Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 135
Offentligt
1714495_0001.png
HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS
A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION
2016-rapport om grundlæggende
rettigheder
FRA’s udtalelser
Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater indførte og forfulgte
en lang række initiativer for at sikre og styrke grundlæggende rettigheder
i 2015. I FRA’s
rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder
sammenfattes
og analyseres de vigtigste tendenser inden for grundlæggende rettigheder,
herunder både de fremskridt, der er gjort, og vedvarende hindringer. Denne
publikation indeholder FRA’s udtalelser om de væsentligste aspekter af
udviklingen inden for de behandlede temaområder og et sammendrag
af dokumentationen til støtte for disse udtalelser. Hermed gives en
kompakt, men informativ oversigt over de største udfordringer i forhold til
grundlæggende rettigheder, som EU og dens medlemsstater står over for.
Indholdsfortegnelse
FOKUS
Asyl og indvandring i Den Europæiske Union i 2015  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
1 EU’s charter om grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes anvendelse heraf  . . . . . . . . . . . 5
2 Ligebehandling og ikke-forskelsbehandling  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
3 Racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
4 Integration af romaer  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
5 Informationssamfund, retten til privatliv og databeskyttelse  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
6 Barnets rettigheder  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
7 Adgang til domstolsprøvelse, herunder rettigheder for ofre for kriminalitet  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
8 Status for gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap  . . . . . . . . 19
1
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0002.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
FOKUS
Asyl og indvandring i Den Europæiske
Union i 2015
I 2015 søgte over en million mennesker tilflugt i EU’s medlemsstater, hvilket
stillede EU over for en udfordring af hidtil usete dimensioner. Selv om dette
tal kun udgør omkring 0,2 % af den samlede befolkning, var det langt højere
end i tidligere år. Derudover må disse strømme forventes at fortsætte
nogen tid endnu med de ca. 60 millioner mennesker, der på verdensplan
er blevet fordrevet på grund af forfølgelse, konflikter, udbredt vold eller
krænkelser af menneskerettighederne. FRA kigger på effektiviteten af
de foranstaltninger, som EU og EU-medlemsstaterne har iværksat eller
stillet forslag om med henblik på at håndtere denne situation, navnlig
foranstaltningernes overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.
FRA’s udtalelser
I 2015 ankom over en million flygtninge og ind-
vandrere til Europa ad søvejen — primært til Græ-
kenland og Italien — mod ca. 200 000 i 2014. Selv
om redningsindsatsen i  forbindelse med forvalt-
ningen af søgrænserne blev skærpet, steg antallet
af dødsfald yderligere i 2015. Ifølge Den Internati-
onale Organisation for Migration (IOM) døde 3 771
personer, mens de var på vej over Middelhavet på
usødygtige og ofte overfyldte både stillet til rådig-
hed af menneskesmuglere.
rejsen derfor er unødigt risikofyldt, hvilket især gæl-
der for kvinder, børn og sårbare personer, som burde
beskyttes. Der foreligger klare beviser for, at disse
grupper bliver udnyttet og mishandlet af smuglerne.
FRA’s udtalelser
For at afhjælpe risiciene i forbindelse med ulov-
lig indvandring i EU mener FRA, at EU-medlems-
staterne bør overveje at tilbyde genbosættelse,
indrejse af humanitære årsager eller andre sik-
re ordninger med henblik på at lette lovlig ind-
rejse i EU for personer, der har behov for inter-
national beskyttelse. De bør have mulighed for
at deltage i sådanne ordninger på steder, der er
tilgængelige for dem. For at respektere retten
til familieliv i henhold til artikel 7 i Den Europæ-
iske Unions charter om grundlæggende rettig-
heder, men også for at forebygge risikoen for,
at mennesker, der ønsker at blive genforenet
med deres familie, rejser ulovligt ind i EU, er det
nødvendigt at overkomme en række praktiske
og lovbestemte hindringer, der umuliggør eller
i vid udstrækning forhaler familiesammenførin-
ger, og at undlade at indføre nye.
Det kræver effektive tiltag at bekæmpe menne-
skesmugling, men der er risiko for, at velmenende
enkeltpersoner, der hjælper indvandrere, bliver rets-
forfulgt. Når borgere forsøger at hjælpe flygtninge
med at nå frem til en nødbolig eller komme videre
til deres bestemmelsessted, f.eks. ved at købe tog-
billetter til dem eller køre dem i  egne biler, skal
de opfattes som en del af løsningen og ikke som
en del af problemet. Foranstaltninger, der resulte-
rer i, at flygtningene selv bliver straffet, kan være
problematiske i henhold til bestemmelsen om fri-
tagelse for straf i artikel 31 i FN’s konvention om
flygtninges retsstilling.
FRA’s udtalelser
For at sikre menneskets værdighed samt retten
til livet og til respekt for menneskets integritet,
således som dette fastsættes i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder, mener FRA, at EU
og EU-medlemsstaterne bør bekæmpe trusler-
ne mod livet på Europas dørtrin. For at sætte
en stopper for det store antal mennesker, der
mister livet til søs, kunne de overveje at arbej-
de i retning af en global tilgang med inddragel-
se af alle relevante stater og aktører og bygge
videre på konklusionerne fra det humanitære
verdenstopmøde, der afholdes i  Istanbul den
23.-24. maj 2016. De kunne endvidere overve-
je FRA’s forslag fra agenturets 2013-rapport om
Europas sydlige søgrænser til, hvordan man kan
opretholde retten til livet i en maritim kontekst,
nemlig ved at sørge for, at patruljebåde fra alle
deltagende nationer er behørigt udstyret med
vand, tæpper og andet førstehjælpsudstyr.
EU giver fortsat kun personer, der har behov for
beskyttelse, begrænsede muligheder for at komme
ind på EU’s område på lovlig vis. Det indebærer, at
disse personer rejser til Europa uden tilladelse, og at
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0003.png
FRA’s udtalelser
FRA’s udtalelser
For at tage de identificerede udfordringer op
mener FRA, at den relevante EU-lovgivning,
som varslet i EU’s handlingsplan for bekæmpel-
se af smugling af migranter, bør evalueres og
revideres med henblik på at afhjælpe risikoen
for utilsigtet at kriminalisere humanitær bistand
eller straffe velment hjælp til udokumenterede
indvandrere.
Det stigende indvandringspres på EU har afsted-
kommet nye foranstaltninger, herunder opførelsen
af hegn ved landegrænser, summariske afvisnin-
ger, fremskyndede procedurer og nationalitetsbe-
stemt profilering. Der er i EU generel enighed om,
at vi bør overholde forbuddet mod refoulement,
men lovgivningens udvikling på dette område ska-
ber retsusikkerhed, som nævnt på FRA’s konfe-
rence om grundlæggende rettigheder i Rom i 2014.
Enhver form for gruppeudsendelse og -afvisning
til søs kan sidestilles med kollektiv udvisning, hvis
ikke udsendelsen eller afvisningen er baseret på
en individuel vurdering, og hvis ikke det er muligt
at anfægte beslutningen via effektive retsmidler.
Sådanne fremgangsmåder er forbudt i henhold til
såvel artikel 19 i EU’s charter om grundlæggende
rettigheder som artikel 4 i protokol 4 til den euro-
pæiske menneskerettighedskonvention (EMRK),
og Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol (ECHR) har fastslået, at forbuddet også finder
anvendelse på åbent hav.
skal asylansøgere sikres en passende levestandard
under behandlingen af en ansøgning om interna-
tional beskyttelse. Selv om direktivet formelt kun
finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor en person
har indgivet en ansøgning om international beskyt-
telse, afspejler mange af dets bestemmelser de
internationale menneskerettigheds- og flygtninge-
standarder, der er bindende for EU-medlemsstater
fra det øjeblik, hvor en flygtning befinder sig på en
stats område.
I artikel 18, stk. 4, i direktivet fastsættes det, at
medlemsstaterne »træffer passende foranstalt-
ninger til at forhindre overfald og kønsspecifik
vold, herunder seksuelle overgreb og chikane,«
i de lokaler, asylansøgerne indkvarteres i. I 2015
blev der indgivet mange veldokumenterede rap-
porter om kvinder, der følte sig truet i transitom-
råder og lejre. For så vidt angår uledsagede børn,
fastsættes det i EU’s charter om grundlæggende
rettigheder, at børn har ret til den beskyttelse og
omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. Ikke
desto mindre forsvandt flere tusinde uledsagede
børn fra indkvarteringscentre i  EU-medlemssta-
terne, mens andre blev frihedsberøvet, og endnu
andre blev adskilt fra deres familier under kaoti-
ske transitoperationer eller grænsepassager. Fejl
som disse skyldes det store antal flygtninge og det
nuværende sammensurium af uegnede asylmodta-
gelsessystemer. Det er ikke altid klart, hvilke insti-
tutioner i EU og medlemsstaterne der har ansvaret
for dette — en fejl, som Kommissionen i starten
af 2016 planlagde at tage fat på i en meddelelse
om status over gennemførelsen af de prioriterede
foranstaltninger i den europæiske dagsorden for
migration.
FRA’s udtalelser
For at garantere at asylretten, som sikres i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder, re-
spekteres fuldt ud, mener FRA, at EU og EU’s
medlemsstater bør sørge for, at deres politik for
grænseforvaltning og migrationsstyring ikke
krænker princippet om non-refoulement og
forbuddet mod kollektiv udvisning. Forbuddet
mod refoulement er et absolut forbud og skal
respekteres i  såvel lovgivningsmæssige som
strategiske foranstaltninger og i  forbindelse
med gennemførelsen heraf. FRA mener, at der
er behov for mere specifik vejledning i, hvordan
man kan mindske risikoen for overtrædelse af
princippet om non-refoulement, med henblik
på at tackle nye situationer som dem, der op-
står som følge af opførelsen af hegn, afvisnin-
ger til søs eller skærpet samarbejde med tred-
jelande om grænseforvaltning.
Det er i adskillige tilfælde og i en lang række med-
lemsstater blevet påvist, at flygtningene i  2015
levede under håbløse forhold, der blev stadig ringere.
Ifølge artikel 18 i direktivet om modtagelsesforhold
FRA’s udtalelser
For at afhjælpe de identificerede fejl og mang-
ler mener FRA, at EU kunne overveje fordele og
ulemper ved på lang sigt at erstatte den natio-
nale behandling af ansøgninger om internatio-
nal beskyttelse med behandling i et EU-organ.
Dette kunne med tiden give et system baseret
på fælles standarder. Et første skridt på vejen
kunne være ved effektiv anvendelse af tilgæn-
gelige EU-midler at gennemgå fremgangsmå-
der, der er fælles for EU og EU-medlemsstater-
ne, med henblik på at fremme fælles procedurer
og beskyttelsesstandarder, der er forankret
i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
En omfattende vurdering af de grundlæggende
rettigheder i risikoområderne i Grækenland og
Italien, som dækker alle faser fra ilandsætning,
modtagelse i modtagecentre, screening og om-
fordeling til asylcentre til tilbagesendelse, ville
være med til at lukke de huller i beskyttelsen,
der især rammer de mest sårbare.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0004.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
Erfaringerne viser, at der ikke altid tages hen-
syn til de nationale børnebeskyttelsesord-
ninger i  de asyl- og indvandringsprocesser
og -procedurer, der vedrører børn. Der skal gø-
res mere for at lukke de deraf følgende huller
i beskyttelsen og opfordre alle relevante aktø-
rer til at arbejde sammen om at beskytte flygt-
ningebørn og især afhjælpe problemet med
forsvundne uledsagede børn.
Ifølge statistiske oplysninger forlod mindre end 40 %
af de udokumenterede indvandrere, der i 2014 blev
beordret til at forlade EU, rent faktisk det europæiske
område. Nogle personer, som ikke fik opholdsret,
kan ikke udsendes af praktiske eller andre årsager.
Hindringerne kan f.eks. være manglende samar-
bejde fra oprindelseslandets side (såsom afvis-
ning af at udstede identitets- og rejsedokumenter)
eller statsløshed. I de internationale og europæiske
menneskerettighedsbestemmelser kræves det, at
sådanne personer får adgang til basale ydelser, her-
under sundhedspleje. Det fremgår af FRA’s forsk-
ningsarbejde, at det at gøre sundhedspleje mere
tilgængelig for udokumenterede indvandrere er en
god investering på kort og mellemlang sigt, bl.a.
for at kontrollere overførbare sygdomme. Ulovlig
og vilkårlig frihedsberøvelse af indvandrere skal
undgås, og tilbagesendelsespotentialet udnyttes
endnu ikke fuldt ud. Respekten for de grundlæg-
gende rettigheder er ikke nogen hindring. Den kan
tværtimod være et centralt element i indførelsen
af tilbagesendelsespolitikker.
mindre indgribende alternativer til frihedsbe-
røvelse, og frivillig tilbagesendelse prioriteres
i  forhold til tvangsmæssig tilbagesendelse.
Ved at tage fat på spørgsmålet om personer,
der ikke kan udsendes, kan de grundlæggen-
de rettigheder også gøre tilbagesendelsespro-
cedurerne mere forudsigelige. Med hensyn til
indvandrere, der har ulovligt ophold i  EU, har
FRA i  sine tidligere rapporter opfordret med-
lemsstaterne til fuldt ud at respektere de ret-
tigheder, indvandrerne tillægges i  henhold til
international og europæisk menneskerettig-
hedslovgivning, både med hensyn til sund-
hedspleje og andre lovfæstede rettigheder.
En stor del af de indvandrere og flygtninge, der
er kommet til EU, vil sandsynligvis blive i  EU, og
mange af dem vil nyde international beskyttelse.
Situationen i deres oprindelseslande gør, at de ikke
vil kunne sendes tilbage inden for den nærmeste
fremtid. Deres integration og deltagelse i samfun-
det gennem fredelige og konstruktive samfunds-
relationer er en stor udfordring for de europæiske
samfund. Vellykket integration af nyankomne ind-
vandrere og flygtninge kan forventes at styrke den
inklusive vækst og udvikling af EU’s menneskelige
kapital og fremmer de humanitære værdier, som
EU står for på verdensplan.
FRA’s udtalelser
For at sikre en smidig integration af indvandre-
re og flygtninge i  deres værtssamfund mener
FRA, at EU-medlemsstaterne bør overveje at
revidere deres integrationsstrategier og  -for-
anstaltninger med udgangspunkt i  EU’s fælles
grundprincipper for politikken for integration
af indvandrere i  Den Europæiske Union. De
bør tilbyde effektive og håndgribelige løsnin-
ger, navnlig på lokalt plan, med henblik på at
fremme ligebehandling og sameksistens under
overholdelse af de grundlæggende rettigheder.
FRA’s udtalelser
For at forhindre, at tvangsudsendte behandles
dårligt, mener FRA, at EU-medlemsstaterne
bør overveje at oprette effektive mekanismer
til overvågning af tilbagesendelsen af udoku-
menterede indvandrere. Beskyttelsen af de
grundlæggende rettigheder i  tilbagesendel-
sesprocedurerne gør disse procedurer mere
effektive og menneskelige, idet der anvendes
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0005.png
FRA’s udtalelser
1
EU’s charter om grundlæggende
rettigheder og medlemsstaternes
anvendelse heraf
Siden udgangen af 2009 har EU haft sin egen juridisk bindende lov om
rettigheder i form af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, som supplerer nationale menneskerettighedsbestemmelser og
den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). Mens de nationale
menneskerettighedsbestemmelser og forpligtelserne i EMRK er bindende
for EU-medlemsstaterne i alle forhold, er chartret kun bindende, når de
handler inden for EU-lovgivningens anvendelsesområde. EU understreger, at
de nationale aktører spiller en afgørende rolle for chartrets gennemførelse,
men lægger også vægt på, at retsvæsenets aktører og de politiske
beslutningstagere skal have større viden herom for at udnytte chartrets
potentiale fuldt ud. Derfor ser FRA på chartrets anvendelse på nationalt plan.
FRA’s udtalelser
Ifølge EU-Domstolens retspraksis er EU’s charter om
grundlæggende rettigheder bindende for EU’s med-
lemsstater, når de handler inden for rammerne af
EU-lovgivningen. De nationale domstole fortsatte
i 2015 med at henvise til chartret uden nogen begrun-
delse for, hvorfor det fandt anvendelse på de speci-
fikke sagsforhold. Denne tendens bekræfter FRA’s
konklusioner fra tidligere år. Nogle gange påberåbte
domstolene sig chartrets bestemmelser i sager, der
lå uden for EU-lovgivningens anvendelsesområde.
Der var dog også enkelte sager, hvor domstolene
analyserede chartrets merværdi mere indgående.
Ifølge artikel 51 (Anvendelsesområde) i EU’s char-
ter om grundlæggende rettigheder skal al natio-
nal lovgivning, som gennemfører EU-retten, være
i overensstemmelse med chartret. Chartrets rolle var
dog fortsat begrænset i de nationale lovgivnings-
processer. Det indgår ikke udtrykkeligt og regel-
mæssigt i de procedurer, der anvendes til kontrol
af lovligheden eller vurdering af konsekvenserne
af fremtidig lovgivning, mens de nationale menne-
skerettighedsinstrumenter systematisk indlemmes
i sådanne procedurer.
FRA’s udtalelser
FRA mener, at de nationale domstole, når de
pådømmer en sag, og regeringerne og/eller
parlamenterne, når de vurderer lovgivningsfor-
slags konsekvenser og lovlighed, kunne over-
veje en mere konsekvent »kontrol i henhold til
artikel 51 (Anvendelsesområde)« for på et tid-
ligt tidspunkt at vurdere, om en retssag eller et
lovgivningsdokument er problematisk i forhold
til EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Udarbejdelsen af standardiserede håndbøger
med praktiske trin til kontrol af, hvorvidt char-
tret finder anvendelse — hvilket kun meget få
medlemsstater har gjort hidtil  — kunne give
retsvæsenets aktører et værktøj til effektivt at
vurdere chartrets relevans i forbindelse med en
sag eller et lovgivningsdokument.
FRA’s udtalelser
For at øge anvendelsen af EU’s charter om
grundlæggende rettigheder i EU’s medlemssta-
ter og fremme en mere ensartet anvendelse
heraf på tværs af medlemsstaterne mener FRA,
at EU og EU-medlemsstaterne kunne opfordre
til mere omfattende udveksling af erfaringer
og tilgange mellem dommere og domstole
i medlemsstaterne, men også på tværs af lan-
degrænserne, så de får mest muligt ud af de
eksisterende finansieringsmuligheder under
f.eks. programmet for retlige anliggender. Dette
ville være med til at sikre en mere konsekvent
anvendelse af chartret.
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0006.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
I henhold til artikel 51 i EU’s charter om grundlæg-
gende rettigheder er EU’s medlemsstater forplig-
tet til at respektere rettighederne og overholde
principperne i chartret samt til aktivt at »fremme«
anvendelsen af disse principper og rettigheder.
I lyset heraf kunne man forvente flere politikker
til fremme af chartret og dets rettigheder på nati-
onalt plan. Sådanne politikker og charterrelaterede
uddannelsesaktiviteter er begrænsede i mængde
og omfang, hvilket fremgår af FRA’s konklusioner
fra 2015. Eftersom under halvdelen af uddannelses-
aktiviteterne er henvendt til akademikere, er der et
behov for at gøre dem bedre kendt med chartret.
FRA’s udtalelser
For at skærpe respekten for de grundlæggen-
de rettigheder, der sikres ved EU’s charter om
grundlæggende rettigheder, mener FRA, at
EU-medlemsstaterne bør supplere deres ind-
sats med mere proaktive politiske initiativer,
hvilket kunne indebære, at der i  højere grad
lægges vægt på at indlemme chartrets forplig-
telser i  EU-relevante lovgivningsdokumenter.
Det kunne endvidere indebære specifik politisk
beslutningstagning til fremme af målgrupper-
nes viden om chartrets rettigheder, hvilket bør
omfatte målrettede uddannelsesmoduler i  de
relevante læseplaner for nationale dommere
og andre af retsvæsenets aktører. Som det blev
understreget i 2014, er det tilrådeligt at indlem-
me charterrelateret uddannelse i  de bredere
rammer for grundlæggende rettigheder, herun-
der i  EMRK og Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols retspraksis.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0007.png
FRA’s udtalelser
2
Ligebehandling og
ikke-forskelsbehandling
EU’s dedikerede indsats for at bekæmpe forskelsbehandling og fremme
ligebehandling og social inklusion kommer til udtryk i den udvikling
af retsvæsenet samt de politiske foranstaltninger og tiltag, som EU’s
institutioner og medlemsstater har iværksat i 2015. Forslaget til direktiv
om ligebehandling var dog endnu ikke blevet vedtaget ved årets udgang.
Det betød, at den beskyttelse, som EU-lovgivningen ydede, fortsat
var uensartet og afhængig af, hvilket af livets aspekter og hvilket
karakteristikum der skulle beskyttes, hvorved der blev fastholdt et
årsagshierarki i forbindelse med beskyttelse mod forskelsbehandling.
FRA’s udtalelser
EU har et solidt retsgrundlag for bekæmpelse af
forskelsbehandling, men opererer stadig med et
årsagshierarki i forbindelse med beskyttelse mod
forskelsbehandling. Direktiverne om ligebehand-
ling uanset køn og race yder omfattende beskyt-
telse mod forskelsbehandling på grund af køn, race
eller etnisk oprindelse i EU. Forskelsbehandling på
grund af religion eller tro, handicap, alder eller sek-
suel orientering er til gengæld kun forbudt inden for
områderne beskæftigelse, erhverv og erhvervsud-
dannelse i henhold til direktivet om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Forhand-
lingerne om forslaget til Rådets direktiv om gen-
nemførelse af princippet om ligebehandling af alle
uanset religion eller tro, handicap, alder eller sek-
suel orientering — direktivet om ligebehandling —
havde i  2015 varet syv år. Ved årets udgang var
man endnu ikke nået frem til den enstemmighed
i forhandlingerne, der er nødvendig i Rådet, for at
et direktiv kan vedtages.
FRA’s udtalelser
For at sikre en mere lige beskyttelse mod
forskelsbehandling inden for livets forskelli-
ge aspekter mener FRA, at EU’s lovgivere bør
overveje alle muligheder for at få vedtaget
direktivet om ligebehandling uden yderligere
forsinkelser. Vedtagelsen af dette direktiv ville
sikre omfattende beskyttelse mod forskelsbe-
handling på grund af køn, race eller etnisk op-
rindelse, religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering på lige vilkår.
disse karakteristika er beskyttet i henhold til direk-
tiverne om ligestilling og direktivet om ligebehand-
ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, med
undtagelse af kønsidentitet og kønsskifte. Selv om
kønsidentitet ikke udtrykkeligt er et beskyttet karak-
teristikum i EU-lovgivningen, er forskelsbehandling
som følge af en persons kønsskifte forbudt i hen-
hold til direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehand-
ling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæf-
tigelse og erhverv (omarbejdning). I to medlems-
stater blev registrerede partnerskaber mellem par
af samme køn i  vid udstrækning sidestillet med
ægteskab, undtagen med hensyn til adoption, mens
ægteskab mellem par af samme køn blev legalise-
ret i en medlemsstat. I andre medlemsstater blev
der gennemført reformer vedrørende forskelsbe-
handling på grund af kønsidentitet. Nogle medlems-
stater iværksatte foranstaltninger til afhjælpning af
den kønsbestemte lønforskel. Der blev for første
gang indgivet præjudicielle spørgsmål om forskels-
behandling på grund af religion og tro til EU-Dom-
stolen. I nogle medlemsstater blev der indført kvo-
ter for beskæftigelse af handicappede.
FRA’s udtalelser
For at sikre en mere lige beskyttelse mod
forskelsbehandling mener FRA, at samtlige
EU-medlemsstater bør overveje at udvide be-
skyttelsen mod forskelsbehandling til forskelli-
ge aspekter af det sociale liv, f.eks. de aspekter,
der er omfattet af direktivet om ligebehandling.
Dette ville betyde, at medlemsstaterne vil gå et
skridt videre end de minimumsstandarder, der
er opstillet i den eksisterende EU-lovgivning på
ligebehandlingsområdet, f.eks. i  direktiverne
om ligestilling, direktivet om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv og di-
rektivet om ligebehandling uanset race.
Der blev i årets løb gjort en række fremskridt med
hensyn til beskyttelse mod forskelsbehandling på
grund af køn, herunder kønsskifte, religion eller tro,
handicap, seksuel orientering og kønsidentitet. Alle
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0008.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
Ved fortsat at iværksætte foranstaltninger, der tager
fat på den aldrende befolknings sociale konsekven-
ser, var EU-medlemsstaterne med til at gøre ret-
ten til ligebehandling i henhold til EU-lovgivningen
mere effektiv. Kommissionens landespecifikke anbe-
falinger til medlemsstaterne under det europæi-
ske semester i  2015 afspejler EU-institutionernes
opmærksomhed på de sociale konsekvenser, der
er forbundet med en aldrende befolkning. De rele-
vante landespecifikke anbefalinger vedrørte ung-
domsarbejdsløshed, ældres deltagelse på arbejds-
markedet og sårbarhed over for forskelsbehandling
af flere årsager, hvilket kan henføres til artikel 23
om ældre personers ret til social beskyttelse i hen-
hold til den europæiske socialpagt (revideret) samt
til en række bestemmelser i EU’s charter om grund-
læggende rettigheder, herunder artikel 15 om ret til
at arbejde, artikel 21 om ikke-forskelsbehandling,
artikel 29 om ret til arbejdsformidling, artikel 31 om
retfærdige og rimelige arbejdsforhold, artikel 32 om
beskyttelse af unge på arbejdspladsen og artikel 34
om social sikring og social bistand.
FRA’s udtalelser
For at sørge for, at retten til ikke-forskelsbe-
handling, der sikres i  EU’s charter om grund-
læggende rettigheder, gennemføres effektivt,
mener FRA, at EU-institutionerne bør overveje
at henvise til den grundlæggende ret til ik-
ke-forskelsbehandling, når de stiller forslag til
strukturreformer i  de landespecifikke anbefa-
linger inden for rammerne af det europæiske
semester, navnlig i  forbindelse med fremme
af ligestilling og ikke-forskelsbehandling samt
barnets rettigheder. FRA mener, at en sådan
tilgang ville underbygge de fremsatte påstan-
de og øge opmærksomheden omkring den di-
mension, som de grundlæggende rettigheder
indtager i  forbindelse med fremme af social
inklusion.
8
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0009.png
FRA’s udtalelser
3
Racisme, fremmedhad og intolerance
i forbindelse hermed
Ethvert udtryk for racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed
og alle hadforbrydelser udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder.
I 2015 vældede de fremmedhadske følelser frem i flere medlemsstater, hvilket
i vid udstrækning skyldtes de mange asylansøgere og indvandrere, der kom
til Europa, samt terrorangrebene i Paris og København og de angreb, der var
blevet forpurret i flere medlemsstater. Mens mange udviste solidaritet med
de ankomne flygtninge, fandt der også offentlige protester og voldsomme
angreb sted. Overalt fortsatte EU’s medlemsstater og institutioner deres
indsats for at bekæmpe hadforbrydelser, racisme og forskelsbehandling på
grund af etnisk oprindelse, samtidig med at de arbejdede for at forhindre
sådanne fænomener i at bryde ud, bl.a. gennem oplysningskampagner.
FRA’s udtalelser
Med hensyn til tilkendegivelser af racisme og frem-
medhad var 2015 præget af efterdønningerne af de
terrorangreb, der blev tillagt Islamisk Stat, og det
store antal asylansøgere og indvandrere, der kom
fra muslimske lande. Erfaringsmæssigt vil de med-
lemsstater, der har modtaget flest asylansøgere og
indvandrere, også være dem, hvor der kan forventes
at opstå flest racistiske og fremmedfjendske hæn-
delser. Dette skal de retshåndhævende myndighe-
der, de strafferetlige systemer og de politiske beslut-
ningstagere være opmærksomme på. Dette gælder
især gennemførelsen af artikel 1 i EU’s rammeafgø-
relse om racisme og fremmedhad, som omhandler
foranstaltninger, medlemsstaterne skal træffe for at
sikre, at forsætlig racistisk og fremmedfjendsk adfærd
er strafbar. Denne forpligtelse fremgår ligeledes af
artikel 4, litra a), i den internationale konvention om
afskaffelse af alle former for racediskrimination, i hvil-
ken det fastsættes, at deltagerstaterne skal krimi-
nalisere tilskyndelse til racediskrimination samt alle
voldshandlinger imod enhver race eller persongruppe.
Systematisk indsamlede og disaggregerede data
om tilfælde af forskelsbehandling på grund af etnisk
oprindelse, hadforbrydelser og hadefuld tale kan
bidrage til en bedre gennemførelse af direktivet om
ligebehandling uanset race og rammeafgørelsen om
bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser
af racisme og fremmedhad. Sådanne data gør det
endvidere muligt at udvikle målrettede politikker
til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af
etnisk oprindelse og hadforbrydelser. Menneske-
rettighedsdomstolens og de nationale domstoles
retspraksis fra  2015 viser endvidere, at sådanne
data kan fungere som bevis for forskelsbehandling
på grund af etnisk oprindelse og racistiske moti-
ver og stille gerningsmændene til ansvar for deres
handlinger. I henhold til artikel 6 i den internatio-
nale konvention om afskaffelse af alle former for
racediskrimination har EU-medlemsstaterne påta-
get sig at sikre ofre effektiv beskyttelse og effek-
tive retsmidler. Der er dog stadig stor forskel på,
hvordan EU-medlemsstaterne registrerer tilfælde
af forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse
og racistiske forbrydelser.
FRA’s udtalelser
For at afhjælpe fænomenet med racisme og frem-
medhad mener FRA, at EU-medlemsstaterne bør
sørge for, at alle tilfælde af påståede hadforbry-
delser eller hadefuld tale undersøges, retsforføl-
ges og afgøres i retten i henhold til gældende na-
tionale bestemmelser og i påkommende tilfælde
i overensstemmelse med bestemmelserne i ram-
meafgørelsen om bekæmpelse af visse former for
og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad,
europæiske og internationale menneskerettig-
hedsforpligtelser og Menneskerettighedsdomsto-
lens relevante retspraksis om hadefuld tale.
FRA’s udtalelser
For at opstille effektive, evidensbaserede juridi-
ske og politiske foranstaltninger mener FRA, at
EU-medlemsstaterne bør gøre en indsats for at
indsamle data om forskelsbehandling på grund
af etnisk oprindelse og hadforbrydelser på en
måde, der gør dem sammenlignelige på tværs
af landegrænserne. FRA vil fortsat arbejde
sammen med medlemsstaterne om at forbedre
rapporteringen og registreringen af tilfælde af
forskelsbehandling på grund af etnisk oprindel-
se og hadforbrydelser. De indsamlede data bør
omfatte forskellige grunde til fordomme samt
9
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0010.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
andre kendetegn såsom de steder, hvor hæn-
delserne indtræffer, og anonymiserede oplys-
ninger om ofre og gerningsmænd. Disse syste-
mers effektivitet kunne revideres og skærpes
regelmæssigt for at forbedre ofrenes klage-
muligheder. Aggregerede statistiske data fra
undersøgelses- til domsafsigelsesfasen i  det
strafferetlige system kunne registreres og gø-
res offentligt tilgængelige.
Selv om rammeafgørelsen om bekæmpelse af visse
former for og tilkendegivelser af racisme og frem-
medhad og direktivet om ligebehandling uanset race
er trådt i  kraft i  samtlige EU-medlemsstater, blev
medlemmerne af mindretalsgrupper og indvandrere
og flygtninge i 2015 udsat for racisme og forskels-
behandling på grund af etnisk oprindelse inden for
uddannelse, beskæftigelse og adgang til tjenesteydel-
ser, herunder bolig. Medlemmerne af etniske min-
dretalsgrupper blev også udsat for diskriminerende
etnisk profilering i 2015, på trods af at denne prak-
sis er i modstrid med den internationale konvention
om afskaffelse af alle former for racediskrimination
og ulovlig i henhold til den europæiske menneske-
rettighedskonvention (artikel 14) og det generelle
princip om ikke-forskelsbehandling i Menneskeret-
tighedsdomstolens retspraksis. Artikel 7 i den inter-
nationale konvention om afskaffelse af alle former
for racediskrimination forpligter endvidere EU-med-
lemsstaterne til at gennemføre effektive foranstalt-
ninger inden for uddannelse med henblik på bekæm-
pelse af fordomme, der fører til racediskrimination.
ikke henvist til lovgivningen om forskelsbehandling
på grund af etnisk oprindelse så ofte, som der burde.
FRA’s udtalelser
For at hæve det fortsat lave videnniveau om
ligebehandlingsorganer og relevant lovgivning
mener FRA, at EU-medlemsstaterne kunne in-
tensivere oplysningsaktiviteterne om europæ-
isk og national lovgivning til bekæmpelse af ra-
cisme og forskelsbehandling på grund af etnisk
oprindelse. Sådanne aktiviteter bør involvere
lovbestemte og ikkelovbestemte organer så-
som ligebehandlingsorganer, nationale menne-
skerettighedsinstitutioner, ikkestatslige organi-
sationer (NGO’er), fagforeninger, arbejdsgivere
og andre grupper af fagfolk.
Det har i 2015 vist sig, at retsmidlerne ikke i tilstræk-
kelig grad er tilgængelige i praksis, og at sanktio-
nerne i tilfælde af forskelsbehandling og hadfor-
brydelser ofte er for milde til at være effektive
og afskrækkende. De lever således ikke op til kra-
vene i hverken direktivet om ligebehandling uan-
set race eller rammeafgørelsen om bekæmpelse af
visse former for og tilkendegivelser af racisme og
fremmedhad, som understøttes af artikel 6 i den
internationale konvention om afskaffelse af alle
former for racediskrimination. Derudover er ligebe-
handlingsorganerne kun i få medlemsstater kom-
petente til at udstede sanktioner og anbefalinger
i tilfælde af forskelsbehandling på grund af etnisk
oprindelse. Om klageprocedurerne opfylder deres
rolle med hensyn til erstatning for den lidte skade
og har en afskrækkende virkning på gerningsmæn-
dene, afhænger af, om tvistbilæggelsesorganerne
er i stand til at udstede sanktioner, som er effek-
tive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og
har afskrækkende virkning.
FRA’s udtalelser
For at indsatsen for at bekæmpe forskelsbe-
handling skal blive mere effektiv, mener FRA, at
EU-medlemsstaterne f.eks. kunne overveje at
øge bevidstheden herom og tilbyde uddannel-
sesmuligheder til offentligt ansatte og fagfolk,
navnlig embedsmænd inden for de retshånd-
hævende myndigheder, strafferetligt personale
og lærere, sundhedspersonale og boligmyn-
dighedernes personale samt til arbejdsgivere
og personale på arbejdsformidlingskontorer.
Sådanne uddannelsesaktiviteter skal sikre, at
de er velinformerede om rettigheder og lovgiv-
ning i forbindelse med ikke-forskelsbehandling.
Ligebehandlingsorganerne i flere EU-medlemsstater
udarbejdede i 2015 oplysninger og vejledninger med
henblik på at øge offentlighedens viden om lovgiv-
ningen vedrørende bekæmpelse af forskelsbehand-
ling på grund af etnisk oprindelse. Det har vist sig, at
trods den juridiske forpligtelse til at formidle oplysnin-
ger i artikel 10 i direktivet om ligebehandling uanset
race er offentlighedens viden for lille, og der bliver
FRA’s udtalelser
For at forbedre adgangen til domstolsprøvelse
mener FRA, at EU-medlemsstaterne bør indføre
sanktioner, som er effektive, står i  et rimeligt
forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
virkning, i tilfælde af brud på de nationale be-
stemmelser, der gennemfører direktivet om li-
gebehandling uanset race og rammeafgørelsen
om bekæmpelse af alle former for og tilkende-
givelser af racisme og fremmedhad. Medlems-
staterne kunne endvidere overveje at udvide
beføjelserne for ligebehandlingsorganer, som
for øjeblikket ikke har kvasiretlig kompetence,
ved at bemyndige dem til at udstede bindende
afgørelser. Derudover kunne ligebehandlings-
organerne overvåge håndhævelsen af sankti-
oner afsagt af almindelige og særlige domstole.
10
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0011.png
FRA’s udtalelser
4
Integration af romaer
Forskelsbehandling og sigøjnerfjendtlighed præger stadig livet for mange af
EU’s ca. 6 millioner romaer. Krænkelser af de grundlæggende rettigheder, som
forhindrer romaernes integration, var forsidestof i 2015. Flere EU-medlemsstater
styrkede derfor gennemførelsen af deres nationale strategier for integration af
romaer ved at fokusere på lokale tiltag og udvikle overvågningsmekanismer.
Medlemsstaterne anerkendte også i stigende grad de særlige udfordringer,
romakvinder står over for. I 2015 var der endvidere fokus på romaer fra central-
og østeuropæiske lande, som bor i vestlige EU-medlemsstater, idet det blev
drøftet, hvordan man kunne forbedre den lokale integration af forskellige
romagrupper med udgangspunkt i retten til fri bevægelighed og
det overnationale samarbejde om integrationsforanstaltninger.
FRA’s udtalelser
Etnisk oprindelse opfattes som den mest fremtræ-
dende grund til forskelsbehandling ifølge 2015-data.
Ikke-forskelsbehandling er en af rettighederne i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder samt i flere
generelle og specifikke europæiske og internatio-
nale menneskerettighedsinstrumenter. Navnlig i arti-
kel 2, stk. 1, litra e), i den internationale konvention
om afskaffelse af alle former for racediskrimination,
som alle 28 EU-medlemsstater har tiltrådt, fremhæ-
ves forpligtelsen til »ved alle egnede midler og uop-
holdeligt« at »fjern[e] skranker mellem racerne og
at modvirke alt, hvad der tager sigte på at styrke
raceadskillelse«. I 2015 henledte de europæiske insti-
tutioner, herunder Europa-Parlamentet, opmærksom-
heden på problemer med tværgående forskelsbe-
handling, og de opfordrede EU-medlemsstaterne til
at iværksætte yderligere foranstaltninger til bekæm-
pelse af sigøjnerfjendtlighed og tværgående for-
skelsbehandling, også med hensyn til den særlige
situation, romakvinder og -piger befinder sig i.
nationale strategier for integration af romaer
eller i  de politiske foranstaltninger til effektiv
bekæmpelse af tværgående forskelsbehand-
ling. Medlemsstaterne bør udtrykkeligt indtage
en ikke-forskelsbehandlingstilgang ved gen-
nemførelsen af deres nationale strategier.
Levevilkårene for romaer, som er EU-borgere og
bor i en anden medlemsstat, og deres integration
var også en udfordring i 2015. FRA’s undersøgelser
har vist, at de respektive medlemsstaters nationale
strategier for integration af romaer eller bredere
politiske foranstaltninger ikke udtrykkeligt er rettet
mod disse befolkningsgrupper. Det betyder, at kun
få lokale strategier eller handlingsplaner tilgodeser
disse EU-borgeres specifikke behov.
FRA’s udtalelser
For at tage fat på de udfordringer, som romaer,
der er EU-borgere og bor i en anden medlems-
stat, står over for, mener FRA, at fortsat støtte
fra EU’s Regionsudvalg og Kommissionen ville
være fremmende for udvekslingen af lovende
praksis mellem regioner og kommuner i  bo-
pælsmedlemsstater og oprindelsesmedlems-
stater.
Oprindelses- og bestemmelsesmedlemssta-
terne kunne overveje at indarbejde specifikke
integrationsforanstaltninger for romaer, som
er EU-borgere, og som rejser til og tager op-
hold i en anden medlemsstat, i deres nationale
strategier for integration af romaer eller poli-
tiske foranstaltninger. Sådanne foranstaltnin-
ger bør omfatte samarbejde og samordning
mellem de lokale forvaltninger i  bopæls- og
oprindelsesmedlemsstaten.
FRA’s udtalelser
For at tackle den fortsatte forskelsbehandling
af romaer og sigøjnerfjendtlighed mener FRA,
at EU-medlemsstaterne bør iværksætte spe-
cifikke foranstaltninger til bekæmpelse af for-
skelsbehandling af romaer på grund af etnisk
oprindelse i  henhold til bestemmelserne i  di-
rektivet om ligebehandling uanset race og si-
gøjnerfjendtlighed i henhold til bestemmelser-
ne i rammeafgørelsen om bekæmpelse af alle
former for og tilkendegivelser af racisme og
fremmedhad. For at tage fat på de udfordrin-
ger, som romakvinder og  -piger står over for,
kunne medlemsstaterne indlemme specifikke
foranstaltninger for romakvinder og -piger i de
11
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0012.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
Deltagelse er et af de centrale principper i menne-
skerettighedstilgangen til strategierne for fattig-
domsbekæmpelse, som fastslået af FN’s Menneske-
rettighedskontor (OHCHR) og knæsat i de ti fælles
grundlæggende principper for romaernes integra-
tion. FRA’s forskning viser, at der i 2015 blev gjort
en indsats for aktivt at inddrage de lokale indbyg-
gere, romaer og ikkeromaer i fælles lokale aktivite-
ter sammen med lokale og regionale myndigheder.
Der findes dog ikke nogen systematisk tilgang til
inddragelse af romaer i medlemsstaterne. Samar-
bejdsstrukturerne er vidt forskellige, navnlig med
hensyn til overvågningen af de nationale strate-
gier for integration af romaer og anvendelsen af
EU-midler.
Praksis med hensyn til overvågning af de lokale hand-
lingsplaner eller lokale politiske foranstaltninger vari-
erer internt i de enkelte medlemsstater samt på tværs
af EU. I nogle medlemsstater påhviler ansvaret for
overvågning af disse lokale politikkers gennemførelse
de centrale myndigheder, mens det i andre medlems-
stater påhviler de lokale aktører, som ofte mangler
menneskelig kapacitet og økonomiske ressourcer.
Der er også forskel på, i hvor høj grad romaerne selv
og civilsamfundsorganisationerne deltager i overvåg-
ningsprocessen, og det samme gælder kvaliteten af
de opstillede indikatorer.
FRA’s udtalelser
For at tage fat på udfordringerne med overvåg-
ning af gennemførelsen af lokale handlingspla-
ner eller lokale politiske foranstaltninger mener
FRA, at EU-medlemsstaterne bør gennemføre de
anbefalinger om effektiv integration af romaer
i  medlemsstaterne, som Rådet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) ved-
tog den 9.-10. december 2013. De nationale stra-
tegier for integration af romaer og politiske for-
anstaltninger i  denne henseende bør suppleres
med selvevaluering gennem uafhængig over-
vågning og evaluering med aktiv deltagelse af
civilsamfundsorganisationer og romarepræsen-
tanter. De lokale interessenter ville have gavn af
praktisk orienteret uddannelse i  overvågnings-
metoder og indikatorer med henblik på at regi-
strere fremskridt i de berørte samfund.
FRA’s udtalelser
For at fremme romaernes aktive deltagelse og
inddragelse mener FRA, at de offentlige myn-
digheder, især på lokalt plan, bør iværksætte
foranstaltninger til forbedring af samhørighe-
den og tilliden i samfundet med inddragelse af
de lokale indbyggere  — og civilsamfundet  —
gennem en systematisk inddragelsesindsats.
Sådanne foranstaltninger kan medvirke til at
forbedre romaernes deltagelse i den lokale in-
tegrationsproces, især med hensyn til at identi-
ficere deres egne behov, opstille tiltag og mobi-
lisere ressourcer.
12
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0013.png
FRA’s udtalelser
5
Informationssamfund, retten til privatliv
og databeskyttelse
Terrorangrebene på avisen
Charlie Hebdo,
et Thalys-tog og flere steder
i Paris i november 2015 førte til øgede krav om, at sikkerhedsmyndighederne
skal være bedre udrustet. Dette udmøntede sig i forslag til forbedring
af efterretningstjenesternes teknologiske kapacitet, hvilket igen
udløste drøftelser om, hvordan man kunne beskytte retten til privatliv
og personoplysninger og samtidig opfylde de nye sikkerhedskrav.
EU-medlemsstaterne tog fat på denne udfordring i forhandlinger om
lovgivningsreformer, navnlig vedrørende datalagring. EU’s lovgivere gjorde
store fremskridt med EU’s databeskyttelsespakke, men enedes også om
at vedtage direktivet om passagerlisteoplysninger (PNR), som har klare
konsekvenser for retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
På samme tid understregede EU-Domstolen endnu en gang vigtigheden af
databeskyttelse i EU i en skelsættende afgørelse om dataoverførsler til
tredjelande.
FRA’s udtalelser
En række EU-medlemsstater er i  færd med at
reformere deres lovgivningsramme for efterret-
ningsvirksomhed, hvilket fremgår af FRA’s forsk-
ning, som tager udgangspunkt i en forespørgsel fra
Europa-Parlamentet om at foretage en analyse af
de grundlæggende rettigheder på dette område.
Sådanne reformer udløses ofte, når sikkerheds- og
efterretningstjenester får udvidede beføjelser og
større teknologisk kapacitet. Reformerne kan dog
øge tjenesternes indgribende beføjelser, navnlig
med hensyn til de grundlæggende rettigheder til
respekt for privatliv og beskyttelse af personoplys-
ninger, som sikres i artikel 7 og 8 i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder, artikel 8 i den europæ-
iske menneskerettighedskonvention (EMRK), arti-
kel 17 i den internationale konvention om borgerlige
og politiske rettigheder (ICCPR) og artikel 12 i ver-
denserklæringen om menneskerettigheder, samt
adgangen til effektive retsmidler, som fastsættes
i artikel 47 i EU’s charter og artikel 13 i EMRK.
EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol kræver omfattende retlige beskyt-
telsesforanstaltninger, når efterretningstjenesterne
behandler personoplysninger i offentligt øjemed,
f.eks. til beskyttelse af den nationale sikkerhed.
Disse beskyttelsesforanstaltninger omfatter materi-
elle og proceduremæssige garantier for foranstalt-
ningernes nødvendighed og forholdsmæssighed,
uafhængigt tilsyn og garanti for effektiv klagead-
gang samt regler om forelæggelse af dokumenta-
tion for, hvorvidt en person er under overvågning.
FRA’s udtalelser
For at tage fat på de identificerede udfordringer
med hensyn til retten til privatliv og beskyttelse
af personoplysninger mener FRA, at EU-med-
lemsstaterne i forbindelse med reformer af de
lovgivningsmæssige rammer for efterretnings-
virksomhed bør tilse, at beskyttelsen af de
grundlæggende rettigheder indarbejdes i nati-
onal lovgivning. En sådan beskyttelse omfatter
passende garantier mod misbrug, hvilket inde-
bærer klare og tilgængelige regler, bevis for, at
de midler, der skal gøre det muligt at nå målet,
er strengt nødvendige og står i et rimeligt for-
hold dertil, effektiv overvågning via uafhængi-
ge tilsynsorganer og effektiv klageadgang.
EU’s institutioner og medlemsstater har siden
januar  2012 drøftet EU’s databeskyttelsespakke.
Den politiske aftale, man nåede frem til i decem-
ber 2015, vil forbedre beskyttelsen af den grund-
læggende rettighed til beskyttelse af personoplys-
ninger, som fremgår af artikel 8 i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder. Databeskyttelsespak-
ken forventes at træde i kraft i 2018. Derefter vil
databeskyttelsesmyndighederne spille en endnu
større rolle i forbindelse med beskyttelsen af ret-
ten til databeskyttelse. Potentielle ofre for over-
trædelser af bestemmelserne om databeskyttelse
er ifølge FRA’s forskning ofte ikke bekendt med
deres rettigheder og de eksisterende retsmidler.
13
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0014.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
FRA’s udtalelser
For at gøre beskyttelsen af retten til privatliv og
personoplysninger mere effektiv mener FRA, at
EU-medlemsstaterne bør sørge for, at uafhæn-
gige databeskyttelsesmyndigheder får tildelt
tilstrækkelige økonomiske, tekniske og men-
neskelige ressourcer, som giver dem mulighed
for at udfylde deres særdeles vigtige rolle i for-
bindelse med beskyttelsen af personoplysnin-
ger og øge ofrenes viden om deres rettigheder
og tilgængelige retsmidler. Dette vigtiggøres
yderligere af, at den nye EU-forordning om da-
tabeskyttelse vil udvide databeskyttelsesmyn-
dighedernes beføjelser.
Mens der i 2014 blev fokuseret på spørgsmålet om,
hvorvidt data skulle lagres eller ej, er den fremher-
skende opfattelse blandt EU-medlemsstaterne i 2015,
at datalagring er den mest effektive foranstaltning til
beskyttelse af den nationale og den offentlige sik-
kerhed og til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet.
På baggrund af EU-Domstolens seneste retspraksis
er der på ny indledt drøftelser om vigtigheden af
datalagring for de retshåndhævende myndigheder.
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige
og Indre Anliggender i Europa-Parlamentet for-
kastede forslaget til et europæisk PNR-direktiv
i  april  2013 som reaktion på en række spørgs-
mål om forholdsmæssighed og nødvendighed,
manglende databeskyttelsesforanstaltninger og
gennemsigtighed over for passagererne. I kam-
pen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet blev
EU’s lovgivere imidlertid enige om at vedtage et
europæisk PNR-direktiv i 2015. Kompromisteksten
indeholder skærpede beskyttelsesforanstaltnin-
ger, hvilket FRA også stillede forslag om i sin udta-
lelse fra  2011 om EU’s system til indsamling af
PNR-oplysninger. Disse foranstaltninger omfat-
ter skærpede krav om forudsigelighed, tilgæn-
gelighed og forholdsmæssighed, og der indføres
yderligere foranstaltninger vedrørende databe-
skyttelse. Direktivet skal gennemføres i national
lovgivning senest to år efter dets ikrafttræden.
FRA’s udtalelser
FRA mener, at EU-medlemsstaterne i  deres
forberedende arbejde med henblik på at gen-
nemføre det fremtidige direktiv om passager-
listeoplysninger (PNR-direktivet) kunne benyt-
te lejligheden til at forbedre databeskyttelsen
for at sikre, at det er de højeste standarder
for grundlæggende rettigheder, der finder an-
vendelse. I  lyset af EU-Domstolens seneste
retspraksis bør beskyttelsesforanstaltningerne
især forbedres, for så vidt angår effektive rets-
midler og uafhængigt tilsyn.
FRA’s udtalelser
Uanset drøftelserne på EU-plan vedrørende
hensigtsmæssigheden af datalagring mener
FRA, at EU-medlemsstaterne inden for deres
nationale rammer for datalagring skal tage de
standarder for grundlæggende rettigheder til
følge, som EU-Domstolen har opstillet i sin se-
neste retspraksis. Disse standarder bør omfatte
streng kontrol af forholdsmæssigheden og pas-
sende retssikkerhedsgarantier for at sikre selve
essensen af retten til privatliv og beskyttelsen
af personoplysninger.
14
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0015.png
FRA’s udtalelser
6
Barnets rettigheder
De flere tusinde flygtningebørn, der kom til EU i 2015, stillede store krav
til bl.a. børnebeskyttelse. Kommissionens indsats for at vejlede om
integrerede børnebeskyttelsesordninger var et passende tiltag. 27,8 %
af alle børn var udsat for fattigdom eller social udstødelse i 2014, så
opfyldelsen af EU’s 2020-mål for fattigdomsbekæmpelse er fortsat en
stor udfordring. Børns brug af internet og sociale medier stod også højt
på den politiske dagsorden med særligt fokus på de tilknyttede risici og
ungdomsradikaliseringen. Medlemsstaterne fremsatte fortsat initiativer
til bekæmpelse af cybermisbrug og til uddannelse i internetkendskab,
og der kommer yderligere beskyttelsesforanstaltninger i den
kommende EU-databeskyttelsespakke.
FRA’s udtalelser
Fem år før den frist, der er fastsat i EU’s 2020-stra-
tegi for bekæmpelse af fattigdom, ligger børnefat-
tigdommen fortsat stabilt på omkring det samme
niveau som i 2010. Børn er fortsat mere udsat for
fattigdom end voksne. I henhold til artikel 24 i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder har børn »ret
til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for
deres trivsel«. Det europæiske semester blev kriti-
seret for ikke at være tilstrækkeligt opmærksomt
på den vedvarende børnefattigdom. Kommissionens
varsling af udviklingen af en europæisk søjle for
sociale rettigheder i 2015 har dog fået forventnin-
gerne til at stige en smule, da den henviser til even-
tuel udarbejdelse af EU-lovgivning om forskellige
»sociale rettigheder«, herunder retten til adgang til
bestemmelser om børnepasning og ydelser.
bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«.
Disse foranstaltninger kunne navnlig øge effek-
tiviteten, mængden og omfanget af den sociale
bistand til børn og forældre, navnlig dem, der er
udsat for fattigdom og social udstødelse.
Internettet og de sociale medier får større og større
betydning i børns liv, viser forskning fra 2015. Denne
såkaldte digitale revolution giver en lang række nye
muligheder, såsom initiativer vedrørende børns del-
tagelse, men indebærer også risici såsom seksuel
vold, hadefuld tale online, udspredelse af billeder
af børn, der misbruges seksuelt, og cybermobning.
EU’s databeskyttelsesforordning, der blev opnået
politisk enighed om i slutningen af 2015, kræver, at
EU-medlemsstaterne og den private sektor arbej-
der for at få gennemført forordningens foranstalt-
ninger vedrørende børnebeskyttelse.
FRA’s udtalelser
Med hensyn til børnefattigdom mener FRA, at
EU og EU-medlemsstaterne skal intensivere
deres indsats for at bekæmpe børnefattigdom
og fremme børns trivsel. De kunne overveje at
lade denne indsats indgå i  alle politikområder
til fordel for alle børn, mens der kunne indføres
specifikke foranstaltninger til fordel for børn
i  sårbare situationer, herunder børn med an-
den etnisk baggrund, marginaliserede romaer,
handicappede børn, børn, der bor på institution,
børn i eneforsørgerfamilier og børn i husstande
med lav arbejdsintensitet.
EU og EU-medlemsstaterne bør huske på, at for-
anstaltninger iværksat under det europæiske
semester er med til at forbedre den beskyttelse
og omsorg, der er nødvendig for børns trivsel,
og er i overensstemmelse med Kommissionens
henstilling: »Investering i  børn: Hvordan man
FRA’s udtalelser
For at tage fat på de udfordringer, der er forbun-
det med internettet, mener FRA, at EU kunne
overveje sammen med medlemsstaterne at ud-
arbejde en vejledning i, hvordan man bedst gen-
nemfører foranstaltningerne vedrørende bør-
nebeskyttelse, herunder den bestemmelse om
forældresamtykke, der fremgår af databeskyt-
telsesforordningen. Disse beskyttelsesforan-
staltninger skal være i overensstemmelse med
bestemmelserne i  EU’s charter om grundlæg-
gende rettigheder vedrørende børns ret til frit at
udtrykke deres synspunkter (artikel 24, stk. 1).
Traktatbrudsprocedurerne mod syv EU-medlems-
stater vedrørende overholdelse af direktiv 2011/93/
EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og sek-
suel udnyttelse af børn og børnepornografi fortsatte
15
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0016.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
i 2015. FRA-forskning fra 2015 viser, at nogle af de
retssikkerhedsgarantier for børneofre, der fastsæt-
tes i artikel 23 og 24 i direktivet om ofre, allerede
var indført i nogle medlemsstater, men at de ikke
fandt udbredt anvendelse. Man nåede i slutningen
af 2015 til politisk enighed om et nyt direktiv om
retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt
eller tiltalt i  straffesager, som forventes at blive
vedtaget i starten af 2016.
FRA’s udtalelser
For at supplere den seneste børnerelaterede
EU-lovgivning mener FRA, at EU kunne overve-
je sammen med medlemsstaterne at udarbejde
en vejledning i, hvordan man bedst gennem-
fører disse nye forpligtelser, samtidig med at
der tages højde for Europarådets retningslinjer
om børnevenlig retspleje. En sådan vejledning
kunne tage fat på specifikke beskyttelsesfor-
anstaltninger for børn i  sårbare situationer,
såsom børn på farten, børn med anden etnisk
baggrund, herunder romaer, og handicappede
børn. Medlemsstaterne bør tilse, at de rent fak-
tisk gennemfører direktivet om ofre, navnlig
artikel  23 og  24, ved at afsætte tilstrækkelige
ressourcer til aspekter såsom uddannelse (ar-
tikel 25), professionel rådgivning og materielle
behov (f.eks. kommunikationsteknologi, arti-
kel  23), alt dette under overholdelse af børns
ret til beskyttelse i henhold til artikel 24 i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder.
16
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0017.png
FRA’s udtalelser
7
Adgang til domstolsprøvelse, herunder
rettigheder for ofre for kriminalitet
Mens udviklingen i nogle EU-medlemsstater vakte bekymring, fortsatte FN,
Europarådet og EU deres bestræbelser på at styrke retsstatsprincipperne,
herunder retsvæsenets uafhængighed og retssystemernes stabilitet.
Flere medlemsstater styrkede rettighederne for tiltalte og mistænkte
personer med henblik på at gennemføre den relevante afledte EU-ret.
2015 var også sidste frist for medlemsstaternes gennemførelse af
direktivet om ofres rettigheder, men arbejdet skal fortsættes for at opnå
egentlige forbedringer for ofre for kriminalitet. I mellemtiden iværksatte
medlemsstaterne vigtige foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod
kvinder, og Kommissionen offentliggjorde sine planer om EU’s eventuelle
tiltrædelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen).
FRA’s udtalelser
Retsstatsprincipperne er et led i og en forudsæt-
ning for beskyttelsen af alle grundlæggende vær-
dier, der fremgår af artikel 2 i TEU, samt et krav for
opretholdelsen af de grundlæggende rettigheder,
der er afledt af EU-traktater og forpligtelser i hen-
hold til folkeretten. FN, Europarådet og EU fortsatte
deres bestræbelser på at styrke retsstatsprincip-
perne og understregede vigtigheden af et uafhæn-
gigt retsvæsen og stabile retssystemer i EU. Udvik-
lingen i nogle EU-medlemsstater rejste imidlertid
flere spørgsmål om retsstatsprincipperne i lighed
med dem, man har set i de senere år.
Ved gennemførelsen af EU’s direktiver om retten til
oversættelse og tolkning og retten til information
i straffesager besluttede de fleste EU-medlemssta-
ter sig for at stille forslag om lovgivningsmæssige
ændringer, hvilket fremgår af FRA’s konklusioner
fra 2015. Dette gjorde de for yderligere at klarlægge
visse mekanismer, der blev indført ved den oprin-
delige gennemførelseslovgivning, for at afhjælpe
udeladelser eller problemer, der skyldtes den prak-
tiske gennemførelse af denne lovgivning, eller for
at omdefinere dens anvendelsesområde. Det har
imidlertid vist sig, at der fortsat er mangler, når det
gælder vedtagelsen af politiske foranstaltninger.
FRA’s udtalelser
For at tage fat på de spørgsmål om retsstats-
principperne, der blev rejst vedrørende nogle
EU-medlemsstater i  2015, og for at forebygge
flere kriser af denne art generelt mener FRA, at
alle relevante aktører på nationalt plan, herun-
der regeringer, parlamenter og domstole, skal
skærpe indsatsen for at opretholde og styrke
retsstatsprincipperne. De bør i  denne forbin-
delse overveje at handle samvittighedsfuldt
efter råd fra europæiske og internationale me-
kanismer til overvågning af menneskerettighe-
derne. Regelmæssige udvekslinger med EU og
medlemsstaterne imellem baseret på objektive
sammenlignelige kriterier (såsom indikatorer)
og kontekstbaserede vurderinger kunne være
et vigtigt element med henblik på at mindske
eller forebygge problemer med retsstatsprin-
cipperne i fremtiden.
FRA’s udtalelser
For at sikre, at de proceduremæssige rettig-
heder som f.eks. retten til oversættelse eller
tolkning rent faktisk bliver gennemført i praksis
overalt i Europa, mener FRA, at Kommissionen
og andre relevante EU-organer bør arbejde tæt
sammen med medlemsstaterne med henblik
på at rådgive om lovgivningsmæssige og poli-
tiske tiltag på dette område, herunder udveks-
ling af nationale fremgangsmåder medlems-
staterne imellem. Ud over at revidere deres
lovgivningsmæssige rammer for EU’s direktiv
om retten til oversættelse og tolkning og di-
rektivet om retten til information i straffesager
mener FRA, at EU-medlemsstaterne i de kom-
mende år skal sætte farten op og supplere de-
res lovgivningsarbejde med konkrete politiske
tiltag, såsom retningslinjer og uddannelseskur-
ser for de strafferetlige aktører vedrørende de
to direktiver.
17
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0018.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
Med fristen for gennemførelse af direktivet om ofres
rettigheder (2012/29/EU) i november 2015 tog nogle
medlemsstater et vigtigt skridt i retning af over-
holdelse af de i direktivet fastsatte minimumsret-
tigheder og -standarder. Resultater af FRA’s forsk-
ning viser imidlertid, at der fortsat er store mangler,
herunder den praktiske anvendelse af information,
der tilbydes ofre (artikel 4), etablering af og tilbud
om vederlagsfrie støttetjenester (artikel 8 og 9) og
politiets individuelle vurdering af ofre (artikel 22).
De fleste medlemsstater skal fortsat vedtage rele-
vante foranstaltninger for at gennemføre direkti-
vet i national lovgivning.
FRA’s udtalelser
For at give ofre for kriminalitet mulighed for at
gøre deres rettigheder gældende mener FRA,
at medlemsstaterne omgående bør lukke de
huller, der fortsat er i  deres retlige og institu-
tionelle rammer. De bør i  overensstemmelse
med deres forpligtelser i henhold til direktivet
om ofres rettigheder styrke kapaciteten og fi-
nansieringen af omfattende støttetjenester for
ofre, som alle ofre for kriminalitet kan få veder-
lagsfri adgang til.
Anerkendelsen af vold mod kvinder som en kræn-
kelse af de grundlæggende rettigheder, hvilket
afspejler princippet om ligestilling mellem kvinder
og mænd, den menneskelige værdighed og retten
til livet, vandt større indpas i 2015, da fire EU-med-
lemsstater ratificerede Istanbulkonventionen, og
Kommissionen varslede en køreplan for EU’s even-
tuelle tiltrædelse af konventionen. Der er dog stadig
behov for yderligere retlige og politiske foranstalt-
ninger til bekæmpelse af vold mod kvinder. Kom-
missionen og individuelle medlemsstater anvendte
data fra FRA’s EU-undersøgelse om udbredelsen
og arten af forskellige former for vold mod kvin-
der til at argumentere for retlige og politiske for-
anstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder.
FRA’s udtalelser
For at forbedre de retlige og politiske foran-
staltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder
mener FRA, at Den Europæiske Union bør til-
træde Europarådets konvention til forebyggel-
se og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold
i hjemmet (Istanbulkonventionen), som nævnt
i Kommissionens køreplan. EU-medlemsstater-
ne bør ratificere og gennemføre konventionen.
18
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0019.png
FRA’s udtalelser
8
Status for gennemførelsen af
konventionen om rettigheder for
personer med handicap
Fem år efter EU’s tiltrædelse af konventionen om rettigheder for personer
med handicap (CRPD) kontrollerede et af FN’s traktatorganer, nemlig komitéen
for rettigheder for mennesker med handicap (CRPD-komitéen), i 2015 for
første gang EU’s opfyldelse af sine menneskerettighedsforpligtelser. I sine
afsluttende bemærkninger skitserede CRPD-komitéen de supplerende tiltag, der
er nødvendige, for at EU opfylder sine forpligtelser i henhold til konventionen.
På nationalt plan har CRPD sat gang i vidtrækkende ændringsprocesser,
da medlemsstaterne forsøger at harmonisere deres retlige rammer med
konventionens standarder. Disse processer forventes at fortsætte, da
overvågningsstrukturer opstillet i henhold til konventionens artikel 33, stk. 2,
yderligere kontrollerer lovgivningens forenelighed med CRPD.
FRA’s udtalelser
Da et FN-traktatorgan, CRPD-komitéen, for første
gang kontrollerede EU’s opfyldelse af sine interna-
tionale menneskerettighedsforpligtelser, er komi-
téens afsluttende bemærkninger om EU’s gennem-
førelse af konventionen om rettigheder for personer
med handicap, der blev offentliggjort i 2015, en vig-
tig milepæl for EU’s arbejde for ligebehandling og
respekt for menneskerettighederne. De vidtræk-
kende anbefalinger udgør en rettesnor for lovgiv-
ningsmæssige og politiske tiltag inden for hele EU’s
kompetenceområde.
10-årsdagen for konventionen om rettigheder for
personer med handicaps ikrafttræden i 2016 nær-
mer sig, og det har vist sig, at den har fungeret som
en effektiv drivkraft for retlige og politiske refor-
mer på europæisk og nationalt plan. Ikke desto min-
dre afspejles den menneskerettighedsbaserede til-
gang til handicap, der stilles krav om i konventionen,
endnu ikke fuldt ud i hverken EU’s eller den natio-
nale lovgivning eller politiske beslutningstagning.
FRA’s udtalelser
For at tage fat på det forhold, at der endnu ikke
foreligger nogen fuldgyldig menneskerettig-
hedsbaseret tilgang til handicap, mener FRA,
at EU og EU-medlemsstaterne bør overveje at
intensivere bestræbelserne på at harmonisere
deres retlige rammer med CRPD-kravene. Som
CRPD-komitéen anbefaler, kunne dette arbejde
omfatte en gennemgribende revision af deres
lovgivning for at sikre fuldstændig harmoni-
sering med konventionens bestemmelser. En
sådan revision på europæisk og nationalt plan
kunne udmønte sig i klare mål og tidsfrister for
reformer og identificere de ansvarlige aktører.
CRPD-komitéens revision af EU, Den Tjekkiske Repu-
blik, Kroatien og Tyskland i 2015 viser, at overvåg-
ningsorganers revisionsprocesser giver værdifuld
input fra civilsamfundsorganisationer, herunder
organisationer for personer med handicap. Oprethol-
delsen af dette niveau for inddragelse og høring gen-
nem hele opfølgningen på de afsluttende bemærk-
ninger udgør imidlertid en større udfordring, da
komitéens anbefalinger er meget vidtrækkende.
FRA’s udtalelser
For at sikre, at konventionen om rettigheder
for personer med handicap bliver gennemført
fuldt ud, mener FRA, at EU-institutionerne bør
udnytte CRPD-komitéens afsluttende bemærk-
ninger til at sætte et positivt eksempel ved at
sikre hurtig gennemførelse af komitéens an-
befalinger. Som EU’s repræsentant i henhold til
konventionen skal Kommissionen arbejde tæt
sammen med de øvrige EU-institutioner, -orga-
ner og -agenturer samt med medlemsstaterne
for at koordinere en effektiv og systematisk
opfølgning på de afsluttende bemærkninger.
Bestemmelserne omkring dette samarbejde
kunne opstilles i en strategi for gennemførelse
af konventionen om rettigheder for personer
med handicap i  henhold til CRPD-komitéens
anbefalinger samt i den ajourførte europæiske
handicapstrategi 2010-2020.
19
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0020.png
2016-rapport om grundlæggende rettigheder
FRA’s udtalelser
For at opretholde det niveau for inddragelse,
som CRPD’s revisionsproces hidtil har oplevet,
mener FRA, at både EU og medlemsstaterne
i forbindelse med deres gennemførelse af CR-
PD-komitéens afsluttende bemærkninger bør
overveje struktureret og systematisk høring og
inddragelse af personer med handicap. Denne
høring bør være fuldt ud tilgængelig, og alle
personer med handicap bør have mulighed for
at deltage, uanset deres handicap.
Ved udgangen af 2015 manglede kun Finland, Irland
og Nederlandene at ratificere CRPD, men de tog alle
store skridt i retning af at afslutte de reformer, der
er nødvendige for at ratificere konventionen. Yder-
ligere fire medlemsstater og EU mangler fortsat at
ratificere den valgfrie protokol til CRPD, som giver
enkeltpersoner mulighed for at indgive klager til
CRPD-komitéen, på trods af at de alle ratificerede
selve konventionen i 2012.
Ved udgangen af 2015 havde fire af de 25 EU-med-
lemsstater, der har ratificeret CRPD, endnu ikke
oprettet eller udpeget et organ til gennemførelse
og overvågning af konventionen, som fastsat i arti-
kel 33, ifølge en komparativ analyse foretaget af
FRA. Det har vist sig, at utilstrækkelige økonomiske
og menneskelige ressourcer og et manglende solidt
retsgrundlag for organernes udpegelse besværlig-
gør de allerede oprettede organers arbejde, navnlig
de overvågningsstrukturer, der er etableret i hen-
hold til artikel 33, stk. 2.
FRA’s udtalelser
For at forbedre overvågningen af CRPD-forplig-
telser mener FRA, at EU og samtlige medlems-
stater bør overveje at afsætte tilstrækkelige
og stabile økonomiske og menneskelige res-
sourcer til de overvågningsstrukturer, der er
etableret i  henhold til artikel  33, stk.  2, så de
kan varetage deres opgaver. De bør endvide-
re overveje at sikre overvågningsstrukturernes
uafhængighed ved at sørge for, at de i  deres
sammensætning og funktion overholder Pa-
ris-principperne vedrørende nationale menne-
skerettighedsinstitutioners status, jf. artikel 33,
stk.  2. Etableringen af et formelt retsgrundlag
for overvågningsstrukturerne på europæisk og
nationalt plan med klar angivelse af struktu-
rernes rolle og funktion ville understøtte deres
uafhængighed. De medlemsstater, der endnu
ikke har udpeget artikel 33-organer, bør få det
gjort hurtigst muligt og tildele dem de ressour-
cer og beføjelser, der er nødvendige, for at de
kan gennemføre og varetage deres forpligtel-
ser i henhold til CRPD.
FRA’s udtalelser
For at opnå fuld ratificering af CRPD mener FRA,
at de EU-medlemsstater, der endnu ikke har
ratificeret konventionen, bør overveje at tage
hurtige skridt i  retning af at afslutte de sidste
reformer, der står i vejen for konventionens ra-
tificering. EU og de medlemsstater, der endnu
ikke har suppleret deres ratificering af CRPD med
vedtagelsen af den valgfrie protokol, bør over-
veje hurtigt at få afsluttet de nødvendige retlige
tiltag og få den valgfrie protokol ratificeret.
20
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser
1714495_0024.png
Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater indførte og forfulgte en lang
række initiativer for at sikre og styrke grundlæggende rettigheder i 2015. FRA’s
rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder
indeholder en sammenfatning
og analyse af de vigtigste tendenser samt udtalelser fra FRA inden for grund-
læggende rettigheder i EU fra januar til december 2015. Den giver indsigt i de
hovedemner, der danner grundlag for debatten om grundlæggende rettigheder
i hele EU, herunder både de fremskridt, der er gjort, og vedvarende hindringer.
Dette års fokusafsnit ser nærmere på spørgsmål om asyl og indvandring. De
resterende kapitler omhandler EU’s charter om grundlæggende rettigheder og
medlemsstaternes anvendelse heraf, ligebehandling og ikke-forskelsbehand-
ling, racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed, integration af
romaer, informationssamfund, retten til privatliv og databeskyttelse, barnets
rettigheder, adgang til domstolsprøvelse, herunder rettigheder for ofre for kri-
minalitet, og status for gennemførelsen af konventionen om rettigheder for
personer med handicap.
FRA
Fundamental Rights Report 2016
Fundamental Rights
Report 2016
Yderligere oplysninger:
Hele FRA’s rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder
(Fundamental Rights Report 2016)
kan ses på
http://fra.europa.eu/en/publication/2016/fundamental-rights-report-2016
Se også relaterede FRA-publikationer:
FRA (2016),
Rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder — FRA’s udtalelser,
Luxembourg, Publikationskontoret,
http://fra.europa.eu/en/publication/2016/fundamental-rights-report-2016-fra-opinions (tilgængelig på alle 24 officielle
EU-sprog)
FRA (2016),
Asylum and migration into the EU in 2015
(Asyl og indvandring i Den Europæiske Union i 2015), Luxembourg,
Publikationskontoret, http://fra.europa.eu/en/publication/2016/asylum-and-migration-european-union-2015
(tilgængelig på engelsk og fransk).
Tidligere FRA-årsrapporter om udfordringer og resultater i forhold til grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union
i et bestemt år kan ses på: http://fra.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/annual-reports (tilgængelig på
engelsk, fransk og tysk).
TK-AM-16-001-DA-C (print); TK-AM-16-001-DA-N (PDF)
FRA – DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
Schwarzenbergplatz 11 – 1040 Wien – Østrig
Tlf. +43 158030-0 – Fax +43 158030-699
fra.europa.eu – [email protected]
facebook.com/fundamentalrights
linkedin.com/company/eu-fundamental-rights-agency
twitter.com/EURightsAgency
Foto: © iStockphoto; Europa-Kommissionen;
OSCE (Milan Obradovic)
© Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder, 2016
Print: ISBN 978-92-9491-300-5, doi:10.2811/939148
PDF: ISBN 978-92-9491-291-6, doi:10.2811/30643