Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Spørgsmål 211
Offentligt
1697292_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
5. december 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 211
Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del spm. 135-138 og
udvalgets behandling af MOF alm. del - bilag 53 bedes udarbejde et
notat, der besvarer følgende spørgsmål:
1. Hvad er status for vedtagelsen af kriterier og metodiske
standarder for god miljøtilstand i EU under havstrategidirektivet og
den videre proces i blandt andet HELCOM og OSPAR?
2. Kan ministeren oplyse hvilke eventuelle kontakter, der er taget på
embedsmandsniveau uden for de formelle komiteer, hvor sagen
blev behandlet fagligt?
3. Har ministeriets embedsfolk holdt møder med politisk indhold om
denne sag uden for de formelle komiteer, som behandler sagen
fagligt? Hvis det er tilfældet bedes ministeren oplyse hvem?
4. På hvilken dato og hvordan fik regeringen kendskab til, at
kommissionen var i færd med at udarbejde kriterier og metodiske
standarder for god miljøtilstand med hjemmel i
havstrategidirektivet?
5. Blev partierne, der forhandlede landbrugspakken, gjort bekendt
med forslaget fra kommissionen? Ministeren bedes fremsende
kopi af evt. forhandlingspapirer, der omtaler eller inddrager
kommissionens forslag.
6. Hvilke ministerier og/eller ministre har ministeren/ministeriet
kommunikeret med om kommissionens forslag? Ministeren bedes
fremsende kopi af kommunikationen.
7. Ministeren bedes fremsende kopi af evt. instrukser,
forhandlingsmandat, baggrundspapirer til den danske EU-
repræsentation i Bruxelles som direkte eller indirekte har relation
til kommissionens forslag i hele sagens forløb?
1/3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Spørgsmål 211: Spm. tilbagetaget
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
På hvilken dato fandt den første kommunikation med
kommissionen sted? Ministeren bedes fremsende kopi af al
kommunikation med kommissionen fra denne dato og til i dag.
Ministeren bedes fremsende kommissionens første forslag
sammen med den danske regerings forslag til ændringer samt
begrundelsen for regeringens ændringsforslag.
Ministeren bedes oplyse, hvilket politisk mandat ministeren har
anvendt i forudgående politiske drøftelser frem imod den 27.
oktober 2016 f.eks. i form af mandat i Europaudvalget i tilsvarende
sager, vedtagelser i Folketinget, politiske aftaler som f.eks.
Landbrugspakken m.v.
Hvilke af regeringens forslag er helt eller delvist imødekommet i
det endelige kommissionsforslag, der fremgår af komitesagen i
MOF alm. del - bilag 53?
Hvad kan ministeren oplyse om forhandlingssituationen i
HELCOM og OSPAR i relation til det emneområde, som er
indeholdt i kommissionens oprindelige forslag?
Hvordan arbejder ministeriet med at udarbejde de kvantitative
tærskelværdier, som ud fra en naturvidenskabelig vurdering
definerer god miljøtilstand? Såfremt Miljø- og Fødevareministeriet
i øjeblikket ikke kan oplyse, hvad der er god miljøtilstand for de
danske havområder, bedes ministeren oplyse årsagen hertil og
redegøre for, hvordan det uden faglig basis er muligt for den
danske delegation til HELCOM og OSPAR at argumentere for,
hvilke kvantitative tærskelværdier, der skal gælde for den danske
del af Østersøen og Nordsøen samt ikke mindst hvilke, der kan
overføres direkte til andre dele af havområderne, således at alle
havområder, der er dækket af konventionerne, opnår god
miljøtilstand.
Hvis det alene er den danske forhandlingslinje at minimere de
umiddelbare økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri og
landbrug i stedet for at presse de øvrige lande i HELCOM og
OSPAR med naturvidenskabeligt begrundede mål for natur og
miljø, bedes ministeren oplyse, hvordan regeringen alternativt vil
søge at begrænse forureningen af Østersøen og Nordsøen fra
andre lande.
Det fremgår af regeringsgrundlaget at ”Vi skal også beskytte
Danmarks havmiljø til gavn for både fisk og fiskere” og
”Regeringen vil i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi
formulere en række ambitioner på naturområdet frem mod
henholdsvis 2020 og 2030…… De konkrete mål vil blive
formuleret på baggrund af et arbejde, der skal kortlægge behovet
på naturområdet.”
2/3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Spørgsmål 211: Spm. tilbagetaget
- Agter regeringen at udarbejde konkrete mål for havets biodiversitet
og natur?
- Hvilke yderligere naturvidenskabelige undersøgelser er nødvendige
for at kortlægge behovet på havnaturområdet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF), Trine Torp (SF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected],
[email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
3/3