Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 9
Offentligt
1672582_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. oktober 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0002.png
EU og internationalt
Den 29. september 2016
MFVM 142
___________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016
____________________________________________________________________
1.
1.
Biodiversitetskonventionens 13. partskonference (COP13), Cartagena-
8.
protokollens 8. partsmøde (COPMOP8) og Nagoya-protokollens 2.
partsmøde (COPMOP2)
– Vedtagelse af rådskonklusioner
Intet KOM-nr.
Bæredygtig vandforvaltning
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Intet KOM-nr.
Side 2
2.
3.
4.
5.
2.
Side 9
6.
7.
1
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (miljø)
den 17. oktober 2016
1. Biodiversitetskonventionens 13. partskonference (COP13), Cartagena-protokollens 8.
partsmøde (COPMOP8) og Nagoya-protokollens 2. partsmøde (COPMOP2)
Revideret notat.
Resumé
Det slovakiske formandskab har den 8. juli fremlagt forslag til rådskonklusioner med den overordnede
forhandlingslinje for EU’s deltagelse ved Biodiversitetskonventionens 13. partskonference (COP13),
Cartagena-protokollens 8. partsmøde (COPMOP8) og Nagoya-protokollens 2. partsmøde (COPMOP2).
Forslaget til konklusioner understreger parternes forpligtigelser til at implementere konventionens
strategiske plan og dens 20 Aichi-mål, som har til hensigt at standse tilbagegangen af den biologiske
mangfoldighed senest i 2020. For så vidt angår COP13, vil de vigtigste spørgsmål for EU være evaluering
af parternes implementering af den strategiske plan, herunder implementering af verdensmål for
bæredygtig udvikling samt behovet for at styrke implementering af målene for ressourcemobilisering
relateret til biodiversitet, herunder øge de finansielle strømme til ulandene fra flere kilder og den nationale
finansiering af den strategiske plan. Der er desuden fokus på, hvordan parterne kan styrke deres
implementering af den strategiske plan, bl.a. ved at integrere hensynet til biodiversitet i sektorer som
landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme, men også i relation til andre relevante sektorer. Der lægges op til,
at der vedtages en plan for genopretning af ødelagte økosystemer, samt at der udvikles anbefalinger til
beskyttelse af bestøvere. Rådskonklusionerne fremhæver, at Paris-aftalen og implementering af de globale
bæredygtighedsmål, med fremhævelse af særligt mål 14 og 15, vil bidrage til implementering af den
strategiske plan. Forslaget lægger op til, at parternes afrapporteringsforpligtelser er harmoniseret med
afrapporteringer relateret til konventionens protokoller og så vidt mulig med de globale
bæredygtighedsmål og andre biodiversitetsrelaterede konventioner. Endvidere fremhæves færdiggørelsen
af en beskrivelse af økologisk og biologisk signifikante marine områder (EBSA’er), samt nødvendigheden af
at udvikle en mekanisme, der kan udveksle informationer om invasive arter, der stammer fra kommerciel
handel.
I forbindelse med Nagoya-protokollens COPMOP2 opfordres parterne til at ratificere protokollen og sikre
den nødvendige lovgivning samt rapportere herom under det webbasserede informationssystem (clearing
house mekanisme) og til protokollens sekretariat.
I forhold til Cartagena-protokollens COPMOP8 opfordres parterne til at foretage nødvendige skridt til at
styrke og implementere Cartagena-protokollen.
Regeringen støtter forslaget til rådskonklusioner.
Baggrund
Den 8. juli 2016 fremlagde det slovakiske formandsskab udkast til rådskonklusioner vedr.
Biodiversitetskonventionens 13. partskonference (COP13), Cartagena-protokollens 8. partsmøde
(COPMOP8) samt Nagoya-protokollens 2. partsmøde (COPMOP2).
FN’s Biodiversitetskonvention (UNCBD) udgør rammen om det globale biodiversitetssamarbejde, som blev
vedtaget på FN’s Verdenstopmøde om miljø og udvikling i 1992, sammen med Klimakonventionen
(UNFCCC) og Ørkenkonventionen (UNCCD). Den er ratificeret af alle verdens lande med undtagelse af USA.
Konventionen har tre overordnede formål: 1) bevarelse af biodiversiteten, 2) bæredygtig udnyttelse af
biodiversiteten og 3) fair udbyttedeling i forbindelse med udnyttelsen af biodiversiteten. I 2010 vedtog
parterne en strategisk plan indeholdende 20 mål, de såkaldte Aichi-mål, der samlet skal standse tabet af
biodiversitet senest i 2020.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0004.png
Forhandlingerne af rådskonklusionerne foregår i Rådets arbejdsgruppe for miljø (WPE) den, 19. og 28.
september 2016 og forventes vedtaget på rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016.
Formål og indhold
Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EU’s deltagelse COP13,
COPMOP8 og COPMOP2 i Cancun, Mexico, 4.-17. december 2016.
Rådskonklusioner for Biodiversitetskonventionens 13. partskonference
Evaluering af den strategiske plan har vist, at parterne er langt fra at nå målet om at standse tabet af
biodiversitet i 2020, og rådskonklusionerne understreger, at COP13 er en vigtig milepæl. Der er behov
for at højne ambitionsniveauet for parternes indsats, og rådskonklusionerne udtrykker et behov for, at SBI
(Subsidiary Body of Implementation) på sit andet møde overvejer nødvendige skridt til opfølgning på den
strategiske plan. Implementering af Paris-aftalen og verdensmålene, især mål 14 (beskyttelse af terrestrisk
biodiversitet) og 15 (beskyttelse af marin biodiversitet), anses som bidrag hertil. Der lægges i
rådskonklusionerne op til, at COP13 skal forholde sig til forberedelserne af opfølgningen på den
strategiske plan, når den udløber i 2020. Rådskonklusionerne byder det mexicanske CBD-formandskabs
initiativ om et højniveausegment forud for COP13 velkommen.
Et centralt redskab til fuld implementering af den strategiske plan er integration af hensynet til biodiversitet
(mainstreaming) i og på tværs af forskellige sektorer med særligt fokus på landbrug,
skovbrug, fiskeri og turisme samt sektorer som energiudvindingsindustrien, energiinfrastruktur,
fabriksproduktion, og byggesektoren. Rådskonklusionerne opfordre parterne til at fremme integrerede
politikker og passende incitamenter, for herigennem at bidrage til at beskytte og forbedre den biologiske
mangfoldighed og økosystemtjenester. Af rådskonklusionerne fremgår det, at mainstreaming af biodiversitet
giver nye muligheder for alle økonomiske sektorer, herunder ikke mindst privatsektoren og påpeger
vigtigheden af juridiske instrumenter og god regeringsførelse for integration af biodiversitetshensyn i
relevante sektorer. Virksomheder opfordres til at tilslutte sig ’The Natural Capital Protocol’ samt at integrere
biodiversitet i deres forretningsplaner og informere om deres bidrag til den strategiske plan og
verdensmålene til konventionens sekretariat. Rådskonklusionerne understreger, at nationale
biodiversitetsstrategier og indsatsplaner er vigtige instrumenter for mainstreaming, og at mainstreaming i
økonomiske sektorer ligeledes kan bidrage til yderligere finansiering af den strategiske plan.
Rådskonklusionerne understreger behovet for at styrke implementering af målene for ressourcemobilisering
relateret til biodiversitet, og det fremhæves, at finansiering skal komme fra flere kilder, inklusiv fra den
private sektor og fra innovative finansielle mekanismer, samt gennem
synergi med andre processer, herunder opfyldelse af verdensmålene og Paris-aftalen. Rådskonklusionerne
tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til, i fællesskab, at bidrage til opfyldelsen af målene om
ressourcemobilisering. Af konklusionerne fremgår desuden en opfordring til COP13 om at fremsætte et
fireårigt rammeprogram for effektiv brug af GEF’ens trust fund under den syvende periode (2018-2022).
I relation til ’Free Prior and Informed concent’ bekræfter konklusionerne, at den person, som besidder
traditionel viden, har vetoretten i forhold til at tillade adgang til denne viden, såfremt de korrekte procedurer
ikke følges. Desuden noteres det, at parterne benytter sig af forskellige begreber, og at nogle parter har behov
for at få yderligere information om begrebets implikationer. Det overvejes at indstille til CBD sekretariatet at
udarbejde en uafhængig analyse af dette.
Derudover fokuserer rådskonklusionerne på følgende kerneelementer:
- Støtter yderligere synergi mellem Biodiversitetskonventionen og dens protokoller for at fremme
effektivitet.
- Støtter udviklingen af anbefalinger om beskyttelse, bæredygtig forvaltning samt udvikling af strategier
og planer med henblik på at beskytte bestøvere.
- Fremhæver sammenhængen mellem biodiversitet, klimaforandringer og -tilpasning, og forebyggelse af
naturkatastrofer, og opfordrer til at integrere forvaltning af økosystemer i klimaplanlægning og –
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0005.png
-
-
-
-
-
-
-
politikker og støtter udvikling af guidelines til brug for udformning og implementering af
økosystembaseret klimaløsninger.
Fremhæver nødvendigheden af at styrke genopbygningen af ødelagte økosystemer og støtter vedtagelsen
af en fleksibel handlingsplan herom. Rådskonklusionerne anerkender, at økosystemer har en vigtig
betydning for fattigdomsbekæmpelse, klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer.
Understreger, at et effektivt samarbejde mellem biodiversitetsrelaterede konventioner er afgørende for
fuld implementering af den strategiske plan, og at harmonisering af rapporteringsprocesser blandt
biodiversitetsrelaterede konventioner og Verdensmålene (SDG’erne) er vigtig, samt at yderligere
afrapporteringsforpligtelser bør undgås.
Fremhæver vigtigheden af den globale tilstandsrapport under IPBES (Intergovernmental Platform on
Biodiversity and Ecosystem Services) som et betydeligt bidrag til den globale fremskridtsvurdering af
den strategiske plan.
Støtter den tekniske og videnskabelige proces med at beskrive økologisk og biologisk signifikante
havområder (EBSA), da det bidrager til opfyldelsen af den strategiske plan, samt anerkender
betydningen af, at den nordøstatlantiske region afslutter arbejdet med at identificere disse områder,
således at en opdateret områdeliste stilles til rådighed for alle relevante institutioner. Beskrivelsen af
EBSA’er inden for national jurisdiktion skal involverer den pågældende stat.
Ser frem til udvikling af en mekanisme, der understøtter udveksling af information om invasive arter,
som stammer fra handelsaktiviteter.
Opfordrer til udvikling af vejledning om risikovurdering af syntetisk biologi, så snart en definition og
konkrete behov foreligger. Rådskonklusionerne henviser til det igangværende arbejde med vurdering af
LMO (levende modificerede organismer) under Cartagena-protokollen, og understreger betydningen af
at tage hensyn til socioøkonomiske, kulturelle og etiske overvejelser i forbindelse med
forskningsaktiviteter.
Gentager vigtigheden af kapacitetsopbygning i forhold til parternes implementering af den Strategiske
Plan.
Rådskonklusioner for Cartagena-protokollens 8. partsmøde
Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af effektiv implementering af protokollen og behovet for
fremdrift i forhold til gennemførelsen af den Strategiske Plan. Konklusionerne opfordrer parterne til at
inkluderer biosikkerhed i deres nationale biodiversitetsstrategier. Det beklages i rådskonklusionerne, at
meget få parter har udarbejdet deres nationale rapporter, og parterne opfordres til at indsende deres
rapporter så hurtig som muligt.
Herudover tages analysen af den tredje nationale rapport til den tredje vurdering og kontrol af protokollen og
midtvejsevalueringen af den strategiske plan til efterretning i rådskonklusionerne. Endvidere opfordrer
rådskonklusionerne parterne til at overveje at prioritere de operationelle mål i relation til udviklingen af
biosikkerhedsreguleringen, risikovurdering, opsporing og identifikation af LMO samt offentlig bevidsthed og
uddannelse i den tilbageværende tid for den strategiske plan med henblik på at gennemføre
implementeringen af protokollen. Rådskonklusionerne understreger den afgørende betydning af den
proportionelle miljømæssige risikovurdering i forbindelse med at træffe beslutninger om LMO.
Rådskonklusionerne gentager behovet for kapacitetsopbyggende aktiviteter, der har til formål at understøtte
yderligere udvikling og implementering af Cartagena-protokollen og i denne sammenhæng vigtigheden af at
evaluere og forbedre rammen og handlingsplanen for kapacitetsopbygning på COPMOP 8.
Rådskonklusionerne hilser de seneste ratifikationer af den supplerende Nagoya-Kuala Lumpur-protokol om
ansvarlighed og godtgørelse velkommen, og understreger behovet for at fremskynde tidspunktet for
ikrafttrædelsen af protokollen.
Rådskonklusionerne opfordrer COPMOP8 til at foretage de nødvendige handlinger og beslutninger med
henblik på at gennemføre implementeringen af protokollen ved at:
-
indstille at parterne som endnu ikke har indsendt deres tredje nationale rapport snarest færddiggør
rapporten
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0006.png
-
-
-
-
fastsætte en revideret udgave af vejledningen om risikovurdering af LMO og fastlægge processen frem
mod at støtte alle parters implementering af Cartagena-protokollens bestemmelser om risikovurdering
og risikostyring;
fastlægge yderligere nødvendige skridt frem mod opfyldelsen af det operationelle mål 1.7 i Cartagena-
protokollens strategiske plan (2011-2020) vedrørende socioøkonomiske hensyn;
fremme en stigende effektiv anvendelse af Biosafety Clearing House med henblik på at understøtte
adgangen til information om biosikkerhed og at styrke udvekslingen af erfaring med relevans for
implementeringen af Cartagena-protokollen;
overveje nødvendig opfølgning på den samlede informationsmængde på området for utilsigtet
grænseoverskridende bevægelse af LMO, beredskabsforanstaltninger samt sporing og identifikation af
LMO såvel som på området for transport og indesluttet anvendelse af LMO.
Rådskonklusioner for Nagoya-protokollens 2. partsmøde
Rådskonklusionerne opfordrer parterne til at ratificere protokollen og etablere de nødvendige
lovgivningsmæssige rammer, herunder for afrapportering. Det understreges, at brugen af clearing house
mekanismen er afgørende for protokollens effektivitet, og opfordrer parterne til at offentligøre deres
informationer. Dertil støtter konklusionerne det fortsatte arbejde i den uformelle rådgivningskomite.
Derudover fokuserer rådskonklusionerne på følgende kerneelementer:
- Anser overholdelsesmekanisme som et vigtigt redskab for at sikre effektivitet og overholdelse af
protokollen.
- Fremhæver behovet for at fremme og opfordre til forskning som bidrag til beskyttelse og den
bæredygtige brug af biodiversitet og opfordrer parterne til at overveje juridiske og regulerende tiltag, der
kan give adgang til ressourcer med henblik på ikke-kommerciel brug.
- Støtter den bilaterale tilgang mellem udbyder og forbruger.
- Understreger bl.a. at kontraktbestemmelser og adfærdskodekser er afgørende for en korrekt
gennemførelse af protokollen.
- Gentager vigtigheden af at kapacitetsopbygning skal baseres på efterspørgsel, og opfordrer parterne til at
identificere behov og muligheder via clearing house mekanismen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Gældende dansk ret
Den Europæiske Union og alle dens 28 medlemsstater er parter i konventionen om den biologiske
mangfoldighed (FN’s Biodiversitetskonvention), der trådte i kraft den 29. december 1993, og som er
implementeret i EU’s Biodiversitetsstrategi for 2020.
Cartagena-protokollen er gennemført i EU ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr.
1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer. I
Danmark er der fastsat foranstaltninger i relation til forordningen i bekendtgørelse nr. 34 af 19. januar 2012
om grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer (Cartagena-protokollen om
biosikkerhed) og om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer.
Nagoya-protokollen er gennemført i EU ved Rådets forordning 511/2014.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0007.png
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Rådskonklusionerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Sagen har været i høring i miljøspecialudvalget i perioden 22. juli til 2. august 2016.
Det Grønlandske Selvstyre fremhæver, at frivillige vejledninger, der vedrører indhentning og brug af
traditionel viden fra oprindelige folk og lokale samfund, skal ske med udgangspunkt i oprindelige folk og
lokale samfunds
frivillige
forudgående informeret samtykke.
GL understreger desuden, at
”målsætningerne for Kongerigets Arktiske Strategi gentager Kongerigets
forpligtelse til at arbejde aktivt for oprindelige folks rettigheder, herunder bl.a. at "Kongeriget vil medvirke
til at styrke oprindelige folks rettigheder i forhandlingerne frem mod en ny, international klimaaftale,
herunder ved at skabe synlighed om oprindelige folks situation, samt arbejde for at principperne i FN-
erklæringen om Oprindelige Folks rettigheder" (KAS: 44), samt at "Kongeriget vil fremme og beskytte
oprindelige folks rettigheder. Danmark/Grønland arbejder bl.a. for, at principperne udstukket i FN’s
Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007 gennemføres i praksis" (KAS: 51). Vi ønsker
således at der arbejdes for at UNDRIP nævnes og at rådskonklusionerne er i tråd med principperne
herunder.”
92- gruppen har i et mere generelt høringssvar til Danmarks deltagelse i COP13 tilkendegivet deres
foreløbige holdning til rammenotatet, hvor der bl.a. fremsættes ønske om, at regeringen arbejder for, at
beslutningerne på partskonferencen får en mere bindende karakter særligt i forbindelse med mainstreaming
(integration af hensynet til biodiversitet i sektorer), at parterne vedtager nationale mål for implementering af
den strategiske plan inklusiv tidsfastsatte handlingsplaner, øger ressourcemobilisering inklusiv fra flere
kilder, opfølgning på verdensmålene, at beslutninger under Klima- og Biodiversitetskonventionen tænkes
sammen, vedtager en kortsigtet, men ambitiøs handlingsplan for naturgenopretning, at
afrapporteringsskemaet for 6. landerapport indeholder evaluering af effektiviteten af den nuværende
beskyttelse og forvaltning og beskyttelse. 92-gruppen lægger stor vægt på, at regeringen arbejder for
oprindelige folks rettigheder.92-gruppen understreger ligeledes, at det ikke er nok, at den private sektor
”opfordres” til at integrere hensynet til biodiversitet. Regeringen bør sikre etablering af de nødvendige
rammebetingelser for privatsektoren. Ift. brugen af ”free, prior and informed consent” ifm. involvering af
oprindelige folk og lokale samfund, understreger 92-gruppen endvidere, at det er vigtigt, at Danmark
arbejder for, at dette sikres på alle områder, ikke kun når det drejer sig om de nævnte ”frivillige
vejledninger”.
Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 29. september 2016 forud for rådsmøde (miljø) den 17.
oktober 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:
Danmarks Naturfredningsforening (DN) påpegede, at det var vigtigt at holde for øje, at vi snart er i 2020, og
at vi hverken har gennemført den strategiske plan eller gjort os tanker om den videre proces post-2020.
Regeringen blev således opfordret til at styrke ambitionsniveauet, både i FN- og EU-regi, og arbejde for mål
med bindende karakter. Derefter spurgte DN ind til, hvordan regeringen vil kunne opfylde målene om bl.a.
ressourcemobilisering, eftersom regeringen har valgt at skære de grønne bistandsmidler. DN anbefalede
endvidere regeringen til at støtte vedtagelsen af en kortsigtet plan for naturgenopretning på COP13.
92-gruppen gentog DN’s bemærkning om, at 2020 er lige om hjørnet, men samtidig er vi langt fra at have
gennemført målene. Regeringen blev opfordret til at fremme denne dagsorden både i FN og EU. Fsva.
ressourcemobilisering var der forståelse for, at man ønskede, at alle kilder og lande bidrog. Der var enighed
omkring privatsektormobilisering, men det blev understreget, at dette forudsætter de nødvendige
rammebetingelser, som det er regeringernes ansvar at få udviklet. 92-gruppen henviste desuden til, at
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0008.png
regeringen har cuttet 80 pct. af de grønne midler, og at der i den udviklingspolitiske strategi slet ikke var
henvisning til nogen af de grønne SDG-mål. Det undrer 92-gruppen, at grønne sektorer ikke er en del af den
udviklingspolitiske strategi. Fsva. mainstreaming-dagsordenen ønskede 92-gruppen, at den skulle have en
lidt mere bindende karakter. Der er behov for kreativ tænkning frem for blot ministererklæringer. 92-
gruppen var tilfreds med henvisningen til SDG’erne, og hvordan de kan bidrage til CBD-implementeringen
og vice versa. Dog var det vigtigt, at SDG-målene ikke overtager CBD-dagsordenen, da SDG-målene ikke er
nær så konkrete som f.eks. Aichi-målene. 92-gruppen opfordrede således til at holde fast i CBD-processen.
92-gruppen støttede regerings arbejde med fortsat at kæmpe for de oprindelige folks rettigheder. Med
henvisning til post2020-processen understregede 92-gruppen, at det var vigtigt at være varsom med at tale
for hurtig om den, da det kunne risikere at resultere i mangel på fokus på de nuværende mål og udfordringer.
Generelle forventninger til andres landes holdninger
Det forventes, at der blandt medlemsstaterne er bred opbakning til rådskonklusionerne. Der er ønske fra
nogle medlemsstater om at fremhæve visse tiltag, såsom bredere reference til de globale bæredygtighedsmål,
en reference til beslutningen om håndtering af undervandsstøj og affald i havene, fremme af synergi mellem
alle biodiversitetsrelaterede konventioner og betydningen af den private sektor for implementering af den
strategiske plan. Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at der indgår reference til verdensmålene
for bæredygtig udvikling. Dog er der ikke enighed om, hvorvidt der skal være specifik eller generel reference
til målene. Der synes at være bred enighed om en stærkere opfordring til at øge implementering af den
Strategiske Plan og til at sikre konkrete indsatser for at sikre fremdrift i implementeringen af den Strategiske
Plan. En overvejende andel af Rådet ønsker reference til udvikling af guidelines i relation til udformning af
klimatilpasningsindsatser. Der er i EU-kredsen bred opbakning til at inkludere reference til vigtigheden af at
identificere EBSA’er, med særlig fokus på det nordøstatlantiske arbejde.
Der er i EU-kredsen ikke enighed om at inkludere afklaring af at benytte en terminologi ’free prior and
informed consent’ i rådskonklusionerne.
Fsva. Cartagena- og Nagoya-protokollen er der generel støtte til rådskonklusionerne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslaget til rådskonklusionerne velkomment.
Regeringen støtter, at der er behov for at styrke ambitionsniveauet for parternes indsats på COP13 og
anerkender, at de globale bæredygtighedsmål bredt set, bidrager væsentligt til implementering af den
strategiske plan, og at den fulde implementering af den strategiske plan samtidig bidrager til implementering
af verdensmålene.
Regeringen støtter, at hensynet til biodiversitet på passende vis integreres i og på tværs af forskellige sektorer
(mainstreaming) og finder det væsentligt, at den private sektor opfordres til at integrere hensynet til
biodiversitet i deres forretningsplaner og værdikæder, herunder ikke mindst i landbrugssektoren.
Regeringen finder det væsentligt, at alle parter bidrager til implementering af målene for
ressourcemobilisering, og at finansieringen heraf skal komme fra flere kilder inklusiv den private sektor.
Ligeledes er det vigtigt, at parterne rapporterer om deres indsatser.
Regeringen støtter anbefalinger om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af bestøvere og anerkender, at
bestøvere udgør en stor værdi for bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen.
Regeringen kan støtte reference til udvikling af frivillige guidelines vedr. design af klimatilpasningsprojekter.
Regeringen støtter, at det af rådskonklusionerne fremgår, at frivillige vejledninger, der vedrører indhentning
og brug af traditionel viden fra oprindelige folk og lokale samfund, sker med udgangspunkt i oprindelige folk
og lokale samfunds frivillige forudgående informeret samtykke (”free prior and informed consent”). I tråd
med forpligtelserne som nedfældet i Kongerigets Arktiske Strategi (mål/delmål 4 og 5), vil regeringen
arbejde for, at principperne i FN-erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007 respekteres.
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0009.png
Regeringen finder det derfor vigtigt, at reference til FN-erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder
(UNDRIP) indgår i rådskonklusionerne
Regeringen finder det væsentligt, at det af rådskonklusionerne fremgår, at parternes afrapportering om
fremdrift af implementering af den strategiske plan og konventionens protokoller sker rettidigt og
fyldestgørende.
Regeringen støtter en stærk opfordring til parterne om at ratificere og implementere Nagoya-protokollen og
fremhæver, at Nagoya-protokollen er et instrument, der understøtter mobilisering af finansielle ressourcer til
udviklingslandene.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0010.png
2. Bæredygtig vandforvaltning
Rådskonklusioner
Nyt notat.
Resumé
Det slovakiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om bæredygtig vandforvaltning
med henblik på vedtagelse på rådsmødet (miljø) den 17. oktober. Med konklusionerne anerkender Rådet, at
vandressourcerne i EU er under pres, og at der derfor er behov for større fokus på bæredygtig
vandforvaltning i forhold til vandtilgængelighed, vandkvalitet og oversvømmelsessikring. Konklusionerne
har særligt fokus på bæredygtig vandforvaltning i forhold til vandknaphed, tørke og genbrug af vand.
Regeringen støtter, at der vedtages rådskonklusioner om bæredygtig vandforvaltning.
Baggrund
Formandskabet har i forlængelse af drøftelserne på det uformelle rådsmøde den 11. juli 2016 om forbedret
vandforvaltning fremlagt udkast til rådskonklusioner om bæredygtig vandforvaltning med særlig fokus på
vandknaphed, tørke og genbrug af vand. Rådskonklusionerne ønskes vedtaget på miljørådsmødet den 17.
oktober 2016.
Formål og indhold
Med udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at Rådet anerkender, at vandressourcerne i EU er under
pres pga. stigende efterspørgsel og klimaforandringer, hvorfor konklusionerne har særligt fokus på
bæredygtig vandforvaltning i forhold til vandknaphed, tørke og genbrug af vand.
Rådskonklusionerne lægger bl.a. op til, at Rådet:
- Understreger behovet for en omfattende og sammenhængende vandpolitik i EU
- Udtrykker bekymringer over det langsomme tempo for opfyldelse af de vandpolitiske mål, herunder
målet om god tilstand i vandområderne
- Betoner, at bæredygtig vandanvendelse og vandforvaltning bør integreres bedre i andre politikker,
f.eks. landbrug, energi, transport og turisme
- Fremhæver vigtigheden af at reducere vandforbruget i alle større industrisektorer i EU
- Fremhæver vigtigheden af bæredygtigt forbrug og produktion samt cirkulær økonomi ift. til at opnå
en bæredygtig håndtering og forbrug af naturressourcer, herunder vand og ressourcer i vand
- Opfordrer medlemslandene til at gennemføre tiltag til fremme af genbrug af vand
- Opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at forbedre implementering af EU-instrumenter og
-politikker om vand.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
lovgivningsmæssige forslag.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom de ikke i sig selv
forventes at have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) 17. oktober 2016
1672582_0011.png
Høring
Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 29. september 2016 forud for rådsmøde (miljø) den 17.
oktober 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:
Danmarks Miljøteknologi (DMT) er positive over de ambitiøse konklusioner. DMT støtter regeringen i alle de
vandteknologiske elementer så som at undgå vandspild, undgå vandtab, genbrug af vand og energieffektivitet
i vandforvaltningen. DMT bemærker, at regeringen også arbejder for fleksibilitet i de nationale
implementeringsstrategier, samspil mellem relevante direktiver samt en juridisk afklaring af perioden efter
3. vandplanperiode – efter 2027. DMI finder det vigtigt, at Danmark prioriterer de vandteknologiske
elementer i forhandlingerne.
Dansk Industri (DI) finder rådskonklusionerne ambitiøse og påpeger, at DK kan komme med løsninger på
udfordringerne. Hertil tilføjer DI, at det kan overvejes, hvorvidt et nyt direktiv om vandgenbrug vil være den
rigtige vej at gå, eller om man hellere skal forsøge at integrere det i eksisterende direktiver og platforme. DI
henviser til, at det er en positiv dagsorden, hvor danske virksomheder har noget at byde på, og at det bør
understøttes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der syntes at være generel støtte til udkastet, idet flere medlemslande giver udtryk for, at navnlig afsnittene
vedrørende vandforbrug, vandgenbrug og vandspild bør styrkes. I det indledende drøftelser er der fremsat
ønsker om bl.a. større fokus på implementering og på fleksibilitet i forhold til landenes muligheder for så vidt
angår nationale implementeringsstrategier. Desuden er der ønske om, at konklusionerne udvides til i højere
grad også at adressere f.eks. oversvømmelse generelt, og at der i konklusionerne henvises til alle større
relevante sektorer, når det kommer til vigtigheden af at reducere vandforbrug. Herudover forventes det, at en
række medlemslande på forskellige måder vil ønske at indføje tekst om udfordringerne ved implementering
af vandrammedirektivet og om behov for afklaring i forhold til, hvad der skal ske efter vandrammedirektivets
tredje planperiode (dvs. efter 2027). Det forventes endvidere, at medlemslandene generelt vil være enige i
vigtigheden af sammenhæng mellem vandpolitikken og andre politikområder, og at flere lande vil ønske en
henvisning til finansieringsmekanismer. Ligeledes forventes det, at medlemslandene generelt vil afvise ny
regulering på området.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslaget til rådskonklusioner velkomment. Regeringen finder det væsentligt, at
konklusionerne reflekterer et fælleseuropæisk fokus på at mindske unødigt vandspild i distributionsnettet, på
at nedbringe vandforbruget i både husholdninger og industri, og på en højere grad af genbrug af vand med
behørig hensynstagen til høje sundhedsstandarder på fødevareområdet. Desuden arbejder regeringen for, at
rådskonklusionerne fokuserer på nedbringelse af energiforbruget i vandforvaltningen. Regeringen lægger
samtidig vægt på, at konklusionerne understreger behovet for fleksibilitet i forhold til de nationale
implementeringsstrategier for at nå EU’s vandpolitiske mål, samt behovet for et bedre sammenspil mellem
de relevante direktiver. Endelig finder regeringen, at der er behov for en juridisk afklaring af de regulatoriske
rammer efter vandrammedirektivets tredje planperiode - dvs. efter 2027.
Danmarks kompetencer indenfor vandteknologi kan bidrage til at afhjælpe de globale vandudfordringer, og
et sæt ambitiøse rådskonklusioner vil således kunne understøtte et europæisk eksportmarked for dansk
vandteknologi.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.
10