Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 76
Offentligt
1689109_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 17. november 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til ændring af bilag II til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer om godkendelse af
tilsætningsstoffet steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter
(komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning den 25. november 2016 i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF).
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU.
Regeringen kan støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Grundnotat om godkendelse af tilsætningsstoffet steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1689109_0002.png
Fødevarestyrelsen
Sags.nr.: 2015-29-22-01015 / 2016-11263
Den 17. november 2016
MFVM 163
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1333/2008 om
fødevaretilsætningsstoffer om godkendelse af tilsætningsstoffet steviolglycosider (E 960) som
sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af tilsætningsstoffet steviolglycosider (E 960) som sødestof i
visse energireducerede konfektureprodukter (komitésag). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
og DTU Fødevareinstituttet har vurderet forslaget og vurderer, at der ikke er sundhedsmæssige
betænkeligheder ved forslaget. Forslaget er i overensstemmelse med kriterierne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som præciserer, at der skal
være teknologisk begrundelse for anvendelsen og at anvendelsen ikke må vildlede forbrugeren. En vedtagelse af
forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til
afstemning den 25. november 2016 i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF).
Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som følge af en ansøgning om godkendelse af tilsætningsstoffet
steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 10, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer samt med hjemmel i artikel 3, stk. 1 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles
godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig
forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet,
der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 25. november 2016.
Formål og indhold
Forslaget fastsætter betingelser for anvendelse af tilsætningsstoffet steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse
energireducerede konfektureprodukter.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Grundnotat om godkendelse af tilsætningsstoffet steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1689109_0003.png
Steviolglycosider er et sødestof, som ved en kemisk oprensning er udvundet fra planten Stevia rebaudiana
Bertoni. Stoffet er op til 300 gange mere sødende end sukker.
Steviolglycosider - også kendt under navnet Stevia – er et allerede godkendt sødestof til konfektureprodukter
uden tilsat sukker og ønskes ved forslaget godkendt til visse energireducerede konfektureprodukter – hårde
bolscher og slikkepinde, vingummi og frugtgummi, lakrids, nougat, marcipan og mikropastiller.
Kommissionen finder, at anvendelsen af stoffet er i overensstemmelse med kriterierne fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som
præciserer, at:
-
at de skal være sundhedsmæssigt forsvarlige,
-
at der er en teknologisk begrundelse, samt
-
at anvendelsen ikke vildleder forbrugerne.
Såfremt forslaget vedtages, vil godkendelsen af steviolglycosider som sødestof i visse energireducerede
konfektureprodukter finde anvendelse fra 20. dagen efter offentliggørelsen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsprocedure med kontrol.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om
gennemførelsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Gældende dansk ret
Fødevaretilsætningsstoffer reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om
fødevaretilsætningsstoffer.
I medfør af forordningen er der vedtaget en EU-liste over godkendte tilsætningsstoffer og deres
anvendelsesbetingelser (bilag II).
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. Forslaget skønnes heller
ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i 2015 vurderet steviolglycosider og konkluderet, at
indtaget fra konfekture ikke bidrager væsentligt til det samlede indtag af steviolglycosider. Der er således ikke
sundhedsmæssige problemer med forslaget.
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at der ikke er sundhedsmæssige problemer med forslaget.
En vedtagelse af forslaget skønnes samlet set at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Varefakta udtaler, at i takt med flere tilladelser til anvendelse af steviolglycosider (E 960), øges behovet for klare
retningslinjer for ordlyden af tilladte anprisninger i mærkningen af produkter, der indeholder steviolglycosider (E
960).
Side 2/3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Grundnotat om godkendelse af tilsætningsstoffet steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at man ved en kommende revision af mærkningsvejledningen vil opdatere
vejledningen i forhold til retningslinjer for tilladte anprisninger i mærkningen af produkter, der indeholder
sødestoffet steviolglycosider (E 960).
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at det er vigtigt at sikre harmoniserede regler for tilsætningsstoffer, der
kan anvendes i fødevarer og at godkendelsen og anvendelsen af tilsætningsstoffer sker ud fra kriterier fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som
præciserer, at de skal være sundhedsmæssigt forsvarlige, der skal være teknologisk begrundelse for anvendelsen
og at anvendelsen ikke må vildlede forbrugeren.
Disse kriterier vurderes, at være opfyldt for det pågældende tilsætningsstof, og regeringen agter på den baggrund
at stemme for forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 3/3