Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. september 2017
./.
./.
”Til
udvalgets orientering fremsendes hermed høringsudkast for lovforslag, med tilhørende
høringsbrev og høringsliste, for udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov
om vandforsyning.
Lovforslaget er en opfølgning på punkt 4 fra den politiske aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 indgået
mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
den 21.april 2017.
Formålet med lovforslaget er at sikre en målrettet arealbeskyttelse omkring drikkevandsboringer,
således at grundvandet beskyttes endnu bedre mod pesticider end i dag.
Forslaget omfatter et forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter
inden for BNBO (Borings Nære Beskyttelses Områder), herunder på vaskepladser. Der ydes
godtgørelse for allerede etablerede vaskepladser.
Med lovforslaget gives miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om udpegning
af BNBO. Reglerne er omfattet af de faste ikrafttrædelsestidspunkter, og der vil blive søgt undtagelse
herfra.
Udkast til lovforslag har været sendt i ekstern høring fra den 5. juli til den 21. august 2017.
Jeg beklager den sene fremsendelse, som skyldes en teknisk fejl.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen”
Esben Lunde Larsen
/
Paolo Perotti
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk