Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 572
Offentligt
1782705_0001.png
X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001)
–
Kapitel 6 om
energianlæg
Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen, og 1.
supplement af 30. september 2003 til Luftvejledningen.
Dette supplement er udarbejdet i forbindelse med implementeringen af direktiv om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg i den danske lovgivning. Med supplementet er
kapitel 6 opdateret, så det er tidssvarende.
Kapitel 6 Energianlæg
6.1. Anvendelsesområde
Emissionsgrænseværdier i dette kapitel gælder ikke energianlæg, som er omfattet af:
Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.
Standardvilkårsbekendtgørelsen, jf. afsnit om listepunkt G201 og G202.
Standardvilkårsbekendtgørelsen, jf. afsnit om listepunkt E207 og 6.4 b) ii) -9.
Gasmotorbekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer træaffald på trævareforarbejdende virksomheder.
Bekendtgørelse om store fyringsanlæg.*)
Bekendtgørelse om fyringsanlæg på platforme på havet.
Bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald.
Forordning om animalske biprodukter
–
bestemmelserne om fyringsanlæg, som anvender
1
husdyrgødning som brændsel
*) Dog indeholder dette kapitel emissionsgrænseværdier for visse spormetaller for store fyringsanlæg, der
anvender kul, brunkul, fuelolie, orimulsion og lignende brændsler.
Energianlæg, hvis røggassen anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af
genstande eller materialer, er ikke omfattet af emissionsgrænseværdier i dette kapitel. På disse anlæg er der
direkte kontakt mellem røggassen fra energianlægget og de genstande og materialer, der opvarmes eller
tørres. Fremstilling af fødevarer, som sukker, kartoffelstivelse, animalsk protein og blodprodukter er
eksempler på produktioner, som anvender direkte tørring. Et andet eksempel er direkte fyrede tørrerier på
korn- og foderstofvirksomheder, hvor røggassen anvendes til tørring af planteavlsafgrøder.
Energianlæg, hvis røggas anvendes til indirekte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af
genstande eller materialer, er omfattet, medmindre anlægget er omfattet af en af ovennævnte
bekendtgørelser. På disse anlæg er der ikke kontakt mellem røggassen fra energianlægget og de genstande og
materialer, der opvarmes eller tørres. Som eksempel kan nævnes indirekte fyrede tørrerier på korn- og
foderstofvirksomheder, hvor energianlægget anvendes til at opvarme den luft, som tørrer planteavlsafgrøder.
For alle andre stoffer end dem, der er emissionsgrænseværdier for i dette kapitel, gælder vejledningens
massestrømsgrænser og emissionsgrænseværdier, dog vil det kun i særlige tilfælde være nødvendigt at
fastsætte emissionsgrænseværdier udover dem, der er fastsat i dette kapitel. B-værdier gælder for alle stoffer
og alle anlæg.
For fyringsanlæg med en nominale indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 1 MW, som anvender
fast brændsel, herunder brændeovne, brændekedler og halmfyr, henvises til Miljøstyrelsens
brændefyringsportal, som kan findes på dette link:
brændefyringsportal.
Her kan man også finde
Miljøstyrelsens vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring.
1
Artikel 6, stk. 6-8, i Forordning nr. 142/2001.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0002.png
Dette kapitel fastsætter også metode til beregning af SO
2
-emissioner på baggrund af brændselsanalyser som
alternativ til præstationskontrol for SO
2
. Denne metode kan anvendes i forhold til anlæg omfattet af:
bekendtgørelsen om store fyringsanlæg
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg
regler om brænding af husdyrgødning i forordning om animalske biprodukter
6.2. Definitioner
Den termiske indfyrede effekt beregnes ved at multiplicere brændselsmængden med brændslets nedre
brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt beregnes den
indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten.
Brændværdien er et mål for den varmemængde, der frigives ved forbrænding. Der skelnes mellem nedre og
øvre brændværdi. Den nedre (effektive) brændværdi angiver den varme, der normal udnyttes i et
energianlæg. Den øvre (kalorimetriske) brændværdi inkluderer den varmemængde, der frigives ved
kondensering af røggassens indhold af vanddamp.
I tabel 1 er anført nedre og øvre brændværdi for en række brændsler. Det bemærkes, at brændværdien for et
givet brændsel afhænger af dets kemiske sammensætning og kan afvige fra værdierne i tabel 1. Desuden har
vandindholdet i f.eks. træ betydning for brændværdien.
Tabel 1. Nedre og øvre brændværdi for udvalgte brændsler
Brændsel
Nedre brændværdi
Øvre brændværdi
Naturgas
ca. 48,6 MJ/kg
ca. 56 MJ/kg
Gasolie
ca. 43 MJ/kg
ca. 45 MJ/kg
Fuelolie
ca. 41 MJ/kg
ca. 43 MJ/kg
Stenkul
ca. 25 MJ/kg
ca. 26 MJ/kg
Træ (vandindhold på 25 %)
ca. 13,7 MJ/kg
-
Halm
ca. 14,5 MJ/kg
-
NOx er betegnelsen for summen af nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO
2
). Ved bestemmelse af
emissionen af NO
x
skal alt NO
x
omregnes til NO
2
. Ved fyring med de almindelige brændsler består NO
x
af ca.
10 % NO
2
og ca. 90 % NO. Dette gælder dog ikke gasmotorer, hvor der er betydeligt mere NO
2
.
6.3 Regulering af kedelanlæg
Kedelanlæg bør designes, drives, vedligeholdes og justeres på en sådan måde, at den uundgåelige forurening
til luften minimeres.
6.3.1 Særlige regler for anvendelse af kul, petcoke, brunkul, fuelolie og orimulsion som
brændsel
Kul, petroleumskoks (petcoke), brunkul eller andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i
kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 1 MW, og må ikke anvendes i kedelanlæg
med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig 5 MW, der
sættes i drift før den 20. december 2018.
Kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, der sættes i drift den 20.
december 2018 eller herefter, må anvende kul, petroleumskoks (petcoke), brunkul eller andre brændsler af
tilsvarende som brændsel under forudsætning af, at emissionsgrænseværdierne og øvrige regler i
bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg overholdes.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0003.png
Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i kedelanlæg med en
nominel indfyret termisk effekt på mindre end 1 MW, og må ikke anvendes i kedelanlæg med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 2 MW, der sættes i drift før den 20.
december 2018.
Kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, der sættes i drift den 20.
december 2018 eller derefter, må anvende fuelolie, orimulsion og andre tilsvarende brændsler som brændsel
under forudsætning af, at emissionsgrænseværdierne og øvrige regler i bekendtgørelse om miljøkrav for
mellemstore fyringsanlæg overholdes.
6.3.2 Kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 120 kW
Der er ikke fastsat egentlige emissionsgrænseværdier for kedelanlæg, som anvender naturgas, LPG (Liquified
Petroleum Gasses), biogas og gasolie som brændsel, og som har en nominel indfyret termisk effekt på mindre
end 120 kW.
Skorstene til disse anlæg udføres i henhold til de til enhver tid gældende gas- og bygningsreglementer.
6.3.3 Kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW
Virksomheden bør inden anskaffelse af nye kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end
eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW sikre, at anlægget kan overholde de vejledende
emissionsgrænseværdier i tabel 2. Dette kan ske ved præstationskontrol på identisk kedelanlæg, som udføres
efter retningslinjerne i luftvejledningens kapitel 5, dog kan præstationskontrollen for gas- og gasoliefyrede
anlæg udføres som to målinger af hver 45 minutter varighed. Alternativt kan virksomheden efter
tilsynsmyndighedens accept på anden vis sandsynliggøre, at anlægget kan overholde
emissionsgrænseværdierne.
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg med en nominel termisk indfyret effekt på mere end
eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW, der anvender naturgas, biogas, LPG eller gasolie som
brændsel.
Emissionsgrænseværdi
(mg/normal m
3
ved 10 % ilt)
NO
x
regnet som NO
2
CO
Naturgas
65*
75
LPG
140
80
Biogas
65*
75
Forgasningsgas
100
100
Gasolie
110**
100
* For anlæg, som blev sat i drift før juni 2001 kan der accepteres en emissionsgrænseværdi op til 125
mg/normal m
3
.
** For anlæg, som blev sat i drift før juni 2001 kan der accepteres en emissionsgrænseværdi op til 250
mg/normal m
3
.
Som udgangspunkt er der ikke behov for efterfølgende kontrol med overholdelse af
emissionsgrænseværdierne i tabel 2. Dog kan tilsynsmyndigheden, f.eks. i forbindelse med en klage fra en
nabo, forlange, at emissionsgrænseværdierne kontrolleres ved præstationskontrol i form af to målinger af
mindst 45 minutters varighed.
Brændsel
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0004.png
For kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og mindre end 1
MW, som anvender træ, halm eller biomasseaffald som brændsel, og som ikke er omfattet af bekendtgørelse
om luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen), bør ved drift
overholde de vejledende emissionsgrænseværdier i tabel 3. Nye fyringsanlæg skal dog overholde
emissionsgrænseværdierne som angivet i Brændeovnsbekendtgørelsen.
Tabel 3. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end
eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW, der anvender træ, halm og biomasseaffald som brændsel.
Emissionsgrænseværdi
(mg/normal m
3
ved 10 % ilt)
Støv
CO
Træ
300
500
Halm
300
500
Biomasseaffald*
300
500
* Biomasseaffald omfattet af biomasseaffaldsbekendtgørelsen.
Som udgangspunkt er der ikke behov for kontrol med overholdelse af emissionsgrænseværdierne i tabel 3.
Dog kan tilsynsmyndigheden, f.eks. i forbindelse med en klage fra en nabo, forlange at
emissionsgrænseværdierne kontrolleres ved præstationskontrol. I så fald udføres præstationskontrollen efter
retningslinjerne i Luftvejledningens kapitel 5.
Skorstenshøjden for kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW bestemmes ved en OML-beregning, jf. Luftvejledningens kapitel 4.
Brændsel
6.3.4 Kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og
mindre end 5 MW
Kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW,
som er sat i drift inden den 20. december 2018, bør overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 4.
Emissionsgrænseværdier i tabel 4 finder anvendelse frem til den 1. januar 2030. Herefter er disse kedelanlæg
reguleret af bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, inkl. bekendtgørelsens
emissionsgrænseværdier.
Tabel 4. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end
eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW, der anvender naturgas, LPG, og gasolie som brændsel.
Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse til den 1. januar 2030
Emissionsgrænseværdi
(mg/normal m
3
ved 10 % ilt)
NO
x
regnet som NO
2
CO
Naturgas
65*
75
LPG
140
80
Gasolie
110**
100
* For anlæg, som blev sat i drift før juni 2001, kan der accepteres en emissionsgrænseværdi op til 125
mg/normal m
3
.
** For anlæg, som blev sat i drift før juni 2001, kan der accepteres en emissionsgrænseværdi op til 250
mg/normal m
3
.
Kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 2 MW og mindre end 5 MW,
som er sat i drift inden den 20. december 2018, og som anvender fuelolie, orimulsion og andre brændsler af
Brændsel
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0005.png
tilsvarende kvalitet som brændsel, bør overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 5. De vejledende
emissionsgrænseværdier i tabel 5 finder anvendelse frem til den 1. januar 2030. Herefter er disse kedelanlæg
reguleret af bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, herunder de
emissionsgrænseværdier, der fremgår af bekendtgørelsen.
Tabel 5. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end
eller lig med 2 MW og mindre end 5 MW, der anvender fuelolie, orimulsion og lign. som brændsel.
Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse til den 1. januar 2030
Stof
Støv
NO
x
CO
Hg
Cd
∑ Ni, V, Cr, Cu og Pb
Emissionsgrænseværdi
(mg/normal m
3
ved 10 % ilt)
100
300
100
0,1
0,1
5
Der er ingen emissionsgrænseværdier for SO
2
for kedelanlæg, der anvender fuelolie, orimulsion og lign.
Svovlemissionen er indirekte reguleret af svovlbekendtgørelsens bestemmelser om maksimalt svovlindhold i
visse typer fossile brændsler.
For fuelolie, orimulsion og lignende brændsler, hvor leverandøren på grundlag af brændslets
sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne for spormetaller i tabel 5, er der
ikke behov for kontrol med overholdelse af disse emissionsgrænseværdier.
Som udgangspunkt er der ikke behov for kontrol med overholdelse af emissionsgrænseværdierne i tabel 4 og
5. Dog kan tilsynsmyndigheden, f.eks. i forbindelse med en klage fra en nabo, forlange at
emissionsgrænseværdierne kontrolleres ved præstationskontrol. I så fald udføres præstationskontrollen efter
retningslinjerne i Luftvejledningens kapitel 5.
Dokumentation for overholdelse af B-værdier sker ved en OML-beregning, jf. Luftvejledningen kapitel 4.
6.3.4. Emissionsgrænseværdier for spormetaller for store fyringsanlæg
Fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om store fyringsanlæg, der anvender pet-coke, fuelolie, orimulsion,
eller lignende brændsler, bør overholde emissionsgrænseværdier for spormetaller i tabel 6.
Tabel 6. Emissionsgrænseværdier for spormetaller for fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om
store fyringsanlæg som anvender pet-coke, fuelolie, orimulsion og lign. som brændsel
Spormetal
Hg
Cd
∑ Ni, V, Cr, Cu og Pb
Emissionsgrænseværdi
(mg/normal m
3
ved 10 % ilt)
0,1
0,1
5
Hvis leverandøren på baggrund af brændslets sammensætning garanterer for overholdelse af
emissionsgrænseværdierne i tabel 5, er der ikke behov for kontrol med overholdelse af disse
emissionsgrænseværdier.
6.4. Regulering af motorer med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med
120 kW og mindre end 1 MW
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0006.png
Emissionsgrænseværdierne i dette afsnit finder først anvendelse fra den 1. januar 2030. Indtil da er motorer
med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW reguleret af
gasmotorbekendtgørelsen.
Dette afsnit omfatter gasmotorer, dieselmotorer og dual-fuel motorer.
Gasmotorer er forbrændingsmotorer, som fungerer efter ottoprincippet, og som anvender elektrisk tænding
til forbrænding af brændstof.
Dieselmotorer er forbrændingsmotorer, der fungerer efter dieselprincippet, og som anvender
kompressionstænding til forbrænding af brændstof.
Dual-fuel-motorer er forbrændingsmotorer, som anvender kompressionstænding og fungerer efter
dieselprincippet ved forbrænding af flydende brændstoffer og efter ottoprincippet ved forbrænding af
gasformige brændstoffer.
Motorer bør designes, drives, vedligeholdes og justeres på en sådan måde, at den uundgåelige forurening til
luften minimeres.
Emissionsgrænseværdierne i dette afsnit gælder ikke motorer med færre end 500 årlige driftstimer, der
anvendes til nødsituationer, dvs. motorer der alene sættes i drift i tilfælde af havari på produktionsanlæg
eller ved udfald på transmissionsnettet.
Motorer, der anvendes i projekter til udvikling af ny teknologi, kan midlertidig fritages fra overholdelse af
emissionsgrænseværdierne i dette afsnit.
Virksomheden bør inden anskaffelse af en ny motor, der sættes i drift efter den 1. januar 2030 sikre, at
motoren kan overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 7. Dette kan ske ved præstationskontrol på
identisk motor, som udføres efter retningslinjerne i luftvejledningen kapitel 5, dog kan der nøjes med to
målinger af hver 45 minutter varighed. Alternativt kan virksomheden efter tilsynsmyndighedens accept på
anden vis sandsynliggøre, at motoren kan overholde emissionsgrænseværdierne.
Motorer, der sættes i drift efter den 1. januar 2030 bør overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 7.
Motorer, der blev anmeldt eller godkendt og sat i drift efter den 7. januar 2013 (dvs. motorer, der var
defineret som nye i gasmotorbekendtgørelsen), bør ligeledes overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 7
fra 1. januar 2030.
Tabel 7. Emissionsgrænseværdier for motorer, som
a) sættes i drift efter den 1. januar 2030, eller som
b)
blev anmeldt eller godkendt og sat i drift efter den 7. januar 2013.
Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse fra 1. januar 2030.
Brændsel
Emissionsgrænseværdi
3
(mg/normal m ved 15 % ilt)
≥
kW og < 1 MW
NO
x
CO
Naturgas
190
190
LPG
190
190
Biogas
190
450
Forgasningsgas
190
1125
Dieselolie
190
190
Gasolie
190
190
Fuelolie
190
190
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0007.png
Vegetabilsk olie
190
190
Motorer, der blev anmeldt eller godkendt før den 7. januar 2013, og som blev sat i drift senest den 7. januar 2014
(dvs. motorer, der var defineret som bestående i gasmotorbekendtgørelsen), bør overholde
emissionsgrænseværdierne i tabel 8 fra 1. januar 2030.
Tabel 8. Emissionsgrænseværdier for motorer, der er anmeldt eller godkendt før den 7. januar 2013, og som blev
sat i drift senest den 7. januar 2014.
Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse fra 1. januar 2030.
Brændsel
Emissionsgrænseværdi
3
(mg/normal m ved 15 % ilt)
≥
kW og < MW
NO
x
CO
Naturgas
205
190
LPG
205
190
Biogas
375
450
Forgasningsgas
205
1125
Dieselolie
205
190
Gasolie
205
190
Fuelolie
205
190
Vegetabilsk olie
205
190
Som udgangspunkt er der ikke behov for kontrol med overholdelse af emissionsgrænseværdierne i tabel 7 og
8. Dog kan tilsynsmyndigheden, f.eks. i forbindelse med en klage fra en nabo, forlange at
emissionsgrænseværdierne kontrolleres ved præstationskontrol i form af to målinger af hver mindst 45
minutter varighed.
Dokumentation for overholdelse af B-værdier sker ved en OML-beregning, jf. Luftvejledningen kapitel 4.
6.5. Regulering af gasturbiner med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og mindre
end 1 MW
Emissionsgrænseværdierne i dette afsnit finder først anvendelse fra 1. januar 2030. Indtil da er gasturbiner
med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW reguleret af
gasmotorbekendtgørelsen.
Gasturbiner er enhver roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som
hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at
opvarme arbejdsvæsken, og en turbine. Gasturbiner omfatter både gasturbiner med åben cyklus og
kombineret cyklus og gasturbiner i kraftvarmedrift, alle med eller uden supplerende indfyring.
Gasturbiner bør designes, drives, vedligeholdes og justeres på en sådan måde, at den uundgåelige forurening
til luften minimeres.
Emissionsgrænseværdierne i dette afsnit gælder ikke gasturbiner med færre end 500 årlige driftstimer, der
anvendes til nødsituationer, dvs. gasturbiner der alene sættes i drift i tilfælde af havari på produktionsanlæg
eller ved udfald på transmissionsnettet.
Gasturbiner, der anvendes i projekter til udvikling af ny teknologi, kan midlertidig fritages fra overholdelse af
emissionsgrænseværdierne i dette afsnit.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0008.png
Virksomheden bør inden anskaffelse af en ny gasturbine, der sættes i drift efter den 1. januar 2030 sikre, at
motoren kan overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 9. Dette kan ske ved præstationskontrol på
identisk gasturbine, som udføres efter retningslinjerne i luftvejledningen kapitel 5, dog kan der nøjes med to
målinger af hver 45 minutter varighed. Alternativt kan virksomheden efter tilsynsmyndighedens accept på
anden vis sandsynliggøre, at gasturbinen kan overholde emissionsgrænseværdierne.
Gasturbiner, der sættes i drift efter den 1. januar 2030 bør overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 9.
Gasturbiner, der blev anmeldt eller godkendt og sat i drift efter den 7. januar 2013 (dvs. gasturbiner, der var
defineret som nye i gasmotorbekendtgørelsen), bør overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 9 fra 1.
januar 2030.
Tabel 9. Emissionsgrænseværdier for gasturbiner som:
a) sættes i drift efter den 1. januar 2030, eller som
b)
blev anmeldt eller godkendt og sat i drift efter den 7. januar 2013.
Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse fra 1. januar 2030.
Brændsel
Emissionsgrænseværdi
3
(mg/normal m ved 15 % ilt)
≥
kW og < MW
NOx
CO
Naturgas
75
100
LPG
75
100
Biogas
75
100
Forgasningsgas
75
100
Dieselolie
75
100
Gasolie
75
100
Fuelolie
75
100
Vegetabilsk olie
75
100
Gasturbiner, der blev anmeldt eller godkendt før den 7. januar 2013, og som blev sat i drift senest den 7. januar 2014
(dvs. gasturbiner, der var defineret som bestående i gasmotorbekendtgørelsen), bør overholde
emissionsgrænseværdierne i tabel 10 fra 1. januar 2030.
Tabel 10. Emissionsgrænseværdier for gasturbiner, der er anmeldt eller godkendt før den 7. januar 2013, og som
blev sat i drift senest den 7. januar 2014.
Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse fra 1. januar 2030.
Brændsel
Emissionsgrænseværdi
3
(mg/normal m ved 15 % ilt)
≥
kW og < MW
NOx
CO
Naturgas
75
100
LPG
75
100
Biogas
75 *
100
Forgasningsgas
75 *
100
Dieselolie
75
100
Gasolie
75
100
Fuelolie
75
100
Vegetabilsk olie
75
100
* for gasturbiner, som er anmeldt eller godkendt før den 6. juli 2005, hvor det årlige antal driftstimer er under 1.500
3
som et rullende gennemsnit over 5 år, er emissionsgrænseværdien 110 mg/normal m .
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0009.png
Som udgangspunkt er der ikke behov for kontrol med overholdelse af emissionsgrænseværdierne i tabel 9 og
10. Dog kan tilsynsmyndigheden, f.eks. i forbindelse med en klage fra en nabo, forlange at
emissionsgrænseværdierne kontrolleres ved præstationskontrol i form af to målinger af hver mindst 45
minutter varighed.
Dokumentation for overholdelse af B-værdier sker ved en OML-beregning, jf. Luftvejledningen kapitel 4.
6.6. Beregning af SO
2
-emissioner
I dette afsnit beskrives alternativ metode, der kan anvendes som erstatning for præstationskontrol for SO
2
på
anlæg omfattet af:
Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg.
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Forordning om animalske biprodukter (bestemmelser om fyringsanlæg, der anvender
husdyrgødning som brændsel).
Ved den alternative metode beregnes SO
2
-emissionen på baggrund af en brændselsanalyse. Beregningen
består i al korthed i at dividere svovlkoncentrationen målt i brændslet med den specifikke røggasvolumen
baseret på en brændselsanalyse og herefter omregne til reference ilt procenten.
Brændslets svovlindhold og beregning af røggasmængde skal baseres på en akkrediteret brændselsanalyse
efter CEN-standarder på repræsentativ prøve af det brændsel, der anvendes på energianlægget.
Beregning af den støkiometriske røggasmængde for faste og flydende brændsler sker efter
formel 1. Denne formel kan også anvendes til gasformige brændsler, hvis brændselsanalysen er på
grundstofniveau, ellers anvendes formel 2.
Formel 1. Beregning af den støkiometriske røggasmængde for faste og flydende
V
God
= 8,8930*γ
C
+ 20,9724*γ
H
+ 3,3190*γ
S
– 2,6424*γ
O
+ 0,7997*γ
N
[m³(n,t)/kg]
(formel 1)
hvor:
V
God
= Støkiometrisk røggasmængde ved normaltilstanden og 0 % O
2
pr. kg brændsel
(G = røggas, o = støkiometrisk, d = tør)
γ
C
, γ
H
, γ
S
, γ
O
og γ
N
er brændslets indhold af henholdsvis C, H, S, O og N i kg/kg brændsel fundet ved
brændselsanalyse
(n,t) angiver tør røggas normaltilstanden, dvs. temperaturen 0°C og trykket 101,3 kPa
Brændselsanalyse af gasformige brændsler omfatter normalt indhold af kulbrinter og andre stoffer, og ikke
indholdet af grundstofferne. For gasformige brændsler anvendes formel 2a (røggasmængde pr. m3 gas) eller
2b (røggasmængde pr. kg gas). Hvis et gasformigt brændsel indeholder væsentlige mængder af andre
komponenter end dem, der indgår i formel 2a og 2b, kan det være nødvendigt at beregne koefficienter for
disse komponenter og medtage dem i formlen.
Formel 2. Beregning af den støkiometriske røggasmængde for gasformige brændsler
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0010.png
V
God
= 1,885*γ
H2
+ 2,8811*γ
CO
+ 8,5584*γ
CH4
+ 15,342*γ
C2H6
+ 22,3251*γ
C3H8
+
29,7579*γ
C4H10
+ 37,6901*γ
C5H12
+46,6076*γ
C6H14
+ γ
CO2
+ γ
N2
[m³(n,t)/m³]
V
God
= 20,9724*γ
H2
+ 2,3040*γ
CO
+ 11,9286*γ
CH4
+ 11,3223*γ
C2H6
+ 11,1017*γ
C3H8
+
10,9876*γ
C4H10
+ 10,9179*γ
C5H12
+ 10,8709*γ
C6H14
+ 0,5058*γ
CO2
+ 0,7997*γ
N2
[m³(n,t)/kg]
(formel 2a)
(formel 2b)
hvor:
V
God
= Støkiometriske røggasmængde ved normaltilstanden og 0 % O
2
pr. m
3
eller per kg gas.
(G = røggas, o = støkiometrisk, d = tør)
γx er gassens indhold af komponenten x i m³/m³ eller kg/kg brændsel, hvor x er H
2
, CO, CH
4
, C
2
H
6
,
C
3
H
8
, C
4
H
10
, C
5
H
12
, C
6
H
14
, CO
2
og N
2
fundet ved brændselsanalyse
(n,t) angiver tør røggas normaltilstanden, dvs. temperaturen 0°C og trykket 101,3 kPa
Koncentrationen af svovl i røggassen beregnes ud fra svovlindholdet i brændslet fundet ved
brændselsanalysen.
Mængden af SO
2
, der potentielt kan udledes til luften ved forbrænding af et kg brændsel, beregnes ud fra
formel 3.
Formel 3. Beregning af mængden af SO
2
der potentielt kan udledes til luften pr kg
brændsel
C
SO2-Fuel
[mg/kg] =
γ
S
[kg/kg] * 2 [molvægt: SO
2
/S] * 1.000.000 [mg/kg]
= γ
S
* 2.000.000 [mg/kg]
(formel 3)
hvor:
C
SO2-Fuel
= Mængden af SO
2
der potentielt kan udledes til luften ved forbrænding af et kg brændsel i
[mg/kg]
γ
S
= brændslets indhold af S i kg/kg brændsel fundet ved brændselsanalyse
Ved en brændselsanalyse af faste og flydende brændsler angives svovlindholdet i masse/masse, hvorfor
formel 3 kan anvendes direkte.
For gasformige brændsler angives svovlindholdet normalt ikke i massse/masse, men i ppm, % eller mg/m
3
(n,t), som skal omregnes til masse/masse for at kunne anvendes i formel 3.
Den potentielle SO
2
-emission beregnes herefter ved at dividere den beregnede SO
2
-mængde med den
beregnede røggasmængde omregnet til relevant ilt referenceprocent. Se formel 4.
Formel 4. Beregning af SO
2
koncentration ved reference O
2
på 3, 6 og 15 % og 11 %.
C
SO2-Røg
[mg/m
3
(n,t) ved 3 % O2] = γS * 2.000.000 [mg/kg] / (V
God
*1,1672)
[m³/kg (n,t,3 % O
2
)]
(formel 4a)
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0011.png
C
SO2-Røg
[mg/m
3
(n,t) ved 6 % O2] = γS * 2.000.000 [mg/kg] / (V
God
*1,4116)
[m³/kg(n,t,6 % O
2
)]
C
SO2-Røg
[mg/m
3
(n,t) ved 15 % O2] = γS * 2.000.000 [mg/kg] / (V
God
*3,5253)
[m³/kg(n,t,15 % O
2
)]
C
SO2-Røg
[mg/m
3
(n,t) ved 15 % O2] = γS * 2.000.000 [mg/kg] / (V
God
*2,1066)
[m³/kg(n,t,11 % O
2
)]
(formel 4b)
(formel 4c)
(formel 4d)
hvor:
C
SO2-Røg
= SO
2
koncentrationen i røggassen [mg/m³(n,t) ved 3, 6, 11 eller 15 % O
2
]
V
God
= Støkiometriske røggasmængde ved normaltilstanden og 0 % O
2
pr. kg eller pr. m
3
brændsel.
γ
S
= brændslets indhold af S i kg/kg brændsel fundet ved brændselsanalyse
Ved ovenstående beregning af SO
2
-emissionen er det forudsat, at al brændslets svovlindhold brænder til SO
2
og udledes med røggassen, dvs. der beregnes en teoretisk maksimal emission.
Hvis fyringsanlægget er forsynet med røggasrensning til reduktion af SO
2
-emissionen, vil den faktiske SO
2
-
udledning være mindre end den beregnede.
For fast brændsler vil den faktiske SO
2
-udledning også være mindre end den beregnede, da
en del af svovlindholdet indbindes i asken. Andelen af svovl, der indbindes, afhænger især af brændslets
indhold af basiske komponenter, primært calcium. Der findes ingen anerkendte metode til beregning af, hvor
meget svovl der indbindes i asken.
6.7. Estimering af røggasmængder for forskellige brændsler
Røggasmængder fra forbrænding af en række forskellige brændsler kan estimeres ud fra formlerne i tabel 11.
Formlerne i tabel 11 kan ikke anvendes til dokumentation af SO
2
-emissioner som alternativ til
præstationskontrol. Til det formål henvises til formlerne i afsnit 6.6.
Tabel 11. Formler til estimering af røggasmængder ved forbrænding af 1 kg brændsel.
”% O2” = O2-indholdet
i røggassen udtrykt i volumenprocent.
Brændsel
Røggasmængde ved forbrænding af 1 kg brændsel *
normal m
3
tør røggas
normal m
3
fugtig røggas
Naturgas
−%O
−%O
−%O
−%O
,
,
,
,
+
+
+
+
−%O
−%O
−%O
−%O
Gasolie
Fuelolie
Kul med 13 %
vandindhold
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782705_0012.png
Træ med 25 %
vandindhold
−%O
−%O
,
,
+
+
−%O
−%O
Halm med 10 %
vandindhold
* Formlerne er baseret på Ref-Lab rapport nr. 78 om beregning af SO
2
emission fra fyringsanlæg, se
www.ref-
lab.dk.
6.8. Omregning mellem ppm og mg/normal m
3
1 ppm SO
2
= 2,86 mg/normal m
3
SO
2
ved 0
o
C og 101,3 kPa.
1 ppm NO = 1,34 mg/normal m
3
NO ved 0
o
C og 101,3 kPa.
1 ppm NO
2
= 2,05 mg/normal m
3
NO
2
ved 0
o
C og 101,3 kPa.