NOTAT
Bilag 2
Pesticider og Biocider
Ref. MARCHER
Den 23. maj 2017
Pesticidrester i vandværkernes indvindingsboringer og i
grundvandsovervågningen i 2015 fordelt på forbudte,
regulerede og godkendte stoffer
1
Dette notat resumerer resultaterne fra grundvandsrapporten for 2015 for fund af pesticider og deres
nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen og i vandværkernes kontrol af deres oppumpede
grundvand til drikkevandsbrug (boringskontrol).
Pesticider i overvågningen kan inddeles i tre grupper i forhold til den administrative status:
godkendte, regulerede og forbudte. Godkendte stoffer (fx glyphosat) er dem, der ikke er reguleret siden
den oprindelige godkendelse, mens forbudte stoffer (fx atrazin) tidligere har været godkendt, men nu
ikke længere må anvendes i jordbruget. Regulerede pesticider (fx bentazon) er i denne sammenhæng
stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse for år tilbage er indført begrænsninger på
anvendelsen af hensyn til grundvandet. Det kan f.eks. være at de har fået nedsat dosering, begrænset
anvendelsestidspunkt eller afgrøder. Den administrative status omkring godkendelse etc. er opgjort pr.
23. maj 2016.
Vandværkernes indvindingsboringer
Der er i 2015 påvist pesticider i 27 % af de boringer, som henter grundvand op til de almene
vandværker til brug som drikkevand; grænseværdien var overskredet i 3,6 % af boringerne.
Fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte stoffer i perioden 2012 - 2015 er vist i tabel 1.
Boringer antal
I alt
5147
5184
5154
Med fund
890
193
23
>0,1 µg/l
113
23
4
Boringer andel (%)
Med fund
17,3
3,7
0,4
> 0,1 µg/l
2,2
0,4
0,1
2012-2015
Forbudte stoffer
Regulerede stoffer
Godkendte stoffer
Tabel 1. Vandværkernes boringskontrol. Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider i aktive
vandværksboringer i perioden 2012-2015. En boring kan indeholde såvel forbudte som regulerede eller godkendte
stoffer, den enkelte boring kan derfor optræde i flere af de tre kategorier, og summen af grupperne kan derfor ikke
anvendes som mål for den samlede fundprocent.
1
GEUS 2016. Grundvandsovervågning 2015. Grundvand - Status og udvikling 1989
–
2015.
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk