MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Notat om tilpasning af miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 80
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 17. november 2016

Sagsnummer: 2016-221

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Folketingets Europaudvalg om tilpasning af

miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitesag).

Forslaget forventes til afstemning i miljømærkekomiteen d. 25. november 2016.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige negative virkninger for beskyttelsesniveauet i Danmark. Således

vurderes dele af forslaget at påvirke beskyttelsesniveauet negativt, mens andre dele ikke vil påvirke

beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at effekten af de foreslåede tilpasninger samlet set er uden betydning, og

at de vil kunne øge muligheden for, at flere virksomheder kan miljømærke deres tekstilprodukter. Dermed

kan beskyttelsesniveauet påvirkes positivt sammenlignet med forbruget af almindeligt tekstil.

Regeringen agter, at stemme for Kommissionens forslag.

Med venlig hilsen

Henrik Hedeman Olsen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Notat om tilpasning af miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren

MFVM 166

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om tilpasning af miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitesag)

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om tilpasning af miljømærkekriterier for tekstiler med henblik på

at få flere virksomheder til at miljømærke deres tekstiler.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige negative virkninger for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Således vurderes dele af forslaget at påvirke beskyttelsesniveauet negativt, mens andre dele ikke vil

påvirke beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at effekten af de foreslåede tilpasninger samlet set er

uden betydning, og at de vil kunne øge muligheden for, at flere virksomheder kan miljømærke deres

tekstilprodukter. Dermed kan beskyttelsesniveauet påvirkes positivt sammenlignet med forbruget af

almindeligt tekstil.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat,

regioner, kommuner eller erhvervslivet.

Forslaget forventes til afstemning i miljømærkekomiteen d. 25. november 2016. Regeringen agter, at

stemme for Kommissionens forslag.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslaget

Kommissionsbeslutning om ændring af Kommissionsbeslutning

2014/350/EU af 5. juni 2014 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til

tekstilprodukter.

Forslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010

af 25. november 2009 om EU-miljømærket. Kommissionens forslag skal til afstemning den 25.

november 2016 i Kommissionens forskriftudvalg for EU’s miljømærke, Blomsten.

Forslaget behandles i en forskriftprocedure med kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som

ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen.

Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-

Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut

flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Notat om tilpasning af miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren

tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i

miljømærkekomiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler

sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager

forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden

for tidsfristen.

Formål og indhold

Forslaget er ikke en del af de ordinære revisioner af miljømærkekriterier, idet EU-

miljømærkekriterierne for tekstiler er fra 2014 og er gyldige indtil 2018. Udover sproglige tilpasninger,

der alene præciserer meningen med miljømærkekriterierne, indeholder Kommissionens forslag

nedenstående tekniske tilpasninger.

Genanvendt bomuld. Anvendes bomuld i miljømærket tekstil, kræves der visse andele af enten

økologisk

bomuld eller bomuld dyrket efter FN’s/FAO’s principper for Integreret Pesticid

Management (ledelse); såkaldt

IPM

bomuld. Der er tale om dyrkningsformer, hvor brugen af

pesticider er underlagt særlige krav om begrænsning. Forslaget præciserer, at genanvendt bomuld kan

indgå i miljømærket tekstil i stedet for fx økologisk bomuld eller IPM bomuld.

GMO test af bomuld. De hidtidige kriterier har ikke været præcise i anvisning af test af GMO bomuld,

såfremt rå økologiske bomuldsfibre blandes med konventionelle bomuldsfibre. Forslaget præciserer, at

EU’s referencemetode for GMO analyse

skal anvendes til test af GMO bomuld.

Pesticider. Listen over pesticider, der skal testes for i konventionelt bomuld, ændres og omfatter nu:

Aldicarb, aldrin, campheclor (toxaphene), captafol, chlordan, 2,4,5-T, chlordimeform, cypermethrin,

DDT, dieldrin, dinoseb og dets salte, endosulfan, endrin, heptachlor, hexachlorobenzene,

hexachlorocyclohexane (total sum isomerer), methamidophos, methylparathion, monocrotophos,

neonicotinoider (clothianidin, imidacloprid, thiametoxam), parathion, pentachlorophenol.

Rest-

indhold af disse pesticider må ikke kunne detekteres i bomuld i samlet koncentration over 0,5 ppm.

Følgende pesticider er fjernet fra listen:

Alachlor, chlorobenzilate, methyl-o-dematon, phosphamidon,

triazophos, thiofanex, glyphosulfat,

idet

thiofanex

er det samme som

endosulfan,

der er opført på

listen over testede pesticider ovenfor, og

glyphosulfat,

der ikke må forveksles med glyphosat, var

kommet på listen ved en fejl ved vedtagelsen af kriterierne. Kommissionen redegør for, at de øvrige

pesticider primært fjernes for at tilnærme sig andre mærkeordningers

laboratorietestprotokoller

for

bomuld/tekstiler, især fordi disse pesticider ikke anvendes mere i dyrkning af bomuld. Kravene i EU

miljømærket er fortsat, at der skal testes for pesticider i det rå bomuld og ikke det færdige tekstil.

Imprægneringsmidler til tekstil. Impræneringsmidler til tekstil anvendes for at give tekstiler og tøj

vand, smuds og olie/fedtafvisende egenskaber. Hidtil har kravet været, at sådanne midler skulle være

bionedbrydelige og ikke-bioakkumulerbare. Med forslaget ændres kravet til, at imprægneringsmidler

skal være bionedbrydelige eller ikke-bioakkumulerbare, idet der findes ganske få alternative

imprægneringsmidler, der opfylder begge krav. Der er fortsat krav om, at de såkaldte fluorerede midler

ikke må anvendes, dvs. per- og polyfluorerede midler.

European Commission,

European Union Reference Laboratory for GM Food and Feed - Qualitative GMO

detection PCR methods,

http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/gmomethods/

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Notat om tilpasning af miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren

Krav til farveændring. Krav nedsættes for denim (cowboybuksestof) testet i våd og tør tilstand.

Afsmitning vurderes på en skala fra trin 1-4, hvor 1 er høj afsmitning og 4 er lav afsmitning. Kravet til

afsmitning ændres i våd tilstand fra 4 til hhv. 2 for mørk denim og 1 for andre denimstoffer. Kravet

ændres i tør tilstand fra 4 til 3-4 for både mørk og andre denimstoffer. For andre tekstiltyper er kravet

uændret, dvs. trin 2-3 for stof i våd tilstand og trin 4 for stof i tør tilstand. Med forslaget bliver det

muligt at miljømærke cowboybuksestof.

Tensiders nedbrydelighed i produktionsfasen. Kravet om at non- og kationiske tensider skal være

anaerobt nedbrydelige (under iltfri forhold) ændres, så det kun gælder de non- og kationiske tensider,

der er miljøfareklassificeret. Anioniske tensider er ikke omfattet af kravet om anaerob nedbrydelighed.

CSR krav. I virksomheden, hvor tilskæring og færdiggørelsen af det miljømærkede tekstil foregår, skal

FN’s ILO-kernekonventioner

for arbejdstagerrettigheder overholdes og dokumenteres med 3. parts

certificering. Kommissionens forslag ændrer på kravet om 3. parts certificering, således at i de lande

hvor FN’s ILO-konvention nr. 81 (om arbejdstilsyn) er ratificeret, og ILO’s overvågningssystem giver

grund til at antage, at det nationale arbejdstilsyn er effektivt, og omfanget af kontrolordningen dækker

ILO konventionerne anført ovenfor, kan verifikation accepteres, når tilsynsinspektører er udpeget af

en offentlig myndighed. Kommissionen henviser til hjemmesiden

http://www.ilo.org/dyn/normlex/en

for information om ILO’s vurdering af nationale tilsyn.

Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at de ændrede EU miljømærkekriterier for tekstiler fortsat er på

samme niveau som det nordiske miljømærke, Svanen, selvom der kan være forskel på de enkelte krav.

I et tidligere grundnotat om miljømærket fodtøj til Miljø- og Fødevareudvalget af 20. november 2015,

oplyste Miljøstyrelsen, at de gældende miljømærkekriterier fra 5. juni 2014 for tekstilprodukter ikke

tillod anvendelsen af bomuld af GMO oprindelse i EU-miljømærket tekstil. Dette er imidlertid ikke

korrekt. Miljømærkekriterierne tillader ikke en blanding af rå økologisk bomuldsfibre med

konventionelt dyrket GM-bomuld. Nærværende tilpasning ændrer ikke på dette forhold, men

præciserer alene analysemetoden til at detektere GM-bomuld.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som led i forskriftproceduren med kontrol med henblik på

legalitetskontrol.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor

regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionsbeslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s miljømærkeforordning er direkte

gældende i EU medlemslandene.

029

Tvangsarbejde,

087

Foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

098

Retten til at

organisere sig og føre kollektive forhandlinger,

100

Ligeløn, 105 Afskaffelse af tvangsarbejde,

111

Forskelsbehandling (beskæftigelse og erhverv),

155

Arbejdsmiljø og sundhed,

138

Om mindstealder for arbejde,

182

Afskaffelse af de værste former for børnearbejde.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Notat om tilpasning af miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren

Konsekvenser

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser. Kommissionens beslutninger om miljømærkekriterier er

direkte gældende i EU medlemslandene. En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Erhvervsadministrative konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige negative virkninger for

beskyttelsesniveauet i Danmark. Således vurderes dele af forslaget at påvirke beskyttelsesniveauet

negativt, mens andre dele ikke vil påvirke beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at effekten af de

foreslåede tilpasninger samlet set er uden betydning, og at de vil kunne øge muligheden for, at flere

virksomheder kan miljømærke deres tekstilprodukter. Dermed kan beskyttelsesniveauet påvirkes

positivt sammenlignet med forbruget af almindeligt tekstil.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-miljøspecialudvalget 9. - 11. november. Der er ikke indkommet

bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene er blevet diskuteret i Kommissionens forum for de kompetente myndigheder, der forestår

behandling af ansøgning om miljømærkelicens. På den baggrund vurderes det, at der er opbakning til

det samlede forslag, men man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om

forslaget i andre medlemsstater.

Regeringens generelle holdning

Ifølge EU-miljømærkeforeningen skal EU’s miljømærkekriterier have et niveau, så op til 20 % af det

europæiske marked ville kunne leve op til miljømærkekriterierne ved vedtagelsen af kriterierne.

Kriterierne evalueres efter ca. 4-5 år med henblik på primært at skærpe kriterierne, således at

miljøbeskyttelsesniveauet løbende forbedres. De nuværende kriterier er fra 5. juni 2014.

Kommissionens forslag er dermed ikke et led i en normal evaluering og beslutning om reviderede

kriterier, men en tilpasning med henblik på at få flere virksomheder til at miljømærke deres tekstiler.

Det er regeringens holdning, at sådanne tilpasninger uden om den ordinære revisionsproces ikke må

stramme kriterierne medmindre særlige forhold gør sig gældende. Hvis miljømærkekriterierne

strammes vil eksisterende licenshavere skulle have revurderet deres miljømærkelicens. Det er

regeringens holdning, at effekten af de foreslåede tilpasninger samlet set er uden væsentlig betydning

for miljøbeskyttelsesniveauet, men at de omvendt vil kunne øge muligheden for, at flere virksomheder

kan miljømærke deres tekstilprodukter

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Notat om tilpasning af miljømærkekriterier for EU-miljømærket tekstil (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.