92-gruppen
November 2016
Svanevej 12, 3. sal, 2400 KBH NV
Tlf: 21 72 79 57
Website: www.92grp.dk
Koordinator: Troels Dam Christensen
________________________
92-gruppens anbefalinger til Danmark ifm.
Biodiversitetskonventionens COP13 december 2016
Resume:
På vej mod 2020-målene
92-guppen anbefaler, at den danske regering ved COP13 i Mexico arbejder for, at alle lande:
Iværksætter de nødvendige tiltag for at nå i mål med de 20 Aichi-biodiversitetsmål, der
skal opfyldes senest i 2020
Udarbejder konkrete og tidsfastsatte handlingsplaner inden COP14 i 2018 til
udmøntning af de Aichi-mål, hvor der har været mindst fremdrift
Forstærker indsatsen mod at opfylde Aichi-mål 11 om beskyttelse af mindst 17 % af
landarealet og 10 % af havarealet
Finansiering
92-gruppen anbefaler, at den danske regering:
Lægger pres på alle donorlande for at øge ressourcemobiliseringen til finansiering af
biodiversitet
Øger puljen til udviklingsbistand på finansloven væsentligt herunder genoptager og
øger støtten til biodiversitetsrelaterede indsatser
Lægger pres på alle parter for at øge finansieringen af biodiversitetsindsatser fra
nationale kilder
Mainstreaming
92-gruppen anbefaler, at den danske regering støtter forslagene til mainstreaming og presser
på for, at:
Der tages konkrete beslutninger, der sikrer en reel og virkningsfuld mainstreaming af
biodiversitetshensyn
Der ud over mainstreaming i landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur stilles krav om
yderligere at integrere biodiversitet og biodiversitetshensyn i alle relevante sektorer,
herunder råstofindvinding og minedrift, energiproduktion, drift og udvikling af byer,
infrastruktur og den finansielle sektor mv.
FN’s verdensmål
92-gruppen anbefaler, at den danske regering arbejder for, at COP 13:
Benytter FN’s 17 verdensmål som en unik anledning til at skabe opmærksomhed om
betydningen af biodiversitet for bæredygtig udvikling
Støtter sammentænkningen med de nye verdensmål, men samtidigt fastholder, at de
20 Aichi-biodiversitetsmål frem til 2020 er rammen og målene for parternes arbejde
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer.
92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i hele verden.
92-gruppen består af: Afrika Kontakt, Amnesty, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk International Bosætningsservice,
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-
landsudvalg, Klimabevægelsen, Landsforeningen for Økosamfund, Mellemfolkeligt Samvirke, Natur og Ungdom, Netværket for økologisk
folkeoplysning og praksis/Øko-net, Oxfam IBIS, Red Orangutangen, Sex&Samfund, U-landsforeningen Svalerne, VedvarendeEnergi, Verdens
Skove, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Røde Kors (observatør).