Til adressater på vedlagte liste
Naturforvaltning
J.nr. 001-17825
Ref. LIM
Den 6. september 2017
Høring over forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(skovbyggelinjen)
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(skovbyggelinjen) i høring. Lovforslaget forventes at skulle fremsættes sammen med
”Forslag
til lov om ændring af lov om jagt-
og vildtforvaltning”,
der er sendt i høring
den 1. september 2017.
Med ændringen af planloven ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 blev § 36 suppleret med
yderligere muligheder for at opføre bebyggelse i landzone uden landzonetilladelse, for
så vidt angår udvidelse af helårshuse op til et bruttoetageareal på 500 m
2
og udvidelse
af virksomheder indrettet i overflødige bygninger med indtil 500 m
2
.
Planlovens landzoneregler og § 17 om skovbyggelinjen var indtil 2014 tilpasset
hinanden, således at undtagelserne fra tilladelseskrav i de to regelsæt i det væsentlige
var ens for byggeri i landzone inden for skovbyggelinjen. Med ændringen af planloven
blev de to regelsæt ikke fuldt ud tilpasset hinanden.
Den foreslåede ændring af naturbeskyttelseslovens § 17 om bebyggelse inden for
skovbyggelinjen indebærer, at planlovens landzoneregler og § 17 om skovbyggelinjen
herefter vil igen blive tilpasset hinanden, for så vidt angår udvidelse af helårsboliger op
til 500 m
2
i landzonen, og opførelse af tilbygninger på indtil 500 m
2
til virksomheder
indrettet i alle slags overflødiggjorte bygninger, således at der gælder de samme
undtagelser fra krav om landzonetilladelse som for dispensation til sådanne byggerier
fra skovbyggelinjen for byggeri i landzone inden for skovbyggelinjen.
Høringssvar bedes sendt til Miljøstyrelsens hovedpostkasse
med
angivelse af journalnummer: 001-17825.
Der gøres opmærksom på, at høringssvar oversendes til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg.
Bemærkninger skal fremsendes senest
fredag den 6. oktober 2017.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Lissi Mørch ([email protected]) eller
chefkonsulent Nina Herskind ([email protected] ), bortset fra den 18. september til den 22.
september 2017, hvor henvendelse kan rettes til Mette Hemmingsen ([email protected]).
Miljøstyrelsen
•
Haraldsgade 53
•
2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00