Kære Retsudvalg
Som kvindelig debattør på volds- og stalkingområdet, blev jeg udsat for en veritabel shitstorm fra
foreningen Fars medlemmer. Jeg blev hængt ud som “psykisk syg”, “ekstremistisk mandehader”,
“kriminel børnebortfører” og modtog derudover trusler på døren til min præstegård, oplevede
punkterede bildæk, løse hjul og dræbte kaniner i haven. Biler uden nummerplade og med slukkede
lygter kører fortsat op og ned ad mine forældres indkørsel, og når jeg holder sommerferie hos mine
forældre, kimer telefonen med mandlige “telefonsælgere”, som spørger efter mig – skønt jeg aldrig
har boet i mine forældres pensionistbolig!
Min biskop modtog klagebreve over mig fra foreningen Fars hovedbestyrelse, og alle debatindlæg,
jeg skrev, blev politianmeldt af foreningen Far og påklaget til Pressenævnet. Hver gang jeg ytrede
mig, sad et hadekor af “angry white men” klar med intimiderende personangreb. Og dette til trods
for, at jeg altid har haft mænd i mit netværk, og vender mig generelt imod familievold og
børnemishandling, uanset gerningsmandens m/k køn!
Jeg er i kontakt med en række kvindelige debattører, og vi har alle – uden undtagelse – samme
oplevelse af at blive forfulgt og shitstormet. Flere er stoppet, bl.a. Line Lazarus, og andre overvejer at
stoppe, f.eks. Emma Holten. Især kvinder, som debatterer familievoldssager og stalkingsager,
oplever voldsom forfølgelse – især fra de mænd, som udøver vold.
Jeg har, lidt for sjov, oprettet en mandeprofil på facebook, som “kopierer” mine opslag som sine
egne og lægger dem ud i mandegrupper. Og denne “mand” får kun “likes” og ros for præcis de
samme opslag, holdninger og formuleringer, der fører til chikane og hetz mod mig.
Jeg må også konstatere, at et stigende antal mænd i vores grupper for volds- og stalkingramte
begynder at ytre sig i debatten. Vi er enige i alt, men ingen af de mandlige debattører oplever
tilnærmelsesvis det samme trusselsniveau, som vi kvindelige debattører gør.
Der er altså ingen tvivl om, at jeg og mine medsøstre i debatten bliver forfulgt pga. vores køn. Og at
min demokratiske ret til at ytre mig er stærkt censureret, da enhver ytring medfører personangreb.
Jeg tør alene ytre mig i debatten, fordi jeg er flygtet til Færøerne, hvor jeg har adressebeskyttelse –
og dermed er kommet uden for nettroldenes rækkevidde. De øvrige debattører, jeg kender til, lever
i et forhøjet, helbredsnedbrydende alarmberedskab, som på sigt kan medføre posttraumatisk stress.
Samtidig med denne shitstorm mod os kvindelige debattører, oplever vi, at mandebevægelsen –
igennem medierne – ustraffet og uden at blive stoppet, er ved at udbrede et misogynt kvindesyn i de
danske medier. Kvinder fremstilles som mere dominerende og voldelige end mænd;
usamarbejdsvillige og forældrefremmedgørende i skilsmisser; løgnagtige og ude på at ramme mænd
med falske anklager om incest og voldtægt.