Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
16. februar 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 495
Ministeren bedes kommentere analysen: ”Naturstrid. Indsats i vådområder gi-
ver bagslag” af Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet (AU), Kaj Sand-Jensen
Københavns Universitet (KU), Annette Baattrup-Pedersen AU, Hans Henrik
Bruun KU, Bent Odgaard AU og Carsten Rahbek KU, der blev omtalt i Politi-
ken den 4. marts 2013, og herunder beskrive udviklingen i indsatserne siden
analysen. I forlængelse heraf bedes ministeren også svare på følgende:
a. Hvilke forpligtelser har Danmark i henhold til EU’s vandrammedirektiv, når
det gælder de grundvandsafhængige terrestriske økosystemers bevarelse og
genopretning?
b. Hvordan sikrer ministeren, at de gennemførte forundersøgelser til vådområ-
derne i tilstrækkelig grad sikrer, at eksisterende eller potentielle grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer ikke ødelægges som følge af anlæggel-
sen af et kvælstofvådområde?
c. Hvordan vil ministeren undgå, at anlæggelsen af kvælstofvådområder kom-
mer til at blokere for mere langsigtede hensyn til udviklingen af ådalenes store
potentialer som sammenhængende naturområder i Danmark?
d. Kan ministeren dokumentere effekterne på natur og miljø af de allerede an-
lagte kvælstofvådområder, og vil ministeren give en henvisning til denne do-
kumentation for samtlige gennemførte projekter.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 1. marts 2017.
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1