Den 4. oktober 2016
Kære medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget.
I den kommende tid skal Planloven og de foreslåede ændringer i Naturbeskyttelsesloven vedr.
Strandbeskyttelseslinjen forhandles på plads.
Strandbeskyttelseslinjen.
Det er især strandbeskyttelseslinjen, der har vort fokus. Der er ingen tvivl om, at vi på småøerne er de første
til at synes, at man skal passe på vores natur og strandlinje – på den anden side skal det jo nødig bremse for
udviklingen på småøerne.
På mange småøer er en stor del af arealet underlagt strandbeskyttelseslinjen.
Vi har derfor jævnligt sager, hvor vi på småøerne – af naturlige årsager - kommer i karambolage med 300
meters strandbeskyttelseslinjen.
I vejledning om 300 meters strandbeskyttelses- og klitfredningszone er man opmærksom på problematikken
omkr. småøer, og det forudsættes her,
at den udvidede strandbeskyttelses administreres relativt lempeligere
på småøer, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.
Ofte oplever øboerne alligevel at få afslag fra Naturklagenævnet, da man her er bange for præcedens. Nogle
gange virker det som automatik, at afslaget falder.
Vi vil gerne foreslå, at der - når I skal ændre i Naturbeskyttelsesloven - kommer et afsnit med, hvori det
bliver præciseret, at man i sager, som omfatter etablering af forskellige ting i strandbeskyttelseslinjen
på
småøer,
kan tage stilling fra sag til sag, om der kan tilkendes dispensation – uden at det bør danne præcedens
for de øvrige øer eller resten af Danmark
Vi har forstået, at det ikke er nok, at der på nuværende tidspunkt står i vejledningen, at der skal tages særlige
hensyn til småøerne.
Det skal stå - selvfølgelig allerhelst i loven - men i al fald i lovens bemærkninger. Det er stærkere, end at det
’blot’ står nævnt i en vejledning.
Vi vedhæfter eksempler fra Venø, hvoraf det fremgår, at det er svært på en småø i udvikling at klare sig uden
om strandbeskyttelseslinjen, og hvor der i flere tilfælde er givet afslag med den begrundelse, at det kunne
danne præcedens.
Vedr. Bekendtgørelsen om administration af planloven i forbindelse med internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
Ovennævnte bekendtgørelse har netop været sendt i høring. Det er stort set samme problematik, der gør sig
gældende her som vedr. strandbeskyttelseslinjen.
For Sammenslutningen af Danske Småøer er det selvfølgelig vigtigt at værne om naturen og de
foranstaltninger, der er oprettet for at beskytte den.
Men samtidig er det vigtigt, at småøerne, der er begrænsede i deres muligheder for at ændre beliggenhed af
bygninger mm., ikke fastlåses i forhold til udvikling i forbindelse med eksempelvis udstykning, opførelse af
ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.