Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 614
Offentligt
1788734_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 13. september 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om Kommissionens forslag om ændring med henblik på
tilpasning til den tek-niske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU
(RoHS-direktivet) vedrørende en undtagelse for cadmium i farvekonverterende lysemitterende dioder (LED)
til brug i displaysystemer (delegeret retsakt).
Modtager formandskabet for Rådet ingen indsigelser inden den 21. september 2017, vil Rådets sekretariat
foreslå Coreper at anbefale, at Rådet bekræfter, at det ikke vil gøre indsigelse imod den delegerede retsakt
samt informere Europa-Parlamentet og Kommission herom.
Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan støtte, at undtagelsen vedrørende brug af cadmium til belysning ikke forlænges. Den
undtagelse, som hidtil har eksisteret, er ikke blevet brugt i praksis, da cadmiumbaserede LED til belysning
endnu ikke er tilgængeligt på markedet. Samlet set findes endvidere pålidelige alternativer, og da der ikke er
tilstrækkelige data til at muliggøre en sammenligning af de miljø-, sundheds- og forbrugersikkerhedsmæssi-
ge virkninger af cadmiumbaserede belysningssystemer og eksisterende alternativer, er det ikke muligt at
vurdere eventuelle fordele.
Regeringen kan endvidere støtte en midlertidig undtagelse om brug af cadmiumselenid i cadmiumbaserede
kvanteøer i elektroniske displaysystemer f.eks. til mobiltelefoner, tablets, computere mv., da disse for så vidt
angår farvespektrum, har en samlet neutral evt. svagt positiv miljøvirkning på grund af deres lavere energi-
forbrug, når man sammenligner med indiumphosphid-alternativer, der er den vigtigste substitutionstekno-
logi på markedet aktuelt.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 614: Notat om undtagelse for cadmium i LED - delegeret retsakt, fra miljø- og fødevareministeren
1788734_0002.png
MFVM 338
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget
Om Kommissionens forslag om ændring med henblik på tilpasning til den tek-
niske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende en undtagelse for cadmium i farve-
konverterende lysemitterende dioder (LED) til brug i displaysystemer (delege-
ret retsakt)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har den 7. august 2017 sendt forslag til en delegeret retsakt om ændring med henblik
på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU. Forslaget indebærer, at undtagelsen om cadmium til belysning ikke forlænges, mens
undtagelsen for cadmium i farvekonverterende lysemitterende dioder (LED) til brug i displaysyste-
mer forlænges i en kortere periode. Den delegerede retsakt indeholder en ny vurdering af et delege-
ret direktiv, som Kommissionen vedtog i 2015, og som Europa-Parlamentet gjorde indsigelse over
for. Med baggrund i Kommissionens fornyede vurdering er nærværende forslag markant mere re-
striktivt end det delegerede direktiv fra 2015 og har taget højde for Europa-Parlamentets indsigelser.
Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller er-
hvervsadministrative konsekvenser.
Regeringen kan støtte, at undtagelsen vedrørende brug af cadmium til belysning ikke forlænges, da
man ikke klart har kunnet påvise, at en undtagelse er begrundet. Den undtagelse, som indtil nu har
eksisteret for denne anvendelse, er ikke blevet brugt i praksis, da cadmiumbaserede LED til belys-
ning endnu ikke er tilgængeligt på markedet. Samlet set findes endvidere pålidelige alternativer, og
da der ikke er tilstrækkelige data til at muliggøre en sammenligning af de miljø-, sundhedsmæssige
og forbrugersikkerhedsmæssige virkninger af cadmiumbaserede belysningssystemer og eksisterende
alternativer, er det ikke muligt at vurdere eventuelle fordele.
Regeringen kan endvidere støtte, en midlertidig undtagelse om brug af cadmiumselenid i cadmium-
baserede kvanteøer i elektroniske displaysystemer f.eks. til mobiltelefoner, tablets, computere, fjern-
syn og monitorer, da cadmiumbaserede kvanteøer i displaysystemer med bedre præstationer, for så
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 614: Notat om undtagelse for cadmium i LED - delegeret retsakt, fra miljø- og fødevareministeren
vidt angår farvespektrum, har en samlet neutral evt. svagt positiv miljøvirkning på grund af deres
lavere energiforbrug, når man sammenligner med indiumphosphid-alternativer, der er den vigtigste
potentielle substitutionsteknologi på markedet aktuelt.
Baggrund
Kommissionen har den 7. august 2017 fremsendt forslag om tilpasning til den tekniske udvikling af
bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Forslaget er modtaget i Rådsse-
kretariatet den 21. august 2017.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra a, som en
delegeret retsakt. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og IV til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290, og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på to måneder, i dette tilfælde
indtil 21. oktober 2017. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten
Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut
flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Modtager formandsskabet for Rådet ingen indsigelser inden den 21. september 2017, vil Rådets sekre-
tariat foreslå Coreper at anbefale, at Rådet bekræfter, at det ikke vil gøre indsigelse imod den delege-
rede retsakt samt informere Europa-Parlamentet og Kommission herom.
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om undtagelse fra de begræns-
ninger, som et stof er underlagt under direktivet. Direktivets bilag III og IV indeholder en optegnelse
over de materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr, til specifikke anvendelser, som er
fritaget fra begrænsning i henhold til direktivet.
For at en undtagelse ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) kan optages på bilag III og IV skal det
fastslås, at en optagelse ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning
(EF) nr. 1907/2006 (REACH), og en af følgende betingelser skal være opfyldt:
- Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved hjælp
af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af
materialer eller stoffer på listen i bilag II;
- Alternativernes pålidelighed er ikke sikret;
- Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af
substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele
herved.
Med forslaget gives en to-årig undtagelse til anvendelse af cadmiumselenid i cadmiumbaserede
halvledernanokrystalkvanteøer, som kan ”downshifte”, til brug i displaysystemer (<0,2 μg Cd pr. mm²
lysemitterende areal).
Der findes p.t. en undtagelse (bilag III, nr. 39) for cadmium i farvekonverterende lysmitterende dioder
(LED) til brug i belysnings- og displaysystemer. Denne undtagelse skulle have udløbet den 1. juli 2014,
men eftersom der var indsendt en ny ansøgning om fornyelse af undtagelsen efter proceduren i RoHS-
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 614: Notat om undtagelse for cadmium i LED - delegeret retsakt, fra miljø- og fødevareministeren
direktivet, fortsætter undtagelsen med at være gyldig, indtil Kommissionen træffer afgørelse om
ansøgningen om fornyelse.
I januar 2015 vedtog Kommissionen et delegeret direktiv, hvor den oprindelige undtagelse var forlæn-
get med 3 år frem til 1. juli 2017 både for brug til belysning og displaysystemer og med en ny undtagel-
se specifikt for cadmium i kvanteø-teknologi til displaysystemer. Danmark gjorde ikke indsigelse mod
forslag til delegeret direktiv, da den cadmiumfrie kvanteø-teknologi ifølge vurderingen stadig var i
udviklingsfasen.
I maj 2015 gjorde Europa-Parlamentet indsigelse mod direktivet bl.a. med henvisning til, at RoHS-
betingelser for undtagelsen ikke var opfyldt, da der var sket vigtig ny udvikling vedrørende den cadmi-
umfrie kvanteø-teknologi. Konklusionen var, at der derfor var brug for en ny vurdering i henhold til
gældende betingelser for undtagelser.
Belysning
Den nye vurdering har medført, at Kommissionens forslag nu ikke længere omfatter en undtagelse for
cadmiumbaserede LED med kvanteøer til
belysning,
da det ikke har kunnet påvises, at undtagelsen
var begrundet for belysningssystemer. Dette skyldes, at der findes pålidelige alternativer, og at der er
tale om en teknologi, som endnu ikke er på markedet, hvorfor de teoretiske fordele i specifikke anven-
delser, som cadmiumbaserede prototypelyskilder hævdes at have, ikke begrunder en fornyelse af und-
tagelsen for så vidt angår belysningssystemer generelt, bl.a. ud fra de hurtige fremskridt i effektivitet,
der er sket inden for lyskilder i de senere år.
Displaysystemer
Herudover har den nye vurdering medført, at Kommissionens forslag i forhold til
displaysystemer
er
blevet mere restriktivt end den eksisterende undtagelse. Den foreslåede undtagelse omfatter en meget
lavere grænseværdi samt kun brugen af cadmiumselenid (i modsætning til ren cadmium) og til en
mere præcist afgrænset anvendelse (cadmiumbaserede halvledernanokrystalkvanteøer, som kan
”downshifte” til brug i displaysystemer
i modsætning til brug i halvlederbaserede belysnings- og dis-
playsystemer).
Vurderingen har vist, at brugen af cadmiumbaserede kvanteøer i displaysystemer med bedre præstati-
oner, for så vidt angår farvespektrum, har en samlet positiv miljøvirkning på grund af deres lavere
energiforbrug, når man sammenligner med indiumphosphid-alternativer, der aktuelt er den vigtigste
potentielle substitutionsteknologi på markedet. Det vurderes således, at energibesparelsen ligger på
mellem 22 % og 28 % afhængig af størrelsen på displayet. På den baggrund har Kommissionen kon-
kluderet, at den samlede negative miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som
følge af substitutionen af cadmium i kvanteø-anvendelser sandsynligvis er større end de samlede mil-
jø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele ved substitutionen af cadmium i kvanteø-
anvendelser.
Ifølge vurderingen er det på grund af den hurtige udvikling og det meget dynamiske marked sandsyn-
ligt, at indiumphosphid-baserede anvendelser og muligvis andre kommende teknologier kan føre til
hurtige præstationsforbedringer for cadmiumfrie displaysystemer. Derfor er der fastsat en kort frist
for undtagelsen på to år.
Undtagelsen opfylder betingelserne for at kunne optages på bilag III og IV, da det vurderes, at den ikke
svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) og
da kravet i artikel 5, stk. 1, litra a), tredje pind, vurderes at være opfyldt for den specifikke anvendelse,
som følge af den højere energibesparelse.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 614: Notat om undtagelse for cadmium i LED - delegeret retsakt, fra miljø- og fødevareministeren
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den
21. oktober 2017, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke
bekendt med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt, men gør op-
mærksom på, at Europa-Parlamentet tidligere har gjort indsigelse i forbindelse med Kommissionens
oprindelige forslag i 2015, jf. ovenstående.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrø-
rer realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
RoHS-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse om begrænsning af import og salg
samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige
stoffer (RoHS-bekendtgørelsen).
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er et delegeret direktiv og skal derfor indarbejdes i dansk ret i RoHS-bekendtgørelsen, så
undtagelsen fremgår heraf.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser
for EU’s budget.
Forslaget skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller nævne-
værdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes at medføre et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU i for-
hold til ikke at forny undtagelsen for belysning, da det har vist sig, at undtagelsen ikke bliver brugt i
praksis.
Herudover skønnes en vedtagelse af forslaget i forhold til undtagelsen for cadmium i kvanteø-
teknologi til brug i displaysystemer at medføre en uændret eller evt. en mindre positiv påvirkning af
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Selvom grænseværdien for cadmium er sænket væsentligt i
forslaget i forhold til den eksisterende undtagelse, og mængden af cadmium derfor må forventes at
falde, er det ikke muligt at estimere om antallet af displaysystemer vil stige. Undtagelsens relativt korte
løbetid på to år kan dog tale imod en sådan stigning. Herudover er der den vurderede energibesparel-
se.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget den 7.
8. september 2017. Der er indkommet
høringssvar fra 3F, som støtter den foreslåede indstilling om ikke at gøre indsigelser overfor den dele-
regerede retsakt.
Kommissionen har endvidere hørt interessenter i forbindelse med deres otte uger offentlige hørings-
perioden den 30. oktober 2015 til den 8. januar 2016. Ved høringen fremkom både indsigelse og støtte
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 614: Notat om undtagelse for cadmium i LED - delegeret retsakt, fra miljø- og fødevareministeren
til undtagelsen i nogenlunde lige forhold blandt de 18 svar. De svenske myndigheder var kritiske, og
ønsker en hurtig udfasning af anvendelse af cadmium i lyset af eksisterende alternativer.
De svenske myndigheder understregede behovet for at tage en hurtig beslutning om at afvise undtagel-
sen på grund af egnede alternativer, der allerede var etablerede på markedet. De kritiserede endvidere
metoden til at beregne energibesparelsen. Det fremgår af Kommissionens vurderingsrapport, at den
anvendte metode er den bedst mulige metode i denne sammenhæng.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter.
Forslaget forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Det kan forventes, at UK vil gøre indsigelse, eftersom de har en producent af teknologien til cadmium-
fri displays, der er baseret på indiumphosphid.
Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af det delegerede direktiv, idet der
er tale om en midlertidig specifik anvendelse af et mindre indhold af cadmium (som cadmiumselenid),
som har en samlet neutral eller evt. svag positiv miljøvirkning (på grund af det lavere energiforbrug)
end det vigtigste alternativ på markedet. Herudover støttes, at undtagelsen ikke skal fornyes i forhold
til belysning, da man ikke klart har kunnet påvise eventuelle fordele, og da alternativer findes.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5