Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 71
Offentligt
1687630_0001.png
NOTAT
Dyresundhed
J.nr. 2016-14-169-01768
Ref. BRB
Den 14. november 2016
Notat om fund af den alvorlige fugleinfluenza H5N8 i flere EU-
lande herunder Danmark
Problemstilling
Der er rapporteret om fund af den alvorlige fugleinfluenza H5N8 i vilde fugle i flere EU-lande
herunder Danmark.
Fra en tysk avlsfjerkræbesætning er der leveret rugeæg til et dansk rugeri ved Bække i Jylland, før den
tyske fjerkræbesætningen blev konstateret smittet H5N8.
Der ikke konstateret udbrud af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i Danmark.
Baggrund
Udbredelse af den alvorlige fugleinfluenza H5N8:
Der er rapporteret om fund af den alvorlige fugleinfluenza H5N8 i vilde fugle en række lande i
Mellemeuropa: Tyskland, Polen, Ungarn, Østrig, Schweitz, Kroatien, Nederlandene og Danmark.
Der er rapporteret om udbrud af den alvorlige fugleinfluenza H5N8 i flere fjerkræbesætninger i
Ungarn (5 udbrud) og Tyskland (3 udbrud). Der ikke konstateret udbrud i fjerkræbesætninger i
Danmark.
I Danmark er virus fundet i vilde troldænder fundet på Møn, Christiania og ved Darup ved Roskilde
samt i måger og en svane ved Kalvehave og på Lindholm. Der sker løbende indlevering af døde vilde
fugle til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. Fødevarestyrelsen koordinerer indmeldingerne, og
får Beredskabsstyrelsen til at indsamle fuglene.
Et dansk rugeri ved Bække i Sønderjylland har modtaget mindst 300.000 rugeæg fra en tysk
fjerkræbesætning, før den tyske besætning blev konstateret smittet med H5N8.
Da der kan være risiko for, at smitte med fugleinfluenza kan have været i en besætning i op til 21 dage,
før den kommer i udbrud, har Fødevarestyrelsen besluttet at destruere rugeæg på rugeriet, der er
modtaget indenfor de seneste 21 dage fra rapporteringen af udbruddet i den tyske besætning, samt
kyllinger, der netop er klækket. Det drejer sig om mindst 300.000 æg. Destruktionen af rugeæggene og
nyklækkede kyllinger gennemføres af forebyggende grunde. Ejeren vil få udbetalt erstatning for de
destruerede rugeæg og klækkede kyllinger.
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Notat om fund af den alvorlige fugleinfluenza H5N8 i flere EU-lande herunder Danmark, fra miljø- og fødevareministeren
1687630_0002.png
Fakta om fugleinfluenza:
Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom hos fugle og forekommer sporadisk over hele verden.
Fugleinfluenza kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100 %. Kalkuner og høns er mest
følsomme. Vandfugle er mere modstandsdygtige og kan derfor bære smitten uden selv at blive syge og
upåagtet smitte andet fjerkræ. Sygdommen findes i den alvorlige højpatogene form, der er meget
sygdomsfremkaldende hos fjerkræ, og den mindre alvorlige lavpatogene form, der er mindre
sygdomsfremkaldende og sjældent giver egentlig sygdom, men som kan mutere til højpatogen form.
De mest sygdomsfremkaldende fugleinfluenzavira er fundet blandt subtyperne H5 og H7, hvilket er de
typer, der rutinemæssigt overvåges for i Danmark og øvrige EU-lande. Ved påvisning af disse typer i
fjerkræ skal der iværksættes bekæmpelsesmæssige tiltag i henhold til EU-lovgivningen på området
såsom aflivning af den smittede fjerkræbesætning. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et
reservoir for influenza A-virus. Generelt påvises der udelukkende lavpatogene virus hos vilde fugle. I
de tilfælde, hvor højpatogene virus er set i vilde fugle, formodes smitten oprindeligt at være overført
fra smittet fjerkræ. Trækfugle, der bevæger sig over store afstande via de globale trækruter, bidrager til
spredning af virus på verdensplan. Primær introduktion af virus til fjerkræhusdyrbrug sker
sandsynligvis via direkte eller indirekte kontakt med vilde fugle. Fugleinfluenza er en zoonose, da
smittede fugle i sjældne tilfælde kan videreføre smitten til mennesker og bl.a. også til svin. Ifølge FN er
ingen mennesker blevet smittet med denne aktuelle type af fugleinfluenza.
Løsning
Der er iværksat tiltag for at begrænse smittespredning fra vilde fugle til fjerkræbesætninger.
Fødevarestyrelsen har udstedt forbud mod samlinger af fjerkræ og fugle som f.eks. udstillinger og
dyrskuer. Dertil gælder de almindelige forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza, bl.a. at
ænder og gæs skal holdes adskilt fra hønsefugle, og at fjerkræ skal fodres indendørs eller under fast
tag.
I forhold til at iværksætte yderligere tiltag som krav om indelukning af fjerkræ for at hindre spredning
fra vilde fugle, har Fødevarestyrelsen henvendt sig til EU-Kommissionen i forhold til hjemmel til
indelukning af fjerkræ ved fund af H5N8 i vilde fugle, da både EU-lovgivning og dansk lovgivning
vedrører typen H5N1 i vilde fugle, hvilket betyder, at medlemslandene ikke har et fælles grundlag for
håndtering af situationen. I Nederlandene og Schleswig Holstein har man håndteret fund og udbrud af
H5N8 ved at udstede regler om, at fjerkræ skal holdes inden døre.
Selvom der ikke foreligger en beslutning fra EU endnu, arbejder Fødevarestyrelsen på at indføre regel
om indelukning af fjerkræ. Et krav om indelukning af fjerkræ vil kunne have konsekvenser for f.eks.
økologer og frilandsproducenter, da deres produkter eventuelt kan miste deres produktionsmæssige
status.
Besætningsejere og hobbyfjerkræejere skal så vidt muligt holde deres fugle indendørs og i øvrigt følge
anbefalingerne for smittebeskyttelse som at skifte fodtøj, når man går ind i stalden, så man ikke slæber
sygdommen indenfor i besætningerne.
Det veterinære kriseberedskab er aktiveret centralt og regionalt. Reaktionen fra det internationale
marked følges tæt.
Beredskabsstyrelsen yder assistance til indsamling af døde vilde fugle, der leveres til undersøgelse på
DTU Veterinærinstituttet og i forbindelse med det praktiske arbejde i forbindelse med destruktionen
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Notat om fund af den alvorlige fugleinfluenza H5N8 i flere EU-lande herunder Danmark, fra miljø- og fødevareministeren
af rugeæggene på rugeriet i Bække. Hvis der er udbrud i fjerkræbesætninger, får Fødevarestyrelsen
også støtte fra Beredskabsstyrelsen.
Relevante parter holdes informeret (Landbrug og Fødevarer/Det Danske Fjerkræraad,
sundhedsmyndighederne, EU-Kommissionen, statskonsulenter, andre samarbejdspartnere).
Fødevarestyrelsen har udsendt en række pressemeddelelser.
Fund af H5N8 i vilde fugle i Danmark forventes ikke at få indflydelse på samhandlen i EU. Det er
endnu for tidligt at estimere betydningen af fundet for tredjelandseksporten, men en række
tredjelande vil erfaringsmæssigt lukke for danske varer af forsigtighedsmæssige årsager. Erhvervet
oplyser, at der i 2015 blev eksporteret dansk fjerkrækød for ca. 2340 mio kr. til EU og resten af verden.
Cirka 75 % af dansk fjerkrækød sælges i EU. (kilde Danmarks Statistik)
3