REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 120
Offentligt

LOVSEKRETARIATET

NOTAT

OM MENNESKERETTIGHEDER I RUMÆNSKE FÆNGSLER

14. december 2016

I dette notat gennemgås tilgængeligt materiale vedrørende Rumæniens

overholdelse af menneskerettigheder i forbindelse med afsoning af

fængselsstraffe. I notatet er inddraget materiale, sager og evalueringer om

Rumænien fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Europarådet i

øvrigt og FN. Desuden foretages der en sammenligning med Danmark og en

række øvrige lande, som er medlem af Europarådet.

Notatet er udarbejdet efter anmodning fra Folketingets retsudvalg.

Punkt 2 nedenfor gennemgår nogle af de menneskerettigheder, som kan

være særligt relevante i forhold til indsatte i fængsler.

Punkt 3 gennemgår tilgængelig statistik fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vedrørende sager mod Rumænien, Danmark og

en række øvrige lande.

Punkt 4 gennemgår konkrete sager fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vedrørende Rumæniens overholdelse af artikel 3

i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til indsatte i

fængsler.

Punkt 5 gennemgår nogle nyere vurderinger af forholdene i rumænske

fængsler foretaget af Europarådets Torturkomité (CPT) og FN’s komité mod

tortur.

Ref.: 16-000339-68

Martin Ryding Rosenkilde

Specialkonsulent

1. Sammenfatning

Det menneskeretlige forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf er særligt relevant i forhold til de fysiske forhold i

fængsler. Mange sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

vedrørende dårlige afsoningsforhold i fængsler vedrører således artikel 3 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Rumænien er et af de lande i Europarådet, som har haft flest klager behandlet

af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og er et blandt fem lande,

som er blevet dømt i mere end 1.000 sager i perioden 1959-2015 for at

1/8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

krænke den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Til sammenligning

er Danmark i samme periode blevet dømt i 14 ud af 43 sager, hvor der er

afsagt dom. Rumænien dømmes også i en større andel af klagesagerne

sammenlignet med Danmark og en række øvrige lande. I perioden 1959-2015

er Rumænien dømt for krænkelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention i 89,9 % af sagerne mod 32,6 % for

Danmarks vedkommende. Rumænien er i denne periode dømt for

overtrædelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

243 gange, mens Danmark aldrig er dømt for overtrædelse af denne artikel.

Der foreligger en række konkrete sager, hvor Rumænien er dømt for at

krænke artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på grund

af forholdene for indsatte i fængsler, og internationale organer har flere gange

kritiseret forholdene i rumænske fængsler. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at dårlige afsoningsforhold er et

strukturelt problem i Rumænien.

2. Relevante menneskeretlige bestemmelser ved

strafafsoning

Indsatte i fængsler har i udgangspunktet de samme menneskerettigheder

som alle andre borgere dog med de begrænsninger, som er en naturlig følge

af, at vedkommende er frihedsberøvet. I fængsler kan der derfor forekomme

krænkelser af en række forskellige menneskerettigheder. Det

menneskeretlige forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf vil dog ofte være særligt relevant i sager vedrørende de

fysiske forhold i fængsler.

Nedenfor er beskrevet nogle af de menneskerettigheder, som kan være

relevante i forhold til indsatte i fængsler.

Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf

Forbuddet mod tortur og umenneskelige eller nedværdigende behandling eller

straf er særligt relevant i forhold til indsatte i fængsler, da denne rettighed

både beskytter mod fysiske overgreb fra fængselspersonale og andre indsatte

og desuden stiller krav til de fysiske forhold i fængslerne. Bestemmelsen kan

for eksempel være krænket, hvis fængselsceller er for små eller overfyldte,

hvis fanger ikke har tilstrækkelig adgang til naturligt lys, hvis der er dårlige

hygiejneforhold eller madkvalitet, begrænset adgang til sundhedsydelser mv.

Forbuddet mod tortur mv. er blandt andet beskyttet af artikel 3 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention mod tortur.

Retten til liv

Retten til liv indeholder blandt andet en positiv pligt for politi m.v. til at beskytte

borgeres liv. Retten til liv kan være særlig relevant i forhold til fanger, som dør

2/8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

under afsoningen i et fængsel, da fanger er underlagt fængselspersonalets

kontrol, hvilket medfører et skærpet myndighedsansvar. Retten til liv er blandt

andet beskyttet i artikel 2 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Personlig frihed

Den personlige frihed beskytter mod arbitrære frihedsberøvelser. Den

personlige frihed er blandt andet beskyttet i artikel 5 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, som beskriver, hvornår en stat må

frihedsberøve personer, og desuden opstiller nogle krav til frihedsberøvelsen.

Personer, som er idømt en fængselsstraf, kan selvsagt frihedsberøves, men

den personlige frihed kan blandt andet finde anvendelse, hvis en indsat ikke

løslades, når fængselsdommen er afsonet.

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance beskytter

mod usaglige indgreb i privatlivet mv. Bestemmelsen kan finde anvendelse i

forhold til indsattes adgang til kontakt med familie m.v. Bestemmelsen kan

også finde anvendelse i forhold til mildere indgreb i privatsfæren, som ikke

kan karakteriseres som tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf. For eksempel kan overdreven brug af kropsvisitation i

nogle situationer være et indgreb i privatlivet, men ikke nødvendigvis omfattet

af torturforbuddet. Retten til respekt for privatliv m.v. er blandt andet beskyttet

i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Øvrige bestemmelser

Som nævnt ovenfor kan en række menneskerettigheder krænkes i forbindelse

med afsoning af en fængselsstraf. Ud over rettighederne nævnt ovenfor kan

der for eksempel forekomme krænkelser af forbuddet mod diskrimination, hvis

der forekommer usaglig forskelsbehandling af fanger.

Diskriminationsforbuddet fremgår blandt andet er beskyttet af artikel 14 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention. Retten til religionsfrihed kan

også krænkes, hvis der foretages usaglige indgreb i indsattes adgang til at

udøve sin religion. For eksempel blev Rumænien dømt af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol for at have krænket retten til religionsfrihed, da et

rumænsk fængsel nægtede at servere vegetarisk mad til en indsat, som var

buddhist, jf. sagen Vartic mod Rumænien (nr. 2), sagsnr. 14150/08 fra 17.

december 2013. Retten til religionsfrihed er blandt andet beskyttet i artikel 9 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

3. Statistik vedrørende sager fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol

Nedenfor gennemgås tilgængeligt statistisk materiale fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vedrørende antallet af sager behandlet af

domstolen fordelt efter lande. Domstolen behandler sager vedrørende

3/8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og kan

behandle sager vedrørende alle lande, der er medlem af Europarådet.

Antal sager 1959-2015

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols statistiske

materiale, at domstolen i forhold til fem lande har truffet over 1.000 afgørelser

pr. land i perioden 1959-2015, hvor domstolen har fundet krænkelse af en

eller flere artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det

drejer sig om:



Tyrkiet (2.812 afgørelser)



Italien (1.781 afgørelser)



Rusland (1.612 afgørelser)



Rumænien (1.076 afgørelser)



Ukraine (1.036 afgørelser)

I nedenstående tabel 1 sammenlignes Rumænien med Danmark, Holland,

Tyskland, Frankrig og Storbritannien. I den første kolonne ses det samlede

antal af sager, hvor domstolen har afsagt dom. I den anden kolonne fremgår

antallet af sager, hvor domstolen fandt, at en eller flere artikler i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention var krænket. I den tredje kolonne

er andelen af sager med krænkelse af konventionen i forhold til det samlede

antal sager opgjort i procent. I tredje kolonne fremgår antallet af sager, hvor

domstolen fandt, at artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf var krænket.

Tabel 1

Land

Antal

Andel af

Krænkelse

domme med domme med af artikel 3

mindst en

krænkelse

(tortur m.v.)

krænkelse

(i procent)

Rumænien

1.197

1.076

89,9 %

243

Danmark

32,6 %

Holland

146

58,2 %

Tyskland

287

182

63,4 %

Frankrig

962

708

73,6 %

Storbritannien

526

305

58,0 %

Kilde:

www.echr.coe.int/Documents/Stats_violation_1959_2015_ENG.pdf

Som det ses af tabellen, har Rumænien flere krænkelser af konventionen end

de øvrige lande. Rumænien har desuden flere sager vedrørende krænkelse af

artikel 3 end de øvrige lande tilsammen, og Danmark er aldrig dømt for

krænkelse af artikel 3. Danmark er det af de seks lande, som bliver dømt i

færrest sager i forhold til det samlede antal sager mod det enkelte land (32,6

%). Rumænien er det land, som procentvis taber flest sager, blandt de seks

lande (89,9 %).

Antal

domme

1959-2015

4/8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

I nedenstående tabel 2 fremgår indbyggerantallet i de seks lande pr. 1. januar

2016.

Tabel 2

Land

Antal indbyggere 1/1-2016

Danmark

5.707.251

Rumænien

19.759.968

Holland

16.979.120

Tyskland

82.162.000

Frankrig

66.661.621

Storbritannien

65.341.183

Kilde:

www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/indbyggere_og_areal

Antal sager i 2015

Nedenfor fremgår af tabel 3 antallet af sager ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i 2015. Den første kolonne angiver antallet af

sager, hvor domstolen afsagde dom. Anden kolonne angiver antallet af sager,

hvor domstolen fandt en eller flere krænkelser. Tredje kolonne angiver antallet

af krænkelser af artikel 3 om forbud mod tortur mv.

Tabel 3

Land

Antal

Krænkelse

domme med af artikel 3

mindst en

krænkelse

Rumænien

Danmark

Holland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Kilde:

www.echr.coe.int/Documents/Stats_violation_2015_ENG.pdf

Som det ses af tabellen afsagde domstolen ikke dom i sager mod Danmark i

2015. Rumænien blev dømt i 72 ud af 84 sager. I 40 af sagerne blev

Rumænien dømt for krænkelse af artikel 3 om forbud mod tortur mv.

Verserende sager

Der var den 31. oktober 2016 ca. 74.250 verserende sager ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Omkring 6700 af sagerne vedrører

Rumænien, hvilket er 9 % af det samlede antal verserende sager ved

domstolen.

Kilde:

www.echr.coe.int/Documents/Stats_pending_2016_BIL.pdf

Antal

domme

2015

5/8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

Yderligere oplysninger om Danmark og Rumænien

Yderligere oplysninger om sager mv. ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vedrørende Danmark og Rumænien kan findes i

domstolens faktaark vedrørende de to lande.

Faktaark vedr. Danmark:

http://www.echr.coe.int/Documents/CP_Denmark_ENG.pdf

Faktaark vedr. Rumænien:

http://www.echr.coe.int/Documents/CP_Romania_ENG.pdf

4. Nyere afgørelser mod Rumænien vedrørende forholdene i

fængsler

Nedenfor er en kortfattet beskrivelse af en række afgørelser fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende forholdene i rumænske

fængsler og overholdelse af artikel 3 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention om forbud mod tortur og umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf.

Kanalas mod Rumænien

Sagen vedrørte Florian Kanalas, som var født i 1969, og som afsonede en

fængselsdom for drabsforsøg i Satu Mare i Rumænien i fængslerne Oradea

og Rahova. Hans klage vedrørte blandt andet en krænkelse af EMRK artikel 3

på grund af forholdene i fængslerne. Domstolen fandt, at fængselsforholdene

var i strid med artikel 3, da fængslerne var overfyldte (mindre end 3

kvadratmeter celleplads pr. indsat), var utilstrækkeligt oplyste, havde

utilstrækkelig ventilation og dårlig madkvalitet. Domstolen konstaterede, at

den tidligere har konkluderet, at overfyldte fængsler og dårlig hygiejne er et

strukturelt problem i Rumænien.

Reference: Kanalas mod Rumænien, sagsnr. 20323/14, 6. december 2016

Et resume af afgørelsen er tilgængelig på engelsk her:

http://hudoc.echr.coe.int/eng-press#{"itemid":["003-5568915-7023309"]}

Remus Tudor mod Rumænien

Sagen vedrørte Remus Tudor, som er rumænsk statsborger og født i 1966.

Han afsonede en livstidsstraf for manddrab, og han klagede over forholdene i

Jilava fængslet, hvor han var placeret fra april 2009 til november 2011. Hans

klage vedrørte blandt andet, at fængslet var overfyldt, og at der var ringe

hygiejneforhold i fængslet. Forholdene, som var beskrevet i klagen, svarede til

tidligere rapporter om forholdene i det pågældende fængsel, og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol konkluderede, at der var tale om en

krænkelse af EMRK artikel 3.

Reference: Remus Tudor mod Rumænien, sagsnr. 19779/11, 15. april 2014

6/8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

Afgørelsen er tilgængelig på engelsk her:

http://hudoc.echr.coe.int/eng#{"fulltext":["\"CASE OF REMUS TUDOR v.

ROMANIA\""],"itemid":["001-142407"]}

Stanciu mod Rumænien

Klagen vedrørte forholdene i flere rumænske fængsler, herunder særligt at

fængslerne var overfyldte, at der var dårlige hygiejneforhold, og at der var

utilstrækkelig adgang til medicinsk behandling af fanger.

Domstolen konkluderede, at der var en krænkelse af artikel 3 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domstolen noterede sig

desuden, at der på daværende tidspunkt verserede 80 lignende sager mod

Rumænien, hvilket efter domstolens opfattelse afspejlede et generelt problem

i rumænske fængsler.

Reference: Stanciu mod Rumænien, sagsnr. 35972/05, 24. juli 2011

Afgørelsen er tilgængelig på engelsk her:

http://hudoc.echr.coe.int/eng#{"fulltext":["\"CASE OF IACOV STANCIU v.

ROMANIA\""],"respondent":["ROU"],"documentcollectionid2":["GRANDCHAM

BER","CHAMBER"],"violation":["3"],"itemid":["001-112420"]}

5. Internationale vurderinger af rumænske fængselsforhold

Europarådets Torturkomité og FN’s Komité mod Tortur har begge mandat til

løbende at vurdere medlemsstater overholdelse af forbuddet mod tortur og

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Europarådets

Torturkomité foretager landebesøg, hvor de besøger fængsler og andre

faciliteter, hvor personer frihedsberøves. FN’s Torturkomité foretager en

eksamination af medlemsstaterne baseret på rapporter fra medlemsstaterne

og civilsamfundsorganisationer. Nedenfor fremgår en kortfattet beskrivelse af

de to seneste rapporter vedrørende Rumænien og komitéernes

bemærkninger vedrørende forholdene i rumænske fængsler.

5.1. Europarådets komité mod tortur (CPT)

Europarådets komité mod tortur (Committee for the Prevention of Torture,

CPT) besøger jævnligt Europarådets medlemsstater og inspicerer faciliteter,

hvor personer er frihedsberøvet. På baggrund af landebesøgene offentliggør

komitéen en landerapport om overholdelsen af forbuddet mod tortur og

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Torturkomitéen

offentliggjorde den 24. september 2015 en rapport vedrørende komitéens

besøg i Rumænien den 5-17. juni 2014. Under besøget vurderede komitéen

forholdene for frihedsberøvede på politistationer, i fængsler og institutioner for

psykisk syge.

Komitéen noterede sig, at der siden sidste besøg var sket en positiv udvikling

i forhold til antallet af personer, som blev udsat for overgreb begået af politiet.

De fysiske forhold for personer, som var frihedsberøvet på politistationer i

7/8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Notat om menneskerettigheder i rumænske fængsler

adskillige måneder var imidlertid stadig ringe, særligt for så vidt angår

overfyldte celler, forfaldne bygninger, uhygiejniske forhold og utilstrækkelig

adgang til naturligt lys og udluftning.

Under komitéens besøg i rumænske fængsler noterede komitéen sig

adskillige troværdige anklager om fysiske overgreb begået af

fængselspersonalet. Overgrebene blev særligt begået mod personer, som var

under skærpet sikkerhed (maximum security regime) i fængslerne Arad og

Oradea. For så vidt angår de fysiske forhold i fængslerne noterede komitéen

sig, at der generelt var udfordringer i forhold til overfyldte fængsler. I Târgşor

kvindefængsel var der omkring 2 kvadratmeter beboelsesplads per indsat, og

de indsatte tilbragte 20-22 timer per dag i deres celler. Komitéen anbefalede

blandt andet, at antallet af fængselspersonale og sundhedspersonale i

fængsler blev øget.

Et sammendrag af komitéens rapport er tilgængelig på engelsk her:

www.cpt.coe.int/documents/rom/2015-09-24-eng.htm

5.2. FN’s Torturkomité

FN’s Torturkomité har mandat til løbende at vurdere medlemsstaters

overholdelse af FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf. Komitéens eksamination baseres

på rapporter, som indsendes af medlemsstaterne og

civilsamfundsorganisationer mv.

FN’s Torturkomité offentliggjorde 5. juni 2015 sin seneste rapport om

Rumænien. Komitéen udtrykte blandt andet bekymring over forholdene i

fængsler herunder den fortsatte tendens til overfyldte fængsler som følge af et

øget antal indsatte, på trods af at der var bygget nye fængsler. Komitéen

udtrykte desuden bekymring over de fysiske forhold i fængslerne og den

generelle underbemanding af fængselspersonale, som medførte vold mellem

indsatte, samt sundhedspersonale og psykiatere. Komitéen gav en række

anbefalinger til Rumænien, herunder at de fysiske forhold i fængsler blev

forbedret, at der blev iværksat initiativer til at forebygge overfyldte fængsler, at

der blev ansat tilstrækkeligt personale i fængsler, at indsatte blev undersøgt

af en læge inden for de første 24 timer i fængslet og at der blev indført en

uafhængig instans, som kunne behandle klager fra fanger over forholdene i

fængsler og overgreb fra personalet.

Reference:

FN’s Torturkomité, Concluding observations 5. juni 2015, sagsnr.

CAT/C/ROU/CO/2

Rapporten er tilgængelig på engelsk her:

https://documents-dds-

ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G15/115/39/PDF/G1511539.pdf?OpenElement

8/8