Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 101
Offentligt
1706705_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Justitsministeren
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
22. december 2016
2016-760-0530
2155086
Forud for vedtagelsen af den nye offentlighedslov blev der den 3. oktober
2012 indgået en politisk aftale mellem den daværende regering (S, R og
SF), V og K om en ny offentlighedslov. Aftalen blev suppleret med aftale
af 30. april 2013 om, at anvendelsen af den såkaldte ”ministerbetjenings-
regel” og ”folketingspolitikerregel” skal evalueres, når bestemmelserne har
været i kraft i 3 år, hvilket de har den 1. januar 2017.
Evalueringen skal ifølge aftalen ske ved, at forligsparterne via Folketingets
Retsudvalg anmoder Folketingets Ombudsmand om – på baggrund af de
sager ombudsmanden har behandlet i den pågældende periode – at redegø-
re for, om praksis er i overensstemmelse med de nævnte regler i offentlig-
hedsloven.
På baggrund af ombudsmandens udtalelse vil Justitsministeriet herefter
udarbejde en samlet redegørelse til Folketinget om bl.a. erfaringerne med
”ministerbetjeningsreglen” og ”folketingspolitikerreglen”. Redegørelsen
vil omfatte bestemmelsernes anvendelse i praksis samt i forlængelse heraf,
om der er behov for ændring af reglerne.
Den samlede redegørelse vil også mere generelt belyse de hidtidige erfa-
ringer med anvendelsen af offentlighedsloven, herunder de regler, der in-
debærer mere åbenhed i den offentlige forvaltning. Redegørelsen vil efter
de nærmere regler herom i Folketingets forretningsorden kunne sættes til
debat i Folketinget.
På den baggrund skal jeg på vegne af forligsparterne bag offentlighedslo-
ven anmode Folketingets Retsudvalg om at foranledige, at Folketingets
Ombudsmand anmodes om at iværksætte den ovenfor omtalte redegørelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Orientering om den nye offentlighedslov, fra justitsministeren
for anvendelsen af ”ministerbetjeningsreglen” og ”folketingspolitikerreg-
len”.
Søren Pape Poulsen
/
Carsten Madsen
2