Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 63
Offentligt
1684604_0001.png
Kystfiskeriet skal fremtidssikres til gavn
for beskæftigelsen, lokal vækst og en
bæredygtig udvikling.
Rapporten er udarbejdet af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) i samarbejde
med New Economic Foundation (NEF)
Helsingør
November 2016
Foreningens arbejde er støttet af
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0002.png
Resume
Dansk kystfiskeri er under afvikling. Tilbagegangen af garn- og
snurrevodsfiskerierne ved de danske kyster og lukninger af små-havne på
stribe viser, at det nuværende fiskekvotesystem underminerer muligheden for
et levedygtigt kystfiskeri. Fra 2013 til 2015 forsvandt næsten 16% af de mindre
danske garnbåde fra fiskeriet. Afviklingen er i fuld gang på trods af at kvoterne
bliver større. Denne afvikling lever ikke op til målsætningerne for den danske
fiskeripolitik.
Hvis det skånsomme kystfiskeri forsvinder, mister Danmark et fiskeri, der giver flere
arbejdspladser pr. landet fisk, et fiskeri der sikre en optimal brug af den danske
fiskekvote - kystfiskerne fanger fisk med minimalt udsmid og til den højeste pris - og
et fiskeri, der sikrer dagsfanget fisk af høj kvalitet fanget med respekt for naturen.
Desuden er de mest brændstofeffektive fartøjsgrupper i dansk fiskeri garn-, krog
samt notfiskeri
1
.
Den 30. marts 2016 præsenterede Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) en ny
kvotemodel, der kan bremse tilbagegangen for kystfiskeriet. FSK foreslår, at der sker
en omfordeling af fiskekvoter for at tilgodese det skånsomme kystfiskeri. Dette er i
tråd med de politiske tanker bag det nuværende fiskekvotesystem.
FSK har i samarbejde med New Economic Foundation beregnet, at der er brug for
en ekstra tilførsel af fisk til det skånsomme fiskeri svarende til en landingsværdi på
40,7 millioner. Det svarer til 1,2% af den samlede danske landingsværdi i 2015.
Udregninger viser også, at det skånsomme kystfiskeri giver flere arbejdspladser pr.
landet ton fisk. Da kystfiskere derudover også lander i de mindre havne i hele landet,
vil det skånsomme fiskeri kunne bidrage til udvikling og vækst i nogle af de områder,
som har største behov for netop dette.
Fiskekvoterne bliver i stigende grad koncentreret på færre, store fartøjer, som ejes af
store rederier. Det skaber monopoldannelse, samt en unfair konkurrence for
kystfiskerne der ikke kan hamle op med rederier fra ind- og udland, når der skal
købes og lejes fiskekvoter. De lægger derfor op – og sælger deres kvoter til de store
rederier. Men det kan en omstrukturering af de nuværende politiske strukturer
ændre.
Indledning
I 2007 kom der er en omfattende ny fiskeriregulering for de danske demersale
fiskekvoter. Fiskerireguleringen omhandlede blandt andet torsk, tunge, rødspætte og
sej. Nogle af de vigtigste arter for det danske kystfiskeri. Den nye fiskeriregulering
Nielsen, M., & Ståhl, L., (2012). Aspekter af grøn omstilling i dansk fiskeri, 13 s., maj 17, 2012. 
(FOI Udredning; Nr. 2012/20
1
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0003.png
“Kystfiskeriet
i
Danmark praktisk
talt er under
afvikling under den
nuværende
ordning, som langt
fra lever op til den
politiske intention
for kystfiskeriet”
- Kystfiskerudvalget 2009
betød, at bådejerne fik ejerskab over fiskerettighederne (fiskekvoter) og kunne som
følge deraf købe, sælge og leje fiskerettigheder hinanden imellem.
Før var fisk fælles eje, i 2007 blev fisk – eller retten til at fiske – noget en fartøjsejer
kunne købe
2
. Aftalen, der blev forhandlet på plads i slutningen af 2005, men som
trådte i kraft i 2007, kaldes FKA (Fartøjskvote Andele) eller Aftale om Ny Regulering.
Systemet kaldes også for omsættelige kvoter. Systemet er designet til, at fiskerne
køber hinanden op, så der på den måde bliver færre, større og mere effektive
fartøjer. Dette er hele præmissen i reguleringen og en af målsætningerne.
Der var stor politisk bekymring for, at systemet ville dræne kystfiskeriet for både
kvoter og fartøjer. Fraværet af en gennemgående sikring af det danske kystfiskeri
gjorde, at aftalen kun fik tilslutning fra Regeringen (VK) samt Dansk Folkeparti. Alle
andre partier stod uden for aftalen. Også kystfiskerne frygtede en afvikling af
kystfiskeriet, og de advarede det politiske system imod omsættelige kvoter.
Kystfiskerne mente, de ville føre til: ”koncentration
af kvoterne i en sådan grad, at
små og mellemstore både vil blive tvunget ud af fiskeriet”.
3
Kystfiskerne tog under de
politiske forhandlinger om Aftale om ny Regulering initiativ til at oprette en
Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri. Gruppen, med afsæt i Thorupstrand på
Nordkysten, søgte at skabe politisk opbakning til et bæredygtigt kvotesegment for
kystnært og naturskånsomt fiskeri
4
, dog uden held.
23. september 2005 kaldte daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt (V)
det dog for:
”en myte”
at de store fartøjer skulle æde de små fartøjer og ødelægger
2 Fødevareministeriet. Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri. 2005.
3
Henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger vedr. rapport om Ny Regulering i dansk fiskeri til
Folketingets udvalg for Landbrug, Fødevare og Fiskeri. Omdelt 13-07-2005. Folketinget 2005.
4
Thomas Højrup. Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark. 2013.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0004.png
kystfiskeriet, samt at princippet skulle være, at ”de
små fartøjer får mulighed for at
købe de store, men ikke omvendt”
5
.
Sådan blev det ikke, de store fartøjer fik mulighed for at købe de mindre fartøjer, og
den ”Kystfiskerordning”, der var en del af Ny Regulering, viste sig ikke at være
tilstrækkelig til at sikre kystfiskeriet. I den første evaluering af Kystfiskerordningen,
der kom fra Kystfiskerudvalget i 2009, konkluderede kystfiskerne selv at:
”kystfiskeriet
i Danmark praktisk talt er under afvikling under den nuværende
ordning, som langt fra lever op til den politiske intention for kystfiskeriet”.
6
Denne
konklusion førte dog ikke til ændringer af kystfiskerordningen.
7
"2013 slog fiskeriøkonomer fast, at 158 fartøjer ud af en samlet flåde på dengang
626 kommercielt aktive fartøjer, landede over 90% af den samlede danske kvote,
samtidig med at 62% af fartøjerne landede mindre end 5% af den samlede
fangstmængde"
8
. Denne koncentration af fiskerettigheder og fangster på store
fartøjer, ejet af store rederier, har taget fart, og i 2014 fangede 18 fartøjer 50% af den
danske kvote og bare 119 fangede 90%
9
. Samtidig forsvinder kystfiskerne én efter
én. Der var i 2015 143 garnfartøjer under 18 meter, der ansås som værende
kommercielt aktive
10
. I 2014 var der 154 fartøjer i denne kategori
11
. I 2013 170
12
.
5
Folketinget 2005. Referat af høring om regulering af det AF DET DEMERSALE FISKERI v/ Udvalget for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri fredag den 23. september 2005.
6 Kystfiskerudvalget 2009. Evaluering af Kystfiskerordningen 2007-2009.
7 Folketinget 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 327.
8 Andersen. Fiskeriets Økonomi 2013: Fiskerflåden. IFRO. 2013.
9
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/mof/spm/87/svar/1279470/1569189.pdf.
10 Kommercielt aktiv betyder at der er en årlig indtægt på minimum 270.000. Desuden tal fra Annual Report on fishing fleet
capacity 2015. Denmark. NaturErhvervsstyrelsen 2016.
11
Annual Report on fishing fleet capacity 2014-Denmark. NaturErhvervesstyrelsen 2015.
12
Fødevareministeriet 2014. Annual Report on fishing fleet capacity 2013 –Denmark.
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0005.png
Det giver en nedgang på næsten 16% fra 2013 - 2015. Og som figur 1. herunder
viser, har afviklingen af det erhvervsaktive kystfiskeri også været markant før 2013.
Derudover var der i 2015, 28 snurrevodsfartøjer i Danmark
13
.
Nedgangen i erhvervsaktive garnbåde fra
2004 - 2015
Erhversaktive
garnbåde
500
375
250
125
0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
År
2010
2012
2013
2014
2015
Garnfartøjer har, til trods for de seneste års stigning i både kvoter og priser
14
, ikke
oplevet den samme økonomiske fremgang som det øvrige fiskeri
15
. Der er en
skævvridning i dansk fiskeri, da en stor del af fartøjerne ikke har adgang til kvoterne
og dermed ikke mulighed for at drive et rentabelt fiskeri. Til trods for at kvoterne
bliver større. Tilbagegangen af garn- og snurrevodsfiskerierne viser, at det
nuværende kvotesystem underminerer muligheden for et levedygtigt kystfiskeri.
Resultatet er, at kvoterne i dag er koncentreret på få hænder
16
, mindre havne er
lukket på stribe
17
, og kystfiskeriet er presset. Dansk kystfiskeri er stadig under
afvikling
18
.
Siden 2010 er der lavet løbende justeringer af Kystfiskerordningen, men
ingen af disse har taget hånd om den helt store årsag til afviklingen; at
kapitalstærke rederier og fartøjsejere køber kvoter op i kystfiskeriet og
samler dem på store enheder. Større rederier og fartøjsejere kan optage
lån til en meget lavere rente end kystfiskerne og dermed byde mere for
fiskerettighederne, når disse sættes til salg.
13 De er ikke medtaget i det nedenstående udregningerne, da de i den tilgængelige økonomiske statistik er lagt sammen
med bundtrawlsfiskerierne.
14 Fiskeriets bruttoindtjening 2015. Miljø- og fødevareministeriet/NaturErhvervsstyrelsen. 2016.
15
Annual Report on fishing fleet capacity 2015-Denmark. Fødevareministeriet/NaturErhvervsstyrelsen. 2016.
16 Folketinget 2015. Miljø- og fødevareudvalget. 2015 -16. MOF alm. Del enedligt svar på spm. 74.
17
DR 2015. Nyhedsartikel: ” Handel med kvoter har lukket fiskerihavne på stribe”. DR 09. sep. 2015
18 Pressemeddelelse fra mindretallet i Kystfiskerordningen. Oktober 2012. http://levendehav.dk/wp-content/uploads/
Pressemeddelelse_endelig1.pdf.
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0006.png
I dag er det tydeligt, at systemet med omsættelige kvoter er tilpasset det større
fiskeri. Ved kvotekøb kan kystfiskerne ikke konkurrere på pris med de større
rederier
19
, heller ikke når kvoterne sælges fra andre kystbåde, da kystfiskere
naturligvis (også) sælger til højestbydende. Kvotelejepriserne for visse vigtige
fiskerarter er samtidigt høje. Dermed mister kystfiskerne den nødvendige fleksibilitet,
der er behov for i fiskeriet. Kvotelejepriserne er somme tider så høje, at det ikke kan
betale sig at tage ud at fiske.
Som noget nyt forsvinder kapaciteten, målt i bruttotons, også ud af kystfiskeriet. Der
er et loft over, hvor meget Danmark må have af kapacitet i flåden. Med nybygninger
af større skibe og tilpasning af eksisterende skibe til at opbevare den fisk, der nu
ikke længere må discardes (udsmides), er adgang til kapacitet blevet en
mangelvare. Kapaciteten kan man blandt andet finde i kystfiskeriet, der altså ud over
at blive drænet for kvoter, nu også drænes for kapacitet. Prisen på bruttotons er
tidoblet fra 2015 til 2016.
20
Afvikling af kystfiskeriet strider imod politiske målsætninger
I aftalen om Ny Regulering, der udstak en del af de danske mål for fiskeripolitikken,
fremgik det tydeligt, at kystfiskeriet fortsat skulle være en del af dansk fiskeri. I
aftalen blev det beskrevet, at målet var at ”det
erhvervsmæssige kystfiskeri også
fremover udgør en betydende del af den danske kystfiskerflåde”.
Med den fortsatte
afvikling af kystfiskeriet, lever den førte fiskeripolitik ikke op til de politiske
målsætninger.
En af de største prioriteter for dansk (og europæisk) fiskeripolitik er minimering af
udsmid og bifangst. Det kan man blandt andet læse i det danske operationelle
program vedrørende brug af offentlige midler til at understøtte et bæredygtigt fiskeri
21
samt i VK regeringens fiskeriudspil op til forhandlingerne om en ny fælles
fiskeripolitik i EU. I denne fremgik det blandt andet, at en bæredygtig fiskeripolitik bør
sigte på ”den
højest langsigtede økonomisk udbytte til den laveste omkostning for
bestandene og naturen”.
Dette skulle blandt andet opnås ved at udvikle selektive
fiskerier og udfase discard
22
.
Det skånsomme kystfiskeri lander højværdiarter, der kan sælges til en merpris.
Fiskeriet foregår med minimal udsmid, og lav påvirkning af den marine natur
23
, som
kan være med til at sikre vækst- og levegrundlag for fremtidens fiskebestande.
19
European Fisheries at a Tipping Point , Murcia Universidad 2012.
20
Artikel i Fiskeritidende: ”Kapacitet er blevet en dyr handelsvare”. Fiskeritidende 1. april 2016.
21 NaturErhvervsstyrelsen 2014. European Maritime and Fisheries Fund - Operational Programme for Denmark.
22 Fødevareministeriet 2009. Paving the way for a new common fisheries policy.
23
Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Af Henrik Gislason, Jørgen Dalskov, Grete E. Dinesen, Josefine Egekvist,
Ole Eigaard, Niels Jepsen, Finn Larsen, Louise K. Poulsen, Thomas Kirk Sørensen og Erik Hoffmann September 2014 DTU Aqua, Institut
for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua-rapport nr. 279-2014.
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0007.png
Politik og strukturelle rammer, der udfaser dette fiskeri, står derfor i kontrast til de
politiske målsætninger på fiskeriområdet.
I den reformerede fælles fiskeripolitik (Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) Nr. 1380/2013), der trådte i kraft i 2014, har kystfiskeriet fået en central og
fremtrædende rolle. Medlemslandene er blevet enige om at støtte kystfiskeriet
(artikel 2,5 f og i), og i artikel 17 opfordres medlemsstaterne til at fordele kvoter til de
fiskerier, der har en reduceret indvirkning på det marine miljø, samt til fiskerier der
gavner kystsamfundene og/eller skaber beskæftigelse. EU Kommissionen fastslår
sin støtte til det naturskånsomme fiskeri i deres nyeste forslag om tekniske
bevaringsforanstaltninger (COM(2016) 134 final). Her foreslås, at tekniske
foranstaltninger skal ”skabe
incitamenter for fiskerfartøjer, der anvender selektive
redskaber eller fangstmetoder, der er mere skånsomme for miljøet, i form af tildeling
af fiskerimuligheder”
(artikel 19.4). Danmark lever med sin igangværende afvikling af
kystfiskeriet heller ikke op til sine EU forpligtigelser.
“Kystfiskeriet
skaber den
højeste værdi for samfundet
blandt andet på grund af
flere skabte arbejdspladser
for en samme mængde fisk.
Det viser både danske og
udenlandske undersøgelser.”
I forhold til beskæftigelsen er en afvikling af kystfiskeriet en direkte modsætning til de
fremførte visioner. Senest i den nuværende Regerings regeringsgrundlag der
ønskede: ”vækst
og udvikling i alle dele af Danmark”,
samt at skabe en fornuftig
balance mellem fiskeriets vækstmuligheder og miljøhensyn.
24
Også den tidligere
regering lovede ”udvikling,
dynamik og vækst i hele Danmark”
og ville derudover et
samfund, som brugte naturens ressourcer på en bæredygtig måde, og derfor sigte
imod en langsigtet og omfattende grøn omstilling af Danmark.
25
En afvikling af
kystfiskeriet strider direkte imod disse mål.
Forslaget fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Et af målene i den politiske aftale om Ny Regulering
26
fra 2005 var, at det
erhvervsmæssige kystfiskeri skal udgøre en betydende del af den danske
kystfiskerflåde. I aftalen om Ny Regulering ligger der muligheder for at rette op på en
24
Regeringen 2015. Sammen for Fremtiden.
25
Regeringen 2011. Et Danmark der står sammen.
26 Fødevareministeriet. Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri. 2005.
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0008.png
evt. skævvridning af kvoteejerskab ved at indføre en told på fiskekvoter i det øvrige
fiskeri. Altså en omfordeling af fiskekvoterne for at opnå en mere balanceret
fiskerflåde og opretholde et mangfoldigt dansk fiskeri.
Den 30. marts 2016 lancerede Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri et forslag til en
ny kvotemodel
27
. Hovedtanken bag forslaget er, at kystfiskerne låser deres
fiskerettigheder fast i et lukket segment, hvor man kun kan sælge til andre
kystfiskere, men ikke til fiskere uden for segmentet. Man kan dog købe
fiskerettigheder ind udefra. Det er med andre ord en operationalisering af det Hans
Christian Schmidt (V) sagde i september 2005; ”de
små fartøjer får mulighed for at
købe de store, men ikke omvendt”.
Da kapacitet nu også forsvinder ud af kystfiskeriet, er det også nødvendigt, at låse
kilowatt og bruttotons fast i et lukket kystfiskersegment. Det er forbundet med visse
omkostninger at låse sine fiskerettigheder fast, idet den enkelte fisker ikke vil kunne
få samme høje pris for sin kvote inden for segmentet som uden for segmentet.
Derfor skal der være ekstra gode incitamenter for at gå ind i et sådan segment.
Forslaget fra FSK er, at et af disse incitamenter skal være ekstra fiskekvoter, der
tildeles segmentet via en kystkvotefond. Disse kvoter skal ikke kunne sælges eller
lejes ud, men tildeles ligeligt imellem de kystfiskere, der tilmelder sig ordningen. Læs
det fulde, detaljerede forslag
her.
“Tanken bag forslaget er
en omfordeling af fisk
inden for det
eksisterende system
med det mål at gavne
kystfiskere og som
bidrager til vækst og
arbejdspladser i de
mindre havne i hele
landet.”
Udregninger af behovet for ekstra fisk
For at belyse hvor mange fisk, der er brug for, har FSK, med hjælp fra New
Economic Foundation (NEF), set på den indikator, der hedder Return On Investment,
ROI
28
, for den del af flåden der fisker med garn. ROI bruges af EU-Kommissionen til
27
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Et Kvoteoplæg. 2016
28 ROI = ((indtægter fra landinger + anden indkomst + indtægter fra fiskerirettigheder) - (besætning løn + ulønnet
arbejdskraft + energiomkostninger + reparationsomkostninger + andre variable omkostninger + andre ikke variable
omkostninger + fiskeri rettigheder omkostninger)) / (afskrevet genanskaffelsesværdien + værdi af fiskerirettigheder).
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0009.png
at vurdere fiskeriets rentabilitet. En negativ ROI indikerer, at der er brug for ekstra
indtægt eller faldende udgifter, for at fiskeriet økonomisk er i balance. I
beregningerne er snurrevod ikke medtaget, da snurrevod i statistikkerne bliver slået
sammen med bundtrawlsfiskeri. FSKs forslag skal derfor ses som et
minimumsforslag, og der er brug for at se eksklusivt på snurrevodsflåden for at
udregne denne del af det skånsomme kystfiskeris behov.
Garnfiskeriet er i den tilgængelige statistik inddelt i tre kategorier:
• Fartøjer under 10 meter der fisker med garn
• Fartøjer mellem 10 og 12 meter der fisker med garn
• Fartøjer mellem 12 og 18 meter der fisker med garn
Baseret på data over ROI for de enkelte flådesegmenter, som Danmark har
indleveret i forbindelse med 2015 DCF fishing fleet economic data call, er ROI for de
tre ovennævnte flådesegmenter udregnet som et gennemsnit fra den senest
tilgængelige data (2011 – 2013). Udregningerne fremgår af nedenstående tabel.
Den ekstra indtægt, der statistisk vil være påkrævet for at nå et investeringsafkast på
0% - som indikerer en økonomisk balance - ses i kolonne tre. Den sidste kolonne
viser den ekstra indkomst, der vil være påkrævet, hvis indsatsen og de samlede
omkostninger stiger med 20% for at fange den ekstra kvote. Dette forudsætter, at
den overførte kvote er inden for det normale område af fartøjskategorier.
Fleet
segment
ROI
(2011-201
3 average)
Income needed to
reach a ROI of zero
Assuming 20%
proportional increase
in costs
PGP VL0010 -7,73 %
EUR 3,109,640
DKK 23,135,721
EUR 603,411
EUR 3,887,050
DKK 28,919,651
EUR 754,264
DKK 5,611,727
EUR 832,631
DKK 6,194,722
EUR 5,473,945
DKK 40,726,150
PGP VL1012 -4,45 %
PGP VL1218 -1,67 %
DKK 4,489,381
EUR 666,105
DKK 4,955,818
Total
EUR 4,379,156
DKK 32,580,920
Tabel 1. Beregninger af New Economic Foundation (NEF) baseret på data, Danmark har indsendt i
forbindelse med 2015 DCF fishing fleet economic data call. (PGP = passive redskaber)
Konklusionen fra denne beregning er, at indkomsten for garnfiskeriet med fartøjer op
til 18 meter samlet set skal forøges med 40,7 millioner kroner. Til sammenligning var
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0010.png
fiskeriets bruttoindtjening i 2015 samlet set på 3,4 milliarder
29
. Den ekstra tildeling af
fisk til det naturskånsomme fiskeri udgør altså kun 1,2% af den samlede
bruttoindtjening. Ser man på landingsværdi for konsumfisk, udgjorde torsk,
rødspætte, tunge, anden torskefisk og anden fladfisk i 2015 en landingsværdi på 966
millioner
30
. Der er altså tale om 4% af de samlede konsumlandinger af torsk,
rødspætte, tunge, anden torskefisk og anden fladfisk. ROI bruges ofte som en
indikator for den økonomiske sundhed af en industri eller fartøjskategori. En
udregning af en anden almindeligt anvendt indikator, nettofortjeneste, viser, at de
samme fartøjskategorier ville kræve en tilsvarende mængde af yderligere indtægter
(33,7 mio. kr.).
Kystfiskeriet sikrer arbejdspladser
Danmark kan få mere ud af fisken, hvis den landes af det naturskånsomme fiskeri.
Fisk fra det naturskånsomme fiskeri opnår allerede i dag en højere pris på
auktionerne, og kvoterne udnyttes bedre, fordi der er mindre udsmid i det
naturskånsomme fiskeri. Og som tabel 2 nedenfor viser, skaber det
naturskånsomme fiskeri også mere beskæftigelse pr. landet ton fisk.
Fuldtidsbeskæftigelse (FTE) beregninger kan anvendes til at se på hvordan, de
forskellige fiskerier bidrager til beskæftigelse. Jo højere FTE pr. landede ton, des
flere jobs skaber fiskeriet pr. landet ton fisk. Nedenstående tabel viser
fuldtidsbeskæftigelse genereret pr. landet ton for de skånsomme fiskerflåder i forhold
til de demersale trawl fartøjskategorier. De to segmenter sammenlignes, da de
hovedsagelig fisker samme typer fisk.
Vess
el
FTE
DT
0-10
m.
DT 10–
12 m.
DT 12 –
18
0,007
DT 18 – DT 24 – Net
24 m. 40 m. 0-10
m.
0,006
0,005
0,028
Net 10 –
12 m.
0,018
Net 12 –
18 m.
0,020
0,054 0,005
Tabel 2. Beregninger af New Economic Foundation (NEF) på baggrund af data fra 2015 DCF fishing
fleet economic data call (DT = bundtrawl, Net = garn).
Som det fremgår af tabellen, skaber de mindre fartøjer en merværdi for samfundet i
kraft af flere arbejdspladser pr. landet ton. Yderligere fremgår det af tabellen, at de
skånsomme fiskerier skaber flere arbejdspladser pr. landet ton end
bundtrawlsfiskerierne. Denne undersøgelse stemmer overens med lignende
29
Fiskeriets bruttoindtjening 2015. Miljø- og fødevareministeriet/NaturErhvervsstyrelsen. 2016.
30 Fiskeriet i tal 2016. DFPO. 2016.
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0011.png
undersøgelser i England, der også konkluderer, at der er mest samfundsværdi,
herunder beskæftigelse, i det skånsomme kystfiskeri
31
.
For dansk fiskeri er lignede sammenhænge bekræftet af Institut for Fødevare- og
Resurseøkonomi, som i 2013 konkluderede, at kystfiskeri og fiskeri med fartøjer
mindre end 18 meter bidrager relativt meget til beskæftigelse
32
. I Danmark ser man
ydermere, at de mindre fartøjer oftere lander i de mindre havne og dermed bidrager
til vækst og beskæftigelse i de dele af Danmark, hvor dette er en mangelvare
33
.
Diskussion
De ovenstående udregninger giver et estimat på den stigning i indkomst fra en øget
landing, der er nødvendig på nuværende tidspunkt for det danske garnfiskeri for
fartøjer under 18 meter.
FSK definerer det skånsomme fiskeri som fiskeri fra fartøjer op til 17 meter, der fisker
med faststående redskaber, samt fartøjer op til 15 meter der fisker med traditionelt
snurrevod.
Der er brug for en særlig udregning for snurrevodsfartøjerne, da disse ikke indgår i
de ovenstående beregninger, og på sigt kan der være brug for yderligere tilførsel af
kvote. Foreløbige data for 2014 viser, at mens økonomiske indikatorer (herunder
ROI og nettofortjeneste) er stigende for mange flåder, er der en nedadgående
tendens for de naturskånsomme, mindre fartøjskategorier. En opdatering til 2014-tal
vil derfor eventuelt øge den nødvendige stigning i indkomst yderligere.
En stigning i indkomst skal i udgangspunktet komme fra de kvoterede arter, specielt
tunge, torsk og rødspætte er vigtige for kystfiskeriet. Der vil være regionale forskelle
på behovet, og udviklingen kan betyde, at nye behov opstår. Hvor stor en tilførsel der
31 Value Slipping Through the Nets. NEF. 2011.
32 Nielsen mfl. Dansk kystfiskeri: Struktur og økonom. IFRO. 2013.
33 Rapport fra Arbejdsgruppe om Kystfiskeri. NaturErhversstyrelsen. 2013.
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0012.png
skal ske på artsniveau, og i de forskellige farvande, bør bestemmes efter nærmere
drøftelser og overvejelser. Samtidig bør man løbende vurdere, om de tilførte
mængder er tilstrækkelige for ikke blot at bibeholde det skånsomme fiskeri, men
også udvikle det.
En øget indkomst kan også komme fra de ikke-kvoterede arter, f.eks. konk, skrubbe
og krabbe. Derudover ville det være fordelagtigt med en certificering eller branding af
skånsomt fanget kystfisk. Hermed kan fisken markedsføres som et unikt produkt, der
med sin gode kvalitet og friskhed i kombination med den høje miljø- og socialprofil
kan skaffe fiskeren en merpris, og dermed bidrage til øget indkomst for den enkelte
kystfisker og hele kystfiskererhvervet. Der skal samtidig arbejdes med en logistik,
der sikrer en hurtig rejse fra kystfisker til forbruger - noget der også kan sikre en
bedre pris til fiskeren. FSK arbejder på en sådan branding samt en forbedring af
logistik, men det er ikke nok. Der er behov for tilførsel af de essentielle mængder fisk
for at få et levedygtigt kystfiskeri.
FSK har i kvoteoplægget fra 30. marts foreslået, at hvis de tilførte fiskekvoter ikke
fiskes i det skånsomme segment, kan de tilbageføres til det øvrige fiskeri. På den
måde vil forslaget ikke føre til, at Danmark ikke når at opfiske sin kvote.
Det er fuldt ud politisk muligt at overføre fisk fra det øvrige fiskeri til kystfiskeriet. I
aftalen om Ny Regulering ligger der muligheder for at rette op på en evt.
skævvridning imellem de forskellige fiskerier ved at indføre en told på fiskekvoter i
det øvrige fiskeri.
34
Der er, som det fremgår af tabel 1, stor forskel på de nødvendige
mængder imellem fartøjsgrupperne. De mindste fartøjer under 10 meter har brug for
den største øgning af indkomsten for at forbedre deres økonomiske situation.
De mindre fartøjer under 10 meter er oftest dem, der ikke har så mange
fiskerirettigheder og som i høj grad er presset på leje- og købemarkedet. FSK har
foreslået en kvotemodel, der tildeles fiskeren, uanset ejerskab af FKA andele. Dette
står i modsætning til den nuværende kystfiskerordning, hvor den ekstra tildeling er
afhængig af, hvor mange fiskerirettigheder man i forvejen ejer, og som derfor
34 I aftale om Ny Regulering fremgår det at: ”Fødevareministeren vil undersøge grundlaget for gradvist at indføre et
ressourcegebyr, fx i form af en toldningsordning i danske fiskerier. Toldningsordningen, der skal komme erhvervet til gode,
vil kunne bidrage til generationsskiftet og til, i sammenhæng med regeringens bæredygtighedspakke, at indføre
incitamenter til at udøve et stadigt mere bæredygtigt fiskeri. Kvoteandelene fra en toldningsordning kan endvidere
anvendes til at justere forholdet mellem kystfiskersegmentet og det øvrige fiskeri, hvis der er behov for det. Ordningen
gennemføres i samarbejde med erhvervet”.
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Henvendelse af 7/11-16 fra Forening For Skånsomt Kystfiskeri, ny rapport fra Kystfiskerne - et oplæg til kvotefordeling
1684604_0013.png
favoriserer de fiskere, der allerede ejer mange kvoter. Alternativt kan man se på en
ekstra tildeling til de mindste fartøjer.
En ordning, hvor den ekstra kvotefordeling er uafhængig af ejerskab af FKA, vil også
give unge fiskere, der gerne vil ind i erhvervet en bedre mulighed for at starte uden
for stor gældsætning. Derfor forudser FSK, at de mindre fartøjer vil få det
nødvendige løft med denne model, samtidig med at modellen vil bidrage til
generationsskiftet i fiskeriet, hvilket i dag er en stor udfordring.
Kystfiskeriet praktiseres i dag, til trods for at det på papiret har en dårlig økonomi.
Den dårlige økonomi betyder ikke, at fiskeren ikke får løn for at fiske, men det
betyder, at der ikke er råd til at leje de vigtige kvoter, så fiskeriet kan bestå; der er
ikke råd til at købe kvoter, og der er ikke penge til forbedringer af fartøjet. At
kystfiskeriet ikke opnår den samme økonomiske vækst, bunder i en lang række
strukturelle og kulturelle udfordringer.
Omsættelige kvoter
tilgodeser ikke det mindre fiskeri. Kystfiskerne kan ikke købe
kvoter, da de ikke kan konkurrere på pris med de større rederier (mange banker
tager højere rente for lån til små fiskere end til større rederier), og fordi lejepriserne
er høje, mister kystfiskerne den nødvendige fleksibilitet, der er behov for i fiskeriet.
Systemet
med discardforbud, kontroller, e-log, adgang til EU subsidier mv. er
tilpasset store fartøjer og større rederier - ikke en én-mands besætning. Derfor
mister de mindre fartøjer en lang række muligheder, som de større enheder har.
I politiske strukturpapirer og grundnotater for fiskeriets udvikling, samt i
fiskeripolitiske udvalg, har kystfiskeriet manglet repræsentation. Dette har medvirket
til, at politikker udvikles og implementeres uden hensyntagen til kystfiskeriets
situation og uden værdisættelse af dets ofte unikke bidrag til både beskæftigelse og
lokal kultur.
Kontakt
Søren Jacobsen, næstformand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, tlf.: 21 22 72
43, e-mail: fi[email protected]
Hanne Lyng Winter, biolog og politisk rådgiver i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri,
tlf.: 28 10 90 59, e-mail: hanne@skaansomtkystfiskeri.dk
Tak til Mathilde Højrup for korrekturlæsning og fagligt input.
13