en byret. Fortsætter den udvikling
risikerer vi, at dele af landet ikke har
nogen advokatdækning, og det er rigtig
skidt for borgernes og virksomhedernes
adgang til at få løst retstvister, bl.a. i de
gratis advokatvagter som vi har godt 80
af rundt omkring i landet”, siger Torben
Jensen.
Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet
Han mener også, at der er sket et
kompetenceløft i byretterne.
”Der er ingen tvivl om, at de første
år efter reformens ikrafttrædelse har
været hårde, og byretterne har været
lagt ned af sagsbunker, men det er klart
mit indtryk, at et af hovedformålene med
reformen, nemlig et kompetenceløft i
1. instans, er slået igennem, og at vi
i dag har et særdeles velfungerende
domstolssystem.
Udgangspunktet efter den gældende
instansordning er jo netop, at alle sager
skal starte i byretten, og sådan bør det
efter min opfattelse også være. Med
muligheden for tredommerbehandling af
principielle sager, anvendelsen af sag-
kyndige dommere og fortsat henvisnings-
adgang til landsretten er det svært at se
nogen betænkeligheder ved, at det nu
endegyldigt er slået fast i retsplejeloven,
at retssager starter i byretten og ikke for
en del sagers vedkommende i landsret-
ten, som det var tilfældet under den
tidligere instansordning”, siger Torben
Jensen.
Han er også enig i, at landsretternes
nuværende funktion er rigtig.
”Landsretten bør fungere som appel-
domstol og – som absolut hovedregel
– ikke som første instansdomstol. Det
gælder både de civile sager og straf-
fesagerne. Det har så i øvrigt også den
afledte konsekvens, at Højesteret kan
koncentrere sig om de principielle sager
og ikke som tidligere f.eks. også skulle
tage stilling til strafudmålingen i en lang
række straffesager, som var afgjort i
landsretten som første instans under
medvirken af nævninge.
Så samlet set mener jeg, at det er
lykkes at få indrettet retssystemet såle-
des, at de rigtige sager behandles ved de
rigtige instanser”, slutter Torben Jensen.
22
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0023.png
DANSKE ADVOKATER:
KORTERE
BERAMMELSESTIDER
Af Troels Rasmussen
”Helt overordnet har retskredsreformen været positiv for rets-
plejen i Danmark”, siger formanden for Danske Advokater, Lotte
Eskesen.
”Det er positivt, at byretterne kan behandle tredommersager
og nævningesager. Det har givet kortere berammelsestider, og
det bliver opfattet positivt både af advokater og borgere. Men
selvfølgelig er der også en bagside af medaljen. Mange advo-
kater og deres klienter - især i yderområderne – synes, der er
blevet langt til retten, og nogle advokater synes, de tilbringer for
meget af deres arbejdsdag i bilen. Så reformen har på den led
betydet et tab af nærhed.
Formand Lotte Eskesen,
Danske Advokater
“Mange advokater og deres klienter - især i yderom-
råderne - synes, der er blevet langt til retten.”
Formand Lotte Eskesen
Til gengæld har vi fået mere moderne og bedre indrettede
byretter, hvor den faglige standard er høj. Jeg er enig i, at der
er sket et kompetenceløft, ved at der nu er større dommerkol-
legier i den enkelte byret, hvor der kan foregå kollegial sparring
og vidensdeling, så domstolen kan lægge en ensartet linje. Det
betyder, at vi som advokater bedre kan råde vores klienter, selv
om der ikke findes to helt ens sager”, siger Lotte Eskesen.
Hvordan opfatter du landsretternes nye rolle efter reformen?
”I og med mange sager nu førstebehandles i byretterne,
har det givet kortere berammelsestider for ankesagerne, og
det er meget positivt. For de fleste borgere er det vigtigt, at en
ankesag gennemføres så hurtigt som muligt, så den kan blive
endelig afgjort. Koncentrationen om færre og mere principielle
sager har også givet en bedre forudsigelighed, når det gælder
domme i landsretterne. Endelig opfatter klienterne det som
positivt, at der kan føres vidner i hovedforhandlingerne i anke-
sagerne. De føler, de selv kan komme til orde. Det sker ikke på
samme måde i Højesteret. De helt principielle sager kan stadig
komme for Højesteret – enten fordi byretten henviser til første
instans behandling ved landsretterne eller via en anketilladelse”,
siger Lotte Eskesen.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 23
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0024.png
NY ROLLE TIL
LANDSRETTERNE
Koordinering, videndeling og formidling af afgørelser er intensiveret landsretterne imellem og
mellem lands- og byretter.
Af Troels Rasmussen
Domstolsreformen var i fysisk henseende mest vidtgående for
landets byretter, hvor der blev flyttet rundt på medarbejdere,
nedlagt retter og ændret ved retternes kompetencer.
Men selv om landsretterne blev, hvor de var, så var foran-
dringerne også mærkbare i disse retter.
Især landsretternes rolle som sidste instans i sager, der
indtil reformen som ofte først fandt deres endelige afgørelse ved
Højesteret, betød at arbejdet i landsretterne forandredes.
Præsidenterne for henholdsvis Østre og Vestre Landsret
var på hver deres måde stærkt involveret i arbejdet med
den nye struktur. Daværende præsident for Vestre Landsret
Bjarne Christensen var som formand for Domstolenes
Strukturkommission med i forarbejdet til reformen, mens Østre
Landsrets præsident Bent Carlsen som daværende direktør i
Domstolsstyrelsen deltog i planlægningen af reformens gen-
nemførelse. I dag er de begge tilfredse med den reform, de har
stået faddere til.
Da reformen skulle føres ud i livet, skrev Bjarne Christensen
om forandringerne i en artikel i ”Danmarks Domstole” – forgæn-
geren for nærværende magasin. Bjarne Christensen pegede her
netop på, at landsretterne for fremtiden ville blive sidste instans
og dermed skulle skabe, opretholde og udbygge retspraksis.
”Den ny rolle stiller store krav til landsretterne. Vi skal blive
bedre internt i den enkelte landsret og mellem de to landsretter
til at koordinere behandlingen af sager og fastlægge praksis. Og
vi skal blive bedre til at formidle vores afgørelser og opfattelse af
praksis til vore eksterne brugere og byretterne”.
Forsæt, ikke uagtsomhed
Hvordan er denne ambition så blevet opfyldt? Godt, er de to
retspræsidenter enige om, også selv om der stadig er plads til
forbedringer:
”Vi er meget bevidste om vores rolle som sidste instans, og
derfor sørger vi for på faglige møder at drøfte aktuelle rets-
spørgsmål, herunder om vi på basis af domme på et område
kan fastlægge en retningslinje, som eventuelt kan meldes ud til
byretterne, ” siger Bent Carlsen og fortsætter: ”Der ligger også en
naturlig forpligtelse hos den enkelte landsdommer om at holde
sig orienteret om arbejdet og afgørelser i alle de 24 afdelinger
i landsretten. Vi gør det ikke, fordi vi altid skal være enige. Der
afsiges jo også domme i Højesteret, hvor der er dissens. Men det
skal være med forsæt og ikke af uagtsomhed, hvis to afdelinger i
landsretten kommer til forskellige resultater i ensartede sager”.
24
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
Bjarne Christensen er på samme linje:
”Landsretterne er godt på vej, når der er tale om at løfte
opgaven, som den almindelige sidste instans. Øget koordine-
ring og videndeling internt mellem de to landsretter er en del af
forklaringen, men også dialogen med byretterne – hvor fælles-
møder mellem landsrettens præsident og byretspræsidenterne
i landsretskredsen, møder mellem dommere i landsretten og en-
kelte byretter eller repræsentanter for et særligt specialområde
samt hurtigere udbredelse til byretterne af væsentlige landsrets-
afgørelser har været nyttige elementer i den samlede proces.
Det er i øvrigt min bestemte vurdering, at kvaliteten i byret-
ternes afgørelser er blevet markant bedre. Byretterne har såle-
des i vidt omfang udnyttet de muligheder, der ligger i de større
retter og den forbedring af det faglige miljø, som disse større
retter har givet mulighed for.
“Det skal være med forsæt og ikke af uagtsomhed,
hvis to afdelinger i landsretten kommer til forskel-
lige resultater i ensartede sager.”
Landsretspræsident Bent Carlsen
Bent Carlsen er enig: ”Jeg må sige, at kvaliteten af arbejdet
ved byretterne er høj. Så på den måde giver det god mening, at
de har fået et større ansvar. Så er det vores ansvar i landsret-
terne at holde en så høj kvalitet, at den noget vanskeligere vej
til Højesteret ikke opleves som en forringelse for borgerne”.
Et moderne samfunds retssystem
Det større ansvar, som byretterne nu løfter, betød en lettelse for
landsretterne, fordi der nu kunne føres nævningesager og sager
med tre dommere i byretterne. Formålet var blandt andet at
nedbringe sagsbehandlingstiderne ved landsretterne.
Om det skrev Bjarne Christensen, da reformen skulle træde
i kraft:
”Domstolsreformen skal være samfundets bud på, hvordan
et moderne og tidssvarende domstolssystem skal indrettes og
fungere. Det vil derfor være af afgørende betydning for borger-
nes opfattelse af reformen og af domstolene, hvis vi ret hurtigt
efter reformens gennemførelse kunne vise kortere sagsbehand-
lingstider også i landsretterne. Hvor ville det være godt – også
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0025.png
LANDSRETTERNE
Forhenværende landsretspræsident Bjarne Christensen, Vestre Landsret
Landsretspræsident Bent Carlsen, Østre Landsret
for den samlede virkning af reformen – hvis landsretternes
ressourcer blev tilpasset på en sådan måde, at landsretterne i
tilknytning til reformen kunne nå frem til sagsbehandlingstider på
omkring 6 måneder i de fleste ankesager og på omkring 1 år i
de fleste førsteinstanssager”.
Sådan var målsætningen, og til at begynde med så det ud
til, at den kunne blive opfyldt. Men så vendte udviklingen bl.a.
som følge af flere ankesager i kølvandet på en ophobning af sa-
ger i byretterne samtidig med en efter landsretternes opfattelse
nok lovlig tidlig justering af landsretternes ressourcer.
På vej mod kortere sagsbehandlingstider
Men Bjarne Christensen er fortrøstningsfuld, når det kommer til
at opfylde også denne del af målsætningen.
”Heldigvis er der i de senere år på ny en udvikling mod
kortere sagsbehandlingstider i landsretterne. Jeg er overbevist
om, at opfattelsen af reformen har lidt under, at det af forskellige
grunde har taget lang tid at få nedbragt sagsbehandlingstiderne
i disse instanser. Det er derfor afgørende, at man til stadighed
har for øje at sikre de forudsætninger, der skal være opfyldt,
for at man kan opnå og sikre kortere gennemløbstider samtidig
med, at man sikrer muligheden for, at processen frem mod
afgørelsen i den enkelte sag er båret af den nødvendige kvalitet
i sagsbehandlingen”.
Et bekymringspunkt før reformen var, om de fysiske rammer
for domstolene fulgte med den modernisering af strukturerne,
som reformen var udtryk for – sporene fra tidligere reformer
skræmte, men på dette punkt er man på de ti år kommet læn-
gere, end skeptikerne frygtede. Men helt i mål er man ikke.
Der er altså tilfredshed hos og enighed mellem Bent Carlsen
og Bjarne Christensen, når det gælder reformen.
”Samlet set er det mit indtryk, at man er rigtig godt på vej
mod at opfylde domstolsreformens intention om et domstols-
system, der kan løfte de opgaver, som domstolene skal kunne
varetage i et moderne samfund. På en måde som både er
retssikkerhedsmæssig forsvarlig og effektiv, og i rammer der
er tidssvarende, funktionelle og brugervenlige”, siger Bjarne
Christensen.
”Vi har fået et system, hvor kvaliteten og det faglige miljø er
højt både i byret og landsret, og hvor begge instanser er meget
bevidste om deres roller – og deres ansvar over for borgerne og
retssikkerheden”, siger Bent Carlsen.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 25
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0026.png
LANDSRETTERNE
FÆRRE OG MERE
KOMPLICEREDE SAGER
Af Troels Rasmussen
Retssikkerheden styrket, ved at to instanser kan bedømme skyldsspørgsmålet i straffesager.
Landsretternes fysiske forhold ændrede
sig ikke ved domstolsreformen. Det var
stadig de samme bygninger og de samme
kolleger før og efter reformen. Men arbej-
det ændrede sig. Landsdommere i hen-
holdsvis Vestre og Østre Landsret, Lisbeth
Parbo og Kaspar Linkis, er enige om, at
reformen har ført til en bedre retspleje.
”Det er kæmpe fremskridt, at vi nu i
straffesager har langt bedre og mere tids-
svarende forhold mellem nævninge og
dommere. Nævningesager er jo de mest
alvorlige sager med mulighed for fire års
fængsel eller derover. Førhen var der
vedrørende skyldsspørgsmålet vandtætte
skotter mellem dommere og nævninge,
og nævningene kunne kun svare ja eller
nej til skyldsspørgsmålet efter et meget
stift og besværligt spørgsmålssystem. I
dag finder voteringen sted i forbindelse
med en fælles drøftelse mellem de juri-
diske dommere og nævningene, hvor vi
åbner hinandens øjne for alle aspekter af
sagen. Jeg er sikker på, at alle dommere
sætter pris på de meget ofte givende
drøftelser, som vi har med nævningene.
Det er også positivt, at afgørelsen af
skyldsspørgsmålet i nævningesager nu -
i modsætning til tidligere - skal begrun-
des”, siger Kaspar Linkis, landsdommer i
Østre Landsret.
Da alle straffesager således starter
i byretterne, er der ganske få første
instans sager i landsretterne – og det er
udelukkende civile sager.
Det er grundlæggende en god ide,
og i det hele taget er reformen vellykket,
mener landsdommer i Vestre Landsret,
Lisbeth Parbo.
” Vi har et bedre og mere hensigts-
mæssigt system i dag end før reformen,
og jeg synes, at landsretternes rolle som
anden instans i langt de fleste sager er
velbegrundet. Det ændrer ikke ved, at jeg
godt af og til kan savne en ”gammeldags”
første instans sag, hvor forklaringerne
afgives for første gang, og indholdet
26
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
derfor er mindre forudsigeligt. Som anden
instans bruger vi nu – i modsætning til tid-
ligere – langt størstedelen af vores tid på
sager, hvor byretten allerede har truffet en
afgørelse, som så er grundlaget for vores
behandling. Nogle gange har parterne
også accepteret byrettens afgørelse ved-
rørende enkelte af sagens spørgsmål, og
i de tilfælde kan vi koncentrere indsatsen
om de tilbageværende problemstillinger.
Behandlingen for anden gang giver bedre
muligheder for både advokater og dom-
mere til at komme helt til bunds i sagen,
der måske ikke på alle punkter er blevet
tilstrækkeligt belyst i byretten.”
”Det arbejde, der ligger bag en afgø-
relse fra byretten, skal vi som landsdom-
mere have respekt for, også selv om vi
måske ændrer afgørelsen. Efter reformen
skriver vi i landsretten kun få første
instans domme, og derfor kan det være
nemt at glemme, hvor stort et arbejde
der ligger bag. Men der er selvfølgelig
forskel på byretternes og landsretternes
opgaver, så snittet mellem effektivitet
og grundighed må være forskelligt.
Byretterne skal behandle mange – også
mindre – sager, og derfor kommer effek-
tiviteten til at spille en noget større rolle
end i landsretterne, hvor der er færre,
men ofte mere komplicerede sager, hvor
vi samtidig skal være meget bevidste om,
at vi i langt de fleste tilfælde er sidste
instans”, siger Lisbeth Parbo.
Flere tredommersager i byret-
terne vil have en stor faglig værdi.
”Jeg er enig i, at byretterne med re-
formen har fået et kvalitativt løft med bl.a.
bedre muligheder for faglige drøftelser.
Hvis jeg skulle foreslå et yderligere tiltag,
så skulle det være, at byretterne i højere
grad udnytter muligheden for tredom-
merbehandling. Det er min erfaring, at det
sikrer en meget høj kvalitet i afgørelsen,
når tre dommere i et åbent og respektfuldt
samarbejde drøfter og afgør en sag med
helt samme kendskab til sagens oplysnin-
ger. I landsretten, hvor vi altid er tre sam-
men, skifter de faste dommere afdeling
med jævne mellemrum, og vi har ofte
skiftende konstituerede dommere med.
Derfor vænner vi os ikke til hinandens
argumenter, men bliver hele tiden udfor-
dret på vores egne juridiske synspunkter.
I byretterne foregår det daglige arbejde
selvfølgelig ikke på samme måde, og jeg
er godt klar over, at ressourcehensyn ta-
ler imod en udvidet brug af tredommerbe-
handling i byretten. Men med min erfaring
fra både byretten og landsretten er jeg
ikke i tvivl om, at det vil have stor faglig
værdi for byretterne med flere tredommer-
sager”, siger Lisbeth Parbo.
Kaspar Linkis oplever også byretter-
nes faglige niveau som højt.
”Byretterne har jo den mulighed, at
Landsdommer Lisbeth Parbo, Vestre Landsret
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0027.png
Landsdommer Kaspar Linkis, Østre Landsret
i forbindelse med domsskrivning”, siger
Kaspar Linkis.
Der var gjort et stort forarbejde for, at
domstolsreformen skulle virke fra dag 1,
men sådan gik det ikke helt.
”Der var både praktiske og beman-
dingsmæssige forhold, der gjorde, at
byretternes produktivitet faldt, da refor-
men trådte i kraft. Det gav anledning til
en helt ny disciplin i landsretterne, hvor
vi skulle tage stilling til ofte ganske enkle
sager om færdselsforseelser, der havde
varet urimeligt længe. Vi endte med at
afgøre mange sager sådan, at den tiltalte
slap for bøde og for at betale sagsom-
kostninger. Men de slap ikke for at få
frakendt kørekortet, hvis forseelsen var
til det. Læren af dette må være, at man
skal sikre sig, at der er den tilstrækkelige
kapacitet både teknisk og bemandings-
mæssigt, når man sætter nye reformer i
værk”, siger Kaspar Linkis.
Sidste instans
Landsretternes rolle som sidste instans
i langt hovedparten af alle sager er med
i overvejelserne i enhver sag, mener
Lisbeth Parbo, og forpligtelsen til at sikre,
at det lige bliver behandlet lige, er også
i fokus. Efter reformen har landsretterne
arbejdet sammen i flere faglige sammen-
hænge, og Lisbeth Parbo har selv delta-
get i flere arbejdsgrupper fælles for Østre
og Vestre Landsret. Der har også været
fokus på en hurtigere og bedre kommuni-
kation om landsretternes afgørelser. Men
det grundlæggende arbejde ligger stadig
i retssalen.
”Jeg mener, en dommers fornemste
opgave er at bedømme hver enkelt sag
ud fra de særlige forhold, der kende-
tegner den. Hvis vi derfor ender med at
afsige en dom, der adskiller sig fra det,
som ellers har været praksis i sager med
lignende problemstillinger, så skal vi
være bevidste om det, men ikke lade det
være afgørende”, siger Lisbeth Parbo.
”Hvis vi afsiger en dom, som afviger
fra praksis, skal vi være meget klare i
vores kommunikation, og forklare, om der
er tale om, at vi er ved at ændre praksis,
eller der er tale om helt specielle forhold
i netop denne enkeltstående sag, der
begrunder afvigelsen fra normal praksis”,
siger Kaspar Linkis.
de kan sende sager, som er principielle
og har en vis større samfundsmæssig
betydning, til første instans behandling
i landsretten. Og jeg må sige, at det er
komplicerede og vanskelige sager, de
sender videre. Men de har også den
mulighed at sætte byretten med tre
dommere, hvis de finder sagen nok er
principiel, men trods alt egner sig til første
instans behandling i byretten. Hvis vi så
får sagerne ind som ankesager, er det
tydeligt, at kvaliteten af sagsbehandlin-
gen i byretten er høj, så jeg kan sagtens
støtte tanken om flere tredommersager i
byretten. Men for det første er det retsple-
jelovens klare udgangspunkt, at der kun
skal medvirke én dommer ved behand-
lingen af civile sager i byretten, og for det
andet kommer der nok nogle ressource-
mæssige betragtninger ind i billedet, når
man lokalt i byretterne tager stilling til, om
en civil sag skal gennemføres som en
tredommersag.”
Landsretternes rolle som ankeinstans
for alle straffesager giver mulighed for, at
der både kan føres vidner ved første og
anden behandling af straffesagen.
”Det har helt sikkert styrket retssik-
kerheden, at skyldsspørgsmålet nu kan
blive bedømt ved to instanser. I det gamle
system var der også ganske indviklede
regler for, hvordan der kunne stilles
spørgsmål til nævningene. Svaret var så
enten ja eller nej. I dag drøfter og afgør
nævningene og de juridiske dommere
både skyldsspørgsmålet og sanktions-
fastsættelsen sammen, og det er en klar
forbedring”, siger Lisbeth Parbo.
”Der er ingen tvivl om, at netop
denne forandring har været positiv for
alle involverede. Dommerne, nævninge,
anklagere, forsvarere og de tiltalte. Vi har
helt enkelt forbedret retssikkerheden”,
siger Kaspar Linkis.
Store forandringer og store forsinkelser
I tæt forbindelse med domstolsreformen
kom også andre dybtgående forandringer
af den danske retspleje. Retsmægling
blev indført som et nyt processuelt instru-
ment. Det samme gjaldt gruppesøgsmål.
”De var begge tiltrængte modernise-
ringer. Retsmægling er en god, hurtig og
billig måde at bilægge tvister på, og rets-
mægling anvendes i dag i mange sager.
Gruppesøgsmål er der ikke så mange af,
men der er et oplagt behov for denne pro-
cesform for at sikre interessevaretagelsen
for mange enkeltpersoner med ensartede
krav. Gruppesøgsmål er i øvrigt særdeles
”tunge” og komplicerede på forberedel-
sesstadiet, under hovedforhandlingen og
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 27
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0028.png
MANGE SMÅ BYER
MISTEDE IDENTITET
Men et større kollegialt fællesskab var en positiv forandring.
Af Troels Rasmussen
Karin Bøgh Pedersen var byretsdommer i
Faaborg, da domstolsreformen blev ved-
taget og skulle træde i kraft. Det var et
lille embede med to jurister – en dommer
og en retsassessor.
At være enedommer passede
Karin Bøgh Pedersen godt, men hun
var alligevel tilhænger af reformen fra
begyndelsen.
”Jeg hader spild, og jeg syntes ikke,
vi udnyttede ressourcerne godt nok i det
gamle system. Der skulle større enheder
til for at gøre os mere effektive. Jeg var
selvfølgelig selv spændt på, om jeg fik
mit ønske om placering opfyldt, da retten
i Faaborg skulle nedlægges, så som-
meren 2006 var en urolig tid”, siger Karin
Bøgh Pedersen.
Hun havde ønsket at komme til retten
i Odense, og det ønske blev opfyldt.
”Det var en positiv forandring at
komme sammen i et større kollegialt fæl-
lesskab. I Faaborg skulle retsassessoren
og jeg sørge for den daglige bemanding
af retten, så der var fleksibiliteten mindre.
Det var også et fremskridt at have mulig-
hed for at vende både faglige og andre
spørgsmål med fagfæller. Men når man
som dommer har valgt at arbejde i et lille
embede, så er der også en grund til dette.
Der er ikke langt fra tanke til handling, og
man har en høj grad af selvbestemmelse.
I min hverdag inden reformen har jeg ikke
selv følt noget større behov for faglig spar-
ring. Det tror jeg, jeg deler med mange
kolleger, som er udnævnt før reformen.”
Sådan skal det gøres
Karin Bøgh Pedersen arbejder netop nu
på en masteropgave, der blandt andet
handler om, hvorvidt der er sket ændrin-
ger i byretsdommeres motivation her 10
år efter reformen. Det er desværre for
tidligt at drage konklusioner, men en af
de kilder, der ligger til grund for afhand-
lingen er en ph.d. udarbejdet i 2011 af
Morten Sten Andersen. Han har set på
28
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
Byretsdommer Karin Bøgh Pedersen, Retten i Odense
implementeringen af domstolsreformen
og konkluderer, at implementeringen er
lykkedes meget bedre end forventet, og
tilskriver meget af succesen de proreform-
aktører, der var ved alle tre retsinstanser.
“I Faaborg faldt lukningen af
retten sammen med lukning af
posthus og politistation”.
Byretsdommer Karin Bøgh Pedersen
Lokalt eller effektivt
Også for de mindre byer, der skulle af-
give embederne, var der tale om følelse
af tab. I Faaborgs tilfælde faldt lukningen
af retten sammen med nedlæggelse af
posthus og politistation.
”Der var mange mindre byer, der
mistede identitet, men begrundelsen
for de fleste lukninger var den samme:
Ressourcerne blev ikke udnyttet godt nok,
og det faglige miljø var ikke stærkt nok”.
Reformen medførte nye sagstyper i
de 24 byretter. Især nævningebehandling
i alvorlige straffesager og tredommerbe-
handling af mere principielle civile sager
var nyt.
”Man synker lige en ekstra gang, de
første gange man skal i gang med en
nævningesag, men jeg synes, ideen er
helt rigtig. Det er en styrkelse af retssik-
kerheden, at skyldsspørgsmålet nu kan
blive bedømt ved to instanser, og det er
givende at diskutere sagen med nævnin-
gene og meddommere på et fælles oplyst
grundlag. Det er også klart, at vi i arbej-
det med tredommersager får skærpet ar-
gumenterne og hævet det faglige niveau.
I dag skal der jo noget mere til, inden vi i
byretten henviser en sag til landsretten,
end i de første år efter reformen, selvom
der stadig er lidt elastik i bedømmelsen
af, hvornår vi henviser direkte til landsret-
ten, og hvornår vi behandler sagen med
tre dommere i byretten”, siger Karin Bøgh
Pedersen”.
Et rungende JA
Når hele regnebrættet skal gøres op: Tab
af nærhed, tab af selvbestemmelse og
tab af identitet i små byer mod bedre ef-
fektivitet, større kollegialt fællesskab, nye
spændende sager og en forbedret rets-
sikkerhed er Karin Bøgh Pedersen ikke i
tvivl, når hun skal svare på, om reformen
har været god.
” Det bliver et rungende JA herfra”,
slutter hun.
”Det var meget positivt, at vi mødtes,
inden vi skulle finde sammen som kol-
leger, og det var meget positivt, at vi blev
forberedt på de konflikter og følelser,
der kunne dukke op, når vi skulle flyttes
sammen. Mange følte et tab, fordi vi ikke
længere var os selv i et lille embede, og
så var det en hjælp at vide, at den følelse
var ganske naturlig og OK – og at der var
en vej fremad. Det var godt planlagt også
med fælles møder og forandringsagen-
ter”, husker Karin Bøgh Pedersen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0029.png
DA DE LOKALE VANDT
SLAGET
BYRETTERNE
Forhenværende retspræsident for Retten i Svendborg, Bjarne Uhd Pedersen
Af Troels Rasmussen
Domstolsreformen vakte mange steder
i landet stærke lokalpatriotiske følelser.
At miste ”sin egen” ret var en bitter pille
at sluge for mange mindre byer. De
fleste steder vandt hensynet til ønsket
om større og bedre faglige miljøer, men
enkelte steder vandt ”de lokale”.
Et af de steder var Svendborg, hvor
dommer Bjarne Uhd Pedersen dengang
var administrerende dommer.
”Forslaget var, at der kun skulle være
en retskreds på Fyn, og at retten skulle
ligge i Odense.
Tilsyneladende havde man glemt, at
der til Fyn hører øer som Langeland og
Ærø. Hvis de skulle til retten i Odense,
var det en større rejse. Borgere fra Ærø
skulle afsted dagen i forvejen, hvis de
skulle til et morgenmøde i Odense”,
fortæller Bjarne Uhd Pedersen.
Det satte naturligt nok hele Sydfyn
i kamphumør. Borgmestre, fynske
folketingsmedlemmer, lokale advokater
og de fynske medier stod last og brast.
Enden på striden blev, at Fyn blev
delt i to retskredse, så Svendborg blev
domstol for det gamle ”Svendborg Amt”
med en linje fra Nyborg tværs over
Midtfyn til Faaborg. Dermed var der
også sørget for en bedre betjening af det
sydfynske øhav.
Bjarne Uhd Pedersen skiftede titel og
blev præsident for den nye ret med fem
dommere under sig.
”Det gav selvfølgelig nye udfordrin-
ger, for mange dommere er som katten
”sin egen”, men vi fik et godt samarbejde,
og især var det en stor fordel, at vi efter
reformen kunne behandle tredommersa-
ger. Det var tilfældet med den meget om-
talte sag mellem professor Bent Jensen
og journalist Jørgen Dragsdahl” fortæller
Bjarne Uhd Pedersen. I det hele taget ser
han positivt på et af reformens formål:
At styrke det faglige miljø også i små
retter.
”Da jeg startede som ung fuldmægtig
på 30 år ved Retten i Ribe, var der én
dommer i embedet. Det var en tid, hvor
man var De’s og gerne tiltalte domme-
ren i tredje person. Det var ikke frem-
mende for en faglig dialog. Så jeg var
tilhænger af reformen – men ikke af den
ene retskreds på Fyn, siger Bjarne Uhd
Pedersen.
Selv om han således var en af de
allierede i kampen mod én retskreds,
blev han alligevel forbløffet, da den lokale
Fyns Amts Avis på dagen efter indvielsen
af den nye retsbygning i Svendborg i
2016 bragte en helsides artikel med ham
under overskriften: Han vandt slaget om
Svendborg Ret.
Det var efter hans egen mening lidt
af en overdrivelse, men det skadede på
ingen måde hans omdømme i byen.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 29
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0030.png
RETSSALE
FØR OG NU
Hvad bruges bygningerne til?
De mange retslokaler, der blev
overflødige, da domstols-
reformen var gennemført,
har fundet meget forskellige
anvendelsesmuligheder.
Kommunerne har overtaget
en stor del, men der er også
en hel del domhuse, der er
blevet til private ejerlejligheder
eller bruges til erhverv som
kontorer, lægehuse eller
advokatkontorer. Et enkelt
sted er domhuset blevet en del
af den lokale kirke, og et andet
sted er der kommet et apotek
ud af en af de gamle bygninger.
EKSEMPLER PÅ NYE FUNKTIONER:
Retten i Roskilde:
Kulturhus
Tinghuset Roskilde:
Frivilligcenter, Roskilde kommune
Retten i Store Heddinge:
Stevns Erhvervsråd
Retten i Ringsted:
Ejerlejligheder
Retten i Køge:
Lægehus
Retten i Nibe:
Træningscenter, ældreaktiviteter med linedans og præmiewhist
Retten i Hobro:
Kriminalforsorgen
Tinghuset Terndrup:
Apotek
Retten i Lemvig:
Erhvervslejemål
Retten i Nykøbing Mors:
Kommunal familieafdeling
Retten i Thisted:
Bruges stadig til borgernære sager
Retten i Holstebro:
Private kontorlokaler
Retten i Nykøbing:
Advokatvirksomhed
Retssale Slotsgade Nykøbing F:
Bruges af Østre Landsret
Retssal Havnen 4 i Nykøbing F:
Lejligheder
Retssal Strandvejen 73, Nykøbing F.:
Hotel
Dommerkontor Maribo:
Bank
Retssal Maribo:
Kriminalforsorgen
Retssal Rødby:
Lolland Kommune
Retssal Sakskøbing:
Privat bolig
Retssal Nybrogade, Nakskov:
Anvendes som bitingsted
Dommerkontoret Vordingborg:
Privat bolig og erhverv (bed and breakfast)
Retssale Slotstorvet Vordingborg:
Anvendes ved festlige lejligheder af
kommunen, men ejes af Realdania
Retssal Stege:
Privat bolig
Retssal Næstved:
Kommune samt privat bolig
Domhuset Vejle:
Lægehus
Retten i Horsens:
Ejerlejligheder og erhvervslejemål
Retten i Brædstrup:
Ejerlejligheder
Retten i Skanderborg:
Fysioterapi og erhvervslejemål
Retten i Glostrup:
Genoptræningscenter
Retten i Brøndby:
Kommunalkontor
Retten i Rødovre:
Kommunal Hjælpemiddelcentral
Retten i Gladsaxe:
Bruges af Statens undersøgelseskommissioner
Retten i Viborg:
Tandlæger og en tøjbutik
Retten i Kjellerup:
Lejligheder
Retten i Silkeborg:
Foreninger, fx Riverboat Jazz Festival og ErhvervSilkeborg
Retten i Skive:
Bruges af kommunen
Retten i Holbæk, en af de tidligere retsbygninger:
Kvindecenter
30
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0031.png
Journalist og madskribent på Fyns Amts Avis og Weekendavisen, Marianne Hein
FRA RET TIL FESTMENU
Af Troels Rasmussen
Domstolsreformen fik også et meget
tydeligt fysisk udtryk. 59 byer mistede
deres domhus – og hvad skulle bygnin-
gen så bruges til?
Det var ikke Domstolsstyrelsen, der
skulle tage stilling i denne sag, for alle-
rede i 2005 var alle statsejede domhuse
overgået til Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Så retterne var lejere og ikke ejere.
Lejemålene blev sagt op, og i det
omfang der var andre offentlige instan-
ser, der kunne bruge de forhenværende
retsbygninger, fik de først buddet. Men
var der ingen offentlige kunder, blev ejen-
dommene overført til statens ejendoms-
selskab Freja og sat til salg på det frie
marked.
Det var på mange måder en usæd-
vanlig opgave. På plussiden talte, at de
fleste domhuse lå som landkending i
bybilledet – gerne centralt. Nogle dom-
huse havde oprindeligt været herskabs-
villaer og bar stadig præg af velstand ved
opførelsen. Desuden var husene mange
steder renoverede og i det hele taget i
god stand.
På negativsiden talte, at nogle dom-
huse var bygget sammen med den lokale
arrest. Praktisk nok inden reformen, men
noget mere problematisk ved salget. For
det første var ikke alle købere begej-
strede for at have en arrest med beboere
som naboer – og på sælgerside var det
ikke alle købere, der ville være velkomne
som naboer.
To familier fik 420 kvadratmeter
Men solgt blev husene efterhånden, og
nogle private købere fik muligheden for
en herskabelig, centralt beliggende bolig
til en ganske rimelig pris.
En af de heldige var Ivar Iversen, der
købte retsbygningen i Rudkøbing, der
som genbo til apoteket – og dermed H.C.
Ørsteds barndomshjem - lå i skyggen af
videnskab i verdensklasse.
Ivar købte huset sammen med sin
kone Pernille og svigerfamilie – redak-
tør Hans Jensen, fra Fyns Amts Avis
– der havde en fortid som redaktør i
Rudkøbing, og journalist og madskribent
på Fyns Amts Avis og Weekendavisen,
Marianne Hein.
”Vi fik huset for 1,65 mio. kr., men det
havde også været til salg indtil 2010. Vi
brugte så cirka det samme på at sætte
de to lejligheder i stand, men så havde vi
også 420 kvadratmeter i rigtig fin kvalitet.
Huset var blevet gennemrenoveret nogle
få år forinden, så det var grundlæggende
sundt og godt. Vi har beholdt nogle af de
gamle skilte, så man stadig kan gå ind i
retssalen og advokatværelset”, fortæller
Ivar Iversen.
Med til huset hører en stor indhegnet
have – ideel til store sammenkomster,
hvor husets frue ustandselig er i gang
med at skabe festmenuer i stueetagens
gigantiske køkken.
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017 31
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Publikation: Retten Rundt nr. 24-1 - Festskrift 2017: 10 år med reformen
1717263_0032.png
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
www.domstol.dk
32
RETTEN RUNDT #
FESTSKRIFT 2017