1
JUSTITSMINISTEREN
Ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virk-
somhed (Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er dels at regulere politiets anvendelse af peberspray som magt-
middel i politiloven og dels at udvide adgangen for politiet til at meddele besøgsforbud i
bestemte lokaler.
Ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Strakstilhold) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for at træffe en foreløbig afgørelse om tilhold
(et såkaldt strakstilhold), der skal gælde, indtil en endelig afgørelse om tilhold eller opholds-
forbud er truffet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens initiativ ”Stop Stalking” fra
marts 2016.
Ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at kriminalisere ytringer, der undergraver danske love og vær-
dier og understøtter parallelle retsopfattelser. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier
og understøtte parallelle retsopfattelser, mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra maj 2016.
Ændring af retsplejeloven (Sagkyndig bevisførelse m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre Retsplejerådets anbefalinger i betænkning
1558/2016 om sagkyndig bevisførelse m.v. Lovforslaget indebærer bl.a., at muligheden for
at få flere skønsmænd til at bedømme det samme tema udvides, og at parterne i en civil
retssag, hvis de er enige om det, får mulighed for at kunne fremlægge sagkyndige erklærin-
ger, som de selv indhenter under sagen.
Ændring af lov om tinglysning, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskel-
lige andre love (Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelåning vedrørende
visse tele-, energiforsynings- og vandforsyningsvirksomheder) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at digital infrastruktur kan realkreditbelånes med en
lånegrænse på 60 pct. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstplan for digita-
lisering af Danmark mellem alle Folketingets partier fra februar 2015, hvorefter der skal
iværksættes initiativer på fire områder, herunder i forhold til at sikre god mobil- og bred-
båndsdækning i hele landet.
Ændring af lov om røgfri miljøer og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af
rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner m.v.) (Okt II)