Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 593
Offentligt
1785945_0001.png
1.
september 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning
(
Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om visse jagtformer, om jagt med visse rovfugle, om
tidsbegrænsede initiativer, om fodring af vildt samt ændring af regler om jagttegn og jagtprøver)
1
§1
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar
2017, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
"1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret
senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende
2013, nr. 178, side 66.”
2.
§ 23, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
”Miljø-
og fødevareministen kan dog fastsætte nærmere regler om jagt med
visse
arter af rovfugle.”
3.
I
§ 23, stk. 4,
udgår ”herunder regler”.
4.
§ 27
ændres til:
Ӥ
27.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om jagtformer,
herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.”
5.
I
§ 28
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fodring,
herunder om, hvilke typer foder der kan anvendes, om indretning af
foderpladser og om placering af foder.”
1
J.nr. SVANA-600-00021
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0002.png
6.
I
§ 40, stk. 1,
udgår ", der giver tilladelse til jagt med glatløbede
skydevåben,".
7.
§ 40, stk. 3,
ændres til:
”Stk.
3.
Jagttegn, der ved påtegning giver tilladelse til jagt med haglgevær,
jagtriffel eller bue, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde
betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godgjort at have fornødent
kendskab til og færdighed i brug af haglgevær, jagtriffel eller bue, eller
uden at have bestået en haglskydeprøve eller riffelprøve har opnået ret til
påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med haglgevær eller jagtriffel i
henhold til tidligere gældende regler og uden afbrydelse har været optaget i
Jagttegnsregistret som jagttegnsberettiget.”
8.
§ 40, stk. 4, 1. pkt.,
ændres til:
”Miljø-
og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven, jf.
stk. 1, nr. 4, og om haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven, jf. stk.
3.”
9.
I
§ 41, stk. 3,
og
§ 42, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
”jagt-
eller riffelprøve”
til: ”
en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3.”
10.
Efter § 46 indsættes:
Ӥ
46 a.
Miljø- og fødevareministeren kan under overholdelse af regler
fastsat med hjemmel i § 52, stk. 4, nr. 1, fastsætte nærmere regler om
fravigelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23,
stk. 1 og 3, §§ 24, 26, 28 og 30, stk. 1, med henblik på iværksættelse af
tidsbegrænsede, nationale eller lokale initiativer til brug for
forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, -
redskaber og -metoder.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere rammer og vilkår
for de i stk. 1 nævnte initiativer herunder regler om pligt til indberetning."
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0003.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1.
Lovforslagets indhold
Muligheden for at gå på jagt og ad den vej opleve naturen er til stor glæde
for mange mennesker. I Danmark indløser cirka 177.000 mennesker hvert
år et jagttegn. Regeringen ønsker, at der til stadighed er den rigtige balance
mellem på den ene side jægernes muligheder for at udøve jagt og på den
anden side hensynet til en bæredygtig forvaltning af vildtet.
Samtidig lægger regeringen vægt på, at en bæredygtig forvaltning af vildtet
også tager højde for, at visse vildtarter som f.eks. kronvildt mange steder i
landet forårsager omfattende skader på landbrugets afgrøder.
I og omkring mange byer er der desuden stigende problemer med krager
og store kolonier af støjende og forurenende fugle som måger og råger til
stor gene for de lokale beboere.
Dette lovforslag har til formål at skabe hjemmel til, at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler, der tilgodeser ønsket om
en bæredygtig og etisk forsvarlig jagt og forvaltning af vildtbestandene, og
samtidig søger at sikre, at landbrugets afgrøder bliver påført færrest mulige
skader fra vildtet, og at befolkningen visse steder i landet får færre gener
fra f.eks. krager eller store kolonier af måger eller råger.
Lovforslaget har derfor til formål at bemyndige miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om iværksættelse af
tidsbegrænsede initiativer med henblik på forskningsmæssig afprøvning af
jagt- og vildforvaltningsformer, -redskaber og -metoder.
Herudover skal lovforslaget muliggøre forsøg med buejagt på kronvildt og
dåvildt.
Desuden har lovforslaget til formål at skabe hjemmel til, at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om fodring af vildt og om
jagtformer, herunder vil der med lovforslaget blive skabt mulighed for, at
der kan fastsættes nærmere regler om jagt med brug af visse arter af
rovfugle (falkejagt).
Endvidere foreslås en forenkling af eksisterende bestemmelser om
udstedelse af jagttegn og en ændring af den eksisterende bemyndigelse til
fastsættelse af regler om jagt- og skydeprøver for at skabe hjemmel til, at
ministeren kan fastsætte regler om, at jægere kan gennemføre en
riffelprøve eller en buejagtprøve uden først at skulle gennemføre en
haglskydeprøve.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0004.png
1.2.
Lovforslagets baggrund
De lokale bestande af kronvildt er siden 2004 blevet forvaltet via 12
regionale hjortevildtgrupper bestående af repræsentanter fra forskellige
interesseorganisationer. Forvaltningen har været udført som en
kombination af regler om lokale jagttider og frivillige aftaler mellem lokale
lodsejere og jægere.
Den samlede bestand af kronvildt har i en årrække været stigende, men
stigningen er ikke jævnt fordelt ud over landet. På den ene side har der
med held været gjort en stor indsats for at styrke bestanden af kronvildt i
de egne af Danmark, hvor bestanden var lille. På den anden side har
forvaltningen ført til, at for store bestande af kronvildt giver anledning til
udfordringer andre steder i landet. De stigende bestande har øget omfanget
af skader på mark og i skov. Kronvildtet forårsager skader på markerne ved
at trampe afgrøderne ned og ved at spise afgrøderne. I visse områder i
landet er man derfor begyndt at beskytte afgrøderne f.eks. ved opsætning
af store hegn, og dyrkning af visse afgrødetyper er ikke længere mulig i de
områder, hvor bestanden af kronvildt er størst.
Kronvildtet forårsager skader i skovene ved at skrælle barken af nåletræer,
hvilket har konsekvenser for træernes vækst og kvalitet. Kronvildtet kan
endvidere forårsage store skader på nyplantet skov, hvor der derfor kræves
højere hegn for at holde kronvildtet ude.
Bestandene af kronvildt bærer desuden præg af en uhensigtsmæssig
sammensætning, da der sker en markant større afskydning af hjorte end af
hinder og kalve, som har resulteret i, at der er mangel på især ældre hjorte i
bestandene.
På denne baggrund besluttede miljø- og fødevareministeren i december
2016 at iværksætte en ny model for forvaltning af kronvildt.
Formålet med den nye forvaltningsplan er at sikre flere ældre hjorte i
bestandene, sikre en bedre køns- og aldersfordeling i bestandene, sikre
færre skader på marker og i skovene, fortsat sikre en etisk jagtudøvelse
samt sikre bedre geografisk spredning af bestandene, der bl.a. giver
borgerne bedre muligheder for at opleve kronvildtet.
Sammen med allerede gennemførte justeringer af jagttiderne for kronvildt
skal dette lovforslag bidrage til en ny og mere formålstjenlig opfyldelse af
disse formål og skabe rammerne for den fremtidige forvaltning af kronvildt
til gavn for både jægere, lodsejere og borgerne i øvrigt.
Endvidere ønsker regeringen, at der for kronvildt og dåvildt foretages en
undersøgelse af, hvorvidt bue kan være et velegnet jagtvåben.
Mange mennesker sætter pris på at overvære shows, hvor falkonerer
bruger visse arter af rovfugle til at indfange f.eks. døde smådyr eller råt
kød. I lighed med de øvrige nordiske lande, men i modsætning til en række
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0005.png
andre europæiske lande som Tyskland og England, har det i Danmark i
mange år været forbudt at udøve jagt med rovfugle på andre levende fugle
eller smådyr. Regeringen finder, at der skal være mulighed for at udøve jagt
med visse rovfugle, herunder til glæde for publikum eller som et middel til
at hjælpe de borgere i og omkring byerne, der er stærkt generede af krager
og store kolonier af måger og råger.
Endelig ønsker regeringen at imødekomme et ønske fra jægerkredse om, at
jægere kan gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve uden først at
skulle gennemføre en haglskydeprøve. En lang række jægere har ikke til
hensigt at gå på jagt med haglvåben, hvorfor det forekommer overflødigt at
skulle gennemføre en haglskydeprøve, før man har mulighed for at
gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve, når man ikke ønsker at gå
på jagt med haglvåben.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Mulighed for jagt med visse arter af rovfugle
2.1.1 Gældende ret
Efter
§ 23, stk. 2,
i jagt- og vildtforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
118 af 26. januar 2017, må rovfugle og ugler ikke anvendes til jagt, og der
kan ikke dispenseres fra dette forbud. Fra 1967 og frem til 1994 var jagt
med rovfugle ligeledes forbudt, men der var en dispensationsmulighed, der
dog kun blev anvendt ganske få gange. Det nuværende forbud uden
mulighed for dispensation har været gældende siden 1994. I medfør af
naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven er der tillige
udstedt regler, der regulerer hold af vilde fugle i fangenskab.
2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet overvejer, om der ligesom i en del andre
lande skal kunne udøves jagt med visse arter af rovfugle i Danmark.
Fordele ved denne jagtform er bl.a., at jagten er selektiv, dvs. at der kun
efterstræbes et stykke vildt pr. jagtflyvning, vildtudbyttet er beskedent,
vildt der ikke nedlægges, efterlades uskadt uden anskydning, jagtudøvelsen
er på naturens egne præmisser, der er ikke risiko for personskade, og der er
ingen støjgener forbundet med jagten.
Jagt med rovfugle kan omvendt medføre en øget efterspørgsel efter hold af
fugle i fangenskab, ligesom der vil være en øget risiko for, at det
eksisterende forbud mod indfangning af vildtlevende rovfugle i naturen
overtrædes. Endvidere kan eventuel jagt med rovfugle på små arealer øge
risikoen for, at jagten foregår på et areal, hvor den pågældende ikke har
jagtretten. Endelig skal det sikres, at udenlandske arter af rovfugle, der
ikke er hjemmehørende i den danske natur, ikke utilsigtet slipper ud i
naturen. Undslupne fugle kan skabe en risiko for såkaldt faunaforurening,
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0006.png
hvor f.eks. udenlandske hybridarter af rovfugle etablerer sig i den danske
natur og parrer sig med hjemmehørende danske rovfugle.
På baggrund af regeringens ønske om, at der skal skabes mulighed for at
udøve jagt med visse arter af rovfugle vil Vildtforvaltningsrådets og andre
relevante parters faglige viden blive inddraget i de videre overvejelser.
2.1.3 Lovforslaget
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om jagt med visse arter af rovfugle.
2.2 Våben og ammunition
–
buejagt på kronvildt og dåvildt
2.2.1 Gældende ret
Efter
§ 23, stk. 4,
fastsætter miljø- og fødevareministeren nærmere regler
om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler
om salg af visse typer ammunition og regler om, at visse typer ammunition
ikke må medtages på jagt.
Der er fastsat en række nærmere regler i bekendtgørelse nr. 923 af 27. juni
2016 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
Bestemmelsen i § 23, stk. 4 stammer fra lov nr. 169 af 6. maj 1993 (FT
1992-93: 105, 1363, 8601, 9022; A577; B1177 - L 18 1992-93 fremsat 7.
oktober 1992
–
Folketingsåret 1992-93).
Af lovbemærkningerne fra 1992 til bemyndigelsen i den nugældende
§ 23,
stk. 4,
fremgår det, at det på daværende tidspunkt blev overvejet, hvorvidt
det skulle gøres muligt at anvende bue og pil til jagt. Det er anført, at det
var tanken, at man i en periode på 5 år efter lovens ikrafttræden skulle
iværksætte en undersøgelse, der kunne be- eller afkræfte påstande om, at
buen ikke er et velegnet jagtvåben, og at der efter forsøgsperioden ville
blive taget endelig stilling til spørgsmålet.
I forlængelse af denne undersøgelse har det siden 1999 været muligt at
anvende bue til jagt på alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra
kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin, jf. § 4, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 923 af 27. juni 2016.
Det fremgik tillige af lovbemærkningerne fra 1992, at buejagt på vildtarter,
der er større end råvildt, ikke tænkes tilladt efter lovens ikrafttræden. Der
er som følge af denne lovbemærkning ikke i dag hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om jagt med bue på vildtarter, der er større end råvildt
–
det vil sige kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon eller vildsvin.
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0007.png
2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Regeringen ønsker nu, at der skabes mulighed for at undersøge, om bue
kan anvendes til jagt på vildtarter, der er større end råvildt. I første
omgang ønsker regeringen, at der foretages en undersøgelse af, hvorvidt
bue kan være et velegnet jagtvåben til jagt på kronvildt og dåvildt.
2.2.3 Lovforslaget
Det foreslås, at ordlyden af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i §
23, stk. 4, præciseres. Herved gøres det muligt at iværksætte forsøg med
buejagt også på vildtarter, der er større end råvildt. I første omgang ønsker
regeringen, at der kan igangsættes forsøg med buejagt på kronvildt og
råvildt. Der påtænkes derfor iværksat et 4-årigt forsøg med buejagt på
kronvildt og dåvildt. Efter forsøgsperioden vil der blive taget stilling til, om
der er grundlag for at åbne mulighed for buejagt på kronvildt og dåvildt.
Såfremt der i løbet af forsøgsperioden viser sig at opstå forhold, der ikke er
tilsigtet med ændringen, vil der før udløbet af forsøgsperioden blive taget
stilling til eventuelle justeringer af ordningen eller et eventuelt ophør af
forsøgsordningen.
Forslaget tilsigter herudover ikke at ændre den nugældende retstilstand.
2.3
Jagtformer
2.3.1 Gældende ret
Jagt- og vildtforvaltningslovens
kapitel 4
indeholder regler om jagtrettens
udøvelse.
Der er fastsat bestemmelser om forbud mod anvendelse af rovfugle og
ugler til jagt, forbud mod anvendelse af levende lokkedyr, forbud mod jagt
fra motordrevet køretøj og luftfartøj, forbud mod jagt fra motordrevet
fartøj på søer og andre ferske vande og forbud mod jagt i umiddelbar
nærhed af foderplads.
Herudover indeholder kapitel 4 en række bemyndigelser til miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte regler om, hvilke typer af våben og
ammunition, der må anvendes til jagt, anvendelse af hjælpemidler,
lokkemidler og lignende til jagt, og jagt fra platforme og andre kunstige
skjul.
Endvidere kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om jagt på
fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte
områder. Denne bemyndigelse er bl.a. brugt til forbud mod motorbådsjagt
i visse områder på fiskeriterritoriet.
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0008.png
2.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer det hensigtsmæssigt
–
i lighed med
den nuværende bestemmelse for fiskeriterritoriet
–
ligeledes at kunne
fastsætte nærmere bestemmelser om brug af særlige jagtformer på øvrige
jagtarealer, herunder for eksempel forbyde visse former for jagt på visse
lokaliteter på visse tidspunkter af året. Dette vurderes at understøtte en
lokalt tilpasset og målrettet jagt- og vildtforvaltning. Jagt- og
vildtforvaltningen kan dermed tilpasses specifikke vildtarters
forvaltningsmæssige behov. Eksempelvis vil en hensigtsmæssig
bestandssammensætning og
–
størrelse for en art kunne sikres samtidig
med, at der tages de fornødne hensyn til resten af bestanden og den øvrige
fauna. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 4.
2.3.3. Lovforslaget
Det foreslås, at miljø- og fødevareministerens nuværende bemyndigelse i
lovens
§ 27
til at fastsætte nærmere regler for brug af særlige jagtformer på
fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte
områder, udvides til også at omfatte øvrige jagtarealer.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 46 a, der
giver hjemmel til at fastsætte regler om iværksættelse af tidsbegrænsede
nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af
jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber og -metoder.
Hvis resultaterne af for eksempel et lokalt, tidsbegrænset initiativ, jf.
forslagets § 46 a, fører til ønske om at fastsætte regler om en særlig
jagtform på en bestemt vildtart i et område af landet, skabes der med den
foreslåede bemyndigelse i § 27 mulighed for dette.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på mulighederne for at
fastsætte særlige regler om jagt på fiskeriterritoriet.
2.4
Fodring af vildt
2.4.1 Gældende ret
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens
§ 28, stk. 1, 1. pkt.,
at
udfodring af vildt med jagt for øje ikke må finde sted. Efter § 28, stk. 1, 2.
pkt. må vildt ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed
af foderplads.
Loven indeholder ikke andre bestemmelser om foder eller fodring.
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0009.png
2.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Fodring af vildtet har ofte til formål at understøtte en bestand på et areal
eller i et område. Hvis der sker intensiv fodring især på små arealer, kan
det lokalt medvirke til en ikke-bæredygtig afskydning af vildtet. Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer, at en bemyndigelse til, at ministeren kan
fastsætte yderligere regler om foder, og hvor der må fodres, vil give
mulighed for at sikre en mere etisk forsvarlig og en mere målrettet
regulering af fodring. Der vil således bl.a. kunne være behov for at fastsætte
bestemmelser om, hvilket foder der må anvendes under hensyntagen til
vildtets fordøjelse, og bestemmelser om, i hvilken afstand fra skydetårne og
naboskel der må fodres.
Det vurderes, at fastsættelse af nærmere regler om foder og fodring kan
bidrage til ønsket om at nedbringe omfanget af vildtets skader på mark og i
skov såvel som en mere afbalanceret afskydning særligt på små arealer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 5.
2.4.3 Lovforslaget
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om foder og fodring, herunder om, hvilke typer foder der
kan anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.
2.5
Udstedelse af jagttegn
2.5.1 Gældende ret
Efter den nuværende formulering af jagt- og vildtforvaltningslovens
§ 40,
stk. 1,
kan jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben,
udstedes til personer, som 1) har fast bopæl i Danmark, 2) er fyldt 16 år, 3)
er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne
åndelige og legemlige førlighed, 4) ved en prøve har godgjort at have
fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne
om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist
at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og 5) har fået
samtykke hertil fra justitsministeren.
Efter
§ 40, stk. 2,
kan jagttegn til personer under 18 år kun udstedes, hvis
indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.
Efter indførelsen i 2014 af krav om haglskydeprøve som en del af
jagtprøven giver det jagttegn, man får udstedt efter bestået skriftlig og
praktisk jagtprøve - og inden bestået haglskydeprøve - imidlertid ikke
længere tilladelse til at gå på jagt. Jagttegnet er derfor påtegnet ordlyden
”Dette jagttegn giver ikke tilladelse til at udøve jagt”.
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0010.png
Jagttegnet kan i denne situation alene bruges til indkøb af våben og
ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør.
Først når haglskydeprøven er bestået, kan der udstedes et jagttegn, som
giver ret til at udøve jagt. Jagttegnet vil være påtegnet ”Haglskydeprøve
bestået + prøvedato".
2.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
For personer, der allerede har bestået haglskydeprøve eller som var
jagttegnsberettigede før indførelsen af krav om haglskydeprøve i 2014 giver
den gældende formulering af bestemmelsen i § 40, stk. 1, ikke anledning til
tvivl.
Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid konstateret, at bestemmelsen
med den nuværende formulering "jagttegn, der giver tilladelse til jagt med
glatløbet skydevåben" kan være misvisende for kommende jægere, der
endnu ikke har bestået haglskydeprøve.
Det skyldes, at bestemmelsen, der er formuleret før indførelse af krav om
haglskydeprøve, har en ordlyd, der kan give kommende jægere anledning
til at tro, at de med modtagelsen af jagttegnet umiddelbart har fået adgang
til at gå på jagt. Efter bestemmelsens ordlyd er det således jagttegnet, der
giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.
2.5.3 Lovforslaget
Med den foreslåede ændring af
§ 40, stk. 1,
udgår sætningen "der giver
tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben,". Herved kan der ikke
længere opstå den opfattelse, at en bestået jagtprøve umiddelbart giver
adgang til jagt med glatløbede skydevåben
–
dvs. haglvåben
–
men at et
jagttegn i denne situation alene kan bruges til indkøb af våben og
ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.
2.6
Påtegning af jagttegn, jagtprøve og skydeprøver
2.6.1 Gældende ret
Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn, jf. lovens § 39.
For at give ret til jagt med skydevåben skal jagttegnet imidlertid være
påtegnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 845 af 27. juni 2016 om
jagttegn (jagttegnsbekendtgørelsen), hvorefter et jagttegn kan påtegnes en
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0011.png
ret til at gå på jagt med henholdsvis haglgevær, jf. § 22, stk. 4, jagtriffel, jf.
§ 25, stk. 4, eller bue, jf. § 33, stk. 1. Jagttegnet kan indeholde én eller flere
af de ovennævnte påtegninger.
Påtegning kan således ske på baggrund af en bestået haglskydeprøve,
riffelprøve og/eller buejagtprøve.
Påtegningen kan desuden ske på baggrund af en tilladelse opnået efter de
tidligere gældende regler fra før indførelse af krav om haglskydeprøve og
riffelprøve.
Det følger af lovens
§ 40, stk. 3,
at jagttegn, der ved en påtegning desuden
giver tilladelse til jagt med en jagtriffel, kan udstedes til personer, som ud
over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have
fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.
Efter jagt- og vildtforvaltningslovens
§ 40, stk. 4,
fastsætter miljø- og
fødevareministeren nærmere regler om jagtprøven og riffelprøven.
Der er fastsat en række nærmere regler om blandt andet jagtprøven, om
haglskydeprøven, om riffelprøven og om buejagtprøven i bekendtgørelse
nr. 845 af 27. juni 2016 om jagttegn.
Jagtprøven omfatter dels en skriftlig prøve, der består af 40 spørgsmål,
hvor aspiranten skal besvare spørgsmål om kendskab til jagttider, jagtret,
jagtetik, forsvarlig skudafstand, våbensikkerhed og lignende dels en
praktisk prøve i bl.a. våbenhåndtering og afstandsbedømmelse.
Siden 2014 skal aspiranter som en del af jagtprøven endvidere bestå en
haglskydeprøve, før vedkommende har tilladelse til at gå på jagt med
glatløbede skydevåben. Det fremgår af § 16, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 845
af 27. juni 2016 om jagttegn.
Af bekendtgørelsens § 25, stk. 2 fremgår, at riffelprøve kan aflægges af
personer, der har bestået haglskydeprøve.
Tilsvarende fremgår af bekendtgørelsens § 35, stk. 1, at buejagtprøven kun
kan aflægges af personer, der har bestået haglskydeprøven.
Indtil 2012 var buejagtprøven reguleret i en særskilt bekendtgørelse om
buejagt. Bekendtgørelsen var udstedt med hjemmel i jagt- og
vildtforvaltningslovens § 23, stk. 4, hvorefter miljø- og fødevareministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition, der må
anvendes.
I 2012 blev bekendtgørelse om buejagt og bekendtgørelse om jagttegn
sammenskrevet i bekendtgørelse om jagttegn (BEK nr. 1272 af 17/12 2012).
Bekendtgørelse om jagttegn er udstedt med hjemmel i både jagt- og
vildtforvaltningslovens § 23, stk. 4, for så vidt angår buejagt og
buejagtprøve og § 40, stk. 4, for så vidt angår de øvrige prøver.
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0012.png
2.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det i lovens §
40, stk. 3, præciseres, at jagttegn kun giver tilladelse til jagt med
skydevåben, når det af jagttegnet ved en påtegning fremgår, at indehaveren
har ret til at udøve jagt med haglvåben, jagtriffel, eller bue, herunder med
hvilken type bue.
Regeringen ønsker at imødekomme et ønske fra jægerkredse om, at jægere
kan gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve uden først at skulle
gennemføre en haglskydeprøve. En lang række jægere har ikke til hensigt
at gå på jagt med haglvåben, hvorfor det forekommer overflødigt at skulle
gennemføre en haglskydeprøve, før man har mulighed for at gennemføre
en riffelprøve eller en buejagtprøve, når man ikke ønsker at gå på jagt med
haglvåben.
På den baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det vil være
hensigtsmæssigt, at reglerne omformuleres, således at det ved en ændring
af § 40, stk. 3, om påtegning vedrørende tilladelse til jagt med jagtriffel
tydeliggøres, at haglskydeprøven fremover ikke er en del af den almindelige
jagtprøve, som alle jægere skal bestå, for at opnå jagttegn, jf. lovens § 40,
stk. 1. nr. 4.
Miljø- og Fødevareministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at
miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om prøver samles i § 40, stk. 4, der herefter omfatter alle prøvetyper
–
jagtprøve, haglskydeprøve, riffelprøve og buejagtprøve.
2.6.3 Lovforslaget
Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 40, stk. 3, udvides, således at
reglerne om tilladelse til jagt med forskellige former for jagtvåben og
påtegninger på jagttegnet herom samles i § 40, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7.
Endvidere foreslås, at § 40, stk. 3, ændres, således at det tydeliggøres, at
jagttegn kun giver tilladelse til jagt med skydevåben, når det af jagttegnet
ved en påtegning fremgår, at indehaveren har ret til at udøve jagt med
haglvåben, jagtriffel, eller bue, herunder med hvilken type bue, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås, at de hidtil gældende overgangsregler vedrørende tilladelse til
jagt med haglgevær eller jagtriffel og påtegning herom opretholdes.
Det foreslås endvidere, at ordlyden af miljø- og fødevareministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om jagtprøve og riffelprøve i
jagt- og vildtforvaltningslovens § 40, stk. 4, ændres til også at omfatte
haglskydeprøve og buejagtprøve og ikke kun jagtprøven og riffelprøven
som i dag, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0013.png
Som følge heraf foreslås ordlyden af
§ 41, stk. 3,
og
§ 42, stk. 2, 1.pkt.,
som
vedrører krav om ny prøve, ændret således, at ordene "jagt-eller
riffelprøve" erstattes af "en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3", jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved anvendelsesområdet udvides til også at
omfatte haglskydeprøve og buejagtprøve.
2.7. Tidsbegrænsede initiativer i forskningsmæssigt øjemed
2.7.1 Gældende ret
Jagt- og vildtforvaltningslovens
§ 46, stk. 1,
indeholder i dag hjemmel til, at
miljø- og fødevareministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra en
række af lovens bestemmelser. For eksempel kan der gives dispensation fra
bestemmelsen om, at jagt kun må finde sted i tiden fra solopgang til
solnedgang eller fra bestemmelsen om, at der ikke må drives jagt på eller
fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 hektar.
2.7.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Regeringen ønsker at skabe mulighed for på forskningsmæssig baggrund at
afprøve jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber og -metoder, der ikke
eller kun vanskeligt kan iværksættes uden at fravige den nugældende
lovgivning.
Der kan for eksempel være tale om afprøvning af jagt- og
vildtforvaltningsformer, -redskaber eller -metoder i et lokalområde eller i
en større egn af landet, som kan berøre en større og ubestemt kreds af
jægere. Derfor er det vurderingen, at der ikke i dag er tilstrækkelig klar
hjemmel i § 46 til at iværksætte en sådan afprøvning, hvis denne
forudsætter, at lovens regler fraviges.
Sådanne initiativer kan gennemføres i tidsbegrænsede perioder. En sådan
afprøvning af forskellige virkemidler og værktøjer er dels en forudsætning
for udmøntning af miljø- og fødevareministerens model for den fremtidige
forvaltning af kronvildt, dels vil initiativerne kunne anvendes til i bredere
forstand at medvirke til at styrke den nuværende jagt- og vildtforvaltning
gennem afprøvning af nye metoder og virkemidler.
Det er ikke hensigten med forslaget, at der kan gives mulighed for
etablering af permanente initiativer. De tidsbegrænsede initiativer skal
følges op af en evaluering, der udføres efter forskningsbaserede metoder.
Det er miljø- og fødevareministeren, der på eget initiativ eller på baggrund
af indstilling fra Vildtforvaltningsrådet igangsætter de enkelte initiativer.
Hvis gennemførelsen af et konkret initiativ i en tidsbegrænset periode kan
få betydning for en større, ubestemt kreds af jægere eller andre borgere vil
rammerne og de nærmere betingelser i perioden blive fastlagt i
bekendtgørelsesform. Det kan for eksempel være ændrede jagttider i
13
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0014.png
perioden eller krav om indberetning af særlige oplysninger om f.eks.
vildtudbytte m.v.
2.7.3 Lovforslaget
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om fravigelse af lovens § 4, stk. 1, (forbud mod jagt før
solopgang og efter solnedgang), § 18, stk. 1 og 2, (jagtbegrænsninger på
arealer under 1 ha og 5 ha) § 19, stk. 2, (afstandskrav ved jagt på
fiskeriterritoriet), § 23, stk. 1 og 3, (forbud mod jagt med andre midler end
skydevåben og mod anvendelse af lokkedyr) § 24 (krav om af egnet
apporterende hund), § 26 (jagt fra motordrevet køretøj), § 28 (fodring) og §
30, stk. 1 (hegning) med henblik på iværksættelse af tidsbegrænsede
initiativer i forskningsmæssigt øjemed.
Efter forslaget bemyndiges ministeren til i den forbindelse at fastsætte
nærmere regler om rammer og vilkår, herunder regler om pligt til
indberetning.
Det er hensigten, at initiativerne vil have en varighed på op til 4 år, dog
ikke udover den tid, der i det konkrete tilfælde er nødvendig for at opnå
den nødvendige forskningsbaserede viden.
3
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
En senere udmøntning af lovforslagets hjemler til at fastsætte regler om
henholdsvis jagtformer og om fodring og om foder forventes ikke at have
økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
En senere udmøntning af lovforslagets hjemmel til at iværksætte
tidsbegrænsede initiativer i forskningsmæssigt øjemed forventes at have
både administrative og økonomiske konsekvenser for staten, men
omfanget afhænger af, hvilke initiativer der i givet fald iværksættes. Der
kan således blive behov for at indkøbe forsøgsopsætninger og vurderinger
fra forskningsinstitutioner m.v.
Endvidere vil der skulle afsættes personalemæssige ressourcer i forbindelse
med dels forberedelse og igangsætning af initiativerne dels efterfølgende
evaluering. Endelig vil der i forbindelse med en eventuel adgang til
falkejagt skulle afsættes personalemæssige ressourcer til f.eks.
administration af falkejagt, samt tilsyn med fuglehold og håndhævelse.
4
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Dog forventes udmøntningen af
14
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0015.png
lovforslagets hjemler i sammenhæng med andre initiativer at kunne
medvirke til at give færre vildtskader på mark og i skov, hvilket vil have
positive konsekvenser for de pågældende landbrug og skovbrug. Det er ikke
muligt på det foreliggende grundlag at fastslå værdien af den forventede
reduktion af vildtskader.
5
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
6
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8
Hørte myndigheder og organisationer
[Indsættes efter høringen]
9
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Afhænger af den senere
udmøntning af
bemyndigelsen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget
indeholder ikke EU-
retlige aspekter.
JA
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
NEJ
X
15
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0016.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovforslagets
§ 1, nr. 1,
nyaffatter fodnoten til lovens titel med henblik på,
at noten ajourføres med opdaterede henvisninger til de seneste ændringer
af direktiverne.
Til nr. 2
Det skal på baggrund af tilbagemelding fra Vildtforvaltningsrådet og andre
relevante parter afklares, hvordan muligheden for jagt med visse arter af
rovfugle ("falkejagt") nærmere bør reguleres og udmøntes, herunder om en
sådan mulighed skal betinges af en evaluering efter nogle år med henblik
på en stillingtagen til om muligheden fortsat skal kunne anvendes.
Jagt med rovfugle adskiller sig fra den traditionelle jagt med brug af våben.
Derfor forventes reguleringen af jagt med rovfugle at ville adskille sig fra
den nugældende regulering af den mere traditionelle jagt med brug af
våben. Den foreslåede hjemmel til at fastsætte nærmere regler om jagt med
visse arter af rovfugle forventes derfor også udmøntet i en særskilt
bekendtgørelse.
Der kan f.eks. blive tale om at stille krav om, at der udover sædvanligt
jagttegn også skal etableres en særlig uddannelse fulgt af en bestået
falkonerprøve. Det skal blandt andet afklares, hvilke rovfugle der kan
anvendes og på hvilke betingelser m.v., herunder om der skal stilles krav
om særligt sporingsudstyr (gps), og hvilke andre arter rovfuglene må jage.
Herudover skal der sikres et effektivt kontrolsystem, herunder bl.a. krav
om dokumentation for den enkelte fugl, der skal sikre, at der ikke holdes
rovfugle, der er indfanget i naturen, ligesom der skal føres tilsyn med
fuglehold.
Til nr. 3
Efter § 23, stk. 4, fastsætter miljø- og fødevareministeren nærmere regler
om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler
om salg af visse typer ammunition og regler om, at visse typer ammunition
ikke må medtages på jagt.
Med hjemmel i bestemmelsen er det i § 4, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 923 af
27. juni 2016 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
fastsat, at alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt,
dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin må jages med bue.
Det foreslås, at ordene "herunder regler" i lovens § 23, stk. 4, udgår.
16
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0017.png
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne udnyttes til at fastsætte
regler om jagt på kronvildt og dåvildt eller andre arter af vildt, der er større
end råvildt, med brug af bue.
Den foreslåede justering af
§ 23, stk. 4,
skal give mulighed for, at de
hidtidige lovbemærkninger fra 1992 til bemyndigelsen i den nugældende
§
23, stk. 4,
kan justeres. Af disse lovbemærkninger fremgik, at det skulle
gøres muligt at anvende bue og pil til jagt. Det blev anført, at det var
tanken, at man i en periode på 5 år efter lovens ikrafttræden skulle
iværksætte en undersøgelse, der kunne be- eller afkræfte påstande om, at
buen ikke er et velegnet jagtvåben, og at der efter forsøgsperioden ville
blive taget endelig stilling til spørgsmålet.
Det fremgik tillige af lovbemærkningerne, at buejagt på vildtarter, der er
større end råvildt, ikke tænkes tilladt efter lovens ikrafttræden. Der er som
følge af denne lovbemærkning ikke i dag hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om jagt med bue på vildtarter, der er større end råvildt
–
det vil sige
kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon eller vildsvin.
Med forslaget gives mulighed for, at der kan iværksættes undersøgelser af
brug af bue som jagtvåben til jagt på vildtarter, der er større end råvildt. I
første omgang ønskes det undersøgt, om buejagt på kronvildt og dåvildt
kan være en velegnet jagtmetode.
Erfaringerne fra sådanne undersøgelser vil herefter kunne danne grundlag
for at fastsætte permanente regler om jagt på kronvildt og dåvildt eller
andre arter af vildt, der er større end råvildt, med brug af bue. Der henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Såfremt der i løbet af forsøgsperioden viser sig at opstå forhold, der ikke er
tilsigtet med ændringen, vil der før udløbet af forsøgsperioden blive taget
stilling til eventuelle justeringer af ordningen eller et eventuelt ophør af
forsøgsordningen.
Forslaget tilsigter herudover ikke at ændre den nugældende retstilstand.
Til nr. 4
Af den gældende § 27 fremgår, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige
jagtformer inden for bestemte områder. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til
et forbud mod motorbådsjagt i visse områder på fiskeriterritoriet.
Med den foreslåede ændring udvides bemyndigelsen til, at der også kan
fastsættes regler om jagt på andre områder end på fiskeriterritoriet. Den
gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet
opretholdes således uændret.
Den foreslåede bemyndigelse i
§ 27
til at fastsætte regler om jagtformer
tænkes anvendt til at sikre en løbende tilpasning til det aktuelle
17
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0018.png
forvaltningsbehov, herunder særlige forvaltningshensyn for den enkelte
art.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 46 a, der giver
hjemmel til at fastsætte regler om iværksættelse af tidsbegrænsede
nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af
jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber og -metoder.
Hvis resultaterne af for eksempel et lokalt, tidsbegrænset initiativ, jf. § 46
a, fører til ønske om at fastsætte regler om en særlig jagtform på en
bestemt vildtart i et område af landet, skabes der således med den
foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 27 mulighed for dette.
Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at forbyde tryk- og drivjagt i
kronvildtets brunsttid for at reducere forstyrrelseseffekten som følge af
jagt. Bemyndigelsen kan også anvendes til at sikre en mere bæredygtig og
forsvarlig afvikling af jagten på andre arter. Hensynet kan både være til den
vildtart, der jages, og til andre arter i området - såvel jagtbare som ikke
jagtbare.
I perioder og områder, hvor jagt ikke er tilladt, eller hvor den nuværende
jagt er særligt forstyrrende, vil man med regler om jagtformer kunne sikre
en mere målrettet regulering af jagten. Eksempelvis kunne man i
forbindelse med en udvidelse af jagttiden for ræv indskrænke tilladelsen til
alene at gælde gravjagt, ligesom man kunne overveje at tillade jagt på
kronkalv i februar med vilkår om forbud mod tryk- og drivjagt. Man vil
ligeledes for eksempel kunne udføre en mere målrettet forvaltning af
mulighederne for jagt på andre arter, hvor bestanden vurderes at være for
stor og ønskes reduceret, som eksempelvis grågås.
Ofte vil en intensivering af jagten på en art resultere i forstyrrelse af andre
arter, som kan være sårbare for forstyrrelse. Her vil man gennem en
regulering af jagtmetoderne kunne beskytte andre arter mod forstyrrelse i
de perioder, hvor vildtet er mest sårbart overfor forstyrrelse, f.eks. når
vildtet yngler eller fælder.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i
§ 28,
må udfodring af vildt med jagt for øje ikke
finde sted, og vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar
nærhed af foderplads. Disse bestemmelser opretholdes uændret.
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om foder og fodring, herunder om, hvilke typer foder der kan
anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.
Bemyndigelsen i det foreslåede § 28, stk. 2, tænkes udnyttet til at fastsætte
forbud mod visse typer foder - f.eks. kraftfoder og valset korn. Formålet
med et sådant forbud er dels en sikring af vildtets sundhed, herunder
hensynet til vildtets fordøjelse, og dels en bedre forvaltning af bestanden.
18
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0019.png
Ved vurderingen af, om der skal fastsættes forbud mod viser fodertyper
eller mod at fodre visse steder, kan f.eks. indgå bestandstæthed, områdets
bærekapacitet, miljøhensyn og vildtbiologi.
Derudover påtænkes indført regler om afstandskrav for fodring i forhold til
naboskel og skydetårne. Et afstandskrav i forhold til naboskel skal
medvirke til at minimere omfanget af fodring på små arealer og tæt på
naboer, hvor vildtet ”indfodres” fra de omkringliggende arealer.
Fastsættelse af et afstandskrav for fodring i nærheden af skydetårne har
navnlig til formål at præcisere det nuværende forbud mod at skyde vildtet
på eller i umiddelbar nærhed af foderpladsen.
En reduktion af omfanget af fodring på særligt små arealer og fodring i
umiddelbar nærhed af skydestiger vil begrænse mulighederne for at
overudnytte jagtmulighederne ud over arealets bæreevne. Dette vil være
hensigtsmæssigt, både når det gælder afskydning af hjorte og når det
gælder afskydning af kronvildt i områder med små bestande, og vil derved
medvirke til at sikre en etisk jagtudøvelse.
Bemyndigelsen kan endvidere udnyttes til at fastsætte bestemmelser om
den nærmere indretning og udformning af foderpladser og hvordan og med
hvilke typer foder, der må fodres.
Med hensyn til regler om foder og fodring kan skelnes mellem ejer og lejer
af jagt f.eks. ved fastsættelse af særlige afstandskrav til naboskel for fodring
på lejet jagt. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at en jagtlejer i mange
tilfælde har en mindre tilskyndelse til at medvirke til en langsigtet
forvaltning af vildtet i et område. Det kan skyldes, at en jagt ofte lejes for
en kort eller kortere årrække, hvorfor et ønske om at optimere jagten i
lejeperioden bliver det mest fremtrædende. En ejer har oftest en mere
langsigtet interesse i at arbejde for at sikre en fremtidig sund bestand på
ejendommen og i nærområdet.
Til nr. 6
Efter den nuværende formulering af jagt- og vildtforvaltningslovens
§ 40,
stk. 1,
kan jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben,
udstedes til personer, som 1) har fast bopæl i Danmark, 2) er fyldt 16 år, 3)
er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne
åndelige og legemlige førlighed, 4) ved en prøve har godgjort at have
fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne
om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist
at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og 5) har fået
samtykke hertil fra justitsministeren.
For personer, der allerede har bestået haglskydeprøve eller som var
jagttegnsberettigede før indførelsen af krav om haglskydeprøve i 2014 giver
den gældende formulering af bestemmelsen i
§ 40, stk. 1,
ikke anledning til
tvivl.
19
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0020.png
Miljø- og Fødevareministeriet har konstateret, at bestemmelsen med den
nuværende formulering kan være misvisende for kommende jægere, der
endnu ikke har bestået haglskydeprøve. Det skyldes, at bestemmelsen, der
er formuleret før indførelse af krav om haglskydeprøve, har en ordlyd, der
kan give kommende jægere anledning til at tro, at de med modtagelsen af
jagttegnet umiddelbart har fået adgang til at gå på jagt. Efter
bestemmelsens ordlyd er det således jagttegnet, "der giver tilladelse til jagt
med glatløbede skydevåben".
Efter indførelsen i 2014 af krav om haglskydeprøve giver det jagttegn, man
får udstedt efter bestået skriftlig og praktisk jagtprøve - og inden bestået
haglskydeprøve - imidlertid ikke længere tilladelse til at gå på jagt.
Jagtegnet er derfor påtegnet ordlyden ”Dette jagttegn giver ikke tilladelse
til at udøve jagt”.
Jagttegnet kan i denne situation alene bruges til indkøb af våben og
ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør.
Først når haglskydeprøven er bestået kan der udstedes et jagttegn, som
giver ret til at udøve jagt. Jagttegnet vil være påtegnet ”Haglskydeprøve
bestået + prøvedato".
Det foreslås derfor, at
§ 40, stk. 1,
ændres, så sætningen "der giver
tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben," udgår. Herved kan der ikke
længere opstå den opfattelse, at en bestået jagtprøve umiddelbart giver
adgang til jagt med glatløbede skydevåben
–
dvs. haglvåben
–
men at et
jagttegn i denne situation alene kan bruges til indkøb af våben og
ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 40, stk.
3,hvor det tydeliggøres, at jagttegn kun giver tilladelse til jagt med
skydevåben, når det af jagttegnet ved en påtegning fremgår, at indehaveren
har ret til at udøve jagt med haglvåben, jagtriffel, eller bue, herunder med
hvilken type bue, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 7
Af jagt- og vildtforvaltningslovens § 39 fremgår, at vildt kun må beskydes
af personer, der har jagttegn.
For at give ret til jagt med skydevåben skal jagttegnet imidlertid være
påtegnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 845 af 27. juni 2016 om
jagttegn (jagttegnsbekendtgørelsen), hvorefter et jagttegn kan påtegnes en
ret til at gå på jagt med henholdsvis haglgevær, jf. § 22, stk. 4, jagtriffel, jf.
§ 25, stk. 4, eller bue, jf. § 33, stk. 1. Jagttegnet kan indeholde én eller flere
af de ovennævnte påtegninger.
Påtegning kan således ske på baggrund af en bestået haglskydeprøve,
riffelprøve og/eller buejagtprøve.
20
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0021.png
Påtegningen kan desuden ske på baggrund af en tilladelse opnået efter de
tidligere gældende regler fra før indførelse af krav om haglskydeprøve og
riffelprøve.
Det følger af lovens § 40, stk. 3, at jagttegn, der ved en påtegning desuden
giver tilladelse til jagt med en jagtriffel, kan udstedes til personer, som ud
over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have
fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.
Med den foreslåede ændring af
§ 40, stk. 3,
angives det nu udtømmende, til
hvem et jagttegn med de pågældende påtegninger kan udstedes.
Med den foreslåede henvisning i
§ 40, stk. 3
til tidligere gældende regler
menes for så vidt angår ret til at gå på jagt med haglgevær, at der i 2014 ved
indførelse af krav om haglskydeprøve som en del af jagtprøven blev indsat
overgangsregler af hensyn til de mange jægere, der havde erhvervet
jagttegn efter de hidtidige regler, så disse jægere ikke blev omfattet af det
nye krav om at aflægge en haglskydeprøve for at opnå en påtegning på
jagttegnet om retten til at udøve hagljagt.
Med henvisningen til tidligere gældende regler for så vidt angår ret til at gå
på jagt med jagtriffel menes, at der ved indførsel af krav om riffelprøve i
1994 blev indsat overgangsregler af hensyn til de mange jægere, der havde
erhvervet ret til jagt med riffel efter de hidtidige regler.
For at erhverve en påtegning på jagttegnet om ret til at gå på jagt med
haglgevær eller riffel efter de tidligere gældende regler er der uændret krav
om, at den pågældende uden afbrydelse har været optaget i
Jagttegnsregistret som jagttegnsberettiget, siden retten til jagt med
haglgevær eller riffel blev opnået.
Den i § 40, stk. 3, nævnte henvisning til tidligere gældende regler er ikke
relevant i forhold til buejagt, idet jagt med bue først blev muligt, da
bekendtgørelse nr. 240 af 11. april 1999 om buejagt trådte i kraft 1. maj
1999. Der gælder således i denne situation ingen overgangsregler.
Til nr. 8
Det foreslås, at
§ 40, stk. 4, 1. pkt.,
fremover nævner såvel jagtprøven, jf.
stk. 1, nr. 4, som haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven, jf. stk. 3,
og ikke kun nævner jagtprøven og riffelprøven som i dag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
Til nr. 9
Af den gældende
§ 41, stk. 3,
fremgår, at fornyelse af jagttegn kan gøres
betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.
21
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0022.png
Tilsvarende fremgår det af den gældende
42, stk. 2, 1.pkt.,
at
generhvervelse af jagttegn, der er inddraget, kan gøres betinget af, at den
pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.
Som en konsekvens af den i lovforslagets pkt. 8 foreslåede ændring af
ordlyden af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i § 40, stk. 4 til at
fastsætte nærmere regler om jagtprøve og riffelprøve ændres til også at
omfatte haglskydeprøve og buejagtprøve og ikke kun jagtprøven og
riffelprøven som i dag, foreslås ordlyden af
§ 41, stk. 3,
og
§ 42, stk. 2,
1.pkt.,
som vedrører krav om ny prøve, ændret således, at ordene "jagt-eller
riffelprøve" erstattes af "en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3", jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved anvendelsesområdet udvides til også at
omfatte haglskydeprøve og buejagtprøve.
Til nr. 10
Den foreslåede
§ 46 a
er ny. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges
miljø- og fødevareministeren til under overholdelse af regler fastsat med
hjemmel i § 52, stk. 4, nr. 1, at fastsætte regler om fravigelse af
bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §
24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1 med henblik på iværksættelse af
tidsbegrænsede, nationale eller lokale initiativer til brug for
forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, -
redskaber og -metoder.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
de nærmere rammer og vilkår for de i stk. 1 nævnte initiativer herunder
regler om pligt til indberetning.
Baggrunden for bestemmelsen er beskrevet i lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.2.
Bemyndigelsen i
§ 46 a
tænkes udmøntet således, at eventuelle initiativer
alene iværksættes på miljø- og fødevareministerens foranledning, eller på
baggrund af en af ministeren godkendt indstilling fra
Vildtforvaltningsrådet. Der vil således ikke blive tale om en traditionel
forsøgsordning med ansøgningsprocedure, fastsatte kriterier og
udvælgelse.
Bemyndigelsen kan alene anvendes til tidsbegrænsede initiativer af op til 4
års varighed, dog ikke længere end den tid, der i det konkrete tilfælde er
nødvendig for at opnå de fornødne forskningsmæssige resultater. Hvis der
efter en evaluering er ønske om at fortsætte initiativet uændret, skal dette
ske ved en egentlig lovændring.
Hvor de forskningsmæssige resultater ikke giver det fornødne grundlag for
en kvalificeret evaluering, kan forsøgsperioden i særlige tilfælde forlænges i
en kortere periode. Initiativer kan i særlige tilfælde afbrydes før tid uden
evaluering, hvis grundlaget for initiativet bortfalder.
22
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0023.png
Bemyndigelsen kan tænkes anvendt til bl.a. tidsbegrænsede udvidelser af
mulighederne for jagtmetoder på visse arter.
Initiativer med udvidelse af mulighederne for jagtmetoder på visse arter
kunne eksempelvis være muligheden for at skyde bestemte vildtarter på
foderpladser. I udlandet skydes eksempelvis vildsvin ofte på foderpladser
for at holde bestanden på et acceptabelt niveau.
For at sikre, at de borgere og herunder jægere, der måtte blive berørt af for
eksempel tidsbegrænsede, nye muligheder i forhold til de gældende regler
eller eventuelt bliver pålagt tidsbegrænsede restriktioner, bliver bekendt
med et igangsat, tidsbegrænset initiativ, vil rammerne og betingelserne for
sådanne initiativer, hvis det på baggrund af en konkret vurdering skønnes
hensigtsmæssigt, blive fastlagt i bekendtgørelsesform.
Der henvises i den foreslåede ordlyd af § 46 a til lovens § 52, stk. 4, nr. 1,
der indeholder hjemmel til at fravige en række af lovens bestemmelser.
Henvisningen har til formål at sikre, at en iværksættelse af tidsbegrænsede
initiativer overholder Danmarks EU-retlige forpligtelser, det vil sige
habitatdirektivet, herunder bilag IV og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette svarer
til, hvad der allerede gælder efter lov om jagt- og vildtforvaltning.
23
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0024.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 118 af 26. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 23….
Stk. 2.
Rovfugle og ugler må ikke
anvendes til jagt.
2.
§ 23, stk. 2
affattes således:
”Stk.
2.
Rovfugle og ugler må ikke anvendes
til jagt. Miljø- og fødevareministeren kan dog
fastsættenærmere regler om jagt med visse arter
af rovfugle.”
§ 23…
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren
fastsætter nærmere regler om hvilke typer
våben og ammunition, der må anvendes,
herunder regler om salg af visse typer
ammunition og regler om, at visse typer
ammunition ikke må medtages på jagt.
3.
§ 23, stk. 4 affattes således:
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
nærmere regler om hvilke typer våben og
ammunition, der må anvendes, om salg af visse
typer ammunition og om, at visse typer
ammunition ikke må medtages på jagt.
§ 27.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om jagt på
fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige
jagtformer inden for bestemte områder.
§ 28.
Udfodring af vildt med jagt for øje
må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes
på jorden eller på vandet i
umiddelbarnærhed af foderplads.
_____________________________
§ 40…
Stk. 1.
Jagttegn, der giver tilladelse til jagt
med glatløbede skydevåben, kan udstedes
til personer, som..”
4.
§27
affattes således:
”Miljø-
og fødevareministeren kan fastsætte regler
om jagtformer, herunder forbyde
særlige jagtformer for bestemte områder.”
5.
I
§ 28
indsættes som stk. 2:
”Stk.
2.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om fodring, herunder om hvilke
typer foder, der kan anvendes, og om placering af
foder.”
_______________________________
6.
I
§ 40, stk. 1,
udgår:
”, der giver tilladelse til
jagt med glatløbede
skydevåben,”.
24
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 593: Udkast til lovforslag om ændring af jagt- og vildforvaltningsloven
1785945_0025.png
Gældende formulering
_____________________________
§ 40….
Stk. 3.
Jagttegn, der ved en påtegning
desuden giver tilladelse til jagt med
jagtriffel, kan udstedes til personer, som
ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og
2 ved en prøve har godtgjort at have
fornødent kendskab til og færdighed i
brug af jagtriffel.
Lovforslaget
_______________________________
7.
§ 40, stk. 3
affattes således:
”Stk.
3.
Jagttegn, der ved påtegning giver
tilladelse til jagt med haglgevær, jagtriffel eller
bue, kan udstedes til personer, som ud over at
opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har
godtgjort at have fornødent kendskab til og
færdighed i brug af haglgevær, jagtriffel eller bue,
eller uden at have bestået en haglskydeprøve eller
riffelprøve har opnået ret til påtegning på
jagttegnet herom i henhold til tidligere gældende
regler og uden afbrydelse har været optaget i
Jagttegnsregistret som jagttegnsberettiget.”
_____________________________
§ 40…
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren
fastsætter nærmere regler om jagtprøven
og riffelprøven.
_______________________________
8.
§ 40, stk. 4. 1. pkt.
affattes således:
”Stk. 4. Miljø-
og fødevareministeren fastsætter
nærmere regler om jagtprøven, jf. stk. 1, nr. 4, og
om haglskydeprøven, riffelprøven og
buejagtprøven, jf. stk. 3.”
_____________________________
§ 41…
Stk. 3.
Fornyelse af jagttegn kan gøres
betinget af, at den pågældende aflægger ny
jagt- eller riffelprøve.
_____________________________
§ 42….
Stk. 2.
Generhvervelse af jagttegn, der er
inddraget efter stk. 1, kan gøres betinget
af, at den pågældende aflægger ny jagt-
eller riffelprøve.”
_____________________________
_______________________________
9.
§ 41, stk. 3,
ændres til:
”Stk. 3. Fornyelse af jagttegn kan gøres betinget
af, at den pågældende aflægger en eller flere
prøver, jf. § 40, stk. 3.”
_______________________________
9.
§ 42, stk. 2, 1. pkt.
ændres til:
Generhvervelse af jagttegn, der er inddraget efter
stk. 1, kan gøres betinget af, at den pågældende
aflægger en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3.”
_______________________________
10.
Efter
§ 46
indsættes:
”46
a.
Miljø- og fødevareministeren kan under
overholdelse af regler fastsat med hjemmel i § 52,
stk. 4, nr. 1, fastsætte nærmere regler om
fravigelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk.
1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28
og § 30, stk. 1 med henblik på iværksættelse af
tidsbegrænsede nationale eller lokale initiativer til
brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og
vildtforvaltningsformer, -redskaber og
–
metoder.”
25