Gl.kjærshovedgård, d.15/11, 2016
Til medlemmerne af folketingets miljø- og fødevareudvalg.
Vedr. forslag om forsøgsvis opstilling af vindmøller i Nørlund og Gludsted plantager i
Ikast-Brande Kommune.
Som ejer af en ejendom, der har direkte skel til den vestlige del af Gludsted Plantage, har jeg med
stor opmærksomhed fulgt historierne i dagspressen omkring miljøministerens annoncerede
ændringsforslag til fredskovsloven.
Det er specielt forslaget om opstilling af 200 m høje vindmøller i midt- og vestjyske hedeplantager,
der har været interessant for mit vedkommende.
Der har i Ikast-Brande Kommune været en massiv folkelig protest mod opstilling af større
vindmølleanlæg i det åbne land. Vindmølleindustrien har en meget stor betydning for kommunen,
og borgmester Carsten Kissmeyer har derfor – forståeligt nok -foreslået, at man undersøger
muligheden for i stedet at benytte de store skove i området til vindmølleprojekter.
Miljøministeren ser tilsyneladende meget positivt på at gennemføre en forsøgsordning i netop
Ikast-Brande. Og det er i medierne blevet fremført, at det primært er hensynet til
lokalbefolkningen, som er hovedargumentet for denne del af ændringerne i fredskovsloven. Og
understregningen af skovenes størrelse har – i hvert fald hos undertegnede – givet det indtryk, at
man vil placere anlæggene så langt væk fra beboelse som overhovedet muligt, underforstået
centralt i plantageområderne.
Jeg har d.d. modtaget et svar fra Carsten Kissmeyer på nogle spørgsmål, jeg har sendt til ham
omkring placeringen af møllerne i forhold til beboelse. Og svarene giver nok et lidt mere
nuanceret billede af kommunens planer. Han skriver, at man stadig vil benytte sig af det generelle
afstandskrav til beboelse på 4 x møllehøjden, i dette tilfælde 800 m. Inden for denne grænse
skriver borgmesteren endvidere, at man vil benytte sig af muligheden for opkøb/erstatning af
ejendomme hvis dette er nødvendigt. Det giver – efter min mening – grund til at forvente
opstilling af møller i vest- og sydvendte kanter af plantagerne. Der er en vis logik i dette, da det vil
give en langt bedre udnyttelse af møllernes kapacitet, end hvis de henvises til centrale områder i
skovene, hvor vinden er mere turbulent og uberegnelig på grund af passagen hen over
bevoksninger af varierende højde. Hvis det er dette scenarium der bliver realiteten, forsvinder
hovedargumentet for opstilling af vindmøller i fredskov, sådan som jeg har forstået det.
Jeg mener derfor, at udvalget, før man slipper kommunalbestyrelserne løs i hedeplantagerne, bør
sikre sig, at en forsøgsordning, som meget vel kan skabe præcedens, bliver gennemarbejdet på en
måde, så man lever op til det erklærede mål – at der bliver taget behørigt hensyn til de lokale
borgere ved opstilling af meget store vindmøller.
Her kan man godt –efter min mening – tage udgangspunkt i testcentret i Østerild Plantage.
Overvejelserne har langt hen været de samme. Møllehøjden i Østerild er på maksimalt 250 m – de