Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 674
Offentligt
1795659_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 2. oktober 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om
godkendelse af anvendelsen af syrer genereret fra chromtrioxid til hårdforkromning i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), komitésag.
Forslaget er sat til skriftlig afstemning i REACH-komiteen med deadline for afgivelse af stemme den 11.
oktober 2017.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse.
Med venlig hilsen
Sandi Muncrief
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 674: Notat om anvendelsen af syrer genereret fra chromtrioxid til hårdforkromning - Komitésag
1795659_0002.png
Kemikalier
MFVM 370
D. 27. September 2017
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
syrer genereret fra chromtrioxid til hårdforkromning i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af syrer
genereret af chromtrioxid og oligomerer til hårdforkromning af injektorer til benzin- og dieselmoto-
rer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget
giver den tyske virksomhed Robert Bosch GmbH tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag
XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på op til 12 år fra
”solnedgangsdatoen” d.
21.
september 2017. Forslaget er sat til skriftlig afstemning i REACH-komiteen med deadline for afgivel-
se af stemme den 11. oktober 2017. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-
ser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen forventes ikke at ha-
ve økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konse-
kvenser. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de
tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den
konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer, der
er tilgængelige for ansøgeren. Ansøgeren har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndte-
ringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via mil-
jøet, og den beregnede maksimale koncentration i arbejdsmiljøet er væsentligt lavere end Arbejdstil-
synets vejledende grænseværdi. Regeringen kan derfor tilslutte sig Kommissionens forslag til god-
kendelse.
Baggrund
Kommissionen har den 11. september 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til skriftlig
afstemning i REACH-komiteen med deadline for afgivelse af stemme den 11. oktober 2017. Kommissi-
onen vil herefter i henhold til REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra
virksomheden Robert Bosch GmbH om godkendelse til fortsat at anvende syrer genereret af chromtri-
oxid og dets oligomerer i EU.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 674: Notat om anvendelsen af syrer genereret fra chromtrioxid til hårdforkromning - Komitésag
1795659_0003.png
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Robert Bosch GmbH fra Tyskland om fortsat
anvendelse af syrer genereret af chromtrioxid og oligomerer i en mængde på 8 tons om året:
1.
Til anvendelse til hårdforkromning af injektorer til anvendelse i benzin- og dieselmotorer
Robert Bosch GmbH fremsendte den 18. november 2015 ansøgning om godkendelse af fortsat anven-
delse af syrer genereret af chromtrioxid og oligomerer til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i
henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagen-
tur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 9.
december 2016 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndterings-
foranstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og
effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere, og den generelle befolkning via
miljøet.
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 674: Notat om anvendelsen af syrer genereret fra chromtrioxid til hårdforkromning - Komitésag
o
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
Forslaget har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget den 22.
26. september 2017, og der er modta-
get høringssvar fra Det Økologiske Råd, som vurderer, at anvendelsen af chromtrioxid i bilmotorer er
acceptabel.
Høring
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 674: Notat om anvendelsen af syrer genereret fra chromtrioxid til hårdforkromning - Komitésag
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds specifikke anvendelse af stoffet til
hårdforkromning af injektorer til anvendelse i benzin- og dieselmotorer i en årlig mængde på 8 tons,
hvor det er dokumenteret, at der ikke findes alternativer for ansøgeren, som er økonomiske gennem-
førlige. På baggrund af ansøgningen har Kemikalieagenturets risikovurderingskomité, RAC, konklude-
ret, at de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive til begrænsning af
risici for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Kemikalieagenturets socio-økonomiske
komité, SEAC, har desuden konkluderet, at de socio-økonomiske fordele opvejer risici for arbejdstage-
re. SEAC har på baggrund af ansøgerens oplysninger om analyser og forskning vedrørende alternativer
foreslået, at godkendelsen gives for en periode på 12 år, hvilket Kommissionen har fulgt i sit forslag til
godkendelse.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet der tages udgangspunkt i, at ansø-
geren skal overholde de generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gæl-
dende arbejdsmiljø- og miljøkrav. Herudover er den beregnede maksimale koncentration i luften i
arbejdsmiljøet mindre end 0,2 µg/m
3
, hvilket er væsentligt lavere end Arbejdstilsynets vejledende
grænseværdi for arbejdsmiljøet på 5 µg/m
3
. Regeringen kan derfor tilslutte sig forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4