Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 598
Offentligt
1786139_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v.
1
(Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider)
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 21 b indsættes:
Ȥ
21 c.
Inden for et i medfør af vandforsyningsloven udpeget boringsnært beskyttelsesområde til boringer,
der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, må der ikke foretages opblanding og påfyldning af
pesticider samt udvendig vask af pesticidsprøjter eller etableres vaskepladser.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 1 nævnte forbud.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation,
herunder om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter § 24, stk. 1, har udstedt et påbud
eller nedlagt et forbud, eller efter § 26 a, stk. 1, har pålagt rådighedsindskrænkninger eller andre
foranstaltninger, som pålægger en tilsvarende rådighedsindskrænkning eller andre foranstaltninger, end
hvad der gælder efter stk. 1.«
2.
Efter § 64 c indsættes i
kapitel 8:
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for
vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF,
84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71.
1
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Ȥ
64 d.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke situationer der vil blive ydet
godtgørelse til ejeren af en vaskeplads for den rådighedsbegrænsning, forbuddet efter § 21 c indebærer,
samt om beregning og udbetaling af godtgørelsen.«
3.
I
§ 110, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 21 b,«: »§ 21 c, stk. 1,«.
4.
I
§ 110, stk. 3,
indsættes efter »§19 a,«: »§ 21 c, stk. 2,«, og efter »§ 56, stk. 3,«: »§ 64 d,«.
§2
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11 a, stk. 1, nr. 4,
ændres »over for, og« til: »overfor,«.
2.
I
§ 11 a, stk. 1, nr. 5,
ændres »(indsatsområder).« til: »(indsatsområder), og«.
3.
I
§ 11 a, stk. 1,
indsættes som nr. 6:
»6) boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.«
4.
I
§ 52 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:
»12) udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelse fastsat efter regler udstedt i medfør af § 64 d i lov
om miljøbeskyttelse,«.
Nr. 12 til 14 bliver herefter nr. 13 til 15.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Formål
–
aftale om Pesticidstrategi 2017-2021
1.2 Baggrund
1.2.1 Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021
1.2.2 Boringsnært Beskyttelsesområde, BNBO
2. Lovforslagets indhold
2.1 Miljøbeskyttelsesloven
2.1.1 Forbud mod opblanding, påfyldning af pesticider og udvendig vask i BNBO
2.1.1.1 Gældende ret
2.1.1.2 Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Vandforsyningsloven
2.2.1 Udpegning af BNBO
2.2.1.1 Gældende ret
2.2.1.2 Administrativ praksis
2.2.1.3 Miljø-og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
1. Indledning
1.1 Formål
–
aftale om Pesticidstrategi 2017-2021
Forslaget er en gennemførelse af en del af den politiske aftale om pesticidstrategi 2017-2021, der er
indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 21. april 2017. Aftalen skal udgøre en
ramme for en reduceret pesticidbelastning og sikre en fornuftig og sikker brug af pesticider i Danmark.
Konkret gennemfører forslaget pesticidstrategiens punkt 4 om styrkelse af målrettet arealbeskyttelse. De
beføjelser der gives i lovforslaget, skal ikke anvendes ud over, hvad der er nødvendigt for at gennemføre
aftale om pesticidstrategi 2017-2021.
Formålet med lovforslaget er at styrke den målrettede beskyttelse af grundvandet mod forurening med
pesticider inden for drikkevandsboringers nærområde.
Forslaget indeholder en hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren i en bekendtgørelse kan udpege
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Forslaget omfatter også forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og udvendig vask af
pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder på vaskepladser.
Under forudsætning af, at ordningen kan godkendes under statsstøttereglerne, forventes det, at ejere af
vaskepladser ydes godtgørelse for allerede etablerede vaskepladser inden for et udpeget BNBO og for
vaskepladser, der ikke befinder sig inden for et område, der bliver udpeget som BNBO i 2018, men som
kommer til at ligge inden for et BNBO på baggrund af en senere udpegning. Indvendig vask af
pesticidsprøjter og den efterfølgende håndtering af vaskevandet er reguleret i bekendtgørelse nr. 906 af
24. juni 2016 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med
henblik på at dette kan foregå miljømæssigt fuldt forsvarligt. Der ydes alene godtgørelse for vaskepladser,
der lever op til kravene i vaskepladsbekendtgørelsen, og det forventes, at der i de tilfælde, hvor ejeren eller
vandforbrugerne rammes atypisk hårdt af forbuddet, vil blive givet en dispensation fra reglerne.
Lovforslaget har således ikke et ekspropriativt sigte.
1.2 Baggrund
Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde
grundvand, der er så rent, at det kan bruges som drikkevand efter en simpel vandbehandling. Dansk
grundvandspolitik bygger på at beskytte grundvandet mod forurening i stedet for at rense det.
1.2.1 Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021
Den politiske aftale har følgende ordlyd:
Indledningen:
”Strategie giver jord rugserhverve e sta ile produktio svilkår ude at gå på ko pro is ed eskyttelse
af grundvand, miljø, sundhed og fødevaresikkerhed, og der indføres, som en forstærket beskyttelse af
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
grundvandet mod pesticider inden for BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO), forbud mod påfyldning
og op la di g af pesti ider og vask af pesti idsprøjter i de for BNBO, heru der på vaskepladser.”
Aftaleparterne er enige om:
”4) Styrkelse af ålrettet areal eskyttelse for at eskytte gru dva d
mod pesticider inden for BNBO ved
forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder på
vaskepladser.”
Fra bilaget om målrettet arealbeskyttelse:
”I dsatse o ha dler et for ud od påfyld i g og op la ding
af pesticider og vask af pesticidsprøjter
inden for BNBO, herunder på vaskepladser. Der ydes kompensation for allerede etablerede vaskepladser
finansieret over vandprisen. Det skønnes, at der maksimalt er 100 bedrifter med en vaskeplads inden for
BNBO, og at engangskompensation vil udgøre maksimalt 10 mio. kr. Da antallet af vaskepladser er
estimeret med en stor usikkerhed, vil det under det lovforberedende arbejde blive kortlagt, hvor mange
vaskepladser, det konkret drejer sig om, og hvordan udgifterne på vandprisen fordeler sig i forskellige
områder. Aftalekredsen præsenteres for et udkast til lovforslag forud for ekstern høring.
På nuværende tidspunkt er der afgrænset BNBO omkring alle almene vandforsyningsboringer og udpeget
sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder på sandjorde. Ny viden om lerjorder fra forskningsprojekterne
i 2020 vil vise, om det er muligt at udpege sprøjtemiddelfølsomme lerjorde. Samtidigt vil resultaterne fra
den nye VAP-mark [repræsentativ forsøgsmark], der repræsenterer 5-10 % af lerjorderne i de områder,
hvor der er et tyndt lerlag over kalken, vise, om disse arealer er mere følsomme end de andre VAP-marker.
For uddet træder i kraft, år BNBO er udpeget.”
1.2.2 Boringssnære beskyttelsesområder, BNBO
Indvindingsboringer
Der er omtrent 7.000 indvindingsboringer til almene vandforsyninger i Danmark. Ved almene
vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der
forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. En
almen vandforsyning kan således være såvel kommunalt som privat ejet af enten en enkeltperson eller en
juridisk enhed. Nær en vandindvindingsboring kan der være særlige forhold, som gør det ekstra vigtigt at
beskytte grundvandet mod forurening. Inden for nærområdet til vandforsyningerne er der kort
strømningstid til en indvindingsboring og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske
forurening af grundvandet. Samtidig sker der relativt ringe fortynding af en eventuel forurening i
grundvandet inden for dette område. Tilsammen betyder dette, at der kan være særlige behov for
beskyttelse af nærområdet omkring en boring og særlig opmærksomhed på aktiviteter, der indebærer en
risiko for forurening af grundvandet. Dette gælder særligt for pesticider, hvor bl.a. mindre spild af ikke
opblandet pesticid kan betyde overskridelser af grænseværdier for drikkevand.
Pesticider er identisk med plantebeskyttelsesmidler, som er defineret i § 33, nr. 1, lovbekendtgørelse nr.
115 af 26. januar 2017, lov om kemikalier.
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Vaskepladser
En vaskeplads er ifølge bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til
udbringning af plantebeskyttelsesmidler (vaskepladsbekendtgørelsen) defineret således:
”Vaskeplads: Areal til påfyld i g, re gøri g og vask af sprøjter, traktorer og a det
erhvervs æssig ud ri g i g af pla te eskyttelses idler.”
ateriel, der ruges til
Sådanne vaskepladser, der skal forhindre punktkildeforurening, er etableret til opblanding og påfyldning af
pesticider på sprøjten med henblik på udbringning på marken, og til udvendig vask af pesticidsprøjten. Der
findes ikke statslige eller kommunale registre over vaskepladser, og det har under det lovforberedende
arbejde ikke været muligt at kortlægge det præcise antal eller den geografiske placering af vaskepladser i
BNBO. På baggrund af det foreliggende datagrundlag skønnes, at der er mellem 30-100 vaskepladser
placeret i BNBO. Det bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med estimatet, og det er ikke muligt at
vurdere, hvordan udgifterne på vandprisen fordeler sig i forskellige områder.
Indvendig vask af pesticidsprøjter er selvstændigt reguleret, se lovforslagets særlige bemærkninger til § 1,
nr. 1.
Kommunale og statslige beregnede og afgrænsede BNBO
Når der tales om BNBO, skelnes der mellem at beregne, afgrænse og udpege. Beregningen er den proces,
hvor det på baggrund af nogle faglige parametre beregnes, hvordan et BNBO til den konkrete boring vil
kunne se ud. Afgrænsninger foretages udelukkende af kommunerne, og udgør en administrativt fastsat
afgræsning. Den sker typisk med baggrund i den beregnede BNBO. Der kan dog være brug for at foretage
justeringer, hvis der for det pågældende område gør sig særlige vilkår gældende. Der kan af forskellige
årsager være et behov for at foretage en bedre beskyttelse af en given boring, eksempelvis hvis der er en
viden om, at det i det pågældende område kan blive svært at finde en alternativ boringsplads i tilfælde af,
at den eksisterende boring forurenes. Udpegning sker via udstedelse af en bekendtgørelse, hvoraf
udpegningen fremgår og derved bliver en del af gældende ret. Udpegning kan udelukkende foretages i
statsligt regi.
Der findes i dag både kommunale og statslige beregninger af BNBO, og en del af lovforslaget handler om at
give Miljø- og fødevareministeren kompetence til at udpege BNBO, der skal udgøre grundlaget for de nye
regler om, at påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder
på vaskepladser, bliver forbudt.
Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udstede påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for
forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand efter
miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1. Det betyder, at kommunerne fortsat kan udstede påbud eller
nedlægge forbud uden for BNBO, ligesom kommunerne inden for BNBO kan udstede påbud og nedlægge
forbud, der er mere vidtgående, end de påbud og forbud, som efter lovforslagets gennemførelse vil følge af
udpegning af BNBO. Det er ikke alle kommuner, der har udnyttet denne mulighed i § 24, stk. 1, hvilket vil
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
1786139_0007.png
sige, at det langt fra er alle afgrænsede BNBO, der er fulgt op af yderligere juridiske bindinger, end der
allerede gælder efter bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger
uden for disse samt bekendtgørelse nr. 240 af 27. februar 2017 om jordvarmeanlæg. Se nærmere herom i
afsnit 2.2.1.1 om gældende ret.
Størrelsen på BNBO
Et gennemsnitlig statsligt afgrænset BNBO udgør 2,5 ha, men der er stor variation fra det mindste til det
største BNBO. Et gennemsnitligt jordbrug er i 2015 opgjort til ca. 72 ha.
Tabel 1.
Oversigt over størrelsesfordeling af de ca. 4.000 BNBO, hvor
Miljøstyrelsen har foretaget beregning af arealet.
Areal (hektar)
0
–
5
5
–
10
10
–
15
15
–
20
20
–
50
50
–
82
Antal BNBO
3.336
412
103
45
52
16
Andel (%)
84,1
10,4
2,6
1,2
1,3
0,4
Tabellen viser størrelsen af de ca. 4.000 BNBO, hvor Miljøstyrelsen har foretaget beregning af størrelsen.
Heraf har ca. 85 % et areal på 0-5 hektar (ha). Hertil kommer ca. 3.000 BNBO, som er afgrænset af
kommunerne, hvor Miljøstyrelsen ikke har eller forventes at få en endelig oversigt over
størrelsesfordelingen.
2 Lovforslagets indhold
2.1 Miljøbeskyttelsesloven
2.1.1 Forbud mod opblanding, påfyldning af pesticider og udvendig vask i BNBO
2.1.1.1 Gældende ret
Kommunerne har i dag forskellige muligheder for at beskytte grundvandet mod bl.a. pesticider. Det kan ske
ved at udstede påbud om rådighedsindskrænkninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i §
24, stk. 1, hvorefter der kan udstedes påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller
fremtidige vandindvindingsanlæg, og § 26 a, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen kan gennemføre
tvungne rådighedsindskrænkninger, forudsat at der er vedtaget en indsatsplan for området efter
vandforsyningslovens relevante bestemmelser herom, jf. vandforsyningslovens § 13, stk. 1 og § 13 a, stk. 1.
I begge de nævnte tilfælde kan kommuner anvende BNBO som en mulighed for geografisk at afgrænse det
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
område, der ønskes beskyttet af hensyn til drikkevandsboringen. Derudover er der ved
miljøbeskyttelseslovens § 21 b udlagt en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer, der indvinder
grundvand til almene vandforsyninger. Inden for 25 meters beskyttelseszonen gælder bl.a. et forbud mod
anvendelse af pesticider. Almene vandforsyninger udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til
den grundejer, som omfattes af § 21 b. Godtgørelsen udbetales i hovedreglen til ejere af grunde, hvorpå en
boring er beliggende, jf. miljøbeskyttelseslovens § 64 c.
Bortset fra tilfælde, hvor der er fastsat begrænsninger efter de nævnte bestemmelser, er det lovligt at
anvende godkendte pesticider på de områder, der er afgrænset som BNBO. Miljøstyrelsen godkender, i
henhold til bestemmelser i pesticidforordningen (Forordning nr. 1107/2009/EF om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler), pesticider til salg og anvendelse i Danmark, når dette kan ske uden uacceptabel
risiko for menneskers sundhed og for miljøet på baggrund af ansøgninger fra producenter og importører af
pesticider.
Hvor påfyldning og vask sker forskellige steder i marken hver gang og ikke på en vaskeplads, er det dog et
gældende krav efter vaskepladsbekendtgørelsen, jf. nedenfor, at dette sker i en afstand af mindst 300
meter fra indvindingssteder for vand til drikkevandsformål, såvel almene som ikke almene.
For at undgå forurening af vandmiljøet har der siden 2009 været fastsat regler i bekendtgørelsesform om
oprettelse af vaskepladser i forbindelse med anvendelsen af pesticider. De gældende regler findes i
bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af
plantebeskyttelsesmidler (vaskepladsbekendtgørelsen). Sådanne vaskepladser, der skal forhindre
punktkildeforurening, er etableret til opblanding og påfyldning af pesticider i sprøjten med henblik på
udbringning på marken, og til udvendig vask af pesticidsprøjten. I vaskepladsbekendtgørelsen defineres en
vaskeplads som et areal til påfyldning, rengøring og vask af sprøjter, traktorer og andet materiel, der bruges
til erhvervsmæssig udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Indvendig vask af pesticidsprøjter er som
nævnt ovenfor reguleret i § 14 i vaskepladsbekendtgørelsen. Der henvises til afsnit 1.2.2 i de almindelige
bemærkninger om BNBO.
Spild under påfyldning og rengøring af sprøjter var tidligere en væsentlig kilde til pesticider i overfladevand
og grundvand. Risikoen for denne forurening er i dag væsentligt begrænset med reglerne om vaskepladser,
herunder kravene ved påfyldning. Der er fastsat krav til sprøjteudstyret, samt til hvor og hvordan
påfyldning og vask af sprøjteudstyr må finde sted. Endvidere er der regler for håndteringen af det vand, der
er brugt til at vaske sprøjter med udvendig, og som derfor indeholder rester af sprøjtemidler. Vaskepladser
skal etableres mindst 50 meter fra en indvindingsboring til en almen vandforsyning. Formålet med en
vaskeplads er, at brugeren af en pesticidsprøjte hermed får mulighed for at opblande, påfylde og vaske
sprøjten på et hensigtsmæssigt sted på bedriften og samtidig gøre det her hver gang, hvis dette ønskes.
Man kan i stedet for at oprette en vaskeplads vælge at lade opblanding, påfyldning og vask finde sted ude i
marken på de dyrkede arealer. Det er dog en betingelse for, at dette kan ske lovligt, at påfyldning og
udvendig vask sker et nyt sted hver gang, så punktkildeforurening undgås, og at det sker på en mark med
afgrøder, som pesticidet er godkendt til at behandle.
Der er som nævnt ovenfor særlige krav til indretningen af en vaskeplads. Reglerne på dette område finder
anvendelse for vaskepladser, der er anlagt i overensstemmelse med vaskepladsbekendtgørelsens krav, og
hvor der sker påfyldning af pesticider og udvendig vask af pesticidsprøjter. Det fremgår af bekendtgørelsen,
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
at vaskepladser oprettet i henhold til reglerne i bekendtgørelsen skal være udstyret med tæt belægning
med afløb til gyllebeholder, eller en anden tæt, stationær beholder, og indrettet, så der ikke kan ske
afledning til kloak, nedsivning i jorden eller afstrømning til ubefæstet areal.
En "vaskeplads", der ikke lever op til de netop refererede krav, er ikke omfattet af dette lovforslag. Her er
det allerede efter de gældende regler ikke lovligt at gennemføre de pesticidrelaterede aktiviteter, som
forslaget omhandler.
Det vil typisk være traditionelle jordbrugere (landmænd), der på frivilligt grundlag har valgt at etablere en
vaskeplads. Også maskinstationer, golfklubber, gartnerier og planteskoler mv. kan have valgt denne løsning
med etablering af en vaskeplads. Hvor der i dette lovforslag er anvendt betegnelsen jordbruger, vil det i det
konkrete tilfælde også kunne omfatte en ejer af en vaskeplads, der ikke driver traditionelt landbrug, men fx
en planteskole eller en golfklub.
2.1.1.2 Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at styrke en målrettet beskyttelse af grundvandet mod forurening med pesticider inden for
almene drikkevandsboringers nærområde, foreslås det at indføre et forbud mod opblanding og påfyldning
af pesticider og udvendig vask af pesticidsprøjter inden for et udpeget boringsnært beskyttelsesområde
(BNBO) til almene indvindingsboringer, herunder på vaskepladser.
Et sådant forbud vil indebære, at det inden for det udpegede BNBO til en almen indvindingsboring bliver
forbudt at fylde pesticider i sprøjtetanken. Det bliver tillige forbudt at opblande pesticidet uden for tanken
med et andet pesticid, vand eller lignende, inden den samlede sprøjtevæske påfyldes sprøjtetanken, og det
bliver forbudt at foretage udvendig vask af pesticidsprøjten, hvad enten dette foregår i marken på stedet
for udbringningen eller på en vaskeplads med afløb af vaskevand med pesticidrester til opsamling i
beholder på pladsen.
Hensigten med et sådant forbud er at undgå risiko for punktkildeforurening. Der kan ske uheld eller spild
ved opblanding eller påfyldning af pesticider, og ligeså kan en defekt vaskeplads medføre forurening med
pesticider. Ved at forbyde, at disse aktiviteter må foregå inden for et af miljø- og fødevareministeren
udpeget BNBO til en almen indvindingsboring, mindskes risikoen for punktkildeforurening som følge af
uheld og defekter samtidig med, at der skabes gode rammer for, at grundvandsbeskyttelsen er på et højt
niveau og at det tilsikres at grundvandet fortsat har en kvalitet, som gør det egnet til drikkevand.
En allerede etableret vaskeplads vil som følge af forbuddet ikke længere kunne anvendes til ovennævnte
pesticidrelaterede aktiviteter, men der er ikke noget krav om, at vaskepladsen nedlægges.
Forbuddet gælder kun for de af miljø- og fødevareministeren ved bekendtgørelse i medfør af den
foreslåede nye hjemmel i vandforsyningsloven § 11 a, stk. 1, nr. 6, udpegede BNBO, jf. afsnit 2.2.1.3
nedenfor. Forbuddet gælder således ikke for de af staten eller kommunerne hidtil beregnede eller
afgrænsede BNBO, jf. ovenfor i afsnit 1.2.2. Idet der henvises til udpegningen af BNBO efter
vandforsyningslovens bestemmelser, vil forbuddet først have virkning, når denne udpegning er sket, hvilket
forventes gennemført i løbet af 2018.
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Der foreslås fastsat bestemmelser om, at overtrædelser af forbuddet mod opblanding og påfyldning af
pesticider og udvendig vask af pesticidsprøjter inden for et udpeget BNBO, herunder på vaskepladser, skal
være strafbelagt, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og 4.
Dispensationsmulighed
Reglerne vil desuden indeholde en dispensationsmulighed fra reglerne, der f.eks. kan være relevant for
bedrifter, hvor hele bedriftens areal ligger inden for et udpeget BNBO. Det afgørende kriterium for
undtagelsesvist at give dispensation vil være, om den konkret berørte ejer af en vaskeplads eller
vandforsyningens forbrugere rammes atypisk hårdt.
Der vil blive meddelt dispensation i de helt særlige tilfælde, hvor forbuddet efter grundlovens § 73 vil
indebære ekspropriation. Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det foreslåede forbud i
almindelighed ikke vil rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundloven.
Den typiske situation vil være, at jordbrugeren også har dyrkede arealer uden for BNBO og derfor har
mulighed for at vaske og påfylde pesticidsprøjter i marken.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der findes jordbrugere med et jordareal, der i det hele befinder sig
inden for et BNBO. Miljøstyrelsen har ikke en opgørelse over den størrelsesmæssige fordeling af jordbrug
sammenholdt med beliggenheden og størrelsen af BNBO.
I det tilfælde, hvor hele en jordbrugers dyrkningsareal er omfattet af et BNBO, kan der med den foreslåede
ordning være tale om to forskellige situationer, der må vurderes særskilt:
1) Jordbrugeren har en etableret vaskeplads inden for BNBO, som med den foreslåede ordning nu ikke
længere må anvendes til sit formål, og jordbrugeren har ikke i øvrigt et markareal uden for BNBO, hvor
vedkommende kan påfylde og vaske sprøjter.
2) Jordbrugeren har ikke en vaskeplads, fordi vedkommende har valgt at påfylde og vaske sprøjter
forskellige steder på sit dyrkningsareal, men med etableringen af forbuddet mod påfyldning og vask inden
for BNBO har jordbrugeren ikke længere mulighed for at påfylde og vaske sprøjter inden for eget areal.
I begge tilfælde vil jordbrugeren med den foreslåede ordning være afskåret fra at kunne påfylde og
foretage udvendig vask af sprøjter på eget areal. I eksempel 1 har jordbrugeren herudover haft udgifter til
en vaskeplads, som vedkommende nu ikke længere må anvende til sit formål. Det er af hensyn til
håndteringen af situationer som disse, at der er foreslået indsat en dispensationsbestemmelse i reglerne.
Som et yderligere aspekt til ordningen skal det nævnes, at vandindvindinger undertiden nedlægges og
etableres et nyt sted, hvorved der i den forbindelse vil blive nedlagt og udpeget et nyt BNBO. Dette
vanskeliggør yderligere kortlægningen af alle tænkelige situationer, der kan opstå med den foreslåede
ordning. Der kan imidlertid også ske det, at en eksisterende vandindvinding med tilhørende BNBO
nedlægges, og der vil kunne være det sammentræf, at det vedrører et BNBO, der dækker hele en
jordbrugers areal, som herefter ikke længere vil være ramt atypisk hårdt som netop beskrevet.
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Det er hensigten også at kunne dispensere i helt særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der kun er en meget
begrænset miljømæssig fordel ved, at vaskepladsen ikke længere må anvendes til håndteringen af
pesticider, sammenholdt med ulemperne herved for ejeren af vaskepladsen. Der vi tillige kunne gives
dispensation, hvis forbuddet vil have atypisk store konsekvenser for den berørte almene vandforsyning og
de dertil tilkoblede vandforbrugere.
Godtgørelsesordning
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en godtgørelsesordning, hvorefter ejere af
berørte vaskepladser vil blive kompenseret for den rådighedsbegrænsning, de udsættes for ved ikke
længere at kunne anvende pladsen til de omhandlede pesticidrelaterede aktiviteter på grund af forbuddet.
Det skønnes, at der er mellem 30-100 vaskepladser placeret i BNBO, og at engangskompensation samlet vil
udgøre maksimalt 10 mio. kr. på landsplan. Det bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med
estimatet for antallet af vaskepladser og for størrelsen af de forventede udmålte godtgørelser, der vil
variere afhængig af den konkrete vaskeplads. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvordan
udgifterne på vandprisen fordeler sig i forskellige områder.
De nærmere regler om godtgørelsesordningen vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Det er meningen, at det
i bekendtgørelsen skal fastsættes, at en ejer af en vaskeplads, der allerede er kompenseret for en
tilsvarende rådighedsindskrænkning i forhold til vaskepladsen, idet der er truffet afgørelse om godtgørelse
eller erstatning efter en relevant bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 - det vil konkret være
efter § 24, stk. 1, eller § 26 a, stk. 1, - eller der er indgået aftale herom efter vandforsyningslovens § 13 d, vil
ikke blive yderligere kompenseret i henhold til den foreslåede bestemmelse. Her får forbuddet efter § 21 c
ingen retsvirkning.
Det er hensigten at lade det fremgå af reglerne, at ejeren af en berørt vaskeplads, der ønsker godtgørelse
for den påførte rådighedsindskrænkning, skal indsende en tro-og-love-erklæring til Miljøstyrelsen om, at
vaskepladsen er beliggende i et udpeget BNBO, samt at vaskepladsen lever op til kravene i
vaskepladsbekendtgørelsen. Der vil i Miljøstyrelsens skabelon til tro-og-love-erklæringen være indarbejdet
konkrete spørgsmål, som ejeren skal kunne svare bekræftende på for at kunne få godtgørelse, herunder om
vaskepladsens underlag er tæt, og om der er etableret en opsamlingstank til vaskevandet, jf.
vaskepladsbekendtgørelsens bestemmelser, og om at der ikke er modtaget godtgørelse eller erstatning for
rådighedsindskrænkningen efter andre bestemmelser. Det er hensigten, at ejeren af vaskepladsen
derudover skal dokumentere vaskepladsens værdi, der fratrækkes afskrivninger, og evt. vedlægge
fotodokumentation. Beløbet for vaskepladsens værdi vil udgøre godtgørelsens størrelse. Ejeren af
vaskepladsen forventes enten at kunne dokumentere værdien ved at fremsende regningen for etableringen
eller ved at fremsende et eller flere uafhængigt indhentede tilbud på etablering af en tilsvarende
vaskeplads. Det er således alle dokumenterbare etableringsomkostninger, der kompenseres for, både til
materialer og arbejdsløn. Derudover forventes ejeren af vaskepladsen at skulle angive etableringsåret,
således at der ved beregning af godtgørelsen kan tages højde for afskrivninger af anlægget. Der er i
princippet ikke nogen øvre grænse for det beløb, der kan udbetales, men der er i den politiske aftale regnet
med en gennemsnitspris på 100.000 kr.
Den økonomiske godtgørelse kan være skattepligtig for modtageren.
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Miljøstyrelsen vil ved sagsbehandlingen af ca. hver 10. ansøgning bede Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at
foretage et kontrolbesøg, så det stikprøvevis kontrolleres, at de vaskepladser, der søges om godtgørelse
for, lever op til kravene i vaskepladsbekendtgørelsen og til reglerne for opnåelse af godtgørelse.
Miljø- og Fødevareministeriet tilsigter en godtgørelsesordning, der kan godkendes i EU som statsstøtte, der
er forenelig med det indre marked. Der er igangsat en dialog med EU-Kommissionen med henblik på at
afklaret, om ordningen kan godkendes. Hjemlen til at fastsætte regler om en godtgørelsesordning vil ikke
blive udnyttet, før Kommissionens godkendelse foreligger.
Det er hensigten, at udbetalingen af godtgørelser til de berørte ejere skal betales af de brugere af vandet,
der har fordel af forbuddet eller påbuddet. I den forbindelse gennemføres de nødvendige ændringer i
vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1. Vandforsyningerne vil indregne udgifterne til såvel den økonomiske
godtgørelse som til vandforsyningens administration af godtgørelsesordningen i vandprisen. Ved at
indregne denne udgift i prisen på vand, er det de vandforbrugere, der har fordel af den ekstra beskyttelse
mod punktkildeforurening, der bekoster den økonomiske godtgørelse.
Såfremt Miljøstyrelsen i forbindelse med den ovenfor nævnte sagsbehandling vurderer, at vaskepladsen er
omfattet af reglerne om godtgørelse, sender Miljøstyrelsen afgørelsen videre til den almene vandforsyning,
som udbetaler godtgørelsen.
2.2 Vandforsyningsloven
2.2.1 Udpegning af BNBO
2.2.1.1 Gældende ret
Kommunerne udarbejder indsatsplaner for områder udpeget efter vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr.
5, jf. vandforsyningslovens § 13, stk. 1. Derudover afgrænser kommunerne BNBO for hver enkelt
vandindvindingsboring. Indsatsplanerne beskytter drikkevandsinteresserne, mens tiltag indenfor BNBO
giver en supplerende beskyttelse af nærområdet omkring indvindingsboringen. På nuværende tidspunkt er
der afgrænset BNBO omkring alle almene vandforsyningsboringer. Der er ikke afgrænset BNBO for ikke
almene vandforsyninger.
BNBO henhører under kommunernes myndighedsområde, og det er dermed kommunerne, der har
redigeringsadgang til det tema på Danmarks Miljøportal, hvor afgrænsningen af BNBO offentliggøres.
Der er ikke i lovgivningen krav om at etablere en vaskeplads, men med en vaskeplads har jordbrugeren
mulighed for at påfylde og opblande pesticider og vaske pesticidsprøjter udvendig på samme sted hver
gang. Uden en vaskeplads skal jordbrugerne påfylde pesticider og vaske sprøjter udvendig forskellige steder
på egne marker for at undgå nedsivning af pesticider på samme sted i koncentrerede mængder.
Forudsætningen for ikke at bruge vaskeplads er, at påfyldning og udvendig vask sker et nyt sted hver gang
for at undgå punktkildeforurening, og at dette finder sted på en mark med afgrøder, som pesticidet er
godkendt til.
I den gældende lovgivning er der knyttet retsvirkninger til BNBO inden for flere områder.
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Det gælder for det første miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen kan udstede
påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige
vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. I den forbindelse anvendes BNBO som geografisk
afgrænsning af det område, inden for hvilket påbuddet eller forbuddet skal gælde. Se nærmere herom
under afsnit 2.1.1.1 om miljøbeskyttelsesloven. Det skal bemærkes, at miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1
har et bredere anvendelsesområde end BNBO og kan anvendes til at sikre bestående eller fremtidige
vandindvindingsanlæg mod enhver form for risiko for forurening. For at en kommune kan give påbud om
rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, skal der være en konkret
indvindingsinteresse i området, det vil sige enten en nuværende indvindingsboring eller en planlagt
fremtidig indvinding. Det er ikke tilstrækkeligt, at området generelt har drikkevandsinteresser. Påbud om
rådighedsindskrænkningen inden for sådanne områder, som har til formål at sikre nuværende eller
fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og pesticider, kan gives med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, hvilket dog forudsætter, at der er udarbejdet en indsatsplan efter
vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a for området. Det skal efter ordlyden i § 24, stk. 1, og § 26 a, stk. 1,
bemærkes, at rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, udelukkende kan
anvendes for at sikre mod risiko for forurening af nitrat og pesticider, mens miljøbeskyttelseslovens § 24,
stk. 1 kan anvendes mod alle typer forurening.
I det omfang der skønnes at være behov for at beskytte ikkealmene vandforsyninger, kan kommunerne
med hjemmel i det eksisterende regelgrundlag fortsat give påbud eller nedlægge forbud efter
miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 og § 26 a, stk. 1. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en privat
forsyning, som udelukkende forsyner et enkelt hus, udgør husstandens eneste vandforsyning, og der ikke er
mulighed for tilkobling til en almen forsyning, eller hvor der er tale om vandindvindingsboringer, der
forsynet et stort antal personer, men ikke 10 eller flere ejendomme.
Herudover findes der følgende regler, hvor BNBO anvendes som redskab til målrettet beskyttelse af
vandforsyningernes nærområde:
§ 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning inden for
områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for
disse. Herefter skal kommuneplanlægningen friholde arealer afgrænset som BNBO til almene
vandforsyninger for udlæg af nye arealer til arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af
grundvandet. Dette kan fraviges, såfremt kommunen i en grundvandsredegørelse, jf. planlovens § 11 e, stk.
1, godtgør, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, herunder at lokalisering uden for de
nævnte områder er undersøgt og ikke fundet muligt, og at faren for forurening af grundvandet kan
forebygges, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Endelig kan afstandskravet i § 9, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 240 af 27. februar 2017 om jordvarmeanlæg på
300 meter mellem dybe vertikale jordvarmeboringer og almene vandforsyninger fraviges, såfremt der
blandt andet sker en placering af anlægget uden for et efter BNBO-vejledningen beregnet BNBO, og dette
lægges til grund for afstandsvurderingen.
§ 52 a, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v. indeholder en udtømmende opregning af de udgifter, som en
almen vandforsyning kan indregne i vandprisen. Under de udgifter, der er nævnt her, er f.eks. udgifter til
13
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
administration og udgifter til dækning af en fastsat økonomisk godtgørelse, jf. § 64 c i lov om
miljøbeskyttelse.
Den gældende bestemmelse giver derimod ikke mulighed for at indregne udgifter til en økonomisk
godtgørelse i anledning af det forbud, der først er aktuelt med dette forslag til ny § 64 d i
miljøbeskyttelsesloven.
2.2.1.2 Administrativ praksis
Beregning af BNBOs arealmæssige udstrækning sker ud fra data om grundvandsmagasinets egenskaber og
vandindvindingens størrelse efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om
boringsnære beskyttelsesområder
–
BNBO samt efterfølgende præciseringer i Vejledende notat om
boringsnære beskyttelsesområder
–
BNBO af 12. december 2011 og Præciseret vejledning om beregning af
størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, af 2. juli 2013. Se nærmere om det faglige grundlag
for beregningen af BNBO i afsnit 1.1.2. Ud fra de hidtidige, statslige afgrænsninger af BNBO vurderes den
gennemsnitlige størrelse af BNBO at være cirka 2,5 ha. Det beregnede BNBO kan variere i udstrækning alt
efter vandindvindingens størrelse samt naturgivne parametre, der beskriver grundvandsmagasinet.
Ifølge vejledningen beregnes arealet af BNBO ud fra de data, som foreligger for den konkrete boring, og i
mangel af data ud fra forudsætninger baseret på værdier, som er anerkendte gennemsnitstal. De data, som
indgår i beregningen, er følgende:
Indvindingsmængden fra boringen.
Strømningstiden til boringen. Denne fastsættes ud fra frekvensen af kontrollen med boringen. Jo større
indvinding, jo kortere kontrolfrekvens.
Mægtighed af magasinet. Dette er et udtryk for, hvor "tykke" vandlommerne i magasinet er.
Magasinets effektive porøsitet. Dette er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan bevæge sig gennem
grundvandsmagasinet.
I praksis anvendes BNBO ofte som en geografisk afgrænsning af det område, inden for hvilket kommunale
påbud eller forbud meddeles og som argument for, at en kommune inden for det pågældende område ud
fra en individuel og konkret faglig afvejning vurderer, at der er et særligt behov for beskyttelse mod
forureningsrisiko for grundvandet.
Der er ikke praksis for at beregne BNBO for indvindingsboringer til ikke-almene vandforsyninger.
2.2.1.3 Miljø-og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at vandforsyningens § 11 a, stk. 1, ændres, således at der indsættes en ny nr.6 om, at miljø- og
fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler, hvorved der udpeges boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO) til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Det betyder,
at BNBO overgår fra at være et redskab, der anvendes af kommunerne i visse dele af lovgivningen som en
14
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
afgrænsning af et område, inden for hvilket bestemte retsvirkninger kan pålægges, til at være en juridisk
udpegning, som staten er ansvarlig for.
Når staten udpeger BNBO i bekendtgørelsesform ved udmøntning af den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 6, i
vandforsyningsloven, er det hensigten, at kommunernes afgrænsning af BNBO skal lægges til grund for
udpegningen. Dette forudsætter dog, at kommunernes afgrænsning er sket i medfør af retningslinjerne i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO samt efterfølgende
præciseringer i Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO af 12. december 2011 og
Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, af 2. juli
2013.
Miljøstyrelsen foretager på baggrund af sin faglige ekspertise opnået gennem grundvandskortlægningen en
kvalitetssikring af disse forud for udpegning i bekendtgørelse. Der forventes således ikke en systematisk
genberegning af kommunalt afgrænsede BNBO, men der foretages en kvalitetssikring med henblik på at
sikre, at alle BNBO holder sig inden for retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 samt
efterfølgende præciseringer, jf. afsnit 1.2.2.
Da der med lovforslaget udelukkende er lagt op til at myndighedsområdet for udpegning af BNBO placeres
hos staten, vil en udmøntning af den foreslåede hjemmel ikke i sig selv medføre yderligere påbud eller
forbud.
Efter gældende ret udpeges de øvrige områder, som lægges til grund ved den målrettede beskyttelse af
den grundvandsressource, som anvendes til den almene vandforsyning, i takt med afslutningen af den
statslige grundvandskortlægning, senest i bekendtgørelse nr. 246 af 15. marts 2017 om udpegning af
drikkevandsressourcer. Det gælder blandt andet følsomme indvindingsområder og indsatsområder. En
fremadrettet udpegning af BNBO i bekendtgørelsesform vil, sammen med de øvrige områdeudpegninger,
styrke grundlaget for den målrettede grundvandsbeskyttelse.
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer foretages af miljø- og fødevareministeren på
baggrund af grundvandskortlægningens faglige leverancer. Det skal bemærkes, at
grundvandskortlægningen er hjemlet i vandforsyningsloven i perioden 01.01.2016-31.12.2020. For at sikre,
at pesticidstrategiens formål fuldføres i hele aftaleperioden, er der behov for senest i 2019 at tage stilling
til, under hvilken hjemmel grundvandskortlægningen fortsætter.
Den foreslåede ændring påvirker ikke kommunernes ret til at give påbud eller nedlægge forbud for at
undgå fare forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand med
hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1. Kommunerne kan således fortsat pålægge yderligere forbud
inden for BNBO, end det foreslåede forbud i miljøbeskyttelsesloven § 21 c, lige som kommunerne også kan
give påbud og nedlægge forbud i et større areal, end BNBO er udpeget til, eller mere vidtgående, hvor det
kan fagligt begrundes. Påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, begrænser sig ikke til at
omhandle pesticider, men gælder for enhver forurening og kan anvendes forebyggende. Det vil sige, at
påbud kan gives, før der er sket en forurening, eller grænseværdier er overskredet. Påbud og forbud kan
gives eller nedlægges i det omfang, den enkelte kommune på et fagligt grundlag og ud fra en aktuel og
15
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
individuel vurdering finder det nødvendigt for at sikre den enkelte boring under overholdelse af
proportionalitetsprincippet. Den foreslåede ordning påvirker endvidere hverken kommunernes eller
vandforsyningernes mulighed for at indgå frivillige aftaler som f.eks. dyrkningsaftaler.
Endelig foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 52 a, stk. 1, nr. 12, hvorefter udgifter til
dækning af en økonomisk godtgørelse, der udbetales i medfør af de med hjemmel i den foreslåede § 64 d i
miljøbeskyttelsesloven fastsatte regler, kan indregnes i vandprisen.
Såfremt godtgørelsen viser sig at udgøre det maksimale skønnet
–
dvs. en engangskompensation på 10 mio.
kr., vil det samlet set svare til en ekstraudgift på vandprisen på 0,025 kr./m
3
, som betyder 4 kr. en gang
for en familie på 4 personer.
Den foreslåede kompensationsmodel med en engangskompensation over vandprisen vil for
vandforbrugerne tilknyttet et mindre vandværk med en vandproduktion på 100.000 m
3
om året og med
kompensation for en vaskeplads på 100.000 kr. give en engangsudgift på op til 200 kr. for en familie på 4
personer. Tilsvarende vil en kompensation på 100.000 kr. for et lille vandværk med en vandproduktion på
10.000 m
3
om året give en engangsudgift på op til 2000 kr. for en familie på 4 personer.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at de administrative konsekvenser for staten til udpegning af BNBO ved udmøntningen af
hjemmelsbestemmelsen i en bekendtgørelse svarer til en éngangsudgift på samlet 2,5 mio. kr. i alt i
perioden 2017-2020. Hertil kommer udgifter til drift af godtgørelsesordningen, som forventes at udgøre op
til 1,3 årsværk i perioden 2018-2019.
Lovforslaget har efter 2019 i mindre omfang økonomiske og administrative konsekvenser for staten, idet
løbende udpegning af BNBO kan foretages i forbindelse med kortlægning af delområder inden for de
områder, der er nævnt i nr. 2-5 i lovens § 11a, stk. 1.
Lovforslaget vil medføre begrænsede administrative konsekvenser for Forsyningssekretariatet under
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med fastsættelse af økonomiske rammer for de
vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forbuddet mod vaskepladser inden for BNBO til almene vandforsyningsboringer vil umiddelbart medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser for berørte ejere af vaskepladser, men disse vil få deres tab godtgjort
ved en økonomisk godtgørelse for tabet af vaskepladsen. Det er oprindelig skønnet, at der maksimalt vil
blive udbetalt samlet 10 mio. kr. som godtgørelse ud fra en antagelse om, at der maksimalt er 100
vaskepladser, som er etableret inden for BNBO, og at prisen for en vaskeplads er cirka 100.000 kr. med
udsving fra 50.000 - 120.000 kr. Der findes ikke statslige eller kommunale registre over vaskepladser, og det
har under det lovforbedrende arbejde ikke været muligt at kortlægge det præcise antal eller den
geografiske placering af vaskepladser i BNBO, som lever op til reglerne i vaskepladsbekendtgørelsen. På
baggrund af det foreliggende datagrundlag, herunder en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og
analyse af eksisterende data, skønnes det, at der er i størrelsesordenen 30-100 vaskepladser placeret i
16
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
BNBO. Som anført i afsnit 1.2.2 er der dog stor usikkerhed forbundet med estimatet, og det er ikke muligt
at angive, hvordan udgifterne på vandpriserne fordeler sig i de forskellige områder. Øvrige konsekvenser af
forbuddet for driften af den enkelte virksomhed, så som at opblanding, påfyldning og udvendig vask skal
foregå uden for BNBO, vurderes ikke at have nævneværdig betydning for erhvervslivet, når særligt henses
til muligheden for at kunne give dispensation i de situationer, hvor jordbrugere rammes atypisk hårdt eller
lignende.
Lovforslaget vil medføre mindre administrative konsekvenser for de almene vandforsyninger, som skal
udbetale godtgørelser til berørte jordbrugere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for miljøet, idet risikoen for punktkildeforurening i
tilfælde af spild og uheld samt defekter på vaskepladser i de almene vandindvindingsboringers nærområde
mindskes.
Der er tale om en målretning af grundvandsbeskyttelsen mod forurening.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om forbud mod at opblande og påfylde pesticider og at foretage udvendig vask af
pesticidsprøjten inden for et udpeget boringsnært beskyttelsesområde supplerer den eksisterende
implementering af vandramme- og pesticidrammedirektiverne, der oprindelig fandt sted i henholdsvis 2003
og 2011. Den eksisterende implementering er tilstrækkelig til at leve op til forpligtelserne i direktivet, og
den supplerende implementering skyldes udelukkende gennemførelse af den politiske aftale, som har til
formål at sikre en målrettet beskyttelse af grundvandet mod forurening med pesticider inden for
drikkevandsboringers nærområde.
Forslaget relaterer sig til artikel 11 i pesticidrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider). Ifølge
artikel 11, som Danmark implementerede i forbindelse med direktivets ikrafttræden den 26. november
2011, skal medlemsstaterne sørge for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af
vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger. Foranstaltningerne skal støtte og
være forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) og i
forordning (EF) nr. 1107/2009 (pesticidforordningen).
Det fremgår endvidere af artikel 11, at foranstaltningerne bl.a. omfatter anvendelse af begrænsende
foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening uden for det sprøjtede område som følge af
17
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
1786139_0018.png
aerosolspredning, afdræning og afstrømning, herunder ved oprettelse af beskyttelseszoner for
overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes
eller opbevares.
I artikel 13 i pesticidrammedirektivet er det derudover fastsat, at medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at håndtering og opbevaring ikke er til fare for menneskers sundhed eller
miljøet. Der er i den forbindelse bl.a. fokus på opbevaring, håndtering, fortynding og opblanding af
pesticider inden udbringning og på rengøringen af udbringningsudstyret (pesticidsprøjten) efter
udbringning.
Forslaget relaterer sig også til artikel 4 i vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger). Artikel 4, stk. 1, litra b, fastsætter overordnede miljømål for grundvand. Der er i artikel 4,
stk. 1, litra b, (i), krav om, at medlemsstaterne skal forebygge eller begrænse udledning af forurenende
stoffer til grundvand og forebygge forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster.
Medlemsstaterne skal ligeledes beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsforekomster med henblik
på at opnå god grundvandstilstand, jf. 4, stk. 1, litra b(ii). Derudover indeholder vandrammedirektivets
artikel 4, stk. 1, litra b,(iii), en forpligtelse for medlemsstaterne til at iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i
koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik
på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet. Den danske implementering af
vandrammedirektivet skete oprindeligt med vedtagelse af miljømålsloven i 2003 samt ændringer i
planloven og naturbeskyttelsesloven.
Forbuddet kan betragtes som et supplerende initiativ til den eksisterende implementering af direktiverne,
som hidtil er blevet anset for tilstrækkelig.
Det er en forudsætning for udnyttelsen af hjemlen til at fastsætte regler om en godtgørelsesordning, at
godtgørelsesordningen kan godkendes af EU-Kommissionen som statsstøtte, som er forenelig med TEUF
artikel 108.
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen af større betydning
Udpegning af BNBO giver staten
en engangsmerudgift på samlet
2,5 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Udgifter til drift af
18
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
1786139_0019.png
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
godtgørelsesordningen forventes
at udgøre op til 1,3 årsværk i
perioden 2018-2019.
Ingen, idet erhvervslivet
kompenseres for tab ved en
godtgørelsesordning og ved at
overvælte udgifter på
vandforbrugerne.
Ingen af betydning.
De skønnede maksimalt 10 mio.
kr., der forventes udbetalt i
henhold til godtgørelses-
ordningen, vil blive finansieret
over vandprisen, og vil dermed
blive betalt af forbrugerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Risikoen for forurening af de
almene vandindvindingsboringers
nærområde mindskes.
Ordningen udgør en del af den overordnede mekanisme for
vandbeskyttelse, men går ud over beskyttelsesniveauet i
vandrammedirektivet og pesticidrammedirektivet og ud over de
foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af
vandrammedirektivet.
JA
X
NEJ
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 21 c, stk. 1
Med henblik på at styrke beskyttelsen af grundvandet mod pesticider foreslås der indført et forbud mod
opblanding og påfyldning af pesticider og udvendig vask af pesticidsprøjter inden for et udpeget
boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Forslaget har specifikt betydning for vaskepladser, hvor
forbuddet også er gældende.
Der er ikke efter de hidtil gældende regler udpeget BNBO, men alene beregnet og afgrænset BNBO. Der er
ikke generelt gældende regler, der i det hele forbyder opblanding og påfyldning af pesticider eller udvendig
vask af pesticidsprøjter på de arealer, der forventes udpeget som BNBO fremover.
19
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Der henvises til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en gennemgang af de
aktiviteter, der konkret forbydes.
I forhold til indvendig vask af en pesticidsprøjte efter sprøjtning, det vil i praksis sige vask af
pesticidsprøjtens tomme tank, der normalt indeholder sprøjtevæsken, så er der særlige krav hertil. Det
følger af bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af
plantebeskyttelsesmidler, at rester i en sprøjte i forbindelse med indvendig vask af sprøjten skal fortyndes
mindst 50 gange og sprøjtes ud på det behandlede areal under kørsel.
Bestemmelsen i § 21 c, stk. 2, giver Miljø- og fødevareministeren hjemmel til at kunne fastsætte de
nærmere regler om forbuddet. Der henvises til afsnit 1.2.2, og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. Disse
regler vil blive afstemt med de eksisterende bestemmelser i vaskepladsbekendtgørelsen, og indsat der.
§ 21 c, stk. 3 og 4
Miljø- og fødevareministerens afgørelse om dispensation kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. lovens § 91, stk. 1. Det er hensigten, at ministerens beføjelser til at meddele dispensation vil
blive henlagt til Miljøstyrelsen, jf. lovens § 80.
§ 21 c, stk. 5
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastsætter, at hvor kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i
miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, eller § 26 a, stk. 1, allerede har pålagt rådighedsindskrænkninger eller
andre foranstaltninger, som pålægger ejeren af en vaskeplads der nu ville blive berørt af forbuddet en
tilsvarende rådighedsindskrænkning eller andre foranstaltninger, så har forbuddet efter § 21 c, stk. 1, ingen
retsvirkninger.
Bestemmelsen er nødvendig for at beskrive konsekvenserne af en situation, hvor der er flere
konkurrerende årsager til en rådighedsindskrænkning. Her har påbud eller forbud efter lovens § 24, stk. 1,
og afgørelser m.v. efter § 26 a, stk. 1, altså en fortrinsret.
Til nr. 2
I de nærmere administrativt fastsatte regler om forbuddet, som skal udstedes med hjemmel i forslaget til §
64 d, vil der bl.a. blive beskrevet en godtgørelsesordning, der skal kompensere ejere af vaskepladser, der er
beliggende inden for et udpeget BNBO, enten ved den indledningsvise udpegning, der forventes at ske i
2018, eller ved en senere udpegning af et BNBO, hvorved vaskepladsen kommer til at indgå i BNBO. Ved
den nærmere fastsættelse af godtgørelsesordningen vil der kunne fastsættes regler om, at ejere af
vaskepladser, der har kunnet indrette sig på, at deres vaskeplads ville blive omfattet af regler om
udpegning af BNBO, ikke vil have adgang til godtgørelse for en sådan rådighedsindskrænkning.
Til nr. 3
§ 110, stk. 1, nr. 1, foreslås ændret, således at der bliver hjemmel til at straffe overtrædelser af forbuddet i
§ 21 c, stk. 1.
20
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Til nr. 4
§ 110, stk. 3, foreslås ændret, således at der er hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af
regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 21 c, stk. 2, og § 64 d, hvorefter ministeren kan
fastsætte nærmere regler om forbuddet, herunder adgangen til at dispensere, og om
godtgørelsesordningen.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Der er udelukkende tale om lovtekniske konsekvensændringer.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6 til at udpege BNBO i en
bekendtgørelse. Derved sikres det, at der til samtlige vandindvindingsanlæg til almene
vandforsyningsanlæg forefindes et fagligt afgrænset BNBO, og at den politiske aftale om pesticidstrategi
2017-2021 får den tilsigtede virkning med en styrket målrettet beskyttelse af grundvandet.
Udpegning af BNBO kan foretages løbende sammen med de udpegninger, som miljø- og
fødevareministeren i øvrigt fastsætter regler for i vandforsyningslovens § 11 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.3 lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Med den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 1, nr. 12, vil godtgørelser til ejere af vaskepladser, der er
berørt af rådighedsindskrænkninger på grund af beliggenhed i et udpeget BNBO, blive finansieret over
vandprisen. Det er således hensigten, at udbetalingen af godtgørelse til en berørt ejer vil ske fra den
vandforsyning, der har BNBO beliggende inden for dens område. Grundlaget for at der kan ske udbetaling,
forventes det at vandforsyningen vil modtage fra Miljøstyrelsen efter sagsbehandling af
dokumentationsmateriale fra ansøger. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnittene 2.1.1.2 og
2.2.1.3.
Ordningen svarer omtrent til den ordning, der er gældende ret i forhold til udgifter til dækning af en fastsat
økonomisk godtgørelse efter § 64 c i lov om miljøbeskyttelse, jf. § 52 a, stk. 1, nr. 11, i lov om vandforsyning
m.v.
Da der er tale om en omkostning, som vandforsyningerne ikke kan påvirke eller kun marginalt kan påvirke,
vil omkostningen til godtgørelse ikke blive underlagt effektiviseringskrav som følge af den foreslåede
godtgørelsesordning. Der henvises her til kapitel 5 i bekendtgørelse om økonomiske rammer for
vandforsyninger (udmøntning af vandsektorforliget).
21
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
Til
§ 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Miljøbeskyttelseslovens § 21 c får ingen
retsvirkning, før der foretages udpegning af BNBO efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens §
11 a, stk. 1, nr. 6. Udpegning af BNBO i bekendtgørelsesform forventes foretaget i løbet af 2018.
Til
§ 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende ret
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1189 af 27. september 2016 foretages
følgende ændringer:
1.
Efter
§ 21 b
indsættes:
Ȥ
21 c.
Inden for et i medfør af
vandforsyningsloven udpeget boringsnært
beskyttelsesområde til boringer, der indvinder
grundvand til almene vandforsyninger, må der
ikke foretages opblanding og påfyldning af
pesticider
samt
udvendig
vask
af
pesticidsprøjter eller etableres vaskepladser.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte nærmere regler om det i stk. 1
nævnte forbud.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan i
særlige tilfælde dispenseres fra forbuddet i stk.
1.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at meddele
22
Lovforslaget
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
dispensation, herunder vilkår, tidsbegrænsning
og dokumentation.
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
kommunalbestyrelsen efter § 24 stk. 1, har
udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, eller
efter § 26 a, stk. 1, har pålagt
rådighedsindskrænkninger
eller
andre
foranstaltninger, som pålægger en tilsvarende
rådighedsindskrænkning
eller
andre
foranstaltninger, end hvad gælder efter stk. 1.«
2.
Efter
§ 64 c
indsættes i
kapitel 8:
Ȥ
64 d.
Miljø- og fødevareministeren
fastsætter nærmere regler om, i hvilke
situationer der vil blive ydet godtgørelse til
ejeren
af
en
vaskeplads
for
den
rådighedsbegrænsning, forbuddet efter § 21 c
indebærer, samt om beregning og udbetaling af
godtgørelsen,«.
§ 110.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
der
1) Overtræder § 9 j, stk. 4, § 15 b, stk. 2, § 20, §
21 b, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk.
4, § 43, § 45, stk. 3, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1
eller 2, § 72 a eller § 89 c,
Stk. 3.
I regler og forskrifter, der udstedes i
medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, §
19, stk. 5, § 19 a, § 27, stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a,
stk. 2 og 3, § 35, § 35 a, § 35 b, § 35 c, § 37 b, stk.
2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5
og 7, § 45 b, § 45 d, § 46 a, stk. 2, § 46 b, § 47,
stk. 2,§ 48, § 50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, §
53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a,
stk. 3, § 89, stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes
straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under
tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2
3.
I
§ 110, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 21 b«:
»§ 21 c, stk. 1,«.
4.
I
§ 110, stk. 3,
indsættes efter »§ 19 a«: »§
21 c, stk. 2 og 3,« og efter »§ 56, stk. 3,«: »§ 64
d,«.
§2
I
lov
om
vandforsyning
m.v.,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017
foretages følgende ændringer:
§ 11 a.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler, hvorved der udpeges
1.
I
§ 11
a, stk. 1, nr. 4 ændres »over for, og« til:
»overfor,«
23
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Udkast til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
1. områder med drikkevandsinteresser,
2. områder med særlige
drikkevandsinteresser,
3. indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for områderne
nævnt i nr. 2,
4. delområder inden for de områder, der er
nævnt i nr. 2 og 3, og som er særlig
følsomme over for en eller flere typer af
forurening (følsomme
indvindingsområder), med angivelse af,
hvilken eller hvilke typer af forurening de
anses for følsomme over for, og
5.
delområder inden for de følsomme
indvindingsområder, jf. nr. 4, på
baggrund af en vurdering af
arealanvendelsen, forureningstrusler og
den naturlige beskyttelse af
vandressourcerne, hvor en særlig indsats
til beskyttelse af vandressourcerne er
nødvendig til sikring af
drikkevandsinteresserne
(indsatsområder).
2.
I
§ 11 a, stk. 1, nr. 5,
ændres
»(indsatsområder).« til »(indsatsområder), og«.
3.
I
§ 11 a, stk. 1,
indsættes som nr. 6:
»6) boringsnære beskyttelsesområder til
boringer, der indvinder grundvand til almene
vandforsyninger.«
4.
I
§ 52 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 11 som nyt
nummer:
»12) udgifter til dækning af en økonomisk
godtgørelse fastsat efter regler udstedt i
medfør af § 64 d i lov om miljøbeskyttelse«.
Nr. 12 til 14 bliver herefter til nr. 13 til 15.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
24