Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 600
Offentligt
1786280_0001.png
Pressemeddelelse
6. september
Industri og NGO’er:
Fund af plastfibre i drikkevand understreger behov
for mere dansk forskning
Et amerikansk studie har fundet plastfibre i drikkevand i flere lande verden over.
Problemets omfang i Danmark er dog ukendt. Vi har brug for at afsætte flere midler til dansk
forskning på området,
lyder det samstemmende fra industri og NGO’er.
Forskere har i ny undersøgelse fundet mikroskopiske plastfibre i prøver fra vandhaner i en lang
række lande verden over. I USA var andelen af forurenede prøver på 94 procent, mens de fælles
tal for Europa ligger på 72 pct. Undersøgelsen indeholder ikke danske data.
Plastfibre i drikkevand er et problem, som vi skal tage alvorligt, for det kan have
sundhedsskadelige virkninger. Desværre har vi ikke meget dansk viden på området. Derfor bør vi
opprioritere forskningsindsatsen markant. Det er det fælles budskab fra Plastic Change, Det
Økologiske Råd og Plastindustrien, der sammen driver
Projekt Plastfrit Hav
et dansk indsats for
et renere havmiljø.
Den svenske regering har netop afsat 600 millioner svenske kroner til
en indsats for et renere
vandmiljø.
Det kunne de danske politikere lade sig inspirere af.
Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change, siger:
-
Vi mangler virkelig danske data på det her område. Vi ved reelt ikke, om danskerne udsætter sig
selv for sundhedsrisiko, når de drikker vand fra hanen. Vi er nødt til at prioritere forskningen på
dette område langt højere, så vi kan få et dansk billede af problemets omfang og finde ud af, hvor
vi skal sætte ind.
Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, siger:
-
Noget tyder på, at de mikroskopiske plastfibre kan have sundsskadelige effekter, når de optages i
menneskekroppen. Det er dog et meget underbelyst område i forskningen, og vi har helt afgjort
brug for meget mere viden.
Miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, siger:
-
Hovedparten af dansk drikkevand stammer fra grundvandsboringer. Undersøgelsens data
stammer fra lande, som henter drikkevandet fra overfladevand. Det vil sandsynligvis betyde, at
situationen er bedre herhjemme, fordi plastfibrene ikke når hele vejen til grundvandet, men vi ved
det ikke. Derfor håber vi meget, at politikerne kan finde midler til at prioritere området i forbindelse
med de igangværende finanslovsforhandlinger.
Kontaktoplysninger:
Henrik Beha Pedersen, Plastic Change: 2288 1615 /
[email protected]
Christian Ege, Det Økologiske Råd: 3318 1933 /
[email protected]
Christina Busk, Plastindustrien: 2949 4564 /
[email protected]