MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 677
Offentligt

BRUGERUNDERSØGELSE OG VIDEREUDVIKLING

AF RÅDGIVNING I KLOGE FØDEVAREINDKØB

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 180

2016

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

BRUGERUNDERSØGELSE OG VIDEREUDVIKLING

AF RÅDGIVNING I KLOGE FØDEVAREINDKØB

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 180

2016

Anders Branth Pedersen

Anne Jensen

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 180

Brugerundersøgelse og videreudvikling af rådgivning i Kloge Fødevareindkøb

Anders Branth Pedersen, Anne Jensen

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Januar 2016

Berit Hasler, sektionsleder, Institut for Miljøvidenskab

Vibeke Vestergaard Nielsen og Susanne Boutrup

Ingen ekstern finansiering

Pedersen, A.B. & Jensen, A. 2016. Brugerundersøgelse og videreudvikling af

rådgivning i Kloge Fødevareindkøb. Undertitel. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 37 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 180

http://dce2.au.dk/pub/SR180.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Rapporten viser på baggrund af kvalitative interviews med primært kommunale

fødevareindkøbere, at der generelt er en positiv opfattelse af rådgivningen fra

projektet Kloge Fødevareindkøb blandt de kommuner, som er brugere af

rådgivningen og som er blevet interviewede. Interviews og analyser af en database,

som indeholder kommunikation mellem rådgivere og kommuner, viser desuden, at

der er et potentiale for at øge rådgivningsaktiviteterne, men at der også er en række

barrierer for at øge andelen af lokale/økologiske fødevareindkøb i kommunerne.

Rapporten munder ud i seks anbefalinger vedrørende fremtidig rådgivning af

kommunerne om lokale/økologiske fødevareindkøb.

Fødevarer; lokale; økologiske; rådgivning; Madkulturen; barrierer; kommunale

indkøbere

Ann-Katrine Holme Christoffersen

Colourbox.com

978-87-7156-193-7

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR180.pdf

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

Forord

Sammenfatning

Indledning

Metode og dataindsamling

2.1

2.2

2.3

Litteratur-review

Kvalitative interviews

Analyse af database

International videnskabelig litteratur om faktorer der påvirker

offentlige indkøberes fødevareindkøb samt analyseramme

3.1

3.2

Litteraturen

Analyseramme

Analyse

4.1

4.2

Madkulturens registrering af kommunikationen med

kommunerne

Kvalitative interviews med kommunale indkøbere,

udbudskonsulenter mv.

Diskussion og konklusion

Referencer

Interviews

Bilag 1 – Madkulturens beskrivelse af Kloge Fødevarer-projektet

Bilag 2 – Interviewguide

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Forord

Formålet med undersøgelsen i nærværende rapport er at vurdere brugernes

oplevelse af projektet Kloge Fødevareindkøbs rådgivning af kommunernes

fødevareindkøbere; og på baggrund heraf give input og forslag til tiltag til

Kloge Fødevarers udvikling af rådgivningen.

Kommunale fødevareindkøberes rutiner påvirkes af en række faktorer, og

derfor har der i dataindsamling og analyser tillige været fokus på at identifi-

cere indkøbernes oplevelse af, hvilke faktorer der fremmer/begrænser deres

muligheder for i højere grad at indkøbe økologisk og/eller lokalt.

Forfatterne retter en meget stor tak til de ni personer, som er blevet inter-

viewede i forbindelse med projektet, og som dermed har givet et yderst væ-

sentligt bidrag til gennemførelsen

Rapporten er udarbejdet af DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi som

led i ”Aftale mellem Aarhus Universitet og

Fødevareministeriet om udførel-

se af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet,

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2015-2018”

og er bestilt

af Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet.

En særlig tak rettes desuden til de to studentermedhjælpere Tilde Nikoline Bernth

Kristiansen og Nina Marie Bram Nielsen for gode transskriberinger af interviews

samt screening af database m.v.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Offentlige fød evareind køb er en vigtig d el af hverd agen i d e d anske kom -

m u ner. Sam tid ig er d et et om råd e, hvor d er i Danm ark gennem en årrække

har været et p olitisk foku s p å at øge kvaliteten af ind købene, hand le lokalt

og øge and elen af økologiske ind køb. Etableringen i 2013 af p rojektet Kloge

Fød evareind køb (i d aglig tale: Kloge Fød evarer) u nd er p rojektled else af in-

stitu tionen Mad ku ltu ren, kan ses som en u d løber af d et, id et Kloge Fød eva-

rer har til form ål at (jf. Bilag 1):

•

yd e råd givning til ind købsansvarlige og u d bu d sju rister i kom m u ner, re-

gioner og stat om ind køb af økologiske og lokale fød evarer.

•

u nd erstøtte sam arbejd et fra ind køb og køkken til leverand ør og prod u -

cent.

•

styrke d et tværfaglige sam arbejd e internt i offentlige organisationer om

ind køb af fød evarer.

•

form id le vid en om offentligt ind køb af fød evarer.

Form ålet m ed u nd ersøgelsen i nærværend e rap p ort er at vu rd ere bru gernes

op levelse af p rojektet Kloge Fød evarers råd givning af kom m u nernes fød e-

vareind købere; og p å baggru nd heraf give inp u t og forslag til tiltag til Kloge

Fød evarers u d vikling af råd givningen. Ud over kom m u nerne råd giver Klo-

ge Fød evarer også regionerne, kom m u nale ind købsfællesskaber og and re

statslige organisationer. I nærværend e rap p ort analyseres alene råd givnin-

gen af kom m u nerne. Datam aterialet består af ni kvalitative interview s sam t

en gennem gang af en d atabase m ed kom m u nikation m ellem Kloge Fød eva-

rer og kom m u nernes ind købs-/ u d bu d sansvarlige p å fød evareom råd et sam t

Kloge Fød evarers notater herom .

Analysen af Kloge Fød evarers d atabase m ed kom m u nikationen m ellem

kom m u nale ind købere/ u d bu d skonsu lenter viser, at 14 af Danm arks 98

kom m u ner af Mad ku ltu ren er registreret som kom m u ner m ed begynd end e

eller aktiv råd givning om lokale/ økologiske fød evareind køb. I tillæg hertil

er d er kom m u ner som ind irekte har m od taget råd givning gennem fx råd -

givning af ind købsfællesskaber, som d e er d el af. De 14 kom m u ner d er ind i-

vid u elt har m od taget begynd end e eller aktiv råd givning, har eftersp u rgt

råd givning om :

•

Ju rid isk råd givning om hvord an kom m u nens u d bu d af kontrakter p å fø-

d evareom råd et kan sam m ensættes, så d er kom m er et større ind hold af

økologiske og/ eller lokale fød evarer u d en at kom m u nen kom m er i kon-

flikt m ed u d bu d sregler-/ lovgivning.

•

Råd givning om afd ækning/ involvering af lokale og/ eller økologiske

leverand ører. Der er såled es flere kom m u ner, som savner overblik over,

hvilke leverand ører d er er i kom m u nen og d erfor søger inform ation om

d ette.

•

Inform ation om hvord an and re kom m u ner arbejd er m ed økologi-

ske/ lokale fød evareind køb.

•

Organisatoriske u d ford ringer – fx hvis kom m u nalbestyrelsen eller køk-

kenerne ikke bakker op om økologiske/ lokale fød evareind køb.

•

En enkelt kom m u ne har også eftersp u rgt råd givning til afklaring af, om

kom m u nen eventu elt kan foku sere p å fød evarernes ’carbon footp rints’

eller ’food m iles’.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Rap p orten id entificerer en række forklaringer p å, hvorfor d e øvrige kom -

m u ner ikke p .t. ind går i råd givningen (se kap itel 4).

Interview s m ed seks af d e fjorten kom m u ner, d er i regi af Kloge Fød evarer

er registrered e som m ed aktiv eller begynd end e råd givning, viser, at d er ge-

nerelt er en p ositiv op fattelse af Kloge Fød evarer-råd givningen om fød eva-

reind køb bland t d e kom m u ner, som er blevet interview ed e - bortset fra en

enkelt kom m u ne, som op leved e, at Mad ku ltu ren ikke vend te tilbage m ed

d en forvented e sp arring efter første kontakt.

I p raksis har d er ifølge interview ene i d e konkrete råd givningsinitiativer væ-

ret relativt m eget foku s p å u d bu d sju ra, heru nd er isæ r hvord an kom m u ner-

ne frem m er lokale/ økologiske fød evareind køb u d en at kom m e i konflikt

m ed p rim ært lovgivningen om offentlige u d bu d . Desu d en har flere kom -

m u ner bru gt Mad ku ltu ren til at id entificere og skabe kontakt til lokale fød e-

vareleverand ører/ -p rod u center. Mad ku ltu ren har også været bru gt som er-

faringskild e i forhold til p raksis i and re kom m u ner. Kom m u nerne har tilsva-

rend e fu nd et d et u d bytterigt, når Mad ku ltu ren har bistået m ed at organise-

re/ arrangere d ebatm ød er/ w orkshop s. Um id d elbart p eger interview ene p å,

at d en d el af Kloge Fød evarers m ålsætning, d er har været m ind st foku s p å

ved rørend e råd givningen af kom m u nerne, er ’at styrke d et tværfaglige sam -

arbejd e internt i offentlige organisationer om ind køb af fød evarer’, m en d er

ser heller ikke u d til at have været så stor eftersp ørgsel efter netop d enne ty-

p e råd givning ifølge interview ene m ed kom m u nerne.

Analyserne viser p å baggru nd af interview s m ed kom m u nerne, at d er er et

p otentiale for at øge råd givningsaktiviteterne, m en d er er også en ræ kke

barrierer for lokale/ økologiske fød evareind køb:

•

Manglend e kom m u nalp olitisk p rioritering af lokale/ økologiske fød eva-

reind køb.

•

Fastlåsthed i d e kom m u nale køkkener i d e tilfæld e, hvor kom m u nalbe-

styrelsen ikke øger bu d gettet til fød evareind køb. Mærkningsord ningen

Det Ø kologiske Sp isem ærke (m ed tild eling af Bronze-, Sølv- og Gu ld -

m ærket) har d og p å især d aginstitu tionsom råd et vist sig at have en be-

tyd ning i forhold til at frem m e økologiske fød evareind køb.

•

Mangel p å lokale økologiske fød evareleverand ører – bl.a. ford i d e eksi-

sterend e allered e er p å kontrakt m ed store su p erm arked skæd er.

•

Manglend e interesse fra sm å lokale fød evareleverand ører i at levere til

kom m u nen, ford i: Leverand ørerne ikke kan give d en fornød ne leverings-

sikkerhed ; leverand ørerne m ener d er er for m eget bu reau krati forbu nd et

m ed kom m u nale leverancer; og leverand ørerne kan have svært ved at lø-

se logistiku d ford ringer.

•

Stram u d bu d slovgivning og fastbu nd ethed af store fælleskom m u nale

ind købsaftaler op fattes som en stor barriere for lokale/ økologiske fød e-

vareind køb. Denne barriere er d og u nd er forand ring.

•

H old ningen til økologiske fød evarer bland t kom m u nens borgere kan væ-

re en barriere eller om vend t en katalysator, d a borgernes hold ning kan

p åvirke kom m u nalbestyrelsens hold ning.

De vigtigste barrierer/ katalysatorer ser p å baggru nd af analyserne u d til at

være: i) er d er internt i organisationen (kom m u nen) p olitisk led erskab eller

ej i forhold til at frem m e økologiske/ lokale fød evareind køb; ii) kom m u nens

om givelser i form af d els u d bu d slovgivning/ store ind købsaftaler, d els u d -

bu d d et af lokale/ økologiske fød evareleverand ører.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Ænd ringen i ram m erne om kring u d bu d slovgivning og store ind købsaftaler

som fx SKI-aftalerne ser ifølge d e interview ed e kom m u ner p .t. (u ltim o 2015)

u d til at fjerne nogle barrierer for kom m u nernes økologiske/ lokale fød eva-

reind køb. Der kan natu rligvis fortsat være et behov for at m od tage råd giv-

ning om , hvord an kom m u nen hold er sig ind enfor lovgivningens og eventu -

elle ind købsaftalers ram m er, m en lem p elserne betyd er, at kom m u ner d er vil

satse på økologiske og/ eller lokale fød evareind køb nu i højere grad kan fo-

ku sere p å and re p raktiske u d ford ringer.

På baggru nd af analyserne anbefales d et, at Mad ku ltu rens råd givning i regi

af Kloge Fød evarer frem ad rettet bør være centreret om at:

•

Fortsat råd give om hvord an kom m u nerne hold er sig ind enfor u d bu d s-

lovgivning og fæ lleskom m u nale/ statslige ind købsaftaler sam t sikre op -

d ateret vid en herom . H eru nd er råd givning om , hvord an kom m u nen

sam m ensætter sine fød evarekontrakter, hvis d en ikke ind går i ind købsaf-

talerne.

•

Marked sføre ’d e god e eksem p ler’ p å kom m u nale lokale/ økologiske fø-

d evarep olitikker overfor kom m u nalbestyrelser/ -d irektioner, som p .t. ik-

ke p rioriterer lokale/ økologiske fød evareind køb. Det god e eksem p els

m agt kan have en stor betyd ning – især hvis god e eksem p ler kan vise, at

d et er om kostningseffektivt for kom m u nerne at satse lokalt/ økologisk i

kraft af brand ing af kom m u nen, skabelse af arbejd sp lad ser, red u ktion af

fx m ad sp ild m v. Eventu elle kom m u nale erfaringer m ed u d ford rin-

ger/ p roblem er bør ligeled es vid ereform id les.

•

Råd give kom m u nerne om at ’m assere’ sm å lokale leverand ører. Kom -

m u nerne bør råd gives m ere om , hvord an d e gør d et attraktivt for lokale

leverand ører at levere fød evarer til kom m u nale institu tioner: i) H vord an

screener kom m u nerne d e lokale/ økologiske leverand ører, ii) hvord an

kan d e løse logistiku d ford ringerne for leverand ørerne (fx m ed lokale fø-

d evarecentraler), iii) hvord an hjælp er d e leverand ørerne m ed at m ind ske

bu reau krati, iv) hvord an kan m ind re (lokale) leverand ører hjælp es til

fælles bu d på kom m u nale u d bu d o.l. Der er et stort behov for råd giv-

ning, som kan være m ed til at m ind ske d e såkald te transaktionsom kost-

ninger for d e lokale leverand ører – d vs. gøre d et m ere sm id igt at være

lokal fød evareleverand ør for kom m u nen. Kloge Fød evarer ku nne fx råd -

give om kom m u nal u d vikling af inform ationsm ateriale til leverand ører-

ne a la ’Vi har bru g for d ig for at ku nne tilbyd e god e kom m u nale fød eva-

rer – såd an bliver d u nem t leverand ør til kom m u nen’. Der er m ed and re

ord et behov for at kom m u nerne bliver bed re til at frem m e et større u d -

bu d af økologiske/ lokale fød evarer, for er d er ikke et u d bu d , nytter d et

ikke, at d er er en eftersp ørgsel. I d enne p roces kan Kloge Fød evarer-

råd givningen sp ille en vigtig rolle.

•

Råd give kom m u nerne om hvord an d e faciliterer d annelse af netværk

bland t lokale eller eventu elt regionale leverand ører, så leverand ørerne

kan erfaringsu d veksle og sam arbejd e om tilbu d via netværket.

•

Råd give om hvord an Det Ø kologiske Sp isem ærke kan ind d rages aktivt i

ind satsen for at frem m e økologiske fød evareind køb i kom m u nens insti-

tu tioner.

•

Facilitere kom m u nal læring i køkkenerne – hvord an kan kom m u nale

køkkener om lægge til økologi/ lokalt ind enfor stram m e bu d getter. Det er

et om råd e, som Mad ku ltu ren i forvejen har haft foku s p å (se fx Mad ku l-

tu ren 2013) – d et er vigtigt at fortsætte d ette arbejd e. Også her ku nne

m an i råd givningen fx foku sere p å, hvord an m an i p raksis gennem fører

en om lægning, heru nd er ved bru g af d et god e eksem pels m agt, som fx

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

hvord an køkkener bliver bed re til at bru ge rester, bru ge billigere op skrif-

ter osv. Det er end vid ere flere kom m u ners erfaring, at d er er forskelligar-

ted e u d ford ringer for henhold svis børne-/ u ngeom råd et og æld reom rå-

d et, hvilket læringsbistand en bør afsp ejle.

Generelt gæld er d et for råd givningen, at d et er vigtigt, at Mad ku ltu ren er

eksp licit om kring, p ræcis hvilken råd givning d et er, m an kan tilbyd e kom -

m u nerne i regi af Kloge Fød evarer, så d er foregår en forventningsafstem -

ning m ellem kom m u ne og Mad ku ltu ren.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Indledning

Offentlige fød evareind køb er en vigtig d el af hverd agen i d e d anske kom -

m u ner. Sam tid ig er d et et om råd e, hvor d er i Danm ark gennem en årrække

har været et p olitisk foku s p å at øge kvaliteten af ind købene, hand le lokalt

og øge and elen af økologiske ind køb.

Etableringen af institu tionen Mad ku ltu ren i 2011 kan ses som et u d tryk for

d et. Mad ku ltu ren blev etableret som en selvejend e institu tion u nd er d et d a-

værend e Ministeriet for Fød evarer, Land bru g og Fiskeri (efter regeringsskif-

tet i 2015: Miljø- og Fød evarem inisteriet), som led i 2009-aftalen m ellem Re-

geringen og Dansk Folkep arti om Grøn Vækst

(Regeringen, 2009; Regerin-

gen og Dansk Folkep arti, 2009; Mad ku ltu ren, 2015a). Mad ku ltu ren arbejd er

p å tværs af offentlige og p rivate organisationer og virksom hed er m ed at sik-

re ”Bed re m ad til alle” (Mad ku ltu ren, 2015a). Som led i ind satsen for grøn

vækst blev d er i slu tningen af 2013 p ræsenteret et nyt p rojekt – Kloge Fød e-

vareind køb (i d aglig tale ’Kloge Fød evarer’, som bru ges herefter) – i regi af

Mad ku ltu ren

. Projektet er finansieret via Grøn Pu lje 2013 og har til form ål

at råd give offentlige institu tioner om ind køb af økologiske og lokale fød eva-

rer, u d en at ind købene kom m er i konflikt m ed konku rrencelovgivning –

særligt i forhold til EU’s u d bu d sregler om fri konku rrence p å fød evareleve-

rancer til offentlige virksom hed er (Food cu ltu re.d k, 2013; Mad ku ltu ren,

2015c; se Bilag 1). ’Kloge Fød evareind køb’ løber til d ecem ber 2016 og m ål-

sætningen er:

•

At yd e råd givning til ind købsansvarlige og u d bu d sju rister i kom m u ner,

regioner og stat om ind køb af økologiske og lokale fød evarer.

•

At u nd erstøtte sam arbejd et fra ind køb og køkken til leverand ør og pro-

d u cent.

•

At styrke d et tværfaglige sam arbejd e internt i offentlige organisationer

om ind køb af fød evarer.

•

At form id le vid en om offentligt ind køb af fød evarer.

I tillæg til råd givning består Kloge Fød evarer-p rojektet af vid ensind sam ling

om ’best p ractices’ ind enfor fød evareind køb, u d vikling af værktøjer sam t

øvrige u nd erstøttend e aktiviteter (Mad ku ltu ren, 2015b).

Erfaringen var i 2013, at offentlige ind køb p rim ært var foku sered e p å at få

d e billigste aftaler i hu s m ed fød evaregrossisterne, m en m ed p rojektet Kloge

Fød evarer håbed e m ynd ighed erne at ænd re p å d ette ved at p åvirke offentli-

ge ind køberes ru tiner, så m an åbned e m ere op for ind køb af lokale og øko-

logiske fød evarer i d e offentlige køkkener (Food cu ltu re.d k, 2013).

Man kan d erm ed også betragte Kloge Fød evarer som en ind sats i forhold til

at op fyld e d e to tid ligere regeringers m ålsætninger om en ford obling af d et

økologiske areal i 2020 (Regeringen, 2009; Ministeriet for Fød evarer, Land -

bru g og Fiskeri, 2012).

Aftaleteksten nævner, at d er skal oprettes et Mad Exp erim entarium m ed fokus på

innovation og u d dannelse. I 2011 blev navnet ænd ret til Mad ku lturen, for at virk-

som hed en lettere skal blive forbund et m ed m ad ku ltur (Altinget, 2011).

N år vi i teksten henviser til ’Mad ku lturen’ eller ’Kloge Fødevarer’, henviser d et til

d e m ed arbejd ere i Mad ku ltu ren, som arbejd er m ed rådgivning i regi af projektet

Kloge Fød evarer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Form ålet m ed u nd ersøgelsen i nærværend e rap p ort er, at vu rd ere bru gernes

op levelse af p rojektet Kloge Fød evarers råd givning af kom m u nernes fød e-

vareind købere; og p å baggru nd heraf give inp u t og forslag til tiltag til Kloge

Fød evarers u d vikling af råd givningen.

Ind købernes ru tiner p åvirkes af en række faktorer, og d erfor har d er i d ata-

ind sam lingen og analyserne tillige været foku s p å at id entificere ind køber-

nes op levelse af, hvilke faktorer d er frem m er/ begræ nser d eres m u lighed er

for i højere grad at ind købe økologisk og/ eller lokalt

, d a d isse faktorer vil

være væsentlige for d en frem ad retted e råd givning.

Metod em æssigt er op gaven d efineret som :

•

7-8 kvalitative interview s m ed kom m u nale ind købere og en rep ræsentant

for Statens og Kom m u nernes Ind købsservice A/ S (SKI).

•

Gennem gang af d en d oku m entation som Mad ku ltu ren har u d arbejd et

om råd givning m ellem kom m u ner og Mad ku ltu ren.

Rap p orten er stru ktu reret p å følgend e vis: Kapitel 2 gennem går projektets

m etod e og d ataind sam ling. Kap itel 3 ind ehold er et m ind re litteratu rstu d ie.

Kap itel 4 analyserer d ata. Kap itel 5 d isku terer og konklu d erer p å analyserne

og m u nd er u d i en række anbefalinger i forhold til råd givningen.

’Lokalt’ kan ikke nærm ere d efineres, d a d et er et vid t begreb, som op fattes m eget

forskelligt fra kom m u ne til kom m u ne (se sektion 4.2.2).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

2.1

Metode og dataindsamling

Litteratur-review

For at sikre at analyserne tager afsæt i d en eksisterend e relevante vid en in-

d enfor om råd et, er d er gennem ført et m ind re litteratu r-review . Søgning efter

relevant litteratu r er foretaget i følgend e internationale vid enskabelige p u b-

likationsd atabaser: Web of Science, Google og Google Scholar m ed kom bina-

tioner af søgeord som fx: Green, p u blic, p rocu rem ent, p u rchasing, food ,

school*, local, locality, organic etc., m ed henblik p å at afd ække d en eksiste-

rend e vid en om , hvad d er p åvirker offentlige ind køberes ru tiner – særligt i

forhold til økologiske/ lokale fød evareind køb. H ensigten m ed review et har

været at op stille en egnet analyseram m e til behand ling af d ata i projektets

kvalitative u nd ersøgelser. Stu d ierne blev efterfølgend e stru ktu reret u d fra

hvilken typ e u d bu d og ind køb, som stu d iet ad resserer, hvilken typ e råd giv-

ning, sam t om stu d iet id entificerer barrierer for bestem te typ er ind køb.

2.2

Kvalitative interviews

Der er gennem ført en kvalitativ interview u nd ersøgelse m ed d et form ål at få

et nu anceret og d ybd egåend e ind blik i, d els hvord an ind køberne op lever

selve råd givningen fra Mad ku ltu ren, d els p roblem er, barrierer og m u lighe-

d er i forhold til kom m u nale ind køb af økologiske og/ eller lokale fød evarer.

Kvalitative interview s har bl.a. d en ford el, at d er kan sam les d ata om d e in-

terview ed e kom m u nale m ed arbejd eres erfaringer m ed , og op levelser af, fø-

d evareind køb i d en kontekst, hvor d e arbejd er m ed fød evareind køb (Knox

& Bu rkard , 2009). Analysen er centreret om kring kom m u nale fød evareind -

køb og tilknyttet råd givning. Sam tid ig er storskala økologiske ind køb stad ig

et relativt u ngt ind satsom råd e for kom m u nerne. Kvalitative interview s kan

d erfor tillige være kild e til aktu el inform ation om d ynam ikker, hæ nd elser og

u d viklinger p å om råd et, som end nu ikke er ned fæld et i vejled ninger og p oli-

tikker. De u d valgte kom m u ner til interview u nd ersøgelsen d ækker ifølge af-

talen om op gaven følgend e kriterier:

•

Deltager/ d eltager ikke i Ministeriet for Fød evarer, Land bru g og Fiskeris

tilsku d sprojekt til om lægning til økologi

•

Ø st-/ Vestd anm ark

•

Land -/ bykom m u ne

•

Stor/ lille kom m u ne

For at ku nne vu rd ere råd givning sam t barrierer i kom m u ner som helhed , er

d er også u d ført interview s m ed to kom m u ner, som ikke p .t. m od tager råd -

givning.

I alt er d er gennem ført ni interview s (se liste over interview kom m u ner ba-

gerst i rap p orten). Seks interview s er gennem ført m ed kom m u ner, som har

aktiv eller begynd end e råd givning (jf. Kloge Fød evarers d atabase (se kap itel

4)); ét interview m ed en kom m u ne som ikke m od tager råd givning. De syv

kom m u ner er: Aalborg, Glad saxe, Gu ld borgsu nd , Køge, Lejre, Od ense og

Ringkøbing-Skjern. Desu d en er d er gennem ført ét interview m ed en rep ræ-

sentant for Fællesind køb Fyn, som rep ræsenterer fem m ind re fynske kom -

m u ner. I tillæg til d e otte kom m u nale interview s er SKI blevet interview et,

id et SKI-aftalerne u d gør en vigtig ind købsram m e for en stor d el af d e d an-

ske kom m u ner og har ind flyd else p å u d bu d d et af d e økologiske fød evarer,

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

som kom m u nerne kan tilkøbe. Deru d over arbejd er SKI aktu elt p å en revid e-

ret ind købsaftale u nd er d e gam le regler - en aftale som forventes at være

m ere fleksibel i forhold til at ku nne ind d rage lokale p rod u center.

I hver kom m u ne blev d er d els p å baggru nd af p ersonlig kontakt, d els p å

baggru nd af op lysninger i Kloge Fød evarers d atabase over kom m u nikation

m ed kom m u ner (se kap itel 4) id entificeret d en eller d e m ed arbejd ere, som i

overord net kom m u nalt regi arbejd er m ed fød evareind køb i d et d aglige, m ed

sp ecifikt foku s p å u d bu d . Interview personerne om fatter såled es ind -

købs-/ u d bu d skonsu lenter sam t relatered e kom m u nale m ed arbejd ere – i en

enkelt kom m u ne d eltog båd e en konsu lent og en rep ræsentant for en kanti-

ne i interview et.

Interview ene er gennem ført som sem istru ktu rered e interview s (Seid m an,

2013), hvor en interview gu id e stru ktu rerer sam talen, og hvor interview erens

rolle er at være lyttend e, sam tid ig m ed at interview eren sp ørger ind til d e

u d sagn, som interview p ersonen kom m er m ed . Interview gu id en sikrer, at d e

nød vend ige tem aer bliver berørt og behand let i interview et, m ens d en åbne

og lyttend e tilgang ford rer, at også tem aer, som ikke p å forhånd var forven-

ted e, kan ind d rages og u d d ybes (Kvale & Brinkm an, 2008). Interview gu id en

blev i nærværend e u nd ersøgelse u d viklet p å baggru nd af litteratu rstu d iet

og foku sered e p å d e barrierer, som kom m u nale fød evareind købere op lever,

sam t p å kom m u nale m ed arbejd eres erfaring m ed Mad ku ltu rens råd givning

om kring økologiske og/ eller lokale fød evareind køb (se bilag 2).

Alle interview s - u nd taget ét – er u d ført ansigt-til-ansigt, er bånd et og efter-

følgend e transskribered e for at lette analysen af interview d ata. I selve analy-

sen blev hver interview u d skrift kod et i et skem a u d arbejd et p å baggru nd af

analyseram m en (Fered ay & Mu ir-Cochrane, 2006) (se kap itel 3). Kod ningen

var d erfor orienteret m od at bestem m e karakteren og om fanget af kom m u -

nens ind sats for d e fem typ er barrierer for offentlige økologiske/ lokale fø-

d evareind køb (se kap itel 3), sam t d ialogen m ed m ed arbejd ere fra Mad ku ltu -

ren i råd givningssitu ationer.

Resu ltaterne af ni kvalitative interview s kan ikke generaliseres til at d rage

konklu sioner om d en sam led e gru p p e af d anske kom m u ner – d ette vil enten

kræve en kvantitativ u nd ersøgelse eller at et m arkant større antal kom m u -

ner ind går i interview u nd ersøgelsen. Det er d og næsten halvd elen af d e

kom m u ner, d er af Mad ku ltu ren er registrered e m ed ’aktiv eller begynd end e

råd givning’, som er blevet interview ed e (6 u d af 14).

Kvalitative interview s giver m u lighed for at kom m e i d ybd en m ed , og af-

d ække d etaljered e asp ekter af op fattelser, barrierer m v., som op tager d anske

kom m u ner – en d ybd e som d et ikke er m u ligt at nå m ed fx en kvantitativ

u nd ersøgelse.

2.3

Analyse af database

Mad ku ltu ren har løbend e op su m m eret og system atiseret d en d ialog, m an

har haft m ed d e enkelte kom m u ner om økologiske/ lokale fød evareind køb

ved at lægge e-m ails og notater om sam taler ind i en d atabase m ed logbog

for d e enkelte kom m u ner. DCE har haft ad gang til d enne kom m u nikation

m ellem Kloge Fød evarer og kom m u nerne. Kom m u nikationen er analyseret

m ed foku s p å, hvad d er er råd givet om , og p å d e begru nd elser, d er angives

for, at en række kom m u ner ikke råd gives, jf. Mad ku ltu rens notater. Det skal

u nd erstreges, at d e notater, d er ligger i d atabasen, natu rligvis afsp ejler

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Mad ku ltu rens op fattelse af d ialogen, m ens e-m ails afsp ejler afsend erens

(Mad ku ltu rens eller en sp ecifik kom m u nes) hold ning. I d atabasen ligger d er

også d ialog m ellem Mad ku ltu ren og and re aktører – fx regioner og ind købs-

fællesskaber – m en d et er ku n d ialogen m ed ind ivid u elle kom m u ner, som er

analyseret.

Logbøgerne p å d e enkelte kom m u ner blev først op d elt i to gru p p er og d eref-

ter analyseret gennem kod ning. Gru p p erne bestod d els af d e kom m u ner,

som Mad ku ltu ren selv havd e kategoriseret som ”ind går i aktiv eller begyn-

d end e råd givning”, og d els af d e øvrige kom m u ner, d er var lavet logbøger

p å. Kod ningen af logbøgerne fu lgte et skem a svarend e til d et for interview -

u d skrifter, m ens skem aet var su p p leret m ed et tem a knyttet til selve råd giv-

ningskontakten.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

International videnskabelig litteratur om

faktorer der påvirker offentlige indkøberes

fødevareindkøb samt analyseramme

H ensigten m ed litteratu r-review et har været, p å baggru nd af eksisterend e

vid enskabelige analyser, at op stille en egnet analyseram m e til analyse af d e

kvalitative interview d ata. I d et følgend e er d er en gennem gang af d e m est

relevante internationale vid enskabelige artikler, som er blevet id entificered e.

3.1

Litteraturen

Preu ss & Walker (2011) er af stor relevans i forhold til p rojektets p roblem stil-

ling, id et artiklen op stiller en analyseram m e til at forstå p sykologiske barrie-

rer hos ind køberne for at im p lem entere bæred ygtighed i lokale offentlige

m ynd ighed ers ind købsp roced u rer. Ud over p sykologiske barrierer kan d er

være m ere synlige barrierer som fx tekniske, bu d getm æssige og regu le-

ringsm æssige barrierer. Analysen tager u d gangsp u nkt i Argyris’ (1957)

værk om ind ivid ers ad færd i offentlige institu tioner, hvor Argyris p eger p å

fire forskellige faktorer, som i kom bination p åvirker ind ivid ets ad færd i of-

fentlige institu tioner: 1) Ind ivid u elle faktorer, 2) organisatoriske faktorer, 3)

interne tilp asningsp rocesser, 4) eksterne tilp asningsp rocesser. Senere orga-

nisationsstu d ier har peget på, at også tilpasningsprocesser m ellem organisa-

toriske enhed er kan være vigtige, som en fem te faktor (Preu ss & Walker,

2011). Disse fem faktorer u d led er Preu ss & Walker (2011) og d e anvend er

d em til at opstille en analyseram m e til at forstå barriererne i forhold til bæ-

red ygtige ind køb:

1) Ind ivid u elle faktorer kan være i forhold til kognitive p rocesser som fx d et

at behand le kom pleks inform ation. Manglend e evner, træning og/ eller

vid en hos ind køberen kan fx begrænse bæred ygtige ind køb. Motivation,

op fattelser, hold ninger og værd ier kan også sp ille en rolle her (Preu ss &

Walker, 2011).

2) Ind købernes ad færd kan også p åvirkes af organisatoriske faktorer i kraft

af organisationens norm er, ru tiner og ku ltu rer. H er kan d et især sp ille en

rolle, om led elsen p rioriterer bæred ygtige ind køb eller ej. Sam tid ig kan

d er være konku rrerend e hensyn til bæred ygtige ind køb i organisationen

– fx hvis ind købene også skal være om kostningsm inim erend e og/ eller

sikre nem lagerad gang til varen. H vis ind køberens p ræstationer p rim ært

vu rd eres u d fra økonom iske kriterier, vil d et ku nne virke d em otiverend e

i forhold til bæred ygtige ind køb (Preu ss & Walker, 2011).

3) Mange beslu tninger træffes ikke af ind ivid er, m en af m ind re gru p p er af

ind ivid er ind e i en organisation - d erfor kan fx gru p p ed ynam ik-

ker/ -tilpasningsprocesser henhold svis frem m e eller op stille barrierer for

bæred ygtige ind køb. Fx kan d er op stå au tom atiseringsp rocesser i retning

af, at m an i gru p p en altid foretager ind køb p å en sp ecifik m åd e (Preu ss &

Walker, 2011).

4) Dynam ikker m ellem enhed er ind eni organisationen er ligeled es væsent-

ligt. Fx viser forskning, at organisationers integrering af m iljøhensyn i

planlægningsprocesserne hænger p ositivt sam m en m ed organisationens

finansielle og m iljøm æssige p ræstationer. Er organisationen fx kom p leks,

kan d er d esu d en op stå barrierer p å om råd er, hvor sam arbejd e m ellem

enhed er i organisationen er p åkrævet (Preu ss & Walker, 2011).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

5) Organisationens om givelser er end elig også af vigtighed (Preu ss & Wal-

ker, 2011). Er organisationen fx d el af et netværk – eksem p elvis ind købs-

gru p p er - kan d et p åvirke ad færd en: ”netw orks of relationship s are also

netw orks of p ercep tions” (Ibarra et al., 2005 i Preu ss & Walker, 2011).

Preu ss’ & Walkers (2011) analyseram m e anvend es i d ette p rojekt til at analy-

sere p rojektets em p iriske d ata (se kap itel 4), d a d er intet er til hind er for, at

ram m en u d over ind købernes p rioritering af bæred ygtighed shensyn også

kan anvend es til at analysere ind købernes p rioritering af økologiske og/ eller

lokale ind køb.

Bram m er & Walker (2011) foku serer ligeled es p å barrierer/ ’p rom oters’ og

især p å organisatoriske faktorer, jf. gennem gangen ovenfor. Artiklen er en

international kom p arativ analyse af, hvord an offentlige institu tioner im p le-

m enterer bæred ygtige ind køb, og af hvilke faktorer d er kan være beford ren-

d e for at øge bæred ygtige ind køb i offentlige institu tioner. Analysen viser, at

d er er store nationale variationer i im p lem enteringen af bæred ygtige ind køb.

Analysen viser vid ere, at led erskab i institu tionen er en vigtig faktor for at

frem m e bæred ygtige ind køb. H vis led elsen i d en pågæld end e offentlige in-

stitu tion støtter bæred ygtige ind køb i p laner, strategier og m ålsætninger, så

vil ind købsteam et i institu tionen også typ isk foku sere p å d et. Finansielle be-

grænsninger er d en største barriere, id et ind købere typ isk er tilbagehold en-

d e m ed at købe bæred ygtige p rod u kter, hvis d e er d yrere end konventionel-

le (Bram m er & Walker, 2011).

Testa et al. (2014) analyserer faktorer, d er p åvirker u d viklingen af grøn of-

fentlig ind købspraksis bland t lokale m ynd ighed er (i et italiensk casestu d ie)

og er især foku sered e p å ind ivid u elle faktorer og organisatoriske faktorer (jf.

Preu ss & Walkers (2011) term inologi ovenfor). Testa et al. (2014) find er, at

op m ærksom hed og vid en om teknikker og p roced u rer til grønne ind køb er

d e vigtigste faktorer til at frem m e u d viklingen, og at d e overgår økonom iske

faktorer, som ellers trad itionelt op fattes, som d en vigtigste barriere. Inform a-

tion, træning og stærkt led erskab i organisationen kan d erved frem m e grøn-

ne offentlige ind køb ved fx at gøre ind køberne m ind re foku sered e p å om -

kostningsm inim ering og m ere p å livscyklu s-om kostninger (Testa et al.,

2014).

Errid ge & Greer (2002) orienterer sig m ere m od organisationens om givelser

og m od d e d ynam ikker, d er kan være m ellem enhed er ind eni organisatio-

nen. De find er bl.a., at langsigted e interaktioner m ellem m ynd ighed en og

sp ecifikke u d byd ere øger inform ationen og red u cerer transaktionsom kost-

ningerne, m en d et kan sam tid ig sætte konku rrencen u d af kraft. I lighed

m ed Testa et al. (2014), find er Errid ge & Greer (2002) at træning af ind kø-

berne er vigtigt.

Martin et al. (1999) analyserer, hvilken betyd ning EU’s d irektiver om offent-

lige ind køb har haft på d e lokale m ynd ighed ers regelefterlevelse og konklu -

d erer, at d er er tegn p å, at lokale m ynd ighed er/ ind købere favoriserer ind en-

land ske leverand ører p å trod s af EU’s u d bu d sregler. Analysen bygger p å

1993-d ata, og m eget kan natu rligvis have ænd ret sig i d e forløbne to årtier.

End elig er Ku nzlik (2013) en nyere analyse af EU-lovgivningen m ed henblik

p å at afd ække om d en, som d et er blevet hævd et, fu ngerer som en barriere

for at offentlige ind købere kan kræve høje m iljøstand ard er af leverand ører-

ne. Det find er Ku nzlik ikke. Reglerne i Direktiv 2004/ 18 u d elu kker ikke, at

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

offentlige ind købere kan bru ge non-d iskrim inerend e kriterier, som favorise-

rer ind køb m ed høje m iljøstand ard er.

3.2

Analyseramme

På baggru nd af Preu ss & Walker (2011) og m ed insp iration fra d en øvrige in-

ternationale litteratu r (se afsnit 3.1) u d gør følgend e faktorer ram m en for

analyse af p rojektets interview d ata:

•

Ind ivid u elle faktorer,

organisatoriske faktorer,

gru p p ed ynam ikker,

d ynam ikker m ellem enhed er ind en i organisationen og

faktorer i forhold til organisationens om givelser.

I lighed m ed Preu ss & Walker (2011) analyseres p sykologiske barrierer såle-

d es i d et følgend e. Det er ind købernes oplevelse af råd givningen og oplevelse

af barriererne for økologiske og/ eller lokale ind køb, som analyseres. Der-

im od analyseres fx ikke d en faktiske økonom iske eller leverand ørm æssige

situ ation i d en enkelte kom m u ne. Analyserne er em p irisk centreret om :

•

Kom m u nens eventu elle initiativer for at frem m e økologiske fød evare-

ind køb (hvad , hvor læ nge, om fang nu og eventu el m ålsætning).

•

Kom m u nens ind sats for at frem m e ind køb af lokalt p rod u cere-

d e/ forhand led e fød evarer – (hvad , hvor længe, om fang nu og eventu el

m ålsætning).

•

H vord an er kom m u nens u d bu d skontrakter for fød evareind køb u d for-

m ed e.

•

H vad ind går kom m u nens økologiske/ lokale fød evareind sats i – strategi-

er, p olitikker, m v.

•

H vilke aktører ind d rages (p rivate, leverand ører, netværk, and re kom -

m u ner, and re i kom m u nen, borgere, m v.).

•

H vilke p roblem er (barrierer) i forbind else m ed økologiske/ lokale fød e-

vareind køb op lever kom m u nen. H vord an har kom m u nen op levet råd -

givningen/ kontakten/ sam sp illet m ed Mad ku ltu ren/ Kloge Fød evarer.

•

And et interessant.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Analyse

Analysen er tod elt. Først analyseres kort d en kom m u nikation m ellem Mad -

ku ltu ren og d e enkelte kom m u ner, som er registreret i Kloge Fød evarers d a-

tabase (4.1). Derefter analyseres d e kvalitative interview s (4.2).

4.1

Madkulturens registrering af kommunikationen med

kommunerne

Databasen over kom m u nikation m ellem Mad ku ltu ren og kom m u nerne be-

står i e-m ails, sam t Mad ku ltu rens notater og op su m m eringer efter telefon-

sam taler m .v., og ind ehold er prim ært kom m u nikation fra period en ap ril

2015 og frem til i d ag (d ecem ber 2015). Databasen ind ehold er også kom m u -

nikation i forhold til and re aktører – fx regioner og ind købsfællesskaber –

m ens d et i nærværend e p rojekt alene er d en d irekte kom m u nikation m ed

kom m u nerne, som er analyseret. Der ligger enkelte (ofte m eget korte) nota-

ter m v. fra p eriod en før ap ril 2015 i d atabasen. Kom m u nikationen foregår

tilsynelad end e næsten altid m ellem Mad ku ltu rens m ed arbejd ere og kom -

m u nernes ind købs-/ u d bu d skonsu lenter.

I d atabasen er 14 kom m u ner af Mad ku ltu ren (p r. 16.12.2015) karakterisered e

som ’kom m u ner m ed aktiv eller begynd end e råd givning’ – d vs. kom m u ner

hvor d er er en d irekte råd givning i forskellig grad . For nogle af d isse kan

d et, som titlen viser, være lid t overd revet at karakterisere kom m u nikationen

som d ecid eret råd givning – d erfor term en ’begynd end e’ (jf. p ersonlig kom -

m u nikation, Bo Dam gaard , Mad ku ltu ren). I d et følgend e anvend es beteg-

nelsen ’råd givningskom m u ner’ om d isse 14 kom m u ner af p raktiske hensyn.

4.1.1 Hvilken type rådgivning har der været i ’rådgivningskommunerne’

En analyse af inform ationen om råd givningen p å tværs af d e 14 ’råd giv-

ningskom m u ner’ viser, at d en har været centreret om at sp arre om følgend e

hoved em ner:

•

a) Ju rid isk råd givning om hvord an kom m u nens u d bu d af kontrakter p å

fød evareom råd et kan sam m ensæ ttes, så d er kom m er et større ind hold af

økologiske og/ eller lokale fød evarer. Mere sp ecifikt søger kom m u nerne

råd givning om , hvord an d e stim u lerer en øget kom m u nal anvend else af

lokale/ økologiske leverand ører u d en at kom m e i konflikt m ed især EU’s

u d bu d sregler og d e såkald te SKI-aftaler (ind købsaftaler som kom m u ner-

ne ofte er m ed i), som kom m u nerne kan være u nd erlagt.

•

b) Råd givning om afd ækning/ involvering af lokale og/ eller økologiske

leverand ører. Der er såled es flere kom m u ner, som savner overblik over,

hvilke leverand ører d er er i kom m u nen og d erfor søger inform ation om

d ette.

•

c) Inform ation om hvord an and re kom m u ner arbejd er m ed økologi-

ske/ lokale fød evareind køb.

•

d ) Organisatoriske u d ford ringer. Eksem pelvis er d er ind købs-/ u d bu d s-

konsu lenter, som beretter, at ikke alle aktører i d eres organisation bakker

op om en id é/ m ålsætning om et lokalt/ økologisk foku s. De to væ sentlig-

ste aktører i konsu lenternes om givelser er kom m u nens køkkener og

kom m u nens p olitiske niveau (kom m u nalbestyrelsen). I en enkelt af

kom m u nerne berettes d er om m od stand i kom m u nens køkkener m od lo-

kalt/ økologisk fød evareind køb – m åske ford i d et kan gøre ind købene

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

d yrere. På d et p olitiske niveau er d er nogle kom m u ner, som har store vi-

sioner for lokale/ økologiske fød evarer, m ens and re ikke har en klar p oli-

tik/ p rioritering p å om råd et.

•

e) En enkelt kom m u ne har også eftersp u rgt råd givning til afklaring af,

om kom m u nen eventu elt kan foku sere p å fød evarernes ’carbon foot-

p rints’ eller ’food m iles’

Ram m erne for Kloge Fød evarers-råd givningen har været telefonsam taler og

e-m ails, m en d er har også været hold t et antal bilaterale m ød er m ed sp eci-

fikke kom m u ner, vid ensd elingssem inarer m ellem flere kom m u ner, og m ø-

d er/ w orkshop s, hvor båd e en kom m u ne, leverand ører og and re aktører – fx

Ø kologisk Land sforening – har været til sted e. To kom m u ner – Ringkøbing-

Skjern og Roskild e - er d esu d en m ed i et ’God t Købm and sskab’-p rojekt

sam m en m ed Mad ku ltu ren, hvor m an prøver at u d vikle og afp røve, hvor-

d an d er kan kom m e flere lokale fød evarer ind i kom m u nens køkkener.

4.1.2 Hvorfor har der ikke været rådgivning i de resterende kommuner

Mad ku ltu ren har, som beskrevet ovenfor, karakteriseret 14 af land ets kom -

m u ner som råd givningskom m u ner, m ens d er ikke har været d irekte råd giv-

ning i d e øvrige kom m u ner. Der kan d og i and re kom m u ner have været in-

d irekte råd givning gennem fx råd givning af rep ræsentanter for fælleskom -

m u nale ind købsaftaler. Kom m u nikationen og notaterne som ligger i d ataba-

sen ind ikerer, at d er i p rojektet Kloge Fød evarer har været rettet henvend el-

se til stort set alle d isse kom m u ner for at tilbyd e råd givning, m en d er er ikke

begynd end e eller aktiv råd givning (p r. 16/ 12-2015). I langt d e fleste tilfæld e

er d et m u ligt at id entificere nogle årsager p å baggru nd af op lysninger i d a-

tabasen (d er kan d og også være årsager, som ikke er nævnt i d atabasen).

Kom m u nernes begru nd elser kan d eles op i følgend e typ er:

•

Kom m u nen anvend er and en råd givning om u d bu d - fx ju rid isk via d en

såkald te ’Bard eleben-m od el’ (se Ud bu d sp ortalen 2012 for m ere herom ).

•

Der er ikke behov for råd givning p .t., ford i kom m u nen er bu nd et af lø-

bend e ind købsaftaler.

•

Kom m u nen har selv d en fornød ne eksp ertise.

•

Kom m u nen er d el af et ind købsfællesskab og har d erfor ikke behov for

ind ivid u el råd givning.

•

Kom m u nalbestyrelsen p rioriterer ikke økologiske/ lokale fød evareind -

køb.

•

Kom m u nens ind køb af fød evarer er m eget begrænset og kom m u nen fin-

d er d erfor ikke råd givning herom relevant.

•

Kom m u nen reagerer ikke p å Mad ku ltu rens henvend else i regi af Kloge

Fød evarer.

Den hyp p igste begru nd else for, at kom m u nerne ikke er råd givningskom -

m u ner, er, at d e ikke har reageret p å Kloge Fød evarers henvend else (g) – d et

d rejer sig om ca. en fjerd ed el af land ets 98 kom m u ner, ifølge Kloge Fød eva-

rers d atabase. Ifølge d atabasen er and re relativt hyp p ige begru nd elser, at

’Food m iles’ er et begreb, som refererer til d en afstand , en fød evare har rejst, fra d en

er blevet avlet/ prod uceret til d er, hvor d en købes/ ind tages. ’Carbon footprint’ er et

begreb, som anvend es bred t til at beskrive hvor store klim agasu d led ninger d er kan

henføres til et ind ivid , land , p rod ukt osv. Begrebet kan såled es også anvend es til at

beskrive klim agasud led ningerne i forbind else m ed p rod u ktion af en given fød evare

(se fx Waye (2008) for en d isku ssion af begreberne).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

kom m u nerne anvend er and en råd givning (a) eller d e er d el af et ind købsfæ l-

lesskab (d ).

Ud fra en generel betragtning ku nne d er i nogle af d e kom m u ner, som ikke

er klassificered e som ’råd givningskom m u ner’, være et frem tid igt p otentiale

for ind ivid u el råd givning, d a d er m åske kan op stå et behov eller en interes-

se, når d er skal forhand les nye fød evareaftaler.

4.1.3 Kort opsummering

På et overord net p lan kan d et konstateres, at 14 af land ets 98 kom m u ner er

registreret som m ed d irekte, begynd end e eller aktiv råd givning. I tillæ g her-

til find es kom m u ner, som har m od taget ind irekte råd givning gennem Kloge

Fød evarers råd givning af fx fælleskom m u nale ind købsfællesskaber. Der er

et vist p otentiale for at u d vid e råd givningen, d a kom m u nerne m å forventes

at forhand le nye u d bu d saftaler i årene frem over. De em ner d er råd gives om ,

er i relativt u d p ræget grad i overensstem m else m ed m ålsætningen m ed Klo-

ge Fød evarer (se kap itel 1).

Den nye u d bu d slov, som blev ved taget af Folketinget 19. novem ber 2015,

lægger op til større fleksibilitet i d e offentlige ind køb (Konku rrence- og For-

bru gerstyrelsen 2015), hvilket alt and et lige kan forventes at øge eftersp ørgs-

len efter råd givning. Om vend t kan d et, i forhold til at øge kom m u nernes fo-

ku s p å økologi, have en m od satrettet effekt, at Regeringen i oktober 2015

d rop p ed e m ålsætningen om en ford obling af Danm arks økologiske areal i

2020 (Altinget, 2015), d a d e p olitiske ram m er/ op bakning er vigtige, hvis

kom m u nale fød evareind køb skal om lægges (se ned enfor) (Bram m er and

Walker, 2011).

4.2

Kvalitative interviews med kommunale indkøbere, ud-

budskonsulenter mv.

N ed enfor p ræsenteres først en analyse af interview d ata om bru gernes op le-

velse af råd givningen i seks af d e kom m u ner, som er karakteriseret af Mad -

ku ltu ren som m ed ’aktiv eller begynd end e råd givning’ (4.2.1) sam t to kom -

m u ner, som ikke find es bland t Mad ku ltu rens ’råd givningskom m u ner’. Der-

efter følger en barriereanalyse for råd givning om økologiske/ lokale fød eva-

reind køb (4.2.2).

Der er i analysen et overlap i forhold til analysen i sektion 4.1, d a d e inter-

view ed e kom m u ner natu rligvis også ind går i analysen af Kloge Fød evarers

d atabase.

4.2.1 Brugernes oplevelse af ’Kloge Fødevareindkøbs’ rådgivning af

kommunernes fødevareindkøbere

Overord net set er d e interview ed e kom m u ners op levelse af Kloge Fød eva-

rer-råd givningen ret forskellig. N ed enfor bliver op levelsen af råd givningen

gennem gået for d e seks kom m u ner, som er karakterisered e som råd giv-

ningskom m u ner. Derefter gennem gås synsp u nkter fra d e to interview ed e,

som rep ræsenterer kom m u ner, d er ikke m od tager råd givning. Kom m u nerne

og Fællesind køb Fyn er anonym isered e i beskrivelsen af kom m u nernes

synsp u nkter, id et d et ikke tjener noget analytisk form ål præcist at ku nne

id entificere d em

. De frem går såled es som Kom m u ne 1, Kom m u ne 2, osv.

Kom m u nerne er i forbind else m ed interview ene ikke lovet anonym itet.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Kom m u ne 1 har især foku s p å lokale fød evarer, m en p rioriterer også økologi

i et vist om fang – d et kan d og være svært at id entificere økologiske lokale

leverand ører. Kom m u nen har stor gavn af Kloge Fød evarer-råd givningen.

Kom m u nen sam arbejd er bl.a. m ed Mad ku ltu ren, Ø kologisk Land sforening

og Land bru g & Fød evarer om en screening af lokale leverand ører – hvem er

d e lokale leverand ører og hvad kan d e bid rage m ed i hvilke p eriod er af året.

H ele kortlæ gningen kræ ver m ange ressou rcer. N år kortlægningen er gen-

nem ført vil d er være en stor op gave m ed at afklare, hvord an m an kan løse

logistikken i forhold til at få leveret fød evarer. Kom m u nen vil gerne gen-

nem føre sit eget u d bu d af fød evareom råd et i sam arbejd e m ed Mad ku ltu ren

(d vs. u d enom d e store ind købsaftaler). Man trækker bl.a. p å Mad ku ltu rens

eksp ertise i forhold til d en lovgivningsm æssige d el, m en sp arrer også m ed

Mad ku ltu ren om and re kom m u ners erfaringer m ed fx kortlæ gning af leve-

rand ørerne. Mad ku ltu ren er ind d raget for at sikre, at kom m u nen ikke over-

træd er u d bu d sreglerne, får tænkt økologi og lokal p rod u ktion ind i u d bu d -

d et, og ikke får for m eget bu reau krati – d vs. gør p olitikken i forhold til

kom m u nens fød evareind køb virkelighed snær.

Kom m u ne 2 har om vend t m ind re god e erfaringer m ed råd givningen, d a

Mad ku ltu ren ikke vend te tilbage, d a kom m u nen havd e bru g for hjælp til en

screening af lokale leverand ører, så kom m u nen ku nne bevæge sig m od en

højere grad af økologiske og lokalt p rod u cered e fød evarer. Kom m u nen var

d esu d en interesseret i, om Mad ku ltu ren ku nne hjælp e m ed at søge m id ler til

vid ereu d d annelse af køkkenp ersonalet. Kom m u nen føler, at d en var gearet

til at sige ’nu er d et nu ’, m en ’løb så hoved et m od en m u r’. Kom m u nen var

d og m ed til et god t d ebatm ød e arrangeret i regi af Kloge Fød evarer i no-

vem ber 2015.

Kom m u ne 3 var m ed til d et sam m e d ebatm ød e arrangeret i regi af Kloge

Fød evarer, som Kom m u ne 2, og fand t d et ligeled es interessant. Kom m u nen

har bru gt Mad ku ltu rens råd givning, d a kom m u nen selv overvejed e at u d -

byd e aftaler p å fød evareom råd et frem for at bru ge ind købsfællesskaber, og

karakteriserer d et som et m eget fint stykke arbejd e. Op levelsen af Mad ku l-

tu ren er, at d e er lyttend e og reflekterend e. Man har d esu d en sp arret m ed

Mad ku ltu ren om at gennem føre en w orkshop for lokale leverand ører, så le-

verand ørerne ku nne forstå p roced u rerne og så m an ku nne skru e et u d bu d

sam m en, som ikke ram te leverand ørerne så hård t, hvis d e plu d selig stod og

ikke ku nne levere til kom m u nen. Der var for få tilm eld te leverand ører til

w orkshop p en (i alt 2), så d en m åtte aflyses. End elig har m an sp arret lid t om

m u lighed en for at foku sere p å d e enkelte fød evarers belastning – bl.a. ford i

m an find er d en såkald te Food Miles-ind ikator for u nu anceret til at beregne

belastning.

Kom m u ne 4 har været lid t i d ialog m ed Mad ku ltu ren, m en kom m u nen op-

lever ikke, at d er d ecid eret er p åbegynd t en råd givning. Kom m u nen find er,

at selve id éen m ed Kloge Fød evarer er ’genial’ og kan sagtens forestille sig at

m an vil sp arre m ed Mad ku ltu ren i frem tid en, når d er er kom m et m ere ro p å

d iverse u løste op gaver i kom m u nen. Mere sp ecifikt forestiller kom m u nen

sig hjælp til d et u d bu d stekniske – så d et ikke bliver for kom p liceret – og

hjælp til at få fat i nogle af d e m ind re leverand ører.

Kom m u ne 5 har i sam arbejd e m ed Danm arks N atu rfred ningsforening i flere

år været en forsøgskom m u ne for økologi, hvor m an u d forsker, hvord an

økologi kan give m ening for kom m u nen, og kom m u nen sam arbejd er d erfor

m ed en række aktører. Kom m u nen er p.t. i en proces sam m en m ed Mad ku l-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

tu ren, hvor m an bl.a. har arrangeret en w orkshop i d ecem ber 2015 m ellem

Mad ku ltu ren, køkkenp ersonalet og kom m u nens konsu lent og ind købsju rist.

Kom m u nen vil gerne frem m e lokalt fød evareind køb ind enfor kom m u ne-

grænsen og har sam tid ig en kostp olitik om 75 % økologi. Den nye Ud bu d s-

lov forventes at give vid ere ram m er i forhold til at støtte lokale sm å- og m el-

lem store virksom hed er (SMV’er), og d erfor vil kom m u nen gerne afsøge,

hvad ’d en god e m åd e at købe ind p å’ er.

Kom m u ne 6 har foku s på lokale fød evareind køb via p rojektet God t Køb-

m and sskab i sam arbejd e m ed Mad ku ltu ren. ’God t Købm and sskab’ er et

sam arbejd sprojekt m ellem Mad ku ltu ren og kom m u nerne Roskild e og Ring-

købing-Skjern. Projektet er støttet m ed 2 m illioner DKK gennem Marked s-

m od ningsfond en (Dagblad et Ringkøbing-Skjern 2014). En af kom m u nens

lokale institu tioner bru ger råd givning d irekte fra Kloge Fød evarer efter be-

hov i d en forbind else. Mad ku ltu ren har konkret bl.a. råd givet i forbind else

m ed u d bu d d et af seks d elaftaler u nd er God t Købm and sskab.

Der er som næ vnt også gennem ført interview s m ed kom m u ner, d er ikke er

registrered e i Kloge Fød evarers d atabase, som kom m u ner m ed aktiv eller

begynd end e råd givning. Årsagerne til at d er ikke p .t. er råd givning blev an-

givet som følgend e:

Kom m u ne 7 p åp eger, at Kloge Fød evarer-ind satsen ikke rykker noget p å fø-

d evareom råd et, når Kloge Fød evarer ku n har foku s p å u d bu d skonsu lenter,

ind købere osv. Kloge Fød evarers ind sats bør i højere grad rettes m od at p å-

virke kom m u nalp olitikerne, eller m åske Folketinget, d a lokale/ økologiske

ind køb p .t. ikke p rioriteres tilstrækkeligt p å d et p olitiske niveau . Kloge Fø-

d evarer er som såd an et god t initiativ, m en d et æ nd rer ikke rigtig noget,

ford i d er båd e i køkkenernes og konsu lenternes op tik m angler d e p olitiske

ram m er, hvilket m an har gjort Mad ku ltu ren op m ærksom p å, p å to m ød er

m an har hold t m ed d em .

Kom m u ne 8 er i m od sætning til Kom m u ne 7 m eget aktiv i forhold til at u d -

vikle en kom m u nal fød evarepolitik m ed foku s p å bl.a. økologi. Kom m u nen

har hørt om Kloge Fød evarer, m en har ikke været i kontakt m ed Mad ku ltu -

ren. På baggru nd af interview et ser d et u d til, at kom m u nen i forvejen har

ret stor ekspertise på om råd et og bl.a. benytter sig af and en råd givning. Der

er m ed and re ord tilsynelad end e ikke d et store behov for Mad ku ltu rens

råd givning i d enne kom m u ne.

Opsummering

Bortset fra d en kom m u ne, som op leved e, at Mad ku ltu ren ikke vend te tilba-

ge m ed d en forvented e sp arring, er d er generelt en p ositiv op fattelse af Klo-

ge Fød evarers råd givning, bland t d e interview ed e kom m u ner, som har

m od taget råd givning. Kloge Fød evarers m ålsætning er (Mad ku ltu ren

2015c):

•

At yd e råd givning til ind købsansvarlige og u d bu d sju rister i kom m u ner,

regioner og stat om ind køb af økologiske og lokale fød evarer.

•

At u nd erstøtte sam arbejd et fra ind køb og køkken til leverand ør og pro-

d u cent.

•

At styrke d et tværfaglige sam arbejd e internt i offentlige organisationer

om ind køb af fød evarer.

•

At form id le vid en om offentligt ind køb af fød evarer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

I tillæg til råd givning består Kloge Fød evarer-p rojektet af vid ensind sam ling

om ’best p ractices’ ind enfor fød evareind køb, u d vikling af værktøjer sam t

øvrige u nd erstøttend e aktiviteter (Mad ku ltu ren 2015b).

I p raksis har d er ifølge interview ene i d e konkrete råd givningsinitiativer i

kom m u nerne været relativt m eget foku s p å u d bu d sju ra – hvord an frem m er

kom m u nerne lokale/ økologiske fød evareind køb u d en at kom m e i konflikt

m ed lovgivningen om især offentlige u d bu d . Desu d en har flere kom m u ner

bru gt Mad ku ltu ren til at afd ække, og skabe kontakt til lokale fød evareleve-

rand ører/ -p rod u center. Mad ku ltu ren har også været bru gt som erfarings-

kild e i forhold til p raksis i and re kom m u ner, og d en har været bru gt til at

organisere/ arrangere d ebatm ød er/ w orkshop s. Um id d elbart tyd er analysen

p å, at d en d el af m ålsætningen, d er har været m ind st foku s p å ved rørend e

råd givningen af kom m u nerne, er ’at styrke d et tværfaglige sam arbejd e in-

ternt i offentlige organisationer om ind køb af fød evarer’, m en d er ser heller

ikke u d til at have været så stor eftersp ørgsel efter netop d enne typ e råd giv-

ning ifølge interview ene m ed kom m u nerne.

Param etrene for u d vælgelse af d e interview ed e kom m u ner (Ø st-Vest, stor-

lille, økologiprojekt/ ikke-økologiprojekt, land / by) har sikret en forskelligar-

tethed bland t d e interview ed e. Det er d og ikke m u ligt at sige, om p aram et-

rene har en betyd ning for råd givningen p å baggru nd af så få interview s. Det

vil kræve en kvantitativ u nd ersøgelse.

4.2.2 Barriereanalyse

Interview ene har som nævnt båd e foku seret p å d e interview ed es op levelse

af Mad ku ltu rens råd givning og p å faktorer, som ind køberne op lever frem -

m er/ begræ nser d eres m u lighed er for i højere grad at ind købe økologisk

og/ eller lokalt p rod u cered e fød evarer. Vid en om barrierer/ katalysatorer for

en højere grad af økologiske/ lokale fød evarer i kom m u nalt ind køb er væ-

sentlig, d a d et giver m u lighed for at vid ereu d vikle råd givningen frem ad ret-

tet. N ed enfor analyseres d e fem elem enter i analyseram m en (inp u ttet fra

analyseram m en (se kap itel 3) frem går m ed ku rsiv).

Individuelle faktorer

Individuelle faktorer kan være i forhold til kognitive processer som fx det at behandle

kompleks information. Manglende evner, træning og/eller viden hos indkøberen kan

fx begrænse bæredygtige indkøb. Motivation, opfattelser, holdninger og værdier kan

også spille en rolle her (Preuss and Walker, 2011).

Det er svært p å baggru nd af interview ene at afd ække betyd ningen af ind i-

vid u elle faktorer hos ind køberne. Generelt kan d et d og konstateres, at ind -

købernes m otivation i høj grad er p åvirket af d e politiske signaler fra Kom -

m u nalbestyrelsen – har kom m u nen foku s p å økologiske/ lokale fød evarer el-

ler ej (se også ned enfor). For en af kom m u nerne begynd te foku s p å økolo-

gi/ lokalt d og, ford i ind køberne havd e am bitioner for om råd et, selvom d et

ikke var p olitisk p rioriteret (Kom m u ne 2). En and en kom m u ne frem hæver

faglighed og m otivation, som noget af d et væsentligste for at have su cces

m ed økologi (Kom m u ne 5).

Organisatoriske faktorer

Indkøbernes adfærd kan også påvirkes af organisatoriske faktorer i kraft af organisa-

tionens normer, rutiner og kulturer. Her kan det især spille en rolle, om ledelsen

prioriterer bæredygtige indkøb eller ej. Samtidig kan der være konkurrerende hensyn

til bæredygtige indkøb i organisationen – fx hvis indkøbene også skal være omkost-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

ningsminimerende og/eller sikre nem lageradgang til varen. Hvis indkøberens præ-

stationer primært vurderes ud fra økonomiske kriterier, vil det virke demotiverende i

forhold til bæredygtige indkøb (Preuss and Walker, 2011).

Interview s og d atabase ind ikerer tyd eligt, at d et ofte sp iller en stor rolle for

m u lighed er for øget foku s p å økologiske/ lokale fød evareind køb, om led el-

sen (især Kom m u nalbestyrelsen) p rioriterer lokale/ økologiske ind køb. Der

er kom m u ner, hvor led elsen ikke prioriterer lokalt/ økologisk og hvor m an

savner, at Folketinget send er et signal om at p rioritere om råd et (Kom m u ne

7), m ens d er om vend t er kom m u ner, hvor p olitikerne kan bru ge et lokalt fø-

d evarefoku s som et led i ’d en god e fortæ lling’ om kom m u nen, som kan

m arked sføre d en (Kom m u ne 1; Kom m u ne 5; Kom m u ne 8), og d er er kom -

m uner, som har høje am bitioner om økologiske fød evareind køb (Kom m u ne

3; Kom m u ne 4; Kom m u ne 5; Kom m u ne 6; Kom m u ne 8). H vis d er ikke er p o-

litisk foku s p å d et, er d er heller ikke et bu d get til m ere økologi (Kom m u ne 7)

og er d er ikke ekstra m id ler, er d et svært at om læ gge (Kom m u ne 4). Ar-

bejd sp lad ser kan tillige væ re en vigtig d el af d et at foku sere lokalt (Kom m u -

ne 2; Kom m u ne 4).

Gruppedynamikker e.l.

Mange beslutninger træffes ikke af individer, men af små grupper inde i en organi-

sation – derfor kan fx gruppedynamikker/-tilpasningsprocesser henholdsvis fremme

eller opstille barrierer for bæredygtige indkøb. Fx kan der opstå automatiseringspro-

cesser om, at man i gruppen altid foretager indkøb på en specifik måde (Preuss and

Walker, 2011).

Der er ikke u m id d elbart id entificeret gru p p ed ynam ikker i ind købsgru p p er-

ne i kom m u nerne, som fu ngerer som barrierer/ katalysatorer for flere økolo-

giske/ lokale fød evarer.

Samspillet mellem organisatoriske enheder

Dynamikker mellem enheder indeni organisationen er ligeledes væsentligt. Fx er der

forskning som viser, at organisationers integrering af miljøhensyn i planlægnings-

processerne hænger positivt sammen med organisationens finansielle og miljømæs-

sige præstationer. Er organisationen fx kompleks kan der desuden opstå barrierer på

områder, hvor samarbejde mellem enheder i organisationen er påkrævet (Preuss and

Walker, 2011).

H er kan d er især p eges p å, at sam sp illet m ed køkkenerne p otentielt ku nne

være en barriere, m en d e ser generelt u d til at være positive m ed sp illere, om

end d et er en u d ford ring for køkkenerne at få

bud getterne

til at hænge

sam m en, når d er skal købes økologiske fød evarer (fx Kom m u ne 8). I en af

kom m u nerne p røver køkkenerne at løse d et ved at være bed re til at bru ge

m ad resterne (Kom m u ne 2). Køkkenerne bliver ofte m ålt p å, om d e kan hol-

d e bu d getterne (Kom m u ne 6; Kom m u ne 7). En af kom m u nerne anvend er

bru gergru p p er og har afhold t ku rser (Kom m u ne 4). En af kom m u nerne p e-

ger p å, at institu tioner ind enfor æld reom råd et ofte m angler m otivation til at

ville d et økologiske, bl.a. ford i velkend t sm ag er betyd end e overfor sm åt-

sp isend e æld re. Daginstitu tionerne har i højere grad m otivationen (børne-

haver, vu ggestu er, skoler og fritid shjem ); d e op lever stigend e p res og ønsker

fra foræld rene om økologi u d fra et su nd hed sp ersp ektiv og har tillige ofte

været p å ku rsu s (Kom m u ne 8). Flere kom m u ner p eger p å, at d et har stor be-

tyd ning, at især d aginstitu tionerne går op i ord ningen m ed gu ld -/ sølv-

/ bronzem ærker – d et såkald te Ø kologiske Sp isem ærke. Mærkningen ind går

i flere kom m u ners kostp olitikker (fx Kom m u ne 2, Kom m u ne 4, Kom m u ne

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

8), hvor d et i høj grad m otiverer til at arbejd e m ed at øge and elen af økologi-

ske fød evareind køb, m ens m ærkningen sam tid ig også er sårbar overfor

svingend e leverancer af økologiske fød evarer.

Organisationens omgivelser

Organisationens omgivelser er endelig også af vigtighed (Preuss and Walker 2011).

Er organisationen fx del af et netværk – eksempelvis indkøbsfællesskaber - kan det

påvirke adfærden: ”networks of relationships are also networks of perceptions”

(Ibarra et al., 2005 i Preuss and Walker, 2011).

En m eget vigtig d el af om givelserne i bred forstand er lokale og/ eller økolo-

giske leverand ører. Interview ene viser, at d et kan være svært for kom m u -

nerne at find e nok økologiske leverand ører i nærom råd et, og d erfor kan d et

være en u d ford ring at forene lokalt m ed økologisk (Kom m u ne 1; Kom m u ne

3; Kom m u ne 6; Kom m u ne 4; Kom m u ne 8). Foku serer forvaltningen p å øko-

nom i, kan d er hentes billigere økologiske æbler i Tyskland eller Syd afrika.

Mange interview p ersoner anfører, at m an også er nød saget til at m ed tænke

økonom ien, hvilket ind købere/ led ere i kom m u nens institu tioner op fatter

som en græ nse for, hvor langt m an kan gå m ed hensyn til at frem m e økologi

(Kom m u ne 1; Kom m u ne 6; Kom m u ne 8).

End vid ere er nogle af d e største økologiske p rod u center allered e ’op taged e’

af kontrakter m ed d agligvarekæd er som fx COOP (Kom m u ne 1; Kom m u ne

2; Kom m u ne 3; Kom m u ne 8).

For d e sm å lokale leverand ører, fx en lille bager, kan d et være svært at give

en leveringssikkerhed til alle hjørner af kom m u nen, og også at kom m e op i

d en volu m en, som kræves som kom m u nal leverand ør. For kom m u nerne er

d et om vend t ofte vigtigt, at d e lokale leverand ører kan give en leveringssik-

kerhed (Kom m u ne 1; Kom m u ne 2; Kom m u ne 4; Kom m u ne 6; Kom m u ne 7;

Kom m u ne 8; SKI). I tilknytning hertil er leveringstid sp u nktet til især d agin-

stitu tioner vigtig, og her kan fx m yld retid strafik i større byer være en p rak-

tisk u d ford ring (Kom m u ne 8).

Leverand ørerne kan også have svært ved at u d arbejd e it-løsninger, vareka-

taloger osv. (Kom m u ne 1). H er er d et en u d ford ring at ænd re leverand ører-

nes ’m ind set’, d vs. hvord an leverand ørne tænker og ræsonnerer om kring

sam arbejd et m ed d e kom m u nale ind købere, såled es at leverand ørerne p å

sigt vil tæ nke større og m ere p rofessionelt (Kom m u ne 1; Kom m u ne 4). Det

hand ler også om at skru e et u d bu d sam m en, som ikke ram m er d e sm å leve-

rand ører for hård t, hvis d e ikke kan levere (Kom m u ne 3). Et centrallager i

kom m u nen ku nne være en m u lighed (Kom m u ne 1; Kom m u ne 2), m en gene-

relt er d et en u d ford ring at få u d bu d d et til at hæ nge sam m en. Er d er ikke et

centrallager, kan d et blive en u d ford ring for køkkenerne, hvis d e p lu d selig

skal til at m od tage varer fra m ange leverand ører (Kom m u ne 1; Kom m u ne 2).

Selv d et at gøre d e sm å leverand ører interessered e i at levere til kom m u nen

kan være en u d ford ring (Kom m u ne 1; Kom m u ne 3; Kom m u ne 4). Bu reau -

krati er ligeled es en hæm sko for sm å leverand ører, m en d et kan afhjæ lp es

m ed god e netværk (Kom m u ne 5). For sm å leverand ører kan d et d esu d en

være et p roblem , at ad gang til hjem m esid en m ed kravsp ecifikationer til u d -

bu d er gået fra at være gratis til at koste 8.000 DKK/ år (Kom m u ne 8).

I relation til spørgsm ålet om at hand le lokalt er d et interessant, at d er er m e-

get forskellig op fattelse (og til d els u sikkerhed i forhold til kom m u nale p oli-

tikkers m ålsæ tninger) bland t ind køberne om , hvad d er egentlig er ’lokalt’.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

N ogle kom m u ner op fatter d et, som ’ind enfor kom m u negrænsen’, m ens an-

d re kom m u ner også op fatter nabokom m u ner eller store d ele af regionen

som lokalt, m ens and re igen tæ nker nærom råd et, fx d en land sby hvori bør-

nehaven ligger. SKI op fatter ’lokalt’ som ind enfor Danm arks græ nser

(Kom m u ne 1, Kom m u ne 2; Kom m u ne 3; Kom m u ne 7; SKI). Rent u d bu d s-

teknisk er d er u sikkerhed om , om m an m å d efinere en grænse for, hvad d er

er ’lokalt’ (Kom m u ne 1).

Den u d bu d slovgivning, som kom m u nerne er u nd erlagt, kan også siges at

være en d el af om givelserne. Op fattelsen har generelt været at især EU u d -

bu d sreglerne affød er et om fattend e bu reau krati om kring d et at byd e p å

kom m u nale u d bu d , hvilket bliver set som en barriere. Der er store forvent-

ninger til at en ny og m ere lem p elig Ud bu d slov vil gøre d et nem m ere at tage

sm å lokale leverand ører ind (en ny lov blev ved taget af Folketinget i no-

vem ber 2015 (Konku rrence- og Forbru gerstyrelsen 2015)) (Kom m u ne 1;

Kom m u ne 3; Kom m u ne 6; Kom m u ne 8).

Det op fattes tillige af en kom m u ne som en barriere, at Kom m u nernes Land s-

forening læ gger et vist p res p å kom m u nerne for at tilslu tte sig d e store fæl-

leskom m u nale ind købsaftaler u nd er fx SKI (KL 2011; Kom m u ne 3). Om -

vend t bliver SKI-aftalerne nu m ere fleksible, hvilket kan ansp ore kom m u -

nerne til at bru ge aftalerne m ere selektivt eller stå u d enfor (Kom m u ne 1;

Kom m u ne 3; SKI). De store u d bu d saftaler im ød ekom m er ifølge nogle kom -

m u ner ikke nød vend igvis d e sm å kom m u ners behov og fx SKI er m eget fo-

ku sered e p å, at d et hand ler om økonom i (bed st p ris), hvilket kan være et

problem , hvis m an som kom m u ne gerne vil satse p å m ere kvalitet (Kom m u -

ne 2). Om vend t kan store kom m u ner sp are m ange p enge p å bu d getterne

(Kom m u ne 3). Sam tid ig lytter SKI via bru gergru p p er især til d e store kom -

m uner, d a d e har d en store volu m en (Kom m u ne 2, Kom m u ne 3). Et and et

p roblem i SKI er, at d et er sværere at stand ard isere fød evareind køb end ind -

køb af fx toiletpap ir. En lille kom m u ne skal nok få bru gt toiletp ap iret, m en

hvad gør m an, hvis m an står m ed 5 kg kød for m eget (Kom m u ne 2). Ø kolo-

gisk kød er d esu d en ret d yrt (Kom m u ne 3; Kom m u ne 5; Kom m u ne 7;

Kom m u ne 8). De sam m e problem atikker kan gæld e i forhold til and re store

ind købsfællesskaber end SKI (Kom m u ne 2).

End elig kan d et have betyd ning, bl.a. for kom m u nalp olitikernes p rioritering

p å fød evareom råd et, hvilke tanker borgerne gør sig om økologi. Ifølge en af

land kom m u nerne tæ nker byboerne m ere p å økologi, og d et gør en forskel

for m u lighed erne for at om lægge (Kom m u ne 7), m ens en and en p eger p å

d en p ositive betyd ning for at frem m e båd e institu tionernes og p olitikernes

p rioritering af økologiske fød evarer, som øget bevid sthed om økologi bland t

d e nye generationer af foræld re har (Kom m u ne 6).

Sam let set kan d et konstateres, at d er i høj grad kan id entificeres barrierer,

som p asser ind i analyseram m en baseret p å Preu ss & Walker (2011). Ud over

at regu leringsm æssige ram m er som u d bu d slovgivning og forp ligtelser i for-

hold til store ind købsaftaler u d gør en barriere, er d et især kom m u nalp olitisk

led erskab eller m angel herp å, som er vigtigt i forhold til d e d anske kom m u -

ner - hvilket p asser god t m ed resu ltaterne i Preu ss & Walker (2011), Bram -

m er & Walker (2011) og Testa et al. (2014) – sam m en m ed leverand ørm æssi-

ge u d ford ringer, som også fu nd et i Errid ge & Greer (2002).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Opsummering

Der er id entificeret en række barrierer/ katalysatorer for økologiske/ lokale

fød evareind køb i d anske kom m u ner:

•

Generelt kan d et konstateres, at d e kom m u nale ind køberes m otivation i

høj grad er p åvirket af d e p olitiske signaler fra Kom m u nalbestyrelsen –

har kom m u nen foku s p å økologiske/ lokale fød evarer eller ej. Der eksi-

sterer d og også ru m for, at ind købskonsu lenter i kom m u ner kan p røve at

p åvirke ind købene i økologisk/ lokal retning, selvom d et ikke er eksp licit

form u leret i kom m u nens p olitikker.

•

Kom m u nens p olitiske p rioriteringer i forhold til fød evareind køb er en

vigtig faktor for u d viklingen og kan d erm ed båd e fu ngere som en barrie-

re, henhold svis som en katalysator for økologiske/ lokale fød evareind -

køb. Båd e interview s og d atabase ind ikerer tyd eligt, at d et sp iller en stor

rolle for m u lighed en for øget foku s p å økologiske/ lokale fød evareind -

køb, om led elsen - især Kom m u nalbestyrelsen - p rioriterer lokale/ økolo-

giske ind køb.

•

Sam spillet m ellem kom m u nens ind købs-/ u d bu d skonsu lenter og køkke-

nerne u d gør en p otentiel barriere. På baggru nd af d atam aterialet ser

køkkenerne d og u d til at være p ositive m ed sp illere, hvis økolo-

gisk/ lokalt er noget som p rioriteres af ind købere/ p olitikere, om end flere

køkkener op lever d et som en u d ford ring at få bu d getterne til at hænge

sam m en, når d er skal købes økologiske fød evarer. Isæ r bland t d aginstitu -

tioner er d er en d el foku s p å økologiske fød evareind køb – bl.a. frem m et

af m ærkningsord ningen Det Ø kologiske Sp isem ærke (m ed gu ld -/ sølv-

/ bronzem ærker).

•

I kom m u nens om givelser er d er id entificeret flere barrierer. Det kan især

være svært at find e lokale/ økologiske leverand ører. For d et første kan

økologiske leverand ører allered e være ’op taged e’ af fx store su p erm ar-

ked skæd er, for d et and et, kan d et være svært at gøre sm å lokale leveran-

d ører interessered e i at væ re kom m u nale leverand ører. Bl.a. kan sm å le-

verand ører have svært ved at give leveringssikkerhed , som er m eget vig-

tigt for kom m u nerne; leverand ørerne kan d esu d en have en op fattelse af,

at d er er m eget bu reau krati forbu nd et m ed at levere til kom m u nen; og d e

kan have svært ved at løse logistikm æssige u d ford ringer. I kom m u nens

om givelser er d er d esu d en en u d bu d slovgivning og en række fælles-

kom m u nale ind købsaftaler, som i m eget høj grad op fattes som en barrie-

re for kom m u nernes lokale/ økologiske ind køb – lovgivning og fx d e så-

kald te SKI-aftaler er p .t. (u ltim o 2015) u nd er forand ring, og d erfor er for-

ventningen, at d enne barriere m ind skes. End elig kan d et i kom m u nens

om givelser også have betyd ning, hvilke hold ninger kom m u nens ind byg-

gere har til økologiske/ lokale fød evareind køb.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 677: Slutrapport og evaluering af projektet Kloge Fødevareindkøb, fra miljø- og fødevareministeren

Diskussion og konklusion

Analysen af Kloge Fød evarers d atabase m ed kom m u nikationen m ellem

kom m u nale ind købere/ u d bu d skonsu lenter viser, at 14 u d af Danm arks 98

kom m u ner af Mad ku ltu ren er registreret som kom m u ner m ed d irekte, be-

gynd end e eller aktiv råd givning om lokale/ økologiske fød evareind køb. I til-

læg hertil er d er kom m u ner som er ind irekte råd givet gennem råd givning af

fx fælleskom m u nale ind købsfællesskaber. De 14 kom m u ner har søgt råd -

givning om :

•

Ju rid isk råd givning om hvord an kom m u nens u d bu d af kontrakter p å fø-

d evareom råd et kan sam m ensættes, så d er kom m er et større ind hold af

økologiske og/ eller lokale fød evarer u d en at kom m u nen kom m er i kon-

flikt m ed u d bu d sregler-/ lovgivning.

•

Råd givning om afd ækning/ involvering af lokale og/ eller økologiske le-

verand ører. Der er såled es flere kom m u ner, som savner overblik over,

hvilke leverand ører d er er i kom m u nen og d erfor søger inform ation om

d ette.

•

Inform ation om hvord an and re kom m u ner arbejd er m ed økologi-

ske/ lokale fød evareind køb.

•

Organisatoriske u d ford ringer – fx hvis kom m u nalbestyrelsen eller køk-

kenerne ikke bakker op om økologiske/ lokale fød evareind køb.

•

En enkelt kom m u ne har også eftersp u rgt råd givning til afklaring af, om

kom m u nen eventu elt kan foku sere p å fød evarernes ’carbon footp rints’

eller ’food m iles’.

For d e kom m u ner som ikke er ’råd givningskom m u ner’ er begru nd elserne

for at d e ikke m od tager/ søger råd givning følgend e:

•

Kom m u nen anvend er and en råd givning om u d bu d - fx ju rid isk via d en

såkald te ’Bard eleben-m od el’ (se Ud bu d sp ortalen 2012 for m ere herom ).

•

Der er ikke behov for råd givning p .t., ford i kom m u nen er bu nd et af lø-

bend e ind købsaftaler.

•

Kom m u nen har selv d en fornød ne eksp ertise.

•

Kom m u nen er d el af et ind købsfællesskab og har d erfor ikke behov for

ind ivid u el råd givning

•

Kom m u nalbestyrelsen p rioriterer ikke økologiske/ lokale fød evareind -

køb.

•

Kom m u nens ind køb af fød evarer er m eget begrænset og kom m u nen fin-

d er d erfor ikke råd givning herom relevant.

•

Kom m u nen reagerer ikke p å Mad ku ltu rens henvend else i regi af Kloge

Fød evarer.

Den kvalitative u nd ersøgelse m ed seks kom m u ner, d er i regi af Kloge Fød e-

varer er registrered e som m ed aktiv eller begynd end e råd givning, viser, at

d er generelt er en p ositiv op fattelse af Kloge Fød evarer-råd givningen om

fød evareind køb bland t d e kom m u ner, som er blevet interview ed e - bortset

fra en enkelt kom m u ne, som op leved e, at Mad ku ltu ren ikke vend te tilbage

m ed d en forvented e sp arring efter første kontakt.