MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 677
Offentligt

EVALUERING AF KLOGE FØDEVAREINDKØB

Lokale og økologiske oﬀentlige fødevareindkøb

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 229

2017

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

EVALUERING AF KLOGE FØDEVAREINDKØB

Lokale og økologiske oﬀentlige fødevareindkøb

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 229

2017

Anders Branth Pedersen

Anne Jensen

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 229

Evaluering af Kloge Fødevareindkøb

Lokale og økologiske offentlige fødevareindkøb

Anders Branth Pedersen og Anne Jensen

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Maj 2017

Berit Hasler

Vibeke Vestergaard Nielsen, Aarhus Universitet, DCE

–

Danish Centre for Environment

and Energy

Madkulturen, Miljø- og Fødevareministeriet

Pedersen, A.B. & Jensen, A. 2017. Evaluering af Kloge Fødevareindkøb. Lokale og

økologiske offentlige fødevareindkøb. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 90 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 229

http://dce2.au.dk/pub/SR229.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Rapporten analyserer tre delopgaver: Delopgave 1: Rammevilkår: Hvilke initiativer

har Kloge Fødevareindkøb-projektet taget med henblik på at påvirke eksisterende

rammevilkår for offentlige indkøb af økologiske og lokale fødevarer, og hvilken

virkning har indsatsen haft? Delopgave 2: Rådgivningsforløb: I hvilket omfang har

rådgivningen matchet kommunernes behov, og hvilke af rådgivningstiltagene har

været mest virkningsfulde? Delopgave 3: Samarbejde i værdikæden: Hvilke barrierer

har lokale fødevare-producenter oplevet i forhold til at deltage i projektets initiativer

og i bredere forstand indgå i aftaler om offentlige indkøb? Rapporten munder ud i

seks anbefalinger om, hvad myndighederne bør foretage sig på baggrund af

analyseresultaterne. For en mere detaljeret sammenfatning

–

sammenfatningskapitlet.

Lokale; økologiske; offentlige; fødevareindkøb; fødevarer; indkøb; rådgivning;

leverandører; producenter; grossister; indkøbere; hubs; interviews; barrierer; omstilling

Ann-Katrine Holme Christoffersen

Colourbox.com

978-87-7156-266-8

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR229.pdf

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

Forord

Sammenfatning

Short summary

Indledning

1.1

1.2

Problemstilling

Om Kloge Fødevareindkøb

Analysetilgang, metode og dataindsamling

2.1

2.2

2.3

Rammevilkår

Rådgivningsforløb

Samarbejde i værdikæden

Litteraturstudie

3.1

3.2

Analyserammen baseret på Preuss & Walker (2011)

Litteraturstudie af barrierer for fødevareleverandører

Offentlige institutioners indkøb af fødevarer

4.1

4.2

4.3

Offentlige institutioners indkøb af fødevarer

Økologiske offentlige fødevareindkøb

Sammenfatning

Rammevilkår - Kloge Fødevareindkøbs aktiviteter til styrkelse

af samarbejde og formidling af viden

5.1

5.2

Understøttelse af samarbejde i værdikæden og styrkelse

af tværfagligt samarbejde i offentlige organisationer

Digitale værktøjer til understøttelse af kommunernes

omlægning til øget indkøb af økologiske og/eller lokale

fødevarer

Formidlingsaktiviteter i løbet af Kloge Fødevareindkøbs

projektperiode

Sammenfatning

5.3

5.4

Målrettet rådgivning af kommuner og regioner

6.1

6.2

6.3

Rådgivningsindsatsen generelt i regi af Kloge

Fødevareindkøb

Fem kommuners oplevelse af rådgivning i regi af Kloge

Fødevareindkøb

Sammenfatning

Samarbejde i værdikæden

–

barrierer og muligheder for

lokale fødevareproducenter

7.1

7.2

7.3

7.4

Leverandørernes oplevelse af barrierer og muligheder

Grossisternes oplevelse af økologiske og/eller lokale

fødevarer

Oplevelse af barrierer og muligheder blandt ’hubs’

Diskussion

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Anbefalinger på baggrund af identificerede barrierer og

muligheder blandt leverandører, grossister, hubs og

kommuner

Diskussion og konklusion

Litteratur

Bilag 1 - Interviews

Bilag 2 - Interviewguide kommuner

Bilag 3

–

Interviewguide leverandører

Bilag 4

–

Madkulturens afrapportering

Bilag 5

–

Madkulturens indsatsteori

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Forord

I forbind else m ed afslu tningen af p rojektet Kloge Fød evareind køb i 2016 har

Mad ku ltu ren, en selvejend e institu tion u nd er Miljø- og Fød evarem inisteriet,

ønsket at evalu ere p rojektet i forhold til d e m ål og su cceskriterier, d er blev

d efineret for Kloge Fød evareind køb, d a p rojektet ind led tes. Desu d en har

Mad ku ltu ren haft et ønske om at belyse d e barrierer, d er fortsat eksisterer for

øged e offentlige ind køb af økologiske og lokale fød evarer i tillæg til d e barri-

erer, d er blev id entificeret i Ped ersen & Jensen (2016). Op gaven er finansieret

af Mad ku ltu ren og Miljø- og Fød evarem inisteriet.

Forfatterne til rap p orten vil rette en stor tak til stu d enterm ed hjælp erne

Am and a Bu nd gaard Lau ritsen og Em ilia Rose H olm beck for m eget kom p e-

tent arbejd e m ed henhold svis d atabaseanalyser og transskriberinger af tim e-

vis af interview s; og til Ann-Katrine H olm e Christoffersen m ed korrektu rlæs-

ning og op sætning af rap p orten. Også en stor tak Danm arks Statistik, Forsva-

ret og Krim inalforsorgen for at hjælp e m ed at frem bringe d ata om offentlige

fød evareind køb i Danm ark.

Sid st m en ikke m ind st vil vi gerne rette en stor tak til d e 21 rep ræsentanter for

fød evarep rod u center-/ leverand ører, grossister, fød evarehu bs, kom m u ner og

offentlige institu tioner, som har stillet op til kvalitative interview s af hver ca.

1 tim es varighed . Interview ene giver en yd erst værd ifu ld inform ation om

båd e råd givningsind satser og barrierer for økologiske/ lokale fød evareind -

køb, som d et ikke ville have været m u ligt at op nå p å and en vis.

Risø, 11. m aj 2017

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Med afslu tningen af Kloge Fød evareind køb-p rojektet i d ecem ber 2016 har

Mad ku ltu ren ønsket at evalu ere ind satsen via bl.a. nærværend e u nd ersøgelse

gennem ført af forskere ved Institu t for Miljøvid enskab ved Aarhu s Universi-

tet for DCE – N ationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhu s Universitet.

Evalu eringen har d els til form ål at d oku m entere resu ltaterne af p rojektet

Kloge Fød evareind køb, d els d anne gru nd lag for frem tid ige aktørers vid ere

arbejd e m ed at m u liggøre ind køb af lokale og økologiske fød evarer i d et of-

fentlige. Tre p roblem stillinger analyseres via 21 kvalitative interview s, d oku -

m entanalyser, d atabaseanalyser, statistiske beregninger m .v.:

D elop gave 1: Ram m evilkår: H vilke initiativer har Kloge Fød evareind køb-

p rojektet taget m ed henblik p å at p åvirke eksisterend e ram m evilkår for of-

fentlige ind køb af økologiske og lokale fød evarer, og hvilken virkning har

ind satsen haft?

D elop gave 2: Råd givningsforløb: I hvilket om fang har råd givningen m atchet

kom m u nernes behov, og hvilke af råd givningstiltagene har været m est virk-

ningsfu ld e?

D elop gave 3: Sam arbejd e i værd ikæd en: H vilke barrierer har lokale fød eva-

rep rod u center op levet i forhold til at d eltage i p rojektets initiativer og i bre-

d ere forstand ind gå i aftaler om offentlige ind køb?

Resu ltaterne af analysen er:

Rammevilkår

I regi af Kloge Fød evareind køb-p rojektet har Mad ku ltu ren arbejd et for at gøre

ram m evilkårene for økologiske/ lokale offentlige fød evareind køb m ere gu n-

stige. Bl.a. gennem en tovhold errolle i ’IKA tænketank for fød evarer’. Mad -

ku ltu ren har arbejd et m ed at p åvirke ram m erne – fx om kring d e statslige ind -

købsaftaler, som flere kom m u ner nu op lever giver m u lighed for at vælge

m ere fleksible ind købsaftaler. Det er langt fra alle offentlige institu tioner som

vælger at benytte sig af d e nye m u lighed er, hvilket form entlig kan skyld es, at

nogle institu tioner har et ensid igt foku s p å p ris, og op lever, at faste altom fat-

tend e ind købsaftaler sikrer laveste p ris. Om vend t er d er institu tioner, som

find er, at ind købsaftalerne nu giver større råd eru m eller d e vælger m åske at

stå u d en for m eget bind end e ind købsaftaler. Ind satsen her har bl.a. d rejet sig

om at p åvirke d e ju rid iske betingelser for at u d form e u d bu d , d er også kan

m ed tænke lokale og/ eller økologiske fød evarer. H er er d er sp ecielt arbejd et

m ed ænd red e ind købsaftaler og d eltagelse i arbejd sgru p p er, d er ind går i fx

EU's d irektivforbered end e arbejd e. Der er d esu d en arbejd et m ed at p åvirke

d en m åd e offentlige fød evareind køb op fattes p å.

For at im ød ekom m e behovet for øget vid en, skræd d ersyed e løsninger og u d -

bred t erfaringsd eling bland t kom m u ner har Kloge Fød evareind køb end vi-

d ere haft foku s p å at u d vikle interaktive d igitale værktøjer, som stilles til rå-

d ighed for alle d anske kom m u ner. Der er såled es u d viklet ti d igitale gu id er,

værktøjer og skabeloner, som er tilgængelige p å Kloge Fød evareind købs

hjem m esid e

http :/ / klogefød evareind køb.d k/

, hvor et u d bu d shju l tillige

p ræsenteres sam t en p rocesgu id e d er illu strerer råd givningskoncep tet. End e-

lig har Kloge Fød evareind køb afhold t d iverse sem inarer og konferencer, hvor

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

d er har været en vid ensu d veksling. Virkningen af d igitale værktøjer m .v. kan

end nu ikke afgøres.

Som led i analysen af ram m evilkår har DCE analyseret statistiske d ata ved rø-

rend e d et sam led e offentlige fød evareforbru g i Danm ark. Data er m angel-

fu ld e; u nd er flere forbehold er d er estim eret et sam let offentligt fød evarefor-

bru g p å 4,2 m ia. DKK i 2014. En forsigtig sam let konklu sion – u nd er flere for-

behold – er d erm ed , at d et estim at p å 4 m ia. DKK for offentlige fød evareind -

køb, som flere kild er nævner, ser u d til at være realistisk.

Salget af økologiske fød evarer ind taget i offentlige institu tioner (hosp italer,

børnehaver, u d d annelse o.l.) er steget nærm est eksp losivt fra 325 til 533 m io.

DKK p å bare to år (2013-2015). Forbru get i kantiner på offentlige arbejd splad -

ser er p rocentu elt steget end nu m ere i sam m e p eriod e fra 76 til 192 m io. DKK

(Danm arks Statistik u d ateret b; 2016; 2017c). Det kan sam m enhold t m ed be-

regningerne af d e offentlige fød evareind køb konstateres, at sam let set har d e

om stillinger, d er har m åttet være i fød evareforbru get i regioner og kom m u ner

i p eriod en 2007-2015 ikke betyd et, at d er er anvend t flere m id ler i d e sam led e

kom m u nale og regionale bu d getter p å fød evareind køb, d a u d gifterne til ind -

køb har været m eget stabile i p eriod en. De p ræcise årsager til, at en om læ g-

ning har ku nnet gennem føres ind en for d e sam m e økonom iske ram m er ken-

d es ikke – aktiviteterne ind en for Kloge Fød evareind køb er bland t flere m u -

lige variable.

Rådgivning

Det kan konklu d eres at sam tlige kom m u ner og regioner har fået tilbu d om

råd givning i regi af Kloge Fød evareind køb. 38 u d af 98 kom m u ner, fire u d af

fem regioner, fem u d af 13 ind købsfællesskaber og tre statslige organisationer

er blevet råd givet i Kloge Fød evareind købs løbetid .

Gennem gangen af Mad ku ltu rens elektroniske d atabase m ed notater om råd -

givningsforløbene viser, at råd givningen især har været centreret om a) for-

tolkning af eksisterend e u d bu d saftaler eller u d arbejd else af nye b) hvord an

en lokal/ økologisk om læ gning praktisk kan gribes an.

For d e kom m u ner/ regioner m .v. d er ikke har valgt at m od tage råd givning

kan d et især henføres til følgend e årsager: at kom m u nen ikke find er d et rele-

vant, ikke kan afsætte ressou rcer til d et, m angler p olitisk vilje eller allered e er

bu nd et af ind købsaftaler, d er begrænser m u lighed erne.

Mad ku ltu ren har som led i d en løbend e kontrol m ed Københavns Mad hu s’

råd givning gennem ført en egen u nd ersøgelse af effekterne af råd givningen.

Disse d ata er analyseret i nærværend e rap p ort. Det frem går af d ata, at d er har

været et vist sp ænd i forventningerne fra d et m eget konkrete ved rørend e

hjælp til u d bu d saftaler m .v. til d et bred t p rocesorientered e. Data viser d esu -

d en, at d er er en m ajoritet bland t d e 23 resp ond enter, d er har m od taget råd -

givning og svaret p å u nd ersøgelsen, som er tilfred se m ed råd givningen. 13 af

d e 23 resp ond enter er tilfred se m ed råd givningen - tre er ikke tilfred se. 17 af

23 resp ond enter vil anbefale råd givningen til and re.

De kvalitative interview s m ed fem kom m u ner viser tilsvarend e, at d e især har

været centrered e om to tem aer, hvor d et ene er m eget konkret, m ens d et and et

er m ere bred t p rocesorienteret: 1) u d bu d stekster, d er ju rid isk er i overens-

stem m else m ed EU's p rincip om varernes frie bevægelighed , d e d anske kon-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

ku rrenceregler osv. 2) en m ere gru nd læggend e om stilling af fød evareind kø-

bene m od m ere lokale og/ eller økologiske fød evarer i d e offentlige ind køb.

Den m ere gru nd læggend e om stilling (2) giver p å baggru nd af interview ene

ind tryk af at have været m est i foku s i råd givningen og råd givningen ser u d

til at have været ret su ccesfu ld for i hvert fald tre af d e interview ed e kom m u -

ner. I to kom m u ner var d en m ind re su ccesfu ld . Sam stem m ighed og om fang

af råd givningen er id entificeret som to vigtige p aram etre for su ccesfu ld e råd -

givningsforløb. Ensarted e forventninger og en vis intensitet i råd givningen

kan såled es bid rage til et p ositivt resu ltat.

Interview ene viser, at kom m u nerne op lever en ræ kke barrierer for at øge d e

lokale/ økologiske offentlige fød evareind køb. Fem id entificered e centrale

barrierer er (se også leverand ørernes op leved e barrierer ned enfor):

1. Ud bu d sregler og ind købsaftaler.

2. Logistik når fød evarer fra sm å lokale p rod u center skal hånd teres.

3. Leverand ørkap acitet, leveringssikkerhed m .v. kan være en u d ford ring for

sm å leverand ører.

4. Det kan være svært at rekru ttere leverand ører til offentlige institu tioner,

ford i leverand ørerne op lever d et som besværligt at levere til d isse, d a d et

kræver ekstra p ap irarbejd e m .v.

5. End elig er d er en række m ere overord ned e barrierer som konku rrencen

om offentlige (især økologiske) leverand ører, m anglend e p olitisk vilje i

nogle kom m u ner, m anglend e vilje i nogle offentlige køkkener, m anglend e

koord inering m ellem forvaltninger m .v.

Barriererne m atcher i ret høj grad barrierer id entificeret i d en internationale

litteratu r. Den m arked sm æ ssige situ ation i Danm ark, hvor d er tilsynelad end e

er m eget hård kam p om d e økologiske leverand ører d revet af d agligvarebran-

chens relativt store eftersp ørgsel efter økologiske leverand ører er d og en bar-

riere, som ikke eksp licit er id entificeret i d e beskrevne internationale stu d ier.

Der er visse m u lighed er for at overvind e barriererne. Eksem p elvis ved at

d yrke d en god e historie om lokale/ økologiske fød evarer og m u lighed en for

at op d yrke lokale arbejd sp lad ser. Og kom bineres en om læ gning, som i én

kom m u nes tilfæld e, m ed etablering af en fød evarehub m ed jobs til arbejd s-

m arked su d ford red e, kan en om lægning give flere gevinster.

Samarbejde i værdikæden

Leverand ørerne op lever en række barrierer for at blive offentlige leverand ø-

rer.

1. I lighed m ed d e internationale analyser i Rosenberg et al. (2014) og Knight

& Chop ra (2013) viser analysen af leverand ørernes op leved e barrierer, at

d er m angler vid en bland t leverand ørerne om , hvord an m an kan blive of-

fentlig fød evareleverand ør; eller rettere overvind e barrierer om kring nød -

vend ige god kend elser, m ærkning osv. i forhold til fød evaresikkerhed m .v.

Der er sam tid ig en op levelse af m eget bu reau krati. Det er et bu reau krati,

som store grossister er vant til at hånd tere, m en d et er sm å leverand ører

ikke. Flere leverand ører op lever ikke, at m ynd ighed erne tager leverand ø-

rens p ersp ektiv; d er er alene foku s p å aftagerens krav (d en offentlige m yn-

d ighed s), hvilket Knight & Chop ra (2013) også id entificerer som en barri-

ere. Og p å et fød evarem arked , hvor fx d agligvarebranchen og m ange re-

stau ranter i højere og højere grad eftersp ørger fx økologiske varer, betyd er

d et, at d et ikke er så interessant/ nød vend igt at afsætte til d et offentlige –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

d et kan m ed føre, at nogle leverand ører ganske enkelt fravælger at afsætte

til d et offentlige, d a eftersp ørgslen er stor fra and re aktører p å fød evare-

m arked et.

Leveringssikkerhed er en and en barriere for nogle d anske p rod u center –

en barriere som Rosenberg et al. (2014) også id entificerer og som kan være

svær at overvind e for sm å leverand ører, især hvis kom m u nens køkkener

er m eget store – om vend t er d et intet p roblem for en stor grossist. Slår hø-

sten fejl p å en bed rift, er d et norm alt ikke et stort p roblem for en grossist,

som bare kan su p p lere fra en and en leverand ør, m en leverer bed riften selv

d irekte til en offentlig institu tion, kan d et u d gøre et stort problem , d a m an

m åske ikke kan leve op til kontrakten. Det kan m ed and re ord være svært

at garantere 100% leveringssikkerhed .

Som Rosenberg et al. (2014) og Knight & Chop ra (2013) også id entificerer

internationalt, kan d et ligeled es være en u d ford ring, at offentlige m ynd ig-

hed er er foku sered e p å laveste p ris, m en ikke altid p å kvalitet – d et er en

barriere, som kan genfind es i nogle d anske kom m u ner, m en vil m an som

kom m u ne have en god lokal/ økologisk kvalitet vil d et i nogle tilfæld e

være d yrere end et m ainstream -p rod u kt ifølge leverand ørerne.

Den p olitiske vilje i kom m u nalbestyrelser og bland t ind købere skal også

være tilsted e – er d er ikke et ønske om at bryd e m ed ind købsru tinerne,

bliver d et næsten u m u ligt at initiere en om lægning af fød evareind købene

(se også Knight & Chop ra 2013 & Ped ersen & Jensen 2016). Den p olitiske

vilje er ikke altid tilsted e.

En stor barriere er logistik – sm å leverand ører har ikke tid og m u lighed for

at køre ru nd t til alle offentlige institu tioner i kom m u nen – d enne barriere

find er Knight & Chop ra (2013) ligeled es.

End elig kan selve kontrakternes (fx SKI-aftalernes) u d form ning være en

barriere for at få lokale p rod u center ind som leverand ører, hvis d e fx er

eksklu d erend e i forhold til at u nd tage enkelte fød evaregru p p er fra d en

overord ned e aftale (se også Knight & Chop ra 2013; Ped ersen & Jensen

2016).

De id entificered e barrierer sam t id entifikationen af m u lighed er i interview s

m ed kom m u ner, leverand ører, grossister og hu bs giver anled ning til seks an-

befalinger. Fra m ynd ighed ssid e bør m an:

1. Råd give lokale leverand ører om , hvord an d e overvind er barriererne for at

blive leverand ører til d et offentlige – fx sp ecifikt om kring fød evaresikker-

hed , leveringssikkerhed og logistik. Erfaringen viser, at leverand ørerne

ikke er lette at aktivere som offentlige fød evareleverand ører og et ønske

om at råd give leverand ører bør d erfor integreres m ed en rekru tterings-

kam p agne, som viser, at barriererne for at blive fød evareleverand ør er til

at overvind e i d et om fang d et er tilfæld et. I d en forbind else kan d et være

vigtigt at benytte sig af ’isbryd er-eksem p ler’ bland t leverand ørerne – d vs.

eksem p ler p å leverand ører, d er har form ået at overvind e barriererne for at

blive offentlige fød evareleverand ører.

2. Evalu ere om d e i Kloge Fød evareind køb u d vikled e værktøjer er effektive;

heru nd er om d er er behov for at revid ere d em eller u d vikle nye værktøjer.

3. Ansp ore til at etablere flere fød evarehu bs. Fx i stil m ed ’Køge-m od ellen’.

End vid ere bør m an afd ække p otentialet i d en typ e af hu bs, som en grossist

i Slagelse er ved at etablere. H eru nd er bør m u lighed erne for at etablere

større fød evarehu bs u nd ersøges – d et vil bl.a. ind ebære afd ækning af, om

størrelse kan være en barriere i sig selv.

4. Sikre erfaringsd eling m ellem kom m u ner/ regioner om , hvord an kom m u -

ner/ regioner fasthold er netværk for leverand ører – også efter at eventu elle

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

tilsku d er ophørt - som fx Lejre Kom m u ne og Køge Kom m u ne tilsynela-

d end e er god e til. N etværk/ ERFA-gru p p er kan via vid ensd eling fu ngere

som ned bryd ere af barrierer.

5. Vid ereføre råd givning af kom m u ner og regioner om d els hvord an m an

konkret sam m ensætter lokale fød evarep olitikker, d er giver p lad s til lokale

ind køb, d els hvord an offentlige organisationer kan im plem entere om stil-

ling i hele organisationen fra kom m u nalbestyrelse, over ind købsafd elin-

gerne, og ned til køkkenerne.

6. Fortsat sanere nationale u d bu d sregler og ind købsaftaler sam t p åvirke EU-

lovgivning i en m ind re restriktiv retning, d a d e lovgivningsm æssige ram -

m er bør give fleksibilitet til ind d ragelse af lokale fød evarep rod u center.

H vord an d ette gøres u d en at kom m e i konflikt m ed fx EU’s konku rrence-

regler m å være op til en ju rid isk eksp ertvu rd ering. I nogle tilfæ ld e kan

kom m u ner, leverand ører m .v. m åske have en forkert (m eget restriktiv) op -

fattelse af frihed sgrad erne i d et eksisterend e regelsæt – kom m u ner og le-

verand ører bør d erfor fortsat op lyses om d e m u lighed er d er er for at bru ge

lokale fød evarep rod u center.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Short summary

This rep ort evalu ates Danish p u blic sector organic/ local food p rocu rem ent

(green p u blic p rocu rem ent) throu gh 21 qu alitative interview s, d ocu m ent

analyses, d ata base analyses and analyses of statistical d ata. The p u rp ose of

the analysis is to d ocu m ent the resu lts of the p roject ‘Kloge Fød evareind køb’

(sm art p u blic food p rocu rem ent) and to form the basis for fu rther w ork on

Danish p u blic local/ organic food p rocu rem ent. ‘Kloge Fød evareind køb’ w as

a p roject (2013-2016) of the institu tion ‘Mad ku ltu ren’ u nd er the Danish Min-

istry of Environm ent and Food . The analysis in this rep ort has been com p leted

by researchers at Aarhu s University for DCE – Danish Centre for Environ-

m ent and Energy. The analysis is stru ctu red arou nd three su btasks:

1. Fram ew ork cond itions: Which initiatives has the ‘Kloge Fød evareind køb’

project taken to affect existing fram ew ork cond itions for organic/ local

p u blic food p rocu rem ent and w hat are the effects?

2. Cou nselling: To w hat extent, has the cou nselling from ‘Kloge Fød e-

vareind køb’ m atched the need of the ad vised m u nicip alities, and w hich

cou nselling initiatives have been m ost effective?

3. Co-op eration in the value chain: Which barriers have local food p rod u cers

exp erienced in relation to p articip ate in initiatives of the p roject and – in a

broad er sense – to m ake agreem ents on p u blic food p rocu rem ent?

In very brief, the m ain resu lts are:

The ‘Kloge Fød evareind køb’ p roject has w orked on d ifferent levels to affect

the fram ew ork cond itions – e.g. arou nd p rocu rem ent contracts, w here som e

p u blic institu tions now find that there is larger room to m anoeu vre for p u blic

p u rchasers. The p roject has also d evelop ed a range of d igital tools for m u nic-

ip alities and other p u blic institu tions. Statistical d ata d em onstrate that there

has been a large increase in organic food procu rem ent in pu blic institu tions

(2013-2015), w hile there are ind ications that total p u blic sector exp enses have

been very stable 2007-2015 accord ing to an estim ate.

All m u nicip alities and regions have been offered the p ossibility of receiving

cou nselling; e.g. 38 of 98 m u nicip alities are registered as having received

cou nselling. Cou nselling has m ainly been centered arou nd tw o top ics: a) In-

terp retation of existing p rocu rem ent contracts/ regu lation or d evelop m ent of

new contracts b) H ow to p ractically ap p roach an organic/ local food conver-

sion in p u blic institu tions. Based on qu alitative interview s, b) seem s to have

been the m ost su ccessfu l cou nselling top ic. The analysis d em onstrates that

Danish m u nicip alities p erceive a nu m ber of barriers for increasing local/ or-

ganic food p rocu rem ent: Existing regu lation and contracts on p u blic food p ro-

cu rem ent, logistics, p rod u cer cap acity/ secu rity of su p p ly, recru itm ent, lack

of political w ill in som e m u nicipalities, lack of w ill am ong kitchen m anagers

etc. in p u blic institu tions.

Local, organic food p rod u cers exp erience barriers too: Know led ge gap s, secu -

rity of su p p ly, p u blic institu tion focu s on low est p rice (in contrast to qu ality),

political w ill am ong som e politicians and p u rchasers, logistics, p u blic p ro-

cu rem ent contracts.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

The rep ort conclu d es by giving six recom m end ations: Cou nselling of local

p rod u cers, evalu ation of d igital tools, establishm ent of food hu bs, know led ge

sharing betw een p u blic institu tions, carry on cou nselling, continu e im p roving

national and EU regu lation on p u blic food p rocu rem ent.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

1.1

Indledning

Problemstilling

Lokale fød evarer eftersp ørges i stigend e grad af forbru gerne i en række land e

(Feld m ann & H am m , 2015). I Danm ark er eftersp ørgslen stor. En Ep inion-u n-

d ersøgelse fra 2016 viser, at 84 p ct. af forbru gerne i et eller and et om fang (24

p ct. i høj eller m eget høj grad ) er villige til at betale m ere for fød evarer, hvis

d e er lokalt p rod u cered e, m ens ku n 12 p ct. af forbru gerne slet ikke er villige

til at betale m ere (Dr.d k, 2016). Ud viklingen u nd erstreges ved , at lokale fød e-

varer ventes at blive et stort forretningsom råd e i d ansk d etailhand el i d e kom -

m end e år (Fød evarew atch, 2016a).

Også økologiske fød evarer op lever en stigning i eftersp ørgslen. And elen af

økologisk land bru gsland stiger år for år i Eu rop a lige som m arked et for øko-

logiske fød evarer er i vækst – fra 2005 til 2014 m ere end ford obled es salget af

økologiske fød evarer i EU (IFOAM 2016). I Danm ark er væksten end nu kraf-

tigere, for her steg salget i sam m e p eriod e fra 2,3 til 6,2 m ia. kr. (Ø kologisk

Land sforening, 2016).

Interessen for lokale og/ eller økologiske fød evareind køb har i en række land e

bred t sig til offentlige fød evareind køb. Eksem p elvis var 27 p ct. af d e svenske

offentlige fød evareind køb økologiske i 2014 (EkoMatCentru m , 2015). I Dan-

m ark er d er også ind ikationer p å, at salget af økologiske fød evarer til d en of-

fentlige sektor er steget kraftigt d e seneste år. Eksem p elvis er salget af økolo-

giske fød evarer til såkald t ’food -service’ i offentlige institu tioners køkkener

steget fra 325 til 533 m io. DKK fra 2013 til 2015 (Danm arks Statistik, 2017c; se

også kap .4).

Båd e EU og OECD har sid en årtu sind skiftet bragt grønne offentlige ind køb

(green p u blic p rocu rem ent

) på d en politiske d agsord en, og offentlige ind køb

er fx en central m ekanism e for om stillingen til et ressou rceeffektivt lavem is-

sionssam fu nd i bl.a. Kom m issionens cirku lære p akke (d ecem ber 2015) og Eu -

rop a 2020-strategien. I u d gangsp u nktet har d anske regeringer p rioriteret fri-

villighed m .h.t. offentlige grønne ind køb – eksem p elvis har m an valgt ikke at

ind d rage klim a- og m iljøasp ekter i d en nye u d bu d slov, d er tråd te i kraft 1.

janu ar 2016 (Fischer, 2016). Fischer (2016:5) konklu d erer, at ”Grønne ind køb i

Danm ark d rives d erfor heller ikke p rim ært fra top p en, m en bottom -u p og

p raksisnært sp red t u d over en ræ kke aktører og initiativer, d er u nd erstøtter

ind købernes m u lighed er for at købe grønt ind ”.

Kloge Fød evareind køb kan im id lertid betragtes som et initiativ fra centralt

niveau , d a d et er igangsat i forbind else m ed im p lem enteringen af Regerin-

gens Ø kologisk H and lingsp lan 2020 (Ministeriet for Fød evarer, Land bru g og

Fiskeri, 2012) og d en såkald te Grøn Pu lje 2013 (se boks 2). Ud nyttelse af ram -

m erne kræ ver d og initiativ fra lokale ind købere, leverand ører, p olitikere, køk-

kenled ere m .v.

EU-Kom m issionen (2008) d efinerer ’green p ublic p rocurem ent’ som : "…a p rocess

w hereby p u blic au thorities seek to p rocure goods, services and w orks w ith a red uced

environm ental im p act throu ghou t their life cycle w hen com p ared to good s, services

and w orks w ith the same primary function that w ould otherw ise be procured"

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Gennem førelsen 2013-2016 af p rojektet Kloge Fød evareind køb, d er blev gen-

nem ført af Mad ku ltu ren, en selvejend e institu tion u nd er Miljø- og Fød evare-

m inisteriet, kan betragtes som et u d tryk for en stigend e d ansk p olitisk inte-

resse i lokale/ økologiske fød evarer, d a Kloge Fød evareind køb-p rojektet har

haft til form ål at råd give, u nd erstøtte og form id le vid en til kom m u ner, regio-

ner og statslige institu tioner ved rørend e offentlige ind køb af lokale og økolo-

giske fød evarer (se boks 2 ned enfor). Projektet er såled es et u d tryk for, at d er

tages d anske initiativer p å om råd et fra centralt hold – baseret p å frivillighed

og d erm ed p å lokalt initiativ.

Med afslu tningen af Kloge Fød evareind køb-p rojektet i d ecem ber 2016 har

Mad ku ltu ren ønsket at evalu ere ind satsen via bl.a. nærværend e u nd ersøgelse

gennem ført af forskere ved Institu t for Miljøvid enskab ved Aarhu s Universi-

tet for DCE – N ationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhu s Universitet

Evalu eringen har d els til form ål at d oku m entere resu ltaterne af p rojektet

Kloge Fød evareind køb, d els d anne gru nd lag for frem tid ige aktørers vid ere

arbejd e m ed at m u liggøre ind køb af lokale og økologiske fød evarer i d et of-

fentlige. Analysen består af tre d elop gaver (boks 1).

Boks 1 Analysens 3 delopgaver.

1.Rammevilkår: Hvilke initiativer har projektet taget m.h.p. at påvirke eksisterende ram-

mevilkår for offentlige indkøb af økologiske og lokale varer, og hvilken virkning har ind-

satsen haft?

2.Rådgivningsforløb: I hvilket omfang har rådgivningen matchet kommunernes behov,

og hvilke af rådgivningstiltagene har været mest virkningsfulde?

3.Samarbejde i værdikæden: Hvilke barrierer har lokale fødevareproducenter oplevet i

forhold til at deltage i projektets initiativer og i bredere forstand indgå i aftaler om offent-

lige indkøb?

Alle tre d ele analyseres i d et følgend e – d og m ed hoved vægt p å analysen af

d e op leved e barrierer for d e lokale fød evarep rod u center (d elop gave 3). Et så-

d ant bottom -u p -p ersp ektiv er ikke m ind st væsentligt set i lyset af Fischers

(2016) konstatering af, at grønne fød evareind køb i Danm ark m ere d rives bot-

tom -u p end top -d ow n (jf. ovenfor). Analyserne bygger p rim ært p å d ata fra

d oku m entation, som Mad ku ltu ren løbend e har ind sam let og stillet til råd ig-

hed for p rojektet, p å eksisterend e statistiske d ata, p å et litteratu rstu d ie sam t

p å 21 kvalitative interview s (og en e-m ail-korresp ond ance) m ed råd givne

kom m u ner, grossister, leverand ører sam t rep ræ sentanter for fød evarehu bs

m .v.

Rapporten er stru ktu reret såled es at m etod e og d ataind sam ling beskrives i

kap itel 2. Derefter følger en gennem gang af d en internationale litteratu r p å

om råd et (kap itel 3). I kap itel 4 analyseres m arked et for offentlige institu tio-

ners fød evareind køb, d a størrelsen af m arked et er et væsentligt ram m evilkår

(d elop gave 1). Kap itel 5 analyserer arbejd et i regi af Kloge Fød evareind køb

m ed at p åvirke ram m evilkårene, u d vikle værktøjer m .v. (d elop gave 1). Der-

efter følger en analyse af d els råd givningsforløb generelt, d els fire kom m u -

ners og en regions op levelse af råd givningen (d elop gave 2); heru nd er analyse

af barrierer og m u lighed er (kap .6). Kap itel 7 analyserer barrierer og m u lighe-

d er bland t leverand ører, grossister og hu bs (d elopgave 3). Kapitel 8 ind ehol-

d er anbefalinger baseret p å d e foregåend e kap itler. Rap p orten afslu ttes m ed

en integreret d isku ssion og konklu sion (kap .9).

I d e følgend e d ele af rap p orten refereres d erfor til DCE.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

1.2

Om Kloge Fødevareindkøb

Form ål og m ålsæ tning for Kloge Fød evareind køb-p rojektet frem går af boks 2.

Det kan d esu d en tilføjes, at Kloge Fød evareind køb-p rojektet har op ereret

m ed henhold svis en p rim ær og en seku nd ær m ålgru p p e. Den p rim ære har

været offentlige ind købere og u d bu d skonsu lenter, m ens d en seku nd ære har

været p rivate leverand ører, p rod u center, grossister, p olitiske aktører, offent-

lige køkkener, borgere m .fl. (Mad ku ltu ren, 2016b).

Boks 2 Madkulturen og Kloge Fødevareindkøb (jf. Pedersen & Jensen

2016).

” Madkulturen blev etableret som en selvejende institution under det daværende Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (efter regeringsskiftet i 2015: Miljø- og Føde-

vareministeriet), som led i 2009-aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om

Grøn Vækst (Regeringen, 2009; Regeringen og Dansk Folkeparti, 2009; Madkulturen,

2015a). Madkulturen arbejder på tværs af offentlige og private organisationer og virk-

somheder med at sikre ”Bedre mad til alle” (Madkulturen, 2015a). Som led i indsatsen

for grøn vækst blev der i slutningen af 2013 præsenteret et nyt projekt – Kloge Fødeva-

reindkøb […] – i regi af Madkulturen. Projektet er finansieret via Grøn Pulje 2013 og har

til formål at rådgive offentlige institutioner om indkøb af økologiske og lokale fødevarer,

uden at indkøbene kommer i konflikt med konkurrencelovgivning – særligt i forhold til

EU’s udbudsregler om fri konkurrence på fødevareleverancer til offentlige virksomheder

(Foodculture.dk, 2013; Madkulturen, 2015c; se Bilag 1). ’Kloge Fødevareindkøb’ løber

til december 2016 og målsætningen er:

• At yde rådgivning til indkøbsansvarlige og udbudsjurister i kommuner, regioner og stat

om indkøb af økologiske og lokale fødevarer.

• At understøtte samarbejdet fra indkøb og køkken til leverandør og producent.

• At styrke det tværfaglige samarbejde internt i offentlige organisationer om indkøb af

fødevarer.

• At formidle viden om offentligt indkøb af fødevarer.

I tillæg til rådgivning består Kloge Fødevarer-projektet af vidensindsamling om ’best

practices’ inden for fødevareindkøb, udvikling af værktøjer samt øvrige understøttende

aktiviteter (Madkulturen, 2015b).

Erfaringen var i 2013, at offentlige indkøb primært var fokuserede på at få de billigste

aftaler i hus med fødevaregrossisterne, men med projektet Kloge Fødevarer håbede

myndighederne at ændre på dette ved at påvirke offentlige indkøberes rutiner, så man

åbnede mere op for indkøb af lokale og økologiske fødevarer i de offentlige køkkener

(Foodculture.dk, 2013).”

Kilde: Pedersen & Jensen 2016: 10-11.

I forbind else m ed reorganiseringen af ind satsen (se ned enfor), blev d er i slu t-

ningen af 2015 ju steret i m ålsætningerne (Mad ku ltu ren, 2016b).

Som nævnt ovenfor, blev Kloge Fød evareind køb ivæ rksat som led i ’Grøn

p u lje’ og også som d el af Regeringens Ø kologisk H and lep lan 2020 (Ministe-

riet for Fød evarer, Land bru g og Fiskeri, 2012). I ju li 2013 ind gik Enhed slisten

og regeringen en aftale om etablering af en Task Force for grønne ind køb i

offentlige køkkener – d et blev sid en til p rojektet ’Kloge Fød evareind køb’.

Id éen om en task force blev fostret i fællesskab af Land bru g & Fød evarer,

Ø kologisk Land sforening, Mad ku ltu ren og Københavns Mad hu s (Mad ku ltu -

ren, 2016b).

Kloge Fød evareind køb-p rojektet er ét elem ent i forhold til at op fyld e tid ligere

regeringers m ålsæ tninger om en ford obling af d et økologiske areal i 2020 (Re-

geringen, 2009; Ministeriet for Fød evarer, Land bru g og Fiskeri, 2012).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Und ervejs i Kloge Fød evareind købs p rojektp eriod e (2013-2016) overgik selve

råd givningsaktiviteten fra Mad ku ltu ren til Københavns Mad hu s, d a Køben-

havns Mad hu s vand t tre af fire d elaftaler i et u d bu d som Miljø og Fød evare-

m inisteriet u d førte. I novem ber 2015 tegned e Københavns Mad hu s kontrakt

m ed Kloge Fød evareind køb om varetagelsen af op gaverne (Mad ku ltu ren,

2016b).

Det langsigted e m ål m ed Kloge Fød evareind køb-ind satsen har været at øge

’offentligt ind køb af økologiske og lokale varer’ (Mad ku ltu ren, u d ateret) og

Mad ku ltu ren har arbejd et u d fra en række su cceskriterier (boks 3)

Boks 3 Madkulturens succeskriterier (jf. Madkulturen, 2016b).

1. Indsatsen har været i kontakt med minimum 75 % af kommunerne og alle fem regio-

ner samt en række statslige organisationer.

2. Der er tilbudt rådgivning til alle kommuner, regioner og statslige organisationer, som

deltager i tilskudsprojekter om økologisk omlægning af køkkener.

3. Der er udviklet værktøjer, som kan bidrage til at øge offentligt indkøb af økologiske

og lokale fødevarer.

4. Der har løbende gennem projektet været dialog med leverandørmarkedet.

5. Indsatsen har bidraget til at styrke det tværfaglige samarbejde om indkøb af fødeva-

rer internt i offentlige organisationer.

6. Viden om offentligt indkøb af økologiske og lokale fødevarer er indsamlet, gjort til-

gængelig og formidlet.

7. Indsatsen har løbende haft dialog og samarbejde med netværk, partnerskaber og

myndigheder, som er centrale for offentlige indkøb i Danmark.

8. Indsatsen har styrket opmærksomhed på grønne offentlige indkøb af fødevarer og

har medvirket til at påvirke rammevilkår for afsætning af økologiske og lokale fødeva-

rer.

9. Rådgivningskoncept og værktøjer der udvikles i projektet bliver gjort offentligt tilgæn-

gelige, hvilket sikrer et liv efter projektets udløb.

Mad ku ltu ren (2016b) har i forbind else m ed d en end elige afrap p ortering til

Miljø- og Fød evarem inisteriet, og som led i d en løbend e kontrol m ed projek-

tet, beskrevet/ analyseret, hvord an Mad ku ltu ren find er, at su cceskriterierne

er op fyld t (se bilag 4).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Analysetilgang, metode og dataindsamling

I d ette kap itel gennem gås d e m etod er, som nærværend e stu d ie har anvend t i

evalu eringen og analysen af Kloge Fød evareind købs aktiviteter. Analysed e-

sign og m etod er beskrives overord net - heru nd er d en rolle m etod er og d e-

signs har sp illet for, hvord an evalu eringens tre d elop gaver er u d ført.

2.1

Rammevilkår

Form ålet for d elop gave 1 angår d e ram m evilkår, som om læ gningen til øget

bru g af økologiske og/ eller lokale fød evarer er u nd erlagt:

Ram m evilkår: H vilke initiativer har p rojektet taget m ed henblik p å at p å-

virke eksisterend e ram m evilkår for offentlige ind køb af økologiske og lo-

kale varer, og hvilken virkning har ind satsen haft?

I d enne d el af p rojektet er d er gennem ført to interview s ansigt-til-ansigt m ed

henhold svis p rojektled eren i Mad ku ltu ren og p rojektled eren i Københavns

Mad hu s, hvor sid stnævnte blev tilføjet u nd ervejs i stu d iet for yd erligere at

belyse ind satsen. Interview ene var baseret p å sam m e sem i-stru ktu rered e in-

terview m etod e, som er gennem gået ned enfor u nd er m etod er for d elop gave 2

– d vs. en sem i-stru ktu reret interview gu id e som blev u d arbejd et m ed u d -

gangsp u nkt i d en eksisterend e vid en i Ped ersen & Jensen (2016) sam t littera-

tu rstu d iet. Baggru nd en for at su p p lere m ed et ekstra interview m ed p rojekt-

led eren for Københavns Mad hu s var, at Københavns Mad hu s har varetaget

råd givningen af kom m u nerne gennem 2016. Desu d en er d er foretaget en gen-

nem gang af d oku m entation fra d iverse fora, som Mad ku ltu ren har d eltaget i

p å vegne af Kloge Fød evareind køb.

End elig er d er i d enne d el af p rojektet gennem ført en analyse af d et eksiste-

rend e d atagru nd lag ved rørend e størrelsen af m arked et for offentlige institu -

tioners ind køb af fød evarer. Analysen kan ses som et su pplem ent til ram m e-

vilkårene. Analysen er baseret p å eksisterend e d ata fra Danm arks Statistik,

som er su p p leret m ed d ata om offentlige fød evareind køb fra to store statslige

offentlige m ynd ighed er (Forsvaret og Krim inalforsorgen). Denne d el af ana-

lysen er såled es baseret på en gennem gang af eksisterend e statistiske d ata. En

om fattend e selvstæ nd ig d ataind sam ling vil være nød vend ig for et fu ld stæ n-

d igt overblik over m arked et for offentlige (økologiske og/ eller lokale) fød e-

vareind køb – en såd an ind sam ling og analyse har ligget u d en for d ette stu d ies

ram m er.

2.2

Rådgivningsforløb

Form ålet m ed d elop gave 2 om hand ler d e råd givningsforløb og and re aktivi-

teter, som p rojektet Kloge Fød evareind køb har u d ført i p rojektp eriod en:

Råd givningsforløb: I hvilket om fang har råd givningen m atchet kom m u -

nernes behov, og hvilke af råd givningstiltagene har været m est virknings-

fu ld e?

Med u d gangsp u nkt i d en d oku m entation og etablering af analyseram m e, d er

allered e foreligger i Ped ersen & Jensen (2016), hvor Kloge Fød evareind købs

råd givningsforløb i d en første d el af p rojektp eriod en frem til 2015 blev evalu -

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

eret, analyseres nye (d vs. råd givningsforløb gennem ført i 2016) råd givnings-

forløb, som er u d ført i regi af Kloge Fød evareind køb, su p p leret m ed ind sigter

fra litteratu rstu d iet, og Mad ku ltu rens ind satsteori (se bilag 5). Råd givnings-

forløb fra d enne d el af p rojektp eriod en er d oku m enteret i Mad ku ltu rens

Trello-d atabase, hvori Københavns Mad hu s har registreret d eres egne evalu -

eringer af råd givningsforløb. Analysen om fatter ligeled es d ata fra d en telefo-

niske su rvey, som Mad ku ltu ren har gennem ført m ed kom m u ner, d er har

m od taget råd givning.

Desu d en er d er gennem ført fem nye kvalitative interview s ansigt-til-ansigt

m ed kom m u nale m ed arbejd ere, d er arbejd er m ed fød evareind køb. Alle inter-

view p ersoner rep ræsenterer kom m u ner, som har m od taget råd givning fra

Københavns Mad hu s i regi af p rojektet Kloge Fød evareind køb. Med arbej-

d erne er d em , som kom m u nerne ved henvend else har fu nd et relevante for et

interview . De fem m ed arbejd ere har såled es centrale positioner i forbind else

m ed offentlige fød evareind køb, eksem pelvis som centrale ind købere, m ed ar-

bejd ere m ed kom p etence til at u d form e kom m u nale eller regionale fød evare-

u d bu d eller som overord net ansvarlige for offentlige køkkener. I d ialog m el-

lem DCE og Mad ku ltu ren u d valgtes kom m u nerne Gu ld borgsu nd , H alsnæs,

Ærø og H orsens sam t Region H oved stad en som rep ræ sentant for regionerne.

Kom m u nerne og regionen er u d valgt såled es, at d er er en vis variation p å,

hvor d e geografisk er beliggend e og p å hvor intensiv råd givning d e har m od -

taget. En kom p let liste over d e gennem førte interview s find es i bilag 1.

De kvalitative interview s er gennem ført m ed u d gangsp u nkt i en sem i-stru k-

tu reret interview gu id e (se bilag 2). I sem i-stru ktu rered e interview s fu ngerer

interview gu id en m ere som rettesnor for d ialogen m ed interview p ersonen,

frem for som en liste over sp ørgsm ål d er skal ind hentes svar p å. Interview -

gu id en er bygget op om overord ned e tem aer, som er form u leret u d fra d en

overord ned e analysetilgang. Analysetilgangen er baseret p å p rojektets litte-

ratu rstu d ie, d er bland t and et har været anvend t til at vid ereu d vikle d en ana-

lytiske tilgang til barrierer og m u lighed er for øget økologisk og/ eller lokalt

p rod u cered e fød evarer gennem kom m u nale fød evareu d bu d og –ind køb, som

blev anvend t i Ped ersen & Jensen (2016).

Alle fem interview s blev foretaget ansigt-til-ansigt og optaget som lyd filer.

Interview ene havd e hver en varighed af 1-2 tim er. Efterfølgend e blev inter-

view op tagelserne transskriberet i fu ld længd e, og d en transskribered e inter-

view tekst blev kod et. Kod ning af interview tekst id entificerer centrale tem aer,

om råd er, begreber og and re foku sp u nkter, som p å forhånd er u d p eget til at

være centrale for interview u nd ersøgelsens form ål. Ligeled es ind d rages

’tom m e felter’ i kod ningen, hvorved tem aer, d er viser sig at være centrale,

m en som ikke var foru d set før interview et, også kan ind d rages i analysen. I

analysen af interview d ata er anvend t sam m e barriere-analyseram m e som an-

vend t i Ped ersen & Jensen (2016). Denne analyseram m e har d annet basis for

kod ning af d e transskribered e interview s.

Som d et frem går, er analysen i d elop gave 2 ikke ku n baseret p å d ata fra inter-

view s m ed kom m u ner. Delopgave 2 er såled es også gennem ført m ed væsent-

lige inp u t fra Mad ku ltu ren selv, d a d oku m entationen af råd givningsind sat-

sen bygger p å Mad ku ltu rens notater i Trello-d atabasen. Tilsvarend e er d et

Mad ku ltu ren, d er har interview et kom m u nerne om effekterne af råd givnin-

gen, som en d el af Mad ku ltu rens p lanlagte op følgning p å råd givningen. Data

fra d enne d el af analysen har d erfor d elvist karakter af selv-evalu ering. Som

d et frem går af kap . 6 er selvevalu erings-asp ektet vigtigt at have in m ente, d a

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

d et kan have påvirket respond enternes svar; sam tid ig giver d isse interview s

d og væsentlige inform ationer. Mad ku ltu ren har ligeled es været involveret i

at foreslå p otentielle kand id ater til interview s. Årsagen er, at et af form ålene

m ed interview ene har været at id entificere hvilke råd givningstiltag, d er har

været m est virkningsfu ld e og her har DCE d erfor været afhængig af Mad ku l-

tu rens inp u t.

2.3

Samarbejde i værdikæden

Form ålet m ed d elop gave 3 er at afd ække hvilke barriere og m u lighed er, som

fød evareleverand ører op lever:

Sam arbejd e i værd ikæd en: H vilke barrierer har lokale fød evarep rod u cen-

ter op levet i forhold til at d eltage i p rojektets initiativer og i bred ere for-

stand ind gå i aftaler om offentlige ind køb?

Analysen i d elop gave 3 er altovervejend e baseret p å d ata fra sem i-stru ktu re-

red e kvalitative interview s og p å d en vid en, d er er ind hentet i litteratu rstu -

d iet. De kvalitative interview s følger sam m e m etod e som i d elop gave 2 (se

ovenfor).

Interview gu id en til leverand ørinterview ene er u d arbejd et p å baggru nd af

d els d en eksisterend e vid en i Ped ersen & Jensen (2016) og d els et litteratu r-

stu d ie af vid enskabelige artikler om lokale fød evarep rod u centers op levelse af

barrierer og m u lighed er. Interview gu id en er centreret om p rod u centernes op -

leved e barrierer i forhold til tilslu tning til initiativer, d er er rettet m od lokale

fød evarep rod u center, sam t m u lige årsager til d isse barrierer (se bilag 3).

Interview gu id en er tilp asset d et enkelte interview og d en ind ivid u elle leve-

rand ør.

I sam arbejd e m ed Mad ku ltu ren blev d er u d p eget en bru ttoliste m ed fød eva-

rep rod u center som p otentielle interview kand id ater. N ogle af d isse blev sid en

u d valgt til at ind gå som interview p ersoner. And re interview p ersoner er id en-

tificeret af DCE via interview ene m ed kom m u nerne i d elop gave 2. DCE har

gennem ført kvalitative interview s ansigt-til-ansigt m ed otte fød evarep rod u -

center, m ens end nu en fød evarep rod u cent ind går i u nd ersøgelsen gennem

skriftlig d ialog via e-m ail. Prod u centerne er u d valgt, så d er er en vis variation

i p rod u ktion, størrelse og geografisk beliggenhed . Tre er beliggend e p å Lol-

land -Falster, to p å Sjæ lland , to p å Fyn og to i Jylland . De interview ed e fød e-

vareleverand ører/ p rod u center sp æ nd er ret vid t. Fra en lille land bru gsbed rift

m ed 30 ha til en m eget stor økologisk bed rift og vid ere til en m eget stor virk-

som hed m ed en stor and el økologiske fød evarer. N ogle af d em har været øko-

logiske i m ange år, m ens and re er nye økologer – en enkelt er m id t i om læ g-

ningen. Det er såled es valgt at interview e leverand ører, som alle båd e kan

belyse ’lokalt’ og ’økologisk’ for at få flest m u lige inp u t til begge d isse d im en-

sioner. Flere af d em har d og også erfaring m ed konventionel p rod u ktion.

Af hensyn til d isse leverand ører er d et valgt at hold e d em anonym e, d a d eres

sp ecifikke id entitet ikke har betyd ning for analyserne.

I tillæg til interview s m ed leverand ører er d er gennem ført tre kvalitative in-

terview s m ed rep ræsentanter for såkald te fød evare-’hu bs’. Betegnelsen ’fød e-

varehu bs’ – i kort version blot ’hu bs’ – anvend es her til at betegne et centralt

sted eller en organisation d er varetager og koord inerer ind levering og vid e-

red istribu tion af leverand ørernes p rod u kter, enten som facilitator eller m ed

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

kom m ercielt sigte. H u bs kan såled es p otentielt overvind e barrierer for kom -

m u ner og leverand ører. End elig er tre kvalitative interview s gennem ført m ed

rep ræsentanter for d anske fød evaregrossister. Tre m eget store grossister teg-

ner sig for langt størsted elen af d et d anske offentlige ind køb af fød evarer,

H ørkram , Dansk Cater og Catering Engros. Grossisterne er d erfor et vigtigt

elem ent i en barriereanalyse og er alle interview ed e. Potentielle interview kan-

d id ater fra hu bs og grossister er u d p eget i sam arbejd e m ed Mad ku ltu ren, d a

Mad ku ltu ren råd er over kontaktd ata. Interview gu id es til hu bs og grossister

er tilp assed e u d gaver af d en generelle interview gu id e (se bilag 3).

Sam let set ind går d erfor 15 interview s i d elop gave 3 af p rojektet (8+1 p rod u -

center, 3 hu bs og 3 grossister). Der er visse variationer i interview gu id es, alt

efter om d er er interview et leverand ører, grossister eller hu b-rep ræsentanter.

Interview ene har haft en varighed af ca. 45-120 m inu tter. Alle interview s er

transskribered e i fu ld længd e.

De konkrete interview p ersoner er i d enne d el af p rojektet anonym isered e i

analyser og beskrivelser, d a d eres sp ecifikke id entitet ikke har betyd ning for

analyseresu ltaterne.

I d et følgend e betegnes grossisterne som ’grossister’, m ens and re leverand ø-

rer/ p rod u center betegnes ’leverand ører’ eller ’p rod u center’, selvom grossi-

sterne også kan betragtes som leverand ører.

I næste kap itel gennem gås d et litteratu rstu d ie, som er foretaget, og som d an-

ner basis for d els at u d vikle og tilpasse d en analytiske tilgang til behand ling

af ovenståend e tre form ål, og d els rep ræsenterer d en eksisterend e vid en in-

d en for om råd et.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Litteraturstudie

Som basis for at u d vikle en analyseram m e, d er kan sikre op fyld else af m ål-

sætningerne i d elop gave 1-3 (jf. ovenfor) er u d ført et litteratu rstu d ie af vid en-

skabelig litteratu r ind en for om råd et offentlige ind køb og u d bu d af

grønne/ økologiske/ lokale fød evarer, sam t litteratu r om lokale leverand ører

d er er aktive i forbind else herm ed . Litteratu rstu d iet er op d elt efter d e tem aer,

som d en ind hented e litteratu r ad resserer. Den gru nd læ ggend e analyseram m e

bygger vid ere p å d en analyseram m e, som anvend tes i evalu eringen af Kloge

Fød evareind købs første fase og som var d esignet til at afd ække barrierer og

m u lighed er i om stillingen til øget ind d ragelse af økologiske og/ eller lokale

fød evarer. Analyseram m en er baseret på Preu ss & Walker (2011) og blev p ræ-

senteret i Ped ersen & Jensens (2016) analyse af Kloge Fød evareind køb. Denne

gengives kort i afsnit 3.1. Derefter følger i afsnit 3.2 selve litteratu rstu d iet. Af-

slu tningsvis opsu m m eres d e tend enser i perspektiver, barrierer og m u lighe-

d er, som litteratu ren p eger p å.

3.1

Analyserammen baseret på Preuss & Walker (2011)

Preu ss & Walker’s (2011) analyseram m e er også anvend t som overord net til-

gang i nærværend e rap p ort (se boks 4), og er su p p leret m ed vid en ind hentet

fra litteratu rstu d iet (se afsnit 3.2), d er har u d vid et analyseram m ens forståelse

af barrierer/ m u lighed er for at øge lokale/ økologiske fød evareind køb bland t

kom m u ner. Især ved rørend e barrierer i forhold til at få flere offentlige fød e-

vareleverand ører.

Preu ss & Walker’s (2011) analyseram m e viser hvilke p sykologiske barrierer

d er kan være, når offentlige ind købere skal im p lem entere bæred ygtighed i

lokale offentlige m ynd ighed ers ind købsp roced u rer. I tillæg til d isse barrierer

kan d er også være m ere synlige barrierer tilsted e som fx tekniske, bu d get-

m æssige og regu leringsm æ ssige barrierer. End elig kan d er også være barrie-

rer hos and re aktører (leverand ører, hu bs, grossister) (se afsnit 3.2).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Boks 4 Pedersen & Jensens (2016) gennemgang af Preuss & Walker

(2011).

”Preuss & Walker (2011) er af stor relevans i forhold til projektets problemstilling, idet

artiklen opstiller en analyseramme til at forstå psykologiske barrierer hos indkøberne

for at implementere bæredygtighed i lokale offentlige myndigheders indkøbsprocedu-

rer. Ud over psykologiske barrierer kan der være mere synlige barrierer som fx tekni-

ske, budgetmæssige og reguleringsmæssige barrierer. Analysen tager udgangspunkt i

Argyris’ (1957) værk om individers adfærd i offentlige institutioner, hvor Argyris peger

på fire forskellige faktorer, som i kombination påvirker individets adfærd i offentlige in-

stitutioner: 1) Individuelle faktorer, 2) organisatoriske faktorer, 3) interne tilpasningspro-

cesser, 4) eksterne tilpasningsprocesser. Senere organisationsstudier har peget på, at

også tilpasningsprocesser mellem organisatoriske enheder kan være vigtige, som en

femte faktor (Preuss & Walker, 2011). Disse fem faktorer udleder Preuss & Walker

(2011) og de anvender dem til at opstille en analyseramme til at forstå barriererne i for-

hold til bæredygtige indkøb:

Individuelle faktorer kan være i forhold til kognitive processer som fx det at behandle

kompleks information. Manglende evner, træning og/eller viden hos indkøberen kan fx

begrænse bæredygtige indkøb. Motivation, opfattelser, holdninger og værdier kan også

spille en rolle her (Preuss & Walker, 2011).

Indkøbernes adfærd kan også påvirkes af organisatoriske faktorer i kraft af organisatio-

nens normer, rutiner og kulturer. Her kan det især spille en rolle, om ledelsen prioriterer

bæredygtige indkøb eller ej. Samtidig kan der være konkurrerende hensyn til bæredyg-

tige indkøb i organisationen – fx hvis indkøbene også skal være omkostningsminime-

rende og/eller sikre nem lageradgang til varen. Hvis indkøberens præstationer primært

vurderes ud fra økonomiske kriterier, vil det kunne virke demotiverende i forhold til bæ-

redygtige indkøb (Preuss & Walker, 2011).

Mange beslutninger træffes ikke af individer, men af mindre grupper af individer inde i

en organisation - derfor kan fx gruppedynamikker/-tilpasningsprocesser henholdsvis

fremme eller opstille barrierer for bæredygtige indkøb. Fx kan der opstå automatise-

ringsprocesser i retning af, at man i gruppen altid foretager indkøb på en specifik måde

(Preuss & Walker, 2011).

Dynamikker mellem enheder inden i organisationen er ligeledes væsentligt. Fx viser

forskning, at organisationers integrering af miljøhensyn i planlægningsprocesserne

hænger positivt sammen med organisationens finansielle og miljømæssige præstatio-

ner. Er organisationen fx kompleks, kan der desuden opstå barrierer på områder, hvor

samarbejde mellem enheder i organisationen er påkrævet (Preuss & Walker, 2011).

Organisationens omgivelser er endelig også af vigtighed (Preuss & Walker, 2011). Er

organisationen fx del af et netværk – eksempelvis indkøbsgrupper - kan det påvirke ad-

færden: ”networks of relationships are also networks of perceptions” (Ibarra et al., 2005

i Preuss & Walker, 2011).”

(Direkte citat fra Pedersen & Jensen 2016: 15-16)

3.2

Litteraturstudie af barrierer for fødevareleverandører

Form ålet m ed litteratu rstu d iet er at afd ække, hvord an lokale p rod u center op -

fatter lokale og/ eller grønne offentlige fød evareind køb sam t d e barrierer d er

er id entificeret for lokale fød evarep rod u centers interesse i at byd e p å u d bu d

af lokale og/ eller grønne offentlige fød evareind køb.

Litteratu rstu d iet er bygget op om kring fem tem aer, som i forskellig grad er

blevet behand let i d en internationale akad em iske litteratu r og i såkald t ’grå

litteratu r’ (litteratu r fra fx m inisterier, som ikke form id les gennem trad itio-

nelle akad em iske p u bliceringskanaler). Litteratu ren er u d valgt gennem søg-

ninger i d atabaserne ScienceDirect, Google Scholar sam t via henvisninger i

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

forbind else m ed allered e fu nd ne artikler (snow balling). Der har været an-

vend t følgend e centrale søgeord til at id entificere relevant litteratu r: Pu blic

p rocu rem ent, organic p u blic food , green p u blic governance, organic food ,

su stainable food p rocu rem ent, local food p rod u ction. Søgeord ene blev i litte-

ratu rsøgningen kom bineret p å forskellig vis. ’Green Pu blic Procu rem ent’

(GPP) er en term , d er er u d bred t i litteratu ren og som betegner grønne/ bære-

d ygtige offentlige ind køb (se også fod note 1). Følgend e fem tem aer har stru k-

tu reret analysen af d e id entificered e tekster:

1. Fød evarep rod u centers op fattelser af offentlige ind køb;

2. Bæred ygtig innovation bland t lokale p rod u center stim u leret af grønne of-

fentlige ind køb

3. Bæred ygtige/ grønne lokale fød evarekæd er og –p rod u center og offentligt

forbru g af fød evarer

4. Grønne offentlige ind køb og politiske virkem id ler som om stilling

5. Grønne offentlige ind køb i et offentligt forbru gsp ersp ektiv

Som forskningsfelt er ’Green p u blic p rocu rem ent’ (herefter grønne offentlige

ind køb) relativt u ngt, og d et byd er d erfor ikke p å et om fattend e antal stu d ier

eller langvarige akad em iske d ebatter i sam m enligning m ed m ange and re

forskningsfelter. I d e seneste år er d er d og sket en stigning i p u blicered e stu -

d ier ind en for om råd et, hvilket illu streres af at Scopu s.com , som er d en arti-

keld atabase, d er om fatter flest vid enskabelige tid sskrifter, har registreret i alt

92 artikler (p r. 11.04.2017), d er anvend er term en ’green p u blic p rocu rem ent’.

32 af d isse er u d givet i p eriod en 2003-2012, m ens 60 er u d givet 2013-2017.

3.2.1 Fødevareproducenters opfattelser af offentlige indkøb

Fried m ann (2007) behand ler sp ørgsm ålet om , hvord an lokale grønne fød eva-

rep rod u center kan stim u leres gennem en lokal non-profit organisation, Local

Flavou r Plu s, via foku s p å certificering og vejled ning, og gennem krav om

certificering bland t offentlige institu tioner som fx lokale u niversiteter. I stu d i-

ets centrale case har University of Toronto stillet krav om at d eres fød evare-

leverand ører bru ger lokale og bæred ygtige land bru gsvarer. Kravet gæld er i

første om gang en m ind re m en stigend e and el af d e m åltid er, fød evareleve-

rand ørerne leverer til u niversitetets m ere end 60.000 stu d erend e. Stu d iet vi-

ser, at non-p rofit organisationen har su cces m ed at om d efinere stand ard er og

verificering. H ensigten var at skabe en stige for lokale p rod u center, såled es at

d e har m u lighed for grad vist at ind gå i u niversitetets grønne fød evareind køb.

Stu d iet p eger tillige p å, at non-p rofit organisationens over 20 årige erfaring

m ed land bru g og fød evarep rod u center i om råd et var centralt for at op bygge

tillid til system et. Etablering af tillid blev u nd erstøttet af et lokalt fød evare-

netværk m ed d eltagelse af m ynd ighed er (i støttefu nktion), N GO’ere og soci-

ale bevægelser. Ligeled es find er stu d iet d et vigtigt gennem hele projektet at

hold e foku s p å, at op bygge kom p etencer og færd ighed er, vid en, erfaring og

ressou rcer i organisationen.

Rosenberg et al (2014) har foku s p å hvord an lokale fød evarep rod u center op -

fatter og har erfaring m ed offentlige ind køb af fød evarer til offentlige institu -

tioner - konkret fru gt- og grøntp rod ucenter. I analysen gennem førtes en su r-

vey og resu ltaterne p eger p å, at d en d om inerend e m otivation for p rod u center

for at sælge til offentlige institu tioner var at øge egen ind tjening og øge ernæ-

ringstilstand en i lokalom råd et. De væsentligste barrierer, som stu d iet id enti-

ficered e, var m anglend e vid en om , hvord an lokale p rod u center kan sælge til

institu tioner; at høstsæ sonen ikke var sam m enfald end e m ed skolernes u nd er-

visningskalend er; og at skolernes villighed til at betale p rod u kterne var for

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

lav. De id entificered e barrierer om fatted e også, at salget til fx skoler er relativt

lille sam t, at d et er m eget sp ecificeret, hvilket kan være svært for d en enkelte

p rod u cent at tilp asse p rod u ktionen efter.

Knight & Chop ra (2013) find er i en analyse baseret p å 86 interview s i N ova

Scotia (Canad a), at d istribu tører, leverand ører m .fl. op lever at offentlige lo-

kale fød evareind køb har d en ford el, at d e giver et bed re ku nd e-p rod u cent-

forhold p å gru nd af større fleksibilitet bland t lokale end bland t ikke-lokale

p rod u center; etablerer stolthed og fællesskabsfølelse; giver, m ere friske p ro-

d u kter og til lavere p riser i høstsæ sonen; sam t støtter d en lokale økonom i.

Bland t d e op leved e barrierer var bl.a., at d istribu tører og p rod u center op le-

ved e at leverand ørers og d istribu tørers behov ikke blev kom m u nikeret til-

strækkeligt, sam t at d e offentlige ind købere var p ræged e af faste ru tiner – fx

ved at bru ge sam m e og kend te leverand ører for at sp are tid og af vanens

m agt. And re op leved e barrierer hos d istribu tører/ leverand ører var bl.a. u d -

ford ringer om kring transp ort og logistik, krav om kvalitet og fød evaresikker-

hed , krav om konku rrenced ygtige p riser i forhold til ikke-lokale fød evarer,

p olitisk regu lering generelt, m angel på lokal m arketing m .v. (Knight &

Chop ra, 2013).

H vad angår d e offentlige ind købere i Knight & Chop ras (2013) analyse, så op -

leved e d e bl.a. at ford elene ved lokale fød evareind køb er, at d e er m ere friske,

støtter d en lokale økonom i og er m ere bæred ygtige (især m ed hensyn til CO

red u ktioner (såkald te ’food m iles’)). Barriererne op leved e ind køberne bl.a.

som : at fød evareu d bu d d et er for lille i N ova Scotia; d et er sæsonbetonet; og

d en p rim ære høstsæson harm onerer ikke m ed skoleåret m .v.; u d bu d d et af

forskellige typ er af fød evarer er begrænset i N ova Scotia; d et er besværligt

hvis d er kom m er m ange fød evareleverancer til sam m e institu tion; lokale fø-

d evarer er ofte d yrere; d er kan være p roblem er m ed kvalitetssikring; d et kan

være u m u ligt at ind d rage lokale fød evarer p å gru nd af ind gåed e kontrakter;

offentlige køkkeners ind retning m ed m anglend e opbevaringsplad s kan gøre

d et svært at ind købe fød evarer u d en em ballage (Knight & Chop ra, 2013).

Ud en at d et eksp licit nævntes som en barriere i interview ene m ed ind køberne

frem gik d et også, at vanens m agt er en barriere. Ind køberne er ’stiafhængige’,

id et d e følger d e sam m e ind købsm ønstre, som d e p lejer, og p å d isse ’stier’ er

lokale ind køb ikke en p rioritet (Knight & Chop ra, 2013).

3.2.2 Bæredygtig innovation blandt lokale producenter stimuleret af

grønne offentlige indkøb

Med et særligt foku s p å relationen til lokale virksom hed er, u nd ersøger Wal-

ker & Preu ss (2008), hvord an sam arbejd e m ed m ind re virksom hed er om u d -

bu d p åvirker d e m u lighed er, som offentlige ind køb har for at frem m e bære-

d ygtig u d vikling. Artiklen foku serer p å, hvord an lokal bæred ygtighed kan

frem m es gennem en ind sats i p rod u centled d et, og behand ler båd e såkald t

’corp orate social resp onsibility’ og sam arbejd e m ellem offentlige m ynd ighe-

d er og sm å- og m ellem store virksom hed er (såkald te ’SME’ere’) om u d bu d

som incitam ent for, at sm å og m ellem store virksom hed er skal sp ille en p ro-

aktiv rolle i d en grønne om lægning. Walker & Preu ss (2008) p eger p å, hvor-

d an SME’ere reagerer p å pres fra ku nd erne, hvorm ed bæred ygtighed bliver

et kom m ercielt krav, set fra p rod u centens p ersp ektiv. Sam tid ig p eger artiklen

også p å, at d e lokale SME’ere har tættere og m ere d irekte kontakt m ed lokal-

m iljøet og d erfor bed re kan sku bbe p å forand ring såvel som reflektere lokale

forbru gerønsker. Ligeled es p eger Walker & Preu ss (2008) p å vigtighed en af

at offentlige m ynd ighed er, inklu sivm ed arbejd ere m ed ansvar for kom m u nale

ind køb, yd er støtte til lokale SME’ere, d er engagerer sig i bæred ygtig lokal

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

p rod u ktion. Transp arens og sam arbejd e m ed and re offentlige initiativer, som

fx su nd skolem ad , frem hæ ves som effektivt m ed henblik på at frem m e u d -

bu d d et og p rod u ktionen af bæred ygtige fød evarer, baseret p å et casestu d ie.

Det sam m e gæ ld er op lysning til centrale aktører om p rod u center i lokalom -

råd et, fx via GIS-baseret kortlægning. Af barrierer p eger stu d iet p å, hvord an

m ange offentlige ind købskonsu lenter op fatter m ind re virksom hed er som for-

bu nd et m ed en større risiko – især i forbind else m ed levering – end store virk-

som hed er

Morgan (2009) tager i sit stu d ie u d gangsp u nkt i en generelt stigend e lokalp o-

litisk interesse i fød evarep olitik m ed baggru nd i d et, d er kald es ’the new food

equ ation’, hvor store m iljø- og forsyningsu d ford ringer lægger p res p å p oliti-

ske beslu tningstagere. Med u d gangsp u nkt i seks p ap ers relaterer Morgan lo-

kal fød evare-p lanlægningsp olitik, p rimært i byer, til byu d vikling gennem of-

fentlige p olitiske virkem id ler og til ænd red e incitam enter for lokale p rod u -

center. H an p eger p å offentlige ind køb som et vigtigt instru m ent for en global

om læ gning af fød evarep rod u ktionen.

Walker, Sisto & McBain (2008) foku serer p å betyd ningen af offentlige m yn-

d ighed er for ’green su p p ly chain m anagem ent’, og p å hvord an organisationer

gennem grønne offentlige ind køb kan frem m e prod u centers p otentiale gen-

nem integration af ’green su p p ly chain m anagem ent’, d vs. styring af leveran-

d ørkæd er, i d eres virksom hed sp raksis og -m od el. På tværs af sektorer p eger

stu d iet p å, at offentlig regu lering er en d om inerend e ’d river’, som su p p leres

af: p olicy-entrep renører (i m ynd ighed er, organisationer og virksom hed er); ef-

tersp ørgsel og tilknyttet konku rrenceford el ved ’green su p p ly chain m anage-

m ent’; sam t p res fra N GO’ere og and re interessegru p p er. Stu d iet id entificerer

følgend e barrierer: Manglend e u d d annelse, intern legitim itet, kom p liceret el-

ler u koord ineret regu lering (fx m ed hensyn til åben konku rrence) og m ang-

lend e engagem ent (’com m itm ent’).

Sonnino og McWilliam (2011) tager i d eres analyse af bæred ygtigt fød evare-

forbru g u d gangsp u nkt i, at m an bør vu rd ere fød evarer fra ’vu gge til grav’

d vs. at m iljøbelastning og bæred ygtighed sp otentiale skal baseres p å et så-

kald t livscyklu s-p ersp ektiv (LCA) for at op nå et retvisend e billed e af, hvor

langt grønt fød evareforbru g faktisk når – eller kan nå – m ed hensyn til at

frem m e bæred ygtighed ind enfor især fød evaresektoren. Stu d iets foku s er p å

fød evareaffald , catering og offentlige ind køb og u nd ersøgelsen baseres p å et

casestu d ie af hosp italssektoren i Wales (Storbritannien). Gennem en analyse

af hvord an fød evarer går fra forarbejd et p rod u kt til affald , sam t af d e p rak-

sisform er og aktører d er er ansvarlige herfor, giver stu d iet vid en om fød eva-

resystem ers bæred ygtighed gennem et om fattend e og kvalitativt stu d ie. Teo-

retisk tager stu d iet afsæt i, at offentlige m ynd ighed er gennem strategier for

grønne offentlige ind køb har m u lighed for – og m agten til – at igangsætte

m iljøm æssige, socio-ku ltu relle og økonom iske tend enser, som kan overbevise

and re aktører om at følge trop . Stu d iet af Wales’ hosp italssektor viser, at til

trod s for en nationalt fastsat forp ligtigelse til bæred ygtigt forbru g, så d ru k-

ned e d et grønne oftest i p raksis. Der var d esu d en ikke fastsat retningslinjer

for om råd et. End elig blev p aram eteret ’bæred ygtig’ i hosp italers p raksis knyt-

tet sam m en m ed fød evarernes kvalitet og ernæring, hvor kvalitet og ernæring

til tid er var d e d om inered e p aram etre. Tilp asning af m åltid sstørrelse til p ati-

entbehov ville m ind ske fød evaresp ild m ens d ette er arbejd skrævend e og d er-

for ofte ikke sker. Ø get og æ nd ret kom m u nikation om fød evarer kan red u cere

fød evareaffald .

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Gennem et stu d ie af tre eu rop æiske byer u nd ersøger Dale-Clou gh (2015)

hvord an innovation i grønne offentlige ind køb er knyttet til ram m ebetingel-

ser p å tværs af Eu rop a. H u n tager u d gangsp u nkt i ’p olicy integration’ og

’m u ltilevel governance’, som betingelse for p olitikd annelse, d er sam tid ig ska-

ber en u sikkerhed for beslu tningstagere og virker som et m od -incitam ent for

at ind d rage and re hensyn end om kostninger i ind købene. Artiklen analyserer,

hvord an lokal m ynd ighed ers praksis, institu tioner og stru ktu rer u nd er d isse

betingelser interagerer som ram m e om lokale m ynd ighed ers tend ens til at

bru ge grønne offentlige ind køb i et innovationsp ersp ektiv.

3.2.3 Bæredygtige / grønne lokale fødevarekæder og –producenter og

offentligt forbrug af fødevarer

Blom e, H ollos & Pau lraj (2014) analyserer, hvord an legitim itet har ind flyd else

p å, hvor m iljøvenligt p rivate virksom hed er agerer, sam t hvord an grøn efter-

spørgsel kan frem m e m iljøvenlig prod u ktion i p rivate virksom hed er. Stu d iet

d em onstrerer hvord an en led else, d er er engageret og som p rioriterer m iljø-

venlig u d vikling af virksom hed en, er afgørend e for grøn p rod u ktion. Stu d iet

tager u d gangsp u nkt i, at virksom hed er m ed bæred ygtig p rod u ktion analytisk

kan op d eles i 3 overlap p end e gru p p er: Virksom hed er d er tilp asser d eres ef-

tersp ørgsel af d elp rod u kter til u d bu d d et af grønnere p rod u kter bland t u nd er-

leverand ører; virksom hed er d er søger at forbed re d eres m iljøm æssige p ræ-

stationer gennem at u d væ lge u nd erleverand ører, d er leverer grønnere p ro-

d u kter p å en m ere bæred ygtig m åd e (fx transp ort, affald shånd tering, ISO-cer-

tificering); og virksom hed er d er sam arbejd er m ed leverand ører for at forøge

d eres bæred ygtighed sresu ltater. Blom e et al. (2014) viser, hvord an et foku s p å

m ere m iljørigtig p rod u ktion ligeled es åbner for, at bæred ygtige u nd erleve-

rand ører, m v kan id entificeres og m an d erved kan etablere en m ere bæred yg-

tig kæd e af u nd erleverand ører (su p p ly chain), sam t at vid en kan d eles p å

tværs af virksom hed er i kæd en og d erm ed bid rage til op bygning af kom p e-

tencer i bæred ygtig p rod u ktion og forbru g.

Diabat og Govind an (2011) analyserer gennem et litteratu rstu d ie og et case-

stu d ie, hvord an d en stigend e interesse bland t virksom hed er har betyd ning

for im p lem entering af en grøn/ bæred ygtig styring af (u nd er-)leverand ørkæ-

d er (’green su pply chain m anagem ent’). ’Green su p p ly chain m anagem ent’

begrebsliggøres især som d en p roces, hvor m iljøm æssige kriterier eller hen-

syn ind arbejd es i virksom hed ers beslu tninger om hand el, sam t i etablering og

ved ligehold else af relationer til leverand ører. Stu d iet har især foku s p å d e

’d rivers’, d er kan frem m e d enne im p lem entering og id entificerer først og

frem m est følgend e u d ford ringer: p resset for at red u cere om kostningerne og

for at tilp asse sig ku nd ers behov og eftersp ørgsel sam t u sikkerhed m ed hen-

syn til d e regu leringsm æssige ram m er for ’green su p p ly chain m anagem ent’.

3.2.4 Grønne offentlige indkøb og politiske virkemidler som omstilling

Bratt et al. (2013) anser grønne offentlige ind køb for at være et p olitisk virke-

m id d el, som har p otentiale til at være løftestang for forand ringer i offentlig

styring m od en større grad af bæred ygtighed og innovation. Styrken ved

grønne offentlige ind køb er især, at d et er et m arked sbaseret instru m ent d er

gennem m arked sm ekanism er kan give et økonom isk incitam ent for økologi-

ske fød evarer, og d erm ed øge forbru get af økologiske fød evarer. Det retter

sig såled es m od at styrke p ositionen for økologiske fød evarer bland t båd e

p rod u center og forbru gere. Til trod s for at grønne offentlige ind køb er et p o-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

tent p olitisk virkem id d el, d er kan frem m e en bæred ygtig u d vikling u nd er-

støttet af bred p olitisk op bakning, p eger Bratt et al. (2013) p å, at ind førelsen

af d et som and erled es p olitisk virkem id d el er m eget langsom m elig.

Stu d iet behand ler grønne offentlige ind køb i et strategisk og bærd ygtigt p er-

sp ektiv, og bru ger en sp ecifik analyseram m e kald et ’Fram ew ork for Strategic

Su stainable Develop m ent’, til at analysere Sveriges offentlige frem m e af

grønne offentlige ind køb. Analysen er bygget op om en vu rd ering af styrker

og svaghed er i en analyseram m e m ed fem niveau er (d er er organiseret hie-

rarkisk, og begynd er m ed System Level, Su cces Level, Strategy Level og Ac-

tion Level for at end e m ed Tools Level). Stu d iet p eger p å en række barrierer

for at grønne offentlige ind køb slår igennem , heru nd er især m anglend e læn-

gerevarend e tid shorisont, m angel p å kom p etencer bland t offentlige ind kø-

bere, u tilstræ kkelige kriterier for at vu rd ere effekten af ind satsen, sam t et fra-

vær af offentlig stim u lation af ’innovative prod u ct-service system solu tions’

bland t p rod u center.

Grand ia (2015) anser p å tilsvarend e vis offentlige ind køb for at være et p oli-

tisk virkem id d el, d er i stigend e grad anvend es til at frem m e en bæred ygtig

p raksis gennem om lægning af forbru g og p rod u ktion. Gennem et casestu d ie

af syv bæred ygtige offentlige ind købsp rojekter u nd ersøger stu d iet betyd nin-

gen af forand ringsagenter, d er kan d rive om lægningsp rojekter i d et offentlige

og som har kap acitet til at im p lem entere d isse i relationen til p rod u center.

Stu d iet har sp ecielt foku s p å, hvord an forand ringsagenter kan fu ngere som

katalysatorer for en bæred ygtig u d vikling. Stu d iet analyserer m ed u d gangs-

p u nkt i tre faser (u nfreeze, m ove, refreeze) og ser bæred ygtige offentlige ind -

køb som en organisatorisk forand ring, d vs. noget d er rækker vid ere end blot

en tilpasning af d e offentlige ind køb m od m ere bæred ygtige varer. I arbejd et

m ed at frem m e bæred ygtig u d vikling gennem ind køb, var forand ringsagen-

ter vigtige i d en svenske case, d els gennem konkrete aktiviteter og d els gen-

nem engagem ent (’com m itm ent’) og specifikke roller i forskellige led af p ro-

cessen.

Grand ia, Steijn og Ku ip ers (2015) tager u d gangspu nkt i, at offentlige ind køb

u d gør en anselig d el af EU’s BN P (16 % i 2009/ 2011) og at offentlige ind køb

er et p otentielt effektivt p olitisk virkem id d el. Potentialet af virkem id let hæ m -

m es d og d els af, at d e d er til d agligt arbejd er m ed d et søger m od risikoafvær-

gend e ad færd for at u nd gå p roblem er, og d erfor er tøvend e m ed at u d nytte

virkem id let fu ld t u d . Stu d iet u nd ersøger, hvord an d en p olitiske beslu tning

om frem m e af bæred ygtig u d vikling også gennem bæred ygtige offentlige ind -

køb p åvirker ind købskonsu lenters ad færd . Ved at betragte bæred ygtige of-

fentlige ind køb som et forand ringsred skab u nd ersøger stu d iet, i hvilken u d -

strækning forskellige tilgange til at u d nytte bæred ygtige offentlige ind køb i

organisationer frem m er ad færd sænd ringer m od grønnere offentlige forbru g.

Tilgangene er typ ologiseret u d fra d en d rivkraft, som ligger bag ind d ragelsen

af offentlige ind køb i organisationens arbejd e (ibid : p .246), fx led erskab eller

såkald t ’p roced u ral ju stice’. Stu d iet viser, at ad færd sæ nd ringer langt overve-

jend e er afhængige af d ed ikeret, og også følelsesm æssigt engagem ent, m ed

forand ringer (’affective com m itm ent to change’), su p p leret m ed p roced u rer,

d er op leves som retfærd ige og ligeværd ige af bru gerne, ofte leverand ørerne

(’p roced u ral ju stice’).

Thom son og Jackson (2007) p ræsenterer et historisk overblik over u d viklin-

gen af grønne offentlige ind køb som en p olitik, d er grad vist vind er frem og

får stigend e betyd ning for staters ind sats for at frem m e bæred ygtig u d vikling;

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

bakket op af internationale aftaler og u d viklingen af ju rid isk ram m er og p ro-

ced u rer. Stu d iet bygger p å en u nd ersøgelse af im p lem enteringen af d en briti-

ske strategi for grønne offentlige ind køb (2003) og om fatter en u nd ersøgelse

af hvord an d et lokale niveau om sætter strategien i praksis. Thom son og Jack-

son p eger p å, hvord an d enne institu tionelle u d vikling kan u d løse en æ nd ret

ku ltu r i lokal styring, fx p å kom m u nalt niveau , og u nd erstreger vigtighed en

af tilp assed e og klare ind købsp roced u rer og op bygning af lokal kap acitet til

at hånd tere og styre grønne offentlige ind køb (cap acity bu ild ing).

Stu d iet id entificerer barrierer for im p lementeringen af grønne offentlige ind -

køb, heru nd er især d en ad m inistrative byrd e for sm å lokale p rod u center;

m anglend e infrastru ktu r for sam arbejd e m ellem lokale m ynd ighed er, and re

offentlige institu tioner, p rod u center, interessegru p p er, kom m ercielle virk-

som hed er. H er peger stu d iet også på, hvord an sam arbejd sstru ktu rerne også

virker ved , at d e lokale m ynd ighed er bliver involveret i national p olitiku d -

vikling for at frem m e grønne offentlige ind køb. Stu d iet p eger tillige p å, at

EU's søjle om varernes frie bevægelighed ofte bliver op fattet som en betyd elig

barriere af lokale ind købskonsu lenter. I stu d iet id entificerer forfatterne for-

skellige m åd er, hvorp å d ette krav om fri bevægelighed hånd teres lokalt, fx af

kom m u nale ind købskonsu lenter. Måd erne om fatter fx at sp ecificere transp ort

af fød evarerne og at form u lere d etaljered e og sp ecifikke krav, d er er m øntet

p å lokale p rod u center. End elig id entificeres en væsentlig barriere, d er om fat-

ter u d ford ringen m ed at æ nd re ku ltu ren bland t lokale p olitiske beslu tnings-

tagere.

Stu d iet p eger p å, hvord an lokale ind købskonsu lenter i praksis spiller en be-

tyd elig rolle, id et lokale p olitiske d agsord ener er overfyld te og d et ofte er

svært at se d en entyd igt rigtige løsning, når u d bu d og u d bu d sm ateriale skal

u d form es og retningslinjer for ind køb beslu ttes. Dvs. u d bu d skonsu lentens

egen vu rd ering ofte afgør, hvor grønt u d bu d d et skal være. På d en and en sid e

betyd er d ette tillige, at grønne offentlige ind køb kan frem m es m eget af enga-

gered e aktører. Baseret p å et m ind re stu d ie p eger Thom son og Jackson (2007)

p å vigtighed en af to asp ekter: Tilsted eværelsen af en lokal strategi for grønne

offentlige ind køb, sam t at nationale m ynd ighed er er aktive i at p resse p å og

u nd erstøtte im p lem enteringen af grønne offentlige ind køb p å lokalt niveau .

3.2.5 Grønne offentlige indkøb i et offentligt forbrugsperspektiv

Wahlen, H eiskanen & Aalto (2012) ad resserer u d fra et p raksis-p ersp ektiv p å

bæred ygtigt forbru g sam sp illet m ellem p olitiske institu tioner, forbru gere og

p rod u center, m ed sp ecielt foku s p å catering. Praksis-p ersp ektivet betyd er, at

d et politiske virkem id d el grønne offentlige ind køb betragtes som en ind sats

for at ænd re d et p raksis-regim e som aktu elt er gæld end e ind en for offentligt

forbru g. Selve størrelsen af d et offentlige forbru g i EU (16 % af EU's BN P)

betyd er, at offentlige m ynd ighed er er en betyd elig m arked saktør, sam t at

sym bolværd ien i at offentlige m ynd ighed er p rioriterer grønne offentlige ind -

køb sætter et god t eksem p el for and re forbru gere. Med baggru nd i d ette, u d -

føres en kobling m ellem grønne offentlige ind køb og offentlig m agtu d øvelse.

Stu d iet er kvalitativt og tager u d gangsp u nkt i d e begivenhed er og forand rin-

ger, som d en finske H and lingsp lan for Bæred ygtige Offentlige Ind køb (2011)

sættes i forbind else m ed , og analyserer rationaler, teknologier, synlighed og

id entiteter for d e forskellige aktører (politiske beslu tningstagere, leverand ø-

rer af færd igretter til offentlige forbru g, forbru gere). Stu d iet p eger p å, at of-

fentlig catering i høj grad kan m ed virke til at æ nd re forbru gsp raksis i retning

m od et bæred ygtigt p raksis-regim e. De p eger p å, at fød evarer sam tid ig er et

følsom t om råd e at gennem føre forand ringer p å, id et d et er knyttet sam m en

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

m ed følelser, p ersonlige historier og forestillinger om m enneskehed ens histo-

rie, inkl. natu rlig kontra u natu rlig m ad . Stu d iet id entificerer en række m åd er,

hvorp å grønne offentlige ind køb oversættes og forstås i p raksis og p eger p å,

at en effektiv m en d elvist overset m åd e at frem m e bæred ygtig forbru gsp rak-

sis, er at øge opm ærksom hed en om hvord an bæred ygtigt forbru g – fx leve-

rand ører af færd igretter til offentligt forbru g – er d el af d et offentliges styring

som d erfor kræver p olitisk ind sats, d er rækker u d over d et ju rid isk-tekniske.

Seyfar (2006) foku serer i et forbru gerteoretisk p ersp ektiv p å en netværkstan-

kegang i sin forståelse af offentlige økologiske ind køb (generelt, heru nd er fø-

d evarer). Stu d iet tester hyp otesen ’ecologic citizenship is a d riving force for

’alternative’ su stainable consu m p tion, via exp ression throu gh consu m er be-

haviou r su ch as p u rchasing local food ’ (Seyfar, 2006: 384). Gennem en for-

bru gsteoretisk analyse knyttes d els økologisk forbru g til offentlig p olitik for

at frem m e økologisk forbru g og prod u ktion, og d els etableres et netværksp er-

sp ektiv, d er ansku er offentligt og p rivat økologisk fød evareforbru g som in-

ternt forbu nd ne – bl.a. gennem lokal p rod u ktion af økologiske fød evarer.

Gennem et casestu d ie af et lokalt økologisk fød evarenetværk, Eostre, viser

Seyfar hvord an lokal og økologisk prod u ktion af fød evarer m ed virker til at

op bygge båd e id entitet og borgerskab om kring fød evarenetværket og d et for-

bru g, som netværket er m ed til at stim u lere. Artiklen argu m enterer for, at for

at frem m e bæred ygtig om stilling af offentlig og p rivat forbru g af fx fød evarer

skal d et lokale sam m entænkes m ed d et økologiske/ grønne for at m inim ere

transportbelastningen (food m iles) af fød evarer, og frem m e sted baseret og lo-

kal u d vikling af etisk kapital og social kapital.

3.2.6 Sammenfatning

Ovenståend e gennem gang behand ler p rod u centers op fattelser m ed sp ecielt

foku s p å relationen m ellem lokale fød evarep rod u center og offentlige ind kø-

bere/ m ynd ighed er.

Flere af artiklerne har stu d ier, hvor resu ltaterne u nd erstøtter, u d bygger eller

m od svarer vores tentative resu ltater, og d e kan d erfor ind d rages i u d d ybning

og/ eller p ersp ektivering af vores u nd ersøgelse.

Stu d ierne fald er i to hoved kategorier, hvor d en første har m ere foku s p å

grønne offentlige ind køb som politisk virkem id d el. Disse analyser er en form

for p olicy-analyse-stu d ier, fx om bestem te grønne offentlige tilgange til ind -

køb og tilknytted e p olitikkers virkning for lokale institu tioner, eller for be-

stem te tem aer - som fx øget grad af bæred ygtighed i offentlig forbru g - eller

som analyse af betingelserne for at grønne offentlige ind køb kan im p lem en-

teres m ed ønsket effekt. Den and en kategori ansku er grønne offentlige ind køb

i et lokalt vækstp ersp ektiv og analyserer praksis, betingelser, m v i virksom -

hed er, sektorer og sam sp illet m ellem offentlige og p rivate aktører fx i u d vik-

lingen af m arked er. På tværs af d e to hoved kategorier ad resseres en række

tem aer, som er knyttet til grønne offentlige ind køb – fx barrierer (se ned enfor).

En d el stu d ier arbejd er m ed , hvord an en om fattend e im p lem entering af

grønne offentlige ind køb foru d sætter, at vid en, tilgange og p raksis æ nd res

hos berørte aktører. I d isse stu d ier p eges d er fx på en række barrierer. Aktører

om fatter offentlige m ynd ighed er/ institu tioner d er er aftagere af d et, ind købet

om hand ler, p rod u center, forhand lere og d istribu tører. I nogen stu d ier be-

hand les d ette u d fra et kom p etencep ersp ektiv, hvor d er p eges p å, at kom p e-

tencer, heru nd er også vid en, skal styrkes i d e forskellige led , hvis m an skal

ænd re offentligt forbru g i en m ere bæred ygtig retning. And re stu d ier p eger

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

p å, at selve organisationsku ltu ren bør æ nd res, sam t m åd en m an tæ nker og

sam arbejd er m ed virksom hed er/ d istribu tører p å.

En række stu d er p eger ligeled es p å, hvord an offentlige ram m ebetingelser er

m ed til at sætte m ere bæred ygtige p rocesser i gang i d en om givend e lokale

økonom i, heru nd er især betyd ningen af nationale p olitikker, krav og strate-

gier. H er analyserer en d el af stu d ierne situ ationen i Storbritannien, hvor bæ-

red ygtige ind køb/ u d bu d har været et krav over en årrække. Om vend t er d er

også stu d ier, som viser, at d e offentlige ram m ebetingelser kan u d gøre en bar-

riere.

End elig behand ler en række stu d ier hvord an offentlige ind køb kan bevirke,

at en sektor er d revet m od højere grad af innovation og heru nd er hvord an

bestem te form er for innovation kan frem m es, eksem pelvis m ed øget ind d ra-

gelse af bæred ygtighed skriterier i p rod u ktionen og/ eller d istribu tionen af be-

stem te varegru p p er. Dette p ersp ektiv forfølger offentlige ind køb som et p oli-

tisk virkem id d el, d er virker d els i forhold til u d bu d d ets ind hold og d els i for-

hold til and re tem aer d er er p å lokale p olitiske d agsord ner, fx lokal grøn er-

hvervsu d vikling.

De i stu d ierne id entificered e barrierer om fatter bl.a.:

Manglend e vid en om hvord an lokale p rod u center kan sælge til lokale in-

stitu tioner hvis betalingsevne m åske er begrænset (Rosenberg et al., 2014)

En ad m inistrativ byrd e, som m ange p rod u center op lever som u d e af p ro-

p ortioner m ed om fanget af leverancen (Thom son & Jackson, 2007)

Sæsonbetoned e u d bu d bland t lokale p rod u center (Rosenberg et al., 2014;

Knight & Chop ra, 2013)

Manglend e kom m u nikation af sp ecifikke behov (Knight & Chop ra, 2013)

Logistik i forbind else m ed m ange og sm å p rod u center (Knight & Chop ra,

2013)

Risiko i forbind else m ed leveringssikkerhed (Walker & Preu ss, 2008)

Legitim itet internt i organisationer – anerkend else og p rioritering af om -

stillingsd agsord enen (Walker, Sisto & McBain, 2008; Thom son & Jackson,

2007))

Ukoord ineret og til tid er m od strid end e regu lering (Walker, Sisto &

McBain, 2008)

Manglend e vid en og kom p etencer bland t kom m u nale ind købere (Bratt et

al., 2013)

Manglend e red skaber til at vu rd ere effekten af ind satsen for at frem m e

økologiske ind køb (Bratt et al., 2013)

Forventningen er, at nærværend e u nd ersøgelse især kan bid rage til i) d en re-

lativt begrænsed e vid enskabelige litteratu r om barrierer/ m u lighed er bland t

båd e m ynd ighed er og lokale leverand ører for en om stilling til m ere lo-

kale/ økologiske offentlige fød evareind køb, ii) d en vid enskabelige litteratu r

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

om råd givning som p olitisk virkem id d el også rettet m od leverand ører til en

såd an om stilling.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Offentlige institutioners indkøb af

fødevarer

Den offentlige sektor er en vægtig aftager af fød evarer og størrelsen af en

eventu el om stilling i retning af flere lokale og økologiske fød evarer vil d erfor

ku nne bevæge m arked et betyd eligt. Der find es d esværre ingen p ræcise op gø-

relser over hvor stort d et sam led e offentlige fød evareforbru g er. Datagru nd -

laget fra Danm arks Statistik giver ikke m u lighed for at vu rd ere d ette p ræcist.

Af god e gru nd e kend es heller ikke størrelsen af d et lokale fød evareforbru g,

d a en op gørelse bl.a. ville kræve en p ræcis d efinition af ’lokalt’. I kap itlet an-

gives d en eksisterend e vid en om størrelsen af offentlige fød evareind køb og

d er beregnes et estim at for d e sam led e offentlige fød evareind køb. Desu d en

beskrives d en eksisterend e vid en om størrelsen af offentlige økologiske fød e-

vareind køb.

4.1

Offentlige institutioners indkøb af fødevarer

Kom m u nernes og regionernes totale offentlige fød evareind køb 2007-2015

korrigeret til 2015-p riser frem går af figu r 1.

Offe tlige fødevarei dkø , ko

regio er,

-priser, ex l.

u er og

o s

Alle ko

u er

Alle regio er

Total

Figur 1 Kommuners og regioners totale offentlige fødevareindkøb, DKK, 2015-priser,

ekskl. moms.

Note 1:Data til tabellen indsamles af Danmarks Statistik via kommunernes og regionernes

økonomisystemer. Indberetning er obligatorisk. Placeringen af de enkelte regnskabsposter

kan fortolkes forskelligt i kommuner og regioner og kan derfor variere fra kommune til

kommune. Indkøbene er registreret ekskl. moms (Danmarks Statistik, udateret a). I figuren

gengives regnskabsposten ’2.2 fødevarer’ under posten ’2. varekøb’.

Note 2: Korrigeret med forbrugerprisindekset (se

www.dst.dk).

Kilde: Danmarks Statistik 2017a+b.

Det sam led e offentlige fød evareforbru g i regioner og kom m u ner u d gjord e i

2015 3,2 m ia. DKK. I p eriod en 2007-2015 har d er været en stigning i d et totale

forbru g, m en korrigeres for inflation, ligger forbru get yd erst stabilt p å 3,1-3,2

m ia. DKK (2015-p riser) m ed u nd tagelse af 2007, hvor forbru get var lid t m in-

d re (3,0 m ia. DKK). Som d et frem går note 1 til figu ren er d er u sikkerhed er

knyttet til beregningen. For d et første kan d er være kom m u ner/ regioner, d er

har fejlfortolket ind beretningskategorierne. For d et and et kan d er p otentielt

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

være u sikkerhed om , hvord an m an fx konterer en offentlig kantined rift, d er

er u d liciteret til en p rivat cateringvirksom hed – sørger kom m u nen/ regionen

fx for at sp litte d ette forbru g op p å kontiene fød evarer, lønninger osv. eller

konteres d et m åske bare som ou tsou rcing e.l.? I givet fald kan beløbet være

for lille. Det har d esværre ikke været m u ligt ind en for nærværend e analyses

ram m er at afd ække d ette.

Der er stor variation i d e enkelt kom m u ners/ regioners fød evareu d gifter. Fø-

d evareforbru get i d en m ind ste kom m u ne (Læsø) var i 2015 p å 1,2 m io. DKK,

m ens d et i d en største (København) var p å 342,4 m io. DKK. En typ isk kom -

m u ne kan siges at have et fød evareforbru g i størrelsesord enen 10,0-19,9 m io.

DKK, id et 44 af d e 98 kom m u ner p lacerer sig i d ette interval (se figu r 2). I

regionerne sp ænd er fød evareforbru get (2015) fra 50,1 m io. DKK i Region

N ord jylland til 260,1 m io. DKK i Region H oved stad en (Danm arks Statistik,

2017b).

u er es fødevarei dkø

ekskl. o s

io. DKK

A tal ko

u er

- ,

, -

, >

Millio er DKK

Figur 2 Kommunernes fødevareindkøb fordelt efter forbrugets størrelse.

Kilde: Danmarks Statistik 2017a

Note: Data til tabellen indsamles af Danmarks Statistik via kommunernes og regionernes

økonomisystemer. Indberetning er obligatorisk. Placeringen af de enkelte regnskabspo-

ster kan fortolkes forskelligt i kommuner og regioner og kan derfor variere fra kommune til

kommune. Indkøbene er registreret ekskl. moms (Danmarks Statistik, udateret a). I figuren

gengives regnskabsposten ’2.2 fødevarer’ under posten ’2. varekøb’.

Den m eget store varians i kom m u nernes fød evareind køb m å forventes at give

sig u d slag i forskellige typ er af barrierer og m u lighed er. Fx kan m eget store

kom m u ner op nå stord riftsford ele, når d er ind gås kontrakter m ed fød evarele-

verand ører. Om vend t kan m eget sm å kom m u ner relativt hu rtigt æ nd re fx

p rocentd elen af økologiske fød evarer i ind købet, d a bare en enkelt ny økolo-

gisk leverand ør form entlig kan rykke d en økologiske and el nogle procent.

Ud over forbru get for kom m u ner og regioner eksisterer så vid t vid es ingen

op gørelser for fød evareforbru get i øvrige offentlige instanser (Danm arks Sta-

tistik 23.02.2017, p ersonlig e-m ailkom m u nikation). Det betyd er, at d et ikke er

m u ligt at give en sikker angivelse af d et totale offentlige fød evareforbru g i

Danm ark. Flere kild er nævner, et sam let forbru g i størrelsesord enen ca. 4 m ia.

DKK (Fx Ø kologisk Jord bru g 1997; Agger 2011; Mad ku ltu ren 2016a; Organic-

Tod ay.d k 2013) – d et er d og u sikkert, hvilke d ata d ette estim at p ræcist bygger

p å.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Det offentlige fød evareforbru g er generelt koncentreret i offentlige institu tio-

ner m ed m ange ansatte og/ eller i offentlige institu tioner d er er i fast berøring

m ed m ange borgere som eksem p elvis hosp italer, d aginstitu tioner, u d d annel-

sesinstitu tioner m v. En stor d el af d isse er kom m u nale eller regionale institu -

tioner, m ens enkelte sektorer er bibehold t p å statsligt niveau . For institu tioner

m ed m ange ansatte og/ eller i fast berøring m ed m ange borgere gæld er d ette

d et bl.a. d anske forsvar, fængselsvæsnet og u d d annelsessektoren. For at få en

ind ikation p å størrelsen af fød evareforbru get i øvrige statslige instanser har

DCE d erfor rettet henvend else til henhold svis Forsvaret og Krim inalforsor-

gen for at få en ind ikation på d isse to store statslige institu tioners u d gifter til

fød evarer.

Krim inalforsorgen op lyser, at m an i 2016 havd e et sam let fød evareind køb til

alle institu tioner p å 35,3 m io. DKK. H eraf u d gjord e fød evareind køb til d en

såkald te centrale forp lejning 28,8 m io. DKK – d vs. til bl.a. arresthu se og sær-

afd elinger hvor fangerne af bl.a. sikkerhed sm æssige gru nd e ikke selv laver

m ad . Krim inalforsorgen op lyser, at som hoved regel tilbered er og køber ind -

satte selv d eres m ad og d ette p rivate ind køb er d erfor ikke m ed i op gørelsen.

Krim inalforsorgen op lyser i øvrigt, at m an er i gang m ed en større økologi-

om læ gning og at en kom bination af ind købsaftaler, øget foku s på tilbered ning

af m åltid er fra bu nd en, anvend else af egenp rod u cered e råvarer m .v. d anner

gru nd lag for m arkant fald end e fød evareind køb d e seneste år (Krim inalfor-

sorgen 15.03.2017, personlig e-m ailkom m u nikation). Krim inalforsorgen er

bland t d e statslige institu tioner, d er har m od taget råd givning via Kloge Fø-

d evareind køb-p rojektet.

Forsvaret op lyser, at m an har u d liciteret ’facility m anagem ent’ - heru nd er

kantined riften til henhold svis ISS og Forened e Service. Forsvaret kan d erfor

ikke gå i d etaljer m ed ind købene, m en op lyser, at ”… d e sam led e u d gifter p å

kantineom råd et p å kontrakterne i 2016 u d gjord e ca. 200 m io. kr., heru nd er

ind går kantined rift, kiosksalg, m ød eforp lejning, arrangem enter sam t kaffe-

og fru gtord ning” (Forsvarsm inisteriets Ejend om sstyrelse 16.03.2017, p erson-

lig e-m ailkom m u nikation). I tillæg til d isse u d gifter til fød evareind køb har

Forsvaret også u d gifter til m ilitær feltkost (feltrationer). Ind køb til m ilitær

feltkost ligger for årene 2014-2016 p å et niveau af ca. 20-25 m io. kr. årligt. For-

svaret op lyser, at p rod u kterne til feltkost ikke er fød evarer i trad itionel for-

stand , d a d er er sp ecielle krav ved rørend e frysetørring, hold barhed og em bal-

lage m .v. (Forsvarsm inisteriets Materiel- og Ind købsstyrelse 05.04.2017, p er-

sonlig e-m ail-kom m u nikation).

Und er antagelse af at fød evareind købene for henhold svis stat, regioner og

kom m u ner nogenlu nd e har d et sam m e gennem snit p r. m ed arbejd er er d et p å

baggru nd af kom m u nernes og regionernes faktiske forbru g m u ligt at beregne

sig frem til et estim at for d e sam led e fød evareforbru g. Det skal natu rligvis

tages m ed store forbehold , d a fød evareind købene reelt bl.a. afhænger af, hvor

m ange borgere (børnehavebørn, p atienter, stu d erend e m .v. d er også købes

ind til) og d isse d ata er u kend te. Sam tid ig er d er som nævnt ovenfor også

u sikkerhed er knyttet til kom m u nernes og regionernes ind beretning af fød e-

vareind køb.

Kom m u nerne foretog i 2014 fød evareind køb for 2.548.544.000 DKK, m ens re-

gionernes ind køb var i størrelsesord enen 656.981.000 DKK (Danm arks Stati-

stik, 2017 a+b). Kom m u nerne havd e 431.970 fu ld tid sbeskæftiged e, m ens regi-

onerne havd e 121.656 (Kom m u nernes Land sforening, 2014). Det betyd er, at

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

kom m u nerne havd e u d gifter til fød evareind køb p å 5.900 DKK p r. fu ld tid sbe-

skæftiget, m ens regionerne havd e u d gifter p å 5.400 DKK p r. fu ld tid sbeskæf-

tiget. Und er antagelse af at statens u d gifter p lacerer sig m id t m ellem kom m u -

ner og regioner (5.650 DKK p r. fu ld tid sbeskæftiget), kan statens fød evarefor-

bru g (baseret p å 175.395 fu ld tid sbeskæftiged e (Kom m u nernes Land sfor-

ening, 2014)) estim eres til 991 m illioner DKK (2014). Det giver, u nd er d e

nævnte forbehold , et sam let estim eret offentligt fød evareforbru g p å 4,2 m ia.

DKK i 2014.

En forsigtig sam let konklu sion – u nd er d e nævnte forbehold - er, at d et esti-

m at på 4 m ia. DKK for offentlige fød evareind køb, som flere kild er nævner (jf.

ovenfor), ser u d til at være realistisk.

4.2

Økologiske offentlige fødevareindkøb

H vad angår om fanget af økologiske fød evareind køb i d en offentlige sektor

giver figu r 3 et ind tryk af d ette.

Salg af økologiske varer til food-servi e,

fordelt på grupper

Offe tlige

i stitutio er

hospitaler,

ør ehaver,

udda else o.l.

Ka ti er på

offe tlige

ar ejdspladser

o s

Millio er DKK, årets priser, ex l.

Ka ti er på private

ar ejdspladser

Figur 3 Salg af økologiske fødevarer til food-service, fordelt på kundegrupper 2013-2015,

mio. DKK, årets priser.

Kilde: Danmarks Statistik 2017c.

Note 1: Opgørelsen er baseret på fødevaregrossisters lovpligtige indberetning til Dan-

marks Statistik ”…. af salg af føde- og drikkevarer til kantiner, institutioner, catering/diner

transportable, restauranter, caféer, take-away o.l. Der er altså tale om salg til professio-

nelle køkkener, hvor måltider tilberedes” (Danmarks Statistik, udateret b). Beløbene er

baseret på grossistpriser eksklusiv moms (Danmarks Statistik 2016). Fødevareindkøb hos

private cateringvirksomheder som driver offentlige kantiner, figurerer i statistikken som

fødevarer solgt til offentlig sektor. Det afgørende for kategoriseringen af fødevareindkø-

bene er altså, hvor måltidet spises, ikke hvem der laver det. I det omfang fordelingen på

kundegrupper ikke kendes præcist, foretages et bedste skøn af grossisten (Danmarks

Statistik 01.03.2017 personlig e-mail kommunikation; Danmarks Statistik, udateret b).

Note 2: Danmarks Statistik opgør desværre ikke det samlede salg (økologisk + konventio-

nelt) fordelt på kundegrupper (Danmarks Statistik 01.03.2017 personlig e-mail kommuni-

kation)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Figu r 3 viser grossisternes salg af økologiske fød evarer til såkald t food -service

(d et ”om fatter servering af m ad fra køkkener i institu tioner, restau ranter, kan-

tiner, caféer, u d bringning m v.” (Danm arks Statistik, 2016)) ford elt p å ku nd e-

gru p p er 2013-2015. Op gørelsen viser, m ed and re ord , d en sam led e grossist-

p ris p å d e fød evarer som grossisterne har solgt til fortæring ind en for offent-

lige kantiner, p rivate kantiner osv. Salget af økologiske fød evarer til offentlige

institu tioner (hosp italer, børnehaver, u d d annelse o.l.) er steget nærm est ek-

splosivt fra 325 til 533 m io. DKK på bare to år (2013-2015). Forbru get i kantiner

p å offentlige arbejd sp lad ser er p rocentu elt steget end nu m ere i sam m e p eri-

od e fra 76 til 192 m io. DKK.

Ø kologiske fød evarer u d gjord e i 2015 7,6 p ct. af d et sam led e salg af m ad varer

til food -service (offentligt og p rivat), m ens d en økologiske and el af fød evare-

salget i d etailhand len var 8,4 p ct. sam m e år (Danm arks Statistik 2016). H old es

2015-salget af økologiske fød evarer til offentlig food -service (725 m io. DKK

(533+192)) op m od 2014-estim atet for sam led e offentlige fød evareind køb p å

4,2 m ia. DKK, u d gør d e økologiske fød evarer 17 p ct.

Til sam m enligning var 27 p ct. af d e svenske offentlige fød evareind køb økolo-

giske i 2014 (EkoMatCentru m , 2015).

En and en ind ikator p å d et stigend e forbru g af økologiske fød evarer er antallet

af sp isested er m ed d et såkald te ’økologiske sp isem æ rke’ (som grad u eres i

gu ld (90-100%), sølv (60-90%) eller bronze (30-60%) efter p rocentand elen af

d et økologiske forbru g). Ifølge Fød evarestyrelsen (2016) var d er i au gu st 2016

1.800 sp isested er m ed økologisk sp isem ærke. 500 af d isse var kom m et til i lø-

bet af bare d et sid ste år. Offentlige institu tioner tegner sig for næsten 1.300 af

d e 1.800 m ærker (Fød evarestyrelsen, 2016). Den sam led e volu m en af økologi-

ske fød evareind køb vil d og afhænge af størrelsen p å d e institu tioner, d er får

økologisk sp isem ærke.

De økologiske sp isested ers d anm arkskort er til en vis grad skævvred et m el-

lem land sd elene – i Region H oved stad en er d er ét økologisk sp isested p r.

2.000 ind byggere, m ens d et tilsvarend e gæld er i Region Syd d anm ark p r. god t

10.000 ind byggere (Fød evarestyrelsen, 2016).

4.3

Sammenfatning

Det har ikke været m u ligt at op gøre et p ræcist sam let offentligt fød evarefor-

bru g, d a Danm arks Statistik ku n op gør forbru get for kom m u ner og regioner.

Dette u d gjord e i 2015 3,2 m ia. DKK. Dette beløb er behæftet m ed visse u sik-

kerhed er knyttet til kom m u nernes og regionernes ind beretning af regnskabs-

p oster. Data for ind købene i enkelte statslige instanser (Forsvaret og Krim i-

nalforsorgen) er d esu d en ind hentet.

En forsigtig sam let konklu sion – u nd er d et forbehold , at u d gifterne til fød e-

vareind køb i staten p r. m ed arbejd er tilsvarer gennem snittet af gennem snit-

tene for henhold svis regioner og kom m u ner, sam t at kom m u nerne og regio-

nerne har gennem ført en p ræcis ind beretning - er, at d et estim at p å 4 m ia.

DKK for offentlige fød evareind køb, som flere kild er nævner (jf. ovenfor), ser

u d til at være realistisk, d a d en nævnte beregning giver et estim at p å 4,2 m ia.

DKK.

Data fra Danm ark Statistik d oku m enterer, at salget af økologiske fød evarer til

såkald t ’food -service’ i offentlige institu tioner er steget eksplosivt i d e senest

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

beregned e år (2013-2015). Food -service i d en offentlige sektor om fatter d e fø-

d evareind køb, d er anvend es til servering af m ad fra køkkener i institu tioner,

restau ranter, kantiner, caféer, u d bringning m .v. i offentlige institu tioner.

Det kan p å baggru nd af beregningerne af d e offentlige fød evareind køb kon-

stateres, at sam let set har d e om stillinger, d er har m åttet være i fød evarefor-

bru get i regioner og kom m u ner i p eriod en 2007-2015 ikke betyd et, at d er er

anvend t flere m id ler i d e sam led e kom m u nale og regionale bu d getter p å fø-

d evareind køb, d a u d gifterne til ind køb har været m eget stabile i p eriod en

(3,0-3,2 m ia. DKK (2015-p riser). Årsagerne til d en store stabilitet er ikke ana-

lyseret – en hyp otese er, at d et båd e kan skyld es m anglend e evne (fx stram m e

kom m u nale og regionale bu d getter) og m anglend e vilje (fx at d et ikke er nød -

vend igt at øge bu d getterne til fød evareind køb) eller en kom bination af d isse.

Det sam led e tal kan d og også d ække over stor variation m ellem d e enkelte

kom m u ner. Trod s d e stabile u d gifter til fød evareind køb tyd er u d viklingen i

offentlige økologiske fød evareind køb til food -service p å, at en større om læg-

ning af offentlige økologiske fød evareind køb p .t. er i gang ind en for d e stabile

økonom iske ram m er. Der er m ed and re ord ind ikationer p å, at en d el offent-

lige institu tioner evner at om stille fød evareind købene ind en for faste økono-

m iske ram m er.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Rammevilkår - Kloge Fødevareindkøbs

aktiviteter til styrkelse af samarbejde og

formidling af viden

Form ålet for p rojektet Kloge Fød evareind køb har overord net være at frem m e

forbru get af økologiske og/ eller lokale fød evarer i d en d anske offentlige sek-

tor. I 2015 u nd ergik p rojektet en revision og d ets konkrete m ålsætninger blev

ju steret. Sid en d a har Kloge Fød evareind køb arbejd et efter følgend e m ålsæt-

ninger (Mad ku ltu ren 2016b):

1. At yd e råd givning til ind købsansvarlige og u d bu d sju rister i kom m u ner,

regioner og stat om ind køb af økologiske og lokale fød evarer

2. At u nd erstøtte sam arbejd e i værd ikæd en fra ind køb og køkken til leveran-

d ør og p rod u cent

3. At styrke d et tværfaglige sam arbejd e internt i offentlige organisationer om

ind køb af fød evarer

4. At form id le vid en om offentligt ind køb af fød evarer

I d ette kap itel red egøres for d e aktiviteter, som d els er varetaget for at op fyld e

m ålsætning 2, 3 og 4 og d els går p å tværs af d e fire m ålsætninger. Dette om -

fatter d els hvord an Kloge Fød evareind køb har ageret for at p åvirke ram m e-

vilkårene for offentlige fød evareind køb, d els form id lingsaktiviteter rettet

m od interessenter og offentlighed en, og d els u d vikling af d igitale værktøjer

til u nd erstøttelse af kom m u nernes arbejd e m ed u d bu d og ind køb af økologi-

ske og/ eller lokale fød evarer. Dele af aktiviteterne er d ækket af analyserne i

d e øvrige kap itler.

5.1

Understøttelse af samarbejde i værdikæden og styrkelse

af tværfagligt samarbejde i offentlige organisationer

Kloge Fød evareind køb har arbejd et for at gøre ram m evilkårene for økologi-

ske og/ eller lokale offentlige fød evareind køb m ere gu nstige p å forskellige ni-

veau er – fra eu ropæisk politikd annelse til kom m u nal p raksis.

Kloge Fød evareind køb har gennem p rojektled eren fra Mad ku ltu ren d eltaget

i, og været tovhold er i, ’IKA tænketank for fød evarer’, en rolle d er i Kloge

Fød evareind købs slu tfase overgik til Køge Kom m u ne. Tænketanken er et net-

værk i regi af Foreningen af Offentlige Ind købere, hvor offentlige ind købere

m ød es på regelm æ ssig basis, aktu elt 3-4 gange om året, m ed hinand en og m ed

p rivate aktører. H er har d eltagerne m u lighed for at d ele, d isku tere og d røfte

u d ford ringer og m u lighed er ind en for fød evareom råd et. I løbet af d en p eri-

od e, hvor Kloge Fød evareind køb har varetaget tovhold errollen, er tænketan-

ken vokset betyd eligt - også i anseelse (Mad ku ltu ren, 2016b). Tænketankens

netværk om fatter aktu elt (u ltim o 2016) 45 m ed lem m er og har d eltagelse af

offentlige ind købere, p rod u center og d e tre største grossister.

De tre store grossister d er er interview et af DCE, har haft gavn af at være d el

af netværket i tænketanken. Som en grossist siger, så får m an nu anceret sine

synsp u nkter, og som en and en siger, så er d et fint at m ød es p å ’neu tral gru nd ’,

hvor m an kan d isku tere (interview grossist 1, 2; 3).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

På tværs af kom m u ner og varegru p p er har Kloge Fød evareind køb været i

kontakt m ed en form el eller u form el bru gergru p p e af rep ræsentanter for le-

verand ører af økologiske og/ eller lokale fød evarer. I første fase af p rojektet

fu ngered e bru gergru p p en m ere form elt og p rojektet afhold t en række d ialog-

m ød er m ed d eltagelse af leverand ører, m ens d et i d en senere fase fu ngered e

m ere u form elt gennem en fortsat og fleksibel d ialog op nået eksem p elvis gen-

nem orienteringsm ød er og d irekte kontakt. Bru gergru p p en af leverand ører

om fatted e prod u centsam m enslu tningen Catering Foru m (Mad ku ltu ren,

2016b).

Det and et store om råd e for at p åvirke ram m evilkår er d eltagelse i fora p å eu -

rop æisk niveau . Ind satsen her har især foku seret p å at tilp asse d et regu le-

ringsm æssige gru nd lag for at u d form e offentlige u d bu d , såled es at d e også

kan m ed tæ nke lokale og/ eller økologiske fød evarer. H er har sp ecielt arbejd et

m ed ænd red e ind købsaftaler og d eltagelse i arbejd sgru p p er, d er ind går i EU's

såkald te ’com itology-system ’, været vigtige. I com itology-system et arbejd er

aktørerne m ed at tilp asse EU-lovgivningen.

For sid stnævnte gæld er eksem p elvis, at Kloge Fød evareind køb har arbejd et

for øget fleksibilitet i d en konkrete forvaltning af d irektiverne - p rim ært som

d ansk rep ræsentant i en EU-arbejd sgru p p e. Arbejd sgru p p en har arbejd et

m ed u d viklingen EU’s anbefalinger for grønne offentlige ind køb af fød evarer

og cateringyd elser. I d ette arbejd e har foku s især været rettet m od d els af æn-

d re u d bu d sd esign i en m ere fleksibel retning og d els at form u lere og u d vikle

incitam enter for at m otivere til øged e grønne offentlige ind køb bland t båd e

offentlige m ynd ighed er og p rod u center/ leverand ører. H er har m an såled es i

et langt større foru m forsøgt at p åvirke d e eu rop æiske ram m evilkår i retning

af at øge am bitionsniveau et m ed hensyn til grønne offentlige ind køb (Mad -

ku ltu ren, 2016b).

I Mad ku ltu rens (2016b) afrap p ortering til Miljø- og Fød evarem inisteriet frem -

hæves d et, at råd givningen af Staten og Kom m u nernes Ind købsservice (SKI)

har ’…. resu lteret i aftaler m ed 100 % økologisk sortim ent, hvilket er en for-

u d sætning for fortsat økologiom lægning af offentlige køkkener’ (s.8). Og d er

er blevet m u lighed for at und tage varegru pper fra SKI-aftalen, så kom m u ner

d er er p å SKI-aftalen, d et er god t halvd elen af land ets 98 kom m u ner, kan købe

lokalt p å nogle varegru p p er og være m ed p å SKI-aftalen p å and re varegru p -

p er. Kloge Fød evareind køb har også råd givet kom m u ner, som ikke er m ed i

SKI, om , hvord an d e kan sam m ensætte ind købsaftaler, som op stiller nogle

effektive ram m er for lokale/ økologiske fød evareind køb.

H er p eger p rojektled eren fra Mad ku ltu ren p å, at d er ju rid isk ligger entyd ige

regler i EU's ind re m arked sbestem m elser om varernes frie bevægelighed , som

i praksis m u liggør politisk frem m e af økologiske varer m en ikke lokale varer,

hvis u d bu d d et er over 1,5 m io. kroner, id et bestem m elserne om varernes frie

bevægelighed skal resp ekteres; krav om lokale varer i en størrelsesord en over

1,5 m io. kroner vil rep ræsentere en p ositiv forskelsbehand ling (interview p ro-

jektled er Mad ku ltu ren).

I d enne sam m enhæng find es d og en gråzone, hvor varernes frie bevægelig-

hed kan stå i kontrast til EU's gru nd læ ggend e og p rincip ielle (ned fæld et i

p ræam blen til Am sterd am traktaten) bestem m elser om at frem m e en bære-

d ygtig u d vikling. Selvom kom m u nerne er åbne om , at d en p rim ære m otiva-

tion for at frem m e lokale varer er at skabe lokale arbejd sp lad ser, så frem hæves

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

sam tid ig at lokale varer m ind sker m iljøbelastning fra transp ort og har et soci-

alt bæred ygtig asp ekt i kraft af fx socioøkonom iske virksom hed er, d er løfter

socialt u d satte borgeres m u lighed er, sam t i forhold til en øget sted sbestem t

social sam m enhængskraft (interview p rojektled er Mad ku ltu ren, d ecem ber

2016).

Dette arbejd e m ed ram m evilkår anlægger såled es en p rim ært ju rid isk- og re-

gu leringsbetonet tilgang, d er arbejd er for at skabe øged e m u lighed er ind en

for d et eksisterend e p arad igm e. Parallelt til d ette arbejd e m ed ram m evilkår

har d er i p rojektet også været arbejd et for at æ nd re d en m åd e, som offentligt

fød evareforbru g op fattes p å og ind går i lokale sociale stru ktu rer og lokale

økonom ier. I d enne tilgang ansku es offentligt fød evareforbru g som knyttet til

p rod u ktionen og forarbejd ningen af fød evarernes råvarer og halvfabrikata så-

vel som d e færd ige fød evarer og retter, hvorm ed ressou rcer flyttes fra halvfa-

brikata til forarbejd ning: ’ så er [om stilling til flere lokale fød evarer i offentlige

ind køb] ikke ku n et spørgsm ål om at få lavet ind købsaftaler m ed flere lokale

varer, så er d et et sp ørgsm ål om , vil jeg sige, at sikre, at d en p rim ære foru d -

sætning, d er er til sted e, d et er, at køkkenkap aciteten kom m er op ... I Køben-

havns Kom m u ne op til 90 procents økologi, i Aarhu s op til 60. Og d et er såd an

p å en årrække p å fire i Aarhu s, og en årrække p å ti i København. Så d et kan

m an gøre. Så d en sam led e su m , d er hed d er råvarer og arbejd sløn er konstant.

Vi flytter så faktisk p enge fra råvarebu d gettet over til p ersonale, ford i selvom

d et er økologiske råvarer, så køber vi d em ind som færd igvarer, eller ikke

som ... som u bearbejd ed e varer og laver selv bearbejd ning i køkkenet m ed d et

resu ltat, at m an faktisk får flere arbejd sp lad ser. Man netto-flytter p enge fra

varer, råvareind køb til p ersonale, selvom su m m en bliver d en sam m e’ (inter-

view p rojektled er Københavns Mad hu s, d ecem ber 2016).

Dette arbejd e m ed ram m ebetingelser er såled es rettet m od d et lokale niveau

m en til gengæ ld m ere om fattend e i d e om råd er, som berøres, hvilket betyd er,

at d ialog, vid en og effektm ålinger er centrale værktøjer for at ænd re d e stru k-

tu relle ram m er for d en eksisterend e p raksis. Gennem d ialog og effektm åling

kan p rod u center og kom m u nerne d els sæ tte egen ind sats for at om læ gge ind

i en større sam m enhæng, d er eksem p elvis også berører CO

-d agsord enen, og

d els følge effekten af egen ind sats og ju stere i d et om fang d et er p åkrævet

(interview p rojektled er Københavns Mad hu s, d ecem ber 2016).

5.2

Digitale værktøjer til understøttelse af kommunernes

omlægning til øget indkøb af økologiske og/eller lokale

fødevarer

For at im ød ekom m e behovet for øget vid en, skræd d ersyed e løsninger og u d -

bred t erfaringsd eling bland t kom m u ner har Kloge Fød evareind køb haft foku s

p å at u d vikle interaktive d igitale værktøjer, som stilles til råd ighed for alle

d anske kom m u ner. Der er såled es u d viklet ti d igitale gu id er, værktøjer og

skabeloner, som er tilgæ ngelige p å Kloge Fød evareind købs hjem m esid e

http :/ / klogefød evareind køb.d k/

, hvor et u d bu d shju l (http:/

/ klogefød eva-

reind køb.d k/ u d bu d -og-aftale/

) tillige p ræsenteres sam t en p rocesgu id e

(http

:/ / klogefød evareind køb.d k/ p rocesgu id e/

) d er illu strerer råd givnings-

koncep tet (Mad ku ltu ren, 2016b).

Ud bu d shju let gu id er kom m u nerne gennem d e forskellige faser af et u d bu d

og p eger p å d e tid sp u nkter, hvor d er kan sættes ind for at øge u d bu d d ets

økologiske og/ eller lokale and el. De ti d igitale gu id er, værktøjer og skabelo-

ner om fatter:

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

•

Gu id e til ind køb af lokale varer

•

Beregn d et kom m end e forbru g

•

Skabelon til tilbu d sliste

•

Sæsonvejled ning

•

Gu id e til sensoriske tests

•

Gu id e til ind køb af lokale og bæred ygtige fisk

•

Gu id e til controlling

•

Ud bu d sju ra

•

Tid sp lan for u d bu d sp roces

•

Ud bu d sd oku m enter

(http

:/ / xn--klogefd evareind kb-50bk.d k/ vaerktoejskasse/

)

De d igitale værktøjer fald er såled es i to kategorier; d els værktøjer d er hjælp er

til at afklare d en enkelte kom m u nes forbru g og praksis, heru nd er eksem pel-

vis også sikring af kvalitet og ernæring, og d els værktøjer d er skal hjælp e til

at u d bu d kan u d form es skræd d ersyed e til d en enkelte kom m u nes behov, her-

u nd er eksem p elvis ju rid isk vejled ning. Ad skillige bru gere i kom m u ner, som

har d ybe erfaringer m ed offentlige fød evareu d bu d og –ind køb, har været in-

volveret i u d viklingen af værktøjerne. Bland t bru gerne er værktøjerne blevet

generelt god t m od taget og har afhju lp et et behov (d ebat p å slu tsem inar; in-

terview m ed Ærø kom m u ne; Mad ku ltu ren, 2016b). Køge Kom m u ne har i for-

bind else m ed kom m u nens arbejd e m ed om stilling haft m eget stor gavn af d e

værktøjer, d er er u d arbejd et i Kloge Fød evareind køb-p rojektet (interview hu b

1). H jem m esid en har en levetid på fem år, hvorefter d en vil blive lu kket ned -

m ed m ind re m an p rioriterer at op d atere ind hold et – d a ind hold et til d en tid

forventes at være foræld et (Mad ku ltu ren, 2016b).

5.3

Formidlingsaktiviteter i løbet af Kloge Fødevareindkøbs

projektperiode

Råd givning/ inform ation er blevet d ækket gennem nyhed sbreve til 300 m od -

tagere (bl.a. alle offentlige ind købere) m ed eksem p ler til insp iration sam t an-

d en relevant vid en. Der blev d esu d en u d viklet kom m u nale case-beskrivelser

i forbind else m ed en kom m u nikationskam pagne Kloge Fød evareind køb gen-

nem førte i forbind else m ed kom m u nernes tilslu tning til SKI-aftalerne (Mad -

ku ltu ren, 2016b).

Kloge Fød evareind køb har løbend e afhold t tem am ød er sam t en afslu tnings-

konference hvor tem aer og værktøjer blev p ræsenteret og kom m u ne-cases

blev p ræsenteret af kom m u nerne selv.

Afslu tningskonferencen var for d eltagere, interessenter og offentlighed en og

blev afhold t m ed henblik p å at vid ensd ele p rojektets erfaringer m ed at u nd er-

støtte en om læ gning af offentlige fød evareind køb m od en øget and el af øko-

logiske og/ eller lokale fød evarer. Præsentationen af cases foku sered e på kon-

krete erfaringer, som kan insp irere og m otivere and re kom m u ner til at igang-

sætte om lægning til flere lokale og/ eller økologiske fød evareind køb til offent-

lige køkkener. Ligeled es er erfaringen, at gennem and res erfaringer kan kom -

m u nerne u nd gå nogen af d e fald gru ber, som ind led ningsvist kan brem se om -

lægningen, eksem pelvis gennem at bru ge and re kom m u ners erfaringer m ed

at op kvalificere køkkenp ersonale til at hånd tere økologiske ind køb ind en for

eksisterend e bu d getram m er eller løse logistiske u d ford ringer forbu nd et m ed

at få levereret fød evareind køb fra en vifte af m ind re, lokale fød evarep rod u -

center frem for én central grossist. Ind satsen for at form id le d e god e erfaringer

og erfaringer m ed fald gru ber og m u lighed er blev u nd erstøttet af p rojektets

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

hjem m esid e, hvor en række cases m ed offentlige – oftest kom m u nale – erfa-

ringer m ed om læ gninger af fød evareind køb p ræsenteres. Gennem p rojektp e-

riod en er antallet af cases vokset støt og oversigten er ved ligehold t.

I tillæg til form id lingsaktiviteter har Mad ku ltu ren etableret en d atabase (via

online-værktøjet Trello), som ind ehold er kom m u nikationen m ellem Mad ku l-

tu ren (hhv. Københavns Mad hu s i p eriod en efter om stru ktu rering af p rojek-

tet i 2015) og kom m u ner, regioner og ind købsfæ llesskaber m .v. Den notered e

kom m u nikation består i e-m ails, sam t Mad ku ltu rens notater og op su m m erin-

ger efter telefonsam taler m .v., og ind ehold er p rim ært kom m u nikation fra p e-

riod en ap ril 2015 og frem til Kloge Fød evareind købs afslu tning (d ecem ber

2016). Der ligger enkelte (ofte m eget korte) notater m v. fra p eriod en før ap ril

2015 i d atabasen. Kom m u nikationen er p rim ært foregået m ellem Mad ku ltu -

rens (og senere Københavns Mad hu s’) m ed arbejd ere og kom m u nernes ind -

købs-/ u d bu d skonsu lenter. Da Københavns Mad hu s overtog råd givningsan-

svaret, blev d et tillige Københavns Mad hu s, som selv foretog registrering og

op tegnelse af d eres kontakter og registrering af u d byttet af råd givningen. Det

skal u nd erstreges, at d isse notater i sagens natu r er Mad ku ltu rens henhold s-

vis Københavns Mad hu s’ fortolkning af d e enkelte råd givningsforløb og for-

tolkningen kan d erfor ikke forventes at være neu tral, m en notaterne giver en

interessant ind sigt i tem aerne for råd givningsforløbene i Mad ku ltu rens hen-

hold svis Københavns Mad hu s’ fortolkning. Ved rørend e d e notater, som nær-

værend e rap p ort ad resserer, er d e alene ned skrevet af Københavns Mad hu s,

d a Københavns Mad hu s skrev kontrakt p å råd givningsop gaven i novem ber

2015 (se kap itel 1).

5.4

Sammenfatning

I d ette kap itel er gennem gået d e aktiviteter, som Kloge Fød evareind køb har

foretaget for at im ød ekom m e m ålsætning 2, 3 og 4, sam t d e aktiviteter som

har gået p å tværs af d e fire m ålsætninger for p rojektet. Deltagelse i en eu ro-

p æisk arbejd sgru p p e og generel form id ling har båd e fu ngeret for at p åvirke

ram m evilkår og gået p å tværs af d e fire m ålsæ tninger. Især også d e d igitale

værktøjer har været rettet m od båd e at råd give kom m u ner og regioner og

m od at vid ensd ele og kan bru ges af forskellige typ er aktører. Tilsvarend e har

arbejd et m ed at p åvirke ram m evilkår båd e involveret p rojektled eren for

Kloge Fød evareind køb, og ligeled es også involveret rep ræsentanter for leve-

rand ører og kom m u ner i IKA. I næste kap itel foku seres p å d e råd givningsak-

tiviteter, som er u d ført i regi af Kloge Fød evareind køb og som har været rettet

m od kom m u ner og regioner.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Målrettet rådgivning af kommuner og

regioner

I d ette kap itel analyseres hvord an kom m u ner og regioner er blevet råd givet i

løbet af Kloge Fød evareind købs p rojektp eriod e, m ed overvejend e foku s p å

p eriod en efter om stru ktu reringen af råd givningen i slu tningen af 2015. Den

første d el af p rojektet er tid ligere evalu eret (se Ped ersen & Jensen, 2016) og

gengives ind led ningsvist su m m arisk. Kapitlet ad resserer tillige d e barrierer

og m u lighed er, d er er for at øge om fanget af offentlige ind køb af økologiske

og/ eller lokale fød evarer. I d enne d el bygger analysen p å d e nye råd givnings-

forløb, su p p leret m ed d ata og ind sigter fra analysen af råd givningen i d en

første fase af p rojektet (se Ped ersen & Jensen, 2016).

6.1

Rådgivningsindsatsen generelt i regi af Kloge Fødevare-

indkøb

Råd givningen i regi af Kloge Fød evareind køb har været varetaget af Mad ku l-

tu ren i d en første d el af p rojektp eriod en, og efter ju stering af p rojektets m ål-

sætninger og u d licitering har Københavns Mad hu s haft ansvaret for råd giv-

ningsind satsen

. Overord net angiver Mad ku ltu ren (2016b) i sin slu trap p orte-

ring, at: 38 u d af Danm arks 98 kom m u ner, 4 u d af d e 5 regioner, 5 u d af d e

eksisterend e 13 ind købsfæ llesskaber sam t 3 statslige organisationer er blevet

råd givet i Kloge Fød evareind købs p rojektp eriod e 2013-2016. Bland t d isse har

flere også m od taget m id ler til økologiom lægning. Sam tlige kom m u ner og re-

gioner har været kontakted e m ed tilbu d om råd givning.

6.1.1 Rådgivning samt identificerede barrierer og muligheder i Kloge

Fødevareindkøbs tidlige fase, i Pedersen & Jensen (2016)

I p rojektet ’Bru geru nd ersøgelse og vid ereu d vikling af råd givning i Kloge Fø-

d evareind køb’ (Ped ersen & Jensen 2016) analysered es råd givningsforløb frem

til ca. d ecem ber 2015 – d vs. i alt råd givning af 14 kom m u ner. Konklu sionerne

ved rørend e tem aerne for råd givningen frem går i u d d rag i boks 5.

For at stru ktu rere ind satsen har Kloge Fød evareind køb arbejd et u d fra en såkald t

ind satsteori, hvor d et langsigted e m ål er at øge offentlige ind køb af økologiske og

lokale fød evarer (se bilag 5).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Boks 5 Analyse af 14 kommuner rådgivet i regi af Kloge Fødevareindkøbs

første fase, i Pedersen & Jensen (2016).

”En analyse af informationen om rådgivningen på tværs af de 14 ’rådgivningskommu-

ner’ viser, at den har været centreret om at sparre om følgende hovedemner:

a) Juridisk rådgivning om hvordan kommunens udbud af kontrakter på fødevareområ-

det kan sammensættes, så der kommer et større indhold af økologiske og/eller lokale

fødevarer. Mere specifikt søger kommunerne rådgivning om, hvordan de stimulerer en

øget kommunal anvendelse af lokale/økologiske leverandører uden at komme i konflikt

med især EU’s udbudsregler og de såkaldte SKI-aftaler (indkøbsaftaler som kommu-

nerne ofte er med i), som kommunerne kan være underlagt.

b) Rådgivning om afdækning/involvering af lokale og/eller økologiske leverandører. Der

er således flere kommuner, som savner overblik over, hvilke leverandører der er i kom-

munen og derfor søger information om dette.

c) Information om hvordan andre kommuner arbejder med økologiske/lokale fødevare-

indkøb.

d) Organisatoriske udfordringer. Eksempelvis er der indkøbs-/udbudskonsulenter, som

beretter, at ikke alle aktører i deres organisation bakker op om en idé/målsætning om

et lokalt/økologisk fokus. De to væsentligste aktører i konsulenternes omgivelser er

kommunens køkkener og kommunens politiske niveau (kommunalbestyrelsen). I en en-

kelt af kommunerne berettes der om modstand i kommunens køkkener mod lokalt/øko-

logisk fødevareindkøb – måske fordi det kan gøre indkøbene dyrere. På det politiske

niveau er der nogle kommuner, som har store visioner for lokale/økologiske fødevarer,

mens andre ikke har en klar politik/prioritering på området.

e) En enkelt kommune har også efterspurgt rådgivning til afklaring af, om kommunen

eventuelt kan fokusere på fødevarernes ’carbon footprints’ eller ’food miles.”

(Direkte citat fra Pedersen & Jensen 2016: 18-19).

6.1.2 Overblik over rådgivningsforløb 2016

DCE har analyseret råd givningsforløb i kom m u nerne og regionerne, som er

sket efter d en d aglige p rojektled else overgik til Københavns Mad hu s efter

om stru ktu reringen i 2015; d vs. råd givningsforløb gennem ført i kalend eråret

2016 af Københavns Mad hu s. Disse er d oku m enteret i Mad ku ltu rens elektro-

niske logbog, som Københavns Mad hu s har ført i d atabasesystem et Trello (se

afsnit 5.3). I alt 23 kom m u ner og én region er i d atabasen registreret som ”råd -

givet af KBH m ad hu s”. I tillæg hertil er to ind købsfællesskaber, heru nd er SKI,

ru briceret m ed d enne label.

I d e 24 tilfæld e hvor kom m u ner og regioner har ind gået i råd givningsforløb

m ed Københavns Mad hu s i 2016 har Københavns Mad hu s ifølge logbogen

givet råd givning om især to tem aer:

a) fortolkningen af eksisterend e u d bu d saftaler eller u d arbejd else af nye afta-

ler,

b) hvord an en om lægning til flere økologiske/ lokale fød evarer strate-

gisk/ p raktisk kan gribes an. Mere sp ecifikt har bl.a. følgend e em ner været

ad resseret i større eller m ind re om fang gennem råd givningen:

•

Sp arring om tilslu tning til SKI-aftalen, u nd tagelser fra SKI-aftalen m .v.

H jælp til u d arbejd else af nye u d bu d

Sp arring om hvilke lokale p rod u center, d er kan købes fra

Afd ækning af lokale leverand ører

Afklaring af strategiske m u lighed er for at ind d rage lokale/ økologiske fø-

d evarer i kom m u nale køkkener

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

•

Råd givning om økologi-/ lokalom læ gning – heru nd er hvord an bu d getter

kan hæ nge sam m en

•

Ud arbejd else af u d viklingsskabelon for kom m u nens ressou rcer og nød -

vend ige beslu tninger

•

Råd givning om sortim ent, sæsonvarer m .v.

Ved rørend e kom m u ner d er ikke er råd givet, kan d er via d oku m entationen i

Trello p eges p å en ræ kke begru nd elser for, hvorfor kom m u ner ikke går ind i

et råd givningsforløb (se også Ped ersen & Jensen, 2016):

•

Kom m u nen resp ond erer ikke p å henvend elser fra Mad ku ltu ren/ Køben-

havns Mad hu s eller vend er ikke tilbage.

•

Kom m u nen find er d et ikke relevant m ed råd givning p .t.

•

Kom m u nen kan ikke afsætte ressou rcer til at ind gå i råd givning p .t.

•

Manglend e p olitisk p rioritering af økologiske/ lokale m ålsætninger p å fø-

d evareom råd et i kom m u nen.

•

Kom m u nen er allered e tilslu ttet ind købsaftaler og find er d erfor ikke råd -

givning relevant.

6.1.3 Madkulturens tilfredshedsundersøgelse blandt rådgivne kommu-

ner og regioner

Mad ku ltu ren har som led i afrap p orteringen til Miljø- og Fød evarem inisteriet

i løbet af 2016 gennem ført en interview u nd ersøgelse m ed en række m od ta-

gere af råd givning fra Københavns Mad hu s i regi af Kloge Fød evareind køb.

Resp ond enterne er af Mad ku ltu ren blevet stillet seks hoved sp ørgsm ål om til-

fred shed m ed råd givningen. Mad ku ltu ren har såled es selv interview et d e re-

levante ind købere telefonisk, su p p leret m ed tilsend t sp ørgeskem a hvis tele-

foninterview ikke var m u ligt, og u d arbejd et notat m ed svarene p å sp ørgsm å-

lene:

1. H vord an hørte d u om tilbu d d et om råd givning fra Kloge Fød evareind -

køb?

2. H vad var d ine forventninger til at få besøg af en råd giver?

3. H vad havd e d u bru g for råd givning om ?

4. Var råd givningen en hjæ lp ?

5. Leved e råd givningen op til forventningerne?

6. Vil d u anbefale Kloge Fød evareind købs råd givning til and re?

Sp ørgsm ålene giver hver især interessant inform ation. Dog m å d et p ointeres,

at d er kan d rages tvivl om , om m an kan være sikker p å at få ’ærlige’ svar p å

følsom m e sp ørgsm ål – d vs. spørgsm ål 4, 5 og 6 – når Mad ku ltu ren, som led i

d en løbend e kontrol m ed råd givningen, båd e har været (ind irekte gennem

Københavns Mad hu s) involveret i råd givningen, faciliteret Københavns

Mad hu s’ råd givning, og selv har ringet resp ond enterne op i interview u nd er-

søgelsen. Det er fx en kend t p otentiel bias i sp ørgeskem aanalyser, at nogle

resp ond enter kan find e p å at give d e svar, som d e tror, interview eren gerne

vil høre (se fx Choi & Pak, 2005). Et p roblem som p otentielt kan forstærkes af,

at svarene ikke er givet u nd er anonym itet for resp ond enten.

En vu rd ering af d e konkrete sp ørgsm ål og svar giver ind tryk af, at d er har

været et ret stort overlap m ellem sp ørgsm ålene 2 og 3, og m ellem spørgsm å-

lene 4 og 5 (jf. ovenfor).

Resu ltaterne af u nd ersøgelsen er gengivet i d et følgend e baseret p å en analyse

og kategorisering af d ata foretaget af DCE. Alle kom m u ner d er har m od taget

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

råd givning blev kontaktet m en ikke alle svared e eller ku nne afse d en for-

nød ne tid til at ind går i u nd ersøgelsen. Resp ond enterne i Mad ku ltu rens u n-

d ersøgelse u d gøres af 18 kom m u ner, tre regioner, én offentlig institu tion og

ét ind købsfællesskab.

Der er en relativt stor sp red ning p å, hvord an resp ond enterne er blevet op -

m ærksom m e p å m u lighed en for at m od tage råd givning om Kloge Fød evare-

ind køb (se tabel 1).

Tabel 1 Hvordan hørte du om tilbuddet om rådgivning fra Kloge Fødevareindkøb? (antal)

Kommunal-

bestyrelse/

regionsråd

Note: n=23.

Nyhedsbrev/

hjemmeside

Annonce

Madkulturen

Andet

Intet svar

H vad angår m od tagernes forventninger til råd givningen, er d er en klar m ajo-

ritet, som har forventet eller haft behov for konkret hjælp til at d esigne ind -

købsaftaler m ed lokalt/ økologisk ind hold (tabel 2). Knap en tred jed el har for-

ventet insp iration/ vid ensd eling, m ens enkelte har forventet hjælp til at få d en

p olitiske p roces p å gled . Med and re ord har d er været et vist sp æ nd i forvent-

ningerne fra d et m eget konkrete til d et bred t p rocesorientered e.

Tabel 2 Modtagernes forventninger/behov til rådgivningen (antal).

Hjælp til at få den Konkret hjælp til

politiske proces

’på gled’

at designe ind-

købsaftaler med

lokalt/økologisk

indhold

Inspiration, vi-

densdeling m.m.

Andet

Ingen

forventninger

Note: I denne tabel er respondenternes svar på spørgsmål 2 og 3 slået sammen, da re-

spondenterne tydeligvis har haft svært ved at skille de to spørgsmål om hhv. forventninger

og behov. n=30 (flere af de 23 respondenter har givet svar som kan rubriceres to steder).

Tretten u d af 23 resp ond enter m ener, at råd givningen har været en hjælp ,

m ens tre resp ond enter svarer ’nej’ (tabel 3). 18 resp ond enter vil anbefale

Kloge Fød evareind køb-råd givning til and re (tabel 4).

Tabel 3 Var rådgivningen en hjælp.

Nej

Både ja og nej

Ved ikke

Uklart svar

Intet svar

Note: Spørgsmål 4 og 5 minder noget om hinanden og har givet relativt enslydende svar.

Det er derfor valgt at opstille en tabel med svarene på spørgsmål 4. n=23.

Tabel 4 Vil du anbefale Kloge Fødevareindkøbs rådgivning til andre.

Note: n=23.

Nej

Uklart svar

Intet svar

Sam let set kan d et konstateres, at resp ond enterne i langt overvejend e grad har

været p ositive i forhold til d en råd givning d e har m od taget. Resu ltaterne bør

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

d og anvend es m ed varsom hed gru nd et d en karakter af selv-evalu ering, som

und ersøgelsen har haft.

N i af resp ond enterne i Mad ku ltu rens u nd ersøgelse har også svaret p å m ere

d etaljered e sp ørgsm ål ved rørend e effekterne af råd givningen. Denne d el af

sp ørgsm ålene blev d og d rop p et i d e resterend e interview , hvorfor d isse d ata

er begrænsed e og u fu ld stæ nd ige. Derfor er vid ere analyse af d e m ere d etalje-

red e ekstrasp ørgsm ål fravalgt af m etod iske årsager.

6.2

Fem kommuners oplevelse af rådgivning i regi af Kloge

Fødevareindkøb

Som beskrevet i kap itel 2 blev fem råd givne kom m u ner/ regioner - Gu ld borg-

su nd , H alsnæs, Ærø og H orsens sam t Region H oved stad en - u d valgt til inter-

view s for at få ny, su p p lerend e og m ere d etaljeret vid en om kom m u nernes

op levelse af råd givning, barrierer m .v. De er u d valgt såled es, at d er er en vis

variation i:

•

geografisk beliggenhed , Ø st- eller Vestd anm ark;

om d e er tætbefolked e eller er land kom m u ner m ed sp red t befolkning;

om d e rep ræsenterer kom m u ner eller regioner

om fanget af råd givningen, fra et enkelt m ød e til m ange stræ kkend e sig

over et længere forløb, i.e. hvor intensiv råd givning, d e har m od taget.

H vor intet and et er op lyst, er inform ationen i d ette afsnit baseret p å inter-

view ene m ed d e fire kom m u ner og d en ene region.

6.2.1 Oplevelse af rådgivningen blandt de fem kommuner

To asp ekter tegner d et overord ned e billed e af d en m åd e, som d e interview ed e

kom m u ner har op levet råd givning u d ført i regi af Kloge Fød evareind køb. For

båd e op levelse og efterfølgend e effekt af råd givningen har d els om fanget af

kontakt været afgørend e, og d els grad en af sam stem m ighed m ellem tilgange

og forventninger m ellem råd givere og kom m u nen.

Analysen afd ækker for d et første grad en af kontakt som betyd end e for hvor-

d an kom m u nerne har op levet råd givningen. H er er H alsnæs d et m est tyd e-

lige eksem p el p å, at et enkelt op læg i regi af Kloge Fød evareind køb ikke har

stim u leret et øget foku s p å lokale og/ eller økologiske fød evarer, m en kom -

m u nen har tilsynelad end e heller ikke haft d en p olitiske vilje/ interesse i at

om stille fød evareind købene (m anglend e sam stem m ighed ).

Som su p p lem ent hertil find es en p arallel bland t d e kom m u ner, d er blev inter-

view et til evalu eringen af første fase af Kloge Fød evareind køb (Ped ersen &

Jensen, 2016). Mere ind irekte p ræsentered e Aalborg Kom m u ne her overvejel-

ser over, hvor m eget afstand til w orkshop s og in persona m ød er betyd er, og er

d erm ed ind e p å sam m e d ynam ik; at ved tættere og hyp p igere råd givning kan

behov, lokale p olitiske ind satser og tilgange i højre grad id entificeres og im ø-

d ekom m es gennem råd givning.

Et m eget betyd end e p aram eter for hvord an d e interview ed e kom m u ner har

op levet råd givning u d ført i regi af Kloge Fød evareind køb er for d et and et gra-

d en af sam stem m ighed . Mere konkret hand ler d ette om overensstem m else

m ellem d en tilgang som Københavns Mad hu s har rep ræsenteret i råd giv-

ningsfu nktionen p å d en ene sid e, og p å d en and en sid e i hvor stor u d stræk-

ning kom m u nen har været i stand til at id entificere sig m ed d ette, se d et i

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

p ersp ektivet af egen p olitik og ind sats sam t om sætte d et i konkrete initiativer.

Denne d ynam ik viser sig især ved d en m eget p ositive rolle kom m u ner m ed

høj grad af sam stem m ighed beskriver for Københavns Mad hu s i u d viklingen

af kom m u nens tilgang til, hvord an eget forbru g af lokale og/ eller økologiske

fød evarer kan frem m es, hvilket ind ikerer at d e kom m u ner d er i forvejen er

orientered e m od en økologisk om læ gning har op fattet d enne råd givning

m ere p ositivt end d e, d er ikke har såd anne initiativer.

Gru nd læggend e tegner d er sig gennem interview ene to overord ned e tilgange

til råd givningen, hvor d en ene hand ler om at u d form e u d bu d stekster, d er ju -

rid isk er i overensstem m else m ed EU's p rincip om varernes frie bevægelig-

hed , d e d anske konku rrenceregler osv. En and en overord net tilgang bu nd er i

en m ere gru nd læggend e om stilling af fød evareind købene, hvor ind køb af lo-

kale og/ eller økologiske fød evarer i kom m u nen knyttes sam m en m ed and re

asp ekter ved p rod u ktion og styring. Det gæld er fx Region H oved stad en, H or-

sens og Ærø. Dette om sættes til et foku s p å d els p rod u ktionsp rocesser, hvor

eksem pelvis Region H oved stad en har om bygget hosp italskøkkener fra at

være ind rettet til at hånd tere halvfabrikata (fx tø forkogte, snitted e grøntsager

op eller varm e færd igretter) til at ku nne behand le råvarer fra bu nd en af, m ens

H orsens investerer i en bred op kvalificering af p ersonalet i køkkenerne i ret-

ning m od at forstå, hvord an kosten kan sam m ensættes m ed et m ere lokalt og

m ind re m iljøtu ngt aftryk. Dels betyd er om stillingstankegangen at ind satsen

p å fød evareom råd et bred es u d til også eksem p elvis at involvere en social in-

klu sion, en nærhed s- og geografisk sam hørighed eller ressou rcebevid sthed .

Dette asp ekt frem træd er p å forskellig vis, tend entielt afhængig af, i hvor høj

grad om stillingen prioriteres af en d ynam isk politisk og/ eller ad m inistrativ

led else. Region H oved stad ens ind sats for at om læ gge hosp italskøkkeners

p raksis er et eksem p el p å p olitisk p rioritering og ad m inistrativ led else af om -

stillingen, d er støtter op om m ålretted e konkrete initiativer.

På su p p lerend e vis illu strerer Lejre Kom m u ne, som er interview et i evalu e-

ringen af første d el af Kloge Fød evareind køb (se Ped ersen & Jensen, 2016), at

Lejre Kom m u ne tænker om stillingen til økologiske fød evarer som led i en

grøn om stilling, d er involverer lokal, grøn fød evarep rod u ktion, m ens Køge

Kom m u ne tillige er ind e p å om stillingssp oret, hvor ad gangen i lige så høj

grad har været gennem en socialp olitisk og erhvervsp olitisk ind sats.

Analysen har såled es afd ækket en gru d læ ggend e d ynam ik i kraft af d en over-

ord ned e tilgang til hvord an kom m u nerne kan øge and elen af økologiske

og/ eller lokale fød evarer i d eres ind køb. Dels en reel om stilling d er involverer

ad færd og stru ktu rer og d els en ænd ret u d bu d steknik d er involverer eksiste-

rend e SKI-aftaler og lovgivning såvel som kom p etence til at vejled e sm å lo-

kale p rod u center i at forstå og gennem føre tilbu d p å u d bu d .

Afstem ning af behov og forventninger er knyttet til et and et asp ekt, d er hand -

ler om ’hånd hold t om lægning’. Dette hand ler om , hvor tæt Københavns

Mad hu s har været p å d en enkelte kom m u ne i d ennes u d vikling af ind satser

og tilgange. Den tætte d ialog om kring behov, kom m u nale (regionale) særken-

d er som fx afstand e, p rod u center og egnsretter, og sæ rlige kontekstbestem te

forhold som eksem pelvis p olitisk opbakning, ju rid iske regler og økonom iske

hand lem u lighed er frem hæ ves af d e interview ed e kom m u ners som af stor be-

tyd ning for op levelsen af en su ccesfu ld og givend e råd givning fra Køben-

havns Mad hu s. H er er d et især Region H oved stad en, H orsens og Ærø som i

større eller m ind re grad har d enne op levelse.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Råd givningen har på forskellig vis og m ed forskelligt ou tp u t betyd et, at kom -

m u nerne har igangsat en refleksion over, hvord an d e op fatter og ad resserer

d et lokale. Fortolkningen af hvad , d er er lokalt, har to p arallelle d im ensioner,

alt afhængig af om d er foku seres p å, om varen er p rod u ceret lokalt eller om

varen forhand les lokalt af eksem p elvis d en lokale d etailhand el (d er er ikke

altid sam m enfald ). Denne d im ension er såled es relateret d els til et geografisk

p ersp ektiv og d els til et fu nktionelt p ersp ektiv. Dim ensionen p rod uceret-for-

hand let varierer fra, at Region H oved stad en er ind e p å, at hele Sjælland eller

m åske hele Danm ark, evt. inkl. Skåne, kan være lokal, til at Køge Kom m u ne

m ålretter en stor d el af ind satsen m od lokale p rod u center ind en for kom m u -

negrænsen (interview hu b 1).

Sid stnævnte find er en p arallel i kom m u ner, som blev interview et i forbind else

m ed evalu ering af Kloge Fød evareind købs første fase (se Ped ersen & Jensen

2016). H er foku sered e Aalborg Kom m u ne eksem p elvis p å at aktivere d en lo-

kale land sbys hønseavler og land sbyens LokalBru gsen, m ens fx Køge Kom -

m u ne og Ringkøbing Kom m u ne sp ecifikt – og af eksp licitte beskæftigelses-

m æssige hensyn – m ålretter ind satsen ind en for ad m inistrative kom m u ne-

grænser.

På øer – eksem pelvis Lolland -Falster og Ærø (jf. interview s m ed Gu ld borg-

su nd Kom m u ne og Ærø Kom m u ne) – ser d et u d til at være natu rligt at trække

d en geografiske græ nse ved øen. Parallelt m ed d isse iagttagelser viser inter-

view ene, at afgrænsningen af hvad d er er lokalt også har en social d im ension,

som er betyd end e for kom m u nens ind satser. Dette er især tyd eligt i beskri-

velser af, hvord an d et lokale har en særlig ap p el til d e æld re, id et æld re m ed -

borgere knytter en lokal p rod u cents p rod u kter m ed nærvær og d eres eget so-

ciale netværk som eksem p elvis Gu ld borgsu nd er ind e p å; at d e kend er eller

m åske end d a er i fam ilie m ed hønseavleren betyd er større interesse for m ål-

tid et og for at sp ise æggene.

Fortolkningen af hvad d er egentlig er lokalt, i sam sp il m ed and re bagved lig-

gend e d rivkræfter for at igangsæ tte kom m u nale initiativer for at frem m e bru -

gen af lokalt p rod u cered e fød evarer, har stor betyd ning for u d form ningen af

d e initiativer, som kom m u nen kan/ vil/ bør sætte i væ rk, og for hvord an su c-

ces vu rd eres (i.e. forøgelse af and el af kom m u nens fød evareforbru g, and el af

institu tioner d er har op nået bronze- eller sølvm ærke, eller sam tid ig øget be-

skæftigelse). At kom m u nerne op lever d et som vigtighed en at u d vikle et af-

klaret forhold til hvad og hvord an kom m u nen arbejd er m ed d en lokale d i-

m ension af fød evarer afsp ejles tillige i d en p ositive m od tagelse af IT-værktø-

jer, som d isku teret ovenfor i afsnit 5.2.

Også konkrete værktøjer bliver bed øm t positivt af kom m u nerne, som især

frem hæver d e u d vikled e d igitale værktøjer i Kloge Fød evareind køb. Dette re-

p ræsenterer en konkret om sætning af hvord an kom m u nerne kan d rage nytte

af refleksioner over hvad ’d et lokale’ betyd er og ind ebærer i egen kontekst.

Tilsvarend e frem hæves d ataind sam lingsred skaber som fx H orsens’ nytte af

en analyse af råvareforbru get i kom m u nen som afsæt for at u d p ege varegru p -

p er og om råd er, d er kan igangsæ ttes ind satser for skal blive (m ere) lokale

og/ eller økologiske.

På baggru nd af d e fem interview s kan d et konstateres, at d er har været su cces

m ed Københavns Mad hu s’ råd givning om d en m ere generelle om stilling af

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

fød evareind købene, m ens d er tilsynelad end e ikke har været råd givet så m e-

get konkret om u d bu d sju ra o.l. I d et følgend e refereres kort kom m u nernes

konkrete op levelse af råd givningen:

H orsens Kom m u ne har fx haft stor nytte af råd givningen om om stilling, u d -

d annelse m .v. og konkret af d e u d vikled e IT-værktøjer i Kloge Fød evareind -

køb. H orsens er også op m æ rksom p å, at Kloge Fød evareind køb-p rojektet har

fået ænd ret i SKI-aftalerne, så d et nu er nem m ere at hand le lokalt. Den inter-

view ed e er også gået aktivt ind i d iverse netværk som resu ltat af Kloge Fød e-

vareind køb-p rojektet. Københavns Mad hu s har end vid ere ku nnet hjælp e

m ed at id entificere økonom iske p u ljer til om stilling og har været god e til at

følge op m ed et notat efter råd givningsm ød er.

I lighed m ed H orsens har også Ærø Kom m u ne stor gavn af råd givningen fra

Københavns Mad hu s til at om stille fød evareind købene til m ere lokalt og

gerne også økologisk. Råd givningen er d og p å tid sp u nktet for interview et (fe-

bru ar 2017) ku n i sin opstart. Om stillingen ses i et perspektiv, hvor d en kan

bru ges til at skabe lokal væ kst, tiltrække nye fam ilier til øen osv. H er forventer

m an, at Københavns Mad hu s kan fu ngere som en vid ensbank.

Gu ld borgsu nd har bru gt Københavns Mad hu s som en katalysator til at sætte

nogle ting i gang i begynd elsen. Bl.a. fik m an nogle ’cases’ at læse p å, som

virked e god t, m en så ’fad ed e’ sam arbejd et m ere u d – bl.a. p ga. en ænd ret

d agsord en i kom m u nen og m åske også ford i d er var nogle p ersonrokeringer

hos Københavns Mad hu s og Mad ku ltu ren. Sam tid ig op leved e Gu ld borg-

su nd , at Københavns Mad hu s havd e m eget foku s p å økologi, hvor kom m u -

nen m est havd e foku s på d et lokale – og ikke nød vend igvis d et økologiske.

End elig har Gu ld borgsu nd bru gt en d el ressou rcer p å i sted et at få d et lokale

netværk m ed erhvervsorganisation, køkkener m .v. til at være om d rejnings-

p u nkt for en om stilling.

Region H oved stad en har været m ed til en række høringer i forbind else m ed

bru gergru p p er u nd er Kloge Fød evareind køb. Københavns Mad hu s har bi-

stået Region H oved stad en i at skabe et overblik over p otentialet for om læg-

ning til økologi i regionens køkkener, især ind en for hosp italssektoren. Lige-

led es har Københavns Mad hu s ind gået i afklaring af d e kom p etencer, en så-

d an om lægning foru d sætter, sam t af hvilket begreb om d et lokale som giver

m ening i Region H oved stad ens om læ gningsaktiviteter. I Region H oved sta-

d ens op tik har d er d og m ere været tale om en sp arring end en råd givning. En

sp arring vil d og norm alt også ku nne ind ehold e råd og vejled ning.

H alsnæ s Kom m u ne har ku n haft et enkelt m ød e m ed Københavns Mad hu s

og haft lid t u d veksling via m ails m .v. m ed god e tip s o.l. Anvend elsen af d et

var d og begrænset, ford i kom m u nen netop havd e ind gået aftale m ed en stor

grossist. Interview et m ed H alsnæ s Kom m u ne viser, at d er p .t. ikke er en

egentlig interesse i en lokal/ økologisk om stilling i kom m u nen, hvilket er en

sand synlig forklaring p å, at d et ind led end e m ød e ikke er fu lgt op af yd erli-

gere m ød er og aktiviteter.

6.2.2 Barrierer og muligheder for at øge andelen af lokale og/eller

økologiske leverandører i offentlige indkøb

I analysen af barrierer og m u lighed er ind går båd e interview s m ed d e fem råd -

givne kom m u ner og m ed tre såkald te fød evarehu bs. En oversigt over inter-

view s find es i Bilag 1.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Overord net id entificerer d e interview ed e kom m u ner flere barrierer for øget

bru g af lokale og økologiske fød evarer i egne fød evareind køb.

For d et første nævnes EU's u d bu d sregler og store ind købsaftaler, som fx SKI-

aftalerne som en barriere, især for at and elen af lokale varer kan øges. Ifølge

nogle af d e interview ed e kan ind købsaftalerne forhind re, at en sp ecifik geo-

grafisk lokalitet kan favoriseres i u d bu d stekster – u d ford ringerne gæld er d og

især store kom m u ner ifølge H alsnæs.

Sam tid ig er kred sen af m u lige tilbu d sgivere m eget begrænset (m åske til d e

tre store grossister), når d er skal byd es p å store kontrakter, hvilket eksem p el-

vis H orsens Kom m u ne p eger p å som en barriere for at m ind re og m ere lokale

leverand ører kan kom m e ind p å m arked et for offentlige fød evareu d bu d .

Med henblik p å at bevare kontinu iteten i sam arbejd et m ed leverand ører er

d et også en begrænsning, at m an skal tage d et billigste tilbu d , hvis d er er et

u d bu d , ifølge H alsnæs.

Ærø find er d et absu rd , at d en tid ligere ikke ku nne købe øens egne grøntsager

m en snarere følte sig bu nd et til varer d er sku lle transp orteres m ed lastbil og

færge til øen. Alle kom m u ner p åp eger d og også, at d er er kom m et langt bed re

m u lighed er for at købe lokalt i d e revid ered e SKI-aftaler, d a d er bl.a. er m u -

lighed for at u nd tage sp ecifikke d ele af ind købet fra aftalen. Flere kom m u ner

u nd tager såled es m ind re varegru p p er fra d et generelle u d bu d , eksem p elvis

jord bær i sæ sonen eller leverancer til d et lokale plejehjem – enten ford i d e

kom m er u nd er bagatelgræ nsen for ind køb eller ford i kom m u nen arbejd er p å

at u d nytte d e nye m u lighed er for fritagelser, d er er i aftalerne. Gu ld borgsu nd

og Ærø frem hæver, at d e enkelte institu tioner i kom m u nen kan få u nd tagel-

ser, hvis d e har et EAN -nu m m er. Der ligger d og også et skism a for kom m u -

nen i d ette, for d et d er er op tim alt set fra d en enkelte institu tions sid e, er ikke

nød vend igvis optim alt sam let set u d fra en kom m u naløkonom isk betragt-

ning, som flere kom m u ner gør op m ærksom på. Arbejd er m an m ed u nd tagel-

ser kræver d et, at kom m u nen afd ækker p otentielle fød evareleverand ører i

kom m u nen ifølge Gu ld borgsu nd . Ind går kom m u nerne ind købsaftaler, hvor

d er ikke er m u lighed for u nd tagelser, er d et klart, at en om stilling til m ere

lokalt bliver nærm est u m u liggjort for en p eriod e. Det er et p olitisk valg, som

nogle kom m u ner foretager u d fra en p rioritering af, at d et fx er d et m est for-

d elagtige økonom isk, som fx i tilfæld et m ed H alsnæs.

For d et and et u d p eger d e interview ed e kom m u ner enstem m igt (u nd taget

H alsnæ s d er ikke har en sp ecifik ind sats) logistik om kring levering af fød eva-

rer fra m ind re p rod u center som en hoved barriere. Dels betyd er m ange sm å

ord rer fra kom m u nale køkkener og d aginstitu tioner, at p rod u centerne skal

bru ge m ange ressou rcer p å at ad m inistrere og d istribu ere m ange sm å p artier

fød evarer ru nd t i kom m u nen, og d els betyd er d et for køkkener og d aginsti-

tu tioner, at d e tilsvarend e m å afsætte m ange ressou rcer til at m od tage og d o-

ku m entere varer fra m ange forskellige p rod u center. Derfor er d et nem m ere

for kom m u nerne at bru ge en eller flere grossister, som d esu d en også kend er

til kravene for at være offentlig leverand ør, m en om vend t kan d et være for-

d yrend e for leverand ørerne at bru ge grossist, og har leverand øren en vis stør-

relse, vælger leverand øren m åske at levere d irekte til d agligvarebranchen i

sted et.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Ud ford ringerne om kring logistik har and re kom m u ner bru gt som afsæt for at

tænke innovativt i forhold til tilgange og p olitiske tiltag, hvilket Køge Kom -

m u ne illu strerer m ed d eres op bygning af en fød evarehu b – en hu b som tillige

giver en gru p p e arbejd su d ford red e et yd erst m eningsfu ld t arbejd e (Interview

H u b 1). Fød evarehu bs kan såled es løse nogle af p roblem erne om kring d istri-

bu tion. Desu d en kræver en m inim ering af logistikbarrieren kom m u nikation

m ed leverand ørerne, som Gu ld borgsu nd frem hæver. Men d et er ikke en en-

kel op gave, d a leverand ørerne er m eget forskellige. Det kan være svært at

find e d e leverand ører, som kan være ’isbryd ere’.

For d et tred je p åp eger en d el af d e interview ed e kom m u ner kap acitet og le-

veringssikkerhed som en barriere for kom m u nerne for at bru ge lokale og evt.

økologiske p rod u center m ere system atisk. Mange p otentielle leverand ører er

ikke så store og d et kan u d ford re leveringssikkerhed en. Desu d en kan leve-

ringssikkerhed en være tru et af kom m u nens krav om stand ard isering, som en

lille leverand ør m åske har svært ved at leve op til.

For d et fjerd e p eges d er p å betyd ningen af ad m inistrativt besvær set fra leve-

rand ørens synsvinkel. Som offentlig fød evareleverand ør er d er m ange krav –

fx om kring kvalitetssikring, op bevaring, aktind sigt m .v. – som m an skal leve

op til. Sam tid ig risikerer m an at tabe kontrakten ved næste u d bu d . Det kan,

som Gu ld borgsu nd gør op m ærksom p å, få d e sm å leverand ører til fx at vælge

bare at have et d ørsalg.

And re m ere overord ned e barrierer fremgår tillige af interview ene. Disse bar-

rierer om fatter eksem p elvis, at d er eksisterer konku rrence m ed d agligvare-

branchen om at tegne kontrakt m ed d e økologiske p rod u center. Eksem p elvis

er d er m ange økologiske p rod u center, som allered e afsætter til fx COOP-kon-

cernen og d erfor er d e svære at få som offentlige fød evareleverand ører. En

barriere d er nævnes er også m anglend e p olitisk vilje i kom m u nalbestyrelsen

eller vilje i lokale køkkener til om stilling sam t ’silotankegang’, hvor m ang-

lend e d ialog m ellem forskellige forvaltninger i kom m u nen (fx æ ld re- vs. sko-

leom råd et) sætter en begræ nsning p å om fanget af om stillingen – om vend t er

d er også kom m u ner, hvor en bred vifte af aktører er m ed p å id éen (for en

p arallel hertil, se Ped ersen & Jensen 2016). End elig kan d er også ligge en u d -

ford ring i, at nogle typ er af lokale p rod u kter m åske ikke er så god e, som d em

u d en for kom m u negrænsen – og skal m an så alligevel købe d em , som en af

kom m u nerne sp ørger. Flere m angler end vid ere en afklaring af, hvad d er er

lokalt – hvor går grænsen (se også Ped ersen & Jensen 2016). Båd e geografisk

og i forhold til virksom hed styp er (er en McDonald s-restau rant i N ykøbing fx

en lokal virksom hed , som én kom m u ne sp ørger).

For sam tlige kom m u ner betyd er ind satsen for at øge m ængd en af lokale fø-

d evarer også en øget m u lighed for lokale virksom hed er og arbejd sp lad ser.

Sam m enfald et af d e to d agsord ner er helt generelt og betyd er, at d e offentlige

lokale/ grønne fød evareind køb også har en erhvervsp olitisk og beskæftigel-

sesp olitisk d im ension. Dette betyd er i m ange tilfæld e, at d et p olitiske og ad -

m inistrative foku s herp å er m ere solid t og får større varighed og op m ærksom -

hed , hvilket fx også illu streres af Ærø Kom m u nes tilgang.

Det lokale og, d og i m ind re grad , d et økologiske kan være m ed til at skabe

d en god e historie om og for kom m u nen som sted og som ram m e om erhverv

og hverd agsliv, båd e for p olitikere og for borgere. Der er d erfor m u lighed er i

’d en god e historie’. For p olitikerne betyd er især lokale fød evarer og i m ind re

grad også d e økologiske fød evarer en styrket sted sid entitet, hvor m ålretted e

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

satsninger skal frem m e bevid sthed en om og særkend et ved d en enkelte kom -

m u ne. Dette viser sig eksem p elvis, når egen forsyning af fød evarer – og for

enkelte m ynd ighed er en p rincip iel tanke om selvforsyning som d et antyd es

af Region H oved stad en – er m ed til at sætte foku s p å land bru gsp rod u ktion

og egnsskikke (egnsretter og –p rod u kter) i fx en kom m u ne, sam t vise nærhed

til p rod u center og p rod u ktionsp rocesser som noget, d er gør en kom m u ne at-

traktiv og kap abel sam t skaber tilhørsforhold og engagem ent bland t bebo-

erne.

Dette find er en p arallel i evalu eringen af Kloge Fød evareind købs første fase,

hvor eksem p elvis d ette for Lejre Kom m u ne betyd er, at kom m u nen p ræsente-

rer sig som d en økologiske kom m u ne, båd e i forhold til om verd enen generelt

og i forhold til u d valgte gru p p er som fx tilflyttere og erhvervslivet, hvor

sam m e foku s bevares selv m ed d en nylige ænd ring til Den Grønne Kom m u ne

(interview Leverand ør 6, se også Ped ersen & Jensen 2016). Derm ed bliver d en

god e historie om lokale og evt. økologiske fød evarer løftestang for and re ind -

satser, især at frem m e vækst i erhvervslivet og m u lighed en for lokale arbejd s-

plad ser, m en også i forhold til sp ecifikke borgergru p p er hvor fx Gu ld borg-

su nd Kom m u ne p eger p å d et gavnlige i lokalt p rod u cered e varer for at

frem m e d e æld re sm åt-sp isend e borgeres m ad interesse – d e æld re kan rela-

tere til og id entificere sig m ed lokale p rod u center, som er kend t i d e æld res

netværk og sted kend skab. Gu ld borgsu nd Kom m u ne p eger også p å sm å-

børnsforæld renes p ositive op m ærksom hed om kring økologiske p rod u kter til

d eres børn.

Perspektivet om kring d en god e historie er koblet til båd e kom m u nernes

øged e foku s på brand ing og til d en øged e ind sats for sted sskabelse og id enti-

tet. I d enne sam m enhæ ng u nd erstreger d e interview ed e kom m u ner sam stem -

m igt, at d et lokale er d et nye(re) islæt, m ens m ange kom m u ner op lever, at d er

er sket en grad af norm alisering af d et økologiske. Kom m u nerne frem hæver

især to styrker ved at italesætte lokal fød evarep rod u ktion som d el af fortæl-

lingen om kom m u nen. Dels kobler et foku s p å nærhed , kortere transp ort, lo-

kale p rocesser og sted sbestem te fød evarer til en generel international og vok-

send e tend ens, og d els rep ræsenterer d ette et d irekte og tyd eligt afkast i for-

hold til et p otentiale for at frem m e d et lokale erhvervsliv, arbejd sp lad ser og

vækst.

De interview ed e kom m u ner ser borgernes opbakning som en vigtig faktor

for, at båd e d et lokale og d et økologiske bibehold er foku s p å d en p olitiske

d agsord en. Dette er d els i kraft af at sku bbe på for et øget foku s, som eksem -

p let m ed H alsnæs viser, hvilket har en p arallel i and re kom m u ner som vist i

Ped ersen & Jensen (2016); fx en kom m u ne hvor d er trad itionelt ikke er d en

store op m ærksom hed om kring økologiske varer og p rod u ktion, har en yngre

generation af foræld re været m ed til at d agsord enssætte en økologisk om læ g-

ning af m ad en i d aginstitu tioner. H alsnæs, som er d en kom m u ne bland t d e

interview ed e, som har m ind st op m ærksom hed p å om lægning, op lever også

et borgerp res for økologi ind en for d aginstitu tionerne. Det har i m od erat om -

fang fu ngeret som løftestang for om læ gning til økologi, d og betinget af, at d er

er en engageret økonom a til at p raktisere om lægningen.

Over d et sid ste årti har d er været en bevægelse m od at se om stillingen i p er-

sp ektivet af økologisk over m od p ersp ektivet bæred ygtig, hvilket involverer

en bred ere forståelse, d er ru m m er flere sam fu nd sm æ ssige asp ekter, heru nd er

sp ecielt transp ort og d et sociale, hvorved d et lokale får en d irekte kobling til

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

d et økologiske i kom m u nens ind sats. For nogen kom m u ner betyd er d ette ek-

sem p elvis et foku s p å social-økonom iske virksom hed er, fx i Køge og til d els i

Od ense (interview hu b 1; interview leverand ør 7+8). Køge rep ræsenterer her

en u d vid et tilgang, id et kom m u nen d els kobler etablering af en social-økono-

m isk virksom hed m ed en ind sats overfor lokale, p rim ært økologiske fød eva-

rep rod u center hvilket bid rager til d en god e historie om et m eningsfu ld t ar-

bejd sliv for borgere p å kanten af arbejd sm arked et. Og d els betyd er etablering

af d en social-økonom iske virksom hed , at kom m u nen overkom m er barrieren

om kring logistik og d istribu tion af og til m ange sm å enhed er. Derm ed ind går

koblingen m ellem d et lokale og d et økologske båd e i brand ing af Køge, d els

til at øge eftersp ørgslen efter kom m u nens lokale fød evarer og d els i d ens so-

cialp olitik. Mere overord net bliver skiftet m od at se d et lokale, d et økologiske

og d et sociale som sam m envæved e i et bæred ygtighed sp ersp ektiv, d er også

er økonom isk rentabelt, et afsæt for p olitisk innovation, d er kan overvind e

barrierer om kring logistik og m anglend e p olitisk p rioritering.

Tend entielt u d viser d e interview ed e kom m u ner tillige en voksend e opm ærk-

som hed om kring kom m u nale og offentlige-p rivate sam arbejd er i hånd terin-

gen af eksem p elvis u d ford ringen om kring logistik og forsyningssikkerhed .

Ind d rages også erfaringer fra d e kom m u ner, som ind går i interview u nd ersø-

gelsen af hu bs og leverand ører, så antyd es at d ette fx betyd er at kom m u ner i

Køges nærhed overvejer at ind gå sam arbejd e om kring m od ellen for en social-

økonom isk virksom hed til d istribu tion af sm å p artier af lokale fød evarer (in-

terview hu b 1, leverand ør 5; 6).

6.3

Sammenfatning

I løbet af p rojektp eriod en for Kloge Fød evareind køb har sam tlige kom m u ner

og regioner fået tilbu d om råd givning. Lang fra alle har d og taget im od til-

bu d d et. Det gæld er såled es, at 38 u d af 98 kom m u ner, fire u d af fem regioner,

fem u d af 13 ind købsfællesskaber og tre statslige organisationer er blevet råd -

givet. I tillæg til d en d irekte råd givning er d er u d arbejd et ti d igitale gu id er,

værktøjer og skabeloner, som kan hjælp e offentlige institu tioner i retning m od

flere lokale/ økologiske fød evareind køb, (se gennem gang i kap itel 4).

Gennem gangen af Mad ku ltu rens d atabase viser, at råd givningen især har væ-

ret centreret om a) fortolkning af eksisterend e u d bu d saftaler eller u d arbej-

d else af nye b) hvord an en lokal/ økologisk om lægning praktisk kan gribes

an.

For d e kom m u ner/ regioner m .v. d er ikke har valgt at m od tage råd givning

kan d et især henføres til, at kom m u nen ikke find er d et relevant, ikke kan af-

sætte ressou rcer til d et, m angler p olitisk vilje eller allered e er p å ind købsafta-

ler d er begrænser m u lighed erne.

Ifølge Mad ku ltu rens egen u nd ersøgelse af effekterne af råd givningen, er d er

en m ajoritet bland t d e 23 resp ond enter, d er har m od taget råd givning og sva-

ret p å u nd ersøgelsen, som er tilfred se m ed råd givningen. 13 af d e 23 resp on-

d enter er tilfred se m ed råd givningen (tre er ikke tilfred se), m ens 17 af 23 re-

sp ond enter vil anbefale råd givningen til and re.

De kvalitative interview s m ed fem kom m u ner viser, at d e har været centre-

red e om to tem aer: 1) u d bu d stekster, d er ju rid isk er i overensstem m else m ed

EU's p rincip om varernes frie bevægelighed , d e d anske konku rrenceregler

osv. 2) en m ere gru nd læggend e om stilling af fød evareind købene m od m ere

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

lokale og/ eller økologiske fød evarer i d e offentlige ind køb. Den m ere gru nd -

læggend e om stilling (2) giver p å baggru nd af interview ene ind tryk af at have

været m est i foku s i råd givningen og råd givningen ser u d til at have været ret

su ccesfu ld for i hvert fald tre af d e interview ed e kom m u ner. I to kom m u ner

var d en m ind re su ccesfu ld – i d en ene af d isse er lokale/ økologiske fød evare-

ind køb ikke p olitisk p rioritered e; i d en and en kom m u ne var d er bl.a. et m is-

m atch m ellem kom m u nens foku s (d et lokale) og d et foku s som kom m u nen

op leved e at Københavns Mad hu s kom m ed (d et økologiske). Sam stem m ig-

hed og om fang af råd givningen er id entificeret som to vigtige p aram etre for

su ccesfu ld e råd givningsforløb. Ensarted e forventninger og en vis intensitet i

råd givningen kan såled es bid rage til et p ositivt resu ltat.

Interview ene viser, at kom m u nerne op lever en ræ kke barrierer for at øge d e

lokale/ økologiske offentlige fød evareind køb:

•

Ud bu d sregler og ind købsaftaler. Disse kan ifølge kom m u nerne gøre d et

svært at få flere lokale fød evarer ind i ind købene, m en d et er blevet nem -

m ere m ed d e lem p elser af SKI-aftalerne, d er blev gennem ført i 2016. I

nogle tilfæld e er d er tale om en p olitisk p rioritering (og sam tid ig et fravalg

af en lokal satsning), når kom m u ner tilslu tter sig store bind end e ind købs-

aftaler – ofte u d fra et økonom isk hensyn.

•

Logistik når fød evarer fra sm å lokale p rod u center skal hånd teres. Der er

d og flere innovative kom m u ner som p .t. forsøger at overvind e d enne bar-

riere via etablering af fød evarehu bs – centrale ind sam lingssted er for fød e-

varer, hvorfra d e kan vid ered istribu eres til offentlige institu tioner.

•

Leverand ørkap acitet, leveringssikkerhed m .v. kan være en u d ford ring for

sm å leverand ører.

•

Det kan være svært at rekru ttere leverand ører til offentlige institu tioner,

ford i leverand ørerne op lever d et som besværligt at levere til d isse, d a d et

kræver ekstra p ap irarbejd e m .v.

•

End elig er d er en række m ere overord ned e barrierer som konku rrencen

om offentlige (især økologiske) leverand ører, m anglend e p olitisk vilje i

nogle kom m u ner, m anglend e vilje i offentlige køkkener, m anglend e koor-

d inering m ellem forvaltninger m .v.

Der er d og også m u lighed for at overvind e barriererne. Eksem p elvis ved at

d yrke d en god e historie om lokale/ økologiske fød evarer og m u lighed en for

at op d yrke lokale arbejd sp lad ser. Og kom bineres en om lægning, som i Køge

Kom m u nes tilfæld e, m ed etablering af en fød evarehu b m ed jobs til arbejd s-

m arked su d ford red e, kan en om lægning give flere gevinster.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Samarbejde i værdikæden – barrierer og

muligheder for lokale fødevareproducenter

Ud nyttelse af ram m erne for at øge offentlige lokale/ økologiske fød evareind -

køb kræver initiativ fra lokale p olitikere, ind købere, køkkenled ere m .v. H elt

afgørend e er d et d og, at d er er lokale/ økologiske leverand ører, d er er villige

til at afsætte fød evarer til offentlige institu tioner.

Som beskrevet i kap . 2, har DCE gennem ført kvalitative face-to-face-inter-

view s m ed otte fød evarep rod u center (sam t haft e-m aild ialog m ed yd erligere

én) m ed en vis sp red ning p å geografisk lokalitet, erfaring m ed at d eltage i

offentlige u d bu d og virksom hed sp rofil. Af hensyn til d isse leverand ører er

d et valgt at hold e d em anonym e, d a d eres sp ecifikke id entitet ikke har betyd -

ning for analyserne.

I tillæ g til interview ene m ed leverand ørerne er d er gennem ført tre kvalitative

interview s m ed rep ræ sentanter for såkald te fød evare-’hu bs’ (centrale sted er

for ind levering af leverand ørernes p rod u kter, hvorfra d e vid ered istribu eres).

End elig er d er gennem ført tre kvalitative interview s m ed rep ræsentanter for

d anske fød evaregrossister. Disse tre store grossister tegner sig for næsten hele

d et d anske offentlige ind køb af fød evarer (interview grossist 1, 2 og 3).

Analyserne i d ette kap itel er stru ktu reret såled es, at d er først er en ret d eskrip -

tiv gennem gang af, hvorled es henhold svis leverand ører, grossister og hu bs

op lever barrierer og m u lighed er, hvorefter barriererne d isku teres i forhold til

d en eksisterend e litteratu r p å om råd et.

7.1

Leverandørernes oplevelse af barrierer og muligheder

De interview ed e fød evareleverand ører/ p rod u center sp ænd er ret vid t. Fra en

lille land bru gsbed rift m ed 30 ha til en m eget stor økologisk bed rift og vid ere

til en m eget stor virksom hed m ed en stor and el økologiske fød evarer. N ogle

af d em har været økologiske i m ange år, m ens and re er nye økologer eller er

m id t i om lægningen. Geografisk er d er en d el spred ning på d em – fem er lo-

kaliseret øst for Storebælt, m ens fire er vest for.

7.1.1 Efterspørgslen efter økologiske fødevarer

Flere af d e interview ed e p eger p å, at su p erm arked erne skaber en stor efter-

sp ørgsel efter økologiske fød evarer. Sam tid ig leverer flere af leverand ørerne

fød evarer til bl.a. københavnske restau ranter, hvor d e i stigend e grad op lever

krav fra aftagerne om , at p rod u kterne er økologiske (interview leverand ør 2;

5; 7) – også food -servicebranchen har stigend e krav til økologi ifølge en af

leverand ørerne (interview leverand ør 7), hvilket stem m er god t overens m ed

analyserne af fød evarem arked et i kap itel 4. N ogle af leverand ørerne er øko-

logiske, ford i d e har et stærkt ønske om at ville noget and et end konventionel

p rod u ktion og eventu elt også noget m ere end ’bare’ at være økologisk (inter-

view leverand ør 1), m ens and re er om stillet til økologisk prod u ktion på bag-

gru nd af bl.a. krav om certificering fra d e restau ranter, som d e leverer til (in-

terview leverand ør 2; 5). En af leverand ørerne har tid ligere leveret til en stor

su p erm arked skæd e, m en føler, at d et er, som ”at skyd e sig selv i fod en”, d a

d er så er for få p rod u kter tilbage til gård bu tikken (interview leverand ør 5),

hvilket vid ner om en god afsætning på p rod u kterne i virksom hed en. En an-

d en er netop blevet kontaktet af en stor su p erm arked skæd e, m en ved ikke om

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

en aftale kan svare sig, for når m an først er kom m et ind , så begynd er su p er-

m arked erne at p resse p risen ifølge leverand øren (interview leverand ør 2).

Danskernes store generelle eftersp ørgsel efter økologi betyd er sam tid ig, at le-

verand ørerne ikke i så høj grad behøver være op søgend e selv for at find e ku n-

d er – groft sagt behøver m ange af d em ikke offentlige ku nd er - hvilket kan

u d gøre en barriere for at øge d e økologiske fød evareind køb i offentligt regi,

hvis offentlige instanser heller ikke selv er op søgend e, fx ford i d e i forbind else

m ed et u d bu d ikke m å være op søgend e.

7.1.2 Kommunernes efterspørgsel efter lokale fødevarer

To af d e otte interview ed e leverand ører er m eget begejstred e for sam arbejd et

m ed d eres lokale kom m u ne. I Køge Kom m u ne har m an startet ’Det grønne

hu s’, som har været m eget aktivt m ht. at id entificere lokale avlere, som bety-

d er, at sam arbejd et kører ’excep tionelt god t’ (interview leverand ør 5). I Lejre

Kom m u ne har m an også startet et stærkt netværk, som ’tager sig god t af le-

verand ørerne’ via brand ingm ød er, fyraftensm ød er, recep tioner, bogu d givel-

ser m .m . Sam tid ig giver kom m u nen ved ru nd e fød selsd age en ku rv m ed lo-

kale p rod u kter (interview leverand ør 6). En tred je af leverand ørerne sælger

fru gt til kom m u nen, m en op lever ellers ikke d en store interesse fra kom m u -

nens sid e (interview leverand ør 8).

Om vend t op lever and re leverand ører d eres lokale kom m u ner som ret inak-

tive i forhold til at ind købe lokalt (fx interview leverand ør 7; 4; 1). Disse leve-

rand ører føler, at d e skal være ret p ågåend e for at blive leverand ører for kom -

m u nen (fx interview leverand ør 3). I nogle tilfæld e op lever leverand ører også,

at d er er langt fra ord til hand ling, id et d eres kom m u ner gerne frem hæver d e

p ågæld end e leverand ører i taler, m en så ikke foretager sig vid ere i p raksis. Fx

serverer d isse kom m u ner ikke lokale p rod u kter p å råd hu set, hvilket ellers

ville være et stærkt signal ifølge to af d e interview ed e leverand ører (interview

leverand ør 4; 1). Det p åp eges også i interview s, at tid ligere ku nne d et op fattes

som kontroversielt, hvis visse kom m u ner foku sered e p å økologi, d a d et

ku nne op fattes som en kritik af konventionelle land bru gsp rod u kter (inter-

view leverand ør 4).

Flere leverand ører nævner, at d eres kom m u ne hid til har været ret u interes-

sant som potentiel ku nd e, ford i foku s u d elu kkend e er p å laveste p ris for kom -

m u nerne, m ens d e p ågæld end e leverand ører er foku sered e p å høj kvalitet (in-

terview leverand ør 1; 2; 5) - som en af d em konstaterer: ”… d et er sim p elthen

ku n p ris, d et hand ler om , og vi kan ikke være m ed ” (interview leverand ør 1).

Og en and en: Børnehaver og skoler har latterligt lave beløb at købe ind for

(interview leverand ør 5). To af d isse leverand ører har ku n op levet at hand le

m ed d eres p ågæld end e kom m u ner, hvor d e havd e nogle p artier fød evarer,

som d e hu rtigt sku lle af m ed , og for begges ved kom m end e end te d e m ed at

føle, at d e foræred e p rod u kterne væk (interview leverand ør 1;2).

Flere m ener også, at ind køberne i kom m u nerne i sam m enligning m ed grossi-

sterne agerer u p rofessionelt og d erfor er d et nem m ere for leverand øren bare

at gå til grossisterne (interview leverand ør 7; 8). Og d et er også nem m ere for

kom m u nen bare at gå til grossisterne, når d e skal købe ind , for så er d er ku n

én leverand ør (interview leverand ør 1; 7). Som en leverand ør form u lerer d et:

skal m an købe ind til 1000 p ersoner, vil m an som kom m u ne ikke gå til fem

leverand ører (interview leverand ør 3).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

7.1.3 Udbudsreglerne

Ud bu d sreglerne op leves som en m eget stor barriere for lokale leverand ører.

Leverand ørerne op lever, at u d bu d skontrakterne sætter en stor begrænsning

for, at m an kan lave særaftaler (interview leverand ør 1; 4; 5; 7). Generelt har

u d bu d sreglerne betyd et en stru ktu ru d vikling, hvor d e store sp illere er tilbage

og d e sm å forsvind er (interview leverand ør 4). En af leverand ørerne frem hæ-

ver, at d en p ågæld end e virksom hed egentlig har d en størrelse, d er skal til,

m en u d bu d sregler/ kontrakter gør d et svært at få en aftale m ed kom m u nen.

Sam tid ig er d et ikke en op tim al løsning at levere via grossisten i sted et, for

d er op leves d et, at m an bare bliver ét varenu m m er bland t 43.000 and re, hvis

m an bru ger grossisten – grossisterne hjælp er ikke sm å leverand ører ifølge

d enne leverand ør (interview leverand ør 1).

7.1.4 Store kommunale køkkener

En af leverand ørerne nævner, at kom m u nen har et stort centralt køkken og at

’… d et er baseret p å, at d eres to vigtigste køkkenred skaber, d et er en saks og

en d åseåbner’ (interview leverand ør 1). Båd e d et forhold at køkkenet skal ser-

vicere rigtig m ange borgere og at d er ikke er en egentlig forarbejd ning af fø-

d evarerne, gør d et svært at være lokal leverand ør (interview leverand ør 1; 2;

3). Kan m an fx ikke levere nok selleri, er køkkenet nød t til at su p p lere fra en

and en leverand ør eller tæ nke alternativt.

Det kan d esu d en være risikabelt som leverand ør at bind e sine leverancer op

p å så stor en ku nd e som et m eget stort køkken, for forsvind er ku nd en igen,

kan m an plu d selig få problem er m ed at find e en ny aftager (interview leve-

rand ør 2).

Til gengæld er d er også en ford el ved leverancer til et stort køkken, id et m an

ku n skal levere ét sted (interview leverand ør 3). Om vend t kan d et være en

barriere, hvis m an som relativt lille virksom hed skal levere til sam tlige kom -

m u nens børnehaver.

7.1.5 Netværk

Flere af leverand ørerne har god e erfaringer m ed d eltagelse i netværk m ed an-

d re leverand ører – fx initieret af kom m u nen (interview leverand ør 5; 6; 8),

m ens and re frem hæver, at når d en økonom iske støtte til netværkene forsvin-

d er, så sm u ld rer d e (interview leverand ør 2; 3; 4).

7.1.6 Bureaukrati

Visse bu reau kratiske u d ford ringer er frem gået ovenfor. En af leverand ørerne

p eger tillige p å, at d et offentliges elektroniske faktu reringssystem sam t lange

sagsbehand lingstid er har gjort, at m an har valgt at afsætte sine p rod u kter via

en stor su p erm arked skæd e i sted et for (interview leverand ør 9). En and en p e-

ger p å, at d en såkald te 50 km -regel

er ’u d e i ham p en’ – d en betyd er, at p ro-

d u kter ikke m å transp orteres m ere end 50 km til ku nd en u d en certificering

(interview leverand ør 2).

7.1.7 Forslag fra leverandørerne til overvindelse af barrierer

Der er leverand ører, som p eger p å, at hu bs kan være en god løsning til at klare

d e logistiku d ford ringer, d er er forbu nd et m ed at være kom m u nal leverand ør

Det har ikke været muligt for DCE at afd ække i hvilket regelværk d enne regel fin-

d es.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

(interview leverand ør 1; 5; 6; 7) – en af leverand ørerne er selv så stor, at d en

ville ku nne fu ngere som hu b for and re leverand ører også (interview leveran-

d ør 1). En and en leverand ør p eger p å d et nye eu rop æiske initiativ ’Mad sam -

ling’, hvor m an bestiller sin m ad og så henter d en et centralt sted – en id é som

m åske kan kop ieres (interview leverand ør 3). En tred je leverand ør frem hæver

d en løsning, m an har fu nd et p å i Køge Kom m u ne, hvor arbejd sm arked su d -

ford red e får hu bben til at fu ngere (interview leverand ør 5).

Sam tid ig eftersp ørges d er m ere hjælp til sm å leverand ører – fx til at op nå

støtte. Der følger fx besvær m ed , hvis m an skal au toriseres til engrossalg og

kontrolbesøgene er d yre, d et sam m e gæld er bru g af fragtm and (interview le-

verand ør 2, se også ovenfor).

Mind re strikse kontrakter ku nne også være en ford el, hvor m an ikke slår hin-

and en i hoved et som henhold svis ku nd e og leverand ør, hvis ikke d er leveres

fx p ræcis 1.000 selleri, som en leverand ør form u lerer d et. Dvs. op arbejd e en

forståelse for, at hvis høsten slår lid t fejl, så kan m an ku n levere 700 til kom -

m u nen, og om vend t ku nne leverand øren have en forståelse for, hvis kom m u -

nen m åske kom og ku n havd e bru g for 700 trod s en kontrakt p å 1.000 (inter-

view leverand ør 3). Leveringssikkerhed en kan være en større u d ford ring for

leverand ørerne i forhold til grossisterne.

Lem p else af u d bu d sreglerne – d e op fattes som m eget rigid e – ville ku nne

fjerne en d el barrierer.

En leverand ør p eger p å, at d et ville være god t m ed et elektronisk sted , hvor

m an ku nne byd e ind m ed sine varer, m en d et m å m an ikke ifølge u d bu d sreg-

lerne ifølge leverand øren (interview leverand ør 3). I Lejre Kom m u ne kan kø-

benhavnske restau ranter fx bestille elektronisk d irekte fra p rod u centerne i

Lejre, som så afleverer d eres p rod u kter til u d bringning i en hu b ifølge en af

leverand ørerne (interview leverand ør 6).

Overord net set p eger interview ene p å en række forskellige barrierer og m u -

lighed er. Generelt vil kom m u nikation m ellem ind købere, p olitikere og leve-

rand ører form entlig ku nne m ind ske en d el af barriererne.

7.2

Grossisternes oplevelse af økologiske og/eller lokale

fødevarer

Tre m eget store fød evaregrossister m ed hver d eres m illiard om sætning tegner

sig for næ sten hele d et d anske grossistm arked for fød evarer. Ved rørend e le-

verancerne til offentlige instanser er d ette m arked m eget styret af, hvem af d e

tre d er i en given p eriod e sid d er p å d en såkald te SKI-aftale (Statens og Kom -

m u nernes Ind købsaftale). Senest har grossisten H ørkram vu nd et kontrakten

for leverancer til 51 kom m u ner for alle fød evareind køb, d er d agligt overstiger

1.500 kr. Aftalen om fatter ca. 4.500 varelinjer ind en for fød evarer. Aftalen har

en værd i p å 1,6 m illiard er DKK (Dansk H and elsblad , 2016).

Grossisterne opfatter sam stem m end e SKI-aftalen som for om fangsrig. Det

gæld er såled es også H ørkram , som p.t. er leverand ør p å SKI-aftalen – H ør-

kram har offentligt kritiseret d e m eget store ind købsaftaler for ikke at give

billigere p riser (Fød evarew atch, 2016b). For grossisterne er d et båd e svært at

’geare lageret op ’, hvis m an vind er kontrakten, og svært at ’geare d et ned ’,

hvis m an taber kontrakten igen (interview grossist 1; 2; 3). Som en af d em

siger, så bliver d et d esu d en ikke billigere af, at m an slår hele Danm ark sam -

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

m en (interview grossist 2). Det u nd erstøttes af en and en grossist, som frem -

hæver, at u d bu d sbetingelserne i en af land ets sm å kom m u ner, var stort set d e

sam m e som i d en store SKI-aftale (interview grossist 3).

Grossisterne har stor variation i ku nd erne og tu sind vis af varenu m re. Ku nd er

d er ku n ind køber sm å p artier – fx børnehaver – kan være økonom isk u d for-

d rend e at levere til, sp ecielt hvis alle skal have varerne ind en kl. 7.00, m en

hvis d e ind går i en pakkeløsning, hvor d er også skal leveres til and re (større)

ku nd er, kigger m an som grossist p å d en sam led e p akke (interview grossist 1;

Af d isse gru nd e er d er en vis variation i, hvor stor en and el af om sætningen

d e tre grossister henter via offentlige fød evareind køb.

De m ange varenu m re gør, at nogle leverand ører find er d et svært at se, hvor-

d an d e skal få d en god e historie om netop d eres p rod u kt m ed (interview gros-

sist 3). En af grossisterne nævner d og, at m an har nogle koncep ter, hvor fød e-

varernes egn fx frem hæves. Det åbner natu rligvis for, at kom m u ner fra d isse

egne kan foku sere p å d isse lokale p rod u kter, hvis d e har en kontrakt m ed

d enne grossist.

Generelt find er alle tre grossister, at d er ligger en u d ford ring i hele id éen om

at bru ge lokale fød evarer. De m arked sm æssige m ekanism er bliver sat u d af

kraft, når d er er krav om , at et p rod u kt skal være lokalt (interview grossist 1;

3) og sam tid ig kan d et ifølge et par af d em d isku teres, hvad d er m iljøm æ ssigt

er bed st. Er d et fx bed st for m iljøet at en lille land m and kører 50 km u d til

hver ku nd e, frem for en lastbil fra H olland , som tager alt m ed , som en af d em

form u lerer d et (interview grossist 1; 2). Desu d en vil sm å p rod u center ofte

gerne vokse sig større og så vokser d e m åske u d af d en lokale kontekst, hvilket

u d gør et skism a i forhold til hele d isku ssionen om lokale varer. Desu d en kan

d er i nogle tilfæld e være tale om nogle sp ecielle p rod u kter – fx m eget sp ecielt

m el – som ku n p rod u ceres et enkelt sted i land et – og hvorfor sku lle lokalite-

ten hind re and re ku nd er i at bru ge d et (interview grossist 2).

Det at m ærke p rod u kterne korrekt kan være en u d ford ring for sm å leveran-

d ører og fx forståelsen af d et at p akke en p alle korrekt (interview grossist 2).

N ogle af d e sm å leverand ører kan også have p roblem er m ed fød evaresikker-

hed en, og d et går ikke, når d er skal leveres til fx æld re og sygehu se (interview

grossist 2). Grossisterne er d erim od geared e til d e offentlige system er og kan

klare d en d el for d eres leverand ører, som så også får d istribu tionsford elen og

d en nem m ere faktu rering m ed i købet (interview grossist 2).

For grossisterne er m arked et for økologiske p rod u kter vokset m eget d e sene-

ste år (interview grossist 2; 3). Ifølge en af grossisterne er økologi nu blevet så

m ainstream , at nu er d et ikke nok ’bare’ at være økologisk – m an skal også

skille sig u d m ed sit p rod u kt (interview grossist 2). En af grossisterne op lever

u d over stigend e økologisk eftersp ørgsel også en større eftersp ørgsel efter lo-

kale p rod u kter, så m an er nu ved at kigge på, hvord an m an kan søge på lokale

leverand ører, når m an søger på virksom hed ens hjem m esid e, så d et bliver m u -

ligt sp ecifikt at vælge lokale leverand ører (interview grossist 1).

Der er en m inim u m sgrænse for, hvor sm å leverand ørerne kan være, m en d et

er svært at sige p ræcis, hvor d en går (interview grossist 1; 2) – m en ti grise

eller 120 glas honning om året er ikke nok, som en grossist form u lerer d et

(interview grossist 2).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

7.3

Oplevelse af barrierer og muligheder blandt ’hubs’

Tre rep ræsentanter for fød evarehu bs er blevet interview ed e til d ette d elafsnit:

En rep ræsentant for en grossist, som arbejd er m ed at u d vikle en hu b for lokale

fød evarer; en rep ræsentant for Køge Kom m u ne, som har u d viklet en velfu n-

gerend e hu b, som sam tid ig giver en m eget m eningsfu ld beskæftigelse til en

gru p p e arbejd su d ford red e; og end elig en rep ræ sentant for Ringkøbing Kom -

m u ne, som arbejd er m ed at etablere en hu b.

Etablering af fød evarehu bs kan form entlig løse nogle af d e logistiku d ford rin-

ger, som kom m u ner og leverand ører op lever, at d er er knyttet til at være lokal

fød evareleverand ør.

Mange sted er er d er stor op bakning til hele tanken om d et at købe lokale fø-

d evarer i d e offentlige fød evareind køb, m en d er er nogle u d ford ringer – fx

kan Fød evarestyrelsens krav til hånd teringen af fød evarerne være en barriere,

som d et fx er for en stor grossist i Slagelse, som støttet af and re lokale kræfter

gerne vil forsøge sig m ed at tage flere lokale p rod u center ind og d erm ed p rø-

ver at fu ngere som en slags lokal fød evarehu b p å d en konkrete lokation. Men

d e sm å leverand ører er norm alt ku n god kend t til d etailsalg og ikke grossist-

salg, hvor d er er langt hård ere krav til hånd teringen. Det kan være fornu ftigt

set fra et su nd hed sm æ ssigt p ersp ektiv, m en u d gør en stor barriere for at øge

d et lokale fød evaresalg, som hu b’en ellers ville ku nne hjælp e m ed , for m ange

af leverand ørerne er ikke ret store, og så orker d e ikke alt p ap irarbejd et for at

få en god kend else. En and en barriere for hu b-m od ellen er EU-u d bu d sreg-

lerne, hvis ikke kom m u nerne sørger for at få skrevet nogle u nd tagelser ind i

d eres ind købsaftaler, så d e i d et hele taget kan købe lokale fød evarer. Grossi-

sten vil ellers ku nne hjælp e lokale leverand ører m ed m arketing, hjem m esid e

osv. og kan sam tid ig løse problem et om kring leveringssikkerhed , for løber en

lille lokal leverand ør tør for varer vil grossisten ku nne tilbyd e købere at su p -

p lere fra d et ikke-lokale sortim ent. Rent økonom isk har grossisten løst d istri-

bu tionsd elen i hu b’en ved at ansætte en m ed arbejd er p å løntilsku d til at køre

ru nd t m ed d e lokale varer, m en d et kniber m ed at få nok leverand ører p ga.

d e nævnte barrierer. H ele system et er såled es p å p lad s, og vil ku nne kop ieres

til and re d ele af land et, m en barriererne skal først overvind es.

Køge Kom m u ne har etableret en fød evarehu b, som sam ler varer fra en række

m ind re, lokale og ofte økologiske virksom hed er. Den er etableret i sam arbejd e

m ed en institu tion d er beskæftiger p sykisk u d viklingshæm m ed e i Køge Kom -

m u ne, og som står for logistikken, hvilket løste d en største hu rd le. H u b’en har

såled es d en d obbelte ford el, at d en øger d et lokale fød evaresalg og sam tid ig

beskæftiger en gru p p e u d viklingshæ m m ed e, som ellers var arbejd su d for-

d red e, og som er m eget glad e for jobbet. Man har ikke stillet krav om , hvor

m eget d e lokale leverand ører skal levere, m en aftager d et, d er kom m er, og

kom m u nens offentlige institu tioner bakker op om id éen lige som politikerne

er begejstred e for p rojektet. Køge Kom m u ne betegner d et som en stor su cces,

som nu kald es ’Køgem od ellen’, og som d er er et p otentiale i at kop iere for

and re kom m u ner. Kom m u nens køkkener er sam tid ig glad e for – u d over at

d e støtter hele id éen - at d e ku n m od tager vareleverancer én gang frem for at

leverancerne er sp red t u d over hele d agen. Ind til vid ere har om sæ tningen væ-

ret så lille, at m an har klaret d e u d bu d stekniske regler. Den d el af fød evare-

ind købene, som m an ikke får d ækket via hu b’en, køber m an hos en grossist;

Køge Kom m u ne har valgt at stå u d en for SKI-aftalerne. Med hensyn til leve-

rand ører, er d er nogle leverand ører, som ikke har villet være m ed , ford i d isse

leverand ører m ener, at offentlige ind købere ku n går op i p ris og ikke kvalitet.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Ringkøbing Kom m u ne er også ved at etablere en hu b. I d ette tilfæld e bliver

etablering af en fød evare-hu b koblet sam m en m ed et øget sam arbejd e i d et

lokale erhvervsliv, hvor fød evarer er et op lagt om råd e at tilp asse og u d vikle

d en lokale m od el p å. Tanken er, at en hu b kan gøre d et nem m ere for d e lokale

leverand ører at vind e kontrakter om offentlige fød evareleverancer og m an er

bl.a. ved at u nd ersøge grossistm od ellen fra Slagelse (jf. ovenfor). Kom m u nen

har i øvrigt haft god gavn af d eltagelse i et netværk p å land sp lan i regi af

Mad ku ltu ren.

Generelt kan d et konstateres, at hu bs frem m er et lokalt kend skab og netværk

ind en for fød evarer og d er er ’w in-w in-p otentitale’, hvis d et som i Køges til-

fæld e sam tid ig kan løse beskæftigelsesp roblem er for u d viklingshæ m m ed e.

Barriererne er hele d oku m entationsd elen om kring fød evaresikkerhed m .v.,

store ind købsaftaler kan også være en barriere (m en kom m u nerne har m u lig-

hed for at stå u d enfor eller få u nd tagelser), d et kan være en u d ford ring at

skaffe leverand ører og vokser hu b’en sig for stor, p eger interview ed e p å, at

d et kan kom m e i konflikt m ed u d bu d sreglerne.

7.4

Diskussion

Interview ene m ed leverand ører, grossister og fød evarehu bs har afd ækket en

række barrierer for at u d bred e offentlige økologiske/ lokale fød evareind køb,

hvoraf m ange kan genfind es i d en internationale litteratu r p å om råd et.

I lighed m ed Rosenberg et al. (2014) og Knight & Chop ra (2013) viser analy-

sen, at d er m angler vid en bland t leverand ørerne om , hvord an m an kan blive

offentlig fød evareleverand ør; eller rettere overvind e barrierer om kring nød -

vend ige god kend elser, m æ rkning osv. i forhold til fød evaresikkerhed m .v.

Der er en op levelse af m eget bu reau krati. Det er et bu reau krati, som store

grossister er vant til at hånd tere, m en d et er sm å leverand ører ikke. Flere le-

verand ører op lever ikke, at m ynd ighed erne tager leverand ørens p ersp ektiv;

d er er alene foku s p å aftagerens krav (d en offentlige m ynd ighed s), hvilket

Knight & Chop ra (2013) også id entificerer som en barriere. Og p å et fød eva-

rem arked , hvor fx d agligvarebranchen og m ange restau ranter i højere og hø-

jere grad eftersp ørger fx økologiske varer, betyd er d et, at d et ikke er så inte-

ressant/ nød vend igt at afsætte til d et offentlige; d er m angler m ed and re ord

incitam enter til som leverand ør at op søge offentlige afsætningsm u lighed er?

Leveringssikkerhed er en and en barriere, som Rosenberg et al. (2014) id enti-

ficerer og som kan være svær at overvind e for sm å leverand ører, især hvis

kom m u nens køkkener er m eget store – om vend t er d et intet p roblem for en

stor grossist. Som Rosenberg et al. (2014) og Knight & Chop ra (2013) også p e-

ger p å, kan d et ligeled es være en u d ford ring, at offentlige m ynd ighed er er

foku sered e p å laveste p ris, m en ikke altid p å kvalitet. Dette er en barriere, som

kan genfind es i nogle d anske kom m u ner. Der er tilsvarend e en erkend else af,

at vil m an have en god lokal/ økologisk kvalitet, vil d et i nogle tilfæld e være

d yrere end et m ainstream -p rod u kt. Den p olitiske vilje i kom m u nalbestyrelser

og viljen til at ænd re p å vaner og rutiner bland t ind købere skal også være

tilsted e – er d er ikke et ønske om at bryd e m ed ind købsru tinerne, bliver d et

næsten u m u ligt at initiere en om lægning af fød evareind købene (se også

Knight & Chop ra, 2013). Yd erligere en barriere er logistik – sm å leverand ører

har ikke tid og m u lighed for at køre ru nd t til alle offentlige institu tioner i

kom m u nen – d enne barriere find er Knight & Chop ra (2013) ligeled es. End elig

kan selve kontrakternes (fx SKI-aftalernes) u d form ning være en barriere for

at få lokale p rod u center ind som leverand ører (se også Knight & Chop ra,

2013).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Anbefalinger på baggrund af identifice-

rede barrierer og muligheder blandt

leverandører, grossister, hubs og

kommuner

De id entificered e barrierer sam t id entifikationen af m u lighed er i interview s

m ed kom m u ner, leverand ører, grossister og hu bs giver anled ning til seks an-

befalinger. Fra m ynd ighed ssid e bør m an:

•

Råd give lokale leverand ører om , hvord an d e overvind er barriererne for at