Smukkere harmoni kan jo næsten ikke tænkes. Kirkebeskyttelseslinjen retter sig mest mod byggeri, fordi der ikke må opføres bebyggelse på mere end 8,5 m i højden
300 meter rundt om alle kirker. Enkelte medlemmer har imidlertid fået afslag på dyrkning af juletræer begrundet i, at træerne jo kan blive over 8,5 meter inden for
beskyttelseslinjen.
BESKYTTELSESLINJER
og juletræer
Hele juletræsbranchen har i årevis undret sig over, hvorfor juletræsproduktion på markjorde ikke er sidestillet
med landbrugsproduktion, med hensyn til afstandskrav i det åbne land. Danske Juletræer ønsker at
få sidestillet juletræsproduktion med landbrugsproduktion. Foreningen gennemførte derfor en
undersøgelse af problemets omfang i foråret 2017. Artiklen belyser dels reglerne om
afstandskrav i det åbne land dels undersøgelsens resultater og betydningen
for branchen og samfundet.
CLAUS JERRAM CHRISTENSEN OG MARTIN PETERSEN
Juletræer er i de fleste forhold direkte sammenlignelige med en
landbrugsafgrøde, også selvom der ikke gives enkeltbetaling
til juletræer. Men netop afstandskravene til beskyttelseslinjer
i det åbne land har gennem en årrække skabt for stor forun-
62
dring. Her oplever man, at juletræer ”diskrimineres” med store
afstandskrav (100 m) sammenlignet med landbrugsafgrøder
(2 m), hvoraf enkelte afgrøder (f.eks. majs) ofte opnår en større
højde end juletræer. Endvidere er juletræsproduktion mere
skånsom over for jorden og miljøet sammenlignet med traditi-
onelle landbrugsafgrøder, hvor der skal pløjes årligt.
Nåledrys 101 | Efterår 2017