REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Betænkning om indsatsen over for rockerborge mv.

Betænkning nr. 1562

Kronologisk fortegnelse over betænkninger

2010

2015

1513 Betænkning om optagelse og protokollering af

forklaringer i straffesager

1514 Betænkning om farlige hunde

1515 Betænkning om det videnskabsetiske komitesystem

i Danmark

1516 Betænkning om offentlige myndigheders

offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.

1517 Beretning om elektronisk aftaleindgåelse og handel

1518 Betænkning om ægtefælleskifte

1519 Betænkning om revision af dødsboskifteloven

1520 Betænkning om huseftersynsordningen

1521 Betænkning om insiderhandel

1522 Reform af den civile retspleje VI

1523 Betænkning om en fremtidig statsadvokatordning

1524 Betænkning om revision af hundeloven

1525 Betænkning om konkurskarantæne

1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning

1527 Provstestillingen og provstiets funktion

1528 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse

1529 Betænkning om PET og FE

1530 Reform af den civile retspleje VII

1531 Strafudmåling - samspillet mellem lovgiver og

domstole

1532 Betænkning om indsamlinger

1533 Kommunale udgiftsbehov og andre

udligningsspørgsmål

1534 Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser

1535 Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af

forsinket betaling i handelstransaktioner

1536 Aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs

(Rotterdam-reglerne)

1537 Ministrenes særlige rådgivere - et serviceeftersyn

1538 Afsættelse af borgmesteren og forberedelse af

byrådsmøder

1539 Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden

1540 Gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder

1541 Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om

revision af de danske visumregler

1542 Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig

befordring i personbiler

1543 Reform af den civile retspleje VIII: Syn og skøn

1544 Folkekirkens styre

1545 Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste

mv.

1546 Betænkning om inkorporering inden for

menneskeretsområdet

1547 Betænkning om sagsomkostninger i straffesager

1548 Straffelovrådets udtalelse om de juridiske

konsekvenser af en ophævelse af straffelovens

§ 140 om blasfemi

1549 Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i

straffesager

1550 Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte til

politiske partier

1551 Betænkning om magtanvendelse over for børn og

unge, der er anbragt uden for hjemmet

1552 Ægtefællers økonomiske forhold

1553 Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og

whistleblowerordninger

1554 Betænkning om videoafhøring af børn og unge i

straffesager

1555 Ansattes retsstilling under insolvensbehandling

1556 Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål

vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede

konflikter i udlandet, som den danske stat er part i

1557 Betænkning om opfølgning på Christiania-sagen:

betænkning fra Udvalget om opfølgning på

Christiania-sagen

2011

2016

1558 Sagkyndig bevisførelse mv.: Reform af den civile

retspleje IX

1559 Straffelovrådets betænkning om væbnede konflikter

i udlandet

1560 Betænkning om inddragelse af uhensigtsmæssig

adfærd i fængsler og arresthuse ved

2012

varetægtsfængsling og strafudmåling

1561 Betænkning om bødesanktioner på det finansielle

område

2013

2014

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Betænkning

indsatsen over for rockerborge mv.

Afgivet af

Udvalget om indsatsen over for rockerborge

Betænkning nr. 1562

København 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Betænkning om indsatsen over for rockerborge mv.

Betænkning nr. 1562/2016

Publikationen kan bestilles

via Justitsministeriets hjemmeside (www.justitsministeriet.dk)

eller hos

Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 46 63 19 69

[email protected]

ISBN: 978-87-93469-04-4

ISBN: 978-87-93469-05-1 (e-udgave)

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

Pris: 150 kr. pr. bog inkl. moms

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Indledning ....................................................................................................... 9

1. Udvalgets kommissorium ............................................................................................. 9

2. Udvalgets sammensætning ......................................................................................... 11

3. Udvalgets arbejde ....................................................................................................... 13

4. Resumé ....................................................................................................................... 13

Kapitel 2. Rammerne i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention ............................................................................................................................ 19

1. Indledning ................................................................................................................... 19

2. Beskyttelse af ejendomsretten .................................................................................... 19

2.1. Grundlovens § 73 ................................................................................................ 19

2.2. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion ...................................................................................................................... 21

3. Forsamlingsfrihed ....................................................................................................... 23

3.1. Grundlovens § 79 ................................................................................................ 23

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 ............................. 25

Kapitel 3. Rockerloven, hashklubloven, politiloven mv. ............................................ 29

1. Indledning ................................................................................................................... 29

2. Rockerloven ................................................................................................................ 29

2.1. Udtrykkene ”rocker” og ”rockerborg”

................................................................ 30

2.2. Individuelt forbud ............................................................................................... 31

2.2.1. Betingelserne for at nedlægge individuelt forbud .................................... 31

2.2.2. Indholdet af et individuelt forbud ............................................................. 33

2.3. Generelt forbud ................................................................................................... 34

2.4. Domstolsprøvelse og klage ................................................................................. 35

2.5. Straffen for overtrædelse af forbud ..................................................................... 35

2.6. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .. 36

2.6.1. Grundlovens § 73 ..................................................................................... 36

2.6.2. Grundlovens § 79 ..................................................................................... 37

2.6.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .................................... 38

3. Hashklubloven ............................................................................................................ 39

3.1. Betingelserne for at nedlægge forbud ................................................................. 40

3.2. Forbuddets indhold ............................................................................................. 42

3.3. Bekendtgørelse af forbud .................................................................................... 44

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

3.4. Domstolsprøvelse og klage ................................................................................. 45

3.5. Straffen for overtrædelse af forbud ..................................................................... 46

3.6. Ophævelse af lejemål .......................................................................................... 46

3.7. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .. 47

3.7.1. Grundlovens § 79 ..................................................................................... 47

3.7.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .................................... 48

4. Politiloven og ordensbekendtgørelsen ........................................................................ 50

4.1. Visitationszoner .................................................................................................. 50

4.2. Forstyrrelse af den offentlige orden og støjende adfærd .................................... 53

4.3. Zoneforbud mv. .................................................................................................. 54

Kapitel 4. Planloven, byggeloven mv. .......................................................................... 57

1. Indledning ................................................................................................................... 57

2. Planloven .................................................................................................................... 57

2.1. Overordnet om loven .......................................................................................... 58

2.1.1. Formål ....................................................................................................... 58

2.1.2. Plansystemet og zonesystemet.................................................................. 58

2.2. Landsplanlægning ............................................................................................... 59

2.3. Kommuneplanlægning ........................................................................................ 60

2.4. Lokalplanlægning ............................................................................................... 62

2.4.1. Lokalplaners indhold og retsvirkninger .................................................... 62

2.4.2. Midlertidigt forbud og lokalplanforslags foreløbige retsvirkninger ......... 64

2.4.3. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan .................................... 65

2.4.4. Adgang til at begære en ejendom overtaget af kommunen ...................... 66

2.4.5. Anvendelse af lokalplanlægning i sager om rockerborge ........................ 67

2.4.5.1. Lokalplanbestemmelser som rockerborge navnlig kan tænkes at

være i strid med

...................................................................................

2.4.5.2. Midlertidigt forbud

..............................................................................

2.4.5.3. Allerede etablerede rockerborge

.......................................................

2.4.5.4. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan?

.........................

2.5. Påtale af privatretlige servitutter ......................................................................... 80

2.6. Landzoneadministration...................................................................................... 82

2.6.1. Krav om landzonetilladelse ...................................................................... 83

2.6.2. Undtagelserne til kravet om landzonetilladelse ........................................ 83

2.7. Sommerhusområdeadministration ...................................................................... 85

2.8. Tilsyn, besigtigelse og håndhævelse ................................................................... 85

2.8.1. Kommunernes tilsyn ................................................................................. 86

2.8.2. Besigtigelse ............................................................................................... 86

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.8.3. Standsningsmeddelelse mv. ...................................................................... 87

2.8.4. Lovliggørelsespåbud................................................................................. 88

2.8.5. Politianmeldelse ....................................................................................... 89

2.8.6. Selvhjælpshandlinger ............................................................................... 89

2.9. Klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet ................................................. 89

3. Byggeloven ................................................................................................................. 90

4. Eksempel på en kommunes anvendelse af planloven og byggeloven ........................ 93

5. Anden lovgivning ....................................................................................................... 95

Kapitel 5. Persondatalovens regler om offentlige myndigheders udveksling af

personoplysninger.......................................................................................................... 97

1. Indledning ................................................................................................................... 97

2. Persondatalovens anvendelsesområde ........................................................................ 97

3. Persondatalovens behandlingsregler .......................................................................... 99

3.1. Grundlæggende principper for behandling ......................................................... 99

3.2. Behandlingsbetingelser ....................................................................................... 99

3.2.1. Almindelige ikke-følsomme personoplysninger .................................... 100

3.2.2. Følsomme personoplysninger ................................................................. 100

Kapitel 6. Gener ved rockerborge ..............................................................................103

1. Indledning ................................................................................................................. 103

2. Udbredelse og placering ........................................................................................... 103

3. Gener ved rockerborge ............................................................................................. 104

3.1. Rigspolitiets erfaringer ..................................................................................... 104

3.2. Kommunernes erfaringer .................................................................................. 106

3.3. Beretning fra en berørt nabo ............................................................................. 107

Kapitel 7. Erfaringer fra den hidtidige indsats ......................................................... 111

1. Indledning ................................................................................................................. 111

2. Politiets erfaringer med den gældende lovgivning ................................................... 111

2.1. Overordnet om politiets indsats på rocker- og bandeområdet .......................... 111

2.2. Erfaringer med rockerloven .............................................................................. 112

2.3. Erfaringer med hashklubloven .......................................................................... 114

2.4. Erfaringer med at være til stede ved arrangementer og visitationszoner .......... 114

2.5. Erfaringer med ordensbekendtgørelsen ............................................................ 116

3. Kommunernes erfaringer med den gældende lovgivning......................................... 116

4. Samarbejdet mellem politiet og kommunerne .......................................................... 120

4.1. Overordnet om myndighedssamarbejdet på rocker- og bandeområdet ............ 120

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

4.1.1. Kredsråd ................................................................................................. 120

4.1.2. Den nationale bandestab ......................................................................... 121

4.1.3. Lokale bandestabe eller banderåd........................................................... 122

4.2. Erfaringer med samarbejdet i sager om rockerborge ........................................ 122

5. Eksempel på en vellykket myndighedsindsats ......................................................... 124

6. Grundejerforeningers overvejelser om privatretlige servitutter ............................... 126

Kapitel 8. Udenlandske erfaringer .............................................................................127

1. Indledning ................................................................................................................. 127

2. Norge ........................................................................................................................ 127

3. Holland ..................................................................................................................... 131

Kapitel 9. Tidligere politiske overvejelser .................................................................135

1. Indledning ................................................................................................................. 135

2. Beslutningsforslag om udvidelse af hashklubloven ................................................. 135

3. Beslutningsforslag om udvidelse af rockerloven ..................................................... 137

4. Beslutningsforslag om definition af planmæssige begreber ..................................... 140

Kapitel 10. Udvalgets overvejelser .............................................................................143

1. Indledning ................................................................................................................. 143

2. Generelle overvejelser .............................................................................................. 143

3. Hyppigere brug af visitationszoner .......................................................................... 146

4. En generel grænse for støj fra private i beboelsesområder ....................................... 148

5. En værditabsordning ................................................................................................. 149

6. En standardservitut ................................................................................................... 151

7. Planloven .................................................................................................................. 153

7.1. Vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge ..................... 153

7.2. Lokalplaners fremadrettede retsvirkninger ....................................................... 154

7.3. Definition af begrebet ”beboelse” i planloven

.................................................. 155

7.4. Anmeldelsesordning for anvendelse af en ejendom som samlingssted ............ 156

7.5. Pligt til at oplyse om en ejendoms brugere ....................................................... 157

8. Vejledning om myndigheders udveksling af personoplysninger ............................. 159

9. En samlingsstedsforbudsordning .............................................................................. 160

9.1. Generelle overvejelser ...................................................................................... 161

9.2. Mulige modeller ................................................................................................ 162

9.3. Betingelserne for at nedlægge forbud ............................................................... 163

9.3.1. Ejendommens beliggenhed ..................................................................... 164

9.3.2. Ejendommen anvendes som samlingssted for en gruppe ....................... 165

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

9.3.3. Anvendelsen er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed ...... 165

9.3.4. Forudgående advarsel ............................................................................. 171

9.3.5. Proportionalitet mv. ................................................................................ 172

9.4. Forbuddets indhold ........................................................................................... 173

9.5. Forbuddets tidsmæssige udstrækning ............................................................... 174

9.6. Pligtsubjektet for advarsler og forbud .............................................................. 175

9.7. Kompetencen til at nedlægge forbud ................................................................ 176

9.8. Sagsbehandling og bekendtgørelse af advarsler og forbud .............................. 178

9.9. Klage og domstolsprøvelse ............................................................................... 180

9.10. Tilsyn, håndhævelse mv. ................................................................................ 182

9.10.1. Tilsyn og administrativ håndhævelse ................................................... 182

9.10.2. Adgang til ejendommen uden retskendelse .......................................... 185

9.10.3. Straf for overtrædelse af forbud ........................................................... 186

9.11. Adgang til at forlange ejendommen overtaget af kommunen ......................... 188

9.12. Ophævelse af lejemål ...................................................................................... 188

9.13. Dokumentation for betingelsen om væsentlig ulempe og utryghed ............... 190

9.14. Forholdet til grundlovens § 79 og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions artikel 11 .......................................................................................... 193

Kapitel 11. Lovudkast med bemærkninger ............................................................... 199

1. Indledning ................................................................................................................. 199

2. Lovudkast ................................................................................................................. 200

3. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser ............................................. 204

Bilag 1. Udkast til vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge .... 235

Bilag 2. Udkast til vejledning om myndigheders udveksling af personoplysninger .....257

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kapitel 1

Indledning

1. Udvalgets kommissorium

Udvalget om indsatsen over for rockerborges kommissorium af 12. november

2014 har følgende ordlyd:

”1.

Der er i de seneste år iværksat en lang række initiativer med det formål

at forebygge og bekæmpe rocker- og bandekriminalitet, dels gennem lov-

givningsmæssige og administrative tiltag, dels via tilførsel af økonomiske

ressourcer til myndighedsindsatsen på området.

Senest er der med lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksom-

hed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. gennemført initiativer til styrkelse

af indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet bl.a. gennem bedre redskaber

for de involverede myndigheder, skærpede straffe og skærpede regler om

fuldbyrdelse af straffe.

Den massive indsats mod rocker- og bandekriminalitet omfatter også, at

myndighederne har stor opmærksomhed rettet mod landets rockerborge,

hvis negative påvirkning af lokalmiljøerne søges imødegået dels ved

tryghedsskabende foranstaltninger i nærområdet, dels gennem mere direkte

tiltag over for rockerborgene.

I det lovforslag (L 112 af 15. januar 2014), som ligger til grund for den se-

neste lovændring, er der medtaget administrative tiltag, der skal styrke ind-

satsen over for rockerborge yderligere. Det drejer sig for det første om, at

Miljøministeriet og Justitsministeriet i fællesskab vil udarbejde en ny vej-

ledning til landets kommuner, der mere målrettet belyser og tydeliggør de

muligheder, som planloven indeholder i forhold til indsatsen mod rocker-

borge, og som dermed bl.a. vil kunne give kommunerne mulighed for at væ-

re på forkant i forhold til uønsket opførelse og anvendelse af bygninger mv.

For det andet skal der ske en revision af vejledning nr. 9858 af 12. novem-

ber 2003 om offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som

led i den koordinerede myndighedsindsats over for rockeres kriminalitet, da

der siden udarbejdelsen af vejledningen bl.a. er sket ændringer i de lokale

samarbejdsformer og regelgrundlaget om udveksling af personoplysninger

mellem forvaltningsmyndigheder.

I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslaget blev det også

drøftet, om det er muligt at give myndighederne øget adgang til at forbyde

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

ophold i rockerborge. Drøftelserne skete med afsæt i de nuværende regler i

henholdsvis lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i be-

stemte ejendomme (rockerloven) og lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud

mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven). Planloven, der indehol-

der mulighed for under visse betingelser at forhindre etablering af rocker-

borge, blev også gjort til genstand for drøftelser.

Der kan herom nærmere henvises til bl.a. folketingsdebatten vedrørende L

112 og det samtidig hermed behandlede beslutningsforslag B 37 af 15. janu-

ar 2014. Endvidere kan der henvises til de samrådssvar og skriftlige svar på

folketingsspørgsmål om emnet, som Justitsministeriet har afgivet, herunder

bl.a. Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål nr. 924 og 976 fra folke-

tingsåret 2013-14 samt spørgsmål nr. 2 vedrørende beslutningsforslag B 73

fra folketingsåret 2012-13.

Regeringen finder, at indsatsen mod rockerborge er et vigtigt område, når

det gælder bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet. Det er væsentligt, at

myndighederne har de bedst mulige redskaber til at sætte ind over for eksi-

sterende rockerborge og forhindre nye rockerborge i at blive etableret

–

ikke

mindst i boligkvarterer.

Regeringen nedsætter derfor et udvalg, der skal kortlægge de praktiske pro-

blemer med rockerborge og beskrive de gældende regler, der er relevante i

forhold til myndighedsindsatsen over for rockerborge.

Udvalget skal endvidere

–

bl.a. under inddragelse af de hidtidige erfaringer

på området

–

komme med forslag til, hvordan indsatsen over for rockerbor-

ge kan styrkes.

I den forbindelse skal udvalget overveje, om det er muligt at ændre lovgiv-

ningen, så myndighederne får øget adgang til at gribe ind over for rocker-

borge, bl.a. ved en udvidet adgang til at kunne forbyde ophold i en rocker-

borg.

Udvalget skal desuden overveje mulighederne for at iværksætte yderligere

administrative tiltag på området, bl.a. med hensyn til at styrke den koordine-

rede og sammenhængende myndighedsindsats over for rockerborge. Det

forudsættes, at udvalget udarbejder et udkast til en ny vejledning til landets

kommuner, der målrettet belyser og tydeliggør de muligheder, som planlo-

ven indeholder i forhold til indsatsen mod rockerborge. Udvalget skal desu-

den udarbejde udkast til en revideret vejledning om offentlige myndigheders

udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndigheds-

indsats over for rocker- og bandekriminalitet.

Udvalget kan i øvrigt komme med forslag til andre initiativer til bekæmpel-

se af rocker- og bandekriminalitet, der har naturlig sammenhæng med ind-

satsen over for rockerborge.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Udvalget har ikke til opgave at overveje, hvorvidt rockerklubber vil kunne

søges opløst efter grundlovens § 78.

Udvalget skal i relevant omfang indhente oplysninger om udenlandske erfa-

ringer på området.

Hvis udvalgets anbefalinger nødvendiggør lovændringer, skal udvalget ud-

arbejde udkast hertil.

Udvalget skal så vidt muligt færdiggøre sit arbejde i løbet af sommeren

2015.

Udvalget har følgende sammensætning:

Landsdommer Ole Græsbøll Olesen (formand)

2 repræsentanter fra universiteterne

4 repræsentanter udpeget efter indstilling fra KL, herunder 2 ledende

kommunalpolitikere med særlige erfaringer i forhold til indsatsen over

for rockerborge

1 repræsentant udpeget efter fælles indstilling fra Grundejeren.dk og

Danske Udlejere

1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Advokatrådet

1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Miljøministeriet

1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Rigsadvokaten

1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Rigspolitiet

1 repræsentant for Justitsministeriet

Hvis det findes hensigtsmæssigt, vil udvalget kunne inddrage øvrige rele-

vante aktører i arbejdet.”

2. Udvalgets sammensætning

Udvalget havde ved afgivelsen af betænkningen følgende sammensætning:

Formand: Landsdommer Ole Græsbøll Olesen

Øvrige medlemmer:

Borgmester i Hvidovre Kommune Helle Moesgaard Adelborg (udpeget ef-

ter indstilling fra KL)

Chefkonsulent Ditte Yde Amsnæs (udpeget efter indstilling fra Rigspoliti-

et)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Vicestatsadvokat Jeanie Sølager Bigler (udpeget efter indstilling fra Rigs-

advokaten)

Chefkonsulent Eske Groes (udpeget efter indstilling fra KL)

Kontorchef Christina Berlin Hovmand (udpeget efter indstilling fra Mil-

jøministeriet (nu Erhvervsministeriet))

Advokat Bjarne Becher Jensen (udpeget efter indstilling fra Advokatrådet)

Kontorchef Carsten Madsen (udpeget efter indstilling fra Justitsministeri-

et)

Professor, dr. jur. Søren Højgaard Mørup (Aarhus Universitet)

Professor, dr. jur. Peter Pagh (Københavns Universitet)

Borgmester i Kolding Kommune Jørn Pedersen (udpeget efter indstilling

fra KL)

Formand for Grundejeren.dk Birgit Philipp (udpeget efter indstilling fra

Grundejeren.dk)

Kontorchef Tina Wahl (udpeget efter indstilling fra KL)

Som sekretær for udvalget fungerede ved betænkningens afgivelse fuldmægtig

Morten Holland Heide.

Fuldmægtig André Dybdal Pape har ydet sekretærbistand ved udarbejdelsen af

udvalgets udkast til vejledning om offentlige myndigheders udveksling af per-

sonoplysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organise-

ret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet (bilag

2).

Politiassessor Nanna Flindt Grønning (udpeget efter indstilling fra Rigspolitiet)

var medlem af udvalget i perioden fra januar 2015 til december 2015, hvor hun

blev afløst af chefkonsulent Ditte Yde Amsnæs.

Advokat Morten Mark Østergaard (udpeget efter fælles indstilling fra Grundeje-

ren.dk og Danske Udlejere) var medlem af udvalget i perioden fra januar 2015 til

januar 2016, hvor han blev afløst af formand for Grundejeren.dk Birgit Philipp.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

I marts 2015 meddelte Danske Udlejere, at Danske Udlejere ikke længere ønske-

de at være repræsenteret i udvalget. Advokat Morten Mark Østergaard repræsen-

terede herefter frem til januar 2016 alene Grundejeren.dk i udvalget.

Fuldmægtig Caroline Schjønning fungerede som sekretær for udvalget i perioden

fra januar 2015 til april 2016, hvor hun blev afløst af fuldmægtig Morten Holland

Heide.

3. Udvalgets arbejde

Medlemmerne af udvalget blev beskikket i januar 2015. Udvalget har afholdt i alt

10 møder. Med afgivelsen af denne betænkning afslutter udvalget sit arbejde.

4. Resumé

Betænkningen indledes i

kapitel 2

med en beskrivelse af rammerne i grundloven

og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som har væsentlig betyd-

ning for mulighederne for at styrke indsatsen over for rockerborge.

Herefter beskrives i

kapitel 3

lovgivning, der kan have betydning for politiets

indsats over for rockerborge. Det drejer sig bl.a. om rockerloven, som giver ad-

gang til at nedlægge forbud mod ophold i rockerborge. Endvidere drejer det sig

om hashklubloven, som giver adgang til at nedlægge forbud mod at modtage be-

søgende eller opholde sig som besøgende i bestemte lokaler. Herudover beskri-

ves reglerne i politiloven og ordensbekendtgørelsen om visitationszoner, forstyr-

relse af den offentlige orden og støjende adfærd samt zoneforbud.

kapitel 4

beskrives lovgivning, der har betydning, når kommunerne behandler

sager om rockerborge, og som efter omstændighederne kan begrænse etablerin-

gen eller anvendelsen af rockerborge. Det drejer sig navnlig om planloven, der

bl.a. giver kommunerne mulighed for i lokalplaner med fremadrettet virkning at

regulere anvendelsen af ejendomme, bygningers udseende, hegnsforhold mv.

Herudover omtales reglerne i byggeloven, der fastsætter en række krav vedrøren-

de bl.a. udførelse og brug af bebyggelse og som udgangspunkt stiller krav om

byggetilladelse fra kommunen før påbegyndelsen af byggearbejder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

kapitel 5

beskrives persondatalovens regler om offentlige myndigheders adgang

til at udveksle personoplysninger overordnet.

Kapitel 6

indeholder en beskrivelse af de gener, som de omkringboende kan op-

leve ved rockerborge. Generel utryghed er en af de gener, der ofte nævnes. Des-

uden peges der bl.a. på potentiel fare ved konflikt mellem rockergruppen og en

anden gruppe, støjgener, færdselsmæssige gener, rockeres generelle adfærd og

fremtoning, chikanøs adfærd og nabokonflikter. Herudover er der i et vist om-

fang peget på rekruttering af yderligere medlemmer og øget kriminalitet i områ-

det.

kapitel 7

beskrives nogle af de erfaringer, som kommunerne og politiet hidtil

har gjort sig med anvendelsen af de gældende regler i sager om rockerborge. Ka-

pitlet indeholder også en beskrivelse af et konkret eksempel på en kommunes an-

vendelse af planloven og byggeloven i en sag om en rockerborg.

Udvalget har endvidere indhentet oplysninger om udenlandske erfaringer med

indsatsen over for rockerborge. I

kapitel 8

er der redegjort for nogle norske og

hollandske erfaringer.

kapitel 9

om tidligere politiske overvejelser er nogle af den senere tids forslag

til folketingsbeslutninger omtalt.

kapitel 10

gengives udvalgets overvejelser om, hvordan indsatsen over for

rockerborge kan styrkes.

Udvalget har navnlig haft fokus på at imødegå de gener, som beboere i boligom-

råder og lignende områder kan opleve ved rockerborge. Disse gener kan kun i et

vist omfang imødegås med den gældende lovgivning. Udvalget har derfor over-

vejet en række mulige tiltag.

Udvalget har således bl.a. overvejet, om der bør gøres hyppigere brug af visitati-

onszoner i forhold til rockerborge, om der bør indføres en generel grænse for støj

fra private i beboelsesområder, om der bør indføres en værditabsordning for ejere

af ejendomme i området omkring en rockerborg, og om der bør udarbejdes en

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

standardservitut, som kan benyttes af boligejere til på privatretligt grundlag at

forhindre rockerborge. Udvalget har ikke fundet grundlag for sådanne tiltag.

Herudover har udvalget overvejet, om der bør foretages ændringer af planloven,

herunder om den gældende ordning om lokalplaners fremadrettede retsvirkninger

bør ændres, om

der bør indføres en definition af begrebet ”beboelse” i planloven

for om muligt at gøre det klarere, hvornår anvendelsen af en ejendom i et bolig-

område som rockerborg er ulovlig, og om der bør indføres en anmeldelsesord-

ning for en påtænkt anvendelse af en ejendom som samlingssted, så kommunen

får bedre muligheder for at træffe forholdsregler før etableringen af en rocker-

borg. Udvalget har ikke fundet grundlag for sådanne ændringer af planloven.

Derimod foreslår

9 af udvalgets medlemmer,

at der i planloven indføres en be-

stemmelse om pligt for bl.a. en ejendoms ejer til efter anmodning fra kommunen

at oplyse, hvem der er ejendommens bruger (eksempelvis en lejer), hvis det er

nødvendigt til brug for behandlingen af en sag om tilsyn efter loven. Oplysning

herom kan bl.a. være nødvendig, når kommunen skal behandle en sag om lovlig-

gørelse af en ejendom, som anvendes i strid med en lokalplan. Erhvervsministe-

riets og Justitsministeriets

2 medlemmer

af udvalget har oplyst, at regeringen ef-

ter afslutningen af udvalgets arbejde vil tage stilling til, om der bør indføres en

bestemmelse om oplysningspligt i planloven, og hvad indholdet af en sådan be-

stemmelse i givet fald bør være. Rigsadvokatens og Rigspolitiets

2 medlemmer

udvalget har tilsluttet sig dette.

Desuden er der efter udvalgets opfattelse behov for en samlet beskrivelse af ad-

gangen til at anvende planloven i sager om rockerborge, så det er muligt enkelt

og hurtigt at danne sig et overblik over såvel lovens muligheder som dens be-

grænsninger med hensyn til regulering af netop rockerborge. Udvalget har på den

baggrund og i overensstemmelse med kommissoriet udarbejdet et udkast til vej-

ledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge.

En effektiv anvendelse af de gældende regler i sager om rockerborge forudsætter,

at mulighederne for at udveksle oplysninger mellem kommunerne og politiet be-

nyttes. Dette er endvidere en forudsætning for en effektiv anvendelse af den sam-

lingsstedsforbudsordning, som udvalget foreslår. Udvalget har på den baggrund

og i overensstemmelse med kommissoriet udarbejdet et udkast til vejledning om

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som led i den koordi-

nerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder

særligt rocker- og bandekriminalitet. Det bemærkes, at vejledningen har et brede-

re anvendelsesområde end indsatsen over for rockerborge.

Som nævnt er det efter udvalgets opfattelse ikke i medfør af den gældende lov-

givning muligt fuldt ud at imødegå de gener, som rockerborge i boligområder og

lignende områder kan give anledning til for de omkringboende. Det er samtidig

udvalgets opfattelse, at disse gener i visse tilfælde i en sådan grad kan overskride

grænserne for, hvad der bør accepteres, at der bør være mulighed for, at myndig-

hederne kan gribe ind. Udvalget foreslår derfor, at kommunerne får adgang til

under nærmere betingelser at nedlægge forbud mod, at en gruppe anvender en

ejendom som samlingssted.

En sådan ordning kan

–

under de betingelser, som er beskrevet nedenfor

–

efter

udvalgets opfattelse indføres inden for rammerne af grundloven og Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention.

Den foreslåede ordning er navnlig inspireret af arealanvendelsesreguleringen i

planloven, men med den principielle forskel, at der ved særskilt lov indføres

hjemmel til, at kommunen ved forbud kan gribe ind over for en bestående anven-

delse af en ejendom i et boligområde eller lignende område, så ejendommen ikke

længere må anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe.

Kommunen vil kunne meddele forbud, hvis anvendelsen af en ejendom som sam-

lingssted for en gruppe er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for

de omkringboende.

Det vil bero på en konkret vurdering, om denne betingelse er opfyldt. Der skal

dog være tale om gener, der er så alvorlige og normalt længerevarende, at de kan

sidestilles med de gener, der kan opleves, når der i tilknytning til en ejendom fo-

regår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger

–

f.eks. systematisk hashhandel

–

og som er egnet til at medføre væsentlig ulempe

og utryghed hos de omkringboende.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

I vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, om anvendelsen af ejendommen som

samlingssted for gruppen fører til hyppige støjgener eller hyppige trafikale gener.

Det vil endvidere kunne indgå, om personer, der færdes på ejendommen, begår

strafbare forhold på eller i området omkring ejendommen eller udviser chikanøs

eller truende adfærd i området. Herudover vil det kunne indgå, om gruppens an-

vendelse af ejendommen som samlingssted giver anledning til angreb eller kon-

kret risiko for angreb rettet mod ejendommen eller personer, der opholder sig på

ejendommen. Det bemærkes, at konstatering af blot én af disse gener som ud-

gangspunkt ikke alene vil kunne begrunde et forbud. Der vil normalt skulle kon-

stateres en flerhed af gener over en længere periode. Der vil dog kunne være til-

fælde, hvor kun én bestemt type af gener forekommer over en længere periode

eller med en sådan hyppighed eller intensitet, at dette i sig selv vil være tilstræk-

keligt til at begrunde et forbud.

Endvidere vil det være en forudsætning, at der forudgående er meddelt advarsel.

Samlingsstedsforbudsordningen forudsættes herudover administreret på en sådan

måde, at der kun nedlægges forbud, hvis dette i det konkrete tilfælde er proporti-

onalt og i overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention.

Det foreslås, at et forbud i første omgang skal gælde for en periode på 3 måneder.

Hvis der efterfølgende på ny nedlægges forbud, vil forbuddet gælde tidsubegræn-

set, det vil sige indtil, kommunen tilbagekalder det.

Et forbud vil indebære, at den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejen-

dommen forbydes at anvende den som samlingssted for den pågældende gruppe.

Forbuddet vil således også gælde for fremtidige ejere og brugere af ejendommen.

Udvalget foreslår, at en ejendoms ejer eller bruger skal kunne straffes for i strid

med et forbud at anvende ejendommen som samlingssted for gruppen. Samtidig

foreslår udvalget, at det skal være en ophævelsesgrund efter lejelovgivningen,

hvis en lejer straffes for at overtræde et forbud.

Endvidere foreslås det, at forbud skal kunne håndhæves administrativt ved, at

kommunens personale og politiet får adgang til at kræve, at personer, der vurde-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

res at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlings-

sted for gruppen, øjeblikkeligt skal forlade ejendommen. Hvis en person herefter

ikke frivilligt forlader ejendommen, vil politiet under anvendelse af den fornødne

magt kunne sikre, at dette sker.

Udvalget foreslår, at en kommunes afgørelse om at nedlægge forbud eller med-

dele afslag på at tilbagekalde et tidsubegrænset forbud skal kunne påklages til

Natur- og Miljøklagenævnet (fremover Planklagenævnet).

Kapitel 11

indeholder et lovudkast, der gennemfører de forslag fra udvalget, som

kræver lovændringer.

Bilag 1

indeholder udvalgets udkast til vejledning om anvendelse af planloven i

sager om rockerborge.

Bilag 2

indeholder udvalgets udkast til vejledning om offentlige myndigheders

udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats

over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bande-

kriminalitet.

København, oktober 2016

Ole Græsbøll Olesen (formand)

Ditte Yde Amsnæs

Eske Groes

Bjarne Becher Jensen

Søren Højgaard Mørup

Jørn Pedersen

Tina Wahl

Helle Moesgaard Adelborg

Jeanie Sølager Bigler

Christina Berlin Hovmand

Carsten Madsen

Peter Pagh

Birgit Philipp

_________________

Morten Holland Heide

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kapitel 2

Rammerne i grundloven og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention

1. Indledning

Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder nog-

le rammer, som sætter grænser for mulighederne for at styrke indsatsen over for

rockerborge. Disse rammer er beskrevet i dette kapitel.

Grundlovens og konventionens regler om beskyttelse af ejendomsretten er be-

skrevet i afsnit 2, og reglerne om forsamlingsfriheden er beskrevet i afsnit 3.

2. Beskyttelse af ejendomsretten

2.1. Grundlovens § 73

2.1.1.

Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld-

stændig erstatning.”

Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være opfyldt,

for at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlovens forstand.

For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter

grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt (der skal være

tale om afståelse).

Om den første betingelse bemærkes, at udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73

må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen

ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Også begrænsede rådig-

hedsrettigheder såsom brugsrettigheder, servitutter og panterettigheder samt ret-

tigheder i henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

jf. således bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 184

f, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave

(2015), side 452.

For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om, at der foretages et

ekspropriativt indgreb (at der skal være tale om afståelse), bemærkes, at det ikke

er ethvert indgreb i en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, der har

karakter af ekspropriation.

Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten

–

uden at der foreligger

ekspropriation

–

kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er beskyttet af

grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler

om begrænsning i borgernes handlefrihed og i deres råden over, hvad de ejer, jf.

Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 405,

og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 454.

Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgsmålet

om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn

over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave

ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen, a.st., side 412, Peter Ger-

mer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 291 f., og Jens Peter Christensen

m.fl., a.st., side 459 ff.

Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peger

man navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller kon-

kret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets intensitet, om

indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om indgrebet går ud på

at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af

denne råden.

2.1.2.

Grundlovens § 73 indebærer, at ekspropriation kun kan finde sted med

hjemmel i lov.

Hvis der er hjemmel i lov til at foretage ekspropriation, opstiller § 73 de yderlige-

re krav, at ekspropriationen skal være påkrævet af hensyn til almenvellet, og at

der betales fuldstændig erstatning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Påkrævet af hensyn til ”almenvellet” indebærer, at ekspropriationen skal bero

på

almene, saglige samfundsmæssige vurderinger. Der er her overladt lovgivnings-

magten et vidt skøn.

2.2. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention

2.2.1.

Artikel 1 i 1. tillægsprotokol

(herefter ”P1”)

har følgende ordlyd:

”Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen

må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstem-

melse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens al-

mindelige principper.

Foranstående bestemmelse skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse

statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for

at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhe-

dens interesse, eller for at sikre betaling

af skatter, andre afgifter og bøder.”

Bestemmelsen indeholder efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

(herefter ”Domstolen”)

praksis tre regler: En generel regel om beskyttelse af ret-

ten til ejendom, en regel om fratagelse af ejendom og en regel om statens ret til at

fastsætte regler om brugen af ejendom, jf. bl.a. Domstolens dom af 8. juli 1986 i

sagen Lithgow mod Storbritannien, præmis 106.

2.2.2.

Vedrørende indgreb i retten til respekt for ejendom (den første regel i arti-

kel 1 i P1) fremgår det bl.a. af Domstolens praksis, at et indgreb skal ramme en

rimelig balance mellem den offentlige interesse i indgrebet og beskyttelse af eje-

rens interesse i råden over sin ejendom, jf. bl.a. Domstolens dom af 5. januar

2000 i sagen Beyeler mod Italien, præmis 107.

Domstolen har i dom af 18. december 1996 i sagen Loizidou mod Tyrkiet, præ-

mis 63, der vedrørte personer, som var blevet nægtet adgang til deres ejendomme

i den nordlige del af Cypern, anført, at også en faktisk hindring i anvendelse af

ejendom kan udgøre et indgreb i en beskyttet ret.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.2.3.

Berøvelse af ejendom (den anden regel i artikel 1 i P1) kan foreligge ved

formel ekspropriation, men kan efter Domstolens praksis også foreligge de facto,

jf. bl.a. Domstolens dom af 22. januar 2001 i sagen Jahn m.fl. mod Tyskland,

præmis 65, og dom af 23. september 1982 i sagen Sporrong og Lönnroth mod

Sverige, præmis 63.

2.2.4.

Medlemsstaternes ret til at kontrollere udøvelsen af ejendomsret under

hensyntagen til almenhedens interesse eller for at sikre betaling af skatter, andre

afgifter og bøder (den tredje regel i artikel 1 i P1) omfatter bl.a. planlovgivningen

og lejelovgivningen, men der kan ikke nødvendigvis klart sondres mellem denne

regel og de øvrige to regler i artikel 1 i P1, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention

–

for praktikere, 3. udgave (2010), side 960.

Peer Lorenzen m.fl.

anfører i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

med kommentarer, 3. udgave (2011), side 1269, at reglen afspejler den grundtan-

ke, at ejere må acceptere, at de generelle hensyn til et velfungerende samfund

medfører visse begrænsninger i deres dispositionsfrihed.

2.2.5.

Hvis et indgreb er omfattet af artikel 1 i P1, stilles der grundlæggende krav

om, at indgrebet er lovligt, at indgrebet har et anerkendelsesværdigt formål, at

indgrebet er proportionalt, og at det via effektive nationale retsmidler er muligt at

anfægte indgrebet.

Kravet om lovlighed medfører, at offentlige myndigheders indgreb skal være fo-

retaget i overensstemmelse med nationale materielle og processuelle regler, jf.

Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 937.

Kravet om anerkendelsesværdigt formål forudsætter, at indgrebet er i samfundets

almene interesse, idet medlemsstaterne har en vis skønsmargin ved vurderingen

heraf, jf. eksempelvis Domstolens dom af 5. januar 2000 i sagen Beyeler mod

Italien, præmis 111 og 112.

Proportionalitetskravet medfører, at et indgreb skal være egnet til både at realise-

re et tilstræbt formål og stå i rimeligt forhold til formålet, jf. Peer Lorenzen m.fl.,

a.st., side 1267, og bl.a. Domstolens dom af 30. juni 2005 i sagen Jahn m.fl. mod

Tyskland (Storkammerets afgørelse), præmis 93.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kravet om effektive nationale retsmidler indebærer, at der skal være mulighed

for at fremføre sin sag og for effektivt at kunne anfægte de foranstaltninger, der

udgør et indgreb, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 936.

3. Forsamlingsfrihed

3.1. Grundlovens § 79

Grundlovens § 79 har følgende ordlyd:

”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig

ubevæbnede.

Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under

åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offent-

lige fred.”

Grundlovens § 79 beskytter retten til at forsamle sig fredeligt. Denne ret er imid-

lertid ikke absolut, og der kan således efter omstændighederne foretages be-

grænsninger i forsamlingsfriheden. Det følger i den forbindelse bl.a. af ordlyden

af § 79, 3. pkt., at der kan nedlægges forbud mod forsamlinger under åben him-

mel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Rækkevidden af kriteriet ”fare for den offentlige fred” kan give anledning til no-

gen tvivl, men det antages, at bestemmelsen kun giver hjemmel til et forbud, når

almene interesser af en vis betydning (”den offentlige fred”) er truet, og risikoen

er nogenlunde nærliggende. Der skal med andre ord foreligge en konkret fare for

uroligheder af en vis kvalificeret karakter. F.eks. vil en nærliggende risiko for, at

en forsamling udvikler sig til et opløb med voldshandlinger og hærværk, kunne

begrunde forbud mod eller opløsning af forsamlingen. Risiko for forstyrrelse af

den offentlige orden (støj, råben, uanstændig adfærd mv.) er derimod ikke til-

strækkeligt til at forbyde forsamlingen, men kan dog medføre, at der foretages

indgreb over for den person, der forstyrrer den offentlige orden.

Om forståelsen af kriteriet ”den offentlige fred” henvises bl.a. til Poul Andersen,

Dansk Statsforfatningsret (1954), side 708 f., Alf Ross, Dansk Statsforfatnings-

ret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 777 f., Henrik Zahle, Dansk Forfat-

ningsret 3, 3. udgave (2003), side 130, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. ud-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

gave (2012), side 416 f., og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kom-

mentarer, 1. udgave (2015), side 532.

Det er

–

med henvisning til ordlyden af grundlovens § 79, 3. pkt.

–

almindeligt

antaget i den forfatningsretlige litteratur, at det er en forudsætning for at nedlæg-

ge forbud af hensyn til den offentlige fred, at faren herfor udgår fra forsamlingen

selv. Hvis faren udgår fra udenforstående, kan der således ikke nedlægges forbud

efter § 79, 3. pkt., jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side 709, Peter Germer, a.st., side

417, Henrik Zahle, a.st., side 130 f., og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side

532 f.

Det er imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at der i til-

fælde, hvor faren udgår fra udenforstående, kan nedlægges forbud mod en for-

samling ud fra nødretsbetragtninger, jf. Poul Andersen, a.st., side 710, Peter

Germer, a.st., side 417 med note 44, Henrik Zahle, a.st., side 131, og Jens Peter

Christensen m.fl., a.st., side 533.

Adgangen efter grundlovens § 79, 3. pkt., til at forbyde forsamlinger, når der af

dem kan befrygtes fare for den offentlige fred, gælder alene forsamlinger under

åben himmel. Det følger modsætningsvist heraf, at forsamlinger under tag ikke

kan forbydes på grund af fare for den offentlige fred, jf. Poul Andersen, a.st., side

711, Alf Ross, a.st., side 778, Peter Germer, a.st., side 417, Henrik Zahle, a.st.,

side 132, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 532. Der vil dog efter om-

stændighederne i stedet kunne gribes ind over for den enkelte forsamlingsdelta-

ger, jf. nærmere nedenfor, og hvis forsamlingen udvikler sig til et opløb

–

f.eks.

ved at forsamlingen opløses i slagsmål mv.

–

kan der skrides ind over for opløbet

efter § 80, jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side 711 f., og Jens Peter Christensen

m.fl., a.st., side 532.

Det er endvidere almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at grund-

lovens § 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med de indgrebsmuligheder, der er

over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der

–

i det omfang der er

hjemmel hertil i anden lovgivning

–

uafhængigt af § 79, 3. pkt., kan foretages

indgreb af hensyn til andre væsentlige offentlige eller private interesser, forudsat

at der ikke dermed er tilsigtet et indgreb i forsamlingens ytringstilkendegivelse

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side 700 ff. og 706 ff., Alf Ross, a.st.,

side 773 ff., Henrik Zahle, a.st., side 127 f. og 131 f.

Højesteret har i en dom fra 1999 (gengivet i UfR 1999, side 1798), der omhand-

lede rockerloven (se herom kapitel 3, afsnit 2), udtalt følgende om grundlovens §

79:

”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom

bestemmelserne om

ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78 en nødvendig og selvfølgelig

forudsætning for et demokrati. Af hensyn til muligheden for gennem for-

samlinger at befordre meningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at for-

samlinger kan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndig-

hed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke,

at der ved lov fastsættes regler, som

–

uden at være rettet mod en forsam-

lings meningstilkendegivelser

–

begrænser forsamlingsfriheden, når dette

sker til beskyttelse af andre væsentlige interesser, herunder andres liv og

velfærd. Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der er

nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention artikel 11.

Grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed indebærer ikke, at den almindelige lov-

givning

–

herunder f.eks. regler i straffelovgivningen

–

ikke (også) gælder for

deltagere i forsamlinger. F.eks. vil straffebestemmelser om freds- og ærekræn-

kelser også gælde for deltagere i forsamlinger, jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side

701, og Henrik Zahle, a.st., side 127.

Det anførte indebærer, at en forsamlingsdeltager, der overtræder f.eks. ordensfor-

skrifter, vil kunne straffes, og politiet vil kunne skride ind mod den skyldige, jf.

bl.a. Peter Germer, a.st., side 385. Derimod vil det forhold, at enkelte forsam-

lingsdeltagere foretager ulovlige handlinger, ikke kunne begrunde et forbud mod

forsamlingen eller en kollektiv anholdelse af alle forsamlingsdeltagere, jf. bl.a.

Alf Ross, a.st., side 774, og Henrik Zahle, a.st., side 131.

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 har enhver bl.a.

ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

”Stk.

Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til for-

eningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at

beskytte sine interesser.

Stk. 2.

Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettig-

heder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demo-

kratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige

tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte andres rettig-

heder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges med-

lemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige

begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.”

Det fremgår om den ved bestemmelsen sikrede forsamlingsfrihed af Domstolens

dom af 31. marts 2005 i sagen Adali mod Tyrkiet, præmis 266, at forsamlingsfri-

heden er en fundamental ret i et demokratisk samfund, og at retten i lighed med

ytringsfriheden er fundamentet for et sådan samfund. Retten bør derfor ikke for-

tolkes indskrænkende, og den omfatter både private og offentlige forsamlinger.

Bestemmelsen beskytter efter sin ordlyd alene fredelige forsamlinger, jf. hertil

f.eks. Domstolens dom af 2. oktober 2001 i sagen Stankov og The United Mace-

donian Organisation Ilinden mod Bulgarien, præmis 77, hvoraf det bl.a. fremgår,

at bestemmelsen ikke omfatter en demonstration, hvor arrangørerne eller delta-

gerne har voldelige intentioner.

Bestemmelsen omfatter forudgående, samtidige og efterfølgende indgreb af såvel

retlig som faktisk karakter, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention

–

for praktikere, 3. udgave (2010), side 840, herunder efter

omstændighederne forbud mod at mødes bestemte steder, jf. den ovennævnte

dom i sagen Stankov og The United Macedonian Organisation Ilinden mod Bul-

garien, præmis 79-80.

Peer Lorenzen m.fl. anfører i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

med kommentarer, 3. udgave (2011), side 878, at kerneområdet for forsamlings-

friheden efter konventionens artikel 11 er den bevidste, formålsbestemte forsam-

ling af personer for at diskutere og/eller manifestere bestemte synspunkter, men

at adgangen til at forsamles er beskyttet, uanset om formålet er politisk, religiøst,

kulturelt eller socialt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11,

stk. 2, er forsamlingsfriheden efter konventionen ikke absolut. Der vil således

kunne gøres indskrænkninger i forsamlingsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet

ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund under henvisning til nærmere

bestemte hensyn, herunder at bekæmpe kriminalitet og at skabe tryghed for bor-

gerne.

Heri ligger krav om, at indgrebet skal være i overensstemmelse med legalitets-

kravet, at indgrebet skal forfølge et af de i bestemmelsen opregnede anerkendel-

sesværdige formål, og at indgrebet skal være proportionalt, jf. bl.a. Domstolens

dom af 26. juli 2007 i sagen Makhmudov mod Rusland, præmis 63-65.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kapitel 3

Rockerloven, hashklubloven, politiloven mv.

1. Indledning

Lovgivningen indeholder en lang række bestemmelser, der har betydning for po-

litiets indsats over for rockerborge, herunder regler i rockerloven, hashklubloven,

politiloven, straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven. Nedenfor følger en be-

skrivelse af de regler, som er særligt relevante for indsatsen, og som har betyd-

ning for udvalgets overvejelser i kapitel 10.

I afsnit 2 og 3 er rockerloven og hashklubloven beskrevet, herunder disse loves

forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I af-

snit 4 er politilovens og ordensbekendtgørelsens regler om bl.a. visitationszoner,

støjende adfærd og zoneforbud omtalt.

For så vidt angår erfaringerne med disse regler i praksis henvises der desuden til

kapitel 7, afsnit 2.

2. Rockerloven

Lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme

med senere ændring

(herefter ”rockerloven”)

giver politiet adgang til at nedlægge

forbud mod ophold i f.eks. en rockerborg.

Loven har baggrund i det, der i lovens forarbejder er betegnet som en krig mel-

lem Hells Angels og Bandidos, hvor rockerborge var blevet angrebet med auto-

matvåben, raketter mv. Det fremgår af forarbejderne, at situationen på dette tids-

punkt var, at der ikke med den eksisterende straffelovgivning og anden lovgiv-

ning, herunder lejeloven, her og nu kunne gribes mere effektivt ind for at beskyt-

te befolkningen mod at blive ofre i forbindelse med sådanne angreb. Regeringen

fandt det derfor nødvendigt at gennemføre loven, der havde til formål at bidrage

til, at risikoen for alvorlig personskade i forbindelse med navnlig angreb på rock-

erborge i tæt bebyggede områder umiddelbart kunne nedbringes. Der henvises til

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-

ber 1996.

Nedenfor i afsnit 2.1 omtales indledningsvis spørgsmålet om betydningen af ud-

trykkene ”rocker” og ”rockerborg”, der er anvendt i

forarbejderne til rockerloven.

Herefter behandles i afsnit 2.2 og 2.3 adgangen til at nedlægge henholdsvis indi-

viduelt og generelt forbud. I afsnit 2.4 er adgangen til klage og domstolsprøvelse

behandlet. Afsnit 2.5 vedrører straffen for overtrædelse af forbud. Endelig er

rockerlovens forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention behandlet i afsnit 2.6.

2.1. Udtrykkene

”rocker” og ”rockerborg”

Det er ikke i rockerloven defineret, hvad der skal forstås ved en ”rocker” eller en

”rockerborg”.

Forståelsen af disse udtryk er imidlertid berørt i Justitsministeriets

besvarelse af spørgsmål nr. 36 og 37 fra Folketingets Retsudvalget vedrørende

forslaget til loven (lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. oktober 1996).

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 36, at der med udtrykket ”rocker” i

lovforslagets bemærkninger sigtes til den almindelige opfattelse af, hvad en

rocker er. Som nogle typiske kendetegn ved en rocker nævnes, at der er tale om

en mand, der hører til en gruppe af personer, som har motorcykler, hvor der gæl-

der et særligt samhørighedsforhold med egne normer, og hvor tilhørsforholdet til

gruppen bl.a. tilkendegives gennem påklædning, mærker og lignende.

Endvidere fremgår det, at en helt præcis og entydig definition af udtrykket ”rock-

er” ikke er afgørende for

rockerlovens anvendelse. Den person, der nedlægges

forbud over for, skal således ikke nødvendigvis tilhøre den rockergruppe, hvis

tilholdssted forbuddet vedrører. Det er tilstrækkeligt, at den pågældende har til-

knytning til gruppen, jf. nærmere afsnit 2.2.1 nedenfor.

Ifølge besvarelsen af spørgsmål nr. 37 sigtes der med udtrykket ”rockerborg” i

lovforslagets bemærkninger til ejendomme, der tjener som fast tilholdssted for

medlemmer af en rockergruppe, og hvor der typisk er gennemført en række sær-

lige bygningsmæssige foranstaltninger for at sikre bygningen mod f.eks. angreb.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.2. Individuelt forbud

Ifølge rockerlovens § 1, stk. 1, kan politiet forbyde en person at opholde sig i en

bestemt ejendom, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt. Et forbud efter den-

ne bestemmelse kan

–

i modsætning til et generelt forbud efter § 1, stk. 2

–

kun

nedlægges over for enkeltpersoner og kun med hensyn til ophold på ejendomme,

der tjener som tilholdssted for en rockergruppe mv.

2.2.1. Betingelserne for at nedlægge individuelt forbud

Det er for det første en betingelse for at nedlægge individuelt forbud, at ejen-

dommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhø-

rer eller har tilknytning til, jf. rockerlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der navnlig sigtes til rocker-

borge, herunder gårdarealer mv. i tilknytning hertil. Bestemmelsen omfatter der-

imod ikke tilfælde, hvor rockere forsamler sig udendørs, f.eks. i forbindelse med

festivaler, motorcykeloptog mv.

Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne heller ikke det enkelte medlems op-

hold i sit eget hjem, hvis dette ikke har karakter af en rockerborg. Har det private

hjem omvendt karakter af en rockerborg, kan der nedlægges forbud over for den

pågældende. Dette skyldes hensynet til at undgå, at formålet med loven kan om-

gås, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 37 fra Folketingets Retsudvalget ved-

rørende forslaget til rockerloven (lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. oktober

1996).

Anvendes et af medlemmernes private hjem som tilholdssted for andre medlem-

mer af gruppen, kan forbud under alle omstændigheder nedlægges over for disse

andre medlemmer.

For det andet er det en betingelse for at nedlægge individuelt forbud, at den på-

gældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes

at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller be-

finder sig i nærheden af ejendommen, jf. rockerlovens § 1, stk. 1, nr. 2.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Grundlaget for politiets vurdering af, om denne betingelse er opfyldt, er ifølge

forarbejderne til bestemmelsen dels politiets almindelige kendskab til rockermil-

jøet, dels

–

og navnlig

–

de oplysninger, som politiet har om de øjeblikkelige for-

hold i rockerkredsene, f.eks. om andre nyligt gennemførte angreb eller lignende.

I vurderingen af, om farebetingelsen er opfyldt, indgår det bl.a., hvor tæt bebyg-

get det pågældende område er, og hvor befærdet området omkring ejendommen

er. Hvis der f.eks. er tale om en afsides beliggende ejendom, er betingelserne for

at nedlægge forbud ikke opfyldt.

Der kan ifølge forarbejderne til rockerlovens § 1, stk. 1, ikke nedlægges forbud

over for personer, hvis tilstedeværelse i ejendommen må antages at være uden

betydning for, om der kan forventes iværksat et angreb. Personer, der har adgang

til de pågældende tilholdssteder, må dog normalt antages at have et sådant til-

hørsforhold til den pågældende rockergruppe, at denne betingelse for at nedlægge

et forbud er opfyldt. Der kan således efter omstændighederne gives individuelle

forbud til samtlige personer, som holder til i ejendommen.

Den person, der nedlægges forbud over for, skal ifølge forarbejderne ikke nød-

vendigvis selv tilhøre den rockergruppe, hvis tilholdssted forbuddet vedrører. Det

er tilstrækkeligt, at den pågældende har tilknytning til gruppen. Der kan f.eks.

være tale om de såkaldte supporters mv. Tilknytningen kan bestå i, at personen

efter sin påklædning og rygmærker fremtræder som tilhørende rockermiljøet, el-

ler at personen i øvrigt færdes til og fra ejendommen.

Ifølge rockerlovens § 1, stk. 3, kan der kun nedlægges forbud, hvis det angreb,

der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af

personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevå-

ben og sprængstoffer. Bestemmelsen, der blev indsat under folketingsbehandlin-

gen af lovforslaget, indebærer, at loven ikke kan anvendes i forhold til f.eks. for-

eninger eller grupper, der ikke selv må antages at bruge voldelige midler. Dette

gælder, selv om det må befrygtes, at andre grupper vil forsøge med voldelige

midler at angribe den pågældende forening eller gruppe, da der i disse tilfælde

ikke er tale om et ”gensidigt opgør”.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Der henvises til bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-

ber 1996 og til Folketingets Retsudvalgs betænkning over forslaget afgivet den 8.

oktober 1996.

2.2.2. Indholdet af et individuelt forbud

Det fremgår af forarbejderne til rockerlovens § 1, stk. 1, at der med forbud mod

ophold sigtes til enhver fysisk tilstedeværelse i den pågældende ejendom. Er der

nedlagt forbud, vil den blotte tilstedeværelse i ejendommen således indebære en

overtrædelse af forbuddet, selv om der er tale om et helt kortvarigt ophold. Et

opholdsforbud er derfor tillige et adgangsforbud.

Det er forudsat i forarbejderne, at der normalt fastsættes en frist for, hvornår et

forbud skal efterkommes. Ved fastsættelsen af denne frist må der tages hensyn til

de konkrete omstændigheder, herunder om de berørte rockere har deres bopæl i

ejendommen.

Efter rockerlovens § 1, stk. 4, nedlægges forbud for et bestemt tidsrum eller indtil

videre. Politiet skal ifølge bestemmelsens forarbejder vælge den løsning, der er

mindst indgribende i forhold til det formål, der søges opnået. Er det således,

f.eks. fordi der antages at være tale om en forbigående risiko, tilstrækkeligt at

nedlægge forbud for et bestemt antal dage, må der ikke nedlægges forbud indtil

videre. På den anden side er bestemmelsen ikke til hinder for, at et forbud for-

længes, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-

ber 1996.

Ifølge rockerlovens § 1, stk. 5, skal politiet ophæve et forbud efter stk. 1, når den

risiko for angreb, der gav anledning til forbuddet, ikke længere foreligger. Det

gælder, selv om forbuddet er meddelt for et bestemt tidsrum.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.3. Generelt forbud

Ifølge rockerlovens § 1, stk. 2, kan politiet forbyde enhver person adgang til en

bestemt ejendom, hvis der skønnes at være betydelig risiko for et angreb af den i

stk. 1, nr. 2, nævnte karakter.

Forbud i medfør af bestemmelsen gives således ikke til en bestemt person, men

gælder generelt. Endvidere kan bestemmelsen anvendes til at meddele forbud

mod adgang til en ejendom, selv om ejendommen ikke tjener som tilholdssted for

en gruppe. Baggrunden for bestemmelsen er ifølge forarbejderne, at adgangen til

at nedlægge individuelt forbud efter rockerlovens § 1, stk. 1, ikke i alle tilfælde

vil være tilstrækkelig til at beskytte de omkringboende mv.

Et generelt forbud efter rockerlovens § 1, stk. 2, kan ifølge forarbejderne f.eks.

anvendes i tilfælde, hvor et rockerarrangement henlægges til en bestemt ejen-

dom, eksempelvis en restaurant, et festlokale eller efter omstændighederne et af-

grænset, udendørs areal.

Bestemmelsen kan ifølge forarbejderne også anvendes i forhold til ejendomme,

der tjener som tilholdssteder for medlemmer af rockergrupper. I disse tilfælde er

der ikke noget til hinder for, at et generelt forbud anvendes i kombination med

individuelle forbud efter rockerlovens § 1, stk. 1.

Nedlæggelse af generelt forbud efter rockerlovens § 1, stk. 2, forudsætter, at poli-

tiet skønner, at rockernes mv. tilstedeværelse vil udgøre en betydelig risiko for, at

rivaliserende grupper vil iværksætte et angreb mod den pågældende lokalitet. Be-

stemmelsen omfatter den samme form for angreb som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2,

om individuelt forbud. Det er endvidere en betingelse, at det angreb, der er risiko

for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor

der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og spræng-

stoffer, jf. § 1, stk. 3. Der henvises om disse betingelser til afsnit 2.2.1 ovenfor.

Ifølge rockerlovens § 1, stk. 4, nedlægges et forbud for et bestemt tidsrum eller

indtil videre. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et generelt forbud

normalt kun vil kunne nedlægges for et meget kort tidsrum, typisk en eller to da-

ge. Politiet skal ophæve forbuddet, når den risiko for angreb, der gav anledning

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

til forbuddet, ikke længere foreligger, jf. § 1, stk. 5. Det gælder, selv om forbud-

det er meddelt for et bestemt tidsrum.

I modsætning til, hvad der gælder med hensyn til et individuelt forbud efter rock-

erlovens § 1, stk. 1, bekendtgøres et generelt forbud på tydelig måde ved skilt-

ning. Der udformes således i disse tilfælde ikke nogen skriftlig afgørelse til even-

tuelle parter.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-

ber 1996.

2.4. Domstolsprøvelse og klage

Et forbud efter rockerloven kan påklages til Rigspolitiet. Rigspolitiets afgørelse i

klagesagen kan ikke påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens § 109, stk.

Et forbud kan endvidere indbringes for domstolene efter grundlovens § 63. Her-

udover kan spørgsmålet om lovligheden af et forbud prøves under en straffesag

om overtrædelse af forbuddet.

Hverken klage til Rigspolitiet eller indbringelse for domstolene har opsættende

virkning.

Rockerloven indeholder

–

i modsætning til hashklubloven, jf. afsnit 3.4 nedenfor

–

ikke særlige regler om domstolsprøvelse.

2.5. Straffen for overtrædelse af forbud

Det fremgår af rockerlovens § 2, at forsætlig overtrædelse af forbud straffes med

fængsel indtil 2 år. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at straffen

–

også i førstegangstilfælde

–

udmåles til mindst 30 dages ubetinget fængsel.

Strafferammen giver mulighed for, at en person, som ikke respekterer et nedlagt

forbud, kan varetægtsfængsles efter retsplejelovens § 762, stk. 1, hvis der f.eks.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

er bestemte grunde til at frygte, at den pågældende ellers vil overtræde forbuddet

på ny.

Der henvises til bemærkningerne til § 2 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-

ber 1996.

2.6. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention

Nedenfor er rockerlovens forhold til grundloven og Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention beskrevet. Der henvises for en beskrivelse af rammerne i

grundloven og konventionen i øvrigt til kapitel 2.

2.6.1. Grundlovens § 73

Rockerlovens forhold til grundlovens § 73 om ekspropriation er behandlet under

pkt. 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. ok-

tober 1996, hvor følgende fremgår:

”Et forbud mod adgang til og ophold i en ejendom, som et eller flere med-

lemmer af en rockergruppe f.eks. ejer eller lejer, indebærer et indgreb i de

pågældendes mulighed for at benytte ejendommen som hidtil.

Det vil kunne anføres, at en vedtagelse af loven vil muliggøre indgreb i en

bestående råden, som lovligt er etableret under den hidtidige retstilstand, og

at et forbud derfor vil kunne gribe ind i en retsposition, der er beskyttet af

grundlovens § 73 om ekspropriation. Retten til at være sammen med andre

på et fælles tilholdssted kan imidlertid ikke i sig selv antages at være en ret-

tighed, der er beskyttet af grundlovens § 73.

I det omfang, et forbud indebærer indgreb i et gode, der er beskyttet af

grundlovens § 73, f.eks. en ejendomsret eller en lejeret, vil de fareafværgel-

ses- og beskyttelseshensyn, der ligger bag lovforslaget, tale imod, at et for-

bud har karakter af ejendomsafståelse i grundlovens forstand.

Det kan imidlertid næppe på forhånd helt udelukkes, at et forbud under sær-

lige omstændigheder økonomisk kan ramme så intensivt, at der uanset det

angivne formål er tale om afståelse af ejendom, jf. grundlovens § 73. Det

må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger

ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå forbuddets tidsmæssige ud-

strækning. Er indgrebet ekspropriativt, har den pågældende krav på erstat-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

ning. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald ind-

bringes for domstolene.

Der betales ikke i øvrigt erstatning som følge af nedlagte forbud.”

Der henvises endvidere til Højesterets dom trykt i UfR 2001, side 1057, hvor ret-

ten fandt, at det pågældende individuelle forbud ikke udgjorde et indgreb, som

berettigede til erstatning efter grundlovens § 73.

2.6.2. Grundlovens § 79

Om rockerlovens forhold til grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed fremgår føl-

gende af pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 22 fremsat

den 3. oktober 1996:

”Efter grundlovens

§ 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at

forsamle sig ubevæbnede.

Med de foreslåede regler gribes der ikke ind over for forsamlinger i traditio-

nel forstand. Som anført under […] vil reglerne ikke kunne anvendes i for-

hold til møder arrangeret af f.eks. foreninger og grupper, selv om det må be-

frygtes, at andre grupper vil forsøge med voldelige midler at forhindre af-

holdelsen af de pågældende møder. Reglerne vil alene kunne anvendes, hvis

der er tale om indbyrdes (gensidigt) opgør, hvor der på begge sider må anta-

ges at blive anvendt voldelige midler, herunder våben og sprængstoffer, der

er til fare for udenforstående.

Det kan ikke udelukkes, at den samtidige tilstedeværelse af flere eller samt-

lige medlemmer af en rockergruppe i visse tilfælde også kan have karakter

af en forsamling, der er omfattet af grundlovens beskyttelse af forsamlings-

friheden.

Den grundlovssikrede forsamlingsfrihed kan imidlertid ikke antages at være

til hinder for, at der nedlægges forbud mod at mødes i bestemte ejendomme,

når forbudet er begrundet i fareafværgelses- og beskyttelseshensyn i forhold

til de omkringboende. Forbudet retter sig ikke mod forsamlingen som sådan,

og der gribes ikke ind i anledning af den meningstilkendegivelse, som for-

samlingen måtte være udtryk for. De pågældende vil fortsat kunne mødes,

blot det finder sted på en lokalitet, hvor der ikke foreligger den angivne fare.

Lovforslaget kan på den baggrund ikke antages at være i strid med grundlo-

vens § 79.”

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Der kan endvidere henvises til Højesterets dom trykt i UfR 1999, side 1798, hvor

retten fandt, at den forbudsordning, som er hjemlet i rockerlovens § 1, ikke stri-

der mod grundlovens § 79. Dommen er omtalt nærmere i kapitel 2, afsnit 3.1.

2.6.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Om rockerlovens forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

fremgår følgende af pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L

22 fremsat den 3. oktober 1996:

”Lovforslaget, der som anført indeholder hjemmel til under visse

betingelser

at meddele personer forbud mod at opholde sig i bestemte ejendomme, be-

rører spørgsmål, der er reguleret i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention. Der henvises navnlig til artikel 8 om retten til privatliv, artikel 11

om forsamlingsfrihed, artikel 1 i 1. tillægsprotokol om ejendomsretten og

artikel 2 i 4. tillægsprotokol om retten til frit at vælge opholdssted.

I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning hjemler myndighederne helt el-

ler delvis skønsmæssige beføjelser, foretager menneskerettighedsorganerne

som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lovgivningen er i over-

ensstemmelse med konventionen. Det afgørende er, hvorledes beføjelserne

anvendes i praksis.

Meddelelse af forbud efter lovforslagets bestemmelser vil efter omstændig-

hederne indebære indgreb i rettigheder, der er beskyttet af de ovennævnte

konventionsbestemmelser.

Beskyttelsen efter disse bestemmelser er imidlertid ikke absolut. Der kan

–

generelt sagt

–

gøres indgreb i de beskyttede rettigheder, såfremt indgrebet

er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund til vareta-

gelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder den of-

fentlige tryghed og forebyggelse af forbrydelser.

Hovedformålet med lovforslaget er at beskytte befolkningen mod at blive

ofre i forbindelse med alvorlige og farlige angreb på de ejendomme, hvor

rockerne holder til. Det er et formål, som efter konventionen kan berettige

begrænsninger i de nævnte rettigheder.

Under hensyn til det om baggrunden for lovforslaget anførte, herunder at det

ikke har været muligt gennem en intensiv politiindsats at bringe angrebene

til ophør, må nedlæggelse af et forbud efter de i den foreslåede lov angivne

betingelser anses for et nødvendigt og berettiget indgreb for at yde befolk-

ningen tilstrækkelig beskyttelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

De indgreb, der med hjemmel i de foreslåede regler kan foretages, kan på

den baggrund ikke antages at være i strid med menneskerettighedskonventi-

onen m.v.”

Fra retspraksis kan der henvises til Højesterets dom trykt i UfR 2001, side 1057,

der også er omtalt ovenfor i afsnit 2.6.1, hvor retten fandt, at det pågældende in-

dividuelle forbud ikke udgjorde et indgreb, som berettigede til erstatning efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller artikel 1 i 1. til-

lægsprotokol til konventionen. Endvidere kan der henvises til Højesterets dom

trykt i UfR 1999, side 1798, som er omtalt ovenfor i afsnit 2.6.2 og nærmere i

kapitel 2, afsnit 3.1.

3. Hashklubloven

Lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler med se-

nere ændring

(herefter ”hashklubloven”)

giver politiet adgang til under nærmere

betingelser at nedlægge forbud mod at modtage besøgende eller opholde sig som

besøgende i bestemte lokaler.

Loven har til formål at sikre, at der kan gribes mere effektivt ind over for såkald-

te hashklubber og andre former for organiseret kriminel virksomhed, der foregår

i bestemte lokaler og præger nærmiljøet ved at genere og skabe utryghed hos

omkringboende, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 234

fremsat den 27. april 2001.

Hashklubloven er ikke begrænset til hashklubber, men kan, hvis betingelserne er

opfyldt, også anvendes i forhold til eksempelvis rockerborge.

Nedenfor omtales betingelserne for at nedlægge forbud (afsnit 3.1), indholdet af

et forbud (afsnit 3.2), bekendtgørelse af forbud (afsnit 3.3), domstolsprøvelse og

klage over forbud (afsnit 3.4), straffen for overtrædelse af forbud (afsnit 3.5),

mulighederne for at ophæve lejemål (afsnit 3.6) og forholdet til grundloven og

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (afsnit 3.7).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

3.1. Betingelserne for at nedlægge forbud

Betingelserne for at nedlægge forbud fremgår af hashklublovens § 1, stk. 1. Det

følger heraf, at politidirektøren kan nedlægge forbud, hvis der i bestemte lokaler

foregår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger,

og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Desuden

skal der forudgående være meddelt advarsel til den, der råder over lokalerne.

Ifølge bestemmelsens forarbejder er lokalets eller lokalernes art og størrelse uden

betydning. Bestemmelsen finder således anvendelse, uanset om virksomheden

foregår i erhvervslokaler eller beboelsesrum, og selv om lokalerne eventuelt er

fysisk adskilte. Det er også uden betydning, om virksomheden foregår i ejede el-

ler lejede lokaler.

At virksomheden skal foregå på en måde, der ”systematisk” indebærer strafbare

handlinger, indebærer ifølge forarbejderne, at virksomheden skal foregå med en

vis hyppighed og regelmæssighed og i øvrigt have et ikke ubetydeligt omfang

(men ikke nødvendigvis være erhvervsmæssig), således at den pågældende virk-

somhed

–

f.eks. med organiseret salg af ulovlige euforiserende stoffer eller nar-

kotika

–

fremtræder som et væsentligt formål med anvendelsen af lokalerne, ud

over eventuel beboelse. Der kan ikke nedlægges forbud alene på grundlag af, at

en snæver kreds af personer med tilknytning til hinanden benytter et bestemt lo-

kale til bl.a. at ryge hash sammen, eller at der i et enkelt eller enkelte lejligheds-

vise tilfælde overdrages hash i et bestemt lokale, jf. også ordet ”virksomhed”.

For at der kan nedlægges et forbud, skal den pågældende virksomhed som nævnt

endvidere foregå på en måde, der er ”egnet

til at medføre ulempe og utryghed

hos omkringboende”. Foregår virksomheden i en afsides beliggende ejendom,

kan der således ifølge forarbejderne ikke nedlægges forbud. Det samme gælder,

hvis den situation undtagelsesvis foreligger, at der uden nogen sammenhæng med

den systematiske strafbare virksomhed også foregår andre (lovlige) former for

virksomhed i lokalerne, som helt dominerer den samlede benyttelse på en sådan

måde, at den strafbare virksomhed allerede af denne grund ikke kan antages at

ville fremme en sådan forråelse mv. af nærmiljøet, som det er et mål med hash-

klubloven at bekæmpe.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Forbud kan ifølge forarbejderne alene nedlægges på grundlag af en konkret vur-

dering af den virksomhed, der drives i de pågældende lokaler, men der skal på

grundlag af denne vurdering foretages en objektiveret bedømmelse af, om virk-

somheden er egnet til at medføre ulempe og utryghed i det pågældende nærmiljø.

Der bør navnlig lægges vægt på, om virksomheden fremmer en adfærd, der vil

kunne præge miljøet omkring lokalerne på en måde, som typisk skaber utryghed

og fremmer en generel forråelse af nærmiljøet. Betingelsen vil normalt være op-

fyldt, hvis der i lokalerne drives organiseret hashsalg eller salg af narkotika, eller

hvis der drives mere omfattende og organiseret utilladt hasardspil eller rufferi-

virksomhed, som på lignende måde væsentligt fremmer et nærmiljø præget af

kriminalitet, misbrug og/eller voldelig adfærd.

Det vil ifølge forarbejderne helt undtagelsesvis kunne forekomme, at miljøet om-

kring lokalerne har en sådan særlig karakter, at den strafbare virksomhed, der

drives i lokalerne, må antages reelt ikke at ville kunne præge nærmiljøet. I så fald

kan der ikke nedlægges forbud i medfør af loven.

Det er efter forarbejderne en forudsætning for at nedlægge forbud, at den virk-

somhed, der indebærer strafbare handlinger, er

knyttet til modtagelsen af ”kun-

der” i lokalerne, sådan som det er tilfældet med ”hashklubber” og de øvrige akti-

viteter, som er nævnt ovenfor. Forbud kan derimod ikke anvendes som en form

for administrativt fastsat sanktion over for visse strafbare handlinger, der er eg-

nede til at medføre ulempe og utryghed for omkringboende. Der kan således

f.eks. ikke nedlægges forbud i tilfælde, hvor en i øvrigt lovlig erhvervsvirksom-

hed overtræder miljømæssige forskrifter for produktionen.

Forbud kan som nævnt alene nedlægges, hvis politiet forinden har advaret den,

der råder over lokalerne, det vil sige ejeren, andelshaveren eller, hvis virksomhe-

den drives i lejede lokaler, lejeren eller fremlejetageren. Er det en forening eller

anden juridisk person, der f.eks. står som lejer, gives advarslen til den, der er be-

føjet til at repræsentere foreningen.

Hvis en person hævder, at lokalerne er udlejet, men det på baggrund af oplysnin-

gerne i sagen må lægges til grund, at lejeforholdet ikke er reelt, og personen der-

for må anses for rådighedshaver, kan en advarsel eller et forbud meddeles til den

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

pågældende, jf. Østre Landsrets dom trykt i TfK 2009, side 551, og Østre Lands-

rets 18. afdelings utrykte kendelse af 13. februar 2006.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lovforslag nr. L 234 fremsat den

27. april 2001.

Det bemærkes, at justitsministeren den 5. oktober 2016 har fremsat et lovforslag,

som vil indebære, at forudgående advarsel kan undlades, hvis der inden for de

seneste 3 måneder over for den, der råder over lokalerne, er nedlagt forbud ved-

rørende andre lokaler inden for en radius af 500 meter. Ændringen har til formål

at sikre, at politiet hurtigere og mere effektivt kan gribe ind, hvis den, der ram-

mes af et besøgsforbud, blot genåbner hashklubben i andre lokaler i nærheden,

f.eks. en anden lejlighed i samme beboelsesejendom. Der henvises til § 1, nr. 1, i

lovforslag nr. L 17 om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte loka-

ler og lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med hash mv. og poli-

tiets anvendelse af peberspray).

3.2. Forbuddets indhold

Efter hashklublovens § 1, stk. 2, indebærer et forbud, at det er forbudt at modtage

besøgende eller at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de

pågældende lokaler, jf. dog undtagelserne i stk. 3 og 4, der er omtalt nedenfor.

Forbuddet mod at ”modtage” besøgende omfatter ifølge forarbejderne til be-

stemmelsen enhver, der giver de pågældende adgang til lokalerne. Ikke kun den,

der råder over lokalerne, men også

den, der ”åbner døren”, vil således kunne

straffes for overtrædelse af forbuddet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er op-

fyldt.

Med udtrykket ”opholde sig” sigtes ifølge forarbejderne til enhver fysisk tilste-

deværelse i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler, medmindre det

undtagelsesvis er nødvendigt f.eks. for andre beboere i en etageejendom at passe-

re tæt forbi lokalerne for at komme til og fra deres bolig. Bortset fra disse særlige

tilfælde medfører et forbud, at den blotte tilstedeværelse i eller i umiddelbar nær-

hed af lokalerne vil indebære en overtrædelse af forbuddet, selv om der er tale

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

om et helt kortvarigt ophold. Et forbud mod at opholde sig i lokalerne er derfor

også et adgangsforbud.

Udtrykket ”besøgende” indebærer imidlertid en

begrænsning i forbuddet mod at

opholde sig eller modtage nogen i lokalerne. Forbuddet omfatter således efter

forarbejderne navnlig ikke personer, der har fast bopæl i lokalerne. Som besø-

gende anses heller ikke den, der råder over lokalerne uden at bo der. Forbuddet

omfatter endvidere ikke personer, der alene indfinder sig med henblik på udøvel-

se af et lovligt erhverv, f.eks. en vagtlæge eller håndværkere, som skal reparere

installationer eller ”normalisere” lokalernes indretning. I tilfælde, hvor det f.eks.

er en forening, der formelt står som ejer eller lejer af lokalerne, omfatter udtryk-

ket ”besøgende” derimod også medlemmer af foreningen.

Hashklublovens § 1, stk. 3 og 4, indeholder som nævnt endvidere nogle be-

grænsninger i forbuddets anvendelsesområde.

Det fremgår således af hashklublovens § 1, stk. 3, at forbuddet ikke omfatter per-

soner, som er nærmeste pårørende til personer med fast bopæl i lokalerne. Ved

nærmeste pårørende forstås ifølge forarbejderne til bestemmelsen navnlig slægt-

ninge i lige linje, søskende, adoptivbørn og plejebørn. Også en fast kæreste anses

som nærmeste pårørende.

Efter hashklublovens § 1, stk. 4, omfatter forbuddet endvidere ikke personer, som

modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en forsamling med

et politisk eller meningsbefordrende øjemed, hvis lokalerne også forud for, at

forbuddet blev nedlagt, anvendtes til en sådan forsamlingsvirksomhed.

Det beror ifølge forarbejderne på en konkret bevismæssig vurdering, om be-

stemmelsen finder anvendelse. Det forhold, at eksempelvis en hashklub måtte

begynde at kalde sig en politisk klub, vil ikke i sig selv indebære, at det kan læg-

ges til grund, at der reelt er tale om virksomhed med et meningsbefordrende øje-

med.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen kan få praktisk betydning, hvis

der i lokalerne er foregået en meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed, som

er uden tilknytning til de ulovlige aktiviteter, der er baggrunden for forbuddet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Der kan f.eks. være tale om, at de pågældende lokaler i aftentimerne har fungeret

som mødested for en ulovlig spilleklub, mens de samme lokaler i dagtimerne er

stillet til rådighed for en kreds af personer, som jævnligt er forsamlet for at drøfte

politiske eller andre samfundsmæssige anliggender.

Det fremgår af hashklublovens § 2, stk. 1, at et forbud gælder i 3 måneder og kan

forlænges med indtil 3 måneder ad gangen. En forlængelse af forbuddet forud-

sætter ifølge bestemmelsens forarbejder, at forholdene giver grund til at antage,

at den strafbare aktivitet ellers vil blive genoptaget.

Et forbud kan til enhver tid tilbagekaldes inden 3-måneders-periodens udløb, hvis

der ikke længere er grundlag for forbuddet. At den kriminelle aktivitet ophører

som følge af, at der er nedlagt forbud mod besøgende i lokalerne, kan efter forar-

bejderne ikke i sig selv medføre, at forbuddet ophæves. Den, der råder over loka-

lerne, må således også vise over for politiet, at der er taget initiativ til i stedet at

benytte lokalerne til andre (lovlige) formål. Forbuddet vil normalt også kunne

ophæves, hvis f.eks. en ny lejer, der ikke har nogen forbindelse med den pågæl-

dende kriminelle aktivitet, overtager rådigheden over lokalerne.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2-4, og § 2, stk. 1, i lovforslag nr. L

234 fremsat den 27. april 2001.

3.3. Bekendtgørelse af forbud

Det fremgår af hashklublovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at politiet bekendtgør forbud-

det ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse. Det er i forarbejderne til

bestemmelsen forudsat, at politiet også meddeler i den lokale presse, hvis et for-

bud ophæves inden 3-måneders-periodens udløb, jf. bemærkningerne til § 2, stk.

2, i lovforslag nr. L 234 fremsat den 27. april 2001.

Politiet giver ifølge hashklublovens § 2, stk. 2, 2. pkt., endvidere særskilt medde-

lelse om forbuddet til den, der råder over lokalerne. Det er forudsat i forarbejder-

ne, at politiet desuden underretter udlejeren og ved fremlejemål tillige lejeren om

forbuddet, hvis den pågældende virksomhed foregår i lejede lokaler, jf. pkt. 3.1 i

de almindelige bemærkninger til det ovennævnte lovforslag.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det bemærkes, at justitsministeren den 5. oktober 2016 har fremsat et lovforslag,

som

vil indebære, at kravet om bekendtgørelse i ”den lokale presse” ændres til et

krav om bekendtgørelse i ”et eller flere egnede medier”.

Forbud vil herefter ek-

sempelvis kunne bekendtgøres på politiets hjemmeside eller på de sociale medi-

er. Der henvises til § 1, nr. 2, lovforslag nr. L 17 om ændring af lov om forbud

mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed (Initiativer

mod handel med hash mv. og politiets anvendelse af peberspray).

3.4. Domstolsprøvelse og klage

Det fremgår af hashklublovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at den, der råder over lokaler-

ne, kan kræve, at afgørelser om nedlæggelse af forbud indbringes for domstolene

af den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Ifølge hashklublovens § 3, stk. 2, 1. pkt., skal en sådan anmodning om domstols-

prøvelse være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4

uger efter, at forbuddet er ophørt. Efter fristens udløb kan den, der råder over lo-

kalerne, dog selv anlægge retssag i medfør af grundlovens § 63, og forbuddets

berettigelse vil også kunne prøves under en eventuel straffesag om overtrædelse

af forbuddet.

Sagen indbringes for byretten i den retskreds, hvor lokalerne ligger, efter reglerne

i retsplejelovens kapitel 80, jf. hashklublovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Sagen behand-

les i strafferetsplejens former, og den pågældende myndighed har bevisbyrden

for de faktiske forhold, der er forudsætningen for, at forbuddet er berettiget.

Efter hashklublovens § 3, stk. 3, har anmodning om domstolsprøvelse ikke op-

sættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet.

Der er herudover mulighed for at klage over politidirektørens afgørelse om for-

bud til Rigspolitiet. En sådan klage har ikke opsættende virkning. Rigspolitiets

afgørelse i klagesagen kan ikke påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens §

109, stk. 2.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

3.5. Straffen for overtrædelse af forbud

Efter hashklublovens § 4, stk. 1, straffes den, der overtræder et forbud, med bøde.

I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.

Den, der uagtsomt eller forsætligt overtræder et forbud ved at modtage besøgen-

de eller ved at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de på-

gældende lokaler, kan således straffes. Det følger af almindelige regler om tilreg-

nelse (forsæt og uagtsomhed) og medvirken, at den, der råder over lokalerne, ef-

ter omstændighederne kan straffes, selv om det ikke er vedkommende selv, der

har modtaget besøgende i strid med forbuddet.

Efter hashklublovens § 4, stk. 2, kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Strafansvar for juridiske

personer kan ifølge forarbejderne navnlig have betydning, hvis f.eks. en forening

står som ejer eller lejer af lokalerne. Ved modtagelse af besøgende i strid med et

nedlagt forbud vil der i så fald efter omstændighederne kunne blive tale om straf

både for foreningen som sådan og for den person, der har givet de pågældende

adgang til lokalerne.

Der henvises til bemærkningerne til § 4 i lovforslag nr. L 234 fremsat den 27.

april 2001.

3.6. Ophævelse af lejemål

Hashklubloven skal ses i sammenhæng med lejelovens § 93, stk. 1, litra i, almen-

lejelovens § 90, stk. 1, nr. 9, og erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 8. Efter disse

bestemmelser er det en ophævelsesgrund i et lejeforhold, hvis lejeren eller andre

straffes for at have modtaget besøgende i strid med et forbud efter hashklublo-

ven.

Det følger herudover af lejelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., almenlejelovens § 80, stk.

1, 1. pkt., og erhvervslejelovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at udlejeren skal sørge for, at

der hersker god orden i en udlejningsejendom, og om fornødent ophæve lejemå-

let, bl.a. hvis lejeren eller andre straffes for at have modtaget besøgende i strid

med et forbud efter hashklubloven.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Politiet skal underrette udlejeren, hvis nogen straffes for at have modtaget besø-

gende i strid med et forbud, jf. hashklublovens § 4, stk. 3.

3.7. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention

Nedenfor er hashklublovens forhold til grundloven og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention beskrevet. Der henvises for en beskrivelse af rammerne

i grundloven og konventionen i øvrigt til kapitel 2.

3.7.1. Grundlovens § 79

Om hashklublovens forhold til grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed fremgår

følgende af pkt. 5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 234 frem-

sat den 27. april 2001:

”Efter grundlovens

§ 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at

forsamle sig ubevæbnede.

Det er ikke enhver flerhed af personer på et bestemt sted, som har karakter

af en forsamling i grundlovens forstand, og som derfor nyder beskyttelse ef-

ter § 79. Ved en forsamling forstås i almindelighed den samtidige tilstede-

værelse af en flerhed af personer i et fælles øjemed (for at befordre en me-

ningstilkendegivelse) og under en vis ledelse.

Det forhold, at kunder og besøgende samtidig er til stede i et bestemt lokale,

der anvendes som butik eller som omdrejningspunkt for f.eks. distribution

mv. af hash, indebærer derfor i almindelighed ikke, at de pågældende kan

anses for at udgøre en forsamling i grundlovens § 79´s forstand.

Det kan imidlertid ikke afvises, at den samtidige tilstedeværelse af flere per-

soner i et bestemt lokale, der benyttes til salg og køb af hash, ulovligt ha-

sardspil mv., efter omstændighederne kan have en sådan karakter, at der er

tale om en forsamling, som er omfattet af grundlovens § 79.

Grundlovens § 79 er ikke til hinder for, at lovgivningsmagten kan fastsætte

regler om begrænsning af forsamlingsfriheden.

I Højesterets dom af 16. august 1999 om den såkaldte rockerlov (lov nr. 907

af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme), jf. Uge-

skrift for Retsvæsen 1999, side 1798 ff., udtalte Højesteret bl.a., at bestem-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

melsen i grundlovens § 79 ikke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som

uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser begrænser

forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige inte-

resser, herunder andres liv og velfærd. Det hedder i dommen bl.a., at sådan-

ne begrænsninger ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for en så-

dan beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions artikel 11.

Den foreslåede forbudsordning har ikke som sigte at forhindre en nærmere

defineret gruppe af personer i at mødes. Ordningen er begrundet i hensynet

til at forebygge og bekæmpe systematiske strafbare handlinger, som udøves

fra bestemte lokaler, og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos

omkringboende.

Der kan kun nedlægges forbud, hvis der er tale om regelmæssige strafbare

handlinger af et vist omfang. Endvidere er det en betingelse, at de strafbare

handlinger er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.

Et forbud vil ikke være rettet mod en forsamling som sådan eller mod me-

ningstilkendegivelser i en forsamling. Forbudet vil ikke være til hinder for,

at de pågældende personer fortsat vil kunne mødes i andre lokaler, hvor der

ikke foreligger grundlag for at nedlægge et forbud efter de foreslåede regler.

Et forbud vil kunne ophæves inden den foreslåede 3-måneders periodes ud-

løb, hvis den kriminelle aktivitet er ophørt, og der er taget initiativ til i ste-

det at benytte lokalerne til andre (lovlige) formål.

Hvis de pågældende lokaler forud for, at forbudet blev nedlagt, også an-

vendtes af en kreds af personer til forsamlingsvirksomhed med et politisk el-

ler andet meningsbefordrende øjemed, vil et forbud endvidere ikke være til

hinder for, at de pågældende personer fortsat kan indfinde sig i lokalerne,

når det sker som led i denne virksomhed.

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåe-

de forbudsordning ikke er i strid

med grundlovens § 79.”

3.7.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Om hashklublovens forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

fremgår følgende af pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L

234 fremsat den 27. april 2001:

”Lovforslaget, der indeholder hjemmel til under visse betingelser at medde-

le forbud mod besøgende i bestemte lokaler, kan efter omstændighederne

berøre spørgsmål, der er reguleret i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Der er navnlig tale om artikel 8 om retten til privatliv, artikel 2 i

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

4. Tillægsprotokol om retten til frit at vælge opholdssted og artikel 11 om

forsamlingsfriheden.

Det kan ikke afvises, at meddelelse af forbud efter de foreslåede regler efter

omstændighederne vil indebære et indgreb i rettigheder, der er beskyttede

efter den nævnte konventions bestemmelser.

I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning indrømmer myndighederne helt

eller delvis skønsmæssige beføjelser, foretager Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lov-

givningen er i overensstemmelse med konventionen. Det afgørende er, hvor-

ledes beføjelserne anvendes i praksis.

Artikel 11 omfatter retten til at danne eller tilslutte sig en gruppe eller orga-

nisation, der forfølger bestemte mål. Bestemmelsen omfatter derimod ikke

retten til at være sammen med andre personer eller på anden måde omgås

med bestemte personer (se f.eks. Carter mod UK, afvisningsafgørelse af 9.

juni 1999, pkt. 4). Efter lovforslagets § 1, stk. 4, vil et forbud

–

af hensyn til

forsamlingsfriheden

–

ikke hindre personer i fortsat at indfinde sig i lokaler-

ne, når det alene sker som led i forsamlingsvirksomhed med et politisk eller

andet meningsbefordrende øjemed, som også foregik i lokalerne forud for,

at forbudet blev nedlagt.

For at være forenelige med konventionen, skal et indgreb i de interesser,

som er værnet ved de ovenfor nævnte konventionsbestemmelser, generelt

sagt være foreskrevet ved lov og være nødvendigt i et demokratisk samfund

til varetagelse af de nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, som

fremgår af bestemmelserne

–

herunder den offentlige tryghed og forebyg-

gelse af forbrydelser samt hensynet til beskyttelsen af andres rettigheder mv.

Hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt at skabe tryghed hos borgerne

kan således retfærdiggøre et indgreb i de beskrevne rettigheder. Det er netop

sådanne hensyn, lovforslaget bygger på, og som kan begrunde et forbud.

Det er efter forslaget en betingelse for at kunne nedlægge et forbud mod op-

hold i bestemte lokaler, at der deri foregår virksomhed på en måde, som sy-

stematisk indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre

ulempe og utryghed hos omkringboende.

Som der nærmere er redegjort for under

[…]

ovenfor, har politiets øgede og

betydelige indsats mod navnlig personer med tilknytning til hashklubvirk-

somhed ikke kunnet stoppe ”hashklubbernes” udbredelse til skade for øvrige

beboere i nærmiljøet.

Et forbud efter de foreslåede regler vil ikke omfatte beboere og deres nær-

meste pårørende. Forbudet vil heller ikke hindre en fortsættelse af eventuel

lovlig forsamlingsvirksomhed i de pågældende lokaler, og forbudet, der er

tidsbegrænset, vil kunne ophæves inden periodens udløb, hvis den kriminel-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

le aktivitet er ophørt, og der er taget initiativ til i stedet at benytte lokalerne

til andre (lovlige) formål.

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at et forbud i

medfør af de foreslåede regler ikke går videre end påkrævet for at varetage

de ovenfor nævnte væsentlige hensyn, som begrunder forbudet.”

4. Politiloven og ordensbekendtgørelsen

Politiloven og ordensbekendtgørelsen indeholder flere regler af betydning for po-

litiets indsats over for rockerborge. Nedenfor behandles reglerne om såkaldte vi-

sitationszoner (afsnit 4.1), forstyrrelse af den offentlige orden og støjende adfærd

(afsnit 4.2) og zoneforbud mv. (afsnit 4.3).

4.1. Visitationszoner

Politilovens § 6 giver politiet hjemmel til at oprette såkaldte visitationszoner, det

vil sige områder, hvor politiet, uden at der foreligger en konkret mistanke, kan

foretage stikprøvevisitationer af personer og biler mv. med henblik på at kontrol-

lere, om nogen besidder eller bærer våben. Det kan, hvis betingelserne er opfyldt,

eksempelvis være relevant at oprette en visitationszone i området omkring en

rockerborg i forbindelse med klubfester.

Politilovens § 6 kan anvendes på steder, hvor der efter våbenlovens § 4, stk. 1, er

forbud mod at besidde eller bære kniv mv. Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 376 af

27. april 2016 om knive og blankvåben mv. (knivloven) må henvisningen til vå-

benlovens § 4, stk. 1, forstås som en henvisning til knivlovens § 1. Politilovens §

6 gælder således på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdoms-

klubber, fritidsordninger og lignende.

De indgreb, som politiet kan foretage, er at besigtige en persons legeme samt un-

dersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, jf. politilovens § 6, stk. 1. Po-

litiets adgang til at undersøge andet tøj end det, som den pågældende er iført, og

andre genstande gælder ifølge forarbejderne kun i forhold til tøj og genstande,

som befinder sig i visitationszonen. Adgangen til at undersøge køretøjer omfatter

kun køretøjer, som personer, der befinder sig på stedet, har rådighed over.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Formålet med politiets indgreb skal være at kontrollere, om nogen besidder eller

bærer våben, jf. politilovens § 6, stk. 1. Der kan således f.eks. ikke fortages le-

gemsbesigtigelse mv. med henblik på at undersøge, om nogen er i besiddelse af

euforiserende stoffer.

De nærmere betingelser for politiets adgang til at beslutte at oprette en visitati-

onszone fremgår af politilovens § 6, stk. 2. Efter bestemmelsen kan besigtigelse

og undersøgelse som nævnt i stk. 1 ske, hvis der er grund til det med henblik på

at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for per-

soners liv, helbred eller velfærd.

Det indebærer ifølge forarbejderne, at der skal være en forøget risiko for, at no-

gen på det pågældende sted foretager strafbare handlinger, som indebærer fare

for personers liv, helbred eller velfærd. Det afhænger af en samlet vurdering af

de konkrete oplysninger, som politiet er i besiddelse af, om der foreligger en så-

dan forøget risiko.

Det er efter forarbejderne ikke et krav, at der foreligger en mistanke om konkrete

strafbare handlinger, og det er således heller ikke en betingelse, at der foreligger

en konkret mistanke mod enkeltpersoner. Det kan efter omstændighederne være

tilstrækkeligt, at der for nylig på det pågældende sted er begået strafbare handlin-

ger, som indebærer fare for liv, helbred eller velfærd, f.eks. slagsmål eller et vol-

deligt overfald, eller at der foreligger oplysninger om, at der er optræk til eller

planlægges sådanne strafbare handlinger, og der derfor er forøget risiko herfor.

Ved vurderingen af, om der på baggrund af tidligere strafbare handlinger er en

sådan forøget risiko for, at nogen foretager strafbare handlinger, der indebærer

fare for personers liv, helbred eller velfærd, at der er grund til at oprette en visita-

tionszone for at forebygge dette, vil karakteren og omfanget af de tidligere kon-

staterede strafbare handlinger efter forarbejderne skulle indgå. En række mindre

overtrædelser af våbenlovgivningen, der er konstateret inden for en kortere peri-

ode, vil kunne danne det fornødne grundlag for at anvende bestemmelsen. End-

videre vil én alvorlig strafbar handling, hvor der f.eks. er blevet stukket med kniv

eller anvendt andre våben i forbindelse med et overfald eller røveri, efter om-

stændighederne kunne begrunde, at der oprettes en visitationszone med henblik

på at forebygge lignende forhold.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Der skal efter forarbejderne endvidere være en vis tidsmæssig sammenhæng mel-

lem det tidligere strafbare forhold og beslutningen om at oprette en visitationszo-

ne. Beslutningen kan som udgangspunkt ikke begrundes i forhold, som ligger fle-

re måneder forud, medmindre der i den mellemliggende periode er begået andre

strafbare handlinger, som sammen med det eller de ældre forhold kan begrunde

beslutningen, eller der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at et arran-

gement, som tidligere har været præget af vold mv., afholdes med længere mel-

lemrum, f.eks. én gang om året.

Selve karakteren af et sted, område eller arrangement kan ifølge forarbejderne

ikke alene danne det fornødne grundlag for en beslutning om at oprette en visita-

tionszone. Det er således et krav, at politiet kan begrunde, hvorfor der på det på-

gældende sted er en forhøjet risiko for strafbare handlinger, der indebærer fare

for nogens liv, legeme eller velfærd. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der tidli-

gere har været slagsmål eller andre voldshandlinger i forbindelse med det disko-

tek eller værtshus, som beslutningen gælder for.

En beslutning om at oprette en visitationszone, der er baseret på forekomsten af

tidligere strafbare handlinger, kan efter forarbejderne være begrænset til det be-

stemte sted eller arrangement, hvor de tidligere handlinger fandt sted. Tidligere

strafbare handlinger kan imidlertid være af en sådan karakter, at de tillige giver

grundlag for en visitationszone andre steder. Det gælder i tilfælde, hvor de tidli-

gere strafbare handlinger indebærer en forøget risiko for nye strafbare handlinger

på andre nærmere afgrænsede steder, f.eks. hvis de begåede strafbare handlinger

anses for at være et led i et opgør mellem kriminelle bander mv.

Det geografiske anvendelsesområde for den konkrete visitationszone fastlægges

ifølge forarbejderne på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering

af, at der er en forøget risiko for, at nogen foretager strafbare handlinger, som in-

debærer fare for personers liv, helbred eller velfærd. Dette indebærer, at en visi-

tationszone typisk vil omfatte et bestemt afgrænset område, f.eks. et værtshus, et

butikscenter, en gade eller en plads, mens der ikke kan træffes beslutning om vi-

sitation mv. i f.eks. en hel politikreds eller kommune. Der er derimod ikke noget

til hinder for, at der oprettes flere samtidige visitationszoner i den enkelte politi-

kreds, hvis betingelserne for hver enkelt beslutning i øvrigt er opfyldt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det følger af politilovens § 6, stk. 3, at en beslutning om at oprette en visitations-

zone træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslut-

ningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det

sted og tidsrum, som beslutningen gælder for.

Der er ikke en absolut grænse for, hvor lang tid en beslutning om at oprette en vi-

sitationszone kan være gældende. Tidsrummet skal ifølge forarbejderne fastsæt-

tes efter en konkret vurdering af forholdene på stedet og de foreliggende erfarin-

ger. Medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, vil der ikke være

grundlag for at fastsætte en længere periode end én måned. Hvis betingelserne er

opfyldt, vil der imidlertid ved udløbet af den fastsatte periode kunne træffes en

ny beslutning.

Der henvises til pkt. 5.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 159

fremsat den 4. februar 2004.

4.2. Forstyrrelse af den offentlige orden og støjende adfærd

Ifølge politilovens § 5, stk. 1, har politiet bl.a. til opgave at afværge fare for for-

styrrelse af den offentlige orden. Med henblik på at afværge sådan fare kan poli-

tiet ifølge § 5, stk. 2, foretage indgreb over for den eller de personer, der giver

anledning til faren, herunder udstede påbud.

Politiet kan i medfør af bestemmelsen efter omstændighederne gribe ind over for

høj musik mv. på en ejendom, hvis musikken mv. forstyrrer de omkringboende.

Det gælder også, selv om der er tale om en privat bolig.

Ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senere æn-

dringer), der er udstedt i medfør af politiloven, indeholder også regler om den of-

fentlige orden og støjende adfærd.

Medmindre andet fremgår, finder ordensbekendtgørelsen anvendelse på borger-

nes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 2,

stk. 1, 1. pkt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det fremgår af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at slagsmål, skrigen, råben el-

ler anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til

at forstyrre den offentlige orden, ikke må finde sted. Hvis de pågældende hand-

linger er begået på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og de medfører

forstyrrelser af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør,

jf. § 3, stk. 4.

Efter ordensbekendtgørelsens § 8, stk. 1, kan politiet endvidere forbyde benyttel-

se af højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen

må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasse-

rende.

Overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, manglende efterkommelse af

et påbud efter § 3, stk. 4, eller overtrædelse af § 8, stk. 1, straffes med bøde, jf. §

18, stk. 1.

4.3. Zoneforbud mv.

Ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senere æn-

dringer) er udstedt i medfør af politiloven.

Medmindre andet fremgår, finder ordensbekendtgørelsen anvendelse på borger-

nes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 2,

stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at politiet kan påbyde enhver

at undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem og tilbage på kortere

strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for de

omkringboende eller forbipasserende, eller når der er begrundet formodning om,

at den pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd.

Har en person flere gange overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3 om bl.a. støjende

eller voldelig optræden, kan politiet ifølge § 6, stk. 2, 1. pkt., meddele den på-

gældende forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en

afstand af 100 meter fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået. Det er

en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, at den pågælden-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

de ellers vil gentage forseelserne inden for det område, som forbuddet vil omfat-

te, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt.

Ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, finder, for så vidt angår veje, tilsvarende an-

vendelse med hensyn til den, over for hvem stk. 1 i oftere gentagne tilfælde er

bragt i anvendelse, jf. § 6, stk. 3.

Forbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, skal meddeles skriftligt og

være begrundet. Der skal fastsættes en frist, som ikke kan overstige 2 år. Dette

fremgår af § 6, stk. 5.

Overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i

medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, straffes med bøde, jf. § 18,

stk. 1.

Herudover fremgår det af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, at hvis en person

har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, kan politiet meddele den pågæl-

dende forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius

af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted. Det er en betingelse for

meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, at den pågældende ellers vil gen-

tage den særligt utryghedsskabende adfærd inden for det område, som forbuddet

vil omfatte. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kan der fastsættes en

radius af indtil 1.000 meter.

Anvendelsen af sådanne zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, er

omtalt i forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af

straf mv. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet mv.) og i

forarbejderne til lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, retsple-

jeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov

om fuldbyrdelse af straf mv. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet mv.).

Der henvises til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 211

fremsat den 29. april 2009 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 112 fremsat den 15. januar 2014.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det fremgår heraf, at det ved den konkrete vurdering af, om en person har udvist

en særligt utryghedsskabende adfærd, forudsættes, at den generelle situation i

området inddrages, herunder navnlig om adfærden formodes at have tilknytning

til et verserende opgør mellem kriminelle grupper eller til en aktuel kriminali-

tetsbølge i området.

Med en særligt utryghedsskabende adfærd tænkes ifølge de ovennævnte forar-

bejder navnlig på bandevagter, der ved deres tilstedeværelse og adfærd optræder

intimiderende over for beboere og forbipasserende

–

f.eks. ved at tage opstilling

iført skudsikre veste og medbringende metalscannere eller ved at udspørge, kon-

trollere og visitere andre personer, der færdes i området. Bestemmelsen kan dog

også anvendes i andre særlige tilfælde, hvor enkeltpersoner eller grupper udviser

en særligt utryghedsskabende adfærd i et lokalområde.

Ifølge ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6, skal der fastsættes en frist for zonefor-

bud efter § 6, stk. 4. Fristen kan ikke overstige 3 måneder. Den kan forlænges

med indtil 3 måneder ad gangen.

Politiets meddelelse af et zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, er

en afgørelse, og sager om meddelelse af zoneforbud skal derfor behandles i over-

ensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvalt-

ningsloven, jf. herved vejledning nr. 9312 af 18. juni 2009 om meddelelse af zo-

neforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Overtrædelse af et zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, straffes

ifølge § 18, stk. 2, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formil-

dende omstændigheder dog med bøde. Straffen fastsættes som udgangspunkt til 7

dages fængsel i førstegangstilfælde, 14 dages fængsel i andengangstilfælde og 40

dages fængsel i tredjegangstilfælde, jf. herved pkt. 5.2 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslag nr. L 112 fremsat den 15. januar 2014.

Det bemærkes, at det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovfors-

lag nr. L 17 om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og

lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med hash mv. og politiets

anvendelse af peberspray) fremsat den 5. oktober 2016, at politiets muligheder

for at meddele zoneforbud vil blive udvidet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kapitel 4

Planloven, byggeloven mv.

1. Indledning

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af nogle af de regler, der har betydning,

når kommunerne behandler sager om rockerborge, og som efter omstændighe-

derne kan begrænse etableringen eller anvendelsen af rockerborge.

Hovedvægten i kapitlet er lagt på beskrivelsen i afsnit 2 af planloven, der har væ-

sentlig betydning for udvalgets overvejelser i kapitel 10 og udkast til vejledning

om anvendelse af planloven i sager om rockerborge (bilag 1). Afsnit 3 indeholder

en overordnet beskrivelse af byggeloven. Herefter gennemgås i afsnit 4 en kon-

kret sag fra Aabenraa Kommune som eksempel på anvendelse af planloven og

byggeloven i en sag om en rockerborg. I afsnit 5 omtales anden relevant lovgiv-

ning.

2. Planloven

Nedenfor er reglerne i planloven beskrevet, herunder anvendelsen af loven i sa-

ger om rockerborge. Indledningsvis er lovens indhold overordnet beskrevet i af-

snit 2.1, herunder lovens formål og plan- og zonesystemet. Herefter er reglerne

om lands- og kommuneplanlægning beskrevet i afsnit 2.2-2.3. I afsnit 2.4 er reg-

lerne om lokalplanlægningen gennemgået. I afsnit 2.5 er kommunernes adgang

til at påtale privatretlige servitutter beskrevet. Afsnit 2.6-2.7 vedrører landzone-

og sommerhusområdeadministration. I afsnit 2.8 er spørgsmålet om tilsyn, besig-

tigelse og håndhævelse behandlet. Endelig er klageadgangen til Natur- og Miljø-

klagenævnet omtalt i afsnit 2.9.

Det bemærkes, at regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti i juni 2016 indgik aftale

om ”Danmark i bedre ba-

lance

–

Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

i hele landet”.

Denne aftale vil indebære en række ændringer af planloven, herunder af nogle af

de regler, som er omtalt i dette kapitel.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.1. Overordnet om loven

2.1.1. Formål

Planloven (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere æn-

dringer) sætter rammerne for arealanvendelsen i Danmark.

Formålsbestemmelsen i planlovens § 1 afgrænser de formål og hensyn, der kan

og skal varetages ved udøvelsen af beføjelser i henhold til loven.

Det fremgår af planlovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at sikre, at den sammen-

fattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen

og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan

ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarel-

sen af dyre- og plantelivet.

I planlovens § 1, stk. 2, nr. 1-6, er det opregnet, hvad loven særligt tilsigter. Lo-

ven tilsigter særligt bl.a., at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk

helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte

kommuner (nr. 1), at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og

landskaber (nr. 2), og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper fore-

bygges (nr. 4).

2.1.2. Plansystemet og zonesystemet

Planloven bygger grundlæggende på to systemer: Plansystemet og zonesystemet.

Plansystemet omfatter landsplanlægning, kommuneplanlægning og lokalplan-

lægning. Zonesystemet inddeler landet i byzoner, landzoner og sommerhusområ-

der.

Plansystemet er karakteriseret ved sin hierarkiske opbygning og det såkaldte

rammestyringsprincip, hvorefter en trinlavere plan ikke må stride mod en trinhø-

jere plan. Planlovens plantyper regulerer den fysiske arealanvendelse med hen-

blik på en helhedsorienteret styring af den fremtidige arealanvendelse. Planerne

har ikke retsvirkninger for den eksisterende arealanvendelse. Herudover er plan-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

systemet

–

med undtagelse af lokalplanlægningen

–

som udgangspunkt ikke di-

rekte regulerende for borgerne.

Zonesystemet indgår i et tæt samspil med plansystemet, idet afgrænsningen af de

enkelte områders zonestatus kan ændres ved lokalplan. Arealer, der ikke er ud-

lagt som byzone eller sommerhusområde, er ifølge planloven landzone. Zonesy-

stemet er direkte regulerende for borgerne, idet ejendomme alene i kraft af deres

beliggenhed i landzone eller i sommerhusområde er undergivet de forskellige be-

grænsninger i anvendelsen, som efter loven gælder for den pågældende zone.

Bortset fra, at planloven fastlægger udgangspunkterne for arealanvendelse i de

forskellige zoner, normerer loven ikke i sig selv arealanvendelsen, men sætter

rammerne herfor. Det er således op til de kompetente myndigheder konkret at be-

slutte, eksempelvis hvor ny byzone skal udlægges, om der skal gives landzonetil-

ladelse til opførelse af ny bebyggelse i udkanten af en landsby, eller hvilke krav

der skal stilles i en lokalplan for et nyt byområde, herunder om bebyggelsens an-

vendelse, omfang og udformning.

2.2. Landsplanlægning

Erhvervsministeren har ansvaret for landsplanlægningen, jf. planlovens § 2, stk.

Som led i landsplanlægning tilkommer der erhvervsministeren beføjelser til at

varetage de landsplanmæssige interesser, som skal lægges til grund for den

kommunale planlægning. I den forbindelse udarbejdes der forskellige plandoku-

menter, herunder landsplandirektiver. Erhvervsministeren offentliggør endvidere

hvert fjerde år en oversigt over statslige interesser, der skal varetages i kommu-

neplanlægningen. Herudover indgår der i landsplanlægningen forskellige konkre-

te indgrebs- og indsigelsesbeføjelser.

Almindeligvis spiller landsplanlægningen ikke nogen særlig rolle i forhold til

rockerborge.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.3. Kommuneplanlægning

Efter planlovens § 11, stk. 1, skal der for hver kommune foreligge en kommune-

plan, der skal omfatte en periode på 12 år. Kommuneplanen dækker hele kom-

munens areal.

Ifølge planlovens § 11, stk. 2, skal kommuneplanen på grundlag af en samlet

vurdering af udviklingen i kommunen fastlægge en hovedstruktur, som angiver

det overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retnings-

linjer for arealanvendelsen mv., jf. § 11 a, stk. 1, og rammer for lokalplanernes

indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b. Herudover skal kommune-

planen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, jf. § 11 e.

Kommunalbestyrelsen har til enhver tid ret til at udarbejde et tillæg til den gæl-

dende kommuneplan.

En kommuneplan har som udgangspunkt ikke direkte retsvirkninger for borgere

eller andre, men alene for kommunalbestyrelsen selv. Kommunalbestyrelsen må

således ikke vedtage en lokalplan, som strider mod kommuneplanen, jf. planlo-

vens § 13, stk. 1, nr. 1. Endvidere skal kommunalbestyrelsen ifølge § 12, stk. 1,

virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i

medfør af lovgivningen, jf. dog bl.a. § 19 om dispensation fra lokalplan og § 40

om tilladelse til helårsbeboelse i sommerhusområder.

Planlovens § 12, stk. 1, giver bl.a. kommunen adgang til at inddrage kommune-

planen ved udøvelsen af skønsmæssige beføjelser i forbindelsen med behandlin-

gen af enkeltsager efter såvel planloven som anden lovgivning, f.eks. ved admi-

nistrationen af byggeloven. Dette indebærer bl.a., at kommunen ikke som følge

af de forvaltningsretlige specialitetsprincipper er forhindret i at inddrage kom-

muneplanen ved skønsmæssige afgørelser efter anden lovgivning end planloven.

Planlovens § 12, stk. 1, kan derimod ikke anvendes af kommunen til at modsætte

sig en lovbunden forvaltningsakt, f.eks. i anledning af en byggeansøgning, der

hverken forudsætter lokalplan eller dispensation fra anden lovgivning, jf. Natur-

og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2013, side 1284. I sådanne tilfælde

kan kommunen dog efter omstændighederne meddele midlertidigt forbud efter §

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

14 (se herom afsnit 2.4.2 nedenfor) eller forbud efter § 12, stk. 2 eller 3. Forbud

efter disse bestemmelser forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldt.

Efter planlovens § 12, stk. 2 og 3, kan kommunen i visse tilfælde gennem forbud

tillægge dele af kommuneplanen retsvirkninger for borgerne.

Planlovens § 12, stk. 2, giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen inden for

byzoner kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommu-

neplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det på-

gældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der

er tilvejebragt før kommuneplanen.

I medfør af planlovens § 12, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner

og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anven-

delse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen

er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke

nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt

formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Forbud efter planlovens § 12, stk. 3, skal være nedlagt, før der er meddelt tilla-

delse mv. til bebyggelsen eller anvendelsen, eller før denne i øvrigt er lovligt

etableret, jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2012, side

1582.

Endvidere forudsætter forbud efter planlovens § 12, stk. 3, at de pågældende

rammebestemmelser i kommuneplanen er så præcise, at der ikke kan være tvivl

om, at der er tale om en foranstaltning, som er i strid med planens retningslinjer,

jf. bl.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2012, side 2300.

Disse krav indebærer, at et forbud i henhold til kommuneplanens rammebestem-

melser i praksis sjældent vil være relevant i en sag om en rockerborg.

Kommunen kan i stedet overveje, om der bør indføres lokalplanbestemmelser,

eksempelvis om de forhold, der er nævnt nedenfor i afsnit 2.4.5.1, og i givet fald

nedlægge § 14-forbud mod, at der faktisk eller retligt etableres forhold, som kan

hindres ved sådanne lokalplanbestemmelser, jf. nærmere afsnit 2.4.5.2 nedenfor.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.4. Lokalplanlægning

Nedenfor beskrives indledningsvis reglerne om lokalplanlægning generelt. Be-

skrivelsen omfatter lokalplaners indhold og retsvirkninger (afsnit 2.4.1), adgan-

gen til at meddele midlertidigt forbud og lokalplanforslags foreløbige retsvirk-

ninger (afsnit 2.4.2), muligheden for at foretage ekspropriation til virkeliggørelse

af en lokalplan (2.4.3) og adgangen for ejeren til at begære en ejendom overtaget

af kommunen (afsnit 2.4.4).

Herefter behandles i afsnit 2.4.5 spørgsmålet om anvendelse af disse regler om

lokalplanlægning i sager om rockerborge.

2.4.1. Lokalplaners indhold og retsvirkninger

Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i hele kom-

munen, regulerer lokalplanerne præcist og konkret anvendelsen af mindre områ-

der. I lokalplaner kan der således fastsættes detaljerede bestemmelser for det en-

kelte område, den enkelte ejendom eller den enkelte bygning.

Lokalplaner har i modsætning til kommuneplaner umiddelbare retsvirkninger for

borgerne. Det fremgår således af planlovens § 18, at der, når der er foretaget of-

fentlig bekendtgørelse af en lokalplan, ikke retligt eller faktisk må etableres for-

hold i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation.

Efter planlovens § 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt be-

slutte at udarbejde et lokalplanforslag.

Der er imidlertid en række begrænsninger for indholdet af lokalplaner.

En lokalplan retter sig således alene mod fremtidige forhold og kan derfor ikke i

sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en ejen-

dom eller forhold på ejendommen. Hvis en ejendom således allerede lovligt er

taget i brug til en bestemt aktivitet, kan denne aktivitet fortsætte som hidtil, selv

om kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan, der er til hinder for sådanne ak-

tiviteter. Det gælder også efter et eventuelt ejerskifte.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Medmindre der er særlig hjemmel i planloven, kan der ikke i en lokalplan pålæg-

ges en handlepligt. En kommune kan derfor ikke påbyde, at en ejendom rent fak-

tisk anvendes i overensstemmelse med en lokalplanbestemmelse, men kommu-

nen kan påbyde, at en bestemt anvendelse skal ophøre, hvis der efter lokalpla-

nens vedtagelse er påbegyndt en anvendelse af en ejendom i modstrid med lokal-

planen.

En lokalplan må herudover ikke stride mod trinhøjere planer, jf. planlovens § 13,

stk. 1. Hvis et område i kommuneplanen er udlagt til erhverv, kræver det således

en ændring af kommuneplanen, før der kan vedtages en lokalplan, som udlægger

området til beboelse.

Kommunalbestyrelsen har imidlertid til enhver tid ret til at udarbejde et tillæg til

kommuneplanen. En sådan ændring kan ske samtidig med tilvejebringelsen af

lokalplanen.

Det såkaldte lokalplankatalog i planlovens § 15, stk. 2, nr. 1-25, indeholder en

udtømmende opregning af de emner, der kan optages bestemmelser om i en lo-

kalplan. Det fremgår bl.a. heraf, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om

overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområde (nr. 1), områdets anven-

delse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål

(nr. 2), bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtæt-

heden (nr. 7), anvendelsen af de enkelte bygninger (nr. 8) og udformning, anven-

delse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering,

hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder

beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer

(nr. 10).

En lokalplanbestemmelse skal endvidere i det enkelte tilfælde have en planlæg-

ningsmæssigt relevant begrundelse og må ikke være baseret på usaglige hensyn.

En planlægningsmæssigt relevant begrundelse kan f.eks. være æstetiske eller tra-

fikale hensyn. Lokalplanen skal ifølge planlovens § 15, stk. 1, indeholde oplys-

ninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den plan-

lægningsmæssige begrundelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 ovenfor om

planlovens formål.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip sætter også grænser

for, hvilke bestemmelser der kan medtages i en lokalplan.

Der er endvidere grænser for, hvor detaljeret en lokalplan kan regulere anvendel-

sen af en bygning eller et område. En lokalplanbestemmelse skal på den anden

side være så entydig og præcis, at grænsen for borgernes dispositionsret umid-

delbart fremgår af planen. Er en bestemmelse upræcis, kan det desuden blive

vanskeligt at håndhæve den.

2.4.2. Midlertidigt forbud og lokalplanforslags foreløbige retsvirkninger

Det fremgår af planlovens § 18, at der, når der er foretaget offentlig bekendtgø-

relse af en lokalplan efter § 30, ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i

strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation. Der-

imod kan en lokalplan ikke i sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende,

lovlig anvendelse af en ejendom eller forhold på ejendommen.

I praksis vil der forløbe en vis tid fra, at der opstår ønske om regulering ved lo-

kalplan, til vedtagelse og offentliggørelse af en lokalplan. Planloven indeholder

imidlertid regler om adgang til at nedlægge midlertidigt forbud (§ 14-forbud) og

om, at lokalplanforslag har foreløbige retsvirkninger. Disse regler kan forhindre,

at der i perioden indtil vedtagelsen og offentliggørelsen af en lokalplan etableres

forhold, som den påtænkte lokalplan vil være til hinder for.

Efter planlovens § 14, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod,

at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan.

Den disposition, der forbydes ved et § 14-forbud, skal kunne opretholdes som

forbudt ved en senere lokalplan, det vil sige, at betingelserne for at indføre en lo-

kalplanbestemmelse om forholdet skal være opfyldt, herunder kravet om en sag-

lig, planlægningsmæssig begrundelse, jf. herom afsnit 2.4.1 ovenfor. I forbuddet

skal det beskrives, hvilke planlægningsmæssigt relevante forhold der betinger

forbuddet, og hvad forbuddet mere præcist indebærer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det er ikke en betingelse for at nedlægge § 14-forbud, at der efterfølgende vedta-

ges en lokalplan. Det er imidlertid en betingelse, at kommunen har til hensigt at

udarbejde en lokalplan, når § 14-forbuddet nedlægges.

Forbuddet kan ifølge planlovens § 14, 2. pkt., højst nedlægges for et år. Kommu-

nalbestyrelsen skal tinglyse forbuddet på ejendommen, hvilket dog er uden be-

tydning for forbuddets gyldighed, jf. § 14, 3. og 4. pkt.

Inden § 14-forbuddets udløb kan der offentliggøres et forslag til lokalplan, som

indfører de lokalplanbestemmelser, der var baggrunden for § 14-forbuddet. Lo-

kalplanforslaget vil herefter have foreløbige retsvirkninger efter planlovens § 17.

Det fremgår af planlovens § 17, stk. 1, at når et forslag til lokalplan er offentlig-

gjort efter § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i

øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige

plans indhold. Dette gælder dog kun, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte

lokalplan er offentliggjort efter § 30 og højst i et år efter forslagets offentliggø-

relse, jf. § 17, stk. 4.

De almindelige forvaltningsretlige krav om bl.a. begrundelse og partshøring skal

iagttages ved behandlingen af sager om § 14-forbud.

2.4.3. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan

Efter planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejen-

dom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspro-

priationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan el-

ler en byplanvedtægt.

Det er en betingelse for at foretage ekspropriation efter bestemmelsen, at de al-

mindelige ekspropriationsbetingelser er opfyldt, og at almindelige forvaltnings-

retlige regler om bl.a. saglighed og proportionalitet overholdes.

Lokalplanen, som ekspropriationen har til formål at virkeliggøre, skal være gyl-

dig og have en saglig, planlægningsmæssig begrundelse, og ekspropriationen

skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriations-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

formålet i den konkrete situation. Der kan ikke foretages ekspropriation, hvis det,

der ønskes opnået ved ekspropriationen, kan gennemføres på en måde, der er

mindre indgribende for ejeren af ejendommen. Der henvises herved til pkt. 11 i

vejledning nr. 9922 af 28. september 2009 om lokalplanlægning.

Hvis et lokalplanlagt område generelt anvendes i overensstemmelse med lokal-

planen, men en enkelt mindre ejendom lovligt anvendes på anden vis i overens-

stemmelse med den anvendelse, der fandt sted før lokalplanens vedtagelse, er det

ikke givet, at hensynet til at realisere planen i hele området kan bære en ekspro-

priation af den pågældende ejendom.

Erstatningen for ekspropriation efter planlovens § 47 fastsættes af taksations-

myndighederne efter lov om offentlige veje, jf. planlovens § 50, stk. 1. Derimod

skal klager over selve afgørelsen om ekspropriation indbringes for Natur- og Mil-

jøklagenævnet, jf. § 58, stk. 1, nr. 2. Om Natur- og Miljøklagenævnet henvises i

øvrigt til afsnit 2.9 nedenfor.

2.4.4. Adgang til at begære en ejendom overtaget af kommunen

Planloven indeholder i §§ 47 a-50 bestemmelser om adgang for ejeren af en

ejendom til at begære ejendommen overtaget af kommunen.

Det fremgår af planlovens § 48, stk. 1, at når en lokalplan eller en byplanvedtægt

har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendom-

men overtaget af kommunen mod erstatning. Ifølge § 48, stk. 2, 1. pkt., kan eje-

ren, når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom

til et offentligt formål, forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af

kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttes på rimelig

måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget

af kommunen, jf. § 48, stk. 2, 2. pkt.

Selv om bestemmelsen efter sin ordlyd kun gælder, når en ejendom ved en lokal-

plan eller byplanvedtægt er forbeholdt offentlige formål, er den blevet anvendt

analogt bl.a. i tilfælde, hvor en ejendom eller et areal er udlagt til private formål,

f.eks. parkeringspladser, men hvor ejeren rammes på samme måde som ved ud-

læg til offentlige formål. Endvidere er bestemmelsen blevet anvendt analogt,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

hvor udlægget til offentlige formål ikke findes i en lokalplan eller byplanvedtægt,

men i f.eks. en kommuneplan. Der henvises til Helle Tegner Anker, Planloven

med kommentarer, 1. udgave (2013), side 749 og 751.

Planlovens § 48, stk. 3, indeholder en væsentlig undtagelse til adgangen til at be-

gære en ejendom overtaget af kommunen. Ifølge bestemmelsen påhviler overta-

gelsespligten efter stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., således kun kommunen, hvis det på-

gældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstem-

melse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.

Spørgsmålet om berettigelsen af krav efter planlovens § 48 afgøres af taksati-

onsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf. planlovens § 50, stk. 1, 2. pkt.

Om sagernes behandling for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsæt-

telse og udbetaling mv. finder §§ 103, 104 og 108-122 i lov om offentlige veje

tilsvarende anvendelse, jf. planlovens § 50, stk. 2.

2.4.5. Anvendelse af lokalplanlægning i sager om rockerborge

Lokalplanbestemmelser kan efter omstændigheder indebære, at en rockerborg el-

ler forhold på en rockerborg ikke lovligt kan etableres. I afsnit 2.4.5.1 nedenfor

er der givet eksempler på lokalplanbestemmelser, som rockerborge eller forhold

på rockerborge navnlig kan tænkes at være i strid med, ligesom betingelserne for

at indføre sådanne bestemmelser omtales.

I afsnit 2.4.5.2 beskrives adgangen til at anvende midlertidige forbud for at und-

gå, at muligheden for at indføre lokalplanbestemmelser fortabes, fordi en rocker-

borg eller forhold på en rockerborg etableres, før en lokalplan er vedtaget. I afsnit

2.4.5.3 omtales nogle spørgsmål vedrørende allerede etablerede rockerborge,

navnlig adgangen til at udøve klubaktiviteter i ejendomme, der i en lokalplan er

udlagt til beboelse. Endelig omtales i afsnit 2.4.5.4 adgangen til at foretage eks-

propriation til virkeliggørelse af lokalplaner i sager om rockerborge.

Som et konkret eksempel på en kommunes anvendelse af planlovens regler i en

sag om en rockerborg henvises i øvrigt til afsnit 4 nedenfor, hvor en sag fra Aa-

benraa Kommune er gennemgået.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Herudover henvises der til udvalgets udkast til vejledning om anvendelse af plan-

loven i sager om rockerborge (bilag 1).

2.4.5.1. Lokalplanbestemmelser som rockerborge navnlig kan tænkes at væ-

re i strid med

Som det fremgår af afsnit 2.4.1 ovenfor, skal lokalplanbestemmelser have hjem-

mel i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, og have en planlægningsmæs-

sig begrundelse. De må endvidere ikke være baseret på usaglige hensyn og skal

overholde bl.a. proportionalitetsprincippet.

I afgørelsen trykt i MAD 2014, side 123, som vedrørte en ejendom, der efter

kommunens opfattelse blev anvendt som klubhus for en rockergruppe, udtalte

Natur- og Miljøklagenævnet sig om kravene til lokalplanbestemmelser i sådanne

sager (fodnoter er udeladt):

”Der er ikke hjemmel i planloven til at stille krav om indretningen inde i en

bygning. Oplysninger om indretningen inde i en bygning kan imidlertid væ-

re relevante i forhold til en bedømmelse af, hvorvidt anvendelsen af bygnin-

gen er i overensstemmelse med det tilladte.

Der gælder et generelt krav om, at planer og konkrete afgørelser efter plan-

loven skal være begrundet i saglige, planlægningsmæssigt relevante hensyn.

Det indebærer bl.a., at der er grænser for, hvor detaljeret en kommune efter

planloven kan regulere anvendelsen af et område eller en bygning. Som ud-

gangspunkt er det f.eks. ikke planlægningsmæssigt relevant at sondre mel-

lem forskellige familieformer i et udlagt boligområde. Efter praksis kan der

f.eks. etableres et bofællesskab eller kollektiv, selvom lokalplanen indehol-

der en bestemmelse om, at en ejendom kun må anvendes som bolig for én

familie. Der kan også etableres mindre opholdssteder m.v. i boligområder.

Det er ikke et sagligt, planlægningsmæssigt relevant hensyn at regulere,

hvor mange gæster, der må komme på besøg i en bolig, eller hvilke bestem-

te grupper af mennesker, f.eks. med hensyn til alder, køn, nationalitet, eller

politisk eller religiøst tilhørsforhold, der må besøge eller anvende en ejen-

dom.

[..]

Hvis der på en ejendom foregår aktiviteter i strid med straffeloven, politilo-

ven, rockerloven eller anden lovgivning, må der gribes ind af de relevante

myndigheder efter den relevante lovgivning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Efter praksis kan erhverv i egen bolig ikke hindres i udlagte boligområder,

hvis der er tale om erhverv, der udøves af beboeren (beboerne) uden med-

hjælp, og hvis ejendommen ikke ændrer karakter af bolig. Tilsvarende må

visse klubaktiviteter være lovlige i et boligområde.”

Det fremgår heraf, at der ikke er hjemmel til i en lokalplan at stille krav om ind-

retningen inde i en bygning.

Endvidere kan erhverv, der udøves af beboeren eller beboerne uden medhjælp på

en ejendom, der er udlagt til beboelse, ikke hindres. Tilsvarende er visse klubak-

tiviteter lovlige i et område, der er udlagt til beboelse. I begge tilfælde gælder det

dog kun, hvis ejendommen ikke herved ændrer karakter af bolig (se herom ne-

denfor og nærmere i afsnit 2.4.5.3).

Det kan tilføjes, at der heller ikke er hjemmel til i en lokalplan direkte at regulere

adfærd på og ved en ejendom.

Det fremgår herudover af afgørelsen, at det ikke er et sagligt, planlægningsmæs-

sigt relevant hensyn at regulere, hvor mange gæster der må komme på besøg i en

bolig, eller hvilke bestemte grupper af mennesker, f.eks. med hensyn til alder,

køn, nationalitet eller politisk eller religiøst tilhørsforhold, der må besøge eller

anvende en ejendom.

Det må endvidere antages, at der ikke kan optages en bestemmelse i en lokalplan,

som indeholder et direkte forbud mod rockerborge, da det som nævnt ikke er mu-

ligt at regulere, hvilke bestemte persongrupper der må anvende en ejendom. An-

vendelsen af en ejendom som rockerborg kan imidlertid være i modstrid med an-

dre lokalplanbestemmelser, jf. nærmere nedenfor.

Derimod er der hjemmel til i en lokalplan at stille en række krav om bl.a. hegns-

forhold og bygningers udseende, som kan indebære, at rockerborge eller forhold

på rockerborge ikke lovligt kan etableres. Det drejer sig eksempelvis om forbud

mod faste hegn eller faste hegn over en bestemt højde eller krav om, at der kun

må etableres levende beplantning i skel, forbud mod afskærmning af vinduer

mod gaden eller forbud mod placering af skilte på bygningers facade.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Indførelse af sådanne lokalplanbestemmelser forudsætter dog, at der i det enkelte

tilfælde er en saglig, planlægningsmæssigt relevant begrundelse herfor. Begrun-

delsen for de ovennævnte bestemmelser kan f.eks. være æstetiske hensyn.

Lokalplanbestemmelser om udlæg af et område til beboelse kan efter omstæn-

dighederne også indebære, at en rockerborg ikke lovligt kan etableres. Sådanne

bestemmelser indebærer, at den pågældende ejendom ikke må anvendes til andre

formål end beboelse, f.eks. erhverv eller klubaktiviteter. Anvendes ejendommen

faktisk til beboelse, kan beboeren eller beboerne imidlertid lovligt udøve erhverv

uden medhjælp og visse klubaktiviteter, men ejendommen må ikke herved ændre

karakter af bolig, det vil sige, at ejendommen ikke må anvendes på en sådan må-

de, at den ikke længere kan anses for en beboelsesejendom, jf. herved Natur- og

Miljøklagenævnets ovennævnte afgørelse trykt i MAD 2014, side 123, og næv-

nets afgørelse trykt i MAD 2014, side 323. Kommunen havde i de to nævnte sa-

ger imidlertid ikke godtgjort, at de pågældende ejendomme havde ændret karak-

ter af bolig. Der henvises nærmere til afsnit 2.4.5.3 nedenfor.

Der kan herudover efter udvalgets opfattelse i en lokalplan indføres forbud mod

at anvende ejendomme som

”samlingssted for motorcykelklubber eller lignende”,

hvor dette er planlægningsmæssigt begrundet med et ønske om at undgå for me-

get motortrafik i eksempelvis et stille boligområde. Dette vil dog næppe være

muligt i områder med dagligvareforretninger eller institutioner, som i forvejen

skaber trafik og parkeringsproblemer. Det bemærkes, at selv om der som anført

af Natur- og Miljøklagenævnet i den ovennævnte afgørelse trykt i MAD 2014,

side 123, ikke er mulighed for at regulere, hvor mange gæster der må komme på

besøg i en bolig, skal det næppe forstås således, at der ikke kan tages hensyn til,

hvilken og hvor omfattende trafik en bestemt aktivitet medfører i et bestemt om-

råde.

Lokalplanbestemmelser om udlæg af et område til erhverv kan efter omstændig-

hederne også indebære, at en rockerborg ikke lovligt kan etableres, hvis anven-

delse som rockerborg er uforenelig med de erhvervsmæssige aktiviteter, som om-

rådet i lokalplanen er udlagt til, hvilket beror på lokalplanens præcisering af er-

hvervsmæssige aktiviteter. Det bemærkes, at der skal være en planlægningsmæs-

sigt relevant begrundelse for at sondre mellem forskellige typer af erhverv i et

område.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Som eksempel på et erhvervsmæssigt udlæg i en lokalplan, der hindrede en mo-

torcykelklub, kan nævnes Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. marts

2015 i sagen NMK-33-02816. Her havde en virksomhed udlejet en tidligere kan-

tine til en dart- og motorcykelklub, der brugte lokalet til klubbens ca. 15 med-

lemmer, som samledes et par gange om ugen. Virksomheden var beliggende i et

område, der ifølge lokalplanen kun måtte anvendes til produktionsvirksomheder,

industri og lager med særlige beliggenhedskrav. Virksomheden søgte om tilladel-

se til den pågældende udlejning, efter at kommunen havde bedt virksomheden

om at redegøre for forholdene på ejendommen. Kommunen meddelte afslag på at

dispensere fra lokalplanen, da dette ville være i strid med planens principper.

Denne afgørelse blev påklaget til nævnet. Efter nævnets vurdering var den på-

gældende anvendelse til fritids- og klublokale ikke i overensstemmelse med lo-

kalplanbestemmelsen og krævede derfor dispensation. Efter nævnets praksis

kunne der som altovervejende hovedregel ikke dispenseres fra anvendelsesbe-

stemmelser. Nævnet gav herefter ikke medhold i klagen over kommunens afslag

på at meddele lovliggørende dispensation.

2.4.5.2. Midlertidigt forbud

Hvis en kommune bliver opmærksom på, at en rockerborg påtænkes etableret,

kan kommunen overveje, hvordan dette forholder sig til kommunens planer for

det pågældende område, og om der bør indføres lokalplanbestemmelser, eksem-

pelvis om de forhold, der er nævnt ovenfor i afsnit 2.4.5.1.

I givet fald kan kommunalbestyrelsen efter planlovens § 14 nedlægge forbud

mod, at der faktisk eller retligt etableres forhold, som kan hindres ved sådanne

lokalplanbestemmelser. Dette giver kommunen mulighed for at gribe ind med det

samme, så muligheden for at indføre bestemmelserne ikke fortabes, fordi de på-

gældende forhold etableres, før et lokalplanforslag offentliggøres og får retsvirk-

ninger efter planlovens § 17.

Den disposition, der forbydes ved et § 14-forbud, skal kunne opretholdes som

forbudt ved en senere lokalplan, det vil sige, at betingelserne for at indføre en lo-

kalplanbestemmelse om forholdet skal være opfyldt, herunder kravet om en sag-

lig, planlægningsmæssig begrundelse. Der henvises om disse betingelser til afsnit

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.4.1 og 2.4.5.1 ovenfor. I forbuddet skal det beskrives, hvilke planlægnings-

mæssigt relevante forhold der betinger forbuddet, og hvad forbuddet mere præ-

cist indebærer.

Hvis kommunen f.eks. ønsker at indføre en lokalplanbestemmelse, som udlægger

et område til beboelse, eventuelt kombineret med et forbud mod anvendelse af

ejendomme i området som

”samlingssted

for motorcykelklub eller lignende”, kan

det efter omstændighederne ved § 14-forbud forhindres, at den ejendom, der på-

tænkes anvendt som rockerborg, anvendes til andet formål end beboelse, herun-

der som samlingssted for en motorcykelklub eller lignende.

Et § 14-forbud kan også være relevant, når en rockerborg delvis er etableret. Selv

om en ejendom således eksempelvis lovligt er taget i brug til klubformål for

rockergruppen, og en sådan anvendelse derfor ikke kan forhindres ved lokalplan,

vil det efter omstændighederne være muligt at forhindre, at der f.eks. etableres

faste hegn eller foretages afskærmning af vinduer, hvis sådanne forhold endnu

ikke er etableret, og kommunen ønsker at indføre lokalplanbestemmelser herom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 ovenfor om betingelserne for at nedlægge §

14-forbud og varigheden af sådanne forbud.

2.4.5.3. Allerede etablerede rockerborge

2.4.5.3.1.

Som det fremgår af afsnit 2.4.5.1 ovenfor, kan rockerborge eller for-

hold på rockerborge være i strid med en række lokalplanbestemmelser.

Opmærksomheden henledes særligt på, at rockerborge på grund af deres særlige

karakteristika

–

der bl.a. kan omfatte høje hegn mod gaden og afskærmning af

vinduer

–

kan være i strid med lokalplanbestemmelser om eksempelvis hegnsfor-

hold og udseende af bygninger.

Herudover kan lokalplanbestemmelser om udlæg af et område til beboelse som

ligeledes nævnt i afsnit 2.4.5.1 ovenfor efter omstændighederne indebære, at en

rockerborg ikke lovligt kan etableres. Sådanne bestemmelser medfører, at den

pågældende ejendom ikke må anvendes til andre formål end beboelse, f.eks. er-

hverv eller klubaktiviteter. Anvendes ejendommen faktisk til beboelse, kan bebo-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

eren eller beboerne imidlertid lovligt udøve erhverv uden medhjælp og visse

klubaktiviteter, men ejendommen må ikke herved ændre karakter af bolig.

2.4.5.3.2.

Spørgsmålet om rockergruppers klubaktiviteter i beboelsesejendomme

er ved flere lejligheder blevet behandlet i rets- og nævnspraksis og er i det føl-

gende omtalt nærmere.

Fra retspraksis kan nævnes Østre Landsrets 6. afdelings utrykte dom af 10. au-

gust 2012 (S-877-12) (byrettens dom i sagen er trykt i MAD 2013, side 926). Sa-

gen vedrørte kravet ifølge planlovens § 35 om landzonetilladelse, hvis anvendel-

sen af en bygning i landzone ændres (se herom afsnit 2.6.1 nedenfor), men er ef-

ter udvalgets opfattelse også relevant i forhold til spørgsmålet om klubaktiviteter

i ejendomme, der ifølge en lokalplan skal anvendes til beboelse.

I sagen var ejeren af ejendommen tiltalt i en straffesag for overtrædelse af plan-

lovens § 35, stk. 1, jf. § 64, stk. 1, nr. 2 og 4, ved forud for den 1. september

2010 uden kommunens tilladelse at have ændret anvendelsen af ejendommen fra

beboelse til klubformål og i perioden fra den 1. november 2010 til den 1. februar

2011 at have undladt at efterkomme kommunens påbud om at ophøre med at an-

vende ejendommen til klubformål. Byretten fandt tiltalte skyldig og idømte ham

en bøde på 10.000 kr. Bl.a. følgende fremgår af dommens præmisser:

”Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at tiltalte pr. 15. maj

2010 har erhvervet

ejendommen […] og iværksat en ombygning, som han

efterfølgende har søgt [kommunen] om byggetilladelse til.

Det kan lægges til grund, at tiltalte har modtaget [kommunens] påbud af 1.

november 2010 om at ophøre med at anvende ejendommen til klubhusfor-

mål, og at påbuddet ikke er påklaget.

Ved bedømmelsen af, om anvendelsen af ejendommen er ændret efter tiltal-

tes erhvervelse, lægger retten vægt på forklaring fra vidnet ME, der har væ-

ret inde i ejendommen den 27. september 2010 og den 7. februar 2011 og i

den mellemliggende periode har været på ejendommen ca. 8 gange i forbin-

delse med kontrol af besøgende til ejendommen. Efter vidnets forklaring

kan det lægges til grund, at der var opsat et højt hegn om ejendommen, at

denne var forsynet med forstærkede døre og låse, og at huset efter sin ind-

retning ikke bar præg af at være et personligt indrettet hjem, idet der i stuen

var en stor bar og en stripperstang. Der var etableret pissoir i tilknytning til

bebyggelsen. Det kan videre lægges til grund, at klubbens logo var ophængt

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

i huset, at der var et rum med billedmateriale fra [rockerklubben] og andre

klubber og at der fandtes en opslagstavle med medlemslister, opført i en hie-

rarkisk inddeling.

Vidnets forklaring om ejendommes indretning suppleres og underbygges af

de optagne fotos af stedet.

Efter vidnets forklaring om sine iagttagelser og registreringer af aktiviteten

på ejendommen kan det lægges til grund, at der på de af vidnet beskrevne

”klubaftner” var 15-20

personer til stede, de fleste med tilknytning til [rock-

erklubben], og hvoraf nogle var iført almindeligt tøj og andre bar veste med

klubbens logo.

Dette vidnes forklaring stemmer overens med vidnet RN’s forklaring om, at

ejendommen var klubhus for [rockerklubben] og at han, i det omfang hans

status i hierarkiet tillod det, deltog i klubbens møder i huset.

Det må efter vidnerne ME og N’s forklaringer og uanset den af

tiltalte frem-

lagte lejekontrakt anses for tvivlsomt, om A2 har lejet og beboet et værelse i

ejendommen fra den 1. december 2010.

Derimod må det efter bevisførelsen anses for godtgjort, at A1 har lejet et

værelse i ejendommen fra den 1. januar 2011.

Det findes uanset den begrænsede anvendelse til beboelse bevist, at ejen-

dommen i den i anklageskriftet nævnte periode hovedsageligt har været ind-

rettet til og anvendt til andet formål end beboelse, og at tiltalte har undladt at

efterkomme [kommunens] påbud om at ophøre med den ulovlige anvendel-

se af ejendommen.”

Østre Landsret lagde til grund, at yderligere toiletter og tilbygningen var etableret

inden 1. september 2010. Herefter tiltrådte landsretten af de grunde, der var an-

ført af byretten, herunder om indretning af yderligere toiletforhold, at anvendel-

sen af ejendommen forud for den 1. september 2010 uden kommunens tilladelse

af tiltalte måtte anses for ændret til klubformål. Det forhold, at et eller flere væ-

relser havde været udlejet til personer med tilknytning til rockerklubben, fandtes

ikke afgørende at ændre ejendommens retsstridige anvendelse inden den 1. fe-

bruar 2011. Da der således ikke var sket lovliggørelse af forholdet, tiltrådte

landsretten, at tiltalte som ejer, jf. planlovens § 63, stk. 1, havde undladt at efter-

komme kommunens påbud i perioden indtil 1. februar 2011.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2014, side 123, vedrørte et

forbud i medfør af planlovens § 43. Ifølge denne bestemmelse, der er omtalt

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

nærmere nedenfor i afsnit 2.5, kan en kommune ved påbud eller forbud sikre

overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages be-

stemmelser i en lokalplan. Kommunen havde i sagen på grundlag af en servitut

meddelt påbud til ejeren af en ejendom om at ophøre med at bruge ejendommen

som klubhus for en rockergruppe. Efter nævnets opfattelse skulle den pågælden-

de servitut forstås på samme måde som lokalplanbestemmelser, der fastlægger et

områdes anvendelse til boligformål.

Det var under sagen ubestridt, at ejendommen blev anvendt som bolig. For så

vidt angår vurderingen af, om ejendommen havde ændret karakter af bolig, udtal-

te Natur- og Miljøklagenævnet følgende:

”I en vurdering af, om en ejendom ændrer karakter af bolig kan bl.a. indgå

forhold angående ejendommens ydre fremtræden (bygningers udformning,

indretning af ubebyggede arealer, hegnsforhold, skiltning m.v.) og forhold

angående trafikmængde og parkeringsbehov.

Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse vil det være i strid med servi-

tutten, hvis en ejendom f.eks. anvendes til erhvervsmæssig værkstedsvirk-

somhed, hvorimod hobbypræget (privat) reparation af motorcykler ikke

uden videre kan forhindres i et boligområde. Det kan i praksis være vanske-

ligt at sætte en præcis grænse, og det vil være nødvendigt at foretage en

konkret undersøgelse og vurdering af de fysiske forhold på ejendommen

samt omfanget og karakteren af værkstedsaktiviteterne.

Tilsvarende gælder i forhold til f.eks. anvendelse til festlokaler, hvor festak-

tiviteter, som har erhvervsmæssig karakter eller i øvrigt har et omfang og en

karakter, som ligger udover almindelig festafholdelse i en bolig, kan være i

strid med servitutten.”

I sagen havde kommunen ved eftersyn konstateret, at der var indrettet klubhus

for rockergruppen på ejendommen. Herudover var det oplyst, at politiet i perio-

den fra den 1. januar til den 10. oktober 2013 havde registreret to anmeldelser

angående høj musik. Dette kunne efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse

ikke ændre ejendommens karakter som bolig. Kommunen havde ikke nærmere

beskrevet, hvilke aktiviteter i forbindelse med benyttelsen der ændrede ejen-

dommens karakter af bolig og derfor var i strid med servitutten og skulle bringes

til ophør. Allerede fordi dette var en væsentlig mangel ved kommunens påbud,

blev det ophævet af nævnet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

I samme retning kan der henvises til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt

i MAD 2014, side 323. Her var en kommune blevet opmærksom på, at en ejen-

dom, der i en lokalplan var udlagt til blandet bolig og erhverv, blev anvendt til

klubhus for en rockergruppe. Det var kommunens opfattelse, at ejendommen var

godkendt til beboelse i tagetagen og erhverv i den overvejende del af stueetagen.

Kommunen meddelte påbud om at lovliggøre anvendelsen af stueetagen. I afgø-

relsen henviste kommunen til en “anmeldelse” fra politiet. Det fremgik heraf, at

det var politiets klare indtryk, at ejendommen blev anvendt som klubhus for den

pågældende rockergruppe. Politiet anførte i den forbindelse, at man i en periode

havde bemærket tilstedeværelsen af medlemmer af denne gruppe, som havde væ-

ret i gang med at istandsætte ejendommen, hvorunder stueetagens vinduer var

blevet tildækket med brædder, ligesom der blev opsat videoovervågning. På alle

tirsdage i perioden havde der været forsamlet 15-20 medlemmer af gruppen. Po-

litiet havde endvidere ransaget ejendommen og konstateret, at der var etableret et

vagtværelse med en seng og en monitor i forhold til de opsatte kameraer foran

ejendommen, ligesom der blev konstateret flere emblemer med rockergruppens

logo samt effekter og skriftligt materiale, der tilkendegav klubaktivitet.

Kommunen anførte endvidere i afgørelsen, at det ved besigtigelse af ejendom-

men var konstateret, at vinduer og portåbning til lejemålet var blændet, at der var

opsat videoovervågning udendørs, at der i stueetagen var etableret en bardisk, og

at der pågik indretning af to toiletrum.

Efter en samlet vurdering var det efter kommunens opfattelse godtgjort, at ejen-

dommen blev anvendt til forsamlingslokale/klublokale, idet kommunen lagde

vægt på det ved besigtigelsen konstaterede og på det af politiet anførte. Kommu-

nen fandt, at der ikke blot var tale om, at klager med jævne mellemrum havde be-

søg af venner og bekendte, men at klager havde etableret et klubhus, hvilket efter

kommunens opfattelse var i strid med lokalplanbestemmelsen.

Ejendommens lejer påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklage-

nævnet. Nævnet fandt, at lokalplanen ikke fastsatte noget om, at en del af byg-

ningen specifikt var forbeholdt boligformål eller erhvervsformål. Lokalplanen

var derfor ikke til hinder for, at begge bygningens etagers kunne anvendes til bo-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

ligformål. Nævnet lagde i den forbindelse til grund, at klageren anvendte bygnin-

gen som bolig. Herefter udtalte nævnet følgende:

”Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i planloven er hjemmel til at

stille krav om indretning inde i en bygning, og at det i øvrigt ikke ses at æn-

dre bygningens karakter af bolig, at der indrettes en bardisk og 2 toiletrum.

Hvad angår det af kommunen anførte om ændringerne af bygningens facade

bemærkes, at facadeændringer er reguleret i [en lokalplanbestemmelse],

hvorfor kommunen vil kunne modsætte sig sådanne ændringer, dersom de

måtte være i strid med denne lokalplanbestemmelse.

Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at der en gang om ugen

samles 15-20 personer med tilknytning til en rockergruppe i bygningen.

Efter praksis kan erhverv i egen bolig ikke hindres i udlagte boligområder,

hvis der er tale om erhverv, der udøves af beboeren (beboerne) uden med-

hjælp, og hvis ejendommen ikke ændrer karakter af bolig. Tilsvarende er

visse klubaktiviteter lovlige i et boligområde. Det bemærkes i den forbindel-

se, at det i dette tilfælde specifikt er fastlagt i [lokalplanen], at ejendom-

men/bygningen tillige kan anvendes til visse erhvervsformål.

Der vil således kunne afholdes klubmøder i en bygning, der i øvrigt anven-

des som bolig, hvis de aktiviteter, der i den forbindelse foregår, ikke ændrer

bygningens karakter af bolig. Der vil som ovenfor nævnt ikke i den forbin-

delse kunne lægges vægt på klubmedlemmernes

–

eller andre besøgendes

–

tilhørsforhold, herunder at disse måtte være medlemmer af en rockergruppe.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis der fra ejendommen måtte foregå

aktiviteter i strid med straffeloven, politiloven, rockerloven eller anden lov-

givning, må der gribes ind af de relevante myndigheder efter den relevante

lovgivning.

Natur- og Miljøklagenævnets

forstår det i den påklagede afgørelse […] in-

deholdte påbud sådan, at [kommunen] mener, at det er tilstrækkeligt at kon-

statere, at medlemmer af en rockergruppe mødes en gang om ugen, og at der

derfor efter kommunens opfattelse

–

også som følge af bygningens indret-

ning

–

er tale om et ugentligt møde i en rockerklub.

Kommunen har imidlertid ikke i sin afgørelse eller i sin efterfølgende udta-

lelse anført noget om, hvilke aktiviteter i forbindelse med den således kon-

staterede anvendelse, der ændrer ejendommens/bygningens karakter af bo-

ligområde, og som derfor er i strid med lokalplanen, eller hvilke eventuelle

erhvervsaktiviteter, der er i strid med det i [lokalplanen] fastsatte.”

Nævnet ophævede herefter kommunens afgørelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.4.5.3.3.

Hvis en ejendom, der ifølge en lokalplan skal anvendes til beboelse,

ikke anvendes som bolig, men derimod til klubformål, kan dette være i strid med

lokalplanen.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke nødvendigvis skal lægge til

grund, at ejendommen anvendes som bolig, blot fordi ejeren eller brugeren oply-

ser dette til kommunen. Kommunen skal heller ikke nødvendigvis lægge til

grund, at ejendommen anvendes som bolig, fordi den pågældende er tilmeldt i

CPR-registeret med ejendommen som sin bolig. Det afgørende er de reelle for-

hold.

Ved vurderingen af, om ejendommen (reelt) anvendes til bolig eller klubformål,

må det antages, at der

–

foruden de ovennævnte oplysninger fra ejeren eller bru-

geren og CPR-registeret

–

bl.a. kan lægges vægt på indretningen inde i bygnin-

gen, herunder om denne bærer præg af beboelse eller klubaktiviteter. Endvidere

må det antages, at der kan lægges vægt på ejendommens ydre fremtræden, her-

under om der er opsat høje hegn, afblændet vinduer, opsat skilte med klublogo

mv.

Det er kommunen, som har bevisbyrden for, at ejendommen ikke (reelt) anven-

des som bolig, men derimod til klubaktiviteter. Hvis kommunen kan løfte denne

bevisbyrde, kan forholdet som nævnt være i strid med lokalplanen.

I tilfælde, hvor en ejendom, der ifølge en lokalplan skal anvendes til beboelse,

faktisk anvendes som bolig, kan visse klubaktiviteter som nævnt lovligt udøves

af beboeren eller beboerne i ejendommen, men ejendommen må ikke herved æn-

dre karakter af bolig. Der kan således eksempelvis afholdes klubmøder på ejen-

dommen, hvis de aktiviteter, der i den forbindelse foregår, ikke ændrer ejen-

dommens karakter af bolig.

Det beror på en konkret vurdering, om en ejendom har ændret karakter af bolig

som følge af klubaktiviteter. Ved vurderingen kan bl.a. følgende momenter efter

udvalgets opfattelse indgå:

Beboelsens omfang. Anvendes hele ejendommen eller kun enkelte værel-

ser til beboelse?

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Har klubaktiviteterne et omfang, så ejendommens anvendelse som bolig

har accessorisk karakter, hvilket bl.a. hænger sammen med, hvor ofte der

er klubaktiviteter, og hvor mange besøgende klubaktiviteterne giver an-

ledning til?

Ejendommens ydre fremtræden, det vil sige bygningers udformning, ind-

retning af ubebyggede arealer, hegnsforhold, skiltning mv. Er der f.eks.

opsat høje hegn, afblændet vinduer, opsat skilte med klublogo mv.? Det

bemærkes, at sådanne forhold også i sig selv kan være i strid med bl.a.

lokalplanbestemmelser om hegnsforhold og udseende af bygninger.

Trafikmængde og parkeringsbehov. Er der f.eks. jævnlig motorcykeltrafik

til og fra ejendommen, og holder der ofte et stort antal køretøjer parkeret

ved ejendommen?

Indretningen inde i bygningen. Bærer indretningen præg af beboelse eller

klubaktiviteter?

Der kan derimod ikke lægges vægt på klubmedlemmernes eller andre besøgendes

tilhørsforhold, herunder om disse måtte være medlemmer af en rockergruppe. Et

sådant tilhørsforhold kan dog efter udvalgets opfattelse have bevismæssig betyd-

ning, f.eks. når det skal vurderes, om de pågældende personer kommer på ejen-

dommen som følge af anvendelsen af denne til klubaktiviteter eller af andre

grunde.

Det er kommunen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har ændret karakter

af bolig, og det kan være særdeles vanskeligt at løfte denne bevisbyrde. Det er

derfor nødvendigt, at kommunen inddrager alle tilgængelige oplysninger, der kan

belyse de ovennævnte momenter.

I alle tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse og

vurdering af de fysiske forhold og aktiviteter på og omkring ejendommen. Der

kan i den forbindelse eventuelt foretages besigtigelse af ejendommen i medfør af

planlovens § 57, jf. afsnit 2.8.2 nedenfor.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.4.5.4. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan?

En lokalplan retter sig som nævnt alene mod fremtidige forhold og kan derfor ik-

ke i sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en

ejendom eller forhold på ejendommen.

Det følger imidlertid af planlovens § 47, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan eks-

propriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast

ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørel-

sen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

I praksis har bestemmelsen begrænset betydning i sager om rockerborge, men

kan være relevant, hvis en rockerborg er placeret eller påtænkes placeret på en

ejendom, som kommunen har behov for at anvende til institution eller offentlig

forsyningsvirksomhed, veje eller lignende. Det skal dog understreges, at formålet

med ekspropriationen ikke må være at forhindre etableringen af eller fjerne rock-

erborgen, men derimod skal være at etablere de pågældende offentlige anlæg, og

at der ikke må findes egnede alternativer, som ikke kræver ekspropriation.

2.5. Påtale af privatretlige servitutter

Nogle ejendomme er omfattet af privatretlige servitutter, der fastsætter rådig-

hedsbegrænsninger for ejendommen.

Overtrædelse af sådanne rådighedsbegrænsninger kan påtales ved civilt søgsmål

af den eller de påtaleberettigede efter servitutten, hvilket også kan være kommu-

nen.

En kommune har herudover adgang til at håndhæve visse servitutter, uanset om

kommunen har påtaleret. Det følger således af planlovens § 43, at kommunalbe-

styrelsen ved påbud eller forbud kan sikre overholdelsen af privatretlige servitut-

bestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.

Det er op til kommunen, om den i det enkelte tilfælde ønsker at bruge beføjelsen

i planlovens § 43. Påtale efter bestemmelsen er imidlertid en forvaltningsretlig

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler og almindelige forvaltningsretlige

principper om bl.a. lighed, saglighed mv. skal iagttages.

Påbud eller forbud efter planlovens § 43 kan kun angå forhold, som kan reguleres

ved lokalplan, jf. herom afsnit 2.4.1 ovenfor. Det indebærer bl.a., at kommunen i

det enkelte tilfælde skal have en aktuel planlægningsmæssig interesse i servitut-

tens overholdelse. Det er endvidere en forudsætning, at der er tale om en servi-

tutbestemmelse, hvis overholdelse utvivlsom er af interesse for det offentlige.

Det er herudover en forudsætning for et påbud, at der ikke er rimelig tvivl om, at

servitutten er tilsidesat. Bestemmelsen i § 43 kan således kun anvendes til at

håndhæve en servitutbestemmelse, hvis den er klart og præcist formuleret. Et til-

svarende krav om klarhed og præcision gælder i forhold til selve påbuddet. Der

henvises til Helle Tegner Anker, Planloven med kommentarer, 1. udgave (2013),

side 700, og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2014, side 123.

Som eksempler på servitutbestemmelser, der kan tænkes overtrådt som følge af

etablering af en rockerborg, kan bl.a. nævnes bestemmelser om hegnsforhold og

bygningers udseende og krav om anvendelse af ejendommen til beboelse.

Et påbud efter planlovens § 43 om at ophøre med f.eks. klubaktiviteter på grund-

lag af en servitutbestemmelse om anvendelse af ejendommen til beboelse forud-

sætter, ligesom når en ejendom ved lokalplan er udlagt til beboelse, at kommu-

nen kan påvise, at ejendommen ikke anvendes til beboelse, men derimod til klub-

formål, eller at ejendommen, selv om den anvendes til beboelse, har ændret ka-

rakter af bolig på grund af klubaktiviteterne, jf. nærmere afsnit 2.4.5.3 ovenfor.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2014, side 123, der også er

omtalt i afsnit 2.4.5.1 og 2.4.5.3 ovenfor, vedrørte en kommunes påbud i medfør

af planlovens § 43 om at ophøre med at bruge en ejendom som klubhus for en

rockergruppe. Der var tale om en servitut fra 1918, hvoraf bl.a. følgende fremgik:

“På ejendommen må kun opføres een beboelsesbygning

med højst 2 til be-

boelse indrettede etager (beboelseslag), foruden enkelte kvistværelser, der

dog ikke må være indrettede til selvstændig beboelse. Hver etage (beboel-

seslag) må kun tjene til bolig for en enkelt familie. Kælderen må ikke ind-

rettes til beboelse. Mindre udhuse til beboernes behov må opføres på grun-

den.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

[…]

Grunden må ikke benyttes til handel, fabrik, værksteder eller anden indret-

ning, der forårsager larm, eller ilde lugt, frembyder et ubehageligt skue eller

på anden måde efter Magistratens

skøn er til ulempe for de omboende.”

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at servituttens ordlyd måtte fortolkes på

samme måde som tilsvarende bestemmelser i en lokalplan. Servitutten fastlagde

ifølge nævnet områdets anvendelse til boligformål.

Natur-

og Miljøklagenævnet fandt endvidere, at udtrykket ”til ulempe for de om-

boende” i servitutten ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision.

Som det fremgår af afsnit 2.4.5.3 ovenfor, hvor afgørelsen også er omtalt, var det

under sagen ubestridt, at ejendommen blev anvendt som bolig, og kommunen

havde ikke beskrevet, hvilke aktiviteter i forbindelse med benyttelsen der ændre-

de ejendommens karakter af bolig og derfor var i strid med servitutten og skulle

bringes til ophør. Allerede fordi dette var en væsentlig mangel ved kommunens

påbud, blev det ophævet af nævnet.

Det følger bl.a. af afgørelsen, at generelle servitutfastsatte forbud mod ulemper

som udgangspunkt ikke vil have en sådan klarhed og præcision, at de kan danne

grundlag for et påbud eller forbud efter planlovens § 43 i forhold til rockerborge.

2.6. Landzoneadministration

Landzonen, som dækker langt størstedelen af landet, er områder, der ikke er ud-

lagt til byzone eller sommerhusområde, jf. planlovens § 34, stk. 4. Zonen omfat-

ter både det åbne land og mindre landsbyer, som ikke er udlagt til byzone.

I afsnit 2.6.1 nedenfor beskrives indledningsvis kravet om landzonetilladelse og

dernæst i afsnit 2.6.2 undtagelserne til dette krav, herunder særligt undtagelsen

vedrørende overflødiggjorte landbrugsbygninger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.6.1. Krav om landzonetilladelse

I landzonen må der ifølge planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., ikke uden landzonetil-

ladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse el-

ler ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer,

medmindre det ansøgte er omfattet af en af undtagelserne fra tilladelseskravet,

herunder §§ 36-38.

Hvis en ejendom, der hidtil er blevet anvendt til beboelse, ønskes anvendt som

klublokaler for en rockerklub, gælder der krav om landzonetilladelse, jf. herved

Østre Landsrets utrykte dom af 10. august 2012, der er omtalt i afsnit 2.4.5.3

ovenfor.

Hvis en ejendom, der hidtil er blevet anvendt til beboelse, nu anvendes til klub-

aktiviteter, og det over for kommunen oplyses, at ejendommen fortsat anvendes

til beboelse, beror det på en konkret vurdering, om anvendelsen af ejendommen

er ændret fra beboelse til klubformål, så der gælder krav om landzonetilladelse.

Ved vurderingen kan der lægges vægt på de momenter, der er nævnt ovenfor i af-

snit 2.4.5.3.

Hvis etablering af en rockerborg indebærer opførelse af ny bebyggelse, gælder

der endvidere krav om landzonetilladelse.

2.6.2. Undtagelserne til kravet om landzonetilladelse

Planlovens § 36, stk. 1, indeholder en række væsentlige undtagelser fra kravet

om landzonetilladelse. Herudover følger det af § 37, stk. 1, at bygninger, der ikke

længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, uden tilladelse efter §

35, stk. 1, kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butik-

ker og en bolig, samt lager og kontorformål mv. på betingelse af, at virksomhe-

den eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i

væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

Etablering af rockerborge vil ikke være omfattet af undtagelserne i planlovens §

36, stk. 1, men kan være omfattet af den særlige undtagelse i § 37 om ibrugtag-

ning af overflødiggjorte landbrugsbygninger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Naturklagenævnet udtalte således i afgørelsen trykt i MAD 2008, side 499, at der

ikke i forarbejderne til planlovens § 37 er grundlag for at antage, at bestemmel-

sen ikke omfatter forenings- og fritidsformål i bred forstand. Anvendelse af nogle

overflødiggjorte driftsbygninger på en landbrugsejendom ikke alene til lagerfor-

mål, men også til klubhus for en lokal motorcykelklub, var herefter omfattet af

bestemmelsen.

Derimod gælder der krav om landzonetilladelse efter § 35, hvis etableringen af

en rockerborg indebærer opførelse af ny bebyggelse, eller at bestående bygninger

om- eller tilbygges i væsentligt omfang.

Efter planlovens § 38 må anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er

nævnt i § 37, kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmel-

delsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug.

I forbindelse med behandlingen af sådanne forudgående anmeldelser kan kom-

munen nedlægge § 14-forbud (se herom afsnit 2.4.2 og 2.4.5.2 ovenfor) mod den

pågældende anvendelse, hvis kommunen finder, at der er saglige planlægnings-

mæssige grunde hertil, og ønsker at udarbejde et lokalplanforslag.

Der kan f.eks. indføres lokalplanbestemmelser om forhold som beskrevet i afsnit

2.4.5.1 ovenfor, når der er en saglig, planlægningsmæssig begrundelse herfor.

Der vil imidlertid sjældent være en saglig, planlægningsmæssig begrundelse for

en lokalplan for et afgrænset område i landzone, der udelukkende indeholder reg-

ler om forbud mod faste hegn eller faste hegn over en bestemt højde, krav om, at

der kun må etableres levende beplantning i skel, eller forbud mod afskærmning

af vinduer mod gaden eller mod placering af skilte på bygningers facade. Tilsva-

rende gælder bestemmelser, der forbyder at anvende en ejendom i landzone som

samlingssted for forskellige formål ud fra trafikale og parkeringsmæssige overve-

jelser.

Derimod kan sådanne bestemmelser være relevante i tilknytning til bestemmelser

om, at området udlægges til beboelse eller til erhverv. Dette vil imidlertid grund-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

læggende forandre områdets karakter af landzone og forudsætter derfor, at kom-

munen ønsker at udvikle området fra landzone til byzone.

Dette indebærer samlet set, at et § 14-forbud formentlig kun i begrænset omfang

vil være relevant i forbindelse med en påtænkt etablering af en rockerborg i land-

zone.

2.7. Sommerhusområdeadministration

Sommerhusområder er områder, der er overført hertil i en lokalplan mv., jf. plan-

lovens § 34, stk. 3.

Der gælder en række begrænsninger i sommerhusområder. Efter planlovens § 38

a, 1. pkt., må en ejendom i et sommerhusområde, medmindre andet er fastsat i en

lokalplan mv., ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og

41. Det følger endvidere af § 40, stk. 1, at en bolig i et sommerhusområde bortset

fra kortvarige ferieophold mv. ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1.

oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da om-

rådet blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere

er bortfaldet.

Det må antages, at disse begrænsninger i praksis vil betyde, at rockerborge nor-

malt ikke kan etableres i sommerhusområder.

2.8. Tilsyn, besigtigelse og håndhævelse

Nedenfor i afsnit 2.8.1-2.8.2 omtales indledningsvis reglerne om kommunernes

tilsyn og adgang til at foretage besigtigelse på en ejendom. Herefter omtales de

reaktionsmuligheder eller håndhævelsesmidler, som kommunen har til rådighed

for at sikre, at ulovlige forhold berigtiges. Afsnit 2.8.3 angår adgangen til at ud-

stede standsningsmeddelelse og til at anmode retten om at nedlægge midlertidigt

forbud, afsnit 2.8.4 angår lovliggørelsespåbud, og i afsnit 2.8.5 omtales spørgs-

målet politianmeldelse. Endvidere omtales i afsnit 2.8.6 muligheden for at fore-

tage selvhjælpshandlinger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Foruden disse reaktionsmuligheder og håndhævelsesmidler kan der principielt

blive tale om et civilt søgsmål (også uden for tilfælde, hvor kommunen har an-

modet retten om at nedlægge midlertidigt forbud). Denne mulighed er ikke om-

talt yderligere.

2.8.1. Kommunernes tilsyn

Kommunalbestyrelsen påser ifølge planlovens § 51, stk. 1, overholdelsen af lo-

ven og bestemmelser i lokalplaner mv. Endvidere påser kommunalbestyrelsen

bl.a., at de påbud og forbud, som kommunalbestyrelsen meddeler, efterkommes,

jf. § 51, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmin-

dre forholdet er af underordnet betydning, jf. planlovens § 51, stk. 5. Lovliggø-

relse kan enten ske som fysisk lovliggørelse, det vil sige fjernelse eller ophør af

det ulovlige forhold, eller som retlig lovliggørelse, det vil sige efterfølgende lov-

liggørelse af forholdet, f.eks. ved meddelelse af dispensation eller tilladelse.

Ifølge planlovens § 63, stk. 1, påhviler det den til enhver tid værende ejer af en

ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af

ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Kommunen har som udgangspunkt pligt til at reagere, når den bliver opmærksom

på et ulovligt forhold. Dette gælder, uanset hvordan kommunen får kendskab til

forholdet. Der er således pligt til at reagere, når kommunen ved henvendelser,

klager eller på anden måde bliver opmærksom på, at der på eksempelvis en ejen-

dom, der anvendes som rockerborg, kan foreligge et ulovligt forhold, medmindre

henvendelsen er åbenbart grundløs. Der henvises herved til pkt. 2.1 i vejledning

nr. 9392 af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og

byggeloven.

2.8.2. Besigtigelse

Ifølge planlovens § 57, stk. 1, har kommunalbestyrelsens personale og personer

med bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen uden retskendelse adgang til enhver

ejendom i tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående underretning til ejeren el-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

ler brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger

efter planloven.

Politiet yder ifølge § 57, stk. 3, nødvendig bistand til at opnå den adgang, der er

nævnt i stk. 1. Det kan f.eks. være relevant, hvis ejeren eller brugeren af ejen-

dommen forhindrer adgang eller optræder truende.

Besigtigelsen skal foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om retssik-

kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(retssikkerhedsloven), der bl.a. indeholder regler om fremgangsmåden, herunder

varsling, og forholdet til strafferetsplejen.

Om forholdet til strafferetsplejen fremgår det bl.a. af retssikkerhedslovens § 9,

stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes

for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den

mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,

som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette

gælder dog ifølge § 9, stk. 2, ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med hen-

blik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål

end fastsættelse af straf.

2.8.3. Standsningsmeddelelse mv.

Hvis kommunen konstaterer, at et ulovligt forhold er under etablering eller forbe-

redelse, kan kommunen udstede en administrativ standsningsmeddelelse.

Hvis ejeren eller brugeren af en ejendom, der påtænkes anvendt som rockerborg

eller allerede anvendes som rockerborg, således påbegynder eller forbereder etab-

lering af et ulovligt forhold, kan kommunen udstede en standsningsmeddelelse.

Det kan f.eks. være relevant, hvis ejeren eller brugeren forbereder eller har påbe-

gyndt etablering af et forhold i strid med et § 14-forbud eller en lokalplanbe-

stemmelse. Det samme gælder, hvis ejeren eller brugeren påbegynder eller forbe-

reder etablering af et forhold uden den fornødne landzonetilladelse eller i strid

med reglerne om sommerhusområder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Hvis den pågældende ikke frivilligt retablerer det, der allerede måtte være ulov-

ligt etableret, eller søger om dispensation eller tilladelse, må kommunen meddele

lovliggørelsespåbud, jf. afsnit 2.8.4 nedenfor.

Kommunen kan efter omstændighederne også søge det forberedte eller iværksatte

arbejdet standset ved at anmode retten om at nedlægge et midlertidigt forbud ef-

ter reglerne i retsplejelovens kapitel 40. Der er tale om et foreløbigt retsmiddel,

og forbuddet skal derfor følges op af et søgsmål, hvor der tages endelig stilling til

spørgsmålet.

2.8.4. Lovliggørelsespåbud

En kommune kan endvidere i medfør af planlovens § 51 meddele lovliggørelses-

påbud. Et sådant påbud går ud på at konstatere, hvad det ulovlige forhold består i,

og stille krav om lovliggørelse, det vil sige at bringe den ulovlige anvendelse til

ophør og fjerne ulovlige indretninger.

Hvis anvendelse af en ejendom som rockerborg eller en indretning på ejendom-

men således er i strid med f.eks. et § 14-forbud eller en lokalplanbestemmelse, og

der ikke søges om dispensation, kan kommunen meddele ejeren eller brugeren

lovliggørelsespåbud. Det samme gælder, hvis rockerborgen er etableret uden den

fornødne landzonetilladelse eller er i strid med reglerne om sommerhusområder.

Et lovliggørelsespåbud kan f.eks. være relevant, hvis der i strid med en lokal-

planbestemmelse er etableret faste hegn eller foretaget afskærmning af vinduer.

Et påbud kan også være relevant, hvis en ejendom, der ifølge en lokalplan skal

anvendes til beboelse, ikke anvendes som bolig, men derimod til klubformål, el-

ler hvis en ejendom, der anvendes til bolig, har ændret karakter af bolig på grund

af klubaktiviteter.

Hvis ejendommen er lejet ud, og det ulovlige forhold består i ulovlig brug, skal

påbud meddeles til lejeren og eventuelt ejeren. Hvis det ulovlige forhold består af

bygningsmæssige ændringer eller f.eks. hegn, skal påbud alene meddeles til eje-

ren.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.8.5. Politianmeldelse

Ifølge planlovens § 64 straffes den, der overtræder bl.a. bestemmelser i en lokal-

plan, landzone- eller sommerhusreglerne i § 35, stk. 1, § 39 eller § 40, stk. 1, el-

ler undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i medfør af lo-

ven, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Politianmeldelse kommer bl.a. på tale, hvis ejeren eller brugeren ikke reagerer på

en standsningsmeddelelse eller et lovliggørelsespåbud. Det samme gælder bl.a.

ved grove ulovlige forhold, uanset om der først er anvendt administrative hånd-

hævelsesmidler. Der henvises herved nærmere til pkt. 4 i vejledning nr. 9392 af

1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggelo-

ven.

I dommen i en eventuel straffesag kan ejeren eller brugeren efter omstændighe-

derne pålægges tvangsbøder i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, indtil det

ulovligt etablerede forhold er lovliggjort.

2.8.6. Selvhjælpshandlinger

En selvhjælpshandling indebærer, at tilsynsmyndigheden selv udfører (eller lader

udføre) det arbejde, som ejeren eller brugeren er forpligtet til for at rette op på et

ulovligt forhold. Ejeren eller brugerens pligt til at lovliggøre forholdet bliver her-

ved omdannet til en pligt til at refundere myndighedens udgifter ved selvhjælps-

handlingen.

Det følger af planlovens § 63, stk. 3, en sådan selvhjælpshandling først kan fore-

tages, når et ved dom meddelt påbud om at berigtige det ulovlige forhold ikke ef-

terkommes inden den i dommen fastsatte frist, og inddrivelse af tvangsbøder ikke

kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes.

2.9. Klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet

Natur- og Miljøklagenævnet er klageinstans for afgørelser truffet efter planloven.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Til Natur- og Miljøklagenævnet kan ifølge planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, på-

klages kommunalbestyrelsens landzoneafgørelser efter § 35, stk. 1, og ekspropri-

ationsafgørelser efter § 47, stk. 1. Klageadgangen er i disse sager i modsætning

til plansager, jf. nedenfor, ikke begrænset til retlige spørgsmål.

Herudover følger det af planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsens

afgørelser i plansager, herunder afgørelser om vedtagelse af planforslag, endelige

planer, dispensationer, påbud og forbud, kan påklages til Natur- og Miljøklage-

nævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Begrænsningen af klageadgangen efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, til retlige

spørgsmål skal ses i modsætning til skønsspørgsmål, f.eks. om det er hensigts-

mæssigt at vedtage en plan med et bestemt indhold eller meddele dispensation fra

en lokalplan. Retlige spørgsmål omfatter derimod alle spørgsmål om lovligheden

eller gyldigheden af de trufne afgørelser, herunder om hjemmel og overholdelse

af almindelige forvaltningsretlige regler og procedureregler.

Planlovens §§ 59 og 60 fastlægger de klageberettigede og indeholder regler om

klagefrist og indgivelse af klage. Herudover indeholder § 62 regler om bl.a. fri-

sten for søgsmål.

Det bemærkes, at erhvervs- og vækstministeren den 26. oktober 2016 fremsatte

forslag til lov om Planklagenævnet (lovforslag nr. L 42). Lovforslaget, som vil

indebære, at der etableres et nyt klagenævn på planområdet, er en del af imple-

menteringen af den ovenfor i indledningen til afsnit 2 nævnte aftale, som rege-

ringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti indgik i juni 2016 om ”Danmark i bedre balance –

Bedre rammer for

kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”.

3. Byggeloven

Byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016) fastsætter en

række offentligretlige krav vedrørende bl.a. udførelse, indretning og brug af be-

byggelse og stiller som udgangspunkt krav om byggetilladelse fra kommunen før

påbegyndelsen af byggearbejder. Byggeloven kan i et vist omfang begrænse

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

etableringen eller anvendelsen af rockerborge. I det følgende er loven beskrevet

overordnet.

Byggeloven har ifølge § 1 til formål bl.a. at sikre, at bebyggelse udføres, indret-

tes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikker-

heds- og sundhedsmæssig henseende, og at bebyggelse og ejendommens ube-

byggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede

brug og vedligeholdes forsvarligt.

Byggelovens anvendelsesområde fremgår af § 2. Loven omfatter opførelse af ny

bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, jf. § 2, stk. 1, litra a. Loven omfatter

endvidere ombygning og andre forandringer i bebyggelse og ændringer i benyt-

telse af bebyggelse, hvis de er væsentlige i forhold til loven eller de i medfør af

loven udfærdigede bestemmelser, jf. § 2, stk. 1, litra b og c. Herudover finder lo-

ven anvendelse på nedrivning af bebyggelse og vedligeholdelsesbyggearbejder,

ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning

for energiforbruget i bygningen, jf. § 2, stk. 1, litra d og e.

Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og

anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet

i de hensyn, som loven tilsigter at varetage, jf. byggelovens § 2, stk. 2.

Byggeloven og bygningsreglementet, der er udfærdiget i medfør af loven, jf. be-

kendtgørelse nr. 1028 af 30. juni 2016, fastsætter de krav, der er gældende for

byggeri omfattet af loven.

Byggearbejder, der er omfattet af byggelovens § 2, må som udgangspunkt ikke

påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt. End-

videre må arbejder, der er omfattet af § 2, som udgangspunkt ikke tages i brug

uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. § 16 A, 1. pkt.

I bygningsreglementet er der dog i medfør af byggelovens § 16 B, stk. 1, fastsat

regler, som indskrænker kravene om bygge- og ibrugtagningstilladelser. Det føl-

ger bl.a. heraf, at visse byggearbejder alene er undergivet et anmeldelseskrav, så-

ledes at arbejdet kan påbegyndes, hvis kommunen ikke gør indsigelse inden for

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

en bestemt frist. Endvidere er det fastsat, at visse byggearbejder hverken kræver

tilladelse eller anmeldelse.

Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed. Bliver kommunalbestyrelsen op-

mærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre

det er af ganske underordnet betydning, jf. byggelovens § 16 C, stk. 3.

Et ulovligt forhold kan bestå i flere forhold. Der kan f.eks. være tale om et byg-

geri, der er påbegyndt uden tilladelse, et byggeri, der ikke lever op til de tekniske

krav i bygningsreglementet, eller et byggeri, der ikke anvendes i overensstem-

melse med en tilladelse.

Efter byggelovens § 17, stk. 1, påhviler det den til enhver tid værende ejer af en

ejendom at berigtige forhold, som er i strid med loven eller de i medfør af loven

udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhvi-

ler pligten tillige brugeren.

Kommunen kan

–

ligesom med hensyn til planloven, jf. afsnit 2.8.3 og 2.8.4

ovenfor

–

bl.a. udstede standsningsmeddelelse og meddele lovliggørelsespåbud.

Byggelovens § 30 indeholder herudover regler om straf ved bl.a. overtrædelse af

loven eller regler fastsat i medfør af loven eller undladelse af at efterkomme på-

bud eller forbud i medfør af loven. Politianmeldelse kan derfor også komme på

tale.

Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejen-

dom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af

loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser, jf. byggelovens § 19,

stk. 1, 1. pkt. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i henhold

til loven hjemlet adgang til en ejendom, jf. § 20, 1. pkt. Besigtigelse i medfør af

bestemmelsen skal

–

ligesom besigtigelse efter planloven, jf. afsnit 2.8.2 ovenfor

–

foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter byggeloven kan, for så vidt angår retlige

forhold, som udgangspunkt påklages til statsforvaltningen, jf. § 23, stk. 1.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Som et konkret eksempel på anvendelse af byggeloven i en sag om en rockerborg

henvises til den sag, der er gennemgået umiddelbart nedenfor i afsnit 4.

4. Eksempel på en kommunes anvendelse af planloven og byggeloven

Som et konkret eksempel på en kommunes anvendelse af planlovens og byggelo-

vens regler i en sag om en rockerborg kan der peges på den sag fra Aabenraa

Kommune, som også er omtalt i kapitel 7, afsnit 5.

Sagen angik en butiksejendom, som var omfattet af en lokalplan, hvorefter ejen-

domme i området udelukkende måtte anvendes til erhvervs- og boligformål. In-

den for området måtte der kun opføres og indrettes bebyggelse til butikker, kon-

torer, restaurationer, liberale erhverv, boliger samt værksteder i tilknytning til bu-

tikker og lignende, som ikke medførte væsentlige trafik- og andre miljømæssige

gener, og som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt hørte hjemme i områ-

det.

Det var kommunens opfattelse, at anvendelsen af ejendommen var ændret fra bu-

tiksejendom til klubhus for en rockergruppe, og at dette var i strid med lokalpla-

nen. Derfor meddelte kommunen lovliggørelsespåbud i medfør af planloven.

Kommunen lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen via Borgerser-

vice/politiet havde modtaget kopi af en invitation til en åbningsfest for rocker-

gruppen på adressen, hvor det klart fremgik, at det var den pågældende rocker-

gruppe, der forestod arrangementet. Politiet havde i forbindelse med arrangemen-

tet indført en visitationszone i området. Det fremgik endvidere af rockergruppens

hjemmeside, at der var åbnet en afdeling i byen. Ved et tilsyn i området havde

kommunen herudover konstateret, at der var udført omfattende tilklæbning af

vinduer, herunder med logo for rockergruppen.

Advokaten for ejeren af ejendommen havde over for kommunen oplyst, at ejen-

dommen var udlejet og blev anvendt til vikarbureau og handel, men ifølge kom-

munen fremkom der ved sædvanlige erhvervssøgninger ikke oplysninger herom,

ligesom det ikke fremgik af lokalaviser mv., at der var startet et vikarbureau eller

handelsfirma på ejendommen. Det var således kommunens vurdering, at lokaler-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

ne ikke blev anvendt til de formål, som ejeren havde angivet, på grund af den

omfattende tilklæbning af vinduerne.

Efterfølgende ophævede kommunen påbuddet, idet det af lejeren var blevet op-

lyst, at logoet ikke relaterede sig til rockergruppen, men derimod til vikarbureau-

ets motto. Dette tog kommunen til efterretning, men oplyste samtidig, at kom-

munen på baggrund af den omfattende tilklæbning af vinduerne påtænkte at fore-

tage et tilsyn på ejendommen for at konstatere, om bygningen fortsat overholdt

byggelovgivningens krav om dagslystilgang.

Det lykkedes ikke i første omgang at gennemføre besigtigelsen af ejendommen

for at konstatere, om byggelovgivningen var overholdt, idet det ikke var muligt at

få adgang til ejendommen. Kommunens personale foretog derfor en ny besigti-

gelse med bistand fra politiet. Ved besigtigelsen blev det bl.a. konstateret, at der i

forhold til de foreliggende bygningstegninger var foretaget ombygning omkring

toilettet. Herudover blev det konstateret, at bygningens indretning bar præg af, at

den blev anvendt som klublokale. Der var sofagrupper og opbygget bar i lokalet,

ligesom der var oplagret adskillige kasser dåseøl mv. i lokalet og i det tilstødende

personalerum. Endvidere var vinduer klæbet til. Indvendig i bygningen var der

desuden et skilt med rockergruppens navn og logo.

Herudover fik politiet ved et efterfølgende tilsyn på stedet oplyst af en person

med tilknytning til ejendommen, at bygningen blev anvendt som fælles klubhus

for to rockergrupper. Endvidere konstaterede politiet senere, at der blev afholdt et

fælles festarrangement af de to grupper.

På baggrund af disse oplysninger meddelte kommunen for det første på ny lov-

liggørelsespåbud efter planloven.

For det andet meddelte kommunen på baggrund af iagttagelserne under besigti-

gelsen af bygningen lovliggørelsespåbud i medfør af byggeloven, da ombygnin-

gen af toilettet og tilklæbningen af vinduerne ikke var i overensstemmelse med

bygningsreglementet.

Kommunen kunne senere konstatere, at ejendommen var fraflyttet, og sagen blev

derfor afsluttet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

5. Anden lovgivning

Udvalget har overvejet, om der i anden lovgivning findes bestemmelser, som må

anses for generelt at kunne begrænse etableringen eller anvendelsen af rocker-

borge. Udvalget har ikke fundet sådan lovgivning.

Udvalget har dog overvejet, om § 42 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse

nr. 1189 af 27. september 2016) om påbud om ophør af forurenede og støjende

virksomhed vil kunne begrænse etableringen eller anvendelsen af rockerborge.

Da dette udelukkende kan tænkes at være relevant i yderst sjældne tilfælde, har

udvalget ikke beskrevet denne bestemmelse nærmere.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kapitel 5

Persondatalovens regler om offentlige myndigheders

udveksling af personoplysninger

1. Indledning

Dette kapitel indeholder en overordnet beskrivelse af persondatalovens regler om

offentlige myndigheders adgang til at udveksle personoplysninger.

I afsnit 2 er persondatalovens anvendelsesområde beskrevet, og i afsnit 3 er lo-

vens behandlingsregler gennemgået overordnet.

Beskrivelsen skal ses i sammenhæng med udvalgets udkast til vejledning om of-

fentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som led i den koordine-

rede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder

særligt rocker- og bandekriminalitet (bilag 2), der indeholder en mere udførlig

beskrivelse af persondatalovens regler og en række særlige ordninger for udveks-

ling af personoplysninger i den øvrige lovgivning. Vejledningen indeholder des-

uden en gennemgang af bl.a. persondatalovens regler om oplysningspligt og ind-

sigtsret.

2. Persondatalovens anvendelsesområde

Persondataloven finder anvendelse ved behandling af personoplysninger, jf. lo-

vens § 1, stk. 1.

Ved ”personoplysninger” forstås enhver form for information

om en identificeret

eller identificerbar fysisk person, jf. persondatalovens § 3, nr. 1. Derimod er bl.a.

oplysninger om foreninger ikke personoplysninger.

Betegnelsen ”behandling” er defineret i persondatalovens § 3, nr. 2. Behandling

omfatter bl.a. udveksling af personoplysninger mellem myndigheder, det vil sige

videregivelse af oplysninger fra en myndighed til en anden myndighed og dertil

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

hørende indsamling og registrering af oplysningerne for den modtagende myn-

dighed.

Det er yderligere en betingelse for, at persondataloven finder anvendelse, at be-

handlingen helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, jf.

§ 1, stk. 1. Det er tilstrækkeligt, at en oplysning indlægges i eller stammer fra et

elektronisk medie hos myndigheden, f.eks. når oplysninger sendes på e-mail eller

udskrives fra en computer. Det indebærer, at persondataloven stort set altid finder

anvendelse på myndighedernes behandling af personoplysninger.

Endvidere finder persondataloven anvendelse på rent manuelle behandlinger af

personoplysninger, hvis oplysningerne er eller vil blive indeholdt i et register, jf.

§ 1, stk. 1. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personoplysninger er systematiseret

i et ringbind, og formålet er at finde frem til personer.

Herudover finder bl.a. de centrale bestemmelser i persondatalovens § 5, stk. 1-3,

§§ 6-8 og § 11, stk. 1, jf. herom nedenfor i afsnit 3, anvendelse ved videregivelse

af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, selv om der ikke er tale

om helt eller delvis elektronisk behandling eller manuel behandling af oplysnin-

ger, som er eller vil blive indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 3.

Dette indebærer samlet set, at persondataloven i praksis som altovervejende ho-

vedregel finder anvendelse på offentlige myndigheders udveksling af personop-

lysninger.

Dog bemærkes det, at regler i anden lovgivning i visse tilfælde går forud for reg-

lerne i persondataloven. Dette er tilfældet, hvis sådanne særregler giver den regi-

strerede en bedre retsstilling, jf. persondatalovens § 2, stk. 1, eller almindelige

fortolkningsprincipper medfører, at regler i andre love skal iagttages forud for

persondataloven. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet, hvor den samme behand-

ling af personoplysninger er omfattet af såvel en mere specifik regel i anden lov-

givning som persondatalovens generelle regler.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

3. Persondatalovens behandlingsregler

3.1. Grundlæggende principper for behandling

I persondatalovens § 5 fastsættes en række grundlæggende principper for be-

handling af personoplysninger. Nogle af disse er omtalt nedenfor.

Oplysninger skal ifølge persondatalovens § 5, stk. 1, behandles i overensstem-

melse med god databehandlingsskik. Heri ligger et generelt krav om, at behand-

ling af personoplysninger skal være rimelig og lovlig.

Endvidere følger det af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af oplysninger

skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke

må være uforenelig med disse formål.

Herudover indeholder persondatalovens § 5, stk. 3, en proportionalitetsregel,

hvorefter oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og

ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil op-

lysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

3.2. Behandlingsbetingelser

Persondatalovens §§ 6-8 indeholder generelle regler om, hvornår myndigheder

må behandle, herunder udveksle, personoplysninger. Endvidere indeholder § 11,

stk. 1, en særlig regel om behandling af oplysninger om personnumre. Herudover

skal de grundlæggende principper i § 5, der er omtalt ovenfor i afsnit 3.1, altid

iagttages.

Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om be-

tingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde. Den myndighed,

der indsamler oplysninger, skal vurdere, om betingelserne for indsamling er op-

fyldt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

3.2.1. Almindelige ikke-følsomme personoplysninger

Persondatalovens § 6 regulerer udveksling af ikke-følsomme oplysninger, det vil

sige alle personoplysninger, som ikke er omfattet af §§ 7 og 8 om følsomme op-

lysninger eller § 11, stk. 1, om personnumre.

Som eksempler på ikke-følsomme oplysninger kan nævnes identifikationsoplys-

ninger, almindelige adresseoplysninger og oplysninger om opholdssted samt al-

mindelige oplysninger om en persons økonomiske forhold.

Ikke-følsomme oplysninger kan bl.a. udveksles, hvis det er nødvendigt for at

overholde en retlig forpligtelse for myndigheden

–

eksempelvis en lovbestemt

oplysnings-, underretnings- eller indberetningspligt

–

eller hvis det er nødvendigt

som led i myndighedsudøvelse, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.

Det beror på de konkrete omstændigheder, om en videregivelse og indsamling af

ikke-følsomme personoplysninger må anses for at være nødvendig. Ved vurde-

ringen heraf er der overladt et vist skøn til den pågældende myndighed.

En myndighed kan eksempelvis videregive oplysninger, som den er kommet i

besiddelse af, til en anden myndighed, hvis oplysningerne må anses for at have

betydning for den anden myndigheds udøvelse af sin myndighed.

3.2.2. Følsomme personoplysninger

Persondatalovens §§ 7 og 8 regulerer videregivelse af oplysninger om enkeltper-

soners rent private forhold (følsomme personoplysninger). Bestemmelserne son-

drer mellem to typer af følsomme oplysninger: Oplysninger, der efter databeskyt-

telsesdirektivet (som persondataloven implementerer) skal anses som følsomme

(§ 7), og oplysninger, som i øvrigt skal anses som følsomme (§ 8).

De oplysninger, der ifølge databeskyttelsesdirektivet skal anses som følsomme (§

7-oplysninger), er oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, re-

ligiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt

helbredsmæssige og seksuelle forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1.

100

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

De oplysninger, som i øvrigt skal anses som følsomme (§ 8-oplysninger), er iføl-

ge persondatalovens § 8, stk. 1, oplysninger om strafbare forhold, væsentlige so-

ciale problemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i § 7, stk. 1.

Som oplysninger om ”andre rent private forhold” anses bl.a. oplysninger om an-

dre foreningsmæssige tilhørsforhold end fagforeningsmæssige, separationsan-

søgning og -bevilling, skilsmissebegæring og visse særlige familiemæssige for-

hold, herunder familiestridigheder, opdragelsesmåde og adoption, samt selvmord

og selvmordsforsøg.

Udveksling af § 7- og § 8-oplysninger kan bl.a. ske, hvis det er nødvendigt for, at

et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, og

§ 8, stk. 6. Denne betingelse er f.eks. opfyldt, hvis udveksling af en oplysning er

nødvendig for, at det kan afgøres, om den berørte person har et berettiget krav

mod det offentlige, eller om myndigheden har et krav (eksempelvis et tilbagebe-

talingskrav) mod den pågældende person.

Udveksling af § 7- og § 8-oplysninger kan også ske, hvis det er nødvendigt af

hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetli-

ge område, jf. persondatalovens § 7, stk. 6, og § 8, stk. 6. Omfattet er bl.a. politi-

ets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling samt kriminalforsorgens sa-

ger om fuldbyrdelse af straffedomme. Dette gælder også for andre myndigheder,

som administrerer lovgivning, hvor overtrædelse af reglerne er strafsanktioneret,

f.eks. SKAT’s undersøgelse af en konkret mistanke om skatteunddragelse.

Herudover kan § 8-oplysninger, eksempelvis oplysninger om strafbare forhold,

bl.a. udveksles mellem myndigheder, hvis det er nødvendigt for, at en offentlig

myndighed kan udføre sine opgaver, eller er påkrævet for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3. Bestemmelsen

gælder, uanset om udvekslingen er nødvendig af hensyn til den myndighed, som

videregiver oplysningerne, eller af hensyn til den myndighed, som modtager op-

lysningerne.

Persondatalovens § 8, stk. 3, indeholder en særlig regel om sociale myndigheders

udveksling af følsomme personoplysninger. Det følger af bestemmelsen, at for-

valtningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun må

videregive § 7- og § 8-oplysninger, hvis den berørte person enten har givet ud-

101

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

trykkeligt samtykke hertil, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller

offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, eller hvis videregivelse er et nødvendigt led i myndighedens

sagsbehandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre sine til-

syns- eller kontrolopgaver.

Det bemærkes, at der findes en række bestemmelser i den øvrige lovgivning, som

går forud for persondatalovens behandlingsregler.

102

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kapitel 6

Gener ved rockerborge

1. Indledning

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de gener, der kan opleves ved rocker-

borge. Beskrivelsen bygger på oplysninger fra Rigspolitiet, en spørgeskemaun-

dersøgelse blandt kommunerne og en beskrivelse fra en nabo til en rockerborg.

I afsnit 2 beskrives indledningsvis udbredelsen og placeringen af rockerborge her

i landet. Herefter beskrives i afsnit 3 generne ved rockerborge.

2. Udbredelse og placering

Som nærmere beskrevet i kapitel 7, afsnit 2.1, moniterer politiet løbende og sy-

stematisk rockermiljøet.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet som led heri primo januar 2016 moniterede i alt

902 personer tilknyttet rockerklubber.

Antallet af rockerborge på landsplan kunne ifølge Rigspolitiet i oktober 2016 op-

gøres til 44. Af disse 44 rockerborge er 23 placeret i områder, der ifølge kommu-

neplanen er udlagt til beboelse, blandet bolig og erhverv eller centerområde (by-

centrum), 17 er placeret i områder udlagt til erhverv, og 4 er placeret i landområ-

der eller områder udlagt til offentlige formål. Der er ikke i opgørelsen taget højde

for, hvor rockerborgen ligger i området, og om den eksempelvis ligger tæt op ad

grænsen til et boligområde.

Det bemærkes, at ikke ethvert tilholdssted eller mødested rent politifagligt be-

tragtes som en egentlig rockerborg. Det forhold, at borgere eller andre i et områ-

de betragter en ejendom som værende en rockerborg, fordi der kommer eller bor

rockere, er således ikke i sig selv ensbetydende med, at stedet ud fra en politifag-

lig vurdering kan betegnes som sådan.

103

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Ofte vil der være tale om en eller flere bygninger, som til en vis grad bærer præg

af f.eks. grupperingens kendetegn eller i øvrigt er indrettet på en særlig måde, ek-

sempelvis ved afskærmning, kameraovervågning mv. Anvendelsen af bygningen

som samlingssted for grupperingen er imidlertid også et væsentligt moment.

3. Gener ved rockerborge

3.1. Rigspolitiets erfaringer

Rigspolitiet har som en del af den systematiske, politimæssige monitering af

rocker- og bandemiljøet i en årrække registreret hændelser, som finder sted i

umiddelbar nærhed af eller med tilknytning til landets rockerborge.

På baggrund af denne systematiske monitering er det Rigspolitiets vurdering, at

det i nogle tilfælde kan have store konsekvenser at være nabo til eller bo i nær-

området til en rockerborg.

Om konsekvenserne har Rigspolitiet oplyst følgende:

”Konsekvenserne synes at spænde vidt. Således oplever nogle naboer en ge-

nerel utryghed, mens andre i værste tilfælde har oplevet beskydning mod

den nærliggende rockerborg, som i nogle tilfælde ikke kun har ramt selve

rockerborgen, men også omgivelserne.

Følgende punkter illustrerer kendte konsekvenser for naboer til rockerborge:

- Generel utryghed i hverdagen

- Lydgener ved rockernes hyppige afholdelse af fester

- Gener ved til- og afgang af mange biler og motorcykler

- Hærværk mod privat ejendom

- Potentiel fare i situationer, hvor en rockergruppering er i konflikt og

bliver angrebet af andre fra rocker- og bandemiljøet

De gener, der knytter sig til etablerede rockerborge, i form af gener for om-

kringboende, afhænger naturligt af rockerborgens beliggenhed. En rocker-

borg beliggende i et boligområde er således generelt til større gene, end hvis

den f.eks. ligger i et område uden tætte naboer eller i erhvervsområder.

En rockerborg må generelt karakteriseres som utryghedsskabende for de

omkringboende, og den blotte tilstedeværelse af en etableret rockerborg ses

ofte at give anledning til utryghed hos de omkringboende, som er bekymre-

104

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

de for hændelser i tilknytning hertil. Rockere, der færdes i området omkring

en rockerborg, virker således på grund af deres påklædning, fremtoning,

motorcykler og adfærd i øvrigt skræmmende på mange almindelige borgere,

ligesom den hyppige tilstedeværelse af rockere i et bestemt lokalområde af-

stedkommer frygt for, at skudepisoder og andre interne opgør mellem rock-

erne vil finde sted i området, navnlig i tilfælde, hvor der er erklæret egentlig

”rockerkrig”, eller hvor konfliktniveauet i miljøet er højt.

Endvidere vil en rockerborg kunne afstedkomme en generel frygt for, at sel-

ve rockerborgen udsættes for forskellige former for angreb (hærværk, ilds-

påsættelse, skudangreb mv.). Utrygheden må antages at gøre sig gældende

for alle, der færdes og eventuelt bor i nærheden af en rockerborg, uanset

dennes beliggenhed.

De konkrete gener, der er forbundet med en rockerborg for de omkringbo-

ende, kan illustreres gennem de anmeldelser, der registreres af politiet ved-

rørende rockerborge. F.eks. behandlede Københavns Politi i løbet af en 6-

måneders periode i 2014 op mod 100 anmeldelser i relation til [en rocker-

borg i Københavns Kommune], hvoraf en del af anmeldelserne dog vedrørte

samme forhold. Sagerne drejede sig om ordensmæssige forhold som mu-

sik/støj til ulempe, færdselsmæssige forhold, overtrædelser af våbenloven,

lov om euforiserende stoffer, visitationer og anmeldelser om ”mistænkeligt

forhold”.

En rockerborg afstedkommer endvidere en langt mere massiv patruljering i

området, hvilket i sig selv kan virke utryghedsskabende for de omkringbo-

ende. Indsatsen, herunder patruljeringen, justeres dog løbende i forhold til

de efterretninger, som politiet modtager omkring aktiviteter på den relevante

adresse. Konkrete aktioner, hvor der f.eks. foretages ransagning af en rock-

erborg, vil typisk medføre deltagelse af en større politistyrke, ligesom der i

den forbindelse kan ske afsøgning af det omkringliggende område med

sprængstofhunde, narkohunde eller lignende, hvilket ligeledes kan virke

utryghedsskabende.”

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der forekommer øget kriminalitet i

nærområdet til rockerborge, har Rigspolitiet oplyst, at hærværk mod bl.a. nabo-

ejendomme efter Rigspolitiets erfaring primært ses i konfliktsituationer og her-

udover hovedsageligt er set i forbindelse med den ovennævnte rockerborg i Kø-

benhavns Kommune. Det er ikke herudover Rigspolitiets erfaring, at hærværk

udgør et generelt problem. Rockerne accepterer endvidere som altovervejende

hovedregel ikke, at deres medlemmer eller tilhængere begår indbrud hos naboer

mv. Øget kriminalitet i form af besiddelse af våben er et generelt problem i for-

bindelse med konfliktsituationer. Der indtages herudover erfaringsmæssigt eufo-

riserende stoffer i forbindelse med f.eks. fester, men rockerborge anvendes efter

105

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Rigspolitiets erfaring ikke som et centralt sted for videregivelse af større mæng-

der euforiserende stoffer. Dette vil altid ske uden for rockerborgen og ikke i det

umiddelbare nærområde.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt børn og unge i nærområdet til rock-

erborge rekrutteres af den pågældende rockergruppe, har Rigspolitiet oplyst, at

der efter Rigspolitiets erfaring i rockerborge afholdes et stadigt stigende antal ar-

rangementer, som fungerer som en mulighed for unge mennesker, der har en in-

teresse for miljøet, til at stifte nærmere bekendtskab hermed og måske blive en

del af det. Dette sker altid efter invitation, og der er således ikke tale om et egent-

ligt åbent hus. Det er endvidere Rigspolitiets erfaring, at rockere primært rekrut-

terer blandt kriminelle og voldsparate unge og ikke børn. Dog vil en rockerborg

generelt virke tiltrækkende på nogle grupper af unge, hvormed det heller ikke

kan udelukkes, at en rockerborg vil kunne være medvirkende til rekruttering.

3.2. Kommunernes erfaringer

KL har til brug for arbejdet i udvalget forestået en spørgeskemaundersøgelse

blandt samtlige kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter bl.a. kommu-

nernes erfaringer med generne ved rockerborge.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i perioden fra den 19. maj til den 5.

juni 2015. Der blev modtaget svar fra 39 kommuner, hvoraf 30 kommuner har

gennemført besvarelsen.

Spørgeskemaet har været struktureret således, at kun de kommuner, der svarede

bekræftende på indgangsspørgsmålet om, hvorvidt der er eller har været rocker-

borge i kommunen, har skullet udfylde resten af skemaet. Ud af de 30 gennem-

førte besvarelser har 13 kommuner svaret bekræftende på indgangsspørgsmålet.

3 af disse er placeret i Region Syddanmark, 4 er placeret i Region Sjælland, 2 er

placeret i Region Hovedstaden, 3 er placeret i Region Midtjylland, og 1 er place-

ret i Region Nordjylland. Der er ingen kommuner fra Fyn repræsenteret.

Samtlige 13 kommuner har i besvarelserne givet udtryk for, at rockerborge efter

kommunens erfaring medfører gener, og at rockerborge efter kommunens opfat-

106

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

telse er utryghedsskabende. 10 kommuner har modtaget henvendelser fra borgere

i områder, hvor rockerborge er beliggende.

I spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne endvidere svaret på, hvad henven-

delserne fra borgerne gik ud på, samt hvilke gener rockerborge efter kommunens

erfaring medfører, og hvordan den utryghedsskabende virkning kommer til ud-

tryk. Der er i den forbindelse bl.a. peget på følgende gener ved rockerborge:

Utryghed og nervøsitet, frygt for væbnet konflikt, chikane, nabokonflikter, øget

kriminalitet, rekruttering af nye medlemmer af rockerklubben, øget trafik i områ-

det, voldsomme fester, støj, affald og urinering i området samt krænkelse af rets-

bevidstheden. Af disse gener er utryghed den, der oftest nævnes.

3.3. Beretning fra en berørt nabo

Udvalget har i forbindelse med arbejdet modtaget en beretning af 7. maj 2015 fra

en nabo til en rockerborg. For at illustrere, hvordan rockerborge kan blive ople-

vet af de omkringboende, har udvalget med tilladelse fra den pågældende valgt at

gengive dele af beretningen:

”At

være nabo til en rockerborg

[…]

B. DAGLIGDAGEN

4. Hvordan fungerer naboskabet i dagligdagen?

Dårligt. Rockerne fylder i bogstavelig forstand meget i området, og de ad-

skiller sig på næsten alle områder fra almindelige naboer: De er der altid,

dag og nat, der er altid lys i huset, de kommer og går hele tiden, døre lukker

udaf, de smækker med hoveddøren hver gang, der kommer og går folk,

døgnet rundt, de går rundt udenfor og snakker højt, enten i telefon eller med

hinanden, cirkulerer i området, hen ad vejen, foran andre huse og indgange,

deres biler fylder gaden op, og de parkerer ulovligt. Når de har fester, re-

spekterer de ikke normale regler for længde og larm

–

nogle gange er der fe-

ster flere gange i løbet af en uge, også på nætter til hverdage, hvor musikken

dunker løs hele natten. Deltagerne i festen kommer og går

–

er der kort tid

eller lang tid

–

unge kvinder sidder undertiden efterladt på kantstenen foran

vores boliger, og enhver normal kodex for hensyntagen til naboer er helt

fraværende.

107

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Der er ingen dialog, vi hilser ikke på hinanden, der bliver undertiden råbt

sarkastiske hilsner, hvis vi går forbi rockerborgen på vej ud på [x-vej], og vi

har sågar oplevet, at få smidt kanonslag efter os.

Lyden af rockerne er blevet bagtæppet for vores liv. Mest om sommeren,

hvor lyden af startende motorcykler, ankommende motorcykler, motorcyk-

ler i tomgang, motorcykler der kører lige om lidt, rockere der råber til hin-

anden, smækker med døre, etc., har fortrængt lyden af alt fra fuglefløjt til

selv lyden af traffikken på [x-vej].

5. Giver naboskabet anledning til utryghed, hvordan?

Ja, en grundlæggende utryghed, som fylder meget i de nærmeste naboers

liv.

Først og fremmest aner vi aldrig, hvornår vi bliver ufrivilligt del af en rock-

erkrig. I de 2�½ år, vi har haft [rockergruppen] som naboer, er konflikterne i

rocker- og bandemiljøet bølget frem og tilbage, og [rockergruppen] er ofte

involveret. Vi har f.eks. oplevet, at [rockergruppen] under en rockerkonflikt

rekvirerede to fyldte byggecontainere, som de placerede foran rockerborgen,

som et regulært kuglefang. Containerne stod der i to måneder, indtil kom-

munen forlangte dem fjernet. Vi har også oplevet, at andre rocker-klubhuse

er blevet brændt ned af Molotov-cocktails, og vi har haft reel og begrundet

frygt for, at rockerborgen på [y-vej] kunne være næste mål.

Men selv i perioder, hvor der ikke er en voldelig rockerkonflikt kørende, er

rockerborgen en kolossal stressfaktor i vores liv. Når man vender hjem fra

arbejde, overskygges eller afløses glæden over at være hjemme ofte af be-

kymringen over, ”hvad der mon skal ske i dag”. På onsdage

(hvor der er

”klubdag”) og andre dage, hvor der er mange rockere, tænker man især over

det, længe inden man når [y-vej], og når man drejer om hjørnet, og mødes af

synet af 8-10 rockere i fuld uniform, forstår man hvorfor. Så er den indre

uro forankret i kroppen resten af dagen, og man holder sig indendørs.

Det er en stressfaktor, at man aldrig ved, hvornår den samtale man har med

børnene eller ægtefællen, pludselig bliver overdøvet af en brølende Harley-

Davidson. Det er en stressfaktor, at man aldrig ved, om det bliver i nat, vi

bliver holdt vågne til mellem 3 og 5 om morgenen, eller det er i nat vi igen

bliver vækket midt om natten, når en eller anden går frem og tilbage få me-

ter fra ens soveværelse vindue og taler højt i telefon

–

kl. 3 om natten.

Endelig knytter der sig en utryghed til, at flere af rockerne overtræder gæng-

se færdselsregler, kører alt for hurtigt nedad vejen, kører ud på [x-vej] i

modsat retning af trafikken, eller bare over midterrabatten på [x-vej], og ud-

viser generelt ikke den nødvendige forsigtighed, som andre trafikanter gør.

Vi har utallige gange anmeldt rockerne for sådanne forhold. Vi tør knap nok

lade vores børn færdes på cykel i området, da rockerne ikke overholder de

samme regler, som de fleste andre gør.

108

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

5. Nogen har en opfattelse af, at der sjældent begås kriminalitet omkring en

rockerborg, er det jeres indtryk?

Det er en myte, eller rettere to forskellige: den ene er skabt af rockerne selv,

den anden af politiets manglende formåen til at tage rockerne på fersk ger-

ning.

Den ene myte er, at der aldrig er indbrud i husene omkring en rockerborg.

Det er ikke korrekt på [y-vej], hvor der inden for de seneste 1�½ år har været

5-6 indbrud, samt et tilfælde af grov hærværk på et antal biler.

Den anden myte handler om, at rockerne ikke begår kriminalitet i selve

rockerborgen, hvilket især vil sige handler med narko i eller lige udenfor

rockerborgen. Som daglige iagttagere af rockerborgen er vi imidlertid ikke i

tvivl om, at der foregår kriminelle aktiviteter. Der er stor trafik til og fra

rockerborgen, også af personer, der kun afleverer eller henter noget, eller

opholder sig få minutter i rockerborgen. Der er også mange, der mødes ved

rockerborgen, og derefter går en tur sammen, to og to, eller flere. Det sker

også ofte, at rockere står uden for borgen og spejder opad vejen, på udkig

(efter politiet eller folk, der skal komme?).

[…]”

109

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

110

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kapitel 7

Erfaringer fra den hidtidige indsats

1. Indledning

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af nogle af de erfaringer, som myndighe-

derne hidtil har gjort sig ved behandlingen af sager om rockerborge. Beskrivelsen

bygger på oplysninger fra Rigspolitiet og KL samt en spørgeskemaundersøgelse

blandt kommunerne.

I afsnit 2 og 3 er henholdsvis politiets og kommunernes erfaringer med den gæl-

dende lovgivning behandlet. Afsnit 4 vedrører erfaringerne med samarbejdet

mellem politiet og kommunerne. I afsnit 5 er der givet et eksempel på en vellyk-

ket myndighedsindsats i en sag om en rockerborg. Herudover indeholder afsnit 6

en omtale af nogle grundejerforeningers overvejelser om at bruge privatretlige

servitutter med henblik på at undgå rockerborge eller tilsvarende mødesteder i de

pågældende foreningers områder.

2. Politiets erfaringer med den gældende lovgivning

Nedenfor beskrives indledningsvis politiets indsats på rocker- og bandeområdet

overordnet (afsnit 2.1). Herefter følger en beskrivelse af politiets erfaringer med i

sager om rockerborge at anvende rockerloven (afsnit 2.2), at anvende hashklub-

loven (afsnit 2.3), at være til stede ved arrangementer og gøre brug af visitations-

zoner (afsnit 2.4) samt at anvende ordensbekendtgørelsen (afsnit 2.5). Der henvi-

ses for en nærmere beskrivelse af disse regler til kapitel 3.

2.1. Overordnet om politiets indsats på rocker- og bandeområdet

Dansk politis samlede indsats mod kriminalitet i rocker- og bandemiljøet er ka-

rakteriseret ved en massiv efterforskningsmæssig indsats baseret på analyser og

vurderinger af de enkelte kriminelle gruppers og personers kriminelle aktiviteter.

111

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det efterretningsbillede, der ligger til grund for udarbejdelse af analyser og vur-

deringer, tilvejebringes i et tæt samarbejde mellem Rigspolitiets Nationale Efter-

forskningscenter (NEC) og politikredsene.

Rigspolitiets strategi for indsatsen på området lægger

–

ud over en intensiv poli-

timæssig indsats

–

vægt på en massiv og sammenhængende myndighedsindsats.

Der er i den forbindelse etableret samarbejde på såvel lokalt som nationalt niveau

med andre relevante myndigheder, herunder med kommunerne. Dette samarbejde

er nærmere beskrevet i afsnit 4.1 nedenfor.

Rigspolitiet varetager den overordnede koordination af politiets samlede indsats

på området og modtager, indsamler, sammenligner, bearbejder og formidler som

led heri relevante oplysninger fra landets politikredse for at kunne bistå politi-

kredsene med at modvirke og opklare kriminalitet, der udspringer af rocker- og

bandemiljøet.

Rigspolitiet laver løbende analyser af situationen på landsplan og videreformidler

det samlede billede på området til politikredsene med henblik på at sikre en ef-

fektiv og målrettet tilrettelæggelse af politiets samlede indsats på området.

Ansvaret for den politimæssige monitering og analyse er forankret i politikredse-

ne, da informationsmængden om de enkelte rocker- og bandemedlemmer er

størst i de enkelte kredse. Rigspolitiet konsoliderer herefter den indsamlede in-

formation og skaber det nationale overblik over rocker- og bandemedlemmerne.

2.2. Erfaringer med rockerloven

Om politiets erfaringer med rockerloven har Rigspolitiet oplyst følgende:

”Politiet kan i medfør af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme

dels forbyde enkeltpersoner at opholde sig i en bestemt ejendom (individuelt

forbud, jf. § 1, stk. 1), dels forbyde enhver person adgang til en bestemt

ejendom (generelt forbud jf. § 1, stk. 2), såfremt en række nærmere betin-

gelser er opfyldt.

Grundlæggende er det en betingelse for, at loven kan bringes i anvendelse,

at der er et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge

sider anvendes voldelige midler, herunder sprængstoffer, jf. § 1, stk. 3.

112

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Det er endvidere en betingelse, at der er risiko for, at der som led i dette

gensidige opgør er risiko for et angreb, der vil være til fare for personer, der

bor eller befinder sig i nærheden af en given ejendom.

Rockerloven er således et redskab, der alene kan anvendes i situationer,

hvor der er aktuelle konflikter i miljøet og risiko for egentlige personfarlige

angreb.

I efteråret 2013 eskalerede en alvorlig konflikt mellem to rivaliserende

grupperinger i Næstved, i hvilken forbindelse Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi frygtede gensidige angreb. Politikredsen besluttede på den

baggrund den 23. oktober 2013 at udstede et forbud i medfør af rockerlo-

vens § 1, stk. 2, hvorefter man forbød enhver person adgang til en adresse,

hvor en af grupperingerne havde etableret en rockerborg. Politikredsen for-

bød endvidere en bestemt person at tage ophold på samme adresse i medfør

af rockerlovens § 1, stk. 1.

Politikredsen vurderede således, at der på adressen var en betydelig risiko

for angreb, der ville være til fare for personer, der boede eller befandt sig i

området. Ejendommen, hvori rockerborgen var etableret, var placeret i tæt

bebygget og trafikeret område i Næstveds centrum. Forbuddet, som var

gældende i syv dage, blev efterfølgende forlænget adskillige gange og udløb

den 4. december 2013.

Det var første gang i mere end 10 år, at rockerloven blev bragt i anvendelse.

Rockerloven er efterfølgende blevet anvendt flere gange i forbindelse med

forskellige konflikter i rocker- og bandemiljøet. Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi har således i fire tilfælde i perioden fra 29. december 2015 til

1. marts 2016 nedlagt forbud mod ophold efter rockerlovens § 1, stk. 2, i fi-

re ejendomme, som anses for knyttet til fire forskellige rocker- eller bande-

grupperinger. Derudover har Københavns Vestegns Politi også i et enkelt

tilfælde bragt loven i anvendelse, idet der med baggrund i en aktuel konflikt

mellem flere grupperinger blev nedlagt forbud mod ophold i en grupperings

tilholdssted den 19. maj 2016, jf. herved lovens § 1, stk. 2. Forbuddet blev

forlænget flere gange og ophørte den 28. juli 2016. Endelig har Fyns Politi

den 4. oktober 2016 udstedt forbud mod to adresser, som blev anvendt af

henholdsvis en bandegruppering og en rockergruppering. Forbuddene er si-

den blevet forlænget flere gange og var fortsat i kraft ved udgangen af okto-

ber 2016.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at forbuddene i vid udstrækning har virket ef-

ter hensigten, idet der ikke i de perioder hvor tilholdsstederne har været luk-

kede, har fundet angreb sted direkte mod adresserne. I mange tilfælde har

politiet derudover kunnet konstatere, at de pågældende grupperinger ikke

længere anvender adresserne som tilholdssted efter forbuddets ophør.”

113

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.3. Erfaringer med hashklubloven

Om politiets erfaringer med at anvende hashklubloven i forhold til rockerborge

har Rigspolitiet oplyst følgende:

”Politiet har flere gange vurderet, om hashklubloven har kunnet anvendes i

forhold til en rockerborg. Der er principielt intet til hinder herfor, såfremt

lovens betingelser for nedlæggelse af forbud er opfyldt, herunder at der i be-

stemte lokaler foregår en virksomhed på en måde, som systematisk indebæ-

rer strafbare handlinger, som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos

omkringboende, jf. lovens § 1, stk. 1.

I praksis har dette dog ikke været tilfældet

–

eller muligt at føre bevis for.

En politikreds har peget på, at det følger af hashklubloven, at loven alene

kan bringes i anvendelse, hvis der udøves virksomhed på stedet, hvor virk-

somhedsformen systematisk indebærer strafbare handlinger, som er egnet til

at medføre utryghed, som f.eks. salg af hash eller bordeldrift.

Politikredsen har i den forbindelse peget på, at hashklubloven vil være mere

praktisk anvendelig, hvis betingelserne vedrørende virksomhedsførelsen

fjernes, således at der alene skal være tale om utryghedsskabende adfærd

for, at der kan nedlægges forbud mod besøgende i ejendommen. Det vil

endvidere give mulighed for at benytte loven i forhold til rockerborge, så

snart der foregår handlinger, der er egnet til at medføre ulempe og utryghed

hos omkringboende, og vil tillige bevirke, at loven vil kunne finde anven-

delse, når en gruppering tager ophold i lokaliteter, de ikke har råderet over,

men hvor ejeren enten ikke kan eller vil bortvise de pågældende eller anmo-

de politiet herom.”

2.4. Erfaringer med at være til stede ved arrangementer og visitationszoner

Om politiets erfaringer med at være til stede ved arrangementer i rockerborge og

gøre brug af politilovens regler om visitationszoner har Rigspolitiet oplyst føl-

gende:

”Med hjemmel i politilovens § 6 kan der efter politidirektørens beslutning i

et givent offentligt tilgængeligt område oprettes visitationszone. Ved visita-

tionszone forstås et område, hvor politiet, uden at der foreligger en konkret

mistanke om et strafbart forhold, kan foretage stikprøvevisitationer af per-

soner, personers ejendele samt biler med henblik på at kontrollere, om no-

gen besidder eller bærer våben.

114

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Der kan oprettes en visitationszone, hvis der er en forøget risiko for, at no-

gen på det pågældende sted foretager strafbare handlinger, som indebærer

fare for andres liv, helbred eller velfærd, og visitationszonen skal oprettes

med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som

indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Nogle politikredse anvender muligheden for at oprette visitationszoner i om-

råder, hvor en rockerborg er beliggende. Dette sker f.eks. i forbindelse med

klubfester, hvor politikredsen har vurderet, at der på det pågældende sted er

en forøget risiko for, at nogen vil foretage strafbare handlinger, som indebæ-

rer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Det er Rigspolitiets erfaring, at rockerne efterhånden er blevet vant til, at

politiet er til stede ved deres fester og arrangementer, hvor der ofte etableres

visitationszoner, og at antallet af overtrædelser i forbindelse med sådanne

arrangementer formentlig af den grund er forholdsvis begrænset. Der be-

slaglægges således ved disse lejligheder ganske få euforiserende stoffer og

stort set ingen våben, idet der primært er tale om færdselslovsovertrædelser

og lign.

Dermed er det også Rigspolitiets vurdering, at den præventive effekt af poli-

tiets tilstedeværelse og i nogle tilfælde etablerede visitationszoner er ganske

høj, idet rockerne tidligere

–

inden politiet mere massivt og systematisk kom

til stede i forbindelse med fester og arrangementer

–

ofte blev taget med eu-

foriserende stoffer og knive mv. Det er således Rigspolitiets opfattelse, at

rockerne bevidst undlader at være i besiddelse af de pågældende effekter i

forbindelse med fester og arrangementer.

Det er Rigspolitiets vurdering, at oprettelsen af en visitationszone i området

omkring en rockerborg er noget, der kan være med til at stresse rockerne.

Dermed vil en øget anvendelse af visitationszoner

–

i det omfang, man kan

godtgøre, at betingelserne for oprettelsen heraf er til stede

–

tilsvarende

kunne øge presset på rockerne.

Der er dog knyttet en ganske massiv anvendelse af ressourcer til oprettelse

af og varetagelse af visitationszoner, og det er Rigspolitiets umiddelbare

vurdering, at en sådan bunden anvendelse af ressourcer

–

også i tilfælde,

hvor der ikke er forhøjet trusselsniveau, konflikt eller lignende

–

ikke er

hensigtsmæssig i forhold til det, man vil få ud af at etablere en sådan zone.

Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at rockerne erfaringsmæssigt

er meget varsomme med at opbevare ulovlige genstande mv. på deres til-

holdssteder, og en sådan zone vil under alle omstændigheder efter Rigspoli-

tiets opfattelse ikke forhindre rockerne i at anvende det pågældende til-

holdssted.”

115

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

2.5. Erfaringer med ordensbekendtgørelsen

Om politiets erfaringer med at anvende ordensbekendtgørelsens regler om ro og

orden i forhold til rockerborge har Rigspolitiet på grundlag af en høring af ud-

valgte politikredse oplyst følgende:

”På baggrund af de modtagne bidrag er det Rigspolitiets opfattelse, at or-

densbekendtgørelsens regler til håndhævelse af ro og orden kun i meget be-

grænset omfang anvendes i området omkring rockerborge. Der ses ikke

umiddelbart at være eksempler på, at der indenfor de seneste par år har væ-

ret sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, som relaterer sig til

gener i forhold til omkringboende.

Københavns politi har imidlertid oplyst, at der i forbindelse med [en rocker-

borg i Københavns Kommune] i enkelte tilfælde i forbindelse med fester er

advaret om muligheden for at anvende bestemmelser i ordensbekendtgørel-

sen, hvis ikke de anmeldte gener (støj til ulempe) blev bragt til ophør.

Flere kredse har givet udtryk for, at der ofte ikke findes at være anledning til

at anvende reglerne i ordensbekendtgørelsen over for forhold omkring rock-

erborgene, men at der i højere grad ses eksempler på sigtelser for strafbare

forhold, herunder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, færd-

selsmæssige forhold og overtrædelse af våbenlovgivningen. Det bemærkes i

den forbindelse, at mange rockerborge ligger i industrikvarterer eller i om-

råder, hvor der er langt til omkringboende. Overtrædelse af bestemmelser i

ordensbekendtgørelsen i forhold til rockere ses således oftere i forhold til

rockernes færden i nattelivet, end i området omkring rockerborge.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at alle gener for omkringboende forbundet

med rockerborge generelt prioriteres højt af politiet. Det kan i den forbin-

delse oplyses, at politiet meget ofte er til stede i området omkring rocker-

borge i forbindelse med større fester og arrangementer. Flere politikredse

oplyser i den forbindelse, at der generelt opleves at være en konstruktiv dia-

log med rockerne omkring afviklingen af fester og arrangementer i og om-

kring rockerborgene.”

3. Kommunernes erfaringer med den gældende lovgivning

Nedenfor er kommunernes erfaringer med de gældende regler i sager om rocker-

borge beskrevet. Der henvises om disse regler i øvrigt til kapitel 4.

KL har om kommunernes erfaringer bl.a. oplyst følgende:

116

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

”Rockerborge er et landsdækkende fænomen, og i mange af landets kom-

muner har man disse udfordringer. Af nedenstående eksempler fremgår det,

at de forskellige kommuner har forsøgt sig med forskellige løsninger med

større og især mindre succes. Da der er store forskelle på kommunerne, ikke

mindst i forhold til størrelser på boligkvarterer, indbyggerantal, geografiske

forhold mv., vil der også være forskellige konsekvenser af diverse tiltag.

Det vil således ikke nødvendigvis gælde, at tiltag, som en kommune har

iværksat, kan/bør overføres direkte til en anden kommune.

I Vordingborg Kommune har man forsøgt med forbud mod klubaktiviteter i

en hel gade, hvilket umiddelbart har ført til at rockerne har lejet sig ind på

andre adresser. Kommunen har ligeledes annonceret i lokalaviser, hvor man

opfordrer udlejere til ikke at udleje til rockere.

I Ballerup Kommune har man ligeledes forsøgt, med udgangspunkt i kom-

muneplanen at nedlægge generelt forbud mod klubhuse og disses fysiske

fremtoning, således at man ikke tillader klubhuse der ”ved deres fysiske

fremtræden i form af begrænsede adgangsforhold, massiv hegning, omfat-

tende brug af sikkerhedsudstyr, blænding af vinduer osv. adskiller sig fra de

omgivende boligejendomme, institutioner mv.”

I Gladsaxe Kommune har man på tilsvarende vis udarbejdet en lokalplan for

et begrænset område, hvor der er nedlagt forbud om opsætning af hegn, med

henblik på den måde at forhindre forskansning af en forventet rockerborg i

området.

I Gladsaxe Kommune har man endvidere lavet en trafikplan for et område,

der indebar, at man skulle anvende en ejendom til et trafikanlæg. Det betød,

at man valgte at ekspropriere ejendommen ud fra reglerne i vejloven. På

ejendommen lå der en rockerborg.

Modparten indbragte sagen for Vejdirektoratet, hvor Gladsaxe Kommune

fik medhold i, at ejendommen kunne eksproprieres. Derefter indbragte

modparten sagen for byretten, hvor Vejdirektoratet fik medhold i, at deres

afgørelse var korrekt. Modparten har nu anket sagen til landsretten, og sagen

er ikke berammet endnu. Sagen har nu verseret i over 4 år.

Kommunerne prøver altså forskellige indsatser, og vi opnår dermed løbende

erfaringer med rækkevidden af de nuværende muligheder.”

KL har herudover bl.a. oplyst, at Kolding Kommune har peget på det problem, at

det kan være vanskeligt eller umuligt at foretage partshøring af lejeren af en

ejendom i forbindelse med f.eks. meddelelse af påbud efter planloven, hvis eje-

ren af ejendommen ikke oplyser, hvem ejendommen er udlejet til.

117

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Til brug for udvalgets arbejde har KL forestået en spørgeskemaundersøgelse

blandt samtlige kommuner. Undersøgelsen omfatter bl.a. kommunernes erfarin-

ger med de gældende regler i sager om rockerborge. Der henvises om undersø-

gelsen nærmere til kapitel 6, afsnit 3.2. Som det fremgår heraf, har 13 af de

kommuner, som har gennemført besvarelsen, svaret bekræftende på, at der er el-

ler har været rockerborge i kommunen.

I spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne bl.a. svaret på, hvordan og hvor-

når de fik kendskab til den pågældende rockerborg.

Af de 13 kommuner, som har svaret bekræftende på, at der er eller har været

rockerborge i kommunen, fik 6 kommuner kendskab til rockerborgen via naboer,

1 kommune fik kendskab via pressen, 1 kommune fik kendskab på grund af en

ansøgning om byggetilladelse, 2 kommuner fik besked fra politiet, 1 kommune

fik kendskab via sit eget netværk, og 2 kommuner fik kendskab via en blanding

af politi, presse og naboer.

1 kommune fik kendskab til rockerborgen før ejerskiftet, og 3 kommuner fik

kendskab til rockerborgen før etableringen af denne. 9 kommuner fik først kend-

skab til rockerborgen, efter at den var etableret.

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne også blevet bedt om at oplyse,

hvilken lovgivning der eventuelt er blevet anvendt i forhold til rockerborgen.

Af de 13 kommuner, som har svaret bekræftende på, at der er eller har været

rockerborge i kommunen, har 9 kommuner oplyst, at planloven er blevet an-

vendt. Disse kommuner er også blevet bedt om at oplyse, hvilke bestemmelser i

loven der blev anvendt. 7 kommuner brugte § 18 om lokalplaner, 2 kommuner

brugte § 43 om håndhævelse af privatretlige servitutter, 2 kommuner nedlagde

forbud efter § 12 om kommuneplanen, og 3 kommuner nedlagde § 14-forbud

med henblik på udarbejdelse af lokalplan. Ingen af kommunerne anvendte § 35

om krav om landzonetilladelse eller § 47 om ekspropriation til virkeliggørelse af

en lokalplan. Der henvises om disse regler i øvrigt til kapitel 4, afsnit 2.

118

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Af lovgivning, der ifølge spørgeskemabesvarelserne i øvrigt er blevet anvendt i

forhold til rockerborge, kan nævnes byggeloven, miljøbeskyttelsesloven og

brandsyn efter beredskabsloven.

Herudover har 2 kommuner oplyst, at der blev benyttet en fremgangsmåde, hvor

kommunen tog kontakt til henholdsvis udlejeren og mulige udlejere.

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne endvidere blevet bedt om at svare

på, hvilke udfordringer eller problemer der opleves i forbindelse med anvendel-

sen af den gældende lovgivning, herunder planloven, i sager om rockerborge.

Kommunerne har i den forbindelse peget på en række udfordringer i forhold til

navnlig planloven. Der er bl.a. peget på, at problemet med rockerborge ikke kan

løses ved hjælp af planloven eller anden gældende lovgivning, at planloven er

uegnet til at regulere rockerklubber eller rockerborge, at den gældende lovgiv-

ning ikke har til formål at håndtere rockere, at der mangler lovgivning, som di-

rekte kan imødegå rockermiljøet, og at hensynet til naboernes utryghed ikke va-

retages via den gældende lovgivning.

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne herudover blevet bedt om at oplyse,

om der blev udvekslet oplysninger med andre myndigheder i forbindelse med

behandlingen af sager om rockerborge.

Af de 13 kommuner, som har svaret bekræftende på, at der er eller har været

rockerborge i kommunen, har 11 kommuner oplyst, at der er blevet udvekslet op-

lysninger med andre myndigheder i forbindelse med behandlingen af sager om

rockerborge. Der blev navnlig udvekslet oplysninger med politiet, men også med

bl.a. SKAT.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5 nedenfor, hvor et eksempel på en vellykket myn-

dighedsindsats i forhold til en rockerborg er gennemgået.

Herudover henvises der til kapitel 4, afsnit 2.4.5, hvor retspraksis og praksis fra

Natur- og Miljøklagenævnet om kommunernes anvendelse af lokalplanlægningen

i sager om rockerborge er beskrevet.

119

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

4. Samarbejdet mellem politiet og kommunerne

Nedenfor beskrives indledningsvis overordnet myndighedssamarbejdet på rock-

er- og bandeområdet (afsnit 4.1), hvorefter erfaringerne med samarbejdet i sager

om rockerborge er beskrevet (afsnit 4.2).

4.1. Overordnet om myndighedssamarbejdet på rocker- og bandeområdet

Det er politiets erfaring, at et koordineret og velfungerende myndighedssamar-

bejde er særdeles vigtigt i forbindelse med indsatsen på rocker- og bandeområ-

det, herunder især løbende informationsudveksling mellem de relevante myndig-

heder.

Myndighedssamarbejdet finder sted i forskellige fora, der er omtalt nedenfor.

Herudover kan det nævnes, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 733 af 25.

juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosiv-

stoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Initiati-

ver mod rocker- og bandekriminalitet mv.), at der vil blive afholdt årlige møder

mellem Miljøministeriet (nu Erhvervsministeriet) og Rigspolitiet om udviklingen

på området. Dette må forstås som møder om anvendelse af planloven i sager om

rockerborge. Der henvises til pkt. 11.4 i de almindelige bemærkninger til lovfors-

lag nr. L 112 fremsat den 15. januar 2014.

Der har ikke i det nævnte regi været afholdt møder om anvendelse af planloven i

sager om rockerborge, men spørgsmålet har været genstand for udførlige drøftel-

ser i dette udvalg, som siden januar 2015 har afholdt i alt 10 møder, og hvor både

Rigspolitiet og Miljøministeriet (nu Erhvervsministeriet) har været repræsenteret.

Der er berammet et møde i det nævnte regi mellem Rigspolitiet og Erhvervssty-

relsen til afholdelse umiddelbart efter afslutningen af udvalgets arbejde.

4.1.1. Kredsråd

I medfør af retsplejelovens § 111, stk. 1, er der i hver politikreds oprettet et

kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Nærmere regler om disse kredsråd

findes i §§ 111-112.

120

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

Kredsrådene består af repræsentanter fra den pågældende politikreds og kommu-

nerne i kredsen. Rådene afholder 4 årlige møder, hvor spørgsmål af almindelig

karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklin-

gen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet drøftes.

I kredsrådet drøftes således også situationen på rocker- og bandeområdet, herun-

der i relation til myndighedssamarbejdets tilrettelæggelse. Den nærmere tilrette-

læggelse er afhængig af det nationale og lokale trusselsbillede.

I kredsrådet kan også indsatsen i forhold til en påtænkt eller allerede etableret

rockerborg drøftes.

Det bemærkes, at kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et be-

grænset tidsrum særligt skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med

hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden i politikredsen, jf. retspleje-

lovens § 112, stk. 4, 2. pkt.

Der er således i regi af kredsrådssamarbejdet mulighed for at have et fælles over-

ordnet strategisk fokus på rockerborgene i politikredsene og de berørte kommu-

ner.

4.1.2. Den nationale bandestab

Den koordinerede nationale myndighedsindsats finder bl.a. sted i regi af Rigspo-

litiets nationale følgestab for politiets indsats mod rockere og bander og disses

kriminalitet. Bandestaben er forankret hos Rigspolitiets Nationale Efterforsk-

ningscenter (NEC). Bandestaben afholder årligt et antal møder med deltagelse af

repræsentanter fra Rigspolitiet, politikredsene, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Det Kriminalpræventive Råd, SKAT og Rigsadvokaten.

På møderne drøftes den koordinerede myndighedsindsats på rocker- og bande-

området med afsæt i konkrete problemstillinger og det aktuelle nationale trus-

selsbillede. Deltagerne bliver endvidere præsenteret for indlæg omhandlende lo-

kale initiativer i politikredsene og kommunerne af både forebyggende og efter-

forskningsmæssig karakter med henblik på erfaringsudveksling og sparring.

121

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

4.1.3. Lokale bandestabe eller banderåd

Nogle politikredse har nedsat lokale bandestabe eller banderåd med deltagelse af

myndigheder, som ud fra en vurdering af lokale forhold skønnes relevante, her-

under SKAT og repræsentanter fra kommunerne.

I de lokale bandestabe tages aktuelle emner op med henblik på drøftelse af rele-

vante lokale samarbejder og indsatser, herunder af forebyggende karakter, af-

hængig af det aktuelle lokale trusselsbillede. Et sådant lokalt samarbejde giver

myndighederne mulighed for en nøje drøftelse af relevante tiltag og koordinerede

indsatser, herunder i forhold til de situationer, hvor f.eks. en kommune eller poli-

tiet har oplysninger om, at der påtænkes etableret en rockerborg i kredsen.

4.2. Erfaringer med samarbejdet i sager om rockerborge

Om erfaringerne med politiets og kommunernes samarbejde i sager om rocker-

borge har Rigspolitiet oplyst følgende:

”Politiet og kommunerne har generelt et meget velfungerende lokalt samar-

bejde i forbindelse med indsatsen på området, herunder i forhold til indsat-

sen vedrørende påtænkt etablerede eller allerede etablerede rockerborge.

Myndighederne er således erfaringsmæssigt gode til rettidigt at inddrage

hinanden, og det er derfor også i nogle tilfælde i fællesskab lykkedes politi

og kommuner at hindre rockergrupperingers køb eller leje af ejendomme.

Endvidere er det i enkelte tilfælde ved en koordineret indsats mellem politi

og kommuner lykkedes at lukke en rockerborg som følge af nedlæggelse af

forbud mod klubaktiviteter samt vedtagne lokalplaner med krav til formålet

med anvendelsen af ejendommen (boligformål, industriformål mv.).

Idet det erfaringsmæssigt er vanskeligt at få lukket en rockerborg efter etab-

lering, er det særdeles vigtigt, at der sker en tidlig udveksling af oplysninger

mellem myndighederne, når enten politi eller kommune bliver opmærksom

på en påtænkt etablering.

Dog kan der spores en usikkerhed hos både politi og kommuner i forhold til

muligheden for udveksling af oplysninger, herunder navnlig når disse op-

lysninger efterfølgende vil skulle inddrages som en del af grundlaget for en

administrativ sagsbehandling.

122

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

For så vidt angår eksempler på politikredsenes konkrete erfarin-

ger/bemærkninger vedrørende indsatsen mod etableringen af/etablerede

rockerborge kan nævnes følgende:

a. Kommunikation om oplysningers relevans i konkrete sager

Københavns Kommune har navnlig for så vidt angår [en rockerborg i kom-

munen] haft stor fokus på bekæmpelse af de gener, som tilstedeværelsen af

rockerborgen har medført for beboerne.

Kommunen nedlagde således i 2013 i medfør af planloven påbud om, at

klubvirksomheden i ejendommen skulle ophøre, idet en servitut om at ejen-

dommen skulle anvendes til privat beboelse, efter kommunens opfattelse ik-

ke blev overholdt. Påbuddet blev dog senere ophævet af Natur- og Miljø-

klagenævnet.

I forbindelse med sagen vedrørende [den pågældende rockerborg] blev der

af politiet

–

til brug for kommunens vurdering af stedets reelle brug som bo-

lig eller andet

–

udfærdiget rapportmateriale med fotodokumentation med

henblik på at underbygge en påstand om, at der ikke var tale om reel beboel-

se, men derimod en rockerborg.

Ud fra det foreliggende rapportmateriale, som blev sendt til kommunen, var

det politiets opfattelse, at det var åbenlyst, at der ikke var tale om reel bebo-

else.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i relation til samarbejdet mellem

myndighederne er vigtigt, at der i endnu højere grad er en tæt dialog mellem

politi og kommuner om de konkrete sager, navnlig således at det kommer til

at fremstå mere tydeligt, hvilke dele af politiets materiale, der er brugbart

for kommunen i forhold til vurderingen af, hvorvidt en ejendom kan karak-

teriseres som en rockerborg. En sådan dialog vil også øge muligheden for at

udvikle en best practice på området og dermed højne kvaliteten af materialet

og muligvis

også det samlede resultat fremadrettet.”

Sagen om den ovennævnte rockerborg i Københavns Kommune, hvor Natur- og

Miljøklagenævnet ophævede kommunens påbud, er nærmere gennemgået i kapi-

tel 4, afsnit 2.5.

Umiddelbart nedenfor i afsnit 5 er der givet et eksempel på en vellykket myndig-

hedsindsats, herunder et vellykket samarbejde mellem politiet og kommunen.

123

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren

5. Eksempel på en vellykket myndighedsindsats

Udvalget har fra Rigspolitiet modtaget akterne i en sag fra Aabenraa Kommune

som eksempel på en vellykket myndighedsindsats i en sag om en rockerborg.