MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 641: Orientering om Minamatakonventionens COP1

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 641
Offentligt

3. Formål og indhold

Nedenfor orienteres der om de vigtigste beslutningsforslag i forbindelse med COP1.

Tekniske emner

3.1 Vejledning for import og eksport af kviksølv og identifikation af lagre af kviksølv

Konventionens bestemmelser for import og eksport af kviksølv er blevet operationaliseret

ved udarbejdelse af en række anmeldeformularer. For at sikre lovlig transport over

grænserne og brug af kviksølv, skal sådanne aktiviteter godkendes af importlande på

grundlag af anmeldeformularerne.

INC7 har foreløbigt vedtaget formularer og en vejledning herom, og der er på COP1 lagt

op til at disse vedtages uden yderligere diskussion. Der er desuden lagt op til vedtagelse

på COP1 af en vejledning for, hvorledes man beregner en ”større mængde” kviksølv, idet

konventionen stiller krav om, at alle sådanne større mængder skal registreres for at sikre

sikker opbevaring, og at de ikke anvendes ulovligt.

3.2. Kviksølvemissioner fra drift af små guldminer

Det vurderes, at den største samlede kilde til kviksølvforurening stammer fra drift af små

guldminer særligt i udviklingslandene. Konventionen stiller krav om, at parterne skal tage

skridt til at eliminere brugen af kviksølv og udslip til miljøet fra kviksølv ved denne form

for guldminedrift. Til dette formål skal parterne udarbejde en national handlingsplan.

På COP1 skal der vedtages en anbefaling af brugen af den på INC7 foreløbig godkendte

vejledning, der skal hjælpe parterne med at udarbejde deres nationale handlingsplaner.

3.3 Emissionsvejledninger

Emission fra afbrænding af kul og fra metalsmelterier er den næststørste kilde til

kviksølvforurening. Konventionen stiller krav om, at parterne skal benytte den bedste

tilgængelige teknologi eller på anden måde kontrollere og mindske kviksølvemissioner fra

en række industrianlæg.

INC7 har foreløbigt vedtaget en række emissionsvejledninger, som er udarbejdet af en

ekspertgruppe under konventionen, og der er på COP1 lagt op til, at disse vedtages uden

yderligere diskussion.

3.4 Krav til rapportering og vurdering af effektiviteten af konventionen

For at kunne vurdere, om konventionens bestemmelser overholdes, er der i konventionen

fastsat krav til rapportering på en række forpligtigelser. Desuden er det bestemt, at

effektiviteten af konventionen og dens bestemmelser skal evalueres senest seks år efter

konventionens ikrafttrædelse og med jævne mellemrum derefter.

COP1 skal beslutte frekvens, form og indhold af, hvilke oplysninger der skal rapporteres.

Derudover er der med henblik på vedtagelse fremlagt en arbejdsplan for, hvorledes man

sikrer, at der kan fremskaffes pålidelige data.

Tværgående emner

3.5. Forretningsorden og finansiel forretningsorden for konventionen.

Det udkast, der ligger til vedtagelse på COP1, er baseret på forretningsordener under

andre kemikalie- og affalds konventioner. Der er stadig enkelte udeståender, bl.a. om

resultater skal opnås ved enighed eller ved flertalsafgørelser og i givet fald, hvor mange

parter der skal være enige for at udgøre et beslutningsdygtigt flertal.

Den finansielle forretningsorden fastsætter den økonomiske forvaltning af

partskonferencerne, undergrupper til konferencen og konventionens sekretariat. Bl.a.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 641: Orientering om Minamatakonventionens COP1

fastsættes i denne

parternes faste bidrag. Dette udmøntes efter en af FN’s

generalforsamling allerede fastsat og vedtaget fordeling.

3.6. Finansieringsmekanisme

Konventionen fastsætter etableringen af en finansieringsmekanisme. Den skal yde

finansiel bistand til udviklingslandene med henblik på deres implementering og

overholdelse af konventionen. Mekanismen består af to elementer: 1) Den globale

miljøfacilitet (GEF), som blandt andet også er finansiel mekanisme for

Stockholmkonventionen og klimakonventionen, og 2) et

frivilligt ”Specific International

Programme (SIP)”. SIP er et nyt frivilligt program, som skal støtte kapacitetsopbygning

og teknisk assistance i udviklingslandene, og som alene angår Minamatakonventionen.

I forhold til GEF skal der udarbejdes retningslinjer om, hvilke formål der kan ydes støtte

til vedr. Minamatakonventionen. Forslaget til vedtagelse på COP1 bygger på de allerede

accepterede retningslinjer. I forhold til SIP har en ekspertgruppe bestående af både

industrialiserede og udviklingslande udarbejdet et næsten færdigt forslag til, hvordan et

sådant program kan etableres og fungere, og det forventes, at COP1 kan vedtage dette.

3.7. Andre emner

Der er desuden en række andre tekniske og tværgående emner på dagsordenen, herunder

vedtagelse af retningslinjer for certificering i forbindelse med import af kviksølv fra en

ikke-part til konventionen og vedtagelse af formularer til benyttelse ved ønske om

undtagelse til udfasningsdatoer for brug af kviksølv i produkter og processer, som fastsat i

konventionen.

Desuden skal placeringen og funktionen af sekretariatet vedtages, herunder et økonomisk

tilbud fra Schweiz om at være værtsnation for et sekretariat, der lægges sammen med det

eksisterende Basel-, Rotterdam og Stockholmkonventions sekretariat (BRS sekretariatet).

4. Konsekvenser for Danmark

Generelt er konsekvenserne for Danmark vurderet i forbindelse med den danske

tiltrædelse af konventionen og ved fastlæggelsen af EU’s regulering på området.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser og gældende dansk ret

Gennemførelsen af konventionen i Danmark bygger i det væsentlige på allerede vedtagen

EU regulering. Vedtagelsen af vejledningerne og rapporteringsformatet har ingen direkte

lovgivningsmæssige konsekvenser, idet EU's forordning om kviksølv allerede indeholder

bestemmelser herom.

Kviksølvemissioner til atmosfæren er reguleret i eksisterende EU regulering.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Vejledningerne og forslagne har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative

konsekvenser for det offentlige. Danmarks bidrag til GEF finansieres via

Udenrigsministeriet i en samlet pulje, der genforhandles hvert fjerde år. SIP er et frivilligt

program, og Danmark har givet tilsagn om et mindre bidrag, der gives i efteråret 2017

bl.a. med henblik på at understøtte at konventionens implementering kommer godt fra

start. I forhold til rapporteringsforpligtelser vil der komme en meget begrænset

administrativ byrde, som afholdes af Miljøstyrelsen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 641: Orientering om Minamatakonventionens COP1

4.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

kviksølv i en lang årrække har været restriktivt reguleret i Danmark. For potentielle

positive samfundsøkonomiske konsekvenser på længere sigt for Danmark, som

konsekvens af andre landes implementering, se 4.5 nedenfor.

4.4. Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Forslagene medfører ingen væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet i

Danmark, idet det bl.a. vurderes, at emissionsvejledningerne allerede er omfattet af

gældende EU- og dansk lovgivning.

4.5. Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

En global regulering af kviksølv vil have en positiv betydning for beskyttelsesniveauet

både globalt og nationalt. Specielt vejledningerne om rensning af luft for kviksølv kan

have en positiv effekt for danske virksomheder, idet de allerede har udviklet teknologier

til dette formål.

Minamatakonventionen forventes på sigt at få en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i

Danmark, EU og globalt, da kviksølv transporteres over lange afstande blandt andet via

luft- og havstrømme. Kviksølvemissioner udenfor EU kan derfor havne i det danske miljø

og særligt i de marine fødevarer.

Grønland og Færøerne vil ikke være forpligtet af beslutninger, der tages på COP1, da der

ved dansk tiltrædelse til konventionen blev taget territorialt forbehold for dem.

5. Høring

Forslagene til beslutninger på COP1 er ikke sendt i høring.

6. Forhandlingssituationen

Det forventes, at alle parter er interesserede i at få vedtaget de midlertidigt vedtagne

vejledninger uden at åbne forslagene for rettelser.

Idet udviklingslandene har stor fokus på finansiering, må det forventes, at såvel den

finansielle forretningsorden som selve finansieringsmekanismen under konventionen, der

særligt understøtter implementeringen i medlemsstaterne, vil blive omdrejningspunkt for

en række drøftelser og et forventet pres for at sikre finansiering. I den forbindelse spiller

det økonomiske tilbud fra Schweiz om at være værtsnation for konventionen en rolle, idet

det skal besluttes, hvor stor en del af det bidrag Schweiz i den forbindelse har tilbudt

parterne, der skal gå til konventionens drift, og hvor stor en del der skal gå til bl.a.

kapacitetsopbygning og teknisk assistance i først og fremmest udviklingslandene.

7. Regeringens foreløbige holdning

Regeringens holdning vil blive fremført under formuleringen af den fælles position for EU

og medlemsstaterne, som fastlægges af Kommissionen og medlemsstaterne (EU/MS) i en

arbejdsgruppe under Rådet i Bruxelles før mødet. Den justeres løbende med baggrund i

forhandlingerne på selve mødet. Regeringens holdning er på linje med de foreløbige

EU/MS positioner.

Regeringen støtter vedtagelsen af de tekniske vejledninger og formularer om 1) import og

eksport af kviksølv og identifikation af lagre af kviksølv, 2) drift af små guldminer og 3)

kviksølvemissionerne fra drift af små guldminer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 641: Orientering om Minamatakonventionens COP1

Desuden støtter Regeringen vedtagelsen af et rapporteringssystem og det videre arbejde

med udarbejdelsen af vurdering af effektiviteten af konventionen.

I forhold til retningslinjer til GEF støtter Danmark, at de bygger på tidligere udkast, og at

de lægger vægt på støtte til aktiviteter, der muliggør landes ratificering og opfyldelse af

juridisk-bindende dele af konventionen.

I forhold til SIP støtter regeringen, at programmet integreres under UNEP’s portefølje, og

at finansielle bidrag til programmet fastholdes som frivillige.

Regeringens støtter et sekretariat i Geneve, hvor Minamata-sekretariatet lægges sammen

med det eksisterende sekretariat for Rotterdam, Basel og Stockholm-konventionen.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.