Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 575
Offentligt
1783432_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Den 28. august 2017
Invitation til Workshop den 29. september 2017 kl. 9.00-16.30 om ny
fælles kemiindsats 2018-21
Kære medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget
Den 29. september 2017 afholder vi en workshop om den nye fælles kemiindsats
2018-21. Workshoppens primære formål er at skabe et fagligt grundlag for de
efterfølgende forhandlinger om en ny kemiaftale, og et fokus i workshoppen er
derfor at skabe øget faglig indsigt i de forskellige dilemmaer på området.
Workshoppen afholdes i
Vartovs Store Sal, Farvergade 27, 1463 København K
Workshoppen indledes med tre indlæg om henholdsvis udviklingen på
kemikalieområdet gennem tiden og kravene til indsatsen, forbruger-
kommunikation og virksomhedernes udfordringer.
Derefter introduceres tre overordnede dilemmaer på kemiområdet, nemlig
1) Hvordan skal vi kommunikere, for at forbrugerne kan træffe et trygt valg?
2) Hvordan tilgodeser vi både virksomheder og forbrugere?
3) Skal Danmark være foregangsland?
./.
Efter frokost arbejdes der i parallelle grupper om de 3 dilemmaer, og dagen
afsluttes med afrapportering af de fælles løsninger. Programmet vedlægges til
yderligere inspiration.
Jeg håber, at I vil deltage sammen med mig, så vi sammen kan skabe grundlaget
for en politisk aftale om en ny fælles kemiindsats 2018-21.
Tilmelding til workshoppen kan ske til chefkonsulent Christina Rughede via e-mail
([email protected]) senest fredag den 15. september.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk