København Ø, 18-11-2016
Hundeloven & forbudslisten
Hundeloven og forbudslisten blev i sin tid til en realitet pga. en mediestorm. Mainstream medierne havde
en periode med manglende sensationsnyheder og her faldt deres opmærksomhed på hunde der
”overfaldt” mennesker.
Det blev blæst fuldstændig ud af proportioner, som den slags har en tendens til at blive, når mainstream
medie keder sig. Politikerne, der på det tidspunkt sad på deres lille skammel, følte sig presset til at tage en
beslutning, sikkert baseret på en eller anden form for signalværdi.
Efterfølgende har man nedsat det ene udvalg efter det andet, fyldt med diverse eksperter og specialister på
området. Utallige fagligt uddannede -og eksperter på relevante områder inden for dyrehold og særligt
hunde, har gang på gang på gang, fortalt jer, at hundeloven og forbudslisten INGEN virkning har og på
inden måde dæmmer op for de problemer, der må være med hunde der bider.
Som borger, sidder jeg og undres. Hvorfor spørge eksperter og specialister og veluddannede mennesker
til råds, når I ikke lytter til dem? Hvorfor skal mine skattepenge betale for disse menneskers vurderinger
og udtalelser, når I ikke lytter til dem?
Som politikere skal I passe på jeres sprog.
Kamphund
er en beskrivelse af en hvilken som helst hund, der er
”trænet” til at deltage i en grotesk form for underholdning, der indebærer en kamp til døden med en anden
kamphund. En kamphund er ikke en stor hund. En kamphund er ikke en korthåret hund. En kamphund er
ikke en sort hund. En kamphund er i det hele taget ikke noget man ser i dagslys, nogen steder i hele det
ganske danske land.
Lad være med at bruge udtrykket kamphund, om alle hunde der er over 40 cm over ryggen.
Jeg kan sige det sammen om ordet
Muskelhund.
Alle hunde har muskler og alle hunde har potentialet til at
blive aggressive. Det kommer
100%
an på ejeren. Intet andet. Overhovedet.
Politiet. Hvilken form for uddannelse får en almindelig politibetjent i racebedømmelse? Når man tænker på
at det normalt tager eksperter på hundeudstillinger, flere år, at blive dygtige nok til at kunne bedømme en
hund på dens udseende, så stiller jeg mig ekstremt kritisk overfor en politibetjents evner til at kunne
bedømme en hunds ophav, ud fra dens udseende. Specielt, når man høre fra den ene dyrlæge og andre
eksperter, efter den anden, at det rent faktisk ikke kan lade sig gøre. Jeg ville sætte pris på et svar på dette
spørgsmål.
Omvendt bevisførelse. Det er bare noget hø. I Danmark har vi altid været beskyttet af den ret, at vi er
uskyldige indtil det modsatte er bevist. Det vil sige, at vi skal ikke selv bevise at vi er uskyldige. Det er den
lovgivende magt, der skal bevise at vi er skyldige. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan hundeloven og
forbudslisten ikke er relevant for vores grundlovsbeskyttede ret? Svar venligst også på dette spørgsmål.
Til slut; jeg er ikke selv hundeejer, men jeg elsker hunde og jeg hader politikere, der er så kolde og
modbydelige, at de mener at det er ok, at slå sunde og raske hunde ihjel. Skam jer.
Med venlig hilsen,
Jenny Kristensen