Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 612
Offentligt
1788705_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 13. sepember 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om ændring af bilag II, III og IV til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for
ametoctradin, prohexadion, chlorpyrifos-methyl, cyproconazol, difenoconazol, fluazinaml, flutriafol og
natriumchlorid i eller på specifikke produkter (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning den 21.-22. september 2017 i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF).
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen kan støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 612: Grundnotat om ændringer af maksimalgrænseværdier for aktivstoffet ametoctradin m.fl. (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1788705_0002.png
FødevarestyrelsenJ.nr. 2017-8820
Den 12. september 2017
MFVM 341
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPA UDVALG
om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for ametoctradin, prohexadion,
chlorpyrifos-methyl, cyproconazol, difenoconazol, fluazinaml, flutriafol og
natriumchlorid i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II, III
og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for otte aktivstoffer i en
række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af nye anvendelser og importtolerancer for stofferne
ametoctradin,
prohexadion, chlorpyrifos-methyl, cyproconazol, difenoconazol, fluazinaml, flutriafol
og natriumchlorid. Ændringerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, og nye
maksimalgrænseværdier der etableres. Natriumchlorid tilføjes til bilag IV, som er en liste over
pesticider, der ikke skal fastsættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke
vurderes at have en sundhedsmæssig risiko. Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de anførte stoffer, og ændringerne vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet erklærer sig enig i EFSA’s
vurdering.
DTU
Fødevareinstituttet har derudover foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som
ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes sat til afstemning i
Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 21.-22. september 2017. En
vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan
derfor støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de
retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for
behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller
på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 612: Grundnotat om ændringer af maksimalgrænseværdier for aktivstoffet ametoctradin m.fl. (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1788705_0003.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1 og artikel 14, stk. 1, litra a i
pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i SCoPAFF, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for to
måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig
forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 21.-22. september 2017.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforordningens bilag II
for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med optagelse eller ikke-optagelse på
EU’s positivliste til anvendelse
af pesticider (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu
ikke er færdigevaluerede med hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold. Der er dog
foretaget en sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier, fordi et
eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens bilag IV. Pesticider, hvor alle
maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen, opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennemføres der i EU
en konkret risikovurdering. På den baggrund fastlægges specifikke maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund
af konkrete anvendelser af et pesticid, gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på
0,01 mg/kg for afgrøde-pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en nultolerance, idet det
pågældende pesticid ikke må kunne måles i afgrøden. Undtagelsen for dette generelle princip er
pesticider, som opføres på bilag IV.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres eller ændres
på baggrund af:
en udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid,
en anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en effektiv
bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i afgrøden,
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU, og hvor der
ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi,
implementering af Codex Alimentarius (FAO
Food And Agriculture Organization /WHO
World
Health Organization) grænseværdier i EU,
nye oplysninger om for eksempel toksikologi,
en planlagt revurdering af pesticidet,
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening) eller
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 612: Grundnotat om ændringer af maksimalgrænseværdier for aktivstoffet ametoctradin m.fl. (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1788705_0004.png
en tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse i EU eller
import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang evalueret af en medlemsstat
i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager herefter en videnskabelig
sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag II, III og IV
ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier for ametoctradin, prohexadion, chlorpyrifos-methyl,
cyproconazol, difenoconazol, fluazinaml, flutriafol og natriumchlorid.
Nedenfor er de væsentligste ændringer beskrevet. Der skelnes mellem maksimalgrænseværdier, der
foreslås sat op fra den analytiske detektionsgrænse (ny maksimalgrænseværdi),
maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra en værdi højere end den analytiske detektionsgrænse
(maksimalgrænseværdien sættes op) samt maksimalgrænseværdier, der sættes ned og
maksimalgrænseværdier, som fastsættes til detektionsgrænsen.
Maksimalgrænseværdier, der ændres som følge af nye anvendelser af pesticider:
For ametoctradin sættes ny maksimalgrænseværdi for en række krydderurter.
For prohexadion sættes ny maksimalgrænseværdi for blommer.
For chlorpyrifos-methyl sættes ny maksimalgrænseværdi for sharonfrugter og granatæble.
For cyproconazol sættes ny maksimalgrænseværdi for hjulkronefrø.
For difenoconazol sættes maksimalgrænseværdien op for abrikoser, jordbær, visse kåltyper,
havesalat, bredbladet endivie, bladbeder, en række krydderurter, kardoner, bladselleri, porrer,
rabarber samt rødder og jordstængler med undtagelse af peberrod.
For difenoconazol sættes ny maksimalgrænseværdi for en række salater samt gruppen af
bælgfrugter med undtagelse af ærter og byg.
For fluazinaml sættes ny maksimalgrænseværdi for hvidløg, kepaløg og skalotteløg.
For flutriafol sættes ny maksimalgrænseværdi for humle.
Stoffet natriumchlorid tilføjes til bilag IV, som er en liste over pesticider, der ikke skal fastsættes en
grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at forslaget som følge heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være direkte
gældende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen
væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU´s budget.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 612: Grundnotat om ændringer af maksimalgrænseværdier for aktivstoffet ametoctradin m.fl. (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1788705_0005.png
Forslaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes
medfører forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af videnskabelige vurderinger fra EFSA, som har vurderet, at de
foreslåede ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for
forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at der ikke vil være
sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende
maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet bemærker, at EFSA ikke har foretaget en vurdering
af eventuelle kombinationseffekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette.
Der arbejdes i EFSA målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinationseffekter skal
indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og indtag af
pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vurdering af risikoen for
indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffekter. På baggrund heraf vurderes de
foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab, at alle
fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Landbrug & Fødevarer har indsendt høringssvar, og har ikke bemærkninger til forslaget
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at være
kvalificeret flertal for forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering, som fører til
fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bilag II og III), eller som
fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier (optagelse på
bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænseværdierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til
bilag V. Pesticidrammeforordningen
og de deraf afledte forordninger
er derfor vigtige elementer i
beskyttelsen af de danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at
være sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med henblik på fuld
harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 612: Grundnotat om ændringer af maksimalgrænseværdier for aktivstoffet ametoctradin m.fl. (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforordningens bilag løbende ændres,
herunder bilag II, III, IV og V.
For alle pesticiderne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand på
fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere
regering forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5