Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Spørgsmål 213
Offentligt
1697496_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
5. december 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 213
Vil ministeren som opfølgning på svar på MOF alm. del spm. 38
besvare følgende, uddybende og supplerende spørgsmål:
1. Hvordan er GEUS nået frem til, at der ikke er behov for
kompenserende tiltag, herunder i interimsperioden, når der sker
en forøget udvaskning af kvælstof til de højtliggende
grundvandsmagasiner, der allerede indeholder nitrat som følge af
de nye gødningsregler? Er ministeren på den baggrund i stand til
at dokumentere over for kommissionen, at der ikke sker yderligere
forringelser af grundvandets kvalitet?
2.
Danmarks Naturfredningsforening har i sit høringssvar til udkast til
lov om ny regulering af forureningen fra husdyrproduktionen
fremført, at ”udkastet ikke lægger op til, at de generelle regler for
anvendelse af husdyrgødning, skal beskytte grundvandet, og
heller ikke sikre, at der ikke sker en merudledning til grundvandet
fra husdyrbrugsprojekter, herunder heller ikke i de kortlagte
nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)”…og…..”DN må
konstatere, at konsekvensen heraf er, at den hidtidige beskyttelse
af drikkevandet, som er gennemført via de tilladelser og
godkendelser, der er udstedt, bortfalder. Udkastet redegør ikke
nærmere for, hvorledes denne forringelse i beskyttelsen af
drikkevandet indarbejdes i det generelle beskyttelsesniveau af
nitratudvaskningen. Endvidere har det som konsekvens, således
som det også fremgår af udkastet, at al fremadrettet beskyttelse af
de nitratfølsomme indvindingsområder alene vil skulle løftes af
kommunerne i forbindelse med deres indsatsplaner i medfør af
vandforsyningsloven. DN må konstatere det både vil indebære en
1/3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Spørgsmål 213: Spm. om uddybning af svaret på MOF alm. del - spm. 38 om påvirkning af grundvandet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1697496_0002.png
a.
stor risiko for en betydelig forlængelse af tidshorisonten for at
opnå den nødvendige beskyttelse af drikkevandet, og vil
tilsidesætte forureneren-betaler-princippet, jf. nitratdirektivet”
(http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=48372).
Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Danmark
Naturfredningsforening og oplyse, hvilken dokumentation
regeringen vil fremføre overfor kommissionen som bevis for, at
den nye husdyrregulering ikke vil belaste grundvandet og i øvrigt
er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og eksisterende EU
domme?
Vil koncentrationen af pesticider og nitrat i drænvand altid være
højere end koncentrationen i højtliggende grundvand og i den
umættede zone over drænniveau?
Vil koncentrationen af nitrat i dræn alene sige noget om, hvad der
slutteligt tilføres overfladevand og være uanvendeligt til at
dokumentere belastningen af grundvand med kvælstof/nitrat ?
Kan ministeren forklare forskellen på højtliggende grundvand og
drænvand under lerede marker?
Kan ministeren dokumentere, at der ikke vil blive sprøjtet mere,
når afgrøderne tilføres mere kvælstof og dermed afvise følgende
tre forhold: 1) når en afgrøde bliver mere værdifuld, vil der oftere
være situationer, hvor det kan betale sig at sprøjte, 2) afgrøder
med højt kvælstofindhold er i højere grad udsat for angreb fra
skadevoldere (insekter, svampesygdomme mm), og 3) ukrudt vil
også have bedre betingelser i mange afgrøder når der tilføres
mere nitrat?
Kan ministeren bekræfte, at der i praksis ikke er tilsyn med, om
boringerne i de små private vandforsyningsanlæg er tætte efter
udførelsen, fordi omkring en tredjedel af anlæggene er gravede
brønde, der er designet til at være utætte i hele brøndens
længde? Kan ministeren endvidere bekræfte, at den tekniske
tilstand i mange af disse anlæg ikke vil være i orden da
gennemsnitsalderen af private anlæg generelt er op mod 40-50
år? Er det korrekt, at der ofte er en næsten direkte adgang fra
overflade til boringsfilter i de ofte meget korte boringer og i
boringer, der er sat i bunden af gravede brønde, som udgør ca. en
tredjedel af de private anlæg? Er det korrekt, at disse anlæg vil
kunne blive ramt i løbet af meget kort tid svarende til første
nedsivningshændelse til det øverste grundvand, typisk om
efteråret efter dyrkningssæsonen?
3.
4.
5.
6.
2/3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Spørgsmål 213: Spm. om uddybning af svaret på MOF alm. del - spm. 38 om påvirkning af grundvandet m.m., til miljø- og fødevareministeren
7.
Kan ministeren bekræfte, at der stadig er en række
vandforsyningsanlæg, der består af en gravet brønd eller en
boring i bunden af en gravet brønd? Vil ministeren oplyse, hvor
mange der er i Danmark, samt hvordan de private anlæg er fordelt
på landsplan?
Kan ministeren bekræfte, at der typisk kun udtages prøver af
private vandforsyningsanlæg hvert femte år, og at disse analyser
ikke omfatter pesticider?
Hvornår er den seneste landsdækkende undersøgelse af pesticid-
og nitratsituationen hos private indvindere foretaget, og hvad viser
denne undersøgelser f.eks. sammenlignet med situationen i
2000?
8.
9.
10. Kan ministeren bekræfte, at private boringer ikke er omfattet af
indsatserne i eventuelle kompenserende tiltag i de kommunale
indsatsplaner, fordi langt de fleste af de små private
vandforsyningsanlæg ligger i områder, hvor der ikke er almen
vandforsyning og dermed ikke udarbejdes indsatsplaner?
11.
Hvor mange vandforbrugere i Danmark får deres drikkevand fra
private vandforsyningsanlæg, som ikke er omfattet af de
kommunale indsatsplaner, og hvor indholdet af nitrat og pesticider
i drikkevandet derfor påvirkes direkte af landbrugets øgede brug af
gødning og af pesticider som f.eks. glyfosat? Hvordan vil
regeringen sikre, at landbrugspakken ikke medfører forringelser af
disse vandforbrugers drikkevand og dermed en forøget
sundhedsrisiko?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 16. december 2016.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
3/3