Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
4. oktober 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 3
Med henvisning til ministerens pressemeddelelse af 30/9-16 ”Stjernholm-op-
findelse kan begrænse global opvarmning” bedes ministeren besvare følgen-
de spørgsmål:
– Hvad agter regeringen at foretage sig for at udbrede metoden, der ifølge
ministerens pressemeddelelse er unik i verden til reduktion af emissionen
af drivhusgassen lattergas fra rensningsanlæg?
– Vil regeringen stille krav om, at danske spildevandsanlæg skal måle latter-
gasemissioner med henblik på bedre styring?
– Vil regeringen arbejde for fastsættelse af BAT-krav til måling af lattergase-
missionen fra spildevandsanlæg i EU svarende til det niveau som muliggø-
res af Stjernholm-produktet?
– Vil regeringen gennem lovgivning eller afgifter sikre, at renseanlæg gen-
nemfører den optimale reduktion af lattergas?
– Hvorfor har regeringen kraftigt beskåret bevillingerne til det miljøteknologi-
ske udviklingsprogram MUDP i finanslovsforslaget for 2017, når ministeren
tilsyneladende er enig i, at MUDP er en succes j.fr. udtalelsen i presse-
meddelelsen: ”Stjernholm er et glimrende eksempel på en virksomhed,
som vi heldigvis har mange af i Danmark. Små og mellemstore virksomhe-
der, som investerer i grøn teknologi, hjælper til at skabe grøn vækst og fin-
der de nye smarte og ofte billigere løsninger, vi har behov for. Det er tit de
største virksomheder, der løber med opmærksomheden, men uden de
små tandhjul ruller den grønne udvikling ikke. Derfor er jeg glad for, at vi
med MUDP kan styrke de mindre virksomheders indsats”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 14. oktober 2016.
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1