MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 588
Offentligt

I bund

og grund

Regionernes

arbejde med

jordforurening

JUNI

2017

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 2 -

INTRO

5.300 grun

190 mio. m

»Indsatsen over for trusler mod

vores sundhed og drikkevand

kræver viden, faglighed og

et samlet overblik – og det

har vi i regionerne«

Regionernes arbejde med

jordforurening 2016

Udgivet af:

Danske Regioner

Design og produktion:

Mediegruppen as

Udgivet i juni 2017

ISBN tryk:

978-87-7723-928-1

ISBN elektronisk:

978-87-7723-929-8

Trykt på svanemærket papir

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

nde

m vand

egionerne arbejder for at skabe gode levevilkår for borgere i hele Danmark, og

i år er det 10 år siden, at regionerne ik videreført opgaven fra amterne med

at beskytte grundvandet og borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra

jordforurening.

Jordforurening fra fortidens miljøsynder ligger lige under vores fødder. Under muld,

asfalt og bygninger kan der gemme sig gitige rester fra industri, som nu truer vores

sundhed og det grundvand, vi bruger til drikkevand. Der er derfor god grund til at være

opmærksom på muligt forurenede grunde og sætte ind, hvis en forurening belaster

vores sundhed og miljø. Indsatsen over for trusler mod vores sundhed og drikkevand

kræver viden, faglighed, erfaring og et samlet overblik – og det har vi i regionerne.

Når byer udvikles, havnefronter får nyt liv, og virksomheder selv renser op, bidrager

regionerne med overblik og nytænkning. Det sker i et tæt samarbejde med forskellige

partnere på jordforureningsområdet. Vi har fokus på, at vores indsats understøtter

by- og erhvervsudvikling og grøn vækst, der er målene i vores regionale vækst- og

udviklingsstrategier.

Vi er med i forreste række, når det gælder udvikling af nye metoder til at undersøge og

håndtere jordforurening for at efektivisere indsatsen. Vores udviklingsarbejde sker i

et samarbejde med private virksomheder og forskningsinstitutioner blandt andet på

regionernes forurenede testgrunde, hvor jordforurening fra fortidens synder i dag er in-

spiration for fremtidens innovative løsninger. Vores arbejde med jordforurening bidrager

desuden til eksport af den viden og erfaring, der er opsamlet gennem mere end 30 år.

I denne redegørelse er regionerne gået sammen om at beskrive den regionale indsats

i arbejdet med jordforurening. Vi håber, at redegørelsen giver et indblik i, at vi i de fem

regioner løser en vigtig samfundsopgave; nemlig i bund og grund at sikre borgernes

sundhed mod jordforurening og medvirke til, at vi nu og langt ud i fremtiden kan drikke

rent vand fra vandhanen.

God læselyst!

INDHOLD

Mest sundhed og miljø

for pengene

Rent drikkevand

– nu og i fremtiden

Afklaring giver

trygge borgere

Kyster, jorde, søer,

vandløb og natur

beskyttes

Byudvikling og vækst

Fremtidens løsninger

indes på testgrundene

Jordforurening

på Bornholm

Jordforureningens

historie

Indsatsen i 2016

– krone for krone

Nøgletal

Bent Hansen

Formand for Danske Regioner

Stephanie Lose

Næstformand for Danske Regioner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 4 - 5

PRIORITERING

MEST SUNDHED

OG MILJØ FOR

PENGENE

Regionernes opgaver på jordforureningsområdet

har en lang tidshorisont. Det er derfor vigtigt at

prioritere indsatsen og dermed få mest muligt

miljø for pengene.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

•

egionerne skal håndtere

risikoen fra jordforurening

ved at forebygge og forhindre

• Grunden bliver kortlagt på videns-

niveau 2, hvis en

indledende under-

søgelse

viser, at der er forurenet.

• Næste trin kan være en

videregående

undersøgelse,

hvor omfanget af og

risikoen fra forureningen undersøges

nærmere.

• Dernæst kan det være nødvendigt at

foretage en

oprensning.

• Oprensningen kan indebære, at der in-

stalleres et teknisk oprensningsanlæg,

der skal sikre grundvand eller indekli-

ma.

Driten af det tekniske anlæg

en del af oprensningen, og anlægget

skal ote være i gang i mange år.

Hvis en jordforurening ikke udgør en

risiko, udfører regionerne ikke nærmere

undersøgelse eller oprensning af forure-

ningen. Det er tilfældet i mange sager, og

derfor slutter regionernes indsats, uden at

forureningen jernes. Kortlægningen skal

stadig opretholdes for at forebygge, at der

opstår nye forureningsproblemer, f.eks.

hvis den forurenede jord lyttes, eller der

skal bygges på grunden.

For hvert trin, en forurenet grund

gennemgår, bliver indsatsen større, mere

kompleks og dyrere. Derfor sikrer region-

erne, at der er sammenhæng i opgave-

løsningen mellem de forskellige trin, så

ressourcerne udnyttes bedst muligt. Alle

trin er lige vigtige og en forudsætning for

de eterfølgende opgaver.

skadelige virkninger fra jord-

forureninger, der udgør en risiko for:

det grundvand, der bruges eller kan

bruges til drikkevand

menneskers sundhed, enten fordi

forureningen påvirker indeklimaet

i boliger eller udgør en risiko ved

kontakt med den forurenede jord

søer, vandløb, hav og natur.

Indsatsen

i 2016

Regionerne har arbejdet med:

historiske redegørelser

3.070

Forudsætningen, for at regionerne kan

håndtere risikoen fra jordforureningerne,

er først og fremmest, at regionerne ved,

hvor de ligger. Derfor skal regionerne

kortlægge alle jordforureninger.

Kortlægningen af de forurenede grun-

de er fundamentet i regionernes arbejde

med jordforurening. Kortlægningen er

grundlaget for, at vi bedst muligt kan

prioritere og dermed udnytte de økono-

miske ressourcer, der er til rådighed – så

vi får mest miljø for pengene.

Regionernes arbejde – trin for trin

Regionernes arbejde med jordforurening

indeholder typisk følgende trin:

• Først indsamles der

historiske

oplysninger

om aktiviteter, som kan

være årsag til jordforurening. Grunden

kortlægges på vidensniveau 1, hvis der

er mistanke om jordforurening.

1.341

300

113

oprensninger

indledende undersøgelser

videregående undersøgelser

240

212

overvågninger af

forureningen

tekniske oprensningsanlæg

Regionerne prioriterer indsatsen

En væsentlig del af regionernes opgave på jordforureningsområdet er at prio-

ritere, udføre videregående undersøgelser og afhjælpende tiltag på forurenede

grunde. Det sker ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt hensyn. Den konkrete

vurdering af risikoen fra forureningen afgør, hvor hurtigt regionerne prioriterer

forureningen videre til næste trin i den ofentlige indsats. Der kan derfor godt

gå lere år, fra en grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og

eventuelt renset op.

Ved udgangen af 2016 har regionerne kendskab til 18.650 grunde, som enten er

ved at blive undersøgt og renset op eller vil blive det på et senere tidspunkt.

Regionerne jerner

kun

den del af

forureningen,

der

udgør en risiko

for grundvand og

sundhed, og

der bliver derfor

ote eterladt en

restforurening.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 6 - 7

PRIORITERING

Status for kortlægning

Grunde, som ikke er gennemgået og vurderet

Muligt forurenede

grunde

10.857

7.793

57.907

Grunde frikendt

for forurening

Forurenede

grunde

Forurenede eller muligt

forurenede grunde

– ikke omfattet af

regionernes indsats

16.782

Figuren viser, at der ved udgangen af 2016 er kortlagt

mere end 35.400 grunde i Danmark. De 18.650 af dem

er omfattet af regionernes indsats med undersøgelser

og oprensning. De resterende 16.782 ikke er omfattet af

regionernes indsats.

Næsten 58.000 grunde er frikendt for forurening. Det

vil sige, at de enten er vurderet og ikke kortlagt eller er

undersøgt/renset op, så kortlægningen i dag er slettet.

Antal grunde

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Grunde omfattet

af regionernes indsats

53%

af de forurenede

grunde er omfattet af

regionernes indsats.

Antal grunde, som er frikendt for forurening

Antal kortlagte grunde

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

62%

af de grunde, regionerne har kendskab

til, er i dag frikendt for forurening.

Kortlægning af

jordforurening sker

på to niveauer:

Muligt forurenet jord

kortlægges på videns-

niveau 1, hvis oplys-

ninger om grunden

viser, at der har været

aktiviteter, der kan have

forurenet jorden.

Forurenet jord

kortlægges på videns-

niveau 2, hvis under-

søgelser viser, at

jorden er forurenet.

424 mio.

Råd, vejledning og

privatinansierede

projekter

En anden del af regionernes indsats er

rådgivning og vejledning om forurenede grun-

de og myndighedsbehandling af projekter, når

grundejere og private bygherrer selv vil betale

for at få undersøgt og renset forurening op.

Regionerne leverer oplysninger om jordforure-

ning i forbindelse med ejendomshandler og

rådgiver og vejleder både sælgere og købere.

Økonomi i

2016

424 mio. kr.

er i alt brugt

på indsatsen

over for jord-

forurening.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 8 - 9

RENT DRIKKEVAND

– NU OG I

FREMTIDEN

190 mio. kubikmeter! Så meget drikkevand har

regionernes indsats været med til at beskytte i 2016,

så alle – også fremover – kan have rent vand i hanerne.

Det er sket gennem en målrettet indsats med fokus

på opløsningsmidler og sprøjtegite.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Danmark er der stor forskel på,

hvor godt grundvandet er beskyt-

tet mod forurening. I visse dele af

Sprøjtegite i grundvandet

Mere end hver tredje lukning af en vandværksboring skyldes en menneske-

skabt forurening, otest med pesticider (sprøjtegite). Pesticider har været

anvendt til at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter i ca. 50 år, og specielt i

starten var man ikke opmærksom på, at stoferne kunne forurene grund-

vandet.

Der er gravet pesticidrester ned mange steder i det åbne land, og

dertil kommer spild og udvaskning fra f.eks. sprøjtepladser på gartnerier,

landbrugsejendomme og maskinstationer. Det er regionernes ansvar at under-

søge og afhjælpe forureninger fra disse såkaldte pesticidpunktkilder, hvis de

udgør en risiko for grundvandet.

Pesticidpunktkilder er svære at håndtere, fordi der sjældent indes op-

lysninger om dem, og hvor de ligger. Undersøgelser og afhjælpende tiltag er

samtidig komplicerede, dyre og tidskrævende, fordi stoferne er svært ned-

brydelige i grundvandet og derfor transporteres over store afstande.

Det anslås, at der på landsplan indes 50.000-100.000 gamle punktkilder

med pesticidforurening, hvoraf kun de færreste er blevet fundet og undersøgt.

Regionerne har i de seneste år hat fokus på pesticidforurening af grundvandet

og har bl.a. taget initiativ til lere udviklingsprojekter. Det vil også fremover være

en opgave, regionerne prioriterer højt, og som vil kræve mange ressourcer.

landet er der meget grundvand,

andre steder er der knaphed.

Nogle regioner er således nødt til at

bruge mange midler til at beskytte grund-

vandet tæt på vandværkerne, mens andre

regioner kan fokusere mere på at sikre

fremtidige grundvandsreserver.

Grundvandsbeskyttelsen sker i et

samarbejde mellem staten, kommunerne,

vandforsyningerne og regionerne.

Indsatsen

i 2016

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet har omfattet:

1.118

233

Referencer:

• Naturstyrelsen (2013): Status for drikkevandsboringer pr. 31/12 2013.

• Dansk Miljøteknologi (2012): Op mod 100.000 pesticidpunktkilder i undergrunden

truer vores grundvand.

• Miljøstyrelsen (2013): Skelnen mellem pesticidpunktkilder. Miljøprojekt nr. 1502.

indledende undersøgelser

videregående undersøgelser

afhjælpende tiltag på grunde,

hvor forureningen udgør en

risiko for grundvandet

Områder med særlige drikkevandsinteresser

og indvindingsoplande

Et område med særlige drikkevandsinteresser

er et større, sammenhængende område med

naturligt beskyttet grundvand af høj kvalitet

og i så store mængder, at det dækker det

nuværende og fremtidige behov for drikkevand.

Et indvindingsopland er det geograiske område,

hvor et vandværk får sit drikkevand fra.

136

178

tekniske oprensningsanlæg

overvågninger af forurening

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 10 - 11

RENT DRIKKEVAND

Kortet viser undersøgelser og

oprensninger i 2016 - herunder

de tekniske anlæg, regionerne

driver. Indsatsen har været med

til at beskytte indvindingen af

190 mio. m

drikkevand.

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensninger

Indvindingsoplande

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Opløsningsmidler i grundvandet

Nogle af de værste grundvandsforureninger i Danmark skyldes klorerede opløsningsmidler,

der er spildt, opbevaret eller gravet ned på virksomheder. De klorerede opløsningsmidler

har været anvendt til afedtning i industrien og til tøjrensning. Stoferne spredes let i jorden

og i grundvandet, og det er dyrt og teknisk krævende at jerne dem. I nogle tilfælde er det

nærmest umuligt at jerne forureningen helt, men regionernes indsats medvirker til at

begrænse skaderne.

Fundene af klorerede opløsningsmidler i grundvandet er i modsætning

til fundene af pesticider koncentreret omkring byerne. Det hænger

sammen med, at stoferne har været brugt i industrien.

Regionerne har altid prioriteret indsatsen over for forureninger

med klorerede opløsningsmidler højt og har gennemført et stort

antal undersøgelser og oprensninger.

218 mio.

Økonomi

i 2016

218 mio. kr.

er brugt på

at beskytte

grundvandet.

Case

Oprensning betaler sig

Et tidligere pelsrenseri i landsbyen Reerslev nær Høje-Taastrup på Sjælland benyt-

tede i mange år klorerede opløsningsmidler til rensning af skind og pelse. Rense-

væsken blev hældt i kloakken eller direkte ud på jorden, hvor der siden er bygget

parcelhuse. Undersøgelser viste, at der kunne ligge op mod 10 tons opløsnings-

midler i jorden. Hvis forureningen spredte sig til grundvandet, ville det betyde, at

Danmarks største vandforsyning Solhøj Kildeplads måtte lukke. Solhøj Kildeplads

forsyner 75.000 københavnere med drikkevand, og en lukning ville derfor have

store konsekvenser for hovedstadsområdet.

Region Hovedstaden valgte med stor succes at benytte en ny metode, hvor

forureningen koges væk ved hjælp af lange ”dypkogere”. Havde regionen ikke hat

denne metode, ville alternativet være at ventilere under husene og oppumpe

forurenet grundvand i måske 1.000 år. Regionens indsats har kostet ca. 50 mio. kr.

Oprensningen indgik i en samlet plan for beskyttelse af drikkevandet i området,

som i alt har kostet 74 mio. kr. Beregninger viser, at set over en periode på 50 år

koster det ca. 50 øre pr. kubikmeter at beskytte grundvandet i det område, hvor

Solhøj Kildeplads pumper drikkevandet op.

Til sammenligning ville det koste ca.

70 øre pr. kubikmeter at rense drik-

kevandet på vandværket, og ca. 1,50

kr. pr. kubikmeter at lytte vandborin-

gerne. Forebyggende tiltag som f.eks.

oprydning af forurenede grunde kan

altså i høj grad betale sig i forhold til

først at reagere, når skaden er sket,

og drikkevandet er blevet ødelagt af

forurening.

Status for grund-

vandsindsatsen

Ved udgangen af

2016 har regionerne

kendskab til 12.100

grunde, der skal

afklares nærmere

i forhold til grund-

vandsindsatsen.

De fordeler sig med:

7.500

muligt forurenede

grunde, hvor

der skal udføres

indledende under-

søgelser.

4.600

forurenede grunde,

hvor der skal udfø-

res videregående

undersøgelser og

eventuelt afhjæl-

pende tiltag for at

forhindre forure-

ningen i at ødelæg-

ge grundvandet.

Lange ’dypkogere’ placeret i den

forurenede jord. Dypkogere varmer jor-

den op og koger forureningen væk.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 12 - 13

MENNESKERS SUNDHED

AFKLARING GIVER

TRYGGE BORGERE

712 boligejere har i 2016 fået afklaret,

om deres grund er forurenet.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

egionernes indsats for at sikre

menneskers sundhed mod

jordforurening sker ved at

beskytte indeklimaet i boliger

og børneinstitutioner og ved at forhindre

kontakt med forurenet jord.

Regionernes indsats på boliggrunde

I 2016 har 712 boligejere fået afklaret,

om der er forurenet på deres boliggrund.

478 af dem har benyttet sig af boligejer-

nes særlige ret til inden for et år at få af-

klaret, om deres grund er forurenet, mens

234 grunde blev undersøgt som følge af

Indsatsen

i 2016

Regionernes indsats med at beskytte

borgernes sundhed mod jordforurening

har omfattet, at:

Nuancering

– forureningens

tilstandsrapport

Nuanceringssyste-

met er bygget op eter

samme princip som

tilstandsrapporten på

en ejendom, og det ind-

deler forureningen i tre

kategorier F0, F1 og F2:

Forureningen udgør

ingen risiko for brug af

hus og have.

Forureningen udgør

ingen risiko for brug af

hus og have, hvis enkle

råd følges.

Forureningen udgør

eller kan udgøre en

risiko for brug af hus

og have.

712

regionens øvrige prioriterede indsats.

Regionerne har også udført 61 videre-

gående undersøgelser for at kunne vurde-

re risikoen ved en forurening og eventuelt

behov for oprensning og 66 oprensninger

på grunde, hvor forureningen udgjorde en

risiko for menneskers sundhed. Regioner-

ne driver 100 tekniske anlæg, der sikrer, at

forurening ikke damper ind i boligerne og

forurener indeklimaet.

Den sundhedsmæssige

betydning af forurening

Regionerne har et system til at kate-

gorisere en forurening, så det bliver

lettere for boligejerne at forholde sig til

forureningen på deres grund. Det kaldes

nuancering, og det gør det også nemmere

at formidle betydningen af en forurening,

f.eks. i forbindelse med en ejendoms-

handel eller en låneomlægning.

I 2016 er 298 boliggrunde

nuanceret med:

• 168 på F0

• 35 på F1

• 95 på F2

På to ud af tre af de forurenede bolig-

grunde er forureningen F0- eller F1-

nuanceret. Her udgør forureningen

altså ingen sundhedsmæssig risiko, og

regionernes indsats i forhold til boligen

er afsluttet. På en F2-nuanceret bolig-

grund kan der være en risiko, og forure-

ningen er omfattet af regionens indsats.

boliggrunde er afklaret i

forhold til forurening, heraf 478

på anmodning fra grundejer

forureninger er undersøgt nærmere

er renset op

tekniske anlæg sikrer indeklimaet

mod forurening

100

298

178

forureninger overvåges

boliggrunde har fået nuanceret

forureningens sundhedsmæssige

betydning

En F0- eller F1-nuan-

cering kan give bolig-

ejeren bedre adgang

til salg og belåning af

ejendommen. For

boligejere med en

F2-nuancering kan der

være hjælp at hente i

værditabsordningen.

boliggrunde er undersøgt og renset

op eter værditabsordningen

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 14 - 15

MENNESKERS SUNDHED

Værditabsordningen

Værditabsordningen giver boligejere en

mulighed for at få jernet den forurening,

der udgør en risiko for deres hus og have.

Pengene kommer fra staten, mens det

er regionerne, der gennemfører under-

søgelser og oprensning. Ordningen har

eksisteret siden 1993, og i den periode har

først amterne og siden regionerne under-

søgt 1.700 boliggrunde, og 1.100 af dem er

blevet renset op.

Indsatsen eter værditabsordningen

adskiller sig fra regionernes øvrige indsats,

fordi den sker i den rækkefølge, som de

forurenede boliggrunde bliver tilmeldt

ordningen, og ikke i en sundhedspriori-

teret rækkefølge.

Regionerne har i 2016 gennemført 67

videregående undersøgelser og 111 op-

rensninger på boliggrunde under

værditabsordningen.

Regionerne gennemfører oprensninger

i takt med, at staten bevilger penge til de

boligejendomme, der står på værditabs-

ordningens venteliste. Ved udgangen af

2016 står 295 ejendomme på ventelisten.

Status for

nuancerede grunde

F0 – Forurening udgør ingen risiko

34%

F1 – Forurening udgør ingen risiko,

hvis råd følges

Fordeling

af nuancerede

grunde

61%

F2 – Forurening kan udgøre en risiko

Status for

boligindsatsen

Frikendt boliggrund

Forurenet boliggrund,

ingen risiko (F0 og F1)

Forurenet boliggrund,

kan være risiko (F2)

Forurenet boliggrund,

ikke nuanceret

10%

Status for indsatsen

på boliggrunde

Siden 2000 har en tredjedel af de bo-

ligejere, hvis ejendom kortlægges som

muligt forurenet, benyttet sig af den

særlige ret til at få grunden undersøgt af

regionen. 3.100 boligejere har på denne

måde fået afklaret, om der er forurenet på

deres boliggrund.

Siden 2007 har regionerne nuanceret

jordforurening på ca. 4.500 boliggrun-

de, heraf er 66 % - svarende til 3.000

boliggrunde – F0- eller F1-nuanceret.

Det betyder, at regionernes indsats i

forhold til boligen er afsluttet. På resten

af grundene kan der være en risiko, og de

er fortsat omfattet af regionernes indsats.

Her skal forureningen afklares nærmere

og eventuelt renses op.

Status for

bolig-

indsatsen i %

66%

Muligt forurenet boliggrund,

ikke undersøgt

Boliggrund, ikke gennemgået

og vurderet

En samlet status for indsatsen i forhold til boliggrunde viser, at:

• 66 % er frikendt for forurening – det vil sige enten vurderet og ikke kortlagt eller

undersøgt/renset op, så kortlægningen i dag er slettet.

• 6 % er kortlagt som forurenet, men forureningen udgør ingen risiko for brug af

hus og have (F0 og F1).

• 3 % er kortlagt som forurenet, og her kan forureningen udgøre en risiko for brug

af hus og have (F2).

• 6 % er kortlagt som forurenet, men er endnu ikke tildelt en af de tre forure-

ningskategorier (F0, F1 og F2), da kortlægningen er sket, før nuanceringssyste-

met blev indført.

• 10 % er kortlagt som muligt forurenet og endnu ikke undersøgt.

• 9 % er endnu ikke gennemgået og vurderet.

Samlet har regionerne og de daværende amter vurderet og undersøgt 47.750

boliggrunde. 72 % af dem – svarende til 37.500 boliggrunde – er gennem årene

enten frikendt for forurening eller forurenet, men ikke længere omfattet af regi-

onernes indsats, fordi forureningen ikke udgør en risiko for borgernes sundhed.

Kortlægningen opretholdes imidlertid for at holde styr på forureningen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Status for

indsatsen

Ved udgangen af 2016 har regionerne

kendskab til 4.700 boliggrunde, der skal

afklares i forhold til sundhedsindsatsen.

De fordeler sig med:

3.100

muligt forurenede boliggrunde,

hvor der skal udføres indledende

undersøgelse.

1.600

Case

forurenede boliggrunde, hvor der

skal udføres videregående under-

søgelse og eventuelt afhjælpende

tiltag for at forhindre skadelig

påvirkning fra forureningen.

Børneinstitutioner og

ofentlige legepladser

Børn er mere udsatte og mere følsomme over for forurenet jord end

voksne. Derfor har regionerne fokus på børneinstitutioner og ofentlige

legepladser, hvor der kan være risiko for forurening.

Regionerne gennemførte i 2008-2011 en særlig indsats rettet mod

børneinstitutioner ud fra et forsigtighedsprincip, hvor regionerne i

lere tilfælde valgte at undersøge forureningskilder, som normalt ikke

ville blive undersøgt af regionen. Det drejede sig f.eks. om børneinstitu-

tioner, hvor der i nyere tid er kørt jord til legearealerne uden dokumen-

tation for, at jorden er ren.

Den særlige indsats på børneinstitutioner har omfattet følgende:

58 mio.

Økonomi i

2016

Regionerne

har brugt

58 mio. kr. på

at beskytte

borgernes

sundhed mod

skadelig påvirk-

ning fra jord-

forurening.

1.763

børneinstitutioner blev gennemgået for kilder til forurening.

477

børneinstitutioner blev undersøgt, fordi der var kilder til forurening.

børneinstitutioner var forurenede og blev renset op.

Status for regionernes indsats på de ofentlige legepladser:

231

ofentlige legepladser blev gennemgået for kilder til forurening.

ofentlige legepladser blev undersøgt for forurening.

ofentlige legepladser blev renset op.

De forurenede børneinstitutioner og legepladser har i de leste tilfælde

kunnet sikres ved udskitning af den øverste halve meter af jorden i de

forurenede områder.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 16 - 17

OVERFLADEVAND

KYSTER, FJORDE,

SØER, VANDLØB OG

NATUR BESKYTTES

Regionerne er i fuld gang med at gennemgå alle

kortlagte grunde for at vurdere, om de udgør en

risiko over for overladevand og natur.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

yster, jorde, søer, og vandløb

kaldes samlet for overlade-

vand. Regionernes indsats

Indsatsen til og med 2016

Regionerne har gennemført 1.950 screeninger og er i gang med de 1.381

resterende screeninger, som skal være afsluttet med udgangen af 2018.

er rettet mod overladevand,

der kræver særlig beskyttelse. Det hedder

målsat overladevand og er omfattet af

vandområdeplanerne.

Regionernes gennemgang af de kort-

lagte grunde kaldes screening, og til det

arbejde bruger regionerne Miljøstyrelsens

”screeningsværktøj for overladevand”.

Screeningsværktøjet udvikles og tilpasses

løbende ud fra regionernes erfaringer

med brugen af værktøjet.

1.381

I alt 3.331

screeninger

1.950

Screeninger for overladevand

Vandområdeplanerne

indeholder opskriten på,

hvordan vi i Danmark vil

nå målsætningen i EU’s

vandrammedirektiv – altså

forbedre det danske vand-

miljø og sikre renere vand i

Danmarks kystvande, søer,

vandløb og grundvand.

I Danmark er 19.000 km

vandløb, 700 søer, 7.300

km kyststrækning og 252

internationale natur-

beskyttelsesområder

omfattet af vandområde-

planerne.

Afventer bearbejdet screening 2017-2018

Bearbejdede screeninger 2015-2016

Teknologiudviklingsprojektet

I 2016 afsluttede regionerne og Miljøstyrelsen et teknologiudviklingsprojekt.

Projektet testede, i hvilket omfang de grunde, som screeningsværktøjet udpe-

ger med en mulig risiko over for overladevand, i praksis også udgør en risiko

over for overladevand. Projektet undersøgte 28 vandløb, som kunne være

påvirket af forurening, fordi vandløbene ligger tæt på grunde forurenet med

klorerede opløsningsmidler. I fem vandløb blev der fundet forurening over

grænseværdierne. Projektet viste, at screeningsværktøjet udpeger forurenede

grunde, der kan være problematiske for overladevand, om end værktøjet også

regner på ”den sikre side” og derfor udpeger lere forurenede grunde end de,

der reelt udgør en risiko.

I projektet blev det også undersøgt, om tjærepladser udgør en risiko over

for overladevand. Konklusionen var, at tjærepladser kan udgøre en risiko over

for overladevand.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 18 - 19

OVERFLADEVAND

Case

August 2006, depotet ved Høfde 42

bliver indkapslet med en jernspuns.

Høfde 42

Cheminova deponerede i 1950’erne og 1960’erne pesticidholdigt

slam og afald i klitterne ved Høfde 42 syd for Limjordens udmun-

ding i Vesterhavet. I 1981 jernede staten det meste af forureningen,

men eterlod forurening i undergrunden. Det daværende Ringkøbing

Amt etablerede i 2006 en spunsvæg for at forhindre udsivning af

forurening til havet. Region Midtjylland overvåger fortsat, om forure-

ningen siver ud i havet. Prøver viser, at der er sket et markant fald

i udsivningen af forureningsstofer, siden spunsen blev etableret.

Eter en samlet bæredygtighedsvurdering har Region Midtjylland

besluttet, at forureningen skal jernes, men der mangler inansiering

af de 250 mio. kr., som oprensningen er anslået til at koste.

Flere regioner

har gennem en

årrække udført en

indsats over for

forureninger, der kan

true overladevand

og natur. Indsatsen

er begrundet i store

almene miljøhensyn.

250 mio. kr.

– så meget koster det at jerne

forureningen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Case

7.500 t

gitigt afald er jernet.

50 mio. kr.

har det indtil videre

kostet at rense op.

Pilotforsøg med kemisk oxidation, hvor der i et testfelt blev tilført kemikalier

med henblik på oprensning af grundvandet i Kærgård Klitplantage.

Kærgård Klitplantage

I perioden 1956-1973 kørte tankvogne i pendulfart

spildevand fra Grindstedværket ud i Kærgård Klitplan-

tage imellem strandene i Vejers og Henne på den jyske

vestkyst. Spildevandet blev deponeret i seks såkaldte

gruber, der er store udgravede huller imellem klitterne.

I alt skønnes det, at der blev deponeret 286.000 kubik-

meter spildevand. Det svarer til indholdet af to tankbiler

hver eneste dag året rundt i 17 år.

Spildevandet kom fra Grindstedværkets produktion

af bl.a. vitaminpiller, antibiotika, sovepiller og nerveme-

dicin. Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grund-

vand og badevand, og der blev i 1964 udstedt badefor-

bud på en 800 meter lang strækning langs Vesterhavet.

Senere blev badeforbuddet udvidet til de 1.400 meter,

der stadig gælder i dag.

Region Syddanmark har i samarbejde med Miljøsty-

relsen foretaget en afgravning af forureningen i grube

1-4 i klitområdet bag stranden – først og fremmest for at

standse afdampningen af gitige stofer fra gruberne, så

naboer og turister kan bevæge sig frit i hele klitområdet.

Der er jernet næsten 7.500 tons gitigt sand, slam og

træ fra grube 1-4. Gruberne 5 og 6 ligger længere inde i

landet, og de udgør ikke nogen miljømæssig risiko, så al

den forurening, det kan betale sig at grave væk fra gru-

berne, er nu jernet. Det har kostet ca. 50 mio. kr., som

er delt ligeligt mellem Region Syddanmark og Miljø-

ministeriet.

Målinger over de kommende år vil afgøre, om

forbuddet om ophold over gruberne kan jernes helt.

Ophævelse af forbuddet mod ophold på stranden og på

sigt også badeforbuddet vil kræve en oprensning af det

forurenede grundvand, som løber fra gruberne og ud i

havet.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 20 - 21

BYUDVIKLING OG VÆKST

BYUDVIKLING

OG VÆKST

179.000 – så mange forespørgsler om forurening

og privatinansierede undersøgelser, oprensning

og byggeri på forurenede grunde har regionerne

svaret på i 2016.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

yggeriet er i fremgang, og der

investeres milliarder af kroner

i byudvikling rundt om i Dan-

mark. Regionernes store viden

Byggeri på forurenede grunde

I 2016 var regionerne sammen med kommunerne involveret i næsten 550

tilladelser til bygge- og anlægsprojekter på forurenede grunde. Tilladelser-

ne gives både for at sikre miljø og sundhed i de private projekter og for at

sikre, at regionernes eventuelle senere indsats ikke fordyres væsentligt som

følge af byggeriet.

om jordforurening bidrager med overblik

og nytænkning i forbindelse med kommu-

nernes planer om byudvikling. Regioner-

nes indsats og samarbejde med forskellige

partnere på jordforureningsområdet er med

til at understøtte by- og erhvervsudvikling

og grøn vækst, der er målene i de regionale

vækst- og udviklingsstrategier. Regionernes

kortlægning af jordforurening sikrer også, at

vandværkerne kan tage højde for mulige og

kendte forureninger, når der skal etableres

nye vandboringer.

I de seneste otte år har regionerne

behandlet mere end 18.000 forureninger,

hvor borgere og private bygherrer selv har

betalt for at undersøge og jerne forurening

og 4.000 tilladelser til byggeri og ændret

anvendelse på forurenede grunde.

Privatinansierede projekter

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Undersøgelse og oprensning betalt af grundejere og

private bygherrer, inkl. påbudssager

Borgerrettede

opgaver i 2016

Regionerne har behandlet:

Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse

Antal tilladelser til byggeri og antal undersøgelser og oprensninger

betalt af grundejere og private bygherrer.

175.685

forespørgsler om jordforurening

542

Figuren viser det antal tilladelser og antal sager, regionerne siden 2009 har

behandlet årligt i forbindelse med, at grundejere og private bygherrer selv

har betalt for at undersøge og rense op. Undersøgelserne sker typisk i for-

bindelse med ejendomshandler samt bygge- og anlægsprojekter. I 2016 var

regionerne involveret i 2.650 privatinansierede undersøgelser og oprens-

ninger inkl. påbudssager, hvilket er på niveau med året før.

tilladelser til byggeri og ændret

anvendelse på forurenede grunde

2.445

199

undersøgelser og oprensninger betalt

af grundejere og private bygherrer

påbud om undersøgelser og

oprensninger til forurenere

så stor har stigningen været i antallet af

private projekter, som regionerne har

behandlet siden 2009.

22%

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 22 - 23

BYUDVIKLING OG VÆKST

Køb og salg af forurenede grunde

Det øgede fokus på jordforurening viser sig også i antallet af henvendelser

om jordforurening, som regionerne hvert år svarer på. Siden 2009 er antallet

af henvendelser næsten fordoblet. I 2016 har regionerne således besvaret

175.685 henvendelser, hvilket svarer til 700 om dagen. 88 % af henvendelser-

ne er besvaret via selvbetjeningsløsninger på regionernes hjemmesider.

20 mio.

Ejndomsforespørgelser

250.000

200.000

150.000

100.000

50.00

2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Økonomi i

2016

Regionerne har

brugt 20 mio. kr. på

behandling af

privatinansierede

undersøgelser og

oprensninger.

Forespørgelser i alt

Forespørgelser besvaret via selvbetjening

Forespørgelser besvaret manuelt i regionen

Antal ejendomsforespørgsler hvert år siden 2009.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2016 har været 110.473 ejendoms-

handler i Danmark. Mere end 175.000 besvarede ejendomsforespørgsler

kunne derfor tyde på, at der tjekkes for eventuel forurening hos regionerne

i forbindelse med de leste ejendomshandler i Danmark.

Regionerne stiller i dag oplysninger om forurenede grunde til rådighed

for ofentligheden på deres hjemmesider. Det betyder, at borgere og ejen-

domsmæglere på alle tider af døgnet hurtigt og nemt kan få svar på, hvor

jorden er forurenet; ikke blot i forbindelse med salg og belåning, men også

som tjek af egen grund.

Derudover søges der jordforureningsoplysninger i forbindelse med

f.eks. nybyggeri og byudvikling, så der kan tages højde for forureningen,

hvilket kan spare ressourcer og forhindre nye miljømæssige problemer.

Påbud om undersøgelse og oprensning

I Danmark skal jordforurening som udgangspunkt jernes af den, der har

forurenet. Kommunen skal give forureneren et påbud om at undersøge

og jerne forureningen og genoprette den hidtidige tilstand. I 2016 gav

kommunerne 199 påbud om undersøgelse og oprensning. I disse sager

tager regionerne stilling til kortlægning af eventuelt eterladt forurening.

Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvem der har forurenet, overtager

regionen ansvaret for forureningen.

Regionernes digitale

løsninger gør det nemt

for borgerne at få

relevante informationer

om jordforurening og

nemmere for regionerne

at betjene borgerne.

Dermed bidrager

regionerne til den

fællesofentlige

digitaliseringsstrategis

vision om, at den

ofentlige digitalisering

skal skabe værdi, vækst

og efektiviseringer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Case

Aalborg havnefront gennemgår en forvandling fra et område præget af industri til et område

med attraktive byrum og steder til oplevelser, udfoldelse og ophold.

Fra industri til viden,

oplevelse og kultur

Aalborg har udviklet sig fra en industriby til en

videns- og oplevelsesby. Omdannelsen af byens

havnefront er et meget håndgribeligt bevis på

denne proces. Hvor havnefronten tidligere var

domineret af industri, handler det nu om at skabe

attraktive byrum og steder til oplevelser, udfoldel-

se og ophold. Industri som bl.a. vært, gasværk og

korn- og foderstofvirksomheder er revet ned og

erstattet af Musikkens Hus, boliger, campusbyg-

ninger, parker og spisesteder, og udviklingen af

havnefronten fortsætter.

På grund af havnefrontens tidligere industrielle

anvendelser kræver hvert af de mange projekter

tilladelse eter jordforureningsloven. Aalborg

Kommune er ”hovedindgangen” for de forskellige

ejendomsinvestorer, entreprenørirmaer osv.,

som ønsker at realisere deres projekter på havne-

fronten. Selve processen med udarbejdelse af

tilladelserne eter jordforureningsloven foregår

imidlertid i et tæt samarbejde med Region Nord-

jylland. Regionen inddrages i det konkrete projekt

helt fra starten, og det sikrer, at både kommune

og region bidrager til tilladelsen i forhold til, hvilke

forureningsundersøgelser, eventuel oprensning og

andre tiltag der er nødvendige, for at kommunen

kan give tilladelsen. På den måde er alt på plads,

når bygherren får tilladelsen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 24 - 25

TESTGRUNDE

FREMTIDENS

LØSNINGER FINDES

PÅ TESTGRUNDENE

6.500 forurenede grunde skal under-

søges nærmere og eventuelt renses op.

Regionerne har derfor fokus på at ud-

vikle nye og mere efektive metoder og

processer, som samtidig kan sælge dansk

knowhow og ny teknologi til udlandet.

e traditionelle metoder til at undersøge

og rense op er ote dyre og tager lang tid.

De mange forureninger og en begrænset

økonomi betyder, at regionerne har fokus

på at optimere arbejdsgange og udvikle og afprøve

nye metoder og værktøjer til at kortlægge, undersøge

og rense op hurtigere, billigere og mere efektivt,

end det er muligt i dag. Metoderne afprøves bl.a. på

regionernes forurenede testgrunde, hvor jordforure-

ning fra fortidens miljøsynder er blevet til inspiration

for fremtidens innovative løsninger.

Indsatsen i 2016

Regionerne har arbejdet med 76 udviklingsprojekter.

Nogle projekter er gennemført som ofentligt-privat

innovationssamarbejde og partnerskaber mellem

den pågældende region og ét eller lere private

irmaer i ind- og udland. 22 projekter er gennemført

med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklings-

pulje og ét projekt med støtte fra EU.

Nationalt netværk af testgrunde

Ni forurenede grunde indgår i dag i det nationale

netværk af testgrunde i Danmark. Testgrundene

har forskellig forurening, geologi og grundvands-

forhold og repræsenterer dermed en bred vite af

forureningsproblematikker bl.a. opløsningsmidler,

sprøjtegite, tungmetaller og tjærestofer. Grundene

supplerer derfor hinanden i udvikling og afprøvning

af nye teknikker og er på den måde med til at bane

vejen for regionernes arbejde hen imod hurtigere,

billigere og bedre løsninger.

De ni testgrunde

i Danmark:

1. Collstrop-grunden

2. Eskelund Losseplads

3. Horsens Gasværk

4. Innovationsgaragen

5. Middelfartvej

6. Ringe Tjære- og Asfaltfa-

brik

7. Stengårdens Losseplads

8. Tujavej

9. Ørstedsgade

Regionerne stiller testgrundene til

rådighed for alle, der har brug for

et forurenet sted til at udvikle og

afprøve nye teknologier. Udvikling

sker ote i et samarbejde mellem

regionerne, forskningsinstitutio-

ner, rådgivende irmaer og entre-

prenører. Det udviklingsarbejde,

der foregår på testgrundene,

styrker vidensdeling og mulig-

heden for dansk og internationalt

samarbejde med forskningsinsti-

tutioner og erhvervsliv. Regioner-

nes testgrunde er derfor også en

platform for erhvervsudvikling

og eksport af dansk ekspertise på

jord- og grundvandsområdet, og

det sker bl.a. i et samarbejde med

Danish Soil Partnership.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Status fra testgrundene

Siden den første testgrund åbnede i 2012, er der gennemført 25 projekter på

grundene. De leste projekter har omfattet afprøvning af ny teknologi og test

af, om kendt teknologi kan bruges på nye måder. Der er afprøvet forskellige

metoder til undersøgelse og oprensning af forskellige typer af forurening i

jord, grundvand og indelut. Nogle tests har resulteret i patenterede værktøjer

som f.eks. et boreudstyr, der kan udtage prøver af jorden under bygninger.

Eksport af dansk

knowhow

Regionerne driver i fællesskab

Danish Soil Partnership, der skal

medvirke til at fremme teknologi-

udvikling i indsatsen mod jord-

og grundvandsforurening og

synliggøre danske løsninger i

udlandet. Partnerskabet samar-

bejder med private virksomheder,

Miljøministeriet og forsknings-

institutioner og understøtter

bl.a. Region Midtjylland, Region

Sjælland og Region Hovedstadens

samarbejde med de kinesiske

provinser Sichuan, Zhejiang og

Jiangsu på jordforurenings-

området.

Andre har ført til, at den afprøvede teknologi i dag er implementeret på lige

fod med andre godkendte teknologier. Et eksempel på dette er et pilotforsøg

med en gasbrænder til at rense jord forurenet med klorerede opløsnings-

midler. Forsøget har resulteret i, at metoden i dag er anerkendt til oprensning

af forurenede grunde.

Regionerne er i gang med at teste oprensning af forurenet grundvand bl.a.

ved hjælp af elektrokemi og ”vakuum stripning”, hvor forureningen trækkes

ud af vandet under vakuum, samt behandling af grundvand forurenet med

pesticider. Der udføres også forsøg med at jerne tungmetaller fra jord.

Case

Forurening tiltrækker

amerikansk irma og

skaber nye arbejdspladser

At regionernes testgrunde er platforme for internationalt samarbejde og

erhvervsudvikling er amerikanske Piper Environmental Group et godt

eksempel på. Firmaet producerer løsninger til rensning af forurenet grund-

vand og rykkede i eteråret 2016 sit globale hovedkontor og produktion til

Præstø. Piper Enviromental Group forventer, at investeringen vil skabe 40

nye jobs i Vordingborg Kommune over en tre-årig periode.

Region Sjælland ik kontakt med Piper Environmental Group i USA i for-

bindelse med løsningen af et konkret problem på Region Sjællands testgrund

Stengårdens Losseplads. Løsningen blev et anlæg, som blev bygget i en sam-

skabelsesproces, og som muliggør fremtidige leksible løsninger og afprøvning

af nye teknikker inden for avanceret oxidation. Samarbejdet udviklede sig hur-

tigt til også at omfatte udviklingen af nye metoder til rensning af grundvand i

samarbejde med danske virksomheder. Piper Environmental Group opdagede

i den forbindelse den danske evne til at tænke ud af boksen og løsningsorien-

terede tilgang til arbejdet, hvilket ik sat fart i overvejelserne om etablering i

Danmark.

Samarbejdet mellem Piper Environmental Group og Region Sjælland har

resulteret i, at der er fundet nye løsninger og metoder til at rense grundvan-

det. Piper Environmental Group har etableret et vandrensningsanlæg på test-

grunden, hvor ozon anvendes til at rense det pesticidforurenede grundvand.

Samtidig er første patent i hus, nemlig ”Milter High Pressure Ozone Boost

for Insitu Remidiation”. Piper Environmental Group producerer allerede nu

ozonsystemer i Region Sjælland og herfra eksporteres til markeder i Europa,

Asien og USA, hvor der er stor eterspørgsel eter veldokumenterede,

bæredygtige og efektive løsninger.

24 mio.

Økonomi i

2016

Regionerne har

brugt 24 mio.

kr. på udvikling

og innovation.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 26 - 27

BORNHOLM

JORDFORURENING

PA BORNHOLM

Bornholms Regionskom-

mune har på lige fod med

regionerne ansvaret for den

ofentlige indsats på jordfor-

ureningsområdet i form af

kortlægning, undersøgelse og

oprensning.

Indsatsen

i 2016

Bornholms Regionskommunes

indsats med at beskytte grundvand

og borgernes sundhed mod jord-

forurening har omfattet:

Prioritering

Som de øvrige fem regioner

prioriterer Bornholms Regions-

kommune forureninger, der

truer grundvandet og bolig-

grunde med indeklimaproble-

mer højest.

I de kommende år vil

grunde, hvor der har været

renserier, blive prioriteret

højest. Dereter vil de born-

holmske byer blive gennem-

gået med henblik på kort-

lægning af muligt forurenede

grunde. Grunde med store

olietanke og slagger vil også

indgå i prioriteringen.

Geologien både beskytter

og udfordrer

I forhold til resten af Danmark har

Bornholm en særegen geologi med

granit, sandsten og meget gamle

geologiske lag af sand og ler. Nord-

bornholm er især præget af klippe-

landskab, hvor granitten ligger højt

og nogle steder blottet. På Sydborn-

holm er granitten dækket af tykke

sandstenslag. Den granit- og sand-

stensdominerede geologi betyder, at

grundvandet på Bornholm er bedre

beskyttet, end man skulle tro ud fra

de forholdsvis tynde lerlag.

Som følge af disse særlige geolo-

giske forhold har Bornholm dermed

også nogle andre udfordringer på

jordforureningsområdet. Grundvan-

det strømmer i de sprækker, der er i

granitten og sandstenen, og derfor

kan det være vanskeligt at fastslå,

netop hvor vandet transporteres,

hvilket kan gøre arbejdet med at

undersøge og afværge en forure-

ning mere kompleks. Når der skal

etableres undersøgelsesboringer,

er det ikke granitten, der giver de

største udfordringer. Det er derimod

sandstenslagene – fordi det er mere

vanskeligt at bore i sandstenen.

indledende undersøgelser

videregående undersøgelser

oprensninger

grunde er udgået af

kortlægning

I 2016 var der afsat

ét årsværk

til opgaven

fordelt på:

Kortlægning 0,05

Undersøgelser 0,4

Oprensning 0,4

Øvrige opgaver 0,15

grund er kortlagt som forurenet

Ud over disse opgaver har Bornholms

Regionskommune løbende rådgivet

og informeret ejendomsmæglere,

grundejere og advokater om eventuel

jordforurening i forbindelse med byg-

gesager og ejendomshandler mv.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Case

1,7 mio.

Afhjælpning af risikoen

fra et renseri i Rønne

Siden 2013 har Bornholms Regionskommune været i gang med at

undersøge og udføre afhjælpende tiltag på en renserigrund i Rønne.

Grunden er forurenet med klorerede opløsningsmidler, der har været

brugt til rensning af tøj. Forureningen damper op i de boliger, der

ligger på grunden i dag. Som midlertidig afhjælpning af forurenings-

problemet i boligerne blev der i 2014 opsat lutrensere i kældrene.

Lutrenserne jerner de forurenende stofer fra luten.

I 2016 påbegyndte regionskommunen en mere permanent afhjælp-

ning af forureningsproblemet. I hovedbygningen på renserigrunden er

kældergulve tætnet, en drænbrønd sløjfet og et forsøg med udskit-

ning af lut i kældre er begyndt. En lækage i hovedkloakken er forsøgt

tætnet, men uden held. I 2017 skal der derfor foretages en hovedreno-

vering af brønden.

På én nabogrund er der desuden sat ventilationsanlæg op til

afhjælpning af forureningen. Anlægget har imidlertid vist sig at være

uhensigtsmæssigt og utilstrækkeligt. Regionskommunen er derfor i

gang med at afprøve andre løsninger. Hereter vil den valgte løsning

blive etableret på endnu en grund.

Økonomi i

2016

Bornholms

Regions-

kommune har

brugt 1,7 mio. kr.

på undersøgelser,

oprensninger m.v.

Status for indsatsen

på Bornholm

De leste af de større forurenende virksom-

heder har igennem tiden ligget i byer ved

kysterne, hvor der typisk ikke er grund-

vandsinteresser. Det er formentlig årsagen

til, at der på Bornholm indtil nu ikke er

konstateret nogen alvorlig påvirkning fra

jordforurening i vandværkernes indvin-

dingsboringer. For at mindske den risiko,

der kan være i de bornholmske drikke-

vandsområder, er en del lossepladser,

benzinstationer og maskinstationer

undersøgt. På nogle maskinstationer er

der fundet pesticidforurening, men faren

for grundvandsressourcerne er vurderet til

at være lille. Det er dog planen, at der skal

foretages videregående undersøgelser på

nogle maskinstationer. Indsatsen har de

sidste år været rettet mod indeklima i

boliger og kontaktrisiko på boliggrunde.

Ved udgangen af 2016 er der kortlagt 85

muligt forurenede grunde (vidensniveau 1)

og 68 forurenede grunde (vidensniveau 2)

på Bornholm.

Den tidligere renserigrund i Rønne. I dag er der seks

udlejningsboliger og én butik.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 28 - 29

JORDFORURENINGENS HISTORIE

1982

Miljøstyrelsen påbegynder

sammen med amterne, Hoved-

stadsrådet og kommunerne en

kortlægning af Danmarks kemikalie-

afaldsdepoter for at inde de steder,

hvor der er deponeret kemikalie-

afald før 1976, som er året, hvor

der blev indført lovgivning om

bortskafelse af kemika-

lieafald.

1992

Oliebranchens Miljøpulje etab-

leres og bygger på en særlig atale

om oprydning af gamle tank-

og servicestationer. Atalen

indgås mellem Energi- og Olieforum

og myndighederne. Ordningen

inansieres med 5 øre pr. liter

solgt benzin, og den ophører

1. januar 2017.

1988

Siden 1988 har amterne og

i dag regionerne kortlagt

industrielle aktiviteter med

risiko for spild og udsivning af

forurenende stofer.

1983

Lov om kemikalieafaldsdepoter

træder i krat. Loven omfatter

kemikalieafald, der er henlagt,

nedgravet eller spildt før 1976.

1993

1990

Kemikalieafaldsdepotloven

aløses af afaldsdepotloven.

Olieforureninger og gamle

kommunale lossepladser

bliver omfattet af loven.

Registreringsbekendtgørelsen

træder i krat og betyder, at der skal

konstateres en forurening, som

kan udgøre en risiko, før et areal kan

registreres som afaldsdepot.

Værditabsordningen etableres.

Den giver på visse betingelser

boligejere mulighed for at få

jernet forureningen på

deres grund.

JORD-

FORURENINGENS

HISTORIE

Her følger et overblik fra den første lov om

kemikalieafaldsdepoter i 1982 og frem til 2016,

hvor jordforurening kom på museum.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

2016

2000

Jordforureningsloven træder

i krat og formaliserer kortlægningen

på to niveauer: Vidensniveau 1 (be-

grundet mistanke om forurening) og

vidensniveau 2 (konstateret forure-

ning). Værditabsordningen bliver

en del af jordforureningsloven.

Jordforureningsudstillingen ”Jorden

er gitig” åbner på Danmarks Industrimu-

seum i Horsens. Den følger op på udviklin-

gen, siden industrisamfundet slog igennem

i slutningen af 1800-tallet. Udstillingen tager

publikum med ned under jorden i en typisk

dansk provinsby og viser alt det, der normalt er

ude af syne, gemt væk i rør, tanke eller er de-

poneret. Udstillingen giver også et indblik i

regionernes arbejde og de juridiske og

teknologiske udfordringer, der er.

2008-2011

Regionerne gennemgår samtlige

børneinstitutioner for mulig

jordforurening. Børneinstitutioner,

der kunne være forurenet, bliver

undersøgt og renset op, hvis

der er behov for det.

2007

De 14 amter nedlægges og

erstattes af fem regioner. Opgaverne

eter jordforureningsloven overføres til

regionerne med undtagelse af tilladelserne

til byggeri og ændret anvendelse,

der overgår til kommunerne.

Jordforureningsloven ændres, så lettere

forurenet jord ikke længere skal

kortlægges, og nuanceringssystemet

for kortlagte boliggrunde bliver

en del af loven.

2014

1996

Amterne overtager prioriteringen,

af hvilke forureninger der skal

undersøges og oprenses for

ofentlige midler fra Miljøstyrelsen.

Overladevand (kyster, jorde,

søer og vandløb) og natur bliver

et nyt indsatsområde i

jordforureningsloven.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 30 - 31

ØKONOMI

INDSATSEN I 2016

– KRONE FOR KRONE

424 mio. kr. – så mange penge har regionerne

brugt på jordforureningsområdet i 2016.

Indsatsen

– samlet

Figuren viser, hvor stor en del af det

samlede forbrug på 424 mio. kr., der

er gået til kortlægning, oprensning,

borgerrettede opgaver og it, ledelse

og planlægning.

Kortlægning:

116 mio. kr.

Kortlægningen er udgangspunktet for

at kunne prioritere oprensningerne, så

de værste forureninger renses op først.

Der er brugt 35 mio. kr. til at opspore og

kortlægge mulig jordforurening og 81

mio. kr. på indledende undersøgelser og

kortlægning af konstateret forurening.

Borgerrettede opgaver:

30 mio. kr.

13%

27%

Der er brugt 20 mio. kr. på regionernes

myndighedsbehandling af undersøgel-

ser og oprensninger betalt af private

grundejere og bygherrer samt til udta-

lelser i forbindelse med byggeri og

ændret arealanvendelse. 10 mio. kr. er

brugt på besvarelse af henvendelser,

rådgivning og kommunikation.

424 mio.

Oprensning:

222 mio. kr.

Der er brugt 74 mio. kr. på videregående

undersøgelser, som går forud for en op-

rensning. Videregående undersøgelser

afdækker den konkrete risiko og sikrer

valg af en efektiv oprensning, der er

målrettet mod den miljø- og sundheds-

skadelige forurening. Der er brugt 84

mio. kr. på oprensninger og 40 mio. kr.

til drit af tekniske anlæg og overvåg-

ning af forurening. Desuden er der

brugt 24 mio. kr. på udviklingsprojekter,

som skal bidrage til at efektivisere og

målrette oprensningsindsatsen.

It, ledelse og planlægning:

56 mio. kr.

53%

Kortlægning

116 mio. kr.

Oprensning

222 mio. kr.

Borgerrettede opgaver

30 mio. kr.

It, ledelse og planlægning

56 mio. kr.

Det har kostet 27 mio. kr. at udvikle og

vedligeholde it-systemer til opbevaring,

registrering, behandling af data og

videregivelse af oplysninger til borger-

ne. 29 mio. kr. er gået til det juridiske

arbejde, ledelse og sekretariat, admini-

strative systemer, løbende prioritering

af opgaverne og bidrag til Regionernes

Videncenter for Miljø og Ressourcer.

Regionerne bidrager desuden til Dan-

marks Miljøportal, der driver den lands-

dækkende jordforureningsdatabase

DKjord.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

13%

11%

Forbruget på de enkelte trin

i jordforureningsindsatsen

Figuren viser forbruget på de enkelte trin i jordforureningsindsatsen: Historiske

26%

oplysninger, indledende undersøgelser, videregående undersøgelser, oprensnin-

ger, drit af tekniske anlæg og overvågning af forurening.

I alt er der brugt 314 mio. kr. på trinene i indsatsen over for jordforurening. Tri-

nene med indledende undersøgelser, videregående undersøgelser og oprensnin-

ger har hver brugt en jerdedel af økonomien, mens den sidste jerdedel er brugt

på historiske oplysninger, drit af tekniske anlæg og overvågning af forurening. De

resterende 110 mio. kr. af den samlede økonomi er gået til myndighedsbehandling,

henvendelser og rådgivning, udviklingsprojekter, it, planlægning og ledelse.

26%

24%

Historiske oplysninger

35 mio. kr.

Oprensninger

84 mio. kr.

Indledende undersøgelser

81 mio. kr.

Videregående undersøgelser

74 mio. kr.

Drit af tekniske anlæg og overvågning af forurening

40 mio. kr.

Forbruget fordelt på

grundvand, sundhed og øvrigt

Figuren viser forbruget fordelt på indsatsen

for at beskytte grundvandet, indsatsen for at

beskytte borgernes sundhed og de øvrige

opgaver i jordforureningsindsatsen.

218 mio.

51%

Indsatsen for

at beskytte

grundvandet

35%

14%

148 mio.

58 mio.

I 2016 har regionerne

målrettet 218 mio. kr.

speciikt på at beskytte

grundvand imod forure-

ning. Det svarer til, at 51 %

af den samlede økonomi

er brugt til indsatsen for at

beskytte grundvandet.

De 218 mio. kr. er brugt på at

undersøge, risikovurdere og

oprense forureninger, som

kan true grundvandet. Af

dem blev 34 mio. kr. brugt

på forurening, som også kan

påvirke borgernes sundhed.

Af de 218 mio. kr er andre

34 mio. kr. brugt på tek-

niske anlæg, der renser

forurenet jord og grund-

vand og til overvågning

af, hvordan forurening-

erne udvikler sig. Af disse

blev 2 mio. kr. brugt på at

betale aledningsafgit af

det vand, der eter rensning

ledes til kloak.

Øvrige indsatsområder

I 2016 har regionerne brugt

148 mio. kr.:

• 35 mio. kr. til historisk

kortlægning af forurening

• 3 mio. kr. til beskyttelse af

overladevand og natur

• 24 mio. kr. til udviklings- og

efektiviseringsprojekter

• 30 mio. kr. på borgerrettede

myndighedsopgaver

• 27 mio. kr. på it og data

• 29 mio. kr. på ledelse og

planlægning.

Indsatsen for at beskytte

borgernes sundhed

I 2016 har regionerne brugt 58 mio. kr. på indsatsen

for at sikre borgernes sundhed. Det svarer til, at 14 % af

den samlede økonomi til jordforureningsområdet er

brugt på at beskytte borgernes sundhed.

51 mio. kr. er brugt på at undersøge, risikovurdere og

oprense forureninger, som kan udgøre en risiko for

borgernes sundhed, og 7 mio. kr. er brugt på tekniske

anlæg, der sikrer indeklimaet mod forurening og til

overvågning af, hvordan forureningerne udvikler sig.

Derudover er der brugt 34 mio. kr. på indsatser, som

både beskytter grundvandet og borgernes sundhed.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 32 - 33

NØGLETAL

NØGLETAL 2016

Alle nøgletal for 2016 er trukket fra regionernes databaser.

Tabel 1.

Status for kortlægning

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) opgjort

dels som i alt ved udgangen af 2016 og dels som det antal grunde, der er kortlagt i 2016. Antal grunde, der er vurderet og ikke

kortlagt eller udgået af kortlægningen opgjort dels som i alt ved udgangen af 2016 og dels som antallet for 2016.

Region

Nordjylland

Samlet antal grunde

kortlagt på videns-

niveau 1 ved udgangen

af 2016

Samlet antal grunde

kortlagt på videns-

niveau 2 ved udgangen

af 2016*

Grunde kortlagt på

vidensniveau 1 i 2016

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

2.602

4.952

5.503

2.241

2.314

17.613

2.367

3.209

4.587

4.584

3.072

17.819

447

525

262

257

1.531

Grunde kortlagt på

vidensniveau 2 i 2016*

Antal grunde, som er

vurderet og ikke

kortlagt i 2016

Antal grunde udgået af

kortlægningen i 2016

Antal grunde, som er

vurderet og ikke

kortlagt, i alt

Antal grunde udgået af

kortlægningen, i alt

142

125

129

260

100

756

325

135

245

572

298

1.575

123

117

445

3.873

13.213

8.834

14.368

7.448

47.736

1.534

3.487

2.594

1.652

904

10.171

Af det samlede antal

grunde, som enten

er vurderet og ikke

kortlagt eller udgået

af kortlægningen, er

følgende boliggrunde

4.066

10.397

8.150

6.475

5.480

34.568

*Grunde, der både er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, er opgjort under vidensniveau 2.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Tabel 2.

Udviklingen i antallet af kortlagte grunde i perioden 2010-2016

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2)

opgjort ved årets udgang.

2010

Kortlagt på

vidensniveau 1

2011

2012

2013

2014

2015

2016

12.868

13.864

14.582

14.994

16.209

16.865

17.613

Kortlagt på

vidensniveau 2

14.391

15.140

15.829

16.221

16.786

16.985

17.819

I alt kortlagt

27.259

29.004

30.411

31.215

32.995

33.850

35.432

Tabel 3.

Antal grunde, der hvert år i perioden 2010-2016 er frikendt for forurening

Frikendte grunde er enten ikke kortlagt f.eks. på baggrund af vurdering af historisk materiale eller er udgået af kortlægningen som

følge af f.eks. en undersøgelse eller oprensning.

2010

Vurderet, ikke

kortlagt

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2.762

2.209

1.902

1.571

1.469

1.444

1.546

Udgået af

kortlægningen

456

453

457

812

878

515

426

Tabel 4.

De frikendte grunde i alt år for år i perioden 2011-2016

Tabel 4 opgør det samlede antal frikendte grunde ved årets udgang, i modsætning til tabel 3, der opgør, hvor mange grunde der er

frikendt i det enkelte år.

2011

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

3.050

15.752

8.678

12.731

7.120

47.331

2012

3.700

15.930

9.906

13.415

7.329

50.280

2013

4.150

16.128

10.332

14.266

7.634

52.510

2014

4.494

16.129

10.716

14.910

7.933

54.182

2015

4.922

16.464

11.111

15.398

8.300

56.195

2016

5.407

16.700

11.428

16.020

8.352

57.907

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 34 - 35

NØGLETAL

Tabel 5.

Den ofentlige indsats i 2016

Regionernes arbejde med den ofentlige indsats i 2016 fordelt på indsatsområder og indsatstype. Antallet er

opgjort som antal aktive sager i 2016, det vil sige nye sager, der er startet i 2016, videreførte sager fra tidligere år

og sager, der er afsluttet i 2016.

Region

Nordjylland

Historiske

redegørelser

839

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

737

Region

Hovedstaden

1.001

Region

Sjælland

425

I alt

3.070

Grundvand

Indledende

undersøgelser

Af de indledende

undersøgelser i forhold

til grundvand har

følgende antal undersø-

gelser også afklaret

borgernes sundhed

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drit af tekniske anlæg

Overvågning

182

154

282

330

170

1.118

196

492

233

136

178

Borgernes sundhed

Indledende

undersøgelser

Af det samlede antal

indledende undersø-

gelser (grundvand og

borgernes sundhed) er

følgende antal under-

søgelser udført på

anmodning af boligejere

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drit af passive

tekniske anlæg

Drit af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

220

251

103

478

Miljø

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drit af tekniske

aktive anlæg

Overvågning

Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvandet og borgernes sundhed, er den opgjort under grundvand. Hvis indsatsen både er sket af

hensyn til grundvand og miljø, er den opgjort under grundvand. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til borgernes sundhed og miljø, er den

opgjort under borgernes sundhed.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Tabel 6.

Borgerrettede opgaver i 2016

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2016, det vil sige nye sager, der er startet i 2016, videreførte sager fra

tidligere år og sager, der er afsluttet i 2016.

Region

Nordjylland

Tilladelser i forbindelse

med byggeri og ændret

anvendelse på kortlagte

grunde

Undersøgelser betalt

af private grundejere/

bygherrer

Oprensninger betalt

af private grundejere/

bygherrer

Undersøgelser og

oprensninger betalt

af Oliebranchens

Miljøpulje

Påbud om undersøgelse

og/eller oprensning

Web-forespørgsler

Forespørgsler inkl.

aktindsigt besvaret

manuelt af regionen

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

120

200

542

133

181

1.271

107

1.754

114

313

679

199

22.114

31.508

43.752

15.607

41.036

154.017

1.150

572

946

16.610

2.390

21.668

Tabel 7.

Undersøgelser og oprensninger inansieret af Statens værditabsordning i 2016

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2016, det vil sige nye sager, der er startet i 2016, videreførte sager fra tidligere år og sager,

der er afsluttet i 2016.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Undersøgelser

Oprensninger

101

Drit af tekniske

oprensningsanlæg

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 36 - 37

NØGLETAL

Tabel 8.

Status over kortlagte grunde, der afventer ofentlig indsats og kortlagte

grunde, der ikke er omfattet af ofentlig indsats

Tabel 8 er en opgørelse af de grunde, der ved udgangen af 2016 afventer ofentlig indsats og grunde, der ikke er ikke er omfattet af

yderligere ofentlig indsats. Tabel 8 indeholder ikke oplysninger om grunde, hvor den ofentlige indsats er i gang. Tallene i tabel 8

kan derfor ikke sammenlignes direkte med tallene for antal kortlagte grunde i tabel 1.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Afventer ofentlig indsats – grundvand

Kortlagt som muligt

forurenet (videns-

niveau 1) – afventer

indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer videregående

undersøgelse og/eller

oprensning

515

1.510

2.794

1.492

1.206

7.517

538

330

1.073

1.571

1.070

4.582

Afventer ofentlig indsats – sundhed

Kortlagt som muligt

forurenet (videns-

niveau 1) – afventer

indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) –

afventer videregående

undersøgelse og/eller

oprensning

780

736

743

140

683

3.082

447

155

476

222

309

1.609

Afventer ofentlig indsats – overladevand og natur

Kortlagt som

muligt forurenet

(vidensniveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

179

447

130

275

Grunde, som ikke er omfattet af ofentlig indsats

Kortlagt som

muligt forurenet

(vidensniveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

1.252

2.453

1.787

428

836

6.756

1.366

2.330

3.010

1.622

1.698

10.026

Grunde, der afventer ofentlig indsats både af hensyn til grundvand, borgernes sundhed og miljø, er talt med under grundvand. Grunde, der

afventer ofentlig indsats både af hensyn til borgernes sundhed og miljø, er talt med under borgernes sundhed. Hvis en grund afventer mere end

én indsats, er den opgjort i forhold til det trin, der er længst i regionernes indsats (trinene i regionernes arbejde er beskrevet i afsnittet ”Mest

sundhed og miljø for pengene”).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Tabel 9.

Oversigt over de vandmængder, der beskyttes

Opgørelse over de vandmængder som den videregående indsats (videregående undersøgelser og afhjælpende tiltag) har været

med til at beskytte i 2016. Opgørelsen omfatter kun den indsats, der er udført i vandværkernes indvindingsoplande (det geograiske

område, hvor vandværket henter sit drikkevand). En indsats kan være udført på en grund, der ligger i mere end ét indvindings-

opland og dermed være med til at beskytte grundvandet i lere indvindingsoplande. De vandmængder, de tekniske oprensnings-

anlæg i vandværkernes indvindingsoplande har været med til at beskytte, er også medtaget.

Region

Nordjylland

Grundvand, som

den videregående

indsats har været med

til at beskytte, m

Antal tekniske

oprensningsanlæg i

forhold til grundvand

Vandmængder, som

oprensningsanlæggene

pumper op, m

Grundvand, som

oprensningsanlæggene

beskytter, m

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

7.610.500

31.714.003

21.807.500

68.543.419

60.584.000

190.259.422

128

1.173.942

12.000

483.333

2.785.111

600.000

5.054.386

1.900.000

4.100.000

3.543.000

35.957.709

9.712.000

55.212.709

*Opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser.

Tabel 10.

Antal anmodninger om boligundersøgelse

Antal anmodninger om boligundersøgelser som regionerne har modtaget fra boligejerne, siden boligejerens særlig ret til at

få undersøgt boliggrunden inden for et år trådte i krat i 2000.

Region

Nordjylland

Antal anmodninger

om 1-års bolig-

undersøgelse

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

505

466

1.073

494

533

3.071

Tabel 11.

Nuancering af kortlægningen

Antal boliggrunde, hvor den sundhedsmæssige betydning af forureningen er nuanceret, opgjort dels som det antal boliggrunde,

der i alt er nuanceret ved udgangen af 2016, og dels som det antal boliggrunde, der er nuanceret i 2016.

Region

Nordjylland

351

506

Region

Midtjylland

324

Region

Syddanmark

736

248

Region

Hovedstaden

583

120

279

Region

Sjælland

712

411

Nuancering

I alt på F0

I alt på F1

I alt på F2

F0 – 2016

F1 – 2016

F2 – 2016

I alt

2.706

244

1.502

168

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

SIDE 38 - 39

NØGLETAL

Tabel 12.

Opgørelse over boliggrunde, som ikke er undersøgt, nuanceret og vurderet

Opgørelse ved udgangen af 2016.

Region

Nordjylland

Antal boliggrunde kort-

lagt på vidensniveau 2,

som ikke er nuanceret

Antal boliggrunde kort-

lagt på vidensniveau 1,

som ikke har anmodet

om 1-års-undersøgelse

Antal boliggrunde, som

ikke er gennemgået og

vurderet i forhold til

kortlægning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

969

215

251

1.143

775

3.353

1.000

1.247

1.464

703

955

5.369

792

484

1.769

1.442

4.501

Tabel 13.

Indsatsen på ofentlige legepladser

Regionernes indsats på ofentlige legepladser opgjort i 2014.

Region

Nordjylland

Antal legepladser,

der er indsamlet

oplysninger om

Antal indledende

undersøgelser på

legepladser

Antal legepladser

med videregående

undersøgelser

Antal legepladser,

der er renset op

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

167

231

* 5 delvise oprensninger gennemført af legepladsejer/-ansvarlig og derfor ikke talt med som regionens indsats.

Tabel 14.

Indsatsen på børneinstitutioner i perioden 2008-2011

Regionernes særlige indsats på børneinstitutioner i perioden fra 2008 til 2011. Opgørelsen stammer fra

”Redegørelse om jordforurening 2011. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 2014”.

I alt*

Antal børneinstitutioner, der er indsamlet oplysninger om

Antal børneinstitutioner, der er undersøgt for forurening

Antal børneinstitutioner, der er renset op

1.763

477

* I 2016 har Region Syddanmark og Region Sjælland udført henholdsvis én undersøgelse og én oprensning på børneinstitutioner.

Disse indgår ikke i opgørelsen i tabel 14.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2016

Tabel 15.

Indsatsen over for overladevand

Tallene er ’i alt’-tal for regionernes arbejde med overladevandsopgaven siden 2014.

Region

Nordjylland

Afventer bearbejdet

screening

Bearbejdede screeninger

i alt

Heraf bearbejdede

screeninger, der

indikerer risiko for

overladevand

172

Region

Midtjylland

314

Region

Syddanmark

320

Region

Hovedstaden

317

Region

Sjælland

258

I alt

1.381

263

571

589

267

260

1.950

177

201

108

157

703

Tabel 16.

Økonomien på jordforureningsområdet i 2016

Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2016. Fordelingen er opgjort på de ire hovedområder, som regionerne ind-

beretter til Miljøstyrelsen. I afsnittet ”Indsatsen i 2016 – krone for krone” er der lere økonomiopgørelser.

Økonomi på jordforureningsområdet i 2016

Årsværk

Samlede

årsværk

Samlede

årsværk

omregnet

til mio. kr.

Dritsmidler

i mio. kr.

Samlede

dritsmidler

i mio. kr.

Drits-

midler

Kortlægning

Opsporing og kortlægning af mulig forurening,

inkl. overladevand – arbejdet med selve

implementeringen, screening og bearbejdning

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensning

116

27 %

Oprensning

Drit af tekniske oprensningsanlæg og

overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingsprojekter)

• Udtalelser i forbindelse med byggeri og

ændret anvendelse på forurenede grunde

• Godkendelse af undersøgelser og oprens-

ninger betalt af private bygherrer

• Besvarelse af henvendelser, rådgivning

og kommunikation

Administration og planlægning

It og data

222

53 %

Borgerrettede

It, ledelse og

planlægning

I alt

220

137

287

424

13 %

100 %

Værdien af et årsværk er i 2016 sat til 628.052 kr.

Tabel 17.

Økonomi til aledning af oppumpet vand

Region

Nordjylland

Aledningsafgit

i kr. i 2015

Aledningsafgit

i kr. i 2016

Region

Midtjylland

561.912

Region

Syddanmark

16.000

Region

Hovedstaden

1.331.941

Region

Sjælland

44.000

I alt

1.953.853

397.000

30.325

1.457.700

66.673

1.951.698

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 588: Henvendelse af 1/9-17 fra Danske Regioner om regionernes arbejde med jordforurening

Regionerne i Danmark kortlægger,

undersøger og oprenser forurenet jord.

Formålet er at sikre rent drikkevand

og menneskers sundhed i boliger,

børneinstitutioner og på legepladser

- og at beskytte søer, vandløb,

havet og natur.

Denne redegørelse beskriver

regionernes indsats på

jordforureningsområdet i 2016.