Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 572
Offentligt
1782704_0001.png
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
Kapitel 9
Bilag 1
Bilag 2
Bekendtgørelsens formål, område og definitioner
Inddeling i zoner og bymæssige områder
Vurdering af luftkvaliteten for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly,
benzen og carbonmonoxid
Vurdering af luftkvaliteten for ozon
Arsen-, cadmium-, nikkel- og benzo[a]pyrenniveauet
Luftkvalitetsstyring
Luftkvalitetsplaner
Oplysninger til offentligheden og rapportering
Ikrafttrædelse
Datakvalitetsmålsætninger, jf. §§ 2, 6, 7, 10 og 16.
Bestemmelse af krav til vurdering af koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og
nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid i en zone eller et bymæssigt
område, jf. § 5.
Vurdering af luftkvaliteten og placering af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og
nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid i luften, jf. §§ 6, 7, 15, 16, 17 og
18.
Målinger på baggrundsstationer i landområder uden hensyn til koncentration, jf. § 6.
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af koncentrationerne i luften
af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid,
jf. §§ 7, 16 og 17.
Referencemetoder til vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider,
partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen, carbonmonoxid og ozon, jf. §§ 8 og 11.
Målværdier og langsigtede målsætninger for ozon, jf. §§ 9, 19 og 245.
Kriterier for klassificering og placering af prøvetagningssteder til vurdering af ozonkoncentrationen, jf. §
10.
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af ozonkoncentrationen, jf. §
10.
Målinger af ozonprækursorer, jf. §§ 10, 11 og 267.
Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, jf. §§ 14, 15, 234 og 245.
Informations- og varslingstærskelværdier, jf. §§ 15, 21 og 245.
Kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten, jf. § 16.
Nationalt mål for reduktion af eksponering, målværdi og grænseværdi for PM
2,5
, jf. §§ 14, 16, 17, 18, 234
og 245.
Oplysninger, som skal være omfattet af de lokale, regionale eller nationale luftkvalitetsplaner til forbedring
af luftkvaliteten, jf. § 234.
Oplysninger til borgerne, jf. § 267.
Målværdier for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, jf. § 12.
Fastsættelse af forskrifterne for vurdering af koncentrationerne i luften af arsen, cadmium, nikkel og
benzo[a]pyren i en zone eller et bymæssigt område, jf. § 13.
Placering og minimumsantal af prøvetagningssteder for måling af koncentrationer i luften og depositionen,
jf. § 13.
Datakvalitetsmål og krav til luftkvalitetsmodeller, jf. § 13.
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
Bilag 10
Bilag 11
Bilag 12
Bilag 13
Bilag 14
Bilag 15
Bilag 16
Bilag 17
Bilag 18
Bilag 19
Bilag 20
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0002.png
Bilag 21
Referencemetoder til vurdering af koncentrationer i luften og depositionen, jf. § 13.
Udkast til Bbekendtgørelse
om vurdering og styring af luftkvaliteten
1)
I medfør af § 14, stk. 2, og § 79, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september
2016,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016, lov nr. 204 af 28. februar,
fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens formål, område og definitioner
§ 1.
Formålet med denne bekendtgørelse er
1) at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på
menneskers sundhed og på miljøet som helhed,
2) at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier,
3) at skaffe oplysninger om luftkvaliteten som hjælp til at bekæmpe luftforurening og gener og overvåge langsigtede
tendenser og forbedringer som resultat af medlemsstaternes og EU-Fællesskabets foranstaltninger,
4) at sikre, at oplysningerne om luftkvaliteten er tilgængelige for offentligheden,
5) at bevare luftkvaliteten, hvor den er god, og forbedre den i andre tilfælde og
6) at fremme et øget samarbejde mellem medlemsstaterne om at reducere luftforureningen.
Stk. 2.
Denne bekendtgørelse omfatter følgende stoffer:
1) Svovldioxid (SO
2
).
2) Nitrogendioxid (NO
2
).
3) Nitrogenoxider (NO
x
).
4) Partikler (PM
10
og PM
2,5
).
5) Bly (Pb).
6) Ozon (O
3
).
7) Benzen.
8) Kulilte/ Carbonmonoxid (CO).
9) Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH).
10) Cadmium (Cd).
11) Arsen (As).
12) Nikkel (Ni).
13) Kviksølv (Hg).
§ 2.
Miljøstyrelsen er ansvarlig for
1) at vurdere luftkvaliteten,
2) at godkende målesystemer,
3) at sikre målingernes nøjagtighed,
4) at analysere vurderingsmetoder,
5) at foretage koordinering på sit område, hvis EU-Kommissionen tilrettelægger fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring
og
6) at samarbejde med andre medlemsstater og EU-Kommissionen.
Stk. 2.
Hvor det er relevant, opfylder Miljøstyrelsen kravene i bilag 1, del C.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Luft: Udeluft i troposfæren, undtagen på arbejdspladser, som defineret i
bekendtgørelse nummer 96 af 13. februar 2001
om faste arbejdssteders indretning direktiv 89/654/EØF,
hvor bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
finder anvendelse, og hvor befolkningen ikke regelmæssigt har adgang.
2) Forurenende stof: Et stof i luften, som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed.
3) Niveau: Koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid.
4) Vurdering: En metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af niveauer.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i
Europa, EU-Tidende 2008, nr. L 152, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og
polycykliske aromatiske kulbrinter i luften, EU-Tidende 2005, nr. L 23, side 3, og Kommissionens direktiv 2015/1480/EU af 28. august 2015 om ændring af flere bilag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF vedrørende fastsættelse af bestemmelser om referencemetoder, datavalidering og placering af
prøvtagningssteder til vurdering af luftkvaliteten, EU-Tidende 2015, nr. L 226, side 4
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2193/EU af 25. november
2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr. L 313, side 1..
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
5) Grænseværdi: Et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte
de skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke
må overskrides, når det er nået.
6) Kritisk niveau: Et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag, og over hvilket der kan optræde direkte skadelige
virkninger på visse receptorer, såsom træer, andre planter eller naturlige økosystemer, men ikke på mennesker.
7) Tolerancemargen: Den procentdel af grænseværdien, som denne værdi må overskrides med i overensstemmelse med de
betingelser, som er fastsat i dette direktiv.
8) Luftkvalitetsplaner: Planer, hvori der fastsættes foranstaltninger med henblik på at nå grænseværdier eller målværdier.
9) Målværdi: Et niveau, der fastsættes for at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed
eller for miljøet som helhed, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en given periode.
10) Varslingstærskelværdi: Et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved
kortvarig påvirkning af befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger.
11) Informationstærskelværdi: Et niveau, over hvilket der er en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for
særlig følsomme befolkningsgrupper, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger.
12) Øvre vurderingstærskel: Et niveau, under hvilket der kan anvendes en kombination af faste målinger og
modelberegninger eller indikative målinger til at vurdere luftkvaliteten.
13) Nedre vurderingstærskel: Et niveau, under hvilket det er tilstrækkeligt at anvende modelberegning eller teknikker til
objektiv estimering for at vurdere luftkvaliteten.
14) Langsigtet målsætning: Det niveau, der skal nås på lang sigt med henblik på effektiv beskyttelse af menneskers
sundhed og miljøet, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger.
15) Bidrag fra naturlige kilder: Emissioner af forurenende stoffer, som hverken direkte eller indirekte skyldes menneskelige
aktiviteter, herunder naturbegivenheder så som vulkanudbrud, seismisk aktivitet, geotermisk aktivitet, naturbrande, storme,
støvregn fra havet eller atmosfærisk ophvirvling af partikler eller transport af naturlige partikler fra tørre områder.
16) Zone: En del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering
og styring af luftkvalitet.
17) Bymæssigt område: En zone, der er et byområde med en befolkning på mere end 250.000 indbyggere eller, når
befolkningen er på 250.000 indbyggere eller derunder, med en befolkningstæthed pr. km
2
, som medlemsstaterne
fastsætter.
18) PM
10
: De partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og
måling af PM
10
EN 12341 med 50 % effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter.
19) PM
2,5
: De partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og
måling af PM
2,5
EN 14907 med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 µm aerodynamisk diameter.
20) Indikator for gennemsnitlig eksponering: Et gennemsnitsniveau, der er fastsat på grundlag af målinger på
bybaggrundsstationer på hele Danmarks område, og som afspejler befolkningens eksponering. Den benyttes til beregning af
det nationale mål for reduktion af eksponering og forpligtelsen vedrørende eksponeringskoncentration.
21) Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration: Et niveau, der fastsættes på grundlag af indikatoren for
gennemsnitlig eksponering med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som skal nås i
løbet af en given periode.
22) Nationalt mål for reduktion af eksponering: En procentvis reduktion af den gennemsnitlige eksponering af Danmarks
befolkning, der fastsættes for referenceåret med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed,
og som så vidt muligt skal nås over en given periode.
23) Bybaggrundsstationer: Steder i byområder, hvor niveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings
eksponering.
24) Nitrogenoxider: Summen af blandingsforholdet i volumen (ppbv) af nitrogenmonoxid (nitrogenoxid) og nitrogendioxid,
udtrykt som enheder af massekoncentration af nitrogendioxid (µg/m
3
).
25) Faste målinger: Målinger, der foretages på stationære målestationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver til
bestemmelse af niveauerne i overensstemmelse med de relevante datakvalitetsmålsætninger.
26) Indikative målinger: Målinger, der opfylder lempeligere datakvalitetsmål end faste målinger.
27) Flygtige organiske forbindelser: Organiske forbindelser fra antropogene og biogene kilder, bortset fra methan, som kan
danne fotokemiske oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys. Betegnes også VOC.
28) Ozonprækursorer: Stoffer, der bidrager til dannelse af ozon ved jordoverfladen, og hvoraf nogle er opført på listen i
bilag 10.
29) Samlet deposition: Den samlede masse af forurenende stoffer, der overføres fra atmosfæren til overflader (f.eks. jord,
vegetation, vand, bygninger osv.) i et bestemt område inden for en bestemt tid.
30) Arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren: Det samlede indhold af disse stoffer og forbindelser opgjort efter PM
10
-
fraktionen.
31) Polycykliske aromatiske kulbrinter: Organiske forbindelser, der består af mindst to kondenserede aromatiske ringe og
kun indeholder carbon og hydrogen.
32) Kviksølv på dampform i alt: Dampe af frit kviksølv (Hg0) og reaktivt kviksølv på dampform, dvs. vandopløselige
kviksølvforbindelser med et så højt damptryk, at de kan eksistere i gasfase.
Kapitel 2
Inddeling i zoner og bymæssige områder
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
§ 4.
Miljøstyrelsen inddeler hele landet i zoner og bymæssige områder. Vurdering og styring af luftkvaliteten gennemføres i
alle zoner og bymæssige områder.
Kapitel 3
Vurdering af luftkvaliteten for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og
carbonmonoxid
§ 5.
For svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid gælder de
øvre og nedre vurderingstærskler anført i bilag 2, del A. Alle zoner og bymæssige områder klassificeres af Miljøstyrelsen i
forhold til disse vurderingstærskler.
Stk. 2.
Klassificeringen i stk. 1, revideres mindst hvert femte år efter fremgangsmåden i bilag 2, del B. Sker der væsentlige
ændringer i aktiviteter, der er relevante for luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogendioxid eller, hvis det er relevant,
nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen eller carbonmonoxid, revideres klassificeringen dog oftere end hvert femte
år.
§ 6.
Miljøstyrelsen vurderer luftkvaliteten for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly,
benzen og carbonmonoxid i alle zoner og bymæssige områder efter kriterierne i stk. 2, 3 og 4 og kriterierne i bilag 3.
Stk. 2.
I alle zoner og bymæssige områder, hvor svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly,
benzen og carbonmonoxid
1) overskrider den fastsatte øvre vurderingstærskel, anvendes der faste målinger for at vurdere luftkvaliteten. Faste
målinger kan suppleres med modelberegninger eller indikative målinger for at give passende oplysninger om den
geografiske fordeling af luftkvaliteten,
2) ligger under den øvre vurderingstærskel, kan der anvendes en kombination af faste målinger og modelberegninger eller
indikative målinger for at vurdere luftkvaliteten eller
3) ligger under den nedre vurderingstærskel, er det tilstrækkeligt at anvende modelberegninger eller teknikker til objektiv
estimering for at vurdere luftkvaliteten.
Stk. 3.
Udover målingerne nævnt i stk. 2, foretages der målinger på landlokaliteter i omgivelser, der ikke ligger i nærheden
af væsentlige luftforureningskilder, med henblik på som minimum at give oplysninger om den samlede massekoncentration og
koncentrationens kemiske sammensætning med hensyn til PM
2,5
som et årsgennemsnit, og disse målinger gennemføres under
følgende betingelser:
1) Der oprettes et prøvetagningssted for hver 100.000 km
2
.
2) Der oprettes mindst en målestation eller efter aftale med Tyskland eller Sverige oprettes en eller flere fælles
målestationer, der dækker de relevante zoner for at opnå den nødvendige rumlige opløsning.
3) Når det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med overvågningsstrategien og måleprogrammet i
samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa
(EMEP).
4) Bilag 1, del A og C, finder anvendelse med hensyn til datakvalitetsmålsætningerne for målinger af massekoncentrationen
af partikler, og bilag 4 finder anvendelse i sin helhed.
§ 7.
Placeringen af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
, PM
2,5
), bly,
benzen og carbonmonoxid i luften bestemmes efter kriterierne i bilag 3.
Stk. 2.
I alle zoner og bymæssige områder, hvor faste målinger er eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må
antallet af prøvetagningssteder for hvert relevant forurenende stof ikke være mindre end mindsteantallet af
prøvetagningssteder, der er angivet i bilag 5, del A.
Stk. 3.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med
oplysninger fra modelberegninger eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag 5, del A, dog
reduceres med op til 50 %, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) De supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten med
hensyn til grænseværdier eller varslingstærskelværdier og gives relevante oplysninger til offentligheden.
2) Antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at koncentrationen af det
pågældende forurenende stof kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag
1, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne i bilag 1, del B.
Stk. 4.
For så vidt angår grænseværdier tages der hensyn til resultaterne fra modelberegninger eller indikative målinger ved
vurdering af luftkvaliteten.
§ 8.
Miljøstyrelsen anvender referencemålemetoder og kriterier som anført i bilag 6, del A og C.
Stk. 2.
Der kan anvendes andre målemetoder, når betingelserne fastsat i bilag 6, del B, er opfyldt.
Kapitel 4
Vurdering af luftkvaliteten for ozon
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0005.png
§ 9.
Hvis ozonkoncentrationerne i en zone eller et bymæssigt område har overskredet de langsigtede målsætninger i bilag
7, del C, i et hvilket som helst år i den foregående femårige måleperiode, skal der tages faste målinger. Miljøstyrelsen står for
de faste målinger.
Stk. 2.
Hvis der foreligger data for mindre end fem år, kan Miljøstyrelsen for at bestemme, om de langsigtede målsætninger
omhandlet i stk. 1 er blevet overskredet i de pågældende fem år, kombinere resultaterne fra målekampagner af kort varighed,
der blev gennemført på de tidspunkter og de steder, hvor niveauerne kan ventes at være højest, med resultater opnået fra
emissionsfortegnelser og modelberegninger.
§ 10.
Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes efter kriterierne i bilag 8.
Stk. 2.
Prøvetagningsstederne for faste målinger af ozon i de zoner og bymæssige områder, hvor måling er den eneste
informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må ikke være færre end det mindste antal prøvetagningssteder, der er anført i
bilag 9, del A.
Stk. 3.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med
oplysninger fra modelberegninger eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag 9, del A,
nedsættes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) De supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten, for så vidt
angår målværdier, langsigtede målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier.
2) Antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at ozonkoncentrationen kan
bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag 1, del A, og gør det muligt for
vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne i bilag 1, del B.
3) Antallet af prøvetagningssteder i zoner og bymæssige områder svarer til mindst et prøvetagningssted pr. to mio.
indbyggere eller et prøvetagningssted pr. 50.000 km
2
, alt efter hvad der giver det største antal prøvetagningssteder, men
der skal være mindst et prøvetagningssted i hver zone eller hvert bymæssige område.
4) Nitrogendioxid måles ved alle resterende prøvetagningssteder med undtagelse af baggrundsstationer i landdistrikter, jf.
bilag 8, del A.
Stk. 4.
Der tages hensyn til resultaterne fra modelberegninger eller indikative målinger i forbindelse med vurderingen af
luftkvalitet, for så vidt angår målværdier.
Stk. 5.
Nitrogendioxid måles på mindst 50 % af de ozonprøvetagningssteder, der kræves i henhold til bilag 9, del A.
Nitrogendioxidmålingerne foretages kontinuerligt undtagen på baggrundsstationer i landdistrikter, jf. bilag 8, del A, hvor der kan
anvendes andre målemetoder.
Stk. 6.
I zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationerne hvert år i den foregående femårige måleperiode har været
lavere end de langsigtede målsætninger, fastsættes antallet af prøvetagningssteder for faste målinger i overensstemmelse med
bilag 9, del B.
Stk. 7.
Der installeres og drives mindst et prøvetagningssted til indsamling af data om koncentrationerne af
ozonprækursorerne i bilag 10. Antallet og placeringen af de stationer, hvor ozonprækursorerne skal måles, sker under
hensyntagen til målsætningerne og metoderne i bilag 10.
§ 11.
Referencemetoden for måling af ozon er fastsat i bilag 6, del A, punkt 8. Der kan anvendes andre målemetoder på de
vilkår, der er fastsat i bilag 6, del B.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen meddeler Kommissionen, hvilke metoder den anvender til prøvetagning og måling af flygtige organiske
forbindelser som anført i bilag 10.
Kapitel 5
Arsen-, cadmium-, nikkel- og benzo[a]pyrenniveauet
§ 12.
Miljøstyrelsen træffer alle nødvendige foranstaltninger, som ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger, til
at sikre, at koncentrationen af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, der anvendes som markør for kræftrisikoen ved
polycykliske aromatiske kulbrinter i luften, som vurderet i overensstemmelse med § 13, ikke overskrider den målværdi, der er
fastsat i bilag 17.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor arsen-, cadmium-, nikkel- og
benzo[a]pyrenniveauet er under de respektive målværdier. Miljøstyrelsen fastholder i disse zoner og bymæssige områder
niveauet for disse forurenende stoffer under målværdien og tilstræber at bevare den bedste luftkvalitet, der er forenelig med
bæredygtig udvikling.
Stk.
32.
Miljøstyrelsen opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor målværdierne i bilag 17 overskrides. For
disse zoner og bymæssige områder præciserer Miljøstyrelsen, hvilke steder overskridelserne forekommer, og hvilke kilder der
medvirker til overskridelserne. De pågældende steder godtgør Miljøstyrelsen, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger,
der ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger og er specifikt rettet mod de vigtigste forureningskilder for at nå
målværdierne.
§ 13.
Luftkvaliteten med hensyn til arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren vurderes af Miljøstyrelsen i hele landet i
henhold til stk. 2-15.
Stk. 2.
I henhold til kriterierne i stk. 9 er måling obligatorisk i
1) zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel og
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0006.png
2) andre zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne overstiger den øvre vurderingstærskel.
Stk. 3.
Målinger efter stk. 2 kan suppleres med modelleringsteknikker for at give et tilstrækkeligt informationsniveau for så
vidt angår luftkvaliteten.
Stk. 4.
En kombination af målinger som omhandlet i bilag 20, del A, bl.a. indikative målinger, og modelleringsteknikker kan
anvendes til at vurdere luftkvaliteten i zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne over en repræsentativ periode ligger
mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel, jf. bilag 18, del B.
Stk. 5.
I zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger under den nedre vurderingstærskel, der fastsættes jf. bilag
18, del B, skal det være muligt udelukkende at anvende modelleringsteknikker eller objektiv estimering til vurdering af
niveauerne.
Stk. 6.
Når forurenende stoffer skal måles, skal målingerne finde sted på faste steder, enten kontinuerligt eller ved
stikprøver. Antallet af målinger skal være tilstrækkelig stort til, at niveauerne kan fastslås.
Stk. 7.
De øvre og nedre vurderingstærskler for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften er dem, der er anført i
bilag 18, del A.
Stk. 8.
Klassificeringen af de enkelte zoner og bymæssige områder med henblik på anvendelsen af stk. 1-7 og stk. 9-15, skal
revurderes mindst hvert femte år efter proceduren i bilag 18, del B. Klassificeringen revurderes før i tilfælde af betydelige
ændringer i de aktiviteter, der er relevante for koncentrationerne af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften.
Stk. 9.
Kriterierne for placering af prøveudtagningssteder for måling af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften
med henblik på at vurdere, om målværdierne er overholdt, er angivet i bilag 19, del A og B. I bilag 19, del D, er der anført det
mindste antal prøveudtagningssteder for faste målinger af koncentrationer af hvert forurenende stof, og disse steder placeres i
hver enkelt zone og hvert enkelt bymæssigt område, hvor måling er påkrævet, hvis faste målinger er den eneste kilde til data
om koncentrationerne der.
Stk. 10.
Miljøstyrelsen overvåger andre relevante polycykliske aromatiske kulbrinter på et mindre antal målesteder med
henblik på at vurdere bidraget i luften fra benzo[a]pyren. Disse forbindelser skal mindst omfatte følgende: benzo[a]anthracen,
benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen, indeno[1,2,3-cd]pyren og dibenzo[a,h]anthracen.
Overvågningsstederne for disse polycykliske aromatiske kulbrinter placeres sammen med prøveudtagningsstederne for
benzo[a]pyren og vælges på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag 19,
del A, B og C, finder anvendelse.
Stk. 11.
Uanset koncentrationsniveauet bør der placeres et baggrundsprøveudtagningssted for hver 100.000 km
2
til indikativ
måling i luften af arsen, cadmium, nikkel, kviksølv på dampform i alt, benzo(a)pyren og de øvrige polycykliske aromatiske
kulbrinter, jf. stk. 10, samt den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel, benzo(a)pyren og de øvrige polycykliske
aromatiske kulbrinter, jf. stk. 10. Miljøstyrelsen opretter mindst én målestation. Miljøstyrelsen kan dog efter aftale og i
overensstemmelse med retningslinjer, der fastlægges efter forskriftsproceduren i direktiv 2004/107/EF artikel 6, stk. 2, oprette
en eller flere fælles målestationer, der dækker nabozoner i medlemsstater, der støder op til hinanden, for at opnå den
nødvendige rumlige opløsning. Det anbefales også at måle partikler og divalent kviksølv på dampform. Når det er
hensigtsmæssigt, bør overvågningen koordineres med EMEP's (samarbejdsprogram for overvågning og vurdering af transport af
luftforurenende stoffer over store afstande i Europa) overvågningsstrategi og måleprogram. Prøveudtagningsstederne for disse
forurenende stoffer placeres på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag
19, del A, B og C, finder anvendelse.
Stk. 12.
Brug af bioindikatorer kan komme på tale, hvor økosystempåvirkningens regionale mønstre skal vurderes.
Stk. 13.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysningerne fra faste målestationer suppleres med oplysninger fra andre
kilder, f.eks. emissionsregistre, indikative målemetoder og luftkvalitetsmodellering, skal antallet af faste målestationer, der
oprettes, og de andre teknikkers rumlige opløsning være tilstrækkelig til, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer kan
fastslås i overensstemmelse med bilag 19, del A, og bilag 20, del A.
Stk. 14.
Datakvalitetsmålsætningerne fastlægges i bilag 20, del A. Hvis der benyttes luftkvalitetsmodeller til vurderingen,
finder bilag 20, del B, anvendelse.
Stk. 15.
Referencemetoder for prøveudtagning og analyse af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske
kulbrinter er fastsat i bilag 21, del A, B og C. Bilag 21, del D, indeholder referenceteknikker for måling af den samlede
deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, og bilag 21, del E, indeholder
referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet, når sådanne teknikker findes.
Kapitel 6
Luftkvalitetsstyring
§ 14.
I zoner og bymæssige områder, hvor indholdet af svovldioxid, nitrogendioxid, PM
10
, PM
2,5
, bly, benzen og
carbonmonoxid i luften ligger under de respektive grænseværdier i bilag 11 og 14, holdes niveauet af disse stoffer under
grænseværdierne.
§ 15.
Luftens indhold af svovldioxid, PM
10
, bly og carbonmonoxid i alle zoner og bymæssige områder må ikke overskride
grænseværdierne i bilag 11. Med hensyn til nitrogendioxid og benzen må grænseværdierne i bilag 11 ikke overskrides fra de
datoer, der er fastsat deri.
Stk. 2.
Vurderingen af, om disse krav er overholdt, foretages i overensstemmelse med bilag 3.
Stk. 3.
Tolerancemargenerne i bilag 11 finder anvendelse i overensstemmelse med § 234, stk. 1.
Stk. 4.
Varslingstærskelværdierne for luftens koncentrationer af svovldioxid og nitrogendioxid er fastsat i bilag 12, del A.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0007.png
§ 16.
De kritiske niveauer i bilag 13, som vurderet i overensstemmelse med bilag 3, del A, skal overholdes.
Stk. 2.
Hvor faste målinger er eneste kilde til informationer til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder
ikke være mindre end det mindsteantal, der er anført i bilag 5, del C. Hvor disse informationer suppleres af indikative målinger
eller modelberegninger, kan mindsteantallet af prøvetagningssteder reduceres med op til 50 %, så længe de anslåede
koncentrationer af det pågældende forurenende stof kan fastslås i overensstemmelse med datakvalitetsmålsætningerne i bilag
1, del A.
§ 17.
Foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter, træffes af Miljøstyrelsen for at nå det nationale mål
for reduktion af eksponering for PM
2,5
, der er fastsat i bilag 14, del B, senest på det deri fastsatte år.
Stk. 2.
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering for 2015 som fastsat i overensstemmelse med bilag 14, del A, må ikke
overskride den forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration, der er fastsat i del C i bilaget.
Stk. 3.
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM
2,5
ansættes i overensstemmelse med bilag 14, del A.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen sikrer i overensstemmelse med bilag 3, at fordelingen og antallet af prøvetagningssteder, som
indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM
2,5
er fastsat på grundlag af, i tilstrækkeligt omfang afspejler den almene
befolknings eksponering. Antallet af prøvetagningssteder må ikke være mindre end det, der fremkommer ved anvendelse af
bilag 5, del B.
§ 18.
Foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter, træffes af Miljøstyrelsen for at sikre, at luftens PM
2,5
-
koncentrationer ikke overstiger målværdien i bilag 14, del D, fra den deri fastsatte dato.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen sikrer, at luftens PM
2,5
-koncentrationer ikke overskrider grænseværdien i bilag 14, del E, i nogen af
deres zoner eller bymæssige områder fra den deri fastsatte dato. Vurderingen af, om dette krav er opfyldt, foretages i
overensstemmelse med bilag 3.
Stk. 3.
Tolerancemarginen i bilag 14, del E, finder anvendelse i overensstemmelse med § 234, stk. 1.
§ 19.
Foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter, træffes af Miljøstyrelsen for at sikre, at målværdierne
og de langsigtede målsætninger nås.
Stk. 2.
For zoner og bymæssige områder, hvor målværdien overskrides, sørger Miljøstyrelsen for, at programmet, der er
udarbejdet i medfør af
artikel 6 i direktiv 2001/81/EF bekendtgørelse nr. 138 af 30. januar 2017 om emissionslofter for
svovldioxid, nitrogenoxider flygtige organiske forbindelser og ammoniak § 3,
og om fornødent en luftkvalitetsplan, gennemføres
med henblik på at nå målværdierne fra datoen i bilag 7, del B, til nærværende direktiv, undtagen hvor dette ikke kan opnås ved
hjælp af foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter.
Stk. 3.
For zoner og bymæssige områder, hvor luftens ozonniveauer er højere end de langsigtede målsætninger, men lavere
end eller lig med målværdierne, udarbejder og iværksætter Miljøstyrelsen omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på
at nå de langsigtede målsætninger. Disse foranstaltninger skal mindst være i overensstemmelse med alle luftkvalitetsplaner og
det i stk. 2 nævnte program.
§ 20.
I zoner og bymæssige områder, hvor ozonniveauet opfylder de langsigtede målsætninger, opretholder Miljøstyrelsen, i
det omfang faktorer såsom ozonforureningens grænseoverskridende karakter og de meteorologiske forhold tillader det, dette
niveau under de langsigtede målsætninger og bevarer ved hjælp af rimelige foranstaltninger den bedst mulige luftkvalitet, som
er forenelig med en bæredygtig udvikling, samt et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed.
§ 21.
Hvis informationstærskelværdien eller nogen af varslingstærskelværdierne i bilag 12 overskrides, træffer
Miljøstyrelsen de nødvendige foranstaltninger til at informere offentligheden gennem radio, fjernsyn, aviser eller internettet.
§ 22.
Miljøstyrelsen sender for et givent år Kommissionen fortegnelser over zoner og bymæssige områder, hvor
overskridelser af grænseværdier for et givent forurenende stof kan henføres til naturlige kilder. Miljøstyrelsen forelægger
oplysninger om koncentrationer af, kilder til, og bevis for, at overskridelserne kan henføres til naturlige kilder.
Stk. 2.
Hvis Kommissionen er blevet informeret om en overskridelse, der kan henføres til naturlige kilder i overensstemmelse
med stk. 1, anses den pågældende overskridelse ikke for en overskridelse i henhold til denne bekendtgørelse.
§ 223.
Miljøstyrelsen kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor grænseværdierne for PM10 overskrides i luften, der
skyldes ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen sender Kommissionen en liste over sådanne zoner eller bymæssige områder sammen med oplysninger
om de der forekommende PM
10
-koncentrationer og PM
10
-kilder.
Stk. 3.
Når Miljøstyrelsen underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2008/50/EF, vedlægger
Miljøstyrelsen fornøden dokumentation til at godtgøre, at eventuelle overskridelser skyldes ophvirvlede partikler, og at der er
truffet rimelige foranstaltninger til at mindske koncentrationerne.
Stk.
24.
I tilfælde af zoner eller bymæssige områder som omhandlet i stk. 1 skal Miljøstyrelsen kun opstille luftkvalitetsplaner
i henhold til § 234, hvis overskridelserne kan tilskrives andre PM
10
-kilder end sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.,
jf.
dog § 22.
Kapitel 7
Luftkvalitetsplaner
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0008.png
§ 234.
Hvis niveauet af forurenende stoffer i luften i bestemte zoner eller bymæssige områder overskrider en grænseværdi
eller en målværdi samt eventuelle relevante tolerancemargener herfor i det konkrete tilfælde, sørger Miljøstyrelsen for at
opstille luftkvalitetsplaner for de pågældende zoner og bymæssige områder for at nå den pågældende grænseværdi eller
målværdi i bilag 11 og 14.
Stk. 2.
Overskrides disse grænseværdier efter fristen skal luftkvalitetsplaner omfatte egnede foranstaltninger, så
overskridelsesperioden bliver kortest mulig. Luftkvalitetsplaner kan desuden omfatte specifikke foranstaltninger, der har til
formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper, herunder børn.
Stk. 3.
De pågældende luftkvalitetsplaner skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 15, del A, og kan
omfatte foranstaltninger i henhold til § 245.
Disse planer meddeles omgående Kommissionen, dog senest to år efter udløbet af
det år, den første overskridelse blev registreret.
Stk. 4.
Hvis der skal udarbejdes eller iværksættes luftkvalitetsplaner for flere forurenende stoffer, udarbejder og iværksætter
Miljøstyrelsen, hvor det er hensigtsmæssigt, samlede luftkvalitetsplaner, der omfatter alle de pågældende forurenende stoffer.
Stk. 5.
Miljøstyrelsen sikrer så vidt muligt overensstemmelse med andre planer, der kræves i henhold til
direktiv 2001/80/EF,
direktiv 2001/81/EF bekendtgørelse nr. 138 af 30. januar 2017 om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider flygtige
organiske forbindelser og ammoniak
og
direktiv 2002/49/EFbekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011 om kortlægning af
ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner,
for at opfylde de relevante miljø-målsætninger.
Stk. 6.
Miljøstyrelsen vurderer som led i udvikling af luftkvalitetsplaner, jf. stk. 1-5, behovet for at anvende strengere
emissionsgrænseværdier for individuelle mellemstore fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav til mellemstore
fyringsanlæg og beliggende i zoner eller i dele af zoner, hvor grænseværdier, jf. bilag 11 og 14, overskrides. Miljøstyrelsen
tager ved denne vurdering hensyn til resultaterne af udveksling af oplysninger, jf. artikel 6, stk. 10, i direktiv 2015/2193/EU.
Anvendelse af sådanne skrappere emissionsgrænseværdier skal på en effektiv måde bidrage til en mærkbar forbedring af
luftkvaliteten.
§ 245.
Hvis der i en zone eller et bymæssigt område er risiko for, at niveauet af forurenende stoffer vil overskride en eller
flere varslingstærskelværdier i bilag 12, opstiller Miljøstyrelsen, når det findes hensigtsmæssigt, handlingsplaner med angivelse
af de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt for at mindske denne risiko eller begrænse varigheden af den pågældende
overskridelse. Hvis denne risiko gælder en eller flere grænseværdier eller målværdier i bilag 7, 11 og 14, kan Miljøstyrelsen, når
det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede handlingsplaner.
Stk. 2.
Hvor der imidlertid er risiko for, at varslingstærskelværdien for ozon i bilag 12, del B, vil blive overskredet, opstiller
Miljøstyrelsen kun en kortsigtet handlingsplan, når der under hensyn til nationale geografiske, meteorologiske og økonomiske
forhold efter deres mening er væsentlige muligheder for at mindske risikoen for, varigheden eller alvoren af en sådan
overskridelse. Når Miljøstyrelsen opstiller en sådan kortsigtet handlingsplan, tages der hensyn til beslutning 2004/279/EF.
Stk. 3.
De kortsigtede planer i stk. 1 kan under hensyn til sagens konkrete omstændigheder omfatte effektive
foranstaltninger til at regulere og om nødvendigt indstille visse aktiviteter, som bidrager til risikoen for overskridelse af de
respektive grænse- eller målværdier eller varslingstærskelværdier. Disse handlingsplaner kan omfatte foranstaltninger
vedrørende motortrafik, anlægsarbejder, skibe ved kaj, og brug af industrianlæg eller -produkter samt private varmeanlæg.
Specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper, herunder børn, inden for rammerne af
disse planer kan også overvejes.
Stk. 4.
Når Miljøstyrelsen har udarbejdet en kortsigtet handlingsplan, giver den offentligheden og relevante organisationer,
såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser,
andre relevante sundhedsrelaterede organer og de relevante erhvervsorganisationer adgang til, resultaterne af deres
undersøgelser om gennemførligheden, indholdet af de enkelte kortsigtede handlingsplaner og oplysninger om gennemførelsen
af disse planer. Adgangen kan ske digitalt.
§ 256.
Hvis en varslingstærskelværdi, en grænseværdi eller en målværdi, samt en eventuel tolerancemargin eller en
langsigtet målsætning overskrides på grund af betydelig grænseoverskridende overførsel af luftforurenende stoffer eller deres
prækursorer, kontakter Miljøstyrelsen de berørte medlemsstater med henblik på at samarbejde og om nødvendigt opstille fælles
aktiviteter såsom udarbejdelse af fælles eller koordinerede luftkvalitetsplaner i medfør af § 234 for at fjerne sådanne
overskridelser ved hjælp af hensigtsmæssige, men rimelige foranstaltninger.
Stk. 2.
Hvis det er relevant i medfør af § 245, udarbejder og iværksætter Miljøstyrelsen fælles kortsigtede handlingsplaner
for nabozoner i andre medlemsstater. Miljøstyrelsen sikrer, at nabozoner i andre medlemsstater, som har udarbejdet
kortsigtede handlingsplaner, modtager alle relevante oplysninger.
Stk. 3.
Hvis informations- eller varslingstærskelværdierne overskrides i zoner eller bymæssige områder tæt ved Danmarks
grænser, informeres de kompetente myndigheder i de berørte nabomedlemsstater så hurtigt som muligt. Disse oplysninger
stilles ligeledes til rådighed for offentligheden.
Kapitel 8
Oplysninger til offentligheden og rapportering
§ 267.
Miljøstyrelsen sikrer, at offentligheden og relevante organisationer såsom miljøorganisationer,
forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, andre relevante
sundhedsrelaterede organer og relevante erhvervsorganisationer i tilstrækkeligt omfang og i god tid informeres om
1) luftkvaliteten i overensstemmelse med bilag 16 og
2) luftkvalitetsplaner som omhandlet i § 234, samt de i § 19, stk. 2, omhandlede programmer.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0009.png
Stk. 2.
Oplysningerne stilles gratis til rådighed gennem lettilgængelige medier, herunder internettet eller andre egnede
telekommunikationsmidler, og tager hensyn til bestemmelserne i
direktiv 2007/2/EFlovbekendtgørelse nr. 1331 af 19. december
2008 om infrastruktur for geografisk information.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen giver offentligheden adgang til årsberetninger for alle de forurenende stoffer, der er omfattet af dette
direktiv. Årsberetningerne indeholder en sammenfatning af de niveauer, der overskrider grænseværdier, målværdier,
langsigtede målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier for de relevante gennemsnitberegningsperioder. Disse
oplysninger kombineres med en sammenfattende vurdering af disse overskridelsers virkninger. Årsberetningerne kan efter
omstændighederne indeholde yderligere oplysninger og vurderinger om beskyttelse af skove samt oplysninger om andre
forurenende stoffer, som dette direktiv indeholder overvågningsbestemmelser om, såsom udvalgte ikke-regulerede
ozonprækursorer, jf. bilag 10, del B.
§ 28.
Miljøstyrelsen sikrer, at Kommissionen oplyses i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2008/50/EU og efter
artikel 5 i direktiv 2004/107/EF med de relevante data målt i forbindelse med denne bekendtgørelse.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
§ 279.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
19. december 20171. november 2016.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr.
1233 af 30. september 20161326 af 21. december 2011
om vurdering og styring af luftkvaliteten
ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet,
den 30. september 2016
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0010.png
Bilag 1
Datakvalitetsmålsætninger, jf. §§ 2, 6, 7, 10 og 16.
A. Datakvalitetsmålsætninger for vurdering af luftkvalitet
Svovldioxid, nitrogendioxid,
nitrogenoxider og
carbonmonoxid
Benzen Partikler (PM 10
/PM 2,5 ) og bly
Ozon og dermed
forbundet NO og NO 2
Faste målinger
1)
Usikkerhed
Mindste dataregistrering
Mindste tidsdækning:
- bybaggrunde og trafikerede
områder
15 %
90 %
25 %
90 %
25 %
90 %
15 %
90 % i sommermånederne
75 % i vintermånederne
—
-
35 %
2)
—
- industriområder
Indikative målinger
Usikkerhed
Mindste dataregistrering
Mindste tidsdækning
Modelberegningsusikkerhed:
Timegennemsnit
8-timers-gennemsnit
Dagligt gennemsnit
Årligt gennemsnit
Objektiv estimering
Usikkerhed
-
25 %
90 %
14 %
4)
90 %
30 %
90 %
14 %
3)
—
50 %
90 %
14 %
4)
—
30 %
90 %
> 10 % i
sommermånederne
50 %
50 %
—
—
75 %
50 %
50 %
50 %
30 %
75 %
—
—
—
50 %
100 %
—
—
endnu ikke fastlagt
50 %
100 %
1) Miljøstyrelsen kan gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger for benzen, bly og partikler, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, inklusive den usikkerhed, der skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder k valitetsmålet på 25
%, og at tidsdækningen er større end mindstetidsdækningen for vejledende målinger. Prøvetagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne. Den usikkerhed, der skyldes stikprøvemåling, kan
bestemmes ved hjælp af proceduren i ISO 11222 (2002) »Air Quality
—
Determination of the Uncertainty of the Time Average of Air Quality Measurements«. Hvis der bruges stikprøvemålinger til at vurdere kravene til grænseværdien for PM10, bør 90,4-percentilen (som
skal være mindre end eller lig med 50 µg/m3) vurderes i stedet for antallet af overskridelser, som er yderst afhængigt af datadækningen.
2) Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klima- og trafikforhold.
3) Måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
4) En vilkårlig måling om ugen jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
Vurderingsmetodernes usikkerhed (udtrykt ved en pålidelighedsmargen på 95 %) evalueres i overensstemmelse med
principperne i CEN’s »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement« (ENV 13005-1999),
ISO 5725-metoden (1994)
og retningslinjerne i CEN-rapporten »Air Quality
—
Approach to Uncertainty Estimation for Ambient Air Reference Measurement
Methods« (CR 14377:2002E). Procentsatserne for usikkerheden i ovenstående skema gælder individuelle målinger beregnet
som gennemsnit i det pågældende tidsrum i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) med en
pålidelighedsmargen på 95 %. Usikkerheden i forbindelse med de faste målinger bør fortolkes som gældende i området
omkring den relevante grænseværdi (eller målværdi ved ozon).
Usikkerheden i forbindelse med modelberegning defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale
afvigelse for 90 % af de individuelle overvågningspunkter i den pågældende periode i forhold til grænseværdien (eller
målværdien ved ozon) uden hensyn til tidsforløb. Usikkerheden i forbindelse med modelberegning fortolkes som gældende i
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
forbindelse med den relevante grænseværdi (eller målværdi ved ozon). De faste målinger, der skal vælges til sammenligning
med resultaterne af modelberegningen, skal være repræsentative for den målestok, der anvendes ved modelberegningen.
Usikkerheden i forbindelse med objektiv estimering defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale
afvigelse i den pågældende periode i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) uden hensyn til tidsforløb.
Kravene til mindste dataregistrering og mindste tidsdækning omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller
normal vedligeholdelse af måleudstyret.
B. Resultater af luftkvalitetsvurdering
Følgende oplysninger indsamles for zoner og bymæssige områder, hvor der benyttes andre kilder end måling, for at supplere
måleresultater eller som eneste middel til luftkvalitetsvurdering:
- En beskrivelse af vurderingsaktiviteterne.
- De anvendte metoder, med henvisninger til metodebeskrivelser data- og oplysningskilder.
- En beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed, og navnlig en beskrivelse af udstrækningen af alle områder eller,
hvis det er relevant, alle vejlængder i en zone eller et bymæssigt område, hvor koncentrationerne overstiger en grænseværdi,
en målværdi eller en langsigtet målsætning plus eventuelt gældende tolerancemargen, og af alle områder, hvor
koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel.
- Befolkningsgrupper, som potentielt udsættes for koncentrationer, som overskrider en grænseværdi for beskyttelse af
menneskers sundhed.
C. Kvalitetssikring af luftkvalitetsvurderinger: datavalidering
1. For at sikre nøjagtige målinger og overholdelse af de datakvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i del A, sørger de
relevante kompetente myndigheder og organer, som er udpeget i henhold til § 2, for at sikre følgende:
I. Alle målinger foretaget i forbindelse med vurdering af luftkvalitet i henhold til § 6 og § 9 kan spores i overensstemmelse med
kravene i den harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier.
II. Institutioner, som driver prøvetagningsnet og individuelle prøvetagningsstationer, har et anerkendt kvalitetssikrings- og
kvalitetskontrolsystem, som omfatter regelmæssig vedligeholdelse, der løbende garanterer måleudstyrets nøjagtighed. Det
pågældende nationale referencelaboratorium reviderer kvalitetsstyringssystemet efter behov og mindst hvert femte år.
III. Der etableres en procedure for kvalitetssikring/kvalitetskontrol af indsamling og indberetning af data, og at de institutioner,
som er udpeget til at varetage denne opgave, aktivt deltager i tilsvarende kvalitetssikringsprogrammer for Unionen.
IV. De nationale referencelaboratorier udpeges af relevante kompetente myndigheder eller organer udpeget i henhold til § 2, og
akkrediteres for så vidt angår de referencemetoder, der henvises til i bilag 6
—
som minimum for forurenende stoffer, hvis
koncentration overstiger den nedre vurderingstærskel
—
i henhold til den relevante harmoniserede standard for prøvnings- og
kalibreringslaboratorier, for hvilken en henvisning er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 2, nr.
9), i forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende kravene til akkreditering og markedsovervågning. Disse laboratorier står også for
samordningen på det nationale område af de kvalitetssikringsprogrammer for Unionen, som tilrettelægges af Kommissionens
Fælles Forskningscenter, og de står desuden for samordningen på nationalt plan af anvendelsen af referencemetoder og
ækvivalenspåvisning for andre metoder end referencemetoder. Nationale referencelaboratorier, der tilrettelægger indbyrdes
sammenlignende undersøgelser på nationalt plan, bør også kunne akkrediteres i henhold til den relevante harmoniserede
standard for præstationsprøvninger.
V. De nationale referencelaboratorier mindst hvert tredje år deltager i de kvalitetssikringsprogrammer for Unionen, som
tilrettelægges af Kommissionens Fælles Forskningscenter. Giver denne deltagelse utilfredsstillende resultater, bør det nationale
laboratorium ved næste deltagelse i de indbyrdes sammenlignende undersøgelser godtgøre, at der er truffet passende
afhjælpende foranstaltninger, og forelægge en rapport for Det Fælles Forskningscenter herom.
VI. De nationale referencelaboratorier støtter arbejdet, der udføres af det europæiske netværk af nationale
referencelaboratorier, der er oprettet af Kommissionen.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0012.png
2. Alle data, der indberettes i henhold til § 28, anses for at være validerede, undtagen data, der er mærket som
midlertidige.
Bilag 2
Bestemmelse af krav til vurdering af koncentrationerne i luften af svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid i
en zone eller et bymæssigt område, jf. § 5.
A. Øvre og nedre vurderingstærskel
Der anvendes følgende øvre og nedre tærskler:
1. Svovldioxid
Sundhedsbeskyttelse
Øvre
vurderingstærskel
Nedre
vurderingstærskel
60 % af døgngrænseværdien (75 µg/m
3
, må ikke overskrides mere end 3
gange pr. kalenderår)
40 % af døgngrænseværdien (50 µg/m
3
, må ikke overskrides mere end 3
gange pr. kalenderår)
Beskyttelse af
plantevæksten
60 % af det kritiske
vinterniveau
(12 µg/m
3
)
40 % af det kritiske
vinterniveau
(8 µg/m
3
)
2. Nitrogendioxid og nitrogenoxider
Timegrænseværdi for
sundhedsbeskyttelse (NO 2 )
Årsgrænseværdi for
Det kritiske årsniveau for
sundhedsbeskyttelse (NO 2 beskyttelse af plantevæksten
)
og naturlige økosystemer (NO x
)
80 % af grænseværdien (32 80 % af det kritiske niveau (24
µg/m
3
)
µg/m
3
)
65 % af grænseværdien (26
µg/m
3
)
65 % af det kritiske niveau (19,5
µg/m
3
)
Øvre
70 % af grænseværdien (140 µg/m
3
,
vurderingstærskel må ikke overskrides mere end 18
gange pr. kalenderår)
Nedre
50 % af grænseværdien (100 µg/m
3
,
vurderingstærskel må ikke overskrides mere end 18
gange pr. kalenderår)
3. Partikler (PM10/PM2,5)
Døgngennemsnit PM 10
Øvre
vurderingstærskel
Nedre
vurderingstærskel
Årsgennemsnit PM 10 Årsgennemsnit PM 2,5
1)
70 % af grænseværdien
(28 µg/m
3
)
50 % af grænseværdien
(20 µg/m
3
)
70 % af grænseværdien
(17 µg/m
3
)
50 % af grænseværdien
(12 µg/m
3
)
70 % af grænseværdien (35 µg/m
3
, må ikke
overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår)
50 % af grænseværdien (25 µg/m
3
, må ikke
overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår)
1) Den øvre vurderingstærskel og den nedre vurderingstærskel for PM2,5 gælder ikke for de målinger, der tjener til vurdering af, om målet for reduktion af eksponering for PM2,5 med henblik på sundhedsbeskyttelse er opfyldt.
4. Bly
Årsgennemsnit
70 % af grænseværdien (0,35 µg/m
3
)
50 % af grænseværdien (0,25 µg/m
3
)
Øvre vurderingstærskel
Nedre vurderingstærskel
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0013.png
5. Benzen
Årsgennemsnit
Øvre vurderingstærskel
Nedre vurderingstærskel
6. Carbonmonoxid
8-timers-gennemsnit
70 % af grænseværdien (7 mg/m
3
)
50 % af grænseværdien (5 mg/m
3
)
70 % af grænseværdien (3,5 µg/m
3
)
40 % af grænseværdien (2 µg/m
3
)
Øvre vurderingstærskel
Nedre vurderingstærskel
B. Bestemmelse af overskridelser af den øvre og den nedre vurderingstærskel
Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem
år, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i
mindst tre enkelte år ud af de foregående fem år.
Hvis der foreligger mindre end fem års data, kan Miljøstyrelsen kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af
året og på de steder, der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med
oplysninger fra emissionsfortegnelser og modelberegninger, for at bestemme overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel.
Bilag 3
Vurdering af luftkvaliteten og placering af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid i
luften, jf. §§ 6, 7, 15, 16, 17 og 18.
A. Generelt
Luftkvaliteten vurderes i alle zoner og bymæssige områder efter følgende kriterier:
1. Luftkvaliteten vurderes på alle lokaliteter undtagen dem, der er opført i punkt 2, efter kriterierne i del B og C med henblik på
at udpege prøvetagningssteder til faste målinger. Principperne i del B og C finder også anvendelse, for så vidt de tjener til at
udpege de specifikke lokaliteter, hvor koncentrationen af de relevante forurenende stoffer fastsættes, og hvor luftkvaliteten
vurderes ved hjælp af indikative målinger eller modelberegning.
2. På følgende lokaliteter skal det ikke vurderes, om grænseværdierne med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed er
overholdt:
a) Enhver lokalitet inden for et område, som offentligheden ikke har adgang til, og hvor der ikke er nogen permanent beboelse.
b) I overensstemmelse med § 3, på fabriksområder eller i industrianlæg, som alle relevante forskrifter om sundhed og sikkerhed
på arbejdspladsen finder anvendelse på.
c) Kørebaner samt midterrabatter, undtagen hvor fodgængere normalt har adgang til midterrabatten.
B. Overordnet placering af prøvetagningssteder
1. Beskyttelse af menneskers sundhed
a) Prøvetagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål anbringes således, at der kan opnås oplysninger om følgende:
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
- De steder i zoner eller bymæssige områder, hvor befolkningen antages at blive direkte eller indirekte eksponeret for de største
koncentrationer i løbet af et tidsrum, som er signifikant i forhold til grænseværdiernes midlingstid.
- Niveauer i andre områder i zoner og bymæssige områder, som er repræsentative for den eksponering, befolkningen udsættes
for.
b) Prøvetagningssteder placeres således, at det undgås at måle meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed, hvilket
indebærer, at et prøvetagningssted skal placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et gadesegment
med en længde på mindst 100 m på trafikerede steder, og på mindst 250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt.
c) Bybaggrundsstationer placeres således, at forureningsniveauet omfatter det samlede bidrag fra alle kilder, som stationen er
placeret i vindretningen af. Forureningsniveauet bør ikke være domineret af en enkelt større forureningskilde, medmindre
denne situation er typisk for et større bymæssigt område. Prøvetagningssteder skal normalt være repræsentative for adskillige
kvadratkilometer.
d) Hvor formålet er at vurdere baggrundsniveauet i et landområde, må prøvetagningsstedet ikke være påvirket af bymæssige
områder eller industriområder i nærheden, dvs. områder mindre end fem km væk.
e) Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i
vindretningen i forhold til kilden. Hvor baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i den
mest almindelige vindretning.
f) Prøvetagningssteder skal så vidt muligt også være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, som ikke ligger i deres
umiddelbare nærhed.
g) Der tages hensyn til, at det kan være nødvendigt at anbringe prøvetagningssteder på øer, hvor dette er nødvendigt for
sundhedsbeskyttelsen.
2. Beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer
Prøvetagningssteder til beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer skal placeres mere end 20 km fra bymæssige
områder og mere end 5 km fra andre bebyggede områder, industrianlæg eller motorveje eller større veje med trafiktællinger på
over 50.000 køretøjer om dagen, hvilket indebærer, at prøvetagningsstederne skal placeres således, at luftprøverne er
repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 1.000 km
2
. Miljøstyrelsen kan under hensyn til de geografiske
forhold eller mulighederne for at beskytte særligt sårbare områder placere prøvetagningssteder inden for en kortere afstand
eller regne dem for repræsentative for luftkvaliteten i et mindre udbredt område.
Der skal tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.
C. Individuel placering af prøvetagningssteder
Følgende skal så vidt muligt opfyldes:
- Strømningen omkring prøvetagningsindtaget skal være fri (almindeligvis i en bue på mindst 270° eller 180° for
prøvetagningssteder ved bygningslinjen) uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af indtaget (normalt nogle
meter fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning i tilfælde af
prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen).
- Generelt skal indtaget for prøvetagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. En højere placering
kan også være hensigtsmæssig, hvis målestedet er repræsentativt for et stort område, og eventuelle fravigelser bør
dokumenteres på fyldestgørende vis.
- Prøvetagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder for at undgå direkte indtag af emissioner, der ikke
er blandet med luften.
- Prøvetagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften undgås.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0015.png
- Ved måling af alle forurenende stoffer skal trafikorienterede prøvetagningsindtag befinde sig mindst 25 m fra udkanten af
større kryds, og højst 10 m fra fortovskanten. Et »større kryds« i denne forbindelse er et kryds, der afbryder trafikstrømmen og
medfører fluktuerende emissioner (stop&go) i forhold til resten af vejen.
Enhver fravigelse af kriterierne i dette punkt dokumenteres fyldestgørende gennem procedurerne i del D.
Følgende faktorer kan ligeledes tages i betragtning:
- Forstyrrende kilder.
- Sikkerhed.
- Adgangsforhold.
- Adgang til elkraft og telefonforbindelser.
- Stedets synlighed i forhold til omgivelserne.
- Offentlighedens og operatørernes sikkerhed.
- Ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer.
- Plankrav.
D. Dokumentation for og genovervejelse af den valgte placering
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for vurdering af luftkvalitet i alle zoner og byområder, dokumenterer
placeringsprocedurerne på fyldestgørende vis og registrerer oplysninger til støtte for nettets udformning og valgt placering af
alle overvågningsstationer. Dokumentationen skal omfatte retningsvisende fotografier af omgivelserne omkring
overvågningsstationer og detaljerede kort. Anvendes supplerende metoder i en zone eller et bymæssigt område, skal
dokumentationen indeholde nærmere oplysninger om disse metoder og oplysninger om, hvordan kriterierne i § 7, stk. 3, er
opfyldt. Dokumentationen skal ajourføres efter behov og gennemgås mindst hvert 5. år for at sikre, at udvælgelseskriterierne,
nettets udformning og placeringen af overvågningsstationer forbliver gyldige og optimal i tidens løb. Dokumentationen skal
forelægges Kommissionen senest 3 måneder, efter at der er anmodet herom.
Bilag 4
Målinger på baggrundsstationer i landområder uden hensyn til koncentration, jf. § 6.
A. Formål
Det vigtigste formål med sådanne målinger er at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed om
baggrundskoncentrationer. Disse oplysninger er væsentlige i forbindelse med bedømmelse af de højere koncentrationsniveauer
i mere forurenede områder (f.eks. bybaggrund, industriområder, trafikerede områder), vurdering af et eventuelt bidrag fra
luftforurenende stoffer, som transporteres over lange afstande, som støtte til kildedifferentieringsanalyser, og i forbindelse med
viden om specifikke forurenende stoffer som f.eks. partikler. Det er desuden væsentligt i forbindelse med den hyppige brug af
modelberegninger også for byområder.
B. Stoffer
Målinger af PM
2,5
skal mindst omfatte den samlede massekoncentration og koncentrationer af passende forbindelser, som
beskriver den kemiske sammensætning. Som minimum skal de kemiske stoffer på nedenstående liste være medtaget.
SO
4 2–
NO
3
–
Na
+
K
+
NH
4 +
Cl
–
Ca
2+
Mg
2+
elementært kulstof
organisk kulstof
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0016.png
C. Placering af målestationer
Der bør navnlig gennemføres målinger i landdistrikters baggrundsområder i overensstemmelse med bilag 3, del A, B og C.
Bilag 5
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af
koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen og carbonmonoxid, jf. §§ 7, 16 og 17.
A.
Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere overholdelse af grænseværdier til beskyttelse af
menneskers sundhed og tærskelværdier for forureningsvarsling i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er den eneste
informationskilde.
1. Diffuse kilder
Befolkning i det
bymæssige område
eller zonen
(1.000)
0-249
250-499
500-749
750-999
1 000-1 499
1 500-1 999
2 000-2 749
2 750-3 749
3 750-4 749
4 750-5 999
≥ 6 000
Hvis de maksimale koncentrationer
overskrider den øvre vurderingstærskel
1)
Forurenende stoffer PM 2) (summen af
undtagen PM
PM 10 og PM 2,5 )
1
2
2
3
4
5
6
7
8
9
10
2
3
3
4
6
7
8
10
11
13
15
Hvis de største koncentrationer ligger
mellem den øvre og den nedre
vurderingstærskel
Forurenende stoffer PM 2) (summen af PM
undtagen PM
10 og PM 2,5 )
1
1
1
1
2
2
3
3
3
4
4
1
2
2
2
3
3
4
4
6
6
7
1) For nitrogendioxid, partikler, benzen og carbonmonoxid: Der skal være mindst en station til måling af bybaggrund og en trafikorienteret station, forudsat at dette ikke øger antall et af prøvetagningssteder. For disse forurenende stoffer må forskellen mellem det samlede
antal bybaggrundsstationer og det samlede antal trafikorienterede stationer i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, ikke være mere end faktor 2. Prøvetagningssteder, hvor grænseværdien for PM10 er blevet overskredet inden for de sidste tre år,
opretholdes, medmindre det er nødvendigt at flytte dem på grund af særlige omstændigheder, navnlig fysisk planlægning og udvikling.
2) Hvis PM2,5 og PM10 måles i overensstemmelse med § 8 på samme overvågningsstation, formodes målingerne at være foretaget på to særskilte prøvetagningssteder. Forskellen mellem det samlede antal prøvetagningssteder for PM2,5 og PM10 i en medlemsstat, der
kræves i medfør af del A, punkt 1, må ikke være mere end faktor 2, og antallet af prøvetagningssteder for PM2,5 i bymæssige områders bybaggrund og bebyggede byområder skal opfylde kravene i bilag 5, del B.
2. Punktkilder
Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af prøvetagningssteder for fast måling under
hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle
eksponering.
B.
Mindste antal prøvetagningssteder til fast måling med henblik på at vurdere opfyldelse af målet for reduktion af eksponering for
PM
2,5
til beskyttelse af menneskers sundhed
Til dette formål indrettes ét prøvetagningssted pr. million indbyggere for bymæssige områder og andre byområder med mere
end 100.000 indbyggere. Disse prøvetagningssteder kan være sammenfaldende med prøvetagningsstederne i del A.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0017.png
C.
Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere overholdelse af kritiske niveauer for beskyttelse af
plantevæksten i zoner, der ikke er bymæssige områder
Hvis de største koncentrationer overskrider den øvre
vurderingstærskel
1 station for hver 20.000 km
2
Hvis de største koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre
vurderingstærskel
1 station for hver 40.000 km
2
I ø-zoner beregnes antallet af prøvetagningssteder til faste målinger under hensyntagen til de sandsynlige spredningsmønstre
for luftforurening og plantevækstens potentielle eksponering.
Bilag 6
Referencemetoder til vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og
nitrogenoxider, partikler (PM
10
og PM
2,5
), bly, benzen, carbonmonoxid og ozon, jf. §§ 8 og
11.
A. Referencemetoder til vurderingen af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider,
partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen, carbonmonoxid og ozon
1.
Referencemetode til måling af svovldioxid
- Referencemetoden til måling af svovldioxid er den, der er beskrevet i EN 14212:2012 »Luftkvalitet i udeluft
—
Standardmetode til måling af koncentration af svovldioxid ved UV-fluorescens «.
2.
Referencemetode til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider
- Referencemetoden til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider er den, der er beskrevet i EN 14211:2012 »Luftkvalitet i
udeluft
—
Standardmetode til måling af koncentration af nitrogendioxid og nitrogenmonoxid ved kemiluminescens«.
3.
Referencemetode til prøvetagning og måling af bl
y
- Referencemetoden til prøvetagning af bly er den, der er beskrevet i dette bilags del A, punkt 4. Referencemetoden til måling
af bly er beskrevet i EN 14902:2005 »Standard method for measurement of Pb/Cd/As/Ni in the PM
10
fraction of suspended
particulate matter«.
4.
Referencemetode til prøvetagning og måling af PM10
- Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM
10
er den, der er beskrevet i EN 12341:1999 »Air Quality
—
Determination
of the PM
10
fraction of suspended particulate matter
—
Reference method and field test procedure to demonstrate reference
equivalence of measurement methods«.
5.
Referencemetode til prøvetagning og måling af PM2,5
- Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM
2,5
er den, der er beskrevet i EN 12341:2014 »Luftkvalitet
—
Gravimetrisk
standardmålemetode til bestemmelse af PM
10
eller PM
2,5
-massekoncentrationen i svævestøv«.
6.
Referencemetode til prøvetagning og måling af benzen
- Referencemetoden til måling af benzen er den, der er beskrevet i EN 14662:2005, del 1, 2 og 3 »Ambient air quality
—
Standard method for measurement of benzene concentrations«.
7.
Referencemetode til måling af carbonmonoxid
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0018.png
- Referencemetoden til måling af carbonmonoxid er den, der er beskrevet i EN 14626:2012 »Luftkvalitet
—
Standardmetode til
måling af koncentrationen af kulilte ved ikke-spredende infrarød spektroskopi«.
8.
Referencemetode til måling af ozon
- Referencemetoden til måling af ozon er den, der er beskrevet i EN 14625:2012 »Luftkvalitet i udeluft
—
Standardmetode til
måling af koncentration af ozon ved ultraviolet fotometri«.
B. Påvisning af ækvivalens
1. Miljøstyrelsen kan anvende enhver anden metode, som Miljøstyrelsen kan påvise vil give resultater, der svarer til metoderne
nævnt under del A, eller, for så vidt angår partikler, enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise står i
et konsistent forhold til referencemetoden. I så fald skal de resultater, der er opnået ved denne metode, korrigeres, så den
giver resultater, som svarer til dem, der ville være opnået ved anvendelse af referencemetoden.
2. Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne at udarbejde og forelægge en rapport om ækvivalenspåvisningen i henhold til
punkt 1.
3. Ved vurdering af, om den i punkt 2 nævnte rapport kan godtages, refererer Kommissionen til sin vejledning for
ækvivalenspåvisning (offentliggøres). Hvis medlemsstaterne har anvendt midlertidige faktorer med henblik på en tilnærmet
ækvivalens, skal disse faktorer bekræftes og/eller ændres med henvisning til Kommissionens vejledning.
4. Miljøstyrelsen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at korrektionen også anvendes med tilbagevirkende kraft på tidligere
målinger, så der sikres en bedre datasammenlignelighed.
C. Standardisering
Gasformige forurenende stoffer skal standardiseres ved en temperatur på 293 K og et atmosfærisk tryk på 101,3 kPa. For
partikler og stoffer, som skal analyseres i partikler (f.eks. bly), henviser prøvetagningsvolumen til de omgivende forhold for så
vidt angår temperatur og atmosfærisk tryk på målingsdatoen.
D. Gensidig anerkendelse af data
Ved godtgørelsen af, at udstyr opfylder præstationskravene i de referencemetoder, der er nævnt i del A i dette bilag, skal de
kompetente myndigheder og organer, der er udpeget i henhold til § 2, acceptere afprøvningsrapporter udstedt i andre
medlemsstater, forudsat at prøvningslaboratorierne er akkrediteret for så vidt angår den relevante harmoniserede standard for
prøvnings- og kalibreringslaboratorier.
Udførlige afprøvningsrapporter og alle resultaterne af prøvningen skal stilles til rådighed for andre kompetente myndigheder
eller deres udpegede organer. Afprøvningsrapporter skal godtgøre, at udstyret opfylder alle de præstationskrav, som udstyret
er allerede blevet afprøvet og typegodkendt til i en anden medlemsstat, også i tilfælde hvor visse miljømæssige og lokale
betingelser er specifikke for en medlemsstat og ligger uden for disse betingelser.
Bilag 7
Målværdier og langsigtede målsætninger for ozon, jf. §§ 9, 19 og 245.
A. Definitioner og kriterier
1. Definitioner
Med AOT40 (udtrykt i µg/m
3
· h) menes summen af forskellen mellem 1-timeskoncentrationer
over 80 µg/m
3
(40 milliardtedele
(ppb)) og 80 µg/m
3
i et givet tidsrum, alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 8 og 20 CET (centraleuropæisk
tid).
2. Kriterier
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0019.png
Følgende kriterier anvendes til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske
parametre:
Parameter
1-timesværdier
8-timersværdier
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi ud fra 1-
timesbaserede rullende 8-timersværdier
AOT40
Årsgennemsnit
Antal overskridelser og maksimale værdier pr.
måned
Krævet andel af gyldige data
75 % (dvs. 45 minutter)
75 % af værdierne (dvs. 6 timer)
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier (dvs. 18
middelværdier a 8 timer/dag)
90 % af 1-timesværdierne over det tidsrum, der er fastsat i forbindelse med
beregningen af værdien for AOT40
1)
75 % af 1-timesværdierne i sommermånederne (april til september) og 75 %
i vintermånederne (januar til marts, oktober til december), hver for sig
90 % af de daglige maksimale 8-timersmiddelværdier (27 disponible daglige
værdier pr. måned)
90 % af 1-timesværdierne mellem kl. 8:00 og 20:00 CET
Antal overskridelser og maksimale værdier pr. år 5 ud af 6 måneder i sommerhalvåret (april-september)
1) Hvis ikke samtlige målte data er tilgængelige, anvendes følgende faktor til beregning af AOT40-værdierne:
AOT40vurderet = AOT40målt × (størst muligt antal timer(*) / antal målte 1-timesværdier)
(*) Antal timer inden for den tidsperiode, som gælder efter AOT40-definitionen (dvs. kl. 08:00-20:00 CET hvert år i tidsrummet 1. maj til 31. juli for beskyttelse af plantevækst og hvert år i tidsrummet 1. april til 30. september for beskyttelse af skove).
B. Målværdier
Mål
Beskyttelse af
menneskers sundhed
Beskyttelse af
plantevæksten
Midlingstid
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
2)
Maj til juli
Målværdi
Frist for overholdelse af
målværdien 1)
1.1.2010
120 µg/m
3
må ikke overskrides i over 25 dage
pr. kalenderår, målt som gennemsnit over 3 år
3)
AOT40 (beregnet ud fra 1-timesværdier)
1.1.2010
18 000 µg/m
3
· h, målt som gennemsnit over 5
år
3)
1) Overensstemmelsen med målværdierne vil blive vurderet på denne dato, dvs. at 2010 bliver det første år, hvor dataene anvendes til at beregne overensstemmelsen i de følgende 3 eller 5 år, hvis det er hensigtsmæssigt.
2) Den daglige maksimale 8-timers koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8 timers gennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers gennemsnit, der er beregnet på denne måde, anføres for den dag,
beregningen slutter, dvs. at den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag, og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16:00-24:00
den pågældende dag.
3) Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt af årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med målværdierne:
- For målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed: kvalitetssikrede data for 1 år.
- For målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år.
C. Langsigtede målsætninger
Mål
Beskyttelse af
menneskers sundhed
Beskyttelse af
plantevæksten
Midlingstid
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi
inden for 1 kalenderår
Maj til juli
Langsigtet mål
120 µg/m
3
AOT40 (beregnet ud fra 1-
timesværdier) 6 000 µg/m
3
· h
Frist for overholdelse af det
langsigtede mål
ikke fastlagt
ikke fastlagt
Bilag 8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0020.png
Kriterier for klassificering og placering af prøvetagningssteder til vurdering af
ozonkoncentrationen, jf. § 10.
Følgende betingelser gælder for faste målinger:
A. Overordnede placeringskriterier
Type
station
By
Formål med målingen
Beskyttelse af menneskers sundhed:
at vurdere bybefolkningens eksponering for
ozon, dvs. dér hvor befolkningstætheden og
ozonkoncentrationen er relativt høj og
repræsentativ for den eksponering, som hele
befolkningen udsættes for.
Repræsentativitet
1)
Nogle få km
2
Generelle placeringskriterier
Fjernt fra påvirkning fra lokale emissioner,
som f.eks. trafik, tankstationer osv.
Uafskærmede steder, hvor
koncentrationerne er stærkt blandede.
Steder som f.eks. bolig- og
forretningsområder i byer, parker (ikke i
nærheden af træer), brede gader eller
pladser med meget begrænset eller ingen
trafik, åbne områder, som f.eks.
uddannelsessteder, sports- eller
rekreationsanlæg.
I en vis afstand fra områder med de største
emissioner, i den (de) fremherskende
vindretning(er) under forhold, der er
gunstige for ozondannelse.
Dér, hvor befolkning, følsomme afgrøder
eller naturlige økosystemer i et bymæssigt
områdes yderkanter er eksponeret for høje
ozonniveauer.
I nødvendigt omfang: også visse
forstadsstationer, som ikke placeres i
vindretningen fra området med de største
emissioner, til bestemmelse af de regionale
baggrundsniveauer for ozon.
Landdistrikt Beskyttelse af menneskers sundhed og af
Subregionale niveauer Stationerne kan placeres i små beboelser
plantevæksten:
(nogle hundrede km
2
) og/eller områder med naturlige økosystemer,
at vurdere befolkningens, afgrødernes og de
skove eller afgrøder.
naturlige økosystemers eksponering for
Repræsentative for ozonkoncentrationen,
ozonkoncentrationer i subregional målestok.
uden påvirkning fra nærliggende lokale
emissioner som f.eks. industrianlæg og veje.
I åbne områder, men ikke på toppen af
højere bjerge.
Baggrund i
landdistrikt
Beskyttelse af plantevæksten og menneskers Regionalt/nationalt/
Station placeret i områder med lavere
sundhed:
kontinentalt niveau
befolkningstæthed, f.eks. med naturlige
2
at vurdere afgrøders og naturlige
(1.000 til 10.000 km ) økosystemer, skove, i en afstand på mindst
økosystemers eksponering for
20 km fra by- og industriområder og langt
ozonkoncentrationer i regional målestok så
fra lokale emissioner.
vel som befolkningens eksponering.
Undgå lokaliteter med lokalt forstærket
skabelse af jordnære inversionsbetingelser,
også høje bjergtoppe.
Kystområder med stærke lokale
døgnvariationer i vindforholdene anbefales
ikke.
Forstad
Beskyttelse af menneskers sundhed og af
Et tocifret antal km
2
plantevæksten:
at vurdere befolkningens og plantevækstens
eksponering i det bymæssige områdes
yderkanter, hvor der forekommer de højeste
ozonniveauer, som befolkningen og
plantevæksten må antages at kunne blive
udsat for, enten indirekte eller direkte.
1) Prøvetagningsstederne bør så vidt muligt være repræsentative for lignende steder i ikke umiddelbar nærhed.
For stationer i landdistrikter og for baggrundskoncentrationen i landdistrikter skal der i givet fald overvejes en samordning med
overvågningskravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/2006 af 7. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i
Fællesskabet (EUT L 334 af 30.11.2006, s. 1).
B. Individuel placering
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0021.png
Så vidt muligt følges den procedure for individuel placering, der er fastlagt i bilag 3, del C, og det sikres også, at prøvetagerens
indtag er placeret fjernt fra kilder som f.eks. røgemissioner fra industriovne og forbrændingsanlæg og over 10 m fra den
nærmeste vej, jo fjernere, jo tættere trafikken er.
C. Dokumentation for og genovervejelse af den valgte placering
Proceduren i bilag 3, del D, følges, idet overvågningsdataene undersøges og fortolkes korrekt på baggrund af de
meteorologiske og fotokemiske processer, der påvirker de ozonkoncentrationer, som måles ved en given målestation.
Bilag 9
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af
ozonkoncentrationen, jf. § 10.
A. Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger af ozonkoncentrationen
Mindste antal prøvetagningssteder til faste kontinuerlige målinger til vurdering af luftkvalitetens overensstemmelse med
målværdier, langsigtede målsætninger og informations- og varslingstærskelværdier, hvor sådanne målinger er eneste
informationskilde.
Befolkning
(× 1.000)
< 250
< 500
< 1.000
< 1.500
< 2.000
< 2.750
< 3.750
> 3.750
Bymæssigt område 1)
Andre zoner 1)
1
1
2
3
3
4
5
1 yderligere station pr. 2 mio.
indbyggere
2
2
3
4
5
6
1 yderligere station pr. 2 mio.
indbyggere
Baggrund landdistrikt
1 station pr. 50.000 km
2
gennemsnitligt over alle
zoner pr. land
2)
1) Mindst 1 station i områder, hvor befolkningen må forventes at blive eksponeret for de højeste koncentrationer af ozon. I bymæssige områder bør mindst 50 % af stationerne befinde sig i forstæderne.
2) Der anbefales 1 station pr. 25.000 km2 i komplekst terræn.
B. Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger i zoner og bymæssige områder, der opfylder de
langsigtede målsætninger
Antallet af prøvetagningssteder for ozon skal, kombineret med andre midler til supplerende vurdering, som f.eks.
modelberegning af luftkvaliteten og sideløbende nitrogendioxidmålinger, være tilstrækkeligt stort til, at udviklingstendensen i
ozonforureningen kan undersøges og overholdelsen af de langsigtede målsætninger kontrolleres. Antallet af stationer placeret i
bymæssige områder eller andre zoner kan reduceres til én tredjedel af det antal, der er angivet i del A. Hvor oplysninger fra
stationære målestationer er den eneste informationskilde, bør der bevares mindst 1 overvågningsstation. Hvis dette i zoner,
hvor der foretages supplerende vurdering, resulterer i, at der i en zone ikke længere er nogen målestation, skal man gennem
samordning med antallet af stationer i nabozoner sikre passende måling af ozonkoncentrationerne i forhold til de langsigtede
målsætninger. Antallet af stationer til måling af baggrundskoncentrationer i landdistrikter bør være 1 pr. 100.000 km
2
.
Bilag 10
Målinger af ozonprækursorer, jf. §§ 10, 11 og 267.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0022.png
A. Formål
Hovedformålet med sådanne målinger er at analysere udviklingstendensen i ozonprækursorerne, at kontrollere, om
emissionsreduktionsstrategierne er effektive og om emissionsopgørelserne er korrekte, og at identificere emissionskilderne til
observeret forurening.
Et yderligere formål er at forbedre forståelsen af processerne for ozondannelse og spredningen af prækursorer såvel som at
fremme anvendelsen af fotokemiske modeller.
B. Stoffer
Måling af ozonprækursorer skal mindst omfatte nitrogenoxider (NO and NO
2
) og relevante flygtige organiske forbindelser (VOC).
Nedenfor findes en liste over flygtige organiske forbindelser, der anbefales målt:
1-Buten
trans-2-Buten
cis-2-Buten
1,3-Butadien
n-Pentan
i-Pentan
1-Penten
2-Penten
Isopren
n-Hexan
i-Hexan
n-Heptan
n-Octan
i-Octan
Benzen
Toluen
Ethylbenzen
m + p-Xylen
o-Xilen
1,2,4-trimethylbenzen
1,2,3-trimethylbenzen
1,3,5-trimethylbenzen
Formaldehyd
Hydrocarboner i alt, bortset fra methan
Ethan
Ethylen
Acetylen
Propan
Propen
n-Butan
i-Butan
C. Placering af målestationer
Der gennemføres navnlig målinger i by- eller forstadsområder ved overvågningsstationer, der er etableret i overensstemmelse
med kravene i nærværende direktiv, og som betragtes som hensigtsmæssige i forhold til overvågningsmålsætningerne i del A.
Bilag 11
Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, jf. §§ 14, 15, 234 og
245.
A. Kriterier
Med forbehold af bilag 1 anvendes følgende kriterier til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og
beregning af statistiske parametre:
Parameter
1-timesværdier
8-timersværdier
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
24-timersværdier
Årsgennemsnit
Krævet andel af gyldige data
75 % (dvs. 45 minutter)
75 % af værdierne (dvs. 6 timer)
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier (dvs. 18 middelværdier a 8
timer/dag)
75 % af timemiddelværdierne (dvs. mindst 18-timersværdier)
90 %
1)
af 1-timesværdierne eller (hvis ikke tilgængelige) 24-timersværdier over et år
1) Kravene til beregningen af årsgennemsnit omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligehold else af måleudstyret.
B. Grænseværdier
Midlingstid
Grænseværdi
Tolerancemargen
Frist for
overholdelse af
grænseværdi
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0023.png
Svovldioxid
1 time
350 µg/m
3
, må ikke
overskrides mere end 24
gange pr. kalenderår
125 µg/m
3
, må ikke
overskrides mere end 3
gange pr. kalenderår
200 µg/m
3
, må ikke
overskrides mere end 18
gange pr. kalenderår
40 µg/m
3
150 µg/m
3
(43 %)
—
1)
1 døgn
Ingen
—
1)
Nitrogendioxid
1 time
Kalenderår
50 % pr. 19. juli 1999, som lineært reduceres med lige 1. januar 2010
store procentsatser, første gang den 1. januar 2001 og
derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % den 1.
januar 2010
50 % pr. 19. juli 1999, som lineært reduceres med lige 1. januar 2010
store procentsatser, første gang den 1. januar 2001 og
derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % den 1.
januar 2010
5 µg/m
3
(100 %) pr. 13. december 2000, som den 1.
januar 2006 og derefter hver 12. måned reduceres
med 1 µg/m
3
, så margen er 0 % den 1. januar 2010
60 %
1. januar 2010
Benzen
Kalenderår
5 µg/m
3
Carbonmonoxid
Daglig maksimal 8-
timersmiddelværdi
2)
Bly
Kalenderår
PM 10
1 døgn
10 mg/m
3
—
1)
0,5 µg/m
3
(
3
)
50 µg/m
3
, må ikke
overskrides mere end 35
gange pr. kalenderår
40 µg/m
3
100 %
50 %
—
—
3)
1)
Kalenderår
1) Allerede gældende fra 1. januar 2005.
20 %
—
1)
2) Den daglige maksimale 8-timers-koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8-timersgennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers-gennemsnit, der er beregnet på denne måde, anføres for den dag,
beregningen slutter, dvs. at den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag, og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16.00-24.00
den pågældende dag.
3) Allerede gældende fra 1. januar 2005. Grænseværdien skal først nås inden den 1. januar 2010 i umiddelbar nærhed af specifikke industrikilder, der er beliggende på steder, der er forurenet af årtiers industrielle aktiviteter. I sådanne tilfælde vil grænseværdien indtil 1.
januar 2010 være 1,0 μg/m3.
Det område, hvor der gælder højere grænseværdier, skal ikke gå ud over 1.000 m fra specifikke kilder.
Bilag 12
Informations- og varslingstærskelværdier, jf. §§ 15, 21 og 245.
A. Varslingstærskler for andre stoffer end ozon
Måles over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km
2
eller en hel
zone eller et helt bymæssigt område, idet det mindste anvendes.
Forurenende stof
Svovldioxid
Nitrogendioxid
B. Informations- og varslingstærskelværdier for ozon
Formål
Midlingstid
Tærskel
Varslingstærskel
500 µg/m
3
400 µg/m
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0024.png
Oplysninger
Varsling
1 time
1 time
1)
180 µg/m
3
240 µg/m
3
1) Med henblik på gennemførelse af § 25 skal overskridelse af tærskelværdien måles eller forudsiges i tre på hinanden følgende timer.
Bilag 13
Kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten, jf. § 16.
Midlingstid
Svovldioxid
Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts)
Nitrogenoxider
Kalenderår
Kritisk niveau
20 µg/m
3
30 µg/m
3
NO
x
Tolerancemargen
Ingen
Ingen
Bilag 14
Nationalt mål for reduktion af eksponering, målværdi og grænseværdi for PM
2,5
, jf. §§ 14,
16, 17, 18, 234 og 245.
A. Indikatoren for gennemsnitlig eksponering
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering i µg/m
3
(AEI) ansættes på grundlag af målinger af bybaggrund i zoner og
bymæssige områder på hele medlemsstatens område. Indikatoren bør være den årlige middelkoncentration over 3 rullende
kalenderår taget som gennemsnit for alle prøvetagningssteder, der etableres jf. bilag 5, del B. AEI for referenceåret 2010 er
middelkoncentrationen for årene 2008, 2009 og 2010.
Såfremt der ikke foreligger data for 2008, kan medlemsstaterne dog anvende middelkoncentrationen for årene 2009 og 2010
eller middelkoncentrationen for årene 2009, 2010 og 2011. Medlemsstater, der gør brug af disse muligheder, meddeler deres
beslutninger til Kommissionen senest den 11. september 2008.
AEI skal for 2020 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som gennemsnit for alle disse
prøvetagningssteder i årene 2018, 2019 og 2020. AEI anvendes til at undersøge, om målet for den nationale reduktion af
eksponering er nået.
AEI skal for 2015 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som gennemsnit for alle disse
prøvetagningssteder i årene 2013, 2014 og 2015. AEI anvendes til at undersøge, om målet for den nationale reduktion af
eksponering er nået.
B. Nationalt mål for reduktion af eksponering
Mål for reduktion af eksponering i forhold til AEI 2010
Udgangskoncentration i
µg/m
3
≤ 8,5
> 8,5-< 13
= 13-< 18
= 18-< 22
≥ 22
Reduktionsmål i procent
0%
10 %
15 %
20 %
Alle passende foranstaltninger for at opnå
18 μg/m
3
Frist for overholdelse af målet for reduktion af
eksponering
2020
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0025.png
Hvis AEI i referenceåret er 8,5 µg/m
3
eller derunder, sættes målet for reduktion af eksponering til nul. Målet for reduktion
sættes også til nul i de tilfælde, hvor AEI når et niveau på 8,5 g/m
3
på et hvilket som helst tidspunkt mellem 2010 og 2020 og
bevares på eller under dette niveau.
C. Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration
Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration
20 µg/m
3
D. Målværdi
Midlingstid
Kalenderår
E. Grænseværdi
Midlingstid Grænseværdi Tolerancemargen
FASE 1
Kalenderår 25 µg/m
3
Frist for overholdelse
af grænseværdi
1. januar 2015
Målværdi
25 μg/m
3
Frist for overholdelse af målværdien
1. januar 2010
Frist for overholdelse af forpligtelsesværdien
2015
20 % den 11. juni 2008, som reduceres med lige store årlige
procentsatser, første gang den næstfølgende 1. januar og derefter hver
12. måned, så margenen er 0 % den 1. januar 2015
FASE 2
1)
Kalenderår 20 µg/m
3
1. januar 2020
1) Fase 2
—
den vejledende grænseværdi revideres af Kommissionen i 2013 på grundlag af yderligere oplysninger om sundheds- og miljøvirkninger, teknisk gennemførlighed og erfaringer med målværdien i medlemsstaterne.
Bilag 15
Oplysninger, som skal være omfattet af de lokale, regionale eller nationale
luftkvalitetsplaner til forbedring af luftkvaliteten, jf. § 234.
A. Oplysninger, som skal gives i henhold til § 234 (luftkvalitetsplaner)
1. Følgende angives angående geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted:
a) Region.
b) By (kort).
c) Målestation (kort, geografisk koordinater).
2. Følgende generelle oplysninger angives:
a) Zonens art (by, industriområde eller landdistrikt).
b) Skønnet forurenet areal (km
2
og eksponeret befolkning).
c) Relevante klimadata.
d) Relevante topografiske data.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0026.png
e) Tilstrækkelige oplysninger om typer af målgrupper, som gør det nødvendigt at beskytte området.
3.
Ansvarlige myndigheder
Navne og adresser på personer, som er ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af planer til forbedring af luftkvaliteten.
4.
Følgende angives angående forureningens art og vurdering af forureningen:
a) Koncentrationer, som er iagttaget tidligere år (inden afhjælpende foranstaltninger er iværksat).
b) Koncentrationer, der er målt siden projektets start.
c) Teknikker, der er anvendt til vurderingen.
5.
Følgende angives angående forureningens oprindelse:
a) Liste over væsentligste kilder til forureningsemissionen (kort).
b) Samlet mængde emissioner fra disse kilder (tons/år).
c) Oplysninger om forurening importeret fra andre områder.
6.
Følgende angives angående analyse af situationen
a) Udførlige oplysninger om faktorer, som bidrager til overskridelsen (f.eks. transport, herunder grænseoverskridende transport,
dannelse af sekundære forurenende stoffer i atmosfæren).
b) Udførlige oplysninger om mulige foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten.
7.
Følgende angives angående oplysninger om foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten, som fandtes inden
den 11. juni 2008, dvs.:
a) Lokale, regionale, nationale, internationale foranstaltninger.
b) Virkninger, som er iagttaget i forbindelse med foranstaltningerne.
8.
Følgende angives angående oplysninger om foranstaltninger eller projekter, som er vedtaget med henblik på begrænsning af
forurening efter dette direktivs ikrafttræden:
a) Opregning og beskrivelse af alle foranstaltninger, som er planlagt i forbindelse med projektet.
b) Tidsplan for gennemførelsen.
c) Skøn over den planlagte forbedring af luftkvaliteten og af den tid, som skønnes at være nødvendig for at nå
kvalitetsmålsætningerne.
9
. Oplysninger om de foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som skal gennemføres på langt sigt.
10.
Liste over publikationer, dokumenter og andre værker osv., som anvendes for at supplere de oplysninger, der kræves i
henhold til dette bilag.
Bilag 16
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0027.png
Oplysninger til borgerne, jf. § 267.
1. Miljøstyrelsen sørger for offentliggørelse af ajourførte oplysninger om koncentrationerne af forurenende stoffer, der er
omfattet af dette direktiv.
2. Koncentrationerne i luften forelægges som gennemsnitsværdier jf. de relevante midlingstider, der er fastsat i bilag 7 og bilag
11-14. Oplysningerne skal mindst angive de niveauer, der overskrider luftkvalitetsmålsætninger, herunder grænseværdier,
målværdier, informations- og varslingstærskelværdier og langsigtede målsætninger for de regulerede forurenende stoffer. De
skal også omfatte en kortfattet vurdering vedrørende luftkvalitetsmålsætningerne og passende oplysninger med hensyn til
virkninger på sundheden eller, i givet fald, plantevæksten.
3. Oplysningerne om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (i det mindste PM
10
), ozon og
carbonmonoxid opdateres mindst én gang om dagen og, hvor det er muligt, ajourføres oplysningerne hver time. Oplysninger
om koncentrationerne af bly og benzen i form af en gennemsnitlig værdi for de seneste 12 måneder ajourføres hver tredje
måned eller hver måned, hvor det er muligt.
4. Miljøstyrelsen sørger for, at offentligheden får rettidige oplysninger om faktiske eller forudsagte overskridelser af
varslingstærskler eller informationstærskler. Oplysningerne skal mindst omfatte følgende:
a) Oplysninger om observerede overskridelser omfatter følgende:
- Sted eller område for overskridelsen.
- Type tærskelværdi, der er overskredet (for underretning eller varsling).
- Begyndelsestidspunkt for overskridelsen og dennes varighed.
- Højeste 1-timeskoncentration og desuden højeste 8-timersmiddelkoncentration, hvis der er tale om ozon.
b) Prognose for den følgende eftermiddag/dag(e):
- Geografisk område for de forventede overskridelser af informationstærskelværdien og/eller varslingstærskelværdien.
- Forventede ændringer i forureningen (forbedring, stabilisering eller forværring) samt årsagerne til ændringerne.
c) Følgende oplysninger om den berørte befolkningsgruppe, mulige sundhedsvirkninger og anbefalet adfærd:
- Oplysninger om risikoudsatte befolkningsgrupper.
- Beskrivelse af sandsynlige symptomer.
- Anbefalede forholdsregler, den berørte befolkning bør træffe.
- Angivelse af, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
d) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af forureningen og/eller eksponering for den, angivelse af
sektorer med de vigtigste kilder, anbefalede forholdsregler til at nedbringe emissionerne.
e) I forbindelse med forudsagte overskridelser tager medlemsstaterne skridt til at sikre, at der offentliggøres så nøjagtige
oplysninger, som det er praktisk muligt.
Bilag 17
Målværdier for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, jf. § 12.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0028.png
Forurenende stof:
Arsen
Cadmium
Nikkel
Benzo[a]pyren
1) Det samlede indhold i PM10-fraktionen taget som gennemsnit over et kalenderår.
Vurderingstærskel
1)
:
6 ng/m
3
5 ng/m
3
20 ng/m
3
1 ng/m
3
Bilag 18
Fastsættelse af forskrifterne for vurdering af koncentrationerne i luften af arsen, cadmium,
nikkel og benzo[a]pyren i en zone eller et bymæssigt område, jf. § 13.
A. Øvre og nedre vurderingstærskler
Følgende øvre og nedre vurderingstærskler skal gælde:
Arsen
60 %
(3,6 ng/m
3
)
40 %
(2,4 ng/m
3
)
Cadmium
60 %
(3 ng/m
3
)
40 %
(2 ng/m
3
)
Nikkel
70 %
(14 ng/m
3
)
50 %
(10 ng/m
3
)
B(a)P
60 %
(0,6 ng/m
3
)
40 %
(0,4 ng/m
3
)
Øvre vurderingstærskel i procent af grænseværdien
Nedre vurderingstærskel i procent af grænseværdien
B. Bestemmelse af overskridelser af de øvre og nedre vurderingstærskler
Overskridelse af de øvre og nedre vurderingstærskler bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år,
hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i
mindst tre kalenderår ud af de foregående fem år.
Foreligger der oplysninger for mindre end fem år, kan Miljøstyrelsen kombinere kortvarige målekampagner i den periode af året
og på de steder, der betragtes som typiske for de højeste forureningsniveauer, med resultatet af oplysninger fra
emissionsregistre og modelberegninger, og således bestemme overskridelserne af de øvre og nedre vurderingstærskler.
Bilag 19
Placering og minimumsantal af prøvetagningssteder for måling af koncentrationer i luften
og depositionen, jf. § 13.
A. Overordnet placering
Prøveudtagningssteder bør placeres således,
1) at der skaffes oplysninger om de steder i zoner og bymæssige områder, hvor befolkningen antages at blive direkte eller
indirekte udsat for de største koncentrationer som gennemsnit over et kalenderår,
2) at der skaffes oplysninger om niveauerne på andre steder i zoner og bymæssige områder, som er repræsentative for de
niveauer, befolkningen udsættes for i almindelighed og
3) at der skaffes oplysninger om depositionen, der repræsenterer den indirekte eksponering af befolkningen gennem
fødekæden.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Prøveudtagningssteder bør i almindelighed placeres således, at det undgås at måle meget små mikromiljøer i deres umiddelbare
nærhed. Som hovedregel bør et prøveudtagningssted placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et
omgivende areal på mindst 200 m
2
på trafikerede steder, på mindst 250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt, og på
adskillige kvadratkilometer i bymæssige baggrundslokaliteter.
Hvis formålet er at vurdere baggrundsniveauet, bør prøvetagningsstedet ikke være påvirket af bymæssige områder eller
industriområder i nærheden, dvs. områder i en afstand af mindre end nogle få km.
Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i
vindretningen. Hvor baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i den fremherskende
vindretning. Prøvetagningsstederne bør, især når § 12, stk. 3, finder anvendelse, placeres således, at anvendelse af BAT kan
overvåges.
Prøvetagningssteder bør også så vidt muligt være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, der ikke ligger i deres umiddelbare
nærhed. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør de placeres sammen med prøvetagningssteder for PM
10
.
B. Individuel opsætning
Følgende retningslinjer skal så vidt muligt opfyldes:
- Strømningen omkring prøvetagningsindtaget bør være fri og uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af
prøveudtageren (normalt nogle meter fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste
bygning, når det drejer sig om prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen).
- Generelt bør prøveudtagerens indsugningstragt være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer
(op til 8 m) kan være nødvendige under visse omstændigheder. Højere placering kan ligeledes være hensigtsmæssig, hvis
stationen er repræsentativ for et stort område.
- Prøveudtagerens indtag bør ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder, så direkte indtag af emissioner, der ikke er
blandet med luften, undgås.
- Prøveudtagerens afkaståbning bør være placeret således, at afkastluften ikke suges ind i prøveudtageren.
- Trafikorienterede prøvetagningssteder bør befinde sig mindst 25 m fra kanten af større kryds og mindst 4 m fra midten af den
nærmeste kørebane. Indsugningstragterne bør være anbragt således, at de er repræsentative for luftkvaliteten nær
byggelinjen.
- For depositionsmålinger i baggrundsområder i landdistrikter bør EMEP's retningslinjer og kriterier så vidt muligt finde
anvendelse, når andet ikke er fastsat i bilagene.
Der bør også tages hensyn til følgende faktorer:
- Interfererende kilder.
- Sikkerhed.
- Adgang.
- Mulighederne for tilslutning til el og telefon.
- Stedets synlighed i forhold til omgivelserne.
- Offentlighedens og operatørers sikkerhed.
- Ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenendestoffer.
- Plankrav.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0030.png
C. Dokumentation og revurdering af valg af placering
Fremgangsmåderne ved valg af placering bør fuldt ud dokumenteres på klassifikationsstadiet ved hjælp af
kompaspunktsbilleder af omgivelserne og et detaljeret kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til revurdering med
fornyet dokumentation, hvorved det sikres, at udvælgelseskriterierne fortsat er opfyldt.
D. Kriterier for fastsættelse af antallet af prøveudtagningssteder for fast måling af koncentrationer af arsen, cadmium, nikkel og
benzo[a]pyren i luften
Mindste antal prøveudtagningssteder for fast måling for at vurdere overholdelsen af målværdierne for beskyttelse af
menneskers sundhed i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er den eneste informationskilde.
1) Diffuse kilder
Befolkningstal i bymæssigt
område eller zone (tusind)
0–749
750–1.999
2.000–3.749
3.750–4.749
4.750–5.999
≥ 6 000
Hvis koncentrationerne overstiger den
øvre vurderingstærskel
1)
As, Cd, Ni
B(a)P
1
1
2
2
3
4
5
2
3
4
5
5
Hvis de maksimale koncentrationer ligger mellem den
øvre og den nedre vurderingstærskel
As, Cd, Ni
B(a)P
1
1
1
1
2
2
2
1
1
2
2
2
1) Skal omfatte mindst en baggrundsstation i byer og for benzo[a]pyren også en trafikorienteret station, forudsat at antallet af prøvetagningssteder ikke derved forøges.
2) Punktkilder
Med henblik på vurdering af forureningen i nærheden af punktkilder bestemmes antallet af prøveudtagningssteder for fast
måling under hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforureningen og befolkningens
potentielle udsættelse.
Prøveudtagningsstederne bør placeres således, at anvendelsen af BAT som defineret i artikel 2, nr. 11, i direktiv 96/61/EF kan
overvåges.
Bilag 20
Datakvalitetsmål og krav til luftkvalitetsmodeller, jf. § 13.
A. Datakvalitetsmål
Følgende datakvalitetsmål er givet som vejledning til kvalitetssikring.
benzo[a]pyren Arsen, cadmium
og nikkel
—
Usikkerhed
Faste og indikative
målinger
Modellering
—
Mindste
dataregistrering
—
Mindste
tidsdækning
Faste målinger
1)
Andre polycykliske aromatiske kulbrinter end
benzo[a]pyren, kviksølv på dampform i alt
50 %
60 %
90 %
Samlet
deposition
70 %
60 %
90 %
50 %
60 %
90 %
40 %
60 %
90 %
33 %
50 %
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782704_0031.png
Indikative målinger
2)
1)
14 %
14 %
14 %
33 %
1) Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klimaforhold og menneskeskabt aktivitet.
2) Indikative målinger er målinger, der foretages med nedsat frekvens, men som opfylder de andre datakvalitetsmål.
Usikkerheden (udtrykt ved et konfidensniveau på 95 %) ved de metoder, der benyttes til vurdering af koncentrationer i luften,
vurderes i overensstemmelse med principperne i CEN's »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement« (ENV 13005-
1999), ISO 5725-metoden (1994) og retningslinjerne i »CEN Report Air Quality
—
Approach to uncertainty estimation for
ambient air reference measurement methods (CR 14377:2002E)«. Usikkerhedsprocenterne er angivet for individuelle målinger,
som er beregnet som et gennemsnit over typiske prøveudtagningstidsrum for et 95 %-konfidensinterval. Usikkerheden i
forbindelse med målingerne bør fortolkes som gældende i området omkring den relevante målværdi. Faste og indikative
målinger skal fordeles jævnt over året for at undgå fordrejede resultater.
Kravene til mindste dataregistrering og tidsdækning omfatter ikke datatab, der skyldes regelmæssig kalibrering eller normal
vedligeholdelse af apparaturet. Til måling af benzo[a]pyren og andre polycykliske aromatiske kulbrinter kræves der
prøveudtagning over et helt døgn. Individuelle prøver, der er udtaget over en periode på op til en måned, kan med omhu
kombineres og analyseres som en sammensat prøve, hvis metoden sikrer, at prøverne er stabile for den pågældende periode.
De tre congener benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen og benzo[k]fluoranthen kan være vanskelige at opløse analytisk. I
sådanne tilfælde kan de indberettes samlet. Prøveudtagningen skal være ligeligt fordelt over ugedagene og over hele året. Til
måling af depositionen anbefales månedlige eller ugentlige prøver over hele året.
Bestemmelserne om individuelle prøver i det foregående afsnit gælder ligeledes for arsen, cadmium, nikkel og kviksølv på
dampform i alt. Desuden er delstikprøveudvælgelse på PM
10
-filtre af metaller med henblik på senere analyse tilladt, når det
godtgøres, at delstikprøven er repræsentativ, og detektionsfølsomheden ikke kompromitteres i forhold til de relevante
datakvalitetsmålsætninger. Som et alternativ til daglig prøvetagning tillades ugentlig prøvetagning af metaller i PM
10
, forudsat at
dataindsamlingens karakteristika ikke kompromitteres.
Der kan anvendes våd prøveudtagning alene i stedet for bulkprøveudtagning, hvis de kan godtgøre, at forskellen mellem dem
er under 10 %. Depositionen bør generelt angives i μg/m
2
pr. dag.
Miljøstyrelsen kan anvende en lavere mindste tidsdækning end den, der er angivet i tabellen, dog ikke lavere end 14 % for
faste målinger og 6 % for indikative målinger, hvis de kan godtgøre, at den udvidede usikkerhed på 95 % for det årlige
gennemsnit, beregnet ud fra datakvalitetsmålsætningerne i tabellen i henhold til ISO 11222:2002
—
»Determination of the
uncertainty of the time average of air quality measurements«, opfyldes.
B. Krav til luftkvalitetsmodeller
Hvis der benyttes en luftkvalitetsmodel til vurdering, skal der anføres referencer til beskrivelser af modellen og oplysninger om
usikkerheden. Usikkerheden for modellering defineres som den maksimale afvigelse mellem de målte og de beregnede
koncentrationsniveauer over et helt år uden hensyntagen til, hvornår måleresultaterne er registreret.
C. Krav til objektiv estimering
Når der anvendes objektiv estimering, må usikkerheden ikke være større end 100 %.
D. Standardisering
For stoffer, der skal analyseres i PM
10
-fraktionen, refererer prøveudtagningsmængden til omgivelsesbetingelserne.
Bilag 21
Referencemetoder til vurdering af koncentrationer i luften og depositionen, jf. § 13.
A. Referencemetode til prøvetagning og analyse af arsen, cadmium og nikkel i luften
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Referencemetoden til prøvetagning af arsen, cadmium og nikkel i luften er beskrevet i EN 12341:2014. Referencemetoden til
måling af arsen, cadmium og nikkel er beskrevet i EN 14902:2005 »Luftkvalitet i udeluft
—
Standardmetode til måling af Pb, Cd,
As og Ni i PM
10
-fraktionen i svævestøv«.
Miljøstyrelsen kan også benytte andre metoder, hvis de kan påvise, at disse giver resultater, som svarer til den ovennævnte
metode.
B. Referencemetode til prøvetagning og analyse af polycykliske aromatiske kulbrinter i luften
Referencemetoden til prøvetagning af polycykliske aromatiske kulbrinter i udeluft er beskrevet i EN 12341:2014.
Referencemetoden til måling af ozon er beskrevet i EN 15549:2008 »Luftundersøgelse
—
Standardmetode til måling af
koncentrationen af benzo[a]pyren i udeluft«. Så længe der ikke foreligger en CEN-standardmetode for de øvrige polycykliske
aromatiske kulbrinter, der er nævnt i § 13, stk. 9, kan Miljøstyrelsen benytte nationale standardmetoder eller ISO-metoder som
f.eks. ISO-standard 12884.
Miljøstyrelsen kan også benytte en anden metode, hvis de kan påvise, at denne giver resultater, som svarer til den ovennævnte
metode.
C. Referencemetode til prøvetagning og analyse af kviksølv i luften
Referencemetoden til måling af koncentrationen af kviksølv på dampform i alt i udeluft er beskrevet i EN 15852:2010
»Luftkvalitet
—
Standardmetode til bestemmelse af totalt gasformigt kviksølv«.
Miljøstyrelsen kan også benytte en anden metode, hvis de kan påvise, at denne giver resultater, som svarer til den ovennævnte
metode.
D. Referencemetode for prøvetagning og analyse af depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske
kulbrinter
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af arsen, cadmium og nikkel er beskrevet i EN 15841:2009 »Luftkvalitet
—
Standardmetode til bestemmelse af arsen, cadmium, bly og nikkel i atmosfærisk deposition«.
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af kviksølv er beskrevet i EN 15853:2010 »Luftkvalitet
—
Standardmetode til
bestemmelse af deposition af kviksølv«.
Referencemetoden til bestemmelse af depositionen af benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske kulbrinter, der er nævnt i § 5,
stk. 8, er beskrevet i EN 15980:2011 »Luftkvalitet. Bestemmelse af depositionen af benz[a]anthracen, benzo[b]fluoranthen,
benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen, benzo[a]pyren, dibenz[a,h]anthracen og indeno[1,2,3-cd]pyren«.
E. Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet
Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet kan ikke angives på nuværende tidspunkt. Kommissionen kan foretage
ændringer for at tilpasse dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at
ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk. 3 i direktiv
2004/107/EF.