Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 572
Offentligt
1782698_0001.png
UDKAST
Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed
1)
I medfør af § 35, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016,
fastsættes:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter standardvilkår ved godkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed for listevirksomheder omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Hvis godkendelsen vedrører en listevirksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i
bilaget til denne bekendtgørelse, skal godkendelsesmyndigheden
skal anvende
de relevante
standardvilkår ene ved godkendelse af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse,
jf. dog § 31, stk. 3 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Stk. 3.
På tilsvarende måde skal tilsynsmyndigheden
skal anvende standardvilkårene ved revurdering
af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf.
§ 49, stk. 1 i
bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
19. december 2017, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr.
1520 af 7. december 2016
om standardvilkår i godkendelse af
listevirksomhed ophæves.
Stk.
3. Den 1. januar 2025 ophæves afsnit 8, 11 og 28 i bilag 1 og erstattes af afsnit 8A, 11A og 28A i
bilag 2 til bekendtgørelsen.
Stk.
4. Den 1. januar 2030 ophæves afsnit 12 i bilag 1 og afsnit 8A, 11A og 28A i bilag 2. Samtidig
indsættes bilag 3.
§ 3.
Verserende sager i første instans om godkendelse
af listevirksomhed,
herunder udvidelse eller
ændringer, og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed, ogsom er indsendt inden den 1. januar 2016, færdigbehandles efter
reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
Stk.
2.
Verserende sager i første instans om godkendelse
af listevirksomhed,
herunder udvidelse eller
ændringer og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om godkendelse
af listevirksomhed, ogsom er indsendt den 1. januar 2016 eller senere, færdigbehandles efter reglerne i
denne bekendtgørelse.
Stk.
3.
Verserende klagesager
om afgørelser efter lovens §§ 33 og 41,
som er indbragt for Natur- og
Miljøklagenævnet,
nu Miljø- og Fødevareklagenævnet,
inden den 1. januar 2016,
og om
eller
afgørelser
efter lovens §§ 33 og 41,
som er truffet før 1. januar 2016, men som inden klagefristens udløb
er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet,
n u M i l j ø . O g F ø d e v a r e k l a g e n æ v n e t ,
færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i
godkendelse af listevirksomhed.
Stk.
4.
Verserende klagesager
om afgørelser efter lovens §§ 33 og 41,
som er indbragt for Natur- og
Miljøklagenævnet,
nu Miljø- og Fødevareklagenævnet,
efter den 1. januar 2016, men inden den 1. juli
2016,
og om
eller afgørelser
efter lovens §§ 33 og 41,
som er truffet før den 1. juli 2016, men som
inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet,
nu Miljø- og
Fødevareklagenævnet,
færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1418 af 2. december 2015
om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
Stk.
5.
Verserende klagesager
om afgørelser efter lovens §§ 33 og 41,
som er indbragt for Natur- og
Miljøklagenævnet,
nu Miljø- og Fødevareklagenævnet,
efter den 1. juli 2016, men inden den 1. januar
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om indu-
strielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, xxx(indsættelse af
henvisninger).
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0002.png
2017,
og om
eller afgørelser
efter lovens §§ 33 og 41,
som er truffet før den 1. januar 2017, men som
inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet,
nu Miljø- og
Fødevareklagenævnet,
færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om
standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
Stk. 6.
Verserende klagesager om afgørelser efter lovens §§ 33 og 41, som er indbragt for Natur- og
Miljøklagenævnet, nu Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter den 1. januar 2017, men inden den 19.
december 2017, og afgørelser efter lovens §§ 33 og 41, som er truffet før den 19. december 2017, men som
inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, nu Miljø- og Fødevareklagenævnet,
færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1520 af 7. december 2016 om standardvilkår i
godkendelse af listevirksomhed.
Miljø- og Fødevareministeriet, den
E
SBEN
L
UNDE
L
ARSEN
/ Claus Torp
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Bilag 1
Standardvilkår
Afsnit 1. A 203
Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulver-
lakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger
10.000 normal m
3
pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse
om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervogns-
behandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra
anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i
bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.
1.1. Anvendelsesområde
1.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
1.3. Oplysningskrav
1.4. Standardvilkår
Afsnit 3. B 202
Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblan-
derier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.
3.1. Anvendelsesområde
3.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
3.3. Oplysningskrav
3.4. Standardvilkår
Afsnit 4. C 202
Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time
eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.
4.1. Anvendelsesområde
4.2. Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
4.3. Oplysningskrav
4.4. Standardvilkår
Afsnit 5. D 207
Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af
hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
5.1. Anvendelsesområde
5.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
5.3. Oplysningskrav
5.4. Standardvilkår
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0004.png
Afsnit 6. D 208
Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, el-
ler ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.
Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere
end 5 tons pr. dag.
6.1. Anvendelsesområde
6.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
6.3. Oplysningskrav
6.4. Standardvilkår
Afsnit 7. E 202
Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig
med 75 m³/dag.
7.1. Anvendelsesområde
7.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
7.3. Oplysningskrav
7.4. Standardvilkår
Afsnit 8. E 207
Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af
færdige produkter på mindst 6 tons pr. time, mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300
tons pr. dag i gennemsnit eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag,
hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ik-
ke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
8.1. Anvendelsesområde
8.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
8.3. Oplysningskrav
8.4. Standardvilkår
Afsnit 9. E 215
Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ,
når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomhe-
der, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirk-
somhed.
9.1. Anvendelsesområde
9.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
9.3. Oplysningskrav
9.4. Standardvilkår
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0005.png
Afsnit 11. G 201
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet no-
minel indfyret termisk effekt på
mere end eller lig med
mellem 5
MW
og
mindre end
50 MW.
11.1.
11.2.
11.3.
11.4.
Anvendelsesområde
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Oplysningskrav
Standardvilkår
Afsnit 12. G 202
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på
faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på
mere end eller lig med
mellem 1 MW og
m i n d r e e n d
5 MW.
12.1. Anvendelsesområde
12.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
12.3. Oplysningskrav
12.4. Standardvilkår
Afsnit 13. H 201
Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller
mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den ind-
ledende praktiske køreundervisning.
13.1. Anvendelsesområde
13.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
13.3. Oplysningskrav
13.4. Standardvilkår
Afsnit 14. J 202 Krematorier.
14.1. Anvendelsesområde
14.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
14.3. Oplysningskrav
14.4. Standardvilkår
Afsnit 15. J 203 Udendørs skydebaner.
15.1. Anvendelsesområde
15.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
15.3. Oplysningskrav
15.4. Standardvilkår
Afsnit 16. J 205
Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over
30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 b eller 5.3.b i bilag 1 til bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed.
5
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
16.1. Anvendelsesområde
16.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
16.3. Oplysningskrav
16.4. Standardvilkår
Afsnit 17. K 203
Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapaci- tet
på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i
bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggø-
relse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209,
K 210, K 211 og K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nævnte anlæg.
17.1. Anvendelsesområde
17.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
17.3. Oplysningskrav
17.4. Standardvilkår
Afsnit 18. K 206
Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og
forbrænding.
18.1. Anvendelsesområde
18.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
18.3. Oplysningskrav
18.4. Standardvilkår
Afsnit 19. K 209 Autoophugning (autogenbrug).
19.1. Anvendelsesområde
19.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
19.3. Oplysningskrav
19.4. Standardvilkår
Afsnit 20. K 211
Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en ka-
pacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på
mindst 30 m
3
.
20.1. Anvendelsesområde
20.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
20.3. Oplysningskrav
20.4. Standardvilkår
Afsnit 21. K 212
Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for
6
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere
end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m
3
, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt
5.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til be-
kendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af
elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af
affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m
3
,
bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom- hed
eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
21.1. Anvendelsesområde
21.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
21.3. Oplysningskrav
21.4. Standardvilkår
Afsnit 22. K 214
Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse
med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg
omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
22.1. Anvendelsesområde
22.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
22.3. Oplysningskrav
22.4. Standardvilkår
Afsnit 23. 5.1 d
Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der
foregår en eller flere af følgende aktiviteter:
d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed opførte aktiviteter.
23.1. Anvendelsesområde
23.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
23.3. Oplysningskrav
23.4. Standardvilkår
Afsnit 24. 5.3 b
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er
større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktivi- teter
omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) Biologisk behandling
iii) behandling af slagger og aske
24.1. Anvendelsesområde
7
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
24.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
24.3. Oplysningskrav
24.4. Standardvilkår
Afsnit 25. Biogasanlæg omfattet af 5.3 b
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er
større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktivi- teter
omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) Biologisk behandling
25.1. Anvendelsesområde
25.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
25.3. Oplysningskrav
25.4. Standardvilkår
Afsnit 26. Komposteringsanlæg omfattet af 5.3 b
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er
større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktivi- teter
omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) biologisk behandling
26.1. Anvendelsesområde
26.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
26.3. Oplysningskrav
26.4. Standardvilkår
Afsnit 27. 5.5
Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4 i bilag 1 til bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 i bilag 1 til
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er stør- re
end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet
produceres.
Se afsnit 23
Afsnit 28. 6.4 b) ii) -9 Foderstofvirksomheder
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har
været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:
ii) vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300
tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år.
28.1. Anvendelsesområde
28.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
28.3. Oplysningskrav
28.4. Standardvilkår
8
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 29. Biogasanlæg omfattet af 6.5 b
Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10
tons/dag.
Se afsnit 25
Afsnit 30. 6.10
Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m³/dag,
bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint.
30.1. Anvendelsesområde
30.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
30.3. Oplysningskrav
30.4. Standardvilkår
9
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Bilag 2
Afsnit 8A, E 207
Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af
færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mere end
200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden
følgende dage.
Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ik- ke
er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
8A.1 Anvendelsesområde
8A.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
8A.3 Oplysningskrav
8A.4 Standardvilkår
Afsnit 11A, G 201
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet no-
minel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW.
11A.1 Anvendelsesområde
11A.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
11A.3 Oplysningskrav
11A.4 Standardvilkår
Afsnit 28A, 6.4 b) ii) -9 Foderstofvirksomheder
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har
været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:
iii) vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300
tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år.
28A.1 Anvendelsesområde
28A.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
28A.3 Oplysningskrav
28A.4 Standardvilkår
10
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Bilag 3
Afsnit 8B, E 207
Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af
færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mere end
200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden
følgende dage.
Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ikke er
omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
8B.1 Anvendelsesområde
8B.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
8B.3 Oplysningskrav
8B.4 Standardvilkår
Afsnit 28B, 6.4 b) ii) -9 Foderstofvirksomheder
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har
været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:
iv) vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300
tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år.
28B.1Anvendelsesområde
28B.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
28B.3 Oplysningskrav
28B.4 Standardvilkår
11
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Indledning
Denne bekendtgørelse angiver oplysningskrav ved ansøgning samt standardvilkår for virksomheder, der er
omfattet af et eller flere punkter på listerne i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed, og hvis virksomhedens aktiviteter svarer til beskrivelsen under »Anvendelsesområde« i det
eller de relevante afsnit i denne bekendtgørelse om standardvilkår.
Hvis det i teksten under »Anvendelsesområde« er anført, at standardvilkårene ikke omfatter visse nærmere
angivne processer eller aktiviteter, skal godkendelsen udover standardvilkårene suppleres med de
nødvendige krav til disse processer eller aktiviteter, jf. § 31 i bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed.
Enkelte vilkår er sat i kantede parenteser. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden fastsætter det
specifikke vilkår på baggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde er der indsat nærmere instrukser til
godkendelsesmyndigheden i de kantede parenteser.
12
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 1
A 203: Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæs-
ning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningska-
pacitet overstiger 10.000 normal m
3
pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af §
1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder
undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr.
time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder
omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre
metaller.
1.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet på en
listevirksomhed omfattet af A 203:
1) Metalliseringsanlæg placeret indendørs i en kabine, hvor der anvendes zink, zink-aluminiumlegeringer og
aluminium som belægningsmateriale og følgende termiske sprøjtemetoder (manuel eller automatisk):
Flammesprøjtning (ilt-gas metoden),
lysbuesprøjtning og
plasmasprøjtning.
2) Pulvermaleanlæg, dvs. stationære pulversprøjtebokse (pulverkabiner) med tilhørende hærdeovn, hvor der
påføres termohærdende pulvermalinger, især epoxypulver, polyesterpulver, blandinger af epoxy- og
polyesterpulver samt polyurethanpulver - alle uden indhold af tungmetaller, opløsningsmidler og vand - på
en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller ved hjælp af følgende metoder: Elektrostatisk
sprøjtning og triboelektrisk sprøjtning (friktionsopladning) med automatisk (robotstyret) sprøjtepistol og
manuelt betjent sprøjtepistol.
3) Anlæg for tør fristråleblæsning placeret indendørs i hal og kabine og lukkede, stationære slyngrense-
anlæg, hvor der anvendes:
metalliske blæsemidler som stålshot/-grit og spong-jet (jerngrit omgivet af støbt nylonskum),
ikke-metalliske blæsemidler, så som de naturlige eller syntetiske mineraler kvartssand, olivinsand, garnet,
korund, kulslagge (jernaluminiumsilikat) og kobberslagge m.m., eller blæsemidler, der anvendes i
specielle sammenhænge som glaskugler, talkum, natriumbikarbonat (»bagepulver«) m.m.
4) Vådmaleanlæg, dvs. stationære maleanlæg, der anvendes i hal / kabine samt i våd eller tør sprøjteboks med
eventuel tilhørende flash-off zone og tørre-/hærdeovn, hvor der påføres organiske belægninger på en
overflade af emner af jern, stål eller andre metaller, dog ikke anlæg for undervognsbehandling og autola-
kering, og hvor der anvendes følgende former for såvel manuel malingspåføring som automatiseret ma-
lingspåføring (malerobotter):
Hydraulisk sprøjtning, også kaldet luftløs, højtryks- og airless sprøjtning.
Pneumatisk sprøjtning, også kaldet lavtrykssprøjtning og sprøjtning med luftforstøvning.
Hybridsprøjtning, også kaldet air mix, air assist og luftunderstøttet airless sprøjtning.
13
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0014.png
Elektrostatisk sprøjtning i kombination med førnævnte sprøjtemetoder.
Rotationssprøjtning (skiveforstøvning, klokkeforstøvning).
Dypning uden anvendelse af strøm.
Katodisk elektrodyppemaling (KED).
Anodisk elektrodyppemaling (AED).
Standardvilkårene i afsnit 1.4.4 omfatter alle former for vådmalinger og lak (uden indhold af pigmenter),
dvs. malinger / lak indeholdende organiske opløsningsmidler og eventuelt vand, der er fysisk tørrende,
oxidationshærdende eller reaktionshærdende, som f.eks.:
Enkomponent, opløsningsholdige malinger som alkyder, akryler og epoxyester.
Enkomponent, vandige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. (Vandige malinger indeholder normalt 5
- 10 % organisk opløsningsmiddel).
Tokomponent, opløsningsholdige malinger som epoxy og polyurethan.
Tokomponent, vandige malinger som epoxy og polyurethan.
Zinkholdige malinger i en- og tokomponent udgaver.
Specialmalinger.
Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgø-
relsen), fastsætter emissionsgrænseværdier m.m. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbin-
delser fra vådmaleanlæg, hvor forbruget af organiske opløsningsmidler er større end 5 tons / år. Disse
krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i af-
snit 1.4.4.
5) Affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, hvor affedtningen sker ved nedsænkning af
emner i et kar indeholdende tetrachlorethylen eller trichlorethylen. VOC-bekendtgørelsen fastsætter krav
om substitution og emissionsgrænseværdier for luftformige emissioner af tetrachlorethylen og trichlore-
thylen fra affedtningsanlæg, hvor forbruget af disse stoffer er større end 1 tons / år. Disse krav skal fast-
sættes som vilkår i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i afsnit
1.4.5.
1.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
1.2.1 Metalliseringsanlæg
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Forbisprøjt af forstøvet belægningsmetal.
Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv
til følge.
Erhvervsaffald
Diffust støv fra åbentstående porte og døre.
Brugte filterposer.
14
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0015.png
Farligt affald
Filterstøv.
Grov spildfraktion, herunder gulvopfej.
Slam o.lign. fra vådskrubber.
1.2.2 Pulvermaleanlæg
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Uhærdet støv fra afkast fra pulverkabine.
Triglycidylisocyanurat (TGIC) fra afkast fra pulverkabine ved anvendelse
af TGIC-holdig pulvermaling.
Trykluftskylning af udendørs placeret filter.
Kasserede kroge mv. belagt med udhærdet pulvermaling.
Emballage med udhærdede rester af pulvermaling.
Farligt affald
Brugte filterposer.
Filterstøv.
Rester af uhærdet pulvermaling.
1.2.3 Blæserensningsanlæg
Støj
Erhvervsaffald
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Nedbrudt blæsemiddel med rester af afrenset materiale.
Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv
til følge.
Diffust støv i form af:
Åbenstående porte og døre
Utætte porte og døre
Utæt blæsekabine
Utilstrækkeligt rengjorte emner
Belægninger på køretøjer, der transporterer emner ind og ud af sandblæse-
kabinen.
Afkast, ventilatorer, kompressorer og mundingsstøj fra sandblæsepistol
samt anslag af blæsemiddel mod overflade.
Brugt blæsemiddel indeholdende rester af afrenset materiale.
Brugte filterposer.
Støj
Erhvervsaffald
1.2.4 Vådmaleanlæg
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
15
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0016.png
Luftforurening
Emission af opløsningsmidler og malingstøv fra afkast fra malerhal og
kabine (påføring og tørring) samt fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærde-
ovn.
Fordampning af opløsningsmidler i forbindelse med påføring, tørring og
hærdning af malingsfilm.
Malingstøv, som ikke opfanges i filtermåtte eller i »vandvæggen« m.m.
NO
X
fra røggasser fra gas- eller oliebrændere.
Diffus emission af opløsningsmidler og malingstøv fra åbentstående porte
og døre, utætte porte og døre samt utæt malerkabine/malerhal.
Afkast, ventilatorer, kompressorer, godshåndtering, truckkørsel, udendørs
håndtering af gods samt transport af gods til og fra virksomheden.
Emballage.
Emballage, der indeholder en tynd hinde af udhærdet maling.
Afdækningsmateriale.
Forbrugsmaterialer: pensler, ruller m.m.
Personligt beskyttelsesudstyr.
Indblæsningsfiltre.
Udsugningsfiltre.
Kasseret udstyr, slanger etc.
Støj
Erhvervsaffald
Farligt affald
Malingstøv fra gulve.
Malingsrester med opløsningsmidler fordelt på en- og to komponentmalin-
ger.
Malingsrester vandige, fordelt på en- og tokomponentmalinger.
Brugt opløsningsmiddelholdig pistolrensevæske o. lign.
Brugt vandig pistolrensevæske o. lign.
Vand og slam fra sprøjtebokse (som udgangspunkt farligt affald).
1.2.5 Affedtningsanlæg
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
16
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0017.png
Luftforurening
Procesafsugning fra affedtningsanlægget.
Forøget emission af kloreret opløsningsmiddel fra kulfilter med utilstræk-
kelig adsorptionskapacitet, herunder mættet kulfilter.
Diffus emission af kloreret opløsningsmiddel fra utilstrækkelig udsugning
af dampe fra affedtningsanlægget.
Farligt affald fra udskiftning af affedtningsbade.
Farligt affald fra udskiftning af kulfiltre indeholdende kloreret opløsnings-
middel.
Farligt affald
1.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 1, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
–14),
pkt. 17), pkt. 18), pkt. 20), pkt. 22)
25) og pkt. 27)
29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1)
Oplysninger om art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.
2) Hvis virksomheden anvender pulvermaleanlæg, jf. afsnit 1.4.2, skal det oplyses, om det ved
automatisk påføring af pulvermaling dels er muligt at styre påføringen på grundlag af emnernes
udformning, dels er muligt at genvinde forbisprøjt af pulvermaling med henblik på at opnå ca. 95 %
udnyttelse af pulver.
3) Hvis virksomheden anvender blæserensningsanlæg, jf. afsnit 1.4.3, skal det oplyses, om og i
hvilket omfang det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel.
4) Hvis virksomheden anvender vådmaleanlæg, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er
muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt. Endvidere skal der oplyses
om den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer.
5) Hvis virksomheden har et affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, skal den
maksimale timeemission til luft oplyses.
I. Andet
6) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
7) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
8) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
1.4 Standardvilkår
1.4.1 Standardvilkår for metalliseringsanlæg
17
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0018.png
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand.
En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften
ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Ved metallisering skal døre, vinduer og porte til metalliseringskabinen være lukkede.
4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst
erstatningsluft skal tilpasses således, at der i metalliseringskabinen kan opretholdes et konstant undertryk
under drift.
5. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
6. Metalliseringsstøv, der er aflejret på gulvet i metalliseringskabinen (grovfraktion af forbisprøjt m.m.),
skal fjernes ved støvsugning mindst én gang dagligt. Alternativt, eller i kombination med daglig
støvsugning, skal metalliseringskabinen indrettes således, at den grove spildfraktion opsamles i
silo/rum under gulvrist.
Luftforurening
7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg/normal m
3
ved anven-
delse af Al og Zn til metallisering. [Anvendes andre metaller til metallisering end Al og Zn, fastsættes
emissionsgrænseværdierne for de aktuelle stoffer ifølge Luftvejledningen og B-værdivejledningen. ]
Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra metalliseringsanlægget.
8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.
Tabel 1
Parameter
Zink
Aluminium
B-værdier
0,06 mg / m
3
0,01 mg / m
3
9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der
anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 og den maximale luftmængde, der udsuges fra kabi-
nen. Hvis der udsendes zink eller aluminium fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne for
zink og aluminium være overholdt for hele virksomheden. ]
Affald
18
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0019.png
10. Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende,
som er tætte og mærket med indhold.
11. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virk-
somheden eller eksternt.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
12. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærke-
de, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag,
presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Egenkontrol
13. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal rense-
effektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre
skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter pose
Filtre
o. lign. skal
kontroll eres
efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.
Kontrol skal
foretages på renluftssiden eller i afkastkanal efter filter.
Konstateres der utætheder, skal renluftsiden
Renluftsiden eller afkastkanal skal
efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende
inspektioner.
14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i
form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissions-
grænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere
præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gen-
nemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves
kontrol hvert andet år.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et
firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et
tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig aner-
kendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af
emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræ-
cision og usikkerhedsniveau.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er
foretaget.
Driftsjournal
15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter,
herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige
kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndig-
heden.
19
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0020.png
1.4.2
Standardvilkår for pulvermaleanlæg
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand.
En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften
ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Pulverkabinen skal holdes under konstant undertryk under påføring af pulvermaling.
4. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt ved automatisk påføring af maling dels at styre påførin-
gen af pulver afhængig af emnernes udformning, dels at genvinde forbisprøjt af pulver, stiller godkendel-
sesmyndigheden vilkår herom. ]
5. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
Luftforurening
6. Afkast fra hærdeovn skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er
placeret.
7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for pulvermalestøv, målt som total støv på 5
mg/normal m³ i hvert afkast fra pulvermaleanlægget.
Hvis der anvendes pulvermaling der indeholder hovedgruppe 1 stoffer, f.eks. triglycidylisocyanurat (TGIC),
skal alle afkast fra pulvermaleanlægget være forsynet med absolutfilter (HEPA-filter) af mini- mum klasse
H13 efter DS/EN 1822.
8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdien i tabel 2 er overholdt.
Tabel 2
Parameter
Epoxystøv, polyesterstøv mv.
B-værdier mg/m
3
0,01
Hvis afkastet fra pulverkabinen er forsynet med absolutfilter, anses B-værdierne for overholdt, hvis afkastet
er opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
20
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0021.png
9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der
anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 samt den maksimale luftmængde, der udsuges fra
pulverkabinen. Hvis der udsendes pulverstøv fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår
8 være overholdt for hele virksomheden. ]
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
10. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede,
så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag,
presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Egenkontrol
11. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseef-
fektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal
være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter pose
Filtre
o. lign. skal
kontrolleres
efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.
Kontrol skal foretages på
renluftssiden eller i afkastkanal efter filter .
Konstateres der utætheder, skal renluftsiden
Renluftsiden
eller afkastkanal skal
efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
12. [Kun hvis der anvendes absolutfiltre, indsættes dette vilkår]
Absolutfiltre skal kontrolleres for lækage senest 10 dage efter ibrugtagning, og efter at filteret har været
afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst én gang om året. Lækagetesten skal
udføres med en totallækagetest efter afsnit B. 6.4 i ISO 14644-3 med et acceptkriterium på 0,05 %, samt
Miljøstyrelsens anbefalede tilføjelser og præciseringer til metoden, som er angivet i 5. supplement til Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal ud-
skiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført.
13. Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af HEPA-filtre (typeafprøvning, individuel
afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Doku-
mentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid.
14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i
form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissions-
grænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere
præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gen-
nemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves
kontrol hvert andet år.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et
firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et
tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig aner-
kendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af
emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræ-
cision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 må-
neder efter, at disse er foretaget.
Driftsjournal
21
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0022.png
15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter,
herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige
kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
[Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af absolutfilre/hepafiltre (typeafprøvning,
individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende.
Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. ]
1.4.3 Standardvilkår for blæserensningsanlæg
Vilkårene 3-9 omfatter ikke slyngrenseanlæg.
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand.
En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften
ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Ved tør fristråleblæsning skal døre, vinduer og porte til blæserensningskabinen (-hallen) være lukkede.
4. Døre og porte fra blæserensningskabinen (-hallen) til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem
udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der kan opretholdes et konstant undertryk i
kabinen (hallen) under drift.
5. Afrensede emner skal være rengjorte for brugt blæserensningsmateriale, før emnerne køres eller trans-
porteres ud af blæserensningskabinen (-hallen).
6. Emnerne må ikke køres ud af blæserensningskabinen (-hallen), før støvet fra blæserensning og
rengøring har lagt sig.
7. Brugt blæsemiddel, der er aflejret på gulvet i blæserensningskabinen (-hallen), skal fjernes mindst én
gang dagligt. Alternativt skal blæserensningskabinen (-hallen) være indrettet således, at brugt blæsemiddel
ikke aflejres på gulvet, men f.eks. opsamles i silo under gulvrist.
8. Rengøring af blæserensningskabine (-hallen) skal ske for lukkede porte, døre og vinduer. Arealer foran
blæserensningskabinen (-hallen) skal regelmæssigt rengøres. [Tilsynsmyndigheden kan fastsætte
hyppigheden heraf. ]
9. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
Luftforurening
22
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0023.png
10. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m
3
fra blæse-
rensningsanlæg.
Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra blæserensningsanlægget.
11. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.
Tabel 1
Blæsemiddeltype
Kvartssand
Korund
Stålgrit, stålshot o. lign.
Kulslagge (aluminiumsilikat)
Kobberslagge
Glaskugler
B-værdi mg / m
3
0,005
0,03
0,08
0,06
0,02
0,08
[Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for kvartssand ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte
en maximal driftstid for sandblæsningsanlægget. ]
12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der
anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 11 og den maksimale luftmængde, der udsuges fra
blæserensningskabinen (-hallen). Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 12 fra andre processer på virk-
somheden, skal B-værdierne i vilkår 12 være overholdt for hele virksomheden. ]
Affald
13. Kasseret blæsemiddel skal opsamles direkte i - og opbevares i - tætte, lukkede eller overdækkede con-
tainere eller i lukkede big-bags el. lign., som er mærket med indhold.
14. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel, fastsætter god-
kendelsesmyndigheden vilkår herom. ]
Egenkontrol
15. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseef-
fektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal
være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter pose
Filtre
o. lignskal
kontrolleres
efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.
Kontrol skal foretages på
renluftssiden eller i afkastkanal efter filter.
Konstateres der utætheder, skal renluftsiden
Renluftsiden
eller afkastkanal skal
efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
16. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i
form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissions-
grænseværdien i vilkår 11 er overholdt. For anlæg, hvor der anvendes andre blæsemidler end kvartssand,
skal der dog kun foretages præstationskontrol, hvis den samlede udsugede luftmængde fra anlægget over-
stiger 10.000 normal m
3
/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der
foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit
23
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0024.png
af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol
hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med
10.000 normal m
3
/time.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et
firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et
tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig aner-
kendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af
emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræ-
cision og usikkerhedsniveau). Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2
måneder efter, at disse er foretaget.
Driftsjournal
17. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:
Daglig registrering af driftstiden af blæserensningsanlægget ved intermitterende drift, hvis der anvendes
kvartssand som blæsemiddel, og B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 12.
Tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre,
der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign.,
eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndighe-
den.
1.4.4 Standardvilkår for vådmaleanlæg
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand.
En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften
ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulig-
hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen
»tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de
forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Ved malingspåføring skal døre, vinduer og porte til produktionslokalet være lukkede.
4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst
erstatningsluft skal tilpasses således, at der ved maling i haller er undertryk under drift.
Der skal være installeret overvågning af udsugningskapaciteten ved hjælp af udsugningsalarmer, der auto-
matisk går i gang med et lys- eller lydsignal, når udsugningskapaciteten falder.
Ved ventilationssvigt skal malingspåføring straks indstilles og må først genoptages, når ventilationsanlægget
fungerer korrekt.
24
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0025.png
5. [Hvis virksomheden har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller
eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]
6. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
Luftforurening
7. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1.
Tabel 1
Parameter
Emissionsgrænseværdi
mg/normal m
3
Total støv fra malingspåføring
10
Zinkstøv
5
Epoxystøv
5
Emissionsgrænseværdien for total støv anses for overholdt, hvis der er installeret et filter i udsugningen fra
malerhallen, -kabinen eller sprøjteboksen, der kan tilbageholde mindst 90 % af malingstøvet.
8. Virksomheden må maksimalt udlede [ ] kg flygtige organiske stoffer pr. time. [Dette vilkår anvendes
kun, hvis forbruget af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 5 t/år. ]
9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt.
Tabel 2
Parameter
Malingstøv generelt
Epoxystøv
Polyurethanstøv
Zinkstøv
Blandingsfortyndere
*
B-værdi mg/m
3
0,08
0,01
0,04
0,06
0,15
*
dog 0,3 mg/m3 for bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m3. Ved et bestående maleanlæg forstås i dette
afsnit et anlæg, der er etableret før den 1. oktober 2001. Et maleanlæg omfatter alle processer på en virksomhed, hvor der udføres vådmaling.
10. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjde skal an-
vendes henholdsvis a) den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform og b) emissi-
onsgrænseværdierne for støv i vilkår 7 kombineret med den maksimale luftmængde, der udsendes fra
sprøjteboksen. Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 9 fra andre processer på virksomheden, skal B-
værdierne i vilkår 9 være overholdt for hele virksomheden. Hvis et bestående maleanlæg udvides, og af-
kastet fra det bestående anlæg er dimensioneret på grundlag af en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3
mg/m
3
, skal en B-værdi på 0,15 mg/m
3
overholdes, hvis udvidelsen er større end eller lig med 50 % be-
stemt på grundlag af den maksimale timeemission. Ved flere udvidelser efter hinanden, der hver især er
25
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0026.png
mindre end 50 % bestemt på grundlag af den maksimale timeemission, skal en B-værdi på 0,15 mg/m
3
overholdes ved den udvidelse af maleanlægget, hvor den samlede maksimale timeemission fra alle udvi-
delserne udgør mere end eller lig med 50 % af den oprindelige maksimale timeemission fra maleanlægget.
]
Affald
11. Opfejet malingstøv, der ikke er klassificeret som farligt affald, skal opbevares i lukket container
el.lign., som er mærket med indhold.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
12. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede,
så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag,
presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
13. Fortynder og opløsningsmiddelholdig maling, der ved spild o. lign. kan medføre risiko for forurening af
jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 12.
Egenkontrol
14. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal rense-
effektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre
skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter pose
Filtre
o. lign. skal efterses
kontrolleres
visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.
Kontrol skal foretages på
renluftssiden eller i afkastkanal efter filter.
Konstateres der utætheder, skal renluftsiden
Renluftsiden
eller afkastkanal skal
efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
15. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i
form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissions-
grænseværdien i vilkår 7 er overholdt. For anlæg, hvor der ikke anvendes vådmalinger indeholdende zink
eller epoxyforbindelser, dog kun hvis den samlede udsugede luftmængde fra vådmaleanlægget overstiger
25.000 normal m
3
/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der foretages
yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af
samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol
hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luft- mængde er mindre end eller lig med
25.000 normal m
3
/time. Prøvetagning og analyse for totalstøv og epoxystøv skal ske efter metodeblad nr.
MEL-02, mens der for zinkstøv skal prøvetages efter metodeblad nr. MEL-02 og analyseres efter metode-
blad nr. MEL-08a (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens
Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab) eller efter internationale standarder
med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.
16. Senest 6 måneder efter, at vådmaleanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for
flygtige organiske forbindelser på gasform i form af 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time i
afkast fra sprøjtekabine, flash-off zone og tørre-/hærdeovn, med henblik på at dokumentere, at den maksi-
male timeemission i vilkår 8 overholdes. Tilsynsmyndigheden kan herefter kræve, at der foretages yderligere
præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske
gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af den maksimale tilladte timeemissionsværdi,
26
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0027.png
kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold
(maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for flygtige organiske
forbindelser skal ske efter metodeblad nr. MEL-17 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på
hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-
lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.
Driftsjournal
17. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:
Tidspunkt for og karakter af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer, samt resultatet af
den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign, eller hvis der har været alarmer.
Årlig opgørelse af forbruget af maling og opløsningsmidler (herunder fortynder).
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
1.4.5
Generelt
Standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand.
En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften
ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Affedtningsanlægget skal være indkapslet og udformet med afsugning, således at diffus emission af
klorerede opløsningsmidler ikke kan forekomme.
4. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der skal være etableret målesteder med indretning
og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte
emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
Luftforurening
5. Virksomheden må maximalt udlede [ ] kg klorerede opløsningsmidler pr. time. [Dette vilkår anvendes
kun, hvis forbruget af klorerede opløsningsmidler er mindre end eller lig med 1 t/år. Ved forbrug over
denne grænse gælder VOC-bekendtgørelsen]
6.
Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i B-værdivejledningen for tetrachlo-
27
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
rethylen og trichlorethylen er overholdt.
[Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for trichlorethylen ved intermitterende drift, jf. kapitel
3.1.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald fastsætter godkendelsesmyndig-
heden en maximal driftstid for affedtningsanlægget. ]
7. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der
anvendes den maksimale timeemission. Hvis der udsendes tetrachlorethylen eller trichlorethylen fra andre
processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 6 overholdes for hele virksomheden. ]
8. Et eventuelt kulfilter til rensning af procesudsugningsluften skal være dimensioneret, så filteret har til-
strækkelig kapacitet til adsorption af klorerede opløsningsmidler mellem hver regenerering eller udskiftning
af de aktive kul. Der skal forefindes dokumentation og driftsvejledning for filtret.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
9. Farligt affald i form af kasserede affedterbade og brugte kul indeholdende klorerede opløsningsmidler
skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.
Beholderne skal opbevares overdækning i form af tag, presenning eller lignende og være beskyttet mod
vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning uden afløb og skal være indrettet således, at spild kan
holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller
kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
10. Råvarer i form af klorerede opløsningsmidler skal opbevares på samme måde som farligt affald.
Egenkontrol
11. Eventuelle filtre skal udskiftes eller regenereres, inden de er mættet med klorerede opløsningsmidler.
12. Senest 6 måneder efter, at affedtningsanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for
tetrachlorethylen/trichlorethylen i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra af-
fedtningsanlægget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol,
dog højst 1 gang årligt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). De skal udføres
kort tid før skift af de aktive kul og ikke umiddelbart efter udskiftning, og de skal udføres af et firma/
laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsva-
rende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Prøvetagning og analyse for tetrachlorethylen/trichlorethylen skal ske efter metodeblad nr. MEL-17 (Mil-
jøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme
analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden
senest 2 måneder efter, at disse er foretaget, sammen med oplysninger om dato for sidste skift af de aktive kul
samt antallet af drifttimer med de aktuelle kul.
Driftsjournal
13. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:
Daglig registrering af driftstiden af affedtningsanlægget, hvis der anvendes trichlorethylen som
affedtningsmiddel, og hvis B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 7.
Tidspunktet for udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.
28
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0029.png
Antal driftstimer mellem hver udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.
Årligt forbrug af affedtningsmiddel.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
Afsnit 3
B 202: Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker)
samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.
3.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter virksomheder, der fremstiller fabriksbeton, betonelementer og betonvarer. Følgende
aktiviteter, der indgår ved eller ofte er knyttet til produktion af beton, betonelementer og betonvarer, er
omfattet:
Svejsning af armeringsnet mv. med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma.
Efterbehandling af betonvarer og betonelementer.
Indsmøring af betonkanon med slipmidler på en indsmøringsplads.
Vask af forme og andet procesudstyr samt af betonkanoner.
Intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv.
Nedknusning af hærdnet betonaffald.
Fremstilling af våd- eller tørmørtler.
Tilvirkning af forme, beslag mv. i metal.
Fremstilling og lakering af støbeforme på snedkerværksted.
Standardvilkårene omfatter ikke støbning af formdele i hærdeplast.
3.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
29
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0030.png
Luftforurening
Udslip af støv ved indblæsning af pulvermaterialer til silo i tilfælde af brud
på filtre, slanger, rør eller koblinger eller overfyldning af silo.
Diffuse udslip af støv fra håndtering af tilslagsmaterialer og andre løsvarer.
Diffuse udslip af støv ved intern transport.
Støv fra produktion af beton, betonelementer og betonvarer.
Diffuse udslip af støv fra nedknusning af hærdnet beton.
Støv fra forarbejdning af træ.
Svejserøg.
Støv fra tørreanlæg og sold til sand til produktion af tørmørtel.
Spildevand
Røggas fra energianlæg.
Basisk spildevand fra efterbehandling af produkter samt rengøring af
betonblander, støbeforme og andet procesudstyr indeholdende suspen- deret
stof, additiver, mineralske slipmidler og vandopløselige chromater fra ce-
ment.
Spildevand fra rengøring af betonkanoner og andet rullende materiel.
Støj
Overfladevand indeholdende rester af olie eller kemikalier.
Indblæsning af pulvermaterialer i silo.
Læsning og losning af råvarer og færdigprodukter.
Øvrig håndtering og intern transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigpro-
dukter.
Blander, vibrationsanlæg, efterbehandling af produkter og automatiske
transportsystemer til råvarer, hjælpestoffer og betonvarer.
Ventilatorer, automatisk rensning af filtre og luftafkast.
Vask af køretøjer.
Knusning af hærdnet beton.
30
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0031.png
Risiko for jord, grundvand eller
Spild ved indsmøring af forme og/eller betonkanoner med slipmidler.
overfladevand
Spild ved rengøring af betonblander, støbeforme og andet produktionsud-
styr samt af betonkanoner og andet rullende materiel.
Spild eller lækage ved opbevaring af tilsætnings- og hjælpestoffer såsom
slipmidler, smøreolier, hydraulikolier, syre mv.
Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og motorbrændstof.
Udsivning af forurenende stoffer fra lækager i emballager eller tanke samt
fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe og bassiner.
Affald
Lækage fra olieudskiller og kloaksystem.
Hærdnet beton, betonslam.
Farligt affald.
3.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 3, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8) - 14), pkt. 17) - 18), pkt. 23) - 25) og pkt. 27 - 28), suppleret
med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1) Oplysninger om virksomhedens maksimale årlige produktion fordelt på produkttyper
(fabriksbeton, mørtel, betonelementer og betonvarer) samt om art og forbrug af væsentlige råvarer og
hjælpestoffer.
2) Oplysning om forbruget af henholdsvis vegetabilske og mineralske slipmidler, om
indholdsstoffer i disse, samt om til hvilke former for indsmøring det er muligt at undgå brugen af
mineralske slipmidler.
3) Oplysning om, hvorvidt der foregår efterbehandling af betonelementer og betonvarer, samt om hvad
behandlingen omfatter (skæring, boring, slibning, rumbling, afvaskning med syre eller vand, maling,
overfladebehandling eller reparation).
4) Oplysning om, i hvilket omfang og i hvilke interne processer det er muligt at genanvende procesvand,
uhærdnet beton og filterstøv, jf. vilkår 18. En beskrivelse af et eventuelt recyclinganlæg og hvilke fraktio-
ner der tilføres og fraføres anlægget.
5) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden.
6) Hvis virksomheden støber formdele i hærdeplast, skal det oplyses, hvilke plasttyper, der anvendes,
samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.
7) Oplysning om omfang af svejsning i produktionen (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget
fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf.
vilkår 14.
8) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
31
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Luftforurening
9) Leverandørens dokumentation for, at filtre til pulversiloer samt til afkast fra støvende procesanlæg
(blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonele-
menter, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning), samt filtre til afkast fra bearbejdning af træ og fra
maskinel slibning og skæring i jern og metal ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante
emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om
kontrol og vedligeholdelse af filtrene.
10) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast fra støvende procesanlæg samt afkast fra bearbejd-
ning af træ på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger
om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For afkast fra blandere og vægte samt evt.
andre procesanlæg omfattet af vilkår 10, hvor der håndteres pulverformige råvarer, anvendes en B-værdi på
0,005 mg/m3.
11) Leverandørens dokumentation for, at filtre til afkast fra svejsesteder kan tilbageholde 99 % af svejse-
røgen, jf. vilkår 14. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af
filtrene.
12) Leverandørens dokumentation for, at energianlæg kan overholde de emissionsgrænseværdier, der
fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Af-
kasthøjder beregnes som anført i vejledningen.
13) Oplysninger om diffuse kilder til støvudvikling og beskrivelse af procedurer for begrænsning af støv-
dannelse herfra.
Jord og grundvand
14) Oplysning, jf. vilkår 19-24, om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med
sump, opsamlingskar eller afløb for:
oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,
oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier,
pladser til oplag af farligt affald,
arealer, hvor der håndteres hjælpe- og tilsætningsstoffer,
arealer, hvor der foregår rengøring af støbeforme, maskindele, betonkanoner mv. samt
bassiner til betonslam samt proces-, vaske- og spildevand.
15) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.
I. Andet
16) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
17) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
18) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
32
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0033.png
3.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand.
En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften
ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk samt øvrige pulverformige råvarer, der anvendes løbende
i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer. Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte råvarer skal
være forsynet med sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk
og visuel alarm. Siloerne skal være tilsluttet silofiltre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene skal være
placeret på toppen af siloen.
4. Pulverformige råvarer i sække, big-bags og lignende, der anvendes til forsøg eller reparationer, skal
opbevares indendørs.
5. Tankbil og pulversilo skal overvåges under opblæsning af råvarer i siloen. Opblæsningen skal
standses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra
påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo. Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når
opblæsning af pulverformige råvarer er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem
virksomhedens silo. En eventuel prop i aflæsserslange eller rørstop skal forsøges fjernet, uden at
aflæsserslangen tages af, og uden at tankbilens topdæksel åbnes.
6. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser til tankbilchaufførerne om påfyldning af
pulversiloer, jf. vilkår 5. Virksomheden skal fremsende instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering
senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.
7. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsyns-
myndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om
andre oplag end omfattet af vilkår 3 og 4, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener].
8. Rumbling af betonvarer skal foregå indendørs.
Luftforurening
9. Filtre på pulversiloer skal kunne begrænse emissionen af total støv til mindre end 10 mg/normal m
3
.
10. Afkast fra punktudsug fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til pro-
duktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støv-
sugning) skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/
normal m
3
.
11. Afkast fra bearbejdning af træ i forbindelse produktionen skal forsynes med filter, der kan overholde
en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m
3
.
33
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0034.png
12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder for afkast omfattet af vilkår 10 og 11].
13. Maskinel slibning og skæring i jern og metal må kun foregå indendørs. Afkast herfra skal forsynes
med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 20 mg/normal m
3
. Dog ved
installering af nye filtre eller udskiftning af gamle filtre skal de kunne overholde en emissionsgrænseværdi
for total støv på 10 mg/normal m³.
Afkastet skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om et højere afkast, hvis det vurderes at være
nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]
14. Afkast fra svejsning med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma skal udføres som angivet
i tabel 1. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkåret i overensstemmelse med tabel 1. Godkendel-
sesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om, at afkast skal være højere end 1 meter, hvis det vurderes
at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]
Tabel 1. Udformning af afkast fra svejsning
Ulegeret stål
For virksom- MMA -, MIG/MAG-
og FCA-svejsning
heder med:
Et svejsested
Afkast skal være op-
adrettet og føres
mindst 1 meter over
tagryg på det tag,
hvor afkastet er pla-
ceret.
Rustfrit stål
TIG- og plasma-svejs- MMA-, MIG/MAG- og
FCA-svejsning
ning
Afkast skal være op- Afkast skal være opad-
adrettet og føres
rettet og føres mindst 1
mindst 1 meter over meter over tagryg på
tagryg på det tag, hvor det tag, hvor afkastet er
afkastet er placeret. placeret.
TIG- og plasma-
svejsning
Afkast skal være op-
adrettet og føres
mindst 1 meter over
tagryg på det tag,
hvor afkastet er pla-
ceret.
2
4 svejseste-
Afkast skal være op- Afkast skal være op- Der skal ske rensning Afkast skal være op-
der
adrettet og føres
adrettet og føres
med et filter, der er i
adrettet og føres
mindst 3 meter over mindst 1 meter over stand til at tilbageholde mindst 1 meter over
tagryg på det tag,
tagryg på det tag, hvor mindst 99 % af svejse- tagryg på det tag,
hvor afkastet er pla- afkastet er placeret. røgen. Afkast skal være hvor afkastet er pla-
ceret. Dog kan afka-
opadrettet og føres
ceret.
stet føres 1 meter
mindst 1 meter over
over tagryg på det
tagryg på det tag, hvor
tag, hvor afkastet er
afkastet er placeret.
placeret, hvis der er
mere end 40 meter til
nærmeste bolig.
34
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0035.png
5
8 svejseste-
Afkast skal være op-
der eller mere
adrettet og føres
end 8 svejse-
mindst 3 meter over
steder, men
tagryg på det tag,
under 2000
hvor afkastet er pla-
svejsetimer i
ceret.
alt pr. år
Afkast skal være op- Der skal ske rensning Afkast skal være op-
adrettet og føres
med et filter, der er i
adrettet og føres
mindst 1 meter over stand til at tilbageholde mindst 1 meter over
tagryg på det tag, hvor mindst 99 % af svejse- tagryg på det tag,
afkastet er placeret. røgen. Afkast skal være hvor afkastet er pla-
opadrettet og føres
ceret.
mindst 1 meter over
tagryg på det tag, hvor
afkastet er placeret.
Mere end 8
Der skal ske rensning Afkast skal være op- Der skal ske rensning Afkast skal være op-
svejsesteder og
med et filter, der er i adrettet og føres
med et filter, der er i
adrettet og føres
mere end 2000
stand til at tilbage- mindst 1 meter over stand til at tilbageholde mindst 1 meter over
svejsetimer i
holde mindst 99 % af tagryg på det tag, hvor mindst 99 % af svejse- tagryg på det tag,
alt pr. år
svejserøgen. Afkast afkastet er placeret. røgen. Afkast skal være hvor afkastet er pla-
skal være opadrettet
opadrettet og føres
ceret.
og føres mindst 1
mindst 1 meter over
meter over tagryg på
tagryg på det tag, hvor
det tag, hvor afkastet
afkastet er placeret.
er placeret.
15. Afkast fra rumudsug, procesanlæg og fra udsugning fra særlige arbejdssteder, der ikke er omfattet af
vilkår 10, 11, 13 eller 14, skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet
er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om højere afkast, hvis det vurderes at være
nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]
Affald
16. Spild af pulverformige råvarer, brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.
Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bort-
skaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.
Opsamlingsområder som gruber, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Op-
samlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største beholder i området, hvor det er
krævet, jf. vilkår 20.
17. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt.
18. [Hvis virksomheden har oplyst om muligheder for intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton
og filterstøv, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]
Jord, grundvand og overfladevand
19. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og
aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for
konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild
opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at
35
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
20. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere,
der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår,
hvad beholderen indeholder. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild
kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand
eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte
krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af
olietanke, rørsystemer og pipelines.
Syrer kan dog opbevares i det fri i lukkede palletanke eller lignende på tæt belægning, såfremt oplags-
plads og kloaksystem er indrettet således, at spild af syre ikke vil kunne løbe til jord, grundvand, overfla-
devand eller kloak.
21. Indsmøring af betonkanoner må kun ske på en tæt belægning med fald mod sump eller afløb, hvorfra
der sker kontrolleret afledning.
22. Spuling af støbeforme og maskindele samt betonkanoner og andet rullende materiel skal ske på tæt
belægning med fald mod grube eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
23. Bassiner til procesvand og betonslam skal være tætte.
24. Tætte belægninger, gruber og bassiner samt opsamlingskar skal være i god vedligeholdelsesstand.
Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
25. Før nye filtre til pulversiloer og afkast fra henholdsvis støvende procesanlæg, bearbejdning af træ,
maskinel slibning og skæring i jern og metal tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare ne-
denstående oplysninger fra leverandøren:
Dokumentation for, at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante
emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13.
Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.
Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene, og
kontrollen skal tillige omfatte en visuel inspektion af renluftsiden
eller i afkastkanalen
af posefiltre o.lign.
for check af utætheder. Renluftsiden
eller afkastkanal
skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af
hensyn til kommende inspektioner.
26. Før nye filtre på afkast fra svejseprocesser tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare
nedenstående oplysninger fra leverandøren:
Dokumentation for, at filteret ved den pågældende anvendelse kan overholde de relevante krav, jf. vilkår
14.
Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret.
Virksomheden skal kontrollere, vedligeholde og udskifte filtre i overensstemmelse med leverandørens
anvisninger. Kontrol af filtre skal dog altid som minimum omfatte en månedlig visuel kontrol af filtrenes
korrekte funktion.
27. Virksomheden skal efter leverandørens forskrifter, dog mindst 1 gang årligt, foretage eftersyn og
funktionsafprøvning af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer på pulversiloer, jf. vilkår 3, f.eks.
36
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
ved kortslutning af systemernes følere.
28. Virksomheden skal løbende og mindste en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedan-
nelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber,
tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Driftsjournal
29. Der skal løbende føres driftsjournal med angivelse af:
Virksomhedens årlige produktion.
Dato for og resultatet af løbende kontrol, vedligeholdelse samt udskiftning af filtre, jf. vilkår 25 og 26.
Dato for og årsag til hændelser med utilsigtet udslip af pulverformige råvarer samt angivelse af foretagne
udbedringer eller korrigerende handlinger.
Dato for og resultatet af kontrol af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer, jf. vilkår 27.
Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, opsamlingskar,
mv., jf. vilkår 28.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndig-
heden.
37
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0038.png
Afsnit 4
C 202: Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på
10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.
4.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, herunder oplag af
opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge),
fejesand, filler fra støberisand, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver) fra
jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder. Både batch og kontinuert
produktion af asfalt er omfattet, herunder anvendelse af kold og varm genbrugsasfalt.
Følgende tilknyttede aktiviteter til asfaltproduktionen er omfattet:
Sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbil eller trailer inden pålæsning af asfalt.
Plads for påfyldning af brændstof på køretøjer.
Vaskeplads til vask af udlægningsmateriel.
Værksted til reparation og service af udlægningsmateriel.
Laboratorium for kontrolundersøgelser på asfaltproduktionerne.
Knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge.
4.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas el-
ler LPG.
Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med gasolie.
Støv, CO, NOx, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra
tørre- tromler og tromleblandere fyret med fuelolie.
PAH fra anvendelse af varm genbrugsasfalt.
Støv fra varmeelevator og blandetårn, påfyldning af fillersiloer, håndtering
af sten- og grusmaterialer, kørearealer og fra eventuel knuseanlæg.
Lugt fra tanke med bitumen, herunder fra fortrængningsluft ved påfyld-
ning, lugt fra tørretromle, især fra tørring af genbrugsasfalt og fra ufuldstæn-
dig forbrænding, lugt fra blandetårn, diffus lugt fra læsning og transport af
asfalt på ophalervogn, fra færdigvaresiloer samt fra udlæsning på lastbiler og
trailere.
38
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0039.png
Støj og vibrationer
Dichlormethan, trichlorethylen og toluen ved anvendelse heraf i laboratorie
samt PAH og lugt fra forbrændingsovn til asfaltanalyser på laboratorier.
Støj fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn, dose-
ringskasser, transportbånd og ventilationsanlæg, afkast og rensning af filte-
ranlæg samt fra kørselsaktiviteter (læssemaskiner, lastbiler mv.).
Støj og eventuelt vibrationer fra eventuelle knuseanlæg.
Spildolie fra værksted.
Slam fra olieudskiller og sandfang.
Kemikalierester.
Affald
Spildevand
Forurenet absorptionsmateriale.
Udledning af overfladevand og sanitært spildevand.
Eventuel udledning af spildevand fra vaskeplads, som kan indeholde olie,
phenol, PAH, rense- og slipmidler.
Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, som kan indeholde olie, phenol og
PAH.
Perkolat fra oplag af stålslagge, som kan indeholde tungmetallerne Cd, Cr,
Cu, Ni, Pb og Hg.
Perkolat fra oplag af ballast(skærver) fra jernbanespor, som kan indeholde
olie og PAH.
Spild eller overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring
af bitumenemulsion, bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer), motor-
brændstof, øvrige olieprodukter samt slipmiddel i form af vegetabilsk olie.
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemer.
Spild eller lækage fra beholdere med dichlormethan, trichlorethylen og an-
dre flydende kemikalier på laboratorier og værksteder.
Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, stålslagger samt fra ballast (skærver)
fra jernbanespor.
Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller overfladevand
4.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 4, skal
ansøg- ningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt.1)
6), pkt. 8 - 14), pkt. 17) - 18), pkt. 21) og pkt. 23)
pkt. 28), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
39
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1)
Oplysninger om produktionskapacitet.
2) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af stenmaterialer, genbrugsasfalt, fillertyper,
øvrige tilsætningsstoffer til asfalten, fedtaminer (klæbeforbedrer), bitumen og øvrige olieprodukter samt
vegetabilsk olie, eventuelle rensemidler og laboratoriekemikalier. Oplysninger om genbrugsasfalt
anvendes koldt eller varmt, herunder om varm genbrugsasfalt opvarmes ved direkte eller indirekte
fyring. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.
3) Oplysninger om energiforbrug.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
4) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er
angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra
virksomheder. For tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie skal det oplyses, om det er støv,
CO, NOx, PAH, lugt eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for
afkasthøjden. For tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas, LPG eller gasolie skal det
oplyses, om det er støv, CO, NOx eller lugt, der er dimensionerende for afkasthøjden. Hvis der
anvendes varm genbrugsasfalt i produktionen på anlæg fyret med naturgas, LPG eller gasolie, skal det
også oplyses, om PAH-emissionen er dimensionsgivende for afkasthøjden.
5) Oplysninger om emissionen af dichlormethan, trichloretylen og toluen anvendt til
kontrolanalyser af asfaltproduktioner samt oplysninger om emissionen af PAH og lugt fra
forbrændingsovne til asfaltanalyser, herunder resultater af beregninger af spredningsfaktoren for
stofferne udført som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af
luftforurening fra virksomheder. Hvis den beregnede spredningsfaktor er større end 250 m
3
/s, skal der
desuden foretages beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de
beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af
luftforurening fra virksomheder. Det skal oplyses hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden
på hvert enkelt afkast.
6) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, herunder
dokumentation for at silofiltre kan overholde emissionsgrænsen for støv i vilkår 10.
7) Oplysninger om bortledning af fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke.
Jord og grundvand
8) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse
med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt
nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer
til:
sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbiler eller trailere,
vaskeplads til vask af udlægningsmateriel,
påfyldnings- og tappesteder for bitumen, bitumenemulsion og bitumenopløsning,
påfyldning af brændstof på køretøjer,
oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsning og øvrige olieprodukter, motorbrændstof og
flydende kemikalier,
40
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0041.png
oplag af farligt affald og
eventuelle oplag af genbrugsasfalt, stålslagge og ballast(skærver) fra jernbanespor.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
4.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Rengøring og service af materiel og køretøjer samt påsprøjtning af slipmiddel på lad af lastbiler,
trailere og ophalervogne skal ske på en belægning, der er tæt over for olieprodukter, og som har
afskærmning, således at vaskevand, aerosoler, olie mv. ikke spredes uden for området.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om pladsen, såfremt der anvendes olier eller sæber. ]
4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener uden for virksomhedens område, der
efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter vilkår om, at udendørs oplag skal placeres f.eks. med afskærmning, hvis de lokale forhold
kræver det for at forebygge støvgener. ]
5. Røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn skal renses i filtre.
6. Røggas fra genbrugstromle skal recirkuleres til jomfrutromles brænder.
7. Egenfiller, cement, kalk, flyveaske, filler fra støberisand, stålsand og blæsemiddel skal opbevares i
luk- kede siloer. Siloerne skal tilsluttes filter til rensning af fortrængningsluft ved påfyldning. Siloerne
skal være forsynet med en sikkerhedsventil samt en akustisk og visuel alarm, der aktiveres ved
overfyldning.
8. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på filter, påfyldningsslanger, koblinger, rør
eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.
Når påfyldningen af siloen er afsluttet, må overtryk i tankbilerne ikke søges udlignet ved hurtigt
udledning af overskudsluften gennem siloen.
41
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0042.png
9. Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke skal renses i filter eller andet udstyr inden
udledning. [Godkendelsesmyndigheden kan, afhængig af lokale forhold, tillade at fortrængningsluften
fra påfyldning af bitumentanke udledes på anden vis. ]
Luftforurening
10. Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal sikre overholdelse af en emissionsgrænse
for støv på 10 mg/m
3
.
11. Emissionen fra tørretromler og tromleblandere samt afsug fra varmeelevator og blandetårn skal
overholde emissionsgrænseværdierne anført i tabel 1.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier
Brændsel
Emissionsgrænseværdi mg/normal
*
m
3
ved 17 % O
2
Summen af emissionen af
**
Støv
CO
Hg
Cd
NOx
tungmetallerne Ni, V, Cr, PAH
***
Cu og Pb
350
500
400
400
-
0,1
-
0,1
-
2
0,002
****
0,002
Naturgas, LPG
10
og gasolie
Fuelolie
*****
10
*
**
***
****
normal = referencetilstanden (O C, 101,3 kPa, tør røggas).
NOx regnet som NO2.
PAH beregnes som benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m³ som angivet i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, afsnit 3.2.3.8.
Relevant ved anvendelse af varm genbrugsasfalt, hvor der fyres direkte ind i tromlen, dvs. hvor der er kontakt mellem røggassen og de materialer, der
skal tørres.
****
*
For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse
af emissionsgrænseværdierne.
12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder, herunder også afkasthøjder på
afkast fra laboratorier. ]
13. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret et målested med indretning
og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder,
der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til
luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte
emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
Affald
14. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald
skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Håndtering og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter
15. [Hvis tanke til bitumenemulsion ikke er opstillet i tankgård, indsætter godkendelsesmyndigheden
følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 2. år. ]
42
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
16. [Hvis tanke til bitumenemulsion er opstillet i en tankgård, der kan indeholde tankens volumen,
indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion
mindst hvert 5. år. ]
17. Udendørs oplag af bitumenemulsion i tromler eller andre beholdere, bortset fra tanke, skal placeres
på arealer, som er dækkede med sand.
18. Oplag af bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal placeres under tag og være beskyttet
mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og
grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største
opbevaringsenhed. Ovenstående gælder dog ikke for:
bitumen og bitumenemulsion,
oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og
pipelines, samt
oplag i entreprenørtanke godkendt i henhold til bestemmelserne i den europæiske konvention om inter-
national transport af farligt gods ad vej (ADR).
19. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) på tanke med bitumenemulsion,
bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen
af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild
opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at
regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
20. Tappesteder for bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder også
vegetabilske slipmidler, skal være indrettet med fast installeret spildbakke eller tilsvarende mulighed for
opsamling af spild.
21. Spild af bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal opsamles straks. På
virksomheden skal der forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.
22. Udendørs tanke og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre
olieprodukter skal sikres mod påkørsel.
Håndtering og oplag af fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier samt farligt affald
23. Råvarer i form af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i
tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en
tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden
mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme
indholdet af den største beholder, der opbevares.
24. Spild af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt spild af farligt affald skal opsamles
straks. Der skal forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.
Oplag af genbrugsasfalt, stålslagge samt ballast(skærver)
25. Oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med
kontrolleret afledning af afløbsvandet.
26. Oplag af stålslagge (elektroovnsslagge) og ballast (skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden
for stationer og rangerområder må kun placeres på tætte belægninger med fald mod afløb og med
kontrolleret afledning af afløbsvandet.
43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0044.png
Egenkontrol
27. Der skal mindst hver 3. måned og efter leverandørens anvisninger foretages eftersyn og
funktionsafprøvning samt nødvendig vedligeholdelse af kontrolforanstaltningerne til sikring mod
overfyldning af siloer og af sikkerhedsventilen, herunder af ventilens åbningstryk. Sikkerhedsventiler
bestående af en klokke på en rørstuds skal dog ikke kontrolleres for åbningstryk.
28. Silofiltre skal hver 3. måned kontrolleres for utætheder. Hvis kontrollen viser utætheder, eller i
tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem kontrollerne, skal disse udbedres inden næste
silopåfyldning. Øvrige filteranlæg skal efterses efter leverandørens anvisninger, dog mindst 1 gang
årligt, og ren- luftsiden af.
Posefiltre
og lignende skal efterseskontrolleres visuelt
for utætheder på
renluftsiden eller i afkastkanalen efter filtret
mindst 1 gang
ompr
måneden. Renluftsiden
og
afkastkanal
skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
29. Virksomheden skal løbende og mindste en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
Støvmålere
30. I afkast fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn skal der være installeret
en støvmåler med kontinuert måling og registrering af støvkoncentrationen i mg/m
3
ved driftstilstanden.
Måleresultaterne skal kunne følges fra kontrolrummet, og der skal kunne sættes en alarmgrænse. Da der
ved opstart af produktionen kan forekomme kondensvand, som måles med som støv, skal der være
mulighed for, at alarmen først udløses efter overskridelse af alarmgrænsen i en periode, der er længere
end den periode, hvor der kan forekomme kondensering af vand. Forsinkelsesperioden for udløsning af
alarmen skal indstilles, så falske alarmer på grund af kondensvand undgås, men sådan at alarmen stadig
kan nå at blive udløst ved normale batchproduktioner. Måleren skal installeres, kalibreres, serviceres og
vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
31. Støvmåleren skal umiddelbart efter installering gennemgå en grundlæggende kalibrering med
parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN13284-2 med mindst 5
målinger. Støvmåleren skal herefter kontrolleres ved en parallelmåling hvert tredje år.
32. Støvmåleren skal ved målte støvkoncentrationer på 10 mg/m
3
og derover målt ved den aktuelle
driftstilstand give alarm til driftspersonalet. Produktionen af asfalt skal herefter standses senest ved
afslutningen af den igangværende batch eller produktion. Inden genoptagelsen af produktionen skal
støvfiltret kontrolleres for utætheder, og fejl skal udbedres.
Præstationskontrol
33. Senest 6 måneder efter et nyt asfaltanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages
3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for
tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af
emissionsgrænseværdierne. Målingerne for støv kan kombineres med kalibreringsmålinger af
støvmåleren. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift med
maksimalt indhold af genbrugsasfalt). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er
akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er
44
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0045.png
foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog
højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige
enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert
andet år.
34. Emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 anses for overholdt, når gennemsnittet af alle
enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdierne.
35. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært Støv
materiale i strømmende gas
NOx
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider
(NOx) i strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende CO
gas
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aroma- PAH
tic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strøm- Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
mende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og
vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strøm- Hg
mende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og
vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende Lugt
gas
*
Metodeblad nr.
*
MEL-02
MEL-03
MEL-06
MEL-10
MEL-08a
MEL-08b
MEL-13
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
36. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Registrering af støvmålerens signal som 5 minutters middelværdier samt dato og tidspunkt for
udløste alarmer. Tid fra alarmen til produktionsstoppet angives tillige. Der skal gøres rede for
årsagen til alarmen, og hvad der gøres for at undgå alarmer fremover. Eventuelt konstaterede
utætheder eller andre fejl på støvfiltre noteres, herunder foretagne foranstaltninger til udbedring
heraf.
Dato for eftersyn af filtre til rensning af røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra
varme- elevator og blandetårn, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.
Dato for eftersyn af støvfiltre på filter/filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer, herunder
oplysninger om fejl eller om udskiftning af filtre og dato for eftersyn og funktionsafprøvning af
kontrolforanstaltninger til sikring mod overfyldning og overtryk under fyldning af siloer, herunder
oplysninger om udført vedligeholdelse på disse kontrolforanstaltninger.
Dato for kalibrering af støvmåler, service og vedligeholdelse (inkl. rengøring), herunder
oplysninger om eventuelt observerede korrektioner og fejl.
45
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Dato for serviceeftersyn og eventuel indregulering af brændere på tørretromler og tromleblandere.
Service- og indreguleringsrapporter på brændere på tørretromler og tromleblandere skal
opbevares sammen med driftsjournalen.
Dato for inspektion af tanke med bitumenemulsion samt registrering af resultatet af inspektionen,
herunder eventuelle foretagne foranstaltninger.
Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede
arealer og tætte belægninger, hvor der opbevares bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer)
og andre flydende kemikalier, farligt affald samt øvrige olieprodukter, bortset fra bitumen og
bitumenemulsion samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.
Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af gruber, opsamlingskar, tankgrave og bassiner, jf.
vilkår 29.
Registrering af alle væsentlige spild af kemikalier, olieprodukter og farligt affald samt anslået
mængde og oprydningsmåde.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
46
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0047.png
Afsnit 5
D 207: Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller
fibe- rarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
5.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter virksomheder, der fiberarmerer hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret
på umættet polyester, herunder vinylester og umættet polyester, med et indhold af andre
opløsningsmidler end styren på under 5 % samt resiner baseret på epoxy, phenolplast eller 2 komponent
polyurethan (PUR).
Følgende aktiviteter er omfattet:
Formklargøring.
Klargøring af råvarer.
Prepregfremstilling, gelcoating, topcoating og støbning.
Efterbearbejdning af emner, herunder finish, montage, reparationer, limning, renskæring, boring
og slibning.
Rengøring af forme og værktøjer i tilknytning til de processer, der er omfattet af dette afsnit.
Fremstilling og vedligeholdelse af støbeforme i hærdeplast, træ eller metal i tilknytning til
virksomhedens fiberarmeringsproces.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Fiberarmering af hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på 1-komponent polyurethan
(PUR) eller acrylater, herunder metacrylater og methamethylacrylat (MMA).
Fremstilling af fiberbeton og kunstmarmor.
Overfladebehandling af emner, herunder i form af vådmaling.
Rengøring ved brug af dichlormethan.
Fremstilling af produkter ved sintring af fluorplast eller ved pressestøbning.
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
47
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0048.png
Luftforurening
Klargøring af forme og støbeværktøjer:
Emission af organiske opløsningsmidler fra visse formklargøringsmidler.
Klargøring af råvarer:
Emission af styren ved tilskæring af polyesterimprægneret prepreg og blan-
ding af polyesterresin.
Støv fra glasskæring.
Prepregfremstilling, gelcoating og støbning:
Polyesterbaserede resiner og gelcoats:
Emission af styren.
Lugt af styren fra diffuse kilder.
Epoxybaserede resiner og gelcoats:
Mindre emission af flygtige organiske forbindelse, herunder C9-aromater.
Phenolbaserede resiner og gelcoats
Emission af phenol
Emission af formaldehyd
Efterbearbejdning af emner:
Støv fra slibning, skæring, boring og anden støvende efterbearbejdning.
Rengøring af forme og værktøjer:
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller overfladevand
(herunder spildevand)
Affald
Emission af organiske opløsningsmidler som acetone og lignende.
Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende råvarer og
hjælpestoffer.
Farligt affald i form af:
Kasserede flydende råvarer og hjælpestoffer, som f.eks. ubrugt og uhærdet
resinmateriale, hærder mv.
Brugt rengøringsvæske.
Andet affald i form af:
Filterstøv.
48
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0049.png
Støj
Støj fra påfyldning af råvarer i tankanlæg.
Støj fra udendørs efterbearbejdning i form af slibning, skæring, boring mv.
Ventilationsanlæg, herunder filteranlæg.
Kompressorer til trykluft.
Intern transport med trucks mv., herunder intern kørsel.
5.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 5, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8) - 14), pkt. 16) - 18), pkt. 22) - 25) og pkt. 27)
29),
suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder
hvilke der er åbne henholdsvis lukkede processer.
2) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af resin og andre væsentlige råvarer
og hjælpestoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
3) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning, der knytter sig til hvert
luftafkast, herunder om der er tale om åbne eller lukkede processer.
4) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet) ved
støvfrembringende bearbejdninger og ved fremstilling af prepreg, gelcoating/topcoating, støbning
samt ved rensning med acetone.
5) For virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin:
Oplysninger om forbrug af polyesterbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af
styren. Hvis massestrømmen af styren er større end 2 kg/time midlet over 7 timer, skal der
foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 100 mg/normal m
3
, jf.
afsnit 5.4, vilkår 5.
Oplysning om massestrømmen af organiske stoffer. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et
afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol, jf. afsnit 5.4, vilkår 24.
Oplysninger om massestrømmen og emissionskoncentrationen af styren skal dokumenteres og
efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 25. Til orientering kan det oplyses, at
emissionen af styren ved følgende processer maksimalt forventes at være:
Støbning og prepregfremstilling i åbne processer: 4 % af forbruget af polyester.
Støbning og prepregfremstilling i lukkede processer: 0,5 % af forbruget af polyester.
49
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0050.png
Påføring af gelcoat eller topcoat: 10 % af forbruget af gelcoat/topcoat.
6) For virksomheder, der anvender resin baseret på phenolplast:
Oplysninger om forbrug af phenolbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af phenol og
formaldehyd. Hvis massestrømmen af phenol er større end 100 g/time midlet over 7 timer, skal der
foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m
3
, jf. afsnit
5.4, vilkår 8. Hvis massestrømmen af formaldehyd er større end 25 g/time midlet over 7 timer, skal der
foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m
3
, jf. afsnit
5.4, vilkår 8. Massestrømmen og emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd skal
dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 8.
7) Hvis virksomheden anvender formklargøringsmidler, skal det oplyses, hvilke organiske
opløsningsmidler der anvendes.
8) Hvis virksomheden rengør værktøjer og forme med acetone med andre metoder end rensning af
gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, oplyses om massestrøm og
emissionskoncentration af acetone, jf. afsnit 5.4, vilkår 10.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
5.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, hvilke støbeprocesser der skal foregå i lukkede
processer. Ved »en lukket proces« forstås en proces, som foregår i en tæt indeslutning, hvis volumen er
fyldt op med processens ingredienser (materialer og kemikalier), således at der ikke forekommer et frit
luftvolumen, hvortil der kan afgives gasser. ]
Ved fremstilling af prepreg, støbning eller gelcoating/topcoating, som foregår i åbne processer, skal
vinduer, døre og porte til det fri holdes lukkede.
50
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
4. I følgende afkast skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i
MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden
for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk):
Afkast fra støbning og prepregfremstilling samt fra påføring af gelcoat/topcoat ved anvendelse af
polyesterbaseret resin.
Afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere
end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast fra formklargøring, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det
tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter
over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan
dokumenteres overholdt.
Luftforurening
Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin
5. I afkast fra processer, hvor der anvendes polyesterbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating
og støbning), må emissionskoncentrationen af styren ikke overstige 100 mg/normal m3 i hvert afkast.
Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af styren for hele virksomheden, før eventuelt
luftrenseanlæg, overstiger 2 kg/time (midlet over 7 timer).
6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for styren på 0,2 mg/ m
3
overholdes.
Specielt for virksomheder, der anvender epoxybaseret resin
7. Afkast fra processer, hvor der anvendes epoxybaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og
støbning), skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret,
så der kan ske fri fortynding af afkast. Dette gælder for såvel åbne som lukkede processer.
Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin
8. I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating
og støbning), må emissionskoncentrationen af phenol ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår
gælder kun, hvis massestrømmen af phenol for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg,
overstiger 100 g/time (midlet over 7 timer).
I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og
støbning), må emissionskoncentrationen af formaldehyd ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår
gælder kun, hvis massestrømmen af formaldehyd for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg,
overstiger 25 g/time (midlet over 7 timer).
9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne for phenol og formaldehyd i
tabel 1 overholdes.
Tabel 1
51
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0052.png
Parameter
Phenol
Formaldehyd
B-værdi mg / m
3
0,02
0,01
Specielt for rengøring af forme og værktøjer med acetone
10. I afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvor der ikke anvendes rensning af
gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, må emissionskoncentrationen af acetone ikke
overstige 300 mg/normal m3. Dette gælder, uanset hvilken type resin der benyttes.
Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af acetone for hele virksomheden, før eventuelt
luftrenseanlæg, overstiger 6,25 kg/time (midlet over 7 timer).
11. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for acetone på 0,4 mg/ m
3
overholdes.
Specielt for støvfrembringende bearbejdning
12. Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en
emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m
3
er overholdt.
13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
14. Afkast fra rumventilation og arbejdssteder, der ikke er omfattet af konkrete vilkår om
afkasthøjde, skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
15. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
Affald
16. Farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt
fremgår, hvad beholderen indeholder.
17. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod
støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere,
containere, big-bags el. lign og mærket med indhold.
Beskyttelse af jord og grundvand og overfladevand
18. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
19. Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og
grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 16 og 21.
20. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Dog ikke hvis spild sker i tæt
spildbakke eller grube, jf. vilkår 18. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på
virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt opsugningsmateriale skal
opbevares og bortskaffes som farligt affald.
21. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
52
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0053.png
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Egenkontrol
22. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal
renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for
filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter pose
Filtre
o. lign. skal
kontrolleres
efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.
Kontrol skal foretages
på renluftsiden eller i afkastkanal efter filter.
Konstateres der utætheder, skal
Renluftsiden eller
afkastkanal skal
efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
23. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin
24. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der
foretages AMS-kontrol (automatisk målesystem) med henblik på måling af emissionsgrænseværdien
for styren målt som TOC.
AMS-måleren skal:
gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma,
efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger, samt
kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år.
Emissionsgrænseværdien, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske
gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med
grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det
pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling
emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres
rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at
undgå fremtidige overskridelser.
25. Senest 6 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert
afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at verificere
massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af styren.
Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de processer, hvorfra
emissionen af styren ønskes bestemt.
Herefter skal der én gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages
emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 5, 10 og 12
er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige
enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år.
Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige
enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de
dimensionsgivende koncentrationer for styren i afkastene, jf. vilkår 6, er overholdt. Alle kilder skal
53
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0054.png
dokumenteres.
Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin
26. Senest 6 måneder efter, at virksomheden er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i
hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at verificere
massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af phenol og
formaldehyd. Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de
processer, hvorfra emissionen af phenol og formaldehyd ønskes bestemt.
Herefter skal der 1 gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages
emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 8, 10 og
12 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige
enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år.
Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige
enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de
dimensionsgivende koncentrationer for phenol og formaldehyd i afkastene, jf. vilkår 9, er overholdt.
Alle kilder skal dokumenteres.
27. Alle målinger skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal
udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale
aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest
2 måneder efter, at de er foretaget.
28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært ma- Støv
teriale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsnings- Organiske opløsnings-
midler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003 midler
Bestemmelse af koncentrationen af formaldehyd i strøm- Formaldehyd
mende gasser
Bestemmelse af koncentrationen af phenol
Phenol
Metodeblad nr.
*
MEL-02
MEL-17
MEL-12
MEL-17 og AMI meto-
de L8 eller NIOSH
2546
MEL-7
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total TOC
organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisations-
detektion)
*
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
29. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:
Årligt forbrug af råvarer opdelt på typer af:
54
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Resin og gelcoat.
Formklargøringsmidler.
Rensevæsker, der er baseret på organiske opløsningsmidler.
Dato for og resultatet af eftersyn af filtre, herunder reparationer og udskiftning af filterposer, jf.
vilkår 22.
Dato for og resultatet af eftersyn og kalibrering af evt. AMS-måler, jf. vilkår 24.
Dato for og resultatet af kontrollen af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv. og
eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 23.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
55
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0056.png
Afsnit 6
D 208: Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering
herunder kalandrering eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere
end 5 tons pr. dag.
Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren
på mere end 5 tons pr. dag.
6.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter virksomheder, der forarbejder termoplastiske materialer ved følgende processer:
Sprøjtestøbning (enkelt- og flerkomponent).
Ekstrudering og co-ekstrudering, herunder kalandrering og laminering af folier, rør, profiler, plader,
kabler eller monofilamenter.
Termoformning og vakuumformning.
Blæsestøbning, herunder sprøjteblæsning.
Pressestøbning.
Rotationsstøbning.
Formklargøring.
Klargøring af råvarer, herunder compoundering.
Rengøring af forme og værktøjer.
Genanvendelse af internt produktionsaffald.
Coronabehandling.
Tampontryk.
Spåntagende bearbejdning.
Dette afsnit omfatter ikke:
Ekspandering af plastråvarer, herunder EPS.
Coating aktiviteter.
Fremstilling af masterbatch.
Regenerering af plast.
Trykkeprocesser bortset fra tampontryk.
6.2 Beskrivelse af væsentlige miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
56
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0057.png
Luftforurening
Produktion af varer:
Emission af termiske nedbrydningsprodukter.
Emission af støv.
Efterbearbejdning:
Ozondannelse ved corona-behandling af overflader.
Energiproducerende anlæg:
Udledning af røggasser.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller
Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende
overfladevand, herunder spildevand
hjælpestoffer.
Affald
Filterstøv.
Farligt affald i form af:
Hydraulikolie og proceshjælpemidler.
Støj
Filterstøv klassificeret som farligt affald.
Støj fra:
Påfyldning af råvarer i siloer.
Bortkørsel af færdigvarer.
Ventilationsanlæg.
Kompressorer til trykluft.
Intern transport.
6.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 6, skal
ansøg- ningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
14), pkt.16) -18), pkt. 22)
25) og pkt. 27) og pkt. 29),
suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1)
Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.
2) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og
affaldsproduktion.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
57
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0058.png
3) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning der knytter sig til hvert
luftafkast jf. afsnit. 6.2 om væsentlige miljøforhold.
4) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger, f.eks. i form af posefilter, ved støvfrembringende
bearbejdninger og ved siloer mv.
5) Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1. Et
råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1, hvis virksomheden anvender plasttyper angivet i
tabellen under den angivne kvantitetsgrænseværdi, og hvis der ved produktionsprocessen anvendes
temperaturer, der ikke overstiger de i tabellen angivne temperaturer med mere end 10 °C.
Oplysning om virksomhedens anvendelse af plasttyper, der ikke er angivet i tabel 1. Disse plasttyper
kaldes herefter »tekniske plasttyper«.
Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug af hver enkelt tekniske plasttype er på under 1
ton pr. døgn.
Tabel 1. Grænseværdier for mængde af plastråvarer, hvor der for produktioner med forbrug under
grænseværdien ikke skal foretages emissionsbegrænsning på virksomhedens afkast
Plast type
Temperatur °C
Grænseværdi pr.
7 timers skift i
tons.
350
415
70
175
175
175
175
175
180
225
115
160
150
25
25
25
55
10
10
LDPE (Low density polyethylen)
LDPE (Low density polyethylen)
LLDPE (Linear low density polyethylen)
LLDPE (Linear low density polyethylen)
LLDPE (Linear low density polyethylen)
LLDPE (Linear low density polyethylen)
HDPE (High density polyethylen)
HDPE (High density polyethylen)
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (18 % VA)
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (28 % VA)
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (9 % VA)
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
PA6 (polyamid 6)
PA6. 6 (polyamid 6.6)
PA6/PA6. 6 Co-polymer
PA6. 6 EPDM-Forstærket
PA6 Forstærket
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med melamin
260
171
260
232
202
179
221
193
171
171
224
171
296
280
271
246
288
288
246
58
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0059.png
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med chlorforbindelser
ABS (acrylonitril-butadien-styren, bilindustri)
ABS (acrylonitril-butadien-styren, sprøjtestøbning)
ABS (acrylonitril-butadien-styren, rør)
ABS (acrylonitril-butadien-styren, køleskabe)
PC (polycarbonat (Slagfast))
PC/ABS (polycarbonat/acryonitril-butadien-styren)
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer med anti-stati-
kum))
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
PP (Polypropylen (Reactor grade copolymer))
PP (Polypropylen (Random copolymer))
PS (polystyren, ekstrudering)
PET (polyethylenterephthalat)
PVC blød (polyvinylklorid)
PVC hård (polyvinylklorid)
249
232
232
232
232
304
304
204
266
254
254
299
263
266
255
290
120
172
5
30
20
10
15
9
5
235
70
25
350
25
350
350
31
76
43
11.666
6) Virksomheder, der har et råvareforbrug inden for grænseværdierne i tabel 1, skal oplyse om det
årlige forbrug af plastråvarer. Virksomheder, der har et råvareforbrug af tekniske plasttyper på under 1
ton pr. døgn, skal oplyse om det årlige råvareforbrug af hver enkelt teknisk plasttype.
7) Virksomheder, der har et råvareforbrug, der overstiger grænseværdierne i tabel 1 og/eller et
råvareforbrug af tekniske plasttyper på over 1 ton pr. døgn, skal indsende oplysninger om forbrug af
plastråvarer, massestrøm og emissionskoncentration fra produktionen, hvori disse råvarer indgår.
Oplysningerne skal baseres på emissioner fra tilsvarende produktion eller på tabellerne 2-11. Såfremt
dette ikke er muligt, skal det begrundes.
Tabellerne 2-11 anvendes på den måde, at man finder den kombination af plasttype,
forarbejdningsproces og forarbejdningstemperatur, der minder mest om virksomhedens forhold. I den
pågældende kolonne aflæses, hvor store emissioner (udtrykt i gram per ton anvendte plastråvarer) af
de enkelte stoffer der kan forventes. Hvis produktionstemperaturen overstiger de i tabellerne 2-11
angivne temperaturer med 10 °C, kan tabellerne ikke anvendes.
Hvert tal i kolonnen ganges med den mængde plast, der forarbejdes per time. Resultatet
sammenholdes med massestrømsgrænsen for det enkelte stof, der er anført i kolonnen yderst til højre.
Hvis produktionen er jævnt fordelt over et skift, kan emissionen umiddelbart udregnes pr. time. Er der
derimod tale om, at produktionen varierer, skal der tages hensyn til dette, jævnfør reglerne i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.
Hvis der tilsættes store mængder (30
50 %) organiske tilsætningsstoffer (f.eks. blødgørere) til
plastråvarerne, skal virksomheden inden anvendelsen af tabellerne 2-11 foretage en konkret vurdering
af, hvad tilsætningsstofferne betyder for emissionskoncentrationen. Virksomheden skal begrunde sin
vurdering.
59
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0060.png
Tabel 2. Forarbejdning af PC (polycarbonat) og PC/ABS (copolymer med PC og acrylonitril-butadien-
styren)
Anvendelse
Temperatur ºC
Total VOC
Methylmethacrylat
Monochlorbenzen
Carbontetrachlorid
Methylenchlorid
p,m-xylen
o-xylen
Styren
Toluen
Diphenylcarbonat
Bisphenol A
Phenol
PC¬Emissioner i gram PC/ABS¬Emissioner i
pr. ton forbrug af råva- gram pr. ton forbrug af
rer.
råvarer.
304
116
119
75,27
0,01
38,53
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,03
68,7
0,01
0,43
0,01
67
0,03
1,74
6,36
0,35
0,38
0,65
2,04
1,28
Massestrømsgrænse g/h
6250
2000
2000
25
25
2000
2000
2000
6250
6250
0,5
25
Tabel 3. Forarbejdning af ABS (acrylonitril-butadien-styren)
Anvendelse
Bilindustri
Emissioner i
gram pr. ton
forbrug af
råva- rer
Temperatur (ºC)
Total VOC
(GC/ FID)
Acrylonitril
Ethylbenzen
Styren
Isopropylbenzen
Methylstyren
Acetophenon
*
Sprøjtestøbnin Rør
g Generelt
Emissioner i
Emis- sioner i gram pr. ton
gram
forbrug af
pr. ton
råva- rer
forbrug af
232
185
7,79
8,02
126
2,68
13,43
9,29
653
9,75
69,2
402
22,2
62,41
72,1
Køleskabe og
frysere
Emissio- ner i
gram pr. ton
forbrug af
råvarer
231
10,4
13,9
156
2,55
4,16
4,25
Massestrøm
s- grænse
g/h
190
5,74
27,6
130
3,29
1,29
2,78
6250
*
25
6250
2000
6250
2000
100
For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
Tabel 4. Forarbejdning af PP (polypropylen)
60
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0061.png
Resintype
Controlled rheology
copolymer
Emissioner i gram pr. ton
for- brug af råvarer.
Reactor grade
ho- moplymer
Emissioner i
gram pr. ton
forbrug af
råvarer.
Specielle
forhold
Temperat
ur (ºC)
Kulbrinter
(C3- C14)
Formaldehyd
Acrolein
Acetaldehyd
Acetone
Methyl
ethyl keton
Myresyre
Eddikesyre
Acrylsyre
*
Med
anti-
204
79,1
0,74
0,01
0,46
9,66
0,19
0,69
1,1
0,08
266
175
1,38
0,05
0,54
12,6
0,24
1,43
1,25
0,08
254
104
1,3
0,14
0,53
9,36
0,26
5,98
4,9
0,08
254
24,6
0,17
0,01
0,09
0,15
0,07
0,2
0,2
0,08
299
127
7,05
0,1
5,63
2,82
5,23
1,19
2,64
0,08
Reacto
r
Impact
copoly-
mer
Emissi
o- ner i
gram
pr. ton
for-
brug af
263
65,1
0,18
0,01
0,2
0,31
0,04
0,2
0,25
0,08
Rando
m
copoly-
mer
Emissio
er i
gram
pr. ton
forbrug
af
Masse
-
strøm
s-
græns
e g/h
266
27,9
0,09
0,01
0,08
0,18
0,04
0,31
0,52
0,08
6250
*
25
0,5
25
6250
6250
100
100
100
For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
Tabel 5. Forarbejdning af PA (polyamid)
Resintype
PA6
Emissi
o- ner i
gram
pr. ton
for-
brug af
råvare
r
PA6. 6
Emissi
o- ner i
gram
pr. ton
for-
brug af
råvare
r
PA6/
PA6. 6
Copoly
- mer
Emissi
o- ner i
gram
pr. ton
for-
brug af
råvare
r
246ºC
123
4,7
PA6. 6
EPD
M-
forstær-
ket
Emis-
sioner i
gram
pr. ton
for-
brug af
råvarer
288ºC
133
4,7
61
PA6
for-
stærket
Emissi
o- ner i
gram
pr. ton
for-
brug af
råvare
r
Temperatur
Total VOC
Ammoniak
288ºC
53
4,7
271ºC
101
4,7
288ºC
202
4,7
PA6
eller
PA6. 6
flamme
-
hæmm
et med
me-
lamin
Emissi
o- ner i
gram
pr. ton
for-
246ºC
91
4,7
PA6. 6/
Masse
-
PA6
strøm
flam-
s-
mehæm- græns
met med e g/h
chlor-
for-
bindelse
Emissio-
ner i
gram
pr. ton
for-
249ºC
165
4,7
6250
*
5000
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0062.png
Hydrogency
anid
Carbonmon
ooxid
Nitrogen
oxider
Caprolactam
Maleinanhydri
d
Styren
*
0,15
6,1
0,03
0,05
0,01
0,15
1
0,06
30,9
0,01
0,15
1
0,01
25,6
0,01
0,15
36,7
0,04
0,05
0,31
0,15
13,8
0,01
92,4
0,05
3,56
0,15
1
0,05
59,1
0,05
0,03
0,15
1
0,03
150
0,05
0,01
2000
5000
5000
100
100
2000
For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
Tabel 6. Forarbejdning af PE (polyethylen)
Resintype
Proces
Temperatur (ºC)
Kulbrinter (C4-C16)
Formaldehyd
Acrolein
Acetaldehyd
Propionaldehyd
Acetone
Methyl ethyl keton
Myresyre
Eddikesyre
Acrylsyre
*
LDPE
LLDPE Emissioner i gram
HDPE
Emissio- ner i
pr. ton for- brug af
Emissi- oner
gram pr. ton
råvarer
i gram pr.
forbrug af
ton for-
råvarer
brug af
råva-
Ekstrudering
Filmblæsning
Blæsestøbnin
s- coating
260
179
202
232
260 g 193
221
17
13,9 15,3
15,4
21,3
25
38,5
0,1
0,09 0,04
0,14
0,2
0,06 0,06
0,01
0,02 0,02
0,02
0,05 0,02 0,02
0,12
0,03 0,03
0,09
0,16 0,04 0,05
0,07
0,02 0,02
0,02
0,05 0,02 0,02
0,02
0,08 0,07
0,08
0,08 0,02 0,03
0,1
0,02 0,02
0,02
0,04 0,05 0,02
0,34
0,17 0,17
0,17
0,17 0,17 0,17
0,17
0,17 0,17
0,17
0,17 0,17 0,17
0,02
0,02 0,02
0,02
0,02 0,02 0,02
Massestrøm
s- grænse
(g/h)
6250
*
25
0,5
25
100
6250
6250
100
100
100
For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
Tabel 7. Forarbejdning af LDPE (linear low density polyethylen), EVA (ethylen-vinylacetat copolymer)
og EMA (ethylen-methylacrylat copolymer)
62
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0063.png
Resintype
Co-polymer
Temperatur ºC
Kulbrinter
uden CH4
Tunge
hydrocarboner
Vinylacetat
Methylacrylat
Formaldehyd
Propionaldehyd
Butylaldehyd
Acetone
Methyl ethyl keton
Myresyre
Acrylsyre
*
LDPE
Emission
er i gram
pr. ton
for- brug
af rå-
varer.
171ºC
106,7
86
0,01
0,01
0,42
0,02
0,02
0,15
0,01
0,27
0,02
EVA
Emission
er i gram
pr. ton
for- brug
af rå-
varer.
18 % VA
171ºC
128,2
108,3
0,01
0,01
0,08
0,01
0,01
0,1
0,01
3,85
0,02
28% VA
171ºC
123,4
109,9
6,22
0,01
0,08
0,01
0,01
0,1
0,01
3,11
0,02
9% VA
224ºC
99,7
86,4
0,01
0,01
0,13
0,02
0,04
0,13
0,01
6,05
0,02
EMA
Emission
er i gram
pr. ton
for- brug
af rå-
varer.
20% MA
171ºC
45,7
44,2
0,01
0,01
0,09
0,01
0,02
0,1
0,01
4,4
0,02
296ºC
117,2
90
0,01
0,01
1,07
0,31
0,49
0,34
0,01
4,66
0,02
Masse-
strøms-
grænse
g/h
6250
*
6250*
2000
100
25
2000
100
6250
6250
100
100
For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
Tabel 8. Forarbejdning af PS (polystyren)
Resintype
Proces
Temperatur ºC
Formaldehyd
Acetaldehyd
Styren
Ethylbenzen
PS¬Emissioner i gram pr.
ton forbrug af råvarer.
Ekstrudering
255
1,2
5,6
16
0,7
Massestrømsgrænse (g/h)
25
25
2000
6250
Tabel 9. Forarbejdning af PET (polyethylenterephthalat)
Resintype
PET¬Emissioner i gram pr.
ton forbrug af råvarer.
Ekstrudering
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
63
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0064.png
Temperatur ºC
Acetaldehyd
290
2,3
Tabel 10. Forarbejdning PVC hård (polyvinylklorid)
25
Resintype
Proces
Temperatur ºC
Acetaldehyd
PVC hård ¬Emissioner i
gram pr. ton forbrug af
råvarer.
Ekstrudering
172
0,015
Massestrømsgrænse (g/h)
25
Tabel 11. Forarbejdning af PVC blød (polyvinylklorid)
Resintype
PVC blød¬Emissioner i gram
pr. ton forbrug af råvarer.
Ekstrudering
120
0,26
4
1,5
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Temperatur ºC
Formaldehyd
Acetaldehyd
Di(2
–Ethylhexyl)phtatalat
Affald
25
25
25
8) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden, og om mængder af
affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Beskrivelse af affaldsstrømme, muligheder for
at optimere forbrug af råvarer og genbruge affald. Såfremt internt genbrug ikke er muligt skal eksterne
muligheder beskrives.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
6.4 Standardvilkår
Generelt
1.
Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
64
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0065.png
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Ved nyindretning skal følgende afkast være etableret med målesteder med indretning og placering
som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på
hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-
lab.dk):
Afkast fra klargøring og rengøring af forme og værktøjer, hvor der anvendes organiske
opløsningsmidler, og hvor der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor
afkastet er placeret.
Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over
tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast, hvor der ifølge vilkår 6 er indsat emissionsgrænseværdier.
Afkast, hvor der skal udføres præstationskontrol ifølge vilkår 20 og/eller 21.
Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan
dokumenteres overholdt.
4. [Godkendelsesmyndigheden stiller vilkår om indretning af kølesystemer. ]
Luftforurening
5. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
6. For virksomheder, der foretager coronabehandling, skal virksomhedens afkast være
dimensioneret, så B-værdien for ozon på 0,01mg/ m
3
overholdes.
7. [Godkendelsesmyndigheden indsætter emissionsgrænseværdier for de aktuelle luftforurenende
stoffer, hvor massestrømsgrænsen, jf. tabel 2-11, er overskredet, og emissionskoncentrationen
overskrider emissionsgrænseværdien, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.
Emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001
Luftvejledningen. ]
8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter efterfølgende emissionsgrænseværdier for de aktuelle
luftforurenende stoffer, hvor præstationskontrol, udført ifølge vilkår 20 og 21, viser, at
massestrømsgrænsen, jf. tabel 2-11 eller Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, og
emissionskoncentrationen overskrider emissionsgrænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr.
2/2001 Luftvejledningen. Emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. ]
9. Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en
emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m
3
er overholdt.
65
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0066.png
10. Driften af virksomheden må ikke give anledning til lugtgener, som efter tilsynsmyndighedens
vurdering er væsentlige for omgivelserne.
Affald
11. Farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt
fremgår, hvad beholderen indeholder.
12. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod
støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere,
containere, big-bags el. lign og mærket med indhold.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
13. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
14. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
spild fra påfyldning eller aftapning kunne opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs
spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af
spildbakkens eller grubens volumen.
15. Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og
grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 11 og 13.
16. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes
opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt
opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.
Egenkontrol
17. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal
renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for
filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter pose
Filter
o. lign.skal
kontrolleres
efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.
Kontrol skal foretages
på renluftsiden eller i afkastkanal efter filter.
Konstateres der utætheder, skal renluftsiden
Renluftsiden
eller afkastkanal skal
efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
18. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
19. Hvis der i vilkår 7 og/eller 8 er fastsat en emissionsgrænseværdi, skal der udføres
præstationskontrol første gang senest 6 måneder efter, at et nyt anlæg er sat i drift og herefter 1 gang
årligt. Præstationskontrollen skal vise, at de grænseværdier, der er fastsat i vilkår 7 og/eller 8
overholdes i hvert afkast omfattet af et vilkår. Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3
enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske
gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun
66
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0067.png
kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit
af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med
emissionsgrænseværdien.
20. [Såfremt virksomheden har en produktion, hvor det ikke er muligt at oplyse om massestrøm og
emissionskoncentration, som beskrevet i punkt 24, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at
der inden 6 måneder udføres en præstationskontrol på de afkast, hvor der er emissioner fra de
pågældende plastråvarer, med henblik på at oplyse om massestrømme og emissionskoncentrationer. For
plastråvarer, der er beskrevet i tabel 2-11, skal der måles for de deri angivne stoffer.
Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på en time. ]
21. [Såfremt virksomheden producerer en eller flere af de tekniske plasttyper med forbrug af den
enkelte råvare på mere end 1 ton per dag, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at der inden 6
måneder udføres en præstationskontrol på de afkast, hvor der er emissioner fra de pågældende
plastråvarer, med henblik på at oplyse om massestrømme og emissionskoncentrationer. For de
tekniske plasttyper, der er beskrevet i tabel 12, skal der måles for de konkrete stoffer, der er angivet i
tabellen. Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. ]
Tabel 12. Tekniske plasttyper og stoffer der skal måles for i afkast ved produktion af forskellige
tekniske plasttyper
FEP
(polytetrafluoroethylen-
perfluorpropylen)
Carbonylfluorid
Hydrogenfluorid
Tetrafluorethylen
Perfluor-isobutylen
Hexafluorpropen
Trifluor-acetylfluorid
PBT (polybutylenterephthalat)
Butadien
Terephthalsyre
PES (polyethersulfon)
Svovldioxid
Hydrogensulfid
PAA (polyarylamid
(aramid) (Kevlar)
Phenylendiamin
PAH (specielt ved laserskæring
af Kevlar) Benzonitril Benzen
PAN (polyacrylonitril)
Cyanogen
Hydrogencyani
d Acrylonitril
PEEK (polyetheretherketon)
PEI (polyetherimid)
Phthalsyreanhydri
d Toluen
PMMA
(polymethylmethacrylat)
Acrolein
Methylmethacrylat
4-isopropenylphenol
PI (polyimid)
Hydrogencyani
d Benzen
Phenol
67
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0068.png
POM (polyoxymethylen,
polyacetal)
Formaldehyd
PSU (polysulfon)
Bisphenol A
Svovldioxid
PPO (polyphenylenoxid)
Triphenylfosf
at Styren
2,6-ditertbutyl-p-cresol
PTFE (polytetrafluoroethylen)
Carbonylfluorid
Hydrogenfluorid
Tetrafluorethylen
Perfluor-isobutylen
Hexafluorpropen
Trifluoracetylfluorid
Silicumtetrafluorid
PPS (polyphenylensulfid)
Svovldioxid
Hydrogensulfid
Hydrogensulfid
PVAL (polyvinylalkohol)
Eddikesyre
Acrolein
PVAC (polyvinylacetat)
Eddikesyre
Acrolein
Formaldehyd
22. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal
udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale
aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest
2 måneder efter, at de er foretaget.
23. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 13 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 13. Prøvetagnings- og analysemetode
Navn
Parameter
Metodeblad nr.
*
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløs-
ningsmidler i strømmende gas
(adsorptionsrørmetoden) 2003
68
Organiske
opløsningsmidler
MEL-17
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0069.png
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC
(total organisk carbon) i strømmende gas
(flammeionisationsdetektion)
*
Organiske
opløsningsmidler
MEL-07
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
24. Der skal føres en driftsjournal over:
Dato for og art af eftersyn af filtre, herunder reparationer og udskiftning af filterposer jf. vilkår 17.
Dato for og resultatet af kontrollen af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv. og eventuelle
foretagne udbedringer jf. vilkår 18.
Affaldsmængder og genbrugsprocent
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
69
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0070.png
Afsnit 7
E 202: Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er
mindre end eller lig med 75 m³/dag.
7.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:
Trykimprægnering af træ baseret på vandige imprægneringsmidler.
Teknisk forbundne aktiviteter:
Fiksering af nyimprægneret træ.
Internt opsamlingssystem til opsamling af spildt imprægneringsvæske og regnvand.
Hvis der på samme virksomhed foretages en eller flere biaktiviteter, der er beskrevet under punkt 9.1
i afsnit 9, indsender virksomheden de relevante oplysninger fra afsnit 9.3, og
godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår fra afsnit 9.4 i godkendelsen.
7.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Støj
Kilde til forurening eller gene
Vanddampe med fungicider fra trykimprægneringsanlæg,
fikseringsplads og tørreanlæg.
Intern transport fra f.eks. truckkørsel.
Kørsel til og fra virksomheden.
Støj fra afkast og ventilatorer.
Affald
Støj fra pumper, kompressorer o.lign.
Slam fra trykimprægneringsanlæg.
Imprægneret træaffald.
Uren emballage, f.eks. plastspande eller andre emballager, der
indeholder en tynd hinde af imprægneringsvæske.
Spild af imprægneringsvæske og slam fra
trykimprægneringsanlæg
Spild fra olietanke og tanke for benzin/diesel til trucks
Spild eller udsivning fra lækager i emballage, rør, sumpe, mm.
Overløb fra befæstede arealer med forurenet overflade- eller
sluknings- vand
7.3 Oplysningskrav
70
Risiko for jord, grundvand
eller overfladevand
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 7, skal
ansøg- ningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
14), pkt. 17)
18), pkt. 23)
pkt. 25) og pkt. 27)
28),
suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Yderligere skal tegningerne vise:
- Fikseringsplads med internt opsamlingssystem for spildt trykimprægneringsvæske blandet med
regnvand eller anden metode til opsamling af afdryppede imprægneringsvæsker under
fikseringsprocessen.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.
3) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder processer for trykimprægnering,
fiksering og tørring, opsamling og genbrug af trykimprægneringsvæske.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
4) Oplysninger om luftafkast, der knytter sig til trykimprægneringsanlæg og tørrestuer.
Jord og grundvand
5) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse
med håndtering og oplagring af råvarer og hjælpestoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt
nedennævnte arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstelse. Oplysningerne gives for arealer
til:
Trykimprægneringsanlæg.
Køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads samt fikseringsplads.
Oplag af farligt affald, herunder slam fra imprægneringsanlæg.
I. Andet
Oplag af råvarer og hjælpestoffer, herunder påfyldnings- og aftapningssteder for olieprodukter.
6) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
7) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
8) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
7.4 Standardvilkår
71
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0072.png
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Trykimprægneringsanlæg bestående af tryktank og lagertank skal være placeret under tag og over et
tæt bassin uden afløb, hvor mindst den samlede imprægneringsvæske kan opsamles. Bassinet skal
kunne inspiceres visuelt for utætheder. Ved et »tæt bassin« forstås et bassin, der er uigennemtrængeligt
for de forurenende stoffer, som håndteres på arealet. Tanke skal være forsynet med en
overfyldningsalarm.
4. Fikseringsplads og køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads skal være
befæstet med en tæt belægning, hvorfra der ikke kan ske overløb til omgivelserne, og hvor der ikke
er afløb til ekstern kloak. Den tætte belægning skal være udført med fald, der effektivt kan aflede
regnvand og spildt imprægneringsvæske til internt opsamlingssystem.
5. Det interne opsamlingssystem for opsamling af regnvand og spildt imprægneringsvæske skal
kontinuerligt pumpes fri for opsamlet væske.
6. Nyimprægneret træ skal henstå på fikseringspladsen, indtil fikseringen er tilendebragt.
Luftforurening
7. Afkast fra trykimprægnering skal føres tilbage til trykimprægneringsanlægget eller føres 1 meter
over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opadrettede.
8. Når lugen til imprægneringstanken åbnes efter endt trykimprægnering, skal vakuumpumpen
sættes i gang for at minimere diffust udslip gennem lugen. På nye anlæg skal start af pumpe ske
automatisk.
9. Afkast fra tørrestue skal føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være
opadrettede.
10. Trykimprægneret træ må først tørres i tørrestue efter endt fiksering.
11. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
Affald
12. Slam fra trykimprægneringsanlæg og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der
skal være tætte, lukkede og mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
72
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
13. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
14. Imprægneringsprodukter og andre flydende råvarer og hjælpestoffer skal opbevares i tætte,
lukkede beholdere og opbevares på samme måde som farligt affald.
15. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
eller aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
evt. spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker skal tømmes, således at
regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
16. Virksomheden skal hvert kvartal gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af
tætte belægninger, kar og gruber.
17. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen,
jf. vilkår 16, dog højst 1 gang hvert tredje år.
18. Inden ibrugtagning af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal
rørsystemet inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et
sagkyndigt firma. Ved nyanlæg skal der redegøres for, om systemet kan etableres overjordisk eller med
anden sikring. Metode for tæthedskontrol skal aftales inden udførelse.
19. Rørsystemet i et internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal hvert femte
år inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et sagkyndigt fir-
ma.
20. Ved konstatering af utætheder i det interne opsamlingssystem skal utætheden udbedres af et
sagkyndigt firma.
Driftsjournal
21. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Årligt forbrug af trykimprægneringsvæsker.
Dato for og resultat af den udførte kontrol af tætte belægninger, gruber og kar.
Dato for og resultat af inspektioner af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæsker.
Dato for og beskrivelse af eventuelle udbedringer af utætheder i internt opsamlingssystem og andre tæt-
te belægninger og kar.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndighe-
den.
73
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 8
E 207: Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet
til produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med
300 tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr.
dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer,
og som ikke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed.
8.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion. Følgende tilknyttede sæso-
naktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:
Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og
oplag eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).
Oplag og udlevering af såsæd.
Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer
og mælkeerstatninger.
Oplagring og udlevering af gødning.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Grønttørring og grøntpilleproduktion.
Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.
Bejdsning af såsæd.
Foderstofvirksomheder som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer.
Standardvilkår nr. 10, tabel 1 om emissionsgrænseværdier, standardvilkår nr. 26-28 om præstationskontrol
og standardvilkår nr. 29 om driftsjournal finder alene anvendelse i forbindelse med godkendelse af:
Nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som
indirekte fyrede tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW.
Nyetablering af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med
en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW, som sættes
i drift inden den 20. december 2018.
Ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede
tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50
MW, som oprindeligt blev sat i drift inden den 20. december 2018.
Standardvilkår nr. 11 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens afkast.
74
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0075.png
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW, som sættes i drift den 20.
december 2018 eller herefter, er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg og skal derfor ikke reguleres via standardvilkår nr. 10, tabel 1, nr. 26-28 og nr. 29.
8.2 Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
Væsentligs
te
miljøforhol
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med
naturgas, LPG og gasolie.
Støv, CO, NOx, SO
2
, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med fuelolie.
Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra tørreri fyret
indirekte og i tørreluften fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri.
Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser,
slaglemølle, pillekøler og aspirationsanlæg
*)
i foderstofproduktion.
Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer
samt fra udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
Støj
Affald
Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til
produktionsbygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Spildolie.
Slam fra olieudskiller og sandfang.
Kemikalierester.
Spildevand
Forurenet absorptionsmateriale.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra
bilvaskeplads.
Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes vand
ved rengøring.
75
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0076.png
Risiko for
forurening af
jord, grundvand
eller
overfladevand
Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af
motorbrændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til
foderproduktionen.
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre
Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.
*)
Aspirationsanlæg anvendes til at fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.
8.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 8, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt.1)
6), 8)
14), pkt. 17)
18), pkt. 21) og pkt. 23)
28), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1)
Oplysninger om produktionskapacitet.
2) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt
flydende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende
oplagsmængder.
3) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt
forekommende oplagsmængder.
4) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
5) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 7,
8 og 11 (tabel 2), herunder dokumentation for, at silofiltre kan overholde emissionsgrænseværdien for
støv i vilkår 10.
6) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er
angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra
virksomheder, jf. vilkår 12. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret
indirekte med fuelolie skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr,
Cu og Pb er dimensionerende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion
i tørreri fyret indirekte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO
eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie
76
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0077.png
eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For
procesafkast, herunder tørreluften fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt
eller støv er dimensionsgivende for afkasthøjden.
Jord og grundvand
7) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse
med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt
nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer
til:
påfyldning af brændstof på køretøjer,
oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende kemikali-
er, herunder planteværnsmidler, og
oplag af farligt affald.
I. Andet
8) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
9) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
8.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulig-
hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener uden for virksomhedens område, der efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
4. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved udendørs
udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til minimal
faldhøjde, eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller som
bagtip ned i et påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er
tilstrækkelig, tillade, at aftipning sker med åben port. ] [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til
77
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0078.png
udstyr ved materialetransport fra skibe, jernbaner mv.]
5. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have monteret
silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses
øjeblikkeligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og
–rør
skal
tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.
6. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med
indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det
sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
7. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.
8. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske
støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske
støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder
eller have kontinuert fungerende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter
rensningsforanstaltningerne. [Hvis der bruges kontinuert overvågningsudstyr, indsætter
tilsynsmyndigheden: Alarmer skal kalibreres/indstilles efter leverandørens anvisning. ]
9. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning.
Oplaget skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet af
2-3 meter høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige
hensyn taler herfor, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]
Luftforurening
10. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel
1 og 2.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel
Indirekte fyret
tørreri
a)
eller
dampkedel fyret
med:
Samlet
Indfyret
effekt
Emissionsgrænseværdi¬mg/normal
b)
m
3
ved 10 % O
2
Støv
CO
NOx
c)
Hg
Cd
Summen af
emissionen af
tungmetallerne Ni, V,
Cr, Cu, og Pb
-
-
LPG, naturgas,
gas- olie og
vegetabilsk olie
LPG
Naturgas
Gasolie og
vegetabilsk olie
< 120 kW
120 kW
< 50
120 kW
< 50
120 kW
<5
-
-
-
-
-
-
-
80
75
100
140
65
110
-
-
-
-
-
-
-
-
-
78
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0079.png
Gasolie og
vegetabilsk olie
Fuelolie
5 MW
< 50
MW
2 MW
< 50
MW
30
100
110
-
-
-
100
100
300
0,1
0,1
5
a)
b)
c)
Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion.
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og
afkast for tørreluft fra direkte fyret tørreri
Afsug fra/af:
Emissionsgrænseværdi
mg/normal
a)
m
3
Støv
b)
10
10
10
10
10
10
40
10
10
40
40
Sugelosser
Påslag
Renseri
Silofiltre
Valse
Knuser
Pillekøler
Slaglemølle
Aspirationsanlæg
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
a)
b)
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
Total støv.
11. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
Affald
12. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald
skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de
indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen
13. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård, grube
eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården,
grube eller lignende må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs
tankgårde skal tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10
79
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
% af tankgårdens volumen.
14. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.
Oplag af løs gødning
15. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt belæg-
ning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin eller lignende for
gødningsvand uden afløb.
16. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal
opsamles i en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødningsvand uden
afløb.
Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald
17. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne
opsamles i en tankgård, grube eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over
for den flydende gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af
tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber eller lignende skal tømmes for
regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården, gruben eller lignende maksimalt udgør 10 % af
tankgårdens volumen.
18. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.
19. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof
20. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og
aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild
skal kunne opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
Driftskontrol
21. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter godkendel-
sesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for utætheder. Hvis
inspektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i perioden mellem
inspektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]
22. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje må-
ned inspiceres på filtrets renluftside
eller i afkastkanalen
for støvaflejringer som indikation for
utætheder, og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion.
Renluftsiden
eller afkastkanal
skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende
inspektioner.
80
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0081.png
23. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses
og eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og
altid umiddelbart inden høstsæsonen.
24. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse skal
skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.
25. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og
andre skader af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, jf. vilkår 16, 17, 18 og 20. Utætheder skal
udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Præstationskontrol
26. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3
enkelt-målinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår
10 11
er overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger
skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden
kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, herunder også for lugt, dog normalt højest hvert
andet år. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på
grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne.
27. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle
enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 3. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Metodeblad nr.
a)
MEL-02
MEL-03
MEL-06
MEL-08a
Støv
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært
materiale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) NO
i strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i
strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter
og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i
strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter
og vaskeflasker)
Cd, Ni, V, Cr, Cu
og Pb
Hg
MEL-08b
81
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0082.png
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Lugt
a)
MEL-13
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
29. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.
Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.
Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og indregule-
ringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med driftsjournalen.
30.
Driftsjournalen skal også indeholde
dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser, lunker
og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, hvor der håndteres flydende
kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller
andre skader.
31.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
82
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0083.png
Afsnit 9
E 215: Virksomheder der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller
overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger
6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1 til
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
9.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:
Imprægneringsanlæg:
Vakuumimprægnering.
Dypimprægnering inkl. tørreproces.
Male- og lakeringsanlæg inkl. tørreproces.
Kombinerede imprægnering og male- og lakeringsanlæg, f.eks. flow-coate.
Bejdseanlæg.
Anlæg til maling og lakering med UV hærdende produkter.
Teknisk forbundne aktiviteter:
Træforarbejdning, herunder udskæring af træ, spånudsugning, træ- og lakmellemslibning mv.
Fugeprocesser og limning.
Standardvilkårene omfatter ikke produktion af limtræ.
Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-
bekendtgørelsen) fastsætter emissionsgrænseværdier mm. for luftformige emissioner af flygtige
organiske forbindelser fra træimprægnering ved et forbrug af organiske opløsningsmidler større end
25 tons pr. år og fra overfladebehandling af træ ved et forbrug af organiske opløsningsmidler større
end 15 tons pr. år. Disse krav skal fastsættes som vilkår i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og
gælder ud over standardvilkårene i afsnit 9.4.
9.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene
83
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0084.png
Luftforurening
Træstøv fra træforarbejdnings- og spånudsugningsanlæg.
Malingsstøv fra male- og lakeringsanlæg, f.eks. fra
sprøjteboks, flash-off-zone og hærderovn.
Støv fra mellemslibning i male- og lakerings-, bejdse-, UV- og
forar- bejdningsanlæg.
Opløsningsmidler fra bejdse-, vakuum- eller
dypimprægneringsanlæg med tilhørende tørreanlæg, male- og
lakeringsanlæg.
Støj
Intern transport fra f.eks. truckkørsel.
Afgasning fra lime- og fugeprocesser.
Kørsel til og fra virksomheden.
Støj fra afkast og ventilatorer.
Støj fra de enkelte bearbejdningsenheder.
Støj fra f.eks. spånudsugningsanlæg og filterhus og flishugning.
Affald
Støj fra øvrige hjælpeanlæg, kompressorer o.lign.
Brugt imprægneringsvæske, malingsrester, rensevæsker fra
UV-anlæg og bejdserester.
Slam fra overfladebehandlingsanlæg.
Brugte pistolrensevæsker og andre overfladeafrensende midler.
Imprægneret træaffald.
Uren emballage, f.eks. plastspande eller andre emballager, der
indeholder rester.
Filtre og filterposer.
Risiko for jord,
grundvand eller
overfladevand
Støvaffald fra f.eks. maling og mellemslibninger.
Spild af imprægneringsvæske.
Spild af rensevæsker fra pistoler, UV-anlæg mv.
Spild af slam fra vakuum-, dypimprægnerings-, male- og
lakeringsanlæg eller bejdseanlæg.
Spild af malingsrester.
Spild fra påfyldning af benzin eller diesel til trucks
84
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
9.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 9, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8
14), pkt. 16)
18), pkt. 23)
25), pkt. 27)
28), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
Hvis virksomheden anvender energianlæg omfattet af afsnit 11 eller 12, skal oplysninger vedr. pkt. D,
F og H i de relevante afsnit om disse anlæg beskrives i denne ansøgning.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder hvilke
der er åbne henholdsvis lukkede processer.
2) Oplysninger om produktionskapacitet, art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer,
herunder årligt forbrug af opløsningsmidler, f.eks. mineralsk terpentin, blandingsfortynder mv.
Virksomheden skal redegøre for, om den er omfattet af VOC-bekendtgørelsen.
3) Hvis virksomheden har opløsningsmiddelforbrugende anlæg, skal det oplyses om og i hvilket
omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt.
4) Oplysning om eventuelle olietanke, f.eks. til motorbrændstof, og tankoplag til råvarer, f.eks. til
imprægneringsvæsker og flydende kemikalieaffald.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
5) Oplysninger om hvilke arbejdsprocesser mv., der knytter sig til virksomhedens luftafkast.
6) Oplysning om eventuelle luftrensningsforanstaltninger ved støvfrembringende bearbejdninger,
f.eks. cyklon, posefilter, lamelfilter, »vandvæg«, samt renseforanstaltninger ved brug af
opløsningsmidler.
7) Hvis virksomheden har anlæg til vakuum- og/eller dypimprægnering og tørreanlæg, skal det
oplyses, hvilke imprægneringsvæsker i form af f.eks. flygtige organiske stoffer i klasse 1, 2 og 3, de har,
stoffernes massestrøm, og emissionskoncentration - både gennem afkast og diffust (enten beregning
eller måling).
8) Hvis virksomheden anvender spånudsugningsanlæg eller foretager træforarbejdning, skal der
oplyses om massestrøm og emissionskoncentration af træstøv mv., der udsendes til luften.
9) Beregning af afkasthøjder og fastsættelse af evt. emissionsbegrænsning for hvert enkelt afkast
skal foretages på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende
vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Det skal undersøges og
oplyses, hvad der er dimensionsgivende for afkasthøjden.
Jord og grundvand
10) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse
85
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0086.png
med håndtering og oplagring af råvarer, hjælpestoffer og farligt affald indeholdende forurenende
stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedennævnte arealer er befæstede eller ej, om arten af
befæstelse samt rutiner for vedligehold af disse foranstaltninger. Oplysningerne gives for arealer til:
Oplag af olieprodukter (overjordisk eller nedgravet), herunder motorbrændstof, samt påfyldnings- og
tappesteder.
Oplag af farligt affald, herunder filterstøv, filtermateriale, imprægnerede trærester og rensevæsker.
Oplag af nyimprægneret træ og køreveje.
Oplag af råvarer og hjælpestoffer (overjordisk eller nedgravet) som f.eks. imprægneringsvæsker, opløs-
ningsmidler, rensevæsker. Her gives også oplysninger om fysisk form (flydende, fast eller støvende).
I. Andet
11) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
12) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
13) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
9.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med
indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det
sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
Særligt for vakuumimprægnering, dypimprægnering og tørreanlæg
4. Nyimprægneret træ skal henstå under tag, indtil det ikke drypper mere, med henblik på
forebyggelse af jord- og grundvandsforurening.
5. Belægning under vakuumimprægnerings-, dypimprægnerings- og tørreanlæg, udendørs tørreplads
for nyimprægneret træ samt køreveje for trucks mellem ovn og tørreplads skal være tæt over for
86
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
imprægneringsvæsker.
6. Vakuum- og dypimprægneringsanlæg skal være placeret under tag i en betongrube uden afløb,
der er tæt over for de forurenende stoffer, der opbevares i gruben, og hvor mindst den samlede
imprægneringsvæske kan opsamles.
7. Kar til dypimprægnering skal være overdækket, når de ikke er i brug.
8. Træ skal dryppe af over karret, før det løftes væk.
Særligt for male-, lakerings- og bejdseanlæg
9. Døre, vinduer og porte til produktionshallen skal holdes lukkede ved malingspåføring, undtagen i
forbindelse med nødvendig ind- og udtransport, for at undgå diffus luftforurening.
10. [Hvis en virksomhed har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden
eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]
Særligt for spånudsugningsanlæg
11. Hele spånudsugningssystemet, og specielt luger og lemme i filteret, skal være tætte og
vedligeholdes, så de forbliver tætte.
Luftforurening
12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter ud fra de anvendte imprægnerings- og
overfladebehandlingsmidler emissionsgrænseværdier og afkasthøjder, så B-værdierne for de anvendte
stoffer samt andre relevante stoffer, f.eks. støv, i henhold til Miljøstyrelsen B-værdivejledning, er
overholdt. ]
13. Hvis virksomheden har aktiviteter i form af træbearbejdning, og massestrømsgrænsen på 100 g/h
og emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m³ for træstøv er overskredet, fastsættes en
emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m³.
Affald
14. Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.
15. Støvaffald som f.eks. malingsstøv, filterstøv og filterposer skal opsamles og opbevares i tætte,
lukkede beholdere, lukkede container, big-bags el. lign. og mærket med indhold.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
16. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede
beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod
vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden
for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.
Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder
dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke,
rørsystemer og pipelines.
17. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes
opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt
opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.
87
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0088.png
18. [Hvis der på virksomheden er påfyldningsstudse eller aftapningshaner (aftapningsanordninger)
for olieprodukter, herunder motorbrændstof, fastsætter godkendelsesmyndigheden, at de skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning indrettet med kontrolleret afledning af afløbsvandet.
Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller
gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens
volumen. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. ]
Egenkontrol
19. I de tilfælde, hvor der er fastsat en emissionsgrænseværdi, skal der senest 6 måneder efter, at
anlægget er sat i drift, og herefter én gang årligt, foretages præstationskontrol i de relevante afkast fra
processerne vakuum- og dypimprægnering, tørreanlæg, malingspåføring, flash-off zone, tørre-
hærderovn, bejdseanlæg samt spånudsugning. Præstationskontrollen gennemføres i form af 3
enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time, med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkårene 12 og 13 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol
(det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien,
kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det
aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre eller lig med
emissionsgrænseværdien.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af
et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller
af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2
måneder efter, at disse er foretaget.
20. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 1 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 1. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløs-
ningsmidler i strømmende gas
(adsorptionsrørmetoden) 2003
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC
(total organisk carbon) i strømmende gas
(flammeionisationsdetektion)
*)
Parameter
Organiske
opløsningsmidler
Organiske
opløsningsmidler
Metodeblad nr.
*)
MEL-17
MEL-07
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
21. Filteranlæg skal drives og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger, så normal
renseeffektivitet er løbende opretholdt. Driftsinstruks for anlæggene samt anvisningerne for
vedligeholdelsen af disse skal være tilgængelig og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.
22. Renluftsiden af
Pose-,
lamel- og lignende filtre skal efterses
kontrolleres
visuelt mindst 1 gang
om [ugen/måneden eller anden frekvens fastsat af godkendelsesmyndigheden] for kontrol af utætheder.
Kontrol skal foretages på renluftsiden eller i afkastkanal efter filter.
Renluftsiden
eller afkastkanal
skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner
88
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0089.png
23. Virksomheden skal hvert kvartal gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af
tætte belægninger, kar og gruber. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er
konstateret.
24. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen
af førnævnte tætte belægning, dog højst en gang hvert tredje år.
Driftsjournal
25. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:
Dato for og resultat af eftersyn af filter, herunder udskiftning af filtermateriale og reparation af filtre, jf.
vilkår 21 og 22.
Dato for kontrol af renluftsiden af posefilter og lignende, jf. vilkår 22.
Årligt forbrug af råvarer opdelt på typer af: maling, lak, bejdse, imprægneringsmidler og
opløsningsmidler (herunder fortynder). Datablade/leverandørbrugsanvisninger for de anvendte
produkter skal kunne forevises for tilsynsmyndigheden.
Dato for og resultat af kontrol af spildbakker, tætte belægninger, herunder kontrol for revner og lunker
samt kontrol af opkanter, (nedgravede beholdere med flydende råvarer/kemikalier, olier, flydende affald)
- og eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 23 og 24.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
89
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0090.png
Afsnit 11
G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg
med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem
mere end eller lig med
5 MW og
mindre
end
50 MW.
11.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og
motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt mellem 5 MW og 50 MW, hvor der fyres
med:
biomasseaffald, jf. bekendtgørelse om biomasseaffald,
forgasningsgas,
biogas,
naturgas,
LPG (Liquified Petroleum Gasses),
gasolie,
dieselolie,
vegetabilsk olie,
fuelolie,
spildolie,
kul,
pet-coke,
orimulsion eller
brunkul
Standardvilkårene i afsnit 11, dog undtagen standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder, finder alene anvendelse i
forbindelse med godkendelse af:
Nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk
effekt på mere end eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW på en virksomhed omfattet af listepunkt
G 201.
Nyetablering af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med
1 MW og mindre end 50 MW, som sættes i drift inden den 20. december 2018, på en virksomhed
omfattet af listepunkt G 201.
Ændringer eller udvidelser af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere
end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW, som oprindeligt blev sat i drift inden den 20. december
2018, på en virksomhed omfattet af listepunkt G 201.
Standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens fyringsanlæg.
90
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0091.png
Særskilte fyringsanlæg, med en indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50
MW, som sættes i drift den 20. december 2018 eller herefter, er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om
miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg og skal derfor ikke reguleres via standardvilkår i afsnit 11, dog
undtagen standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder.
Ved »samlet nominel indfyret termisk effekt« forstås summen af effekterne på alle de af
virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler.
Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med
brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller
generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med
effektiviteten.
Emissionsgrænseværdier til luften og egenkontrol med luftemissioner fra motorer og turbiner, der
anvender naturgas, LPG, forgasningsgas, biogas, dieselolie, gasolie, fuelolie eller vegetabilsk olie, er
fastsat i bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra
motorer og turbiner (gasmotorbekendtgørelsen) og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen.
11.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste
miljøforhold
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og
lugtstoffer.
Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO, NO
x
,
UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO
2
, formaldehyd,
smøreolie og lugtstoffer.
Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO
2
.
Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO og NO
x
.
Motorer, der fyrer med olieholdige brændsler: CO, NOx, UHC, SO
2
,
formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
Kedler, der fyrer med naturgas eller LPG: CO og NO
x
.
Kedler, der fyrer med gasolie eller vegetabilsk olie: Støv, CO og NO
x
.
Kedler, der fyrer med fuelolie: Støv, SO
2
, CO, NOx samt
tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.
Kedler, der fyrer med kul: Støv, SO
2
, HCl, HF, CO, NO
x
samt
tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.
Støj fra rumudsugning, skorstene og transportaktiviteter og fra anlæggene.
91
Støj
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0092.png
Affald
Fra kedler, der fyrer med biomasseaffald og kul, fremkommer bundaske
og fra røggasrensningsanlæg flyveaske, mens de andre brændsler giver lidt
aske og sod ved rensning.
Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller
varmevekslere kan indeholde tungmetaller og PAH-forbindelser.
Spildolie fra gasmotorer.
Spildevand
Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer
I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen
ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal
løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende.
Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet.
Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra
gasmotorer.
Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevandet.
Vaskevand fra vask af gasturbinens kompressor.
92
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0093.png
Risiko for jord, grund-
Opbevaring af smøreolie, fuelolie og andre fyringsolier.
vand eller overflade-
Oplag af kul og andet fast brændsel.
vand
Opbevaring af affald.
11.3 Oplysningskrav ved ansøgning
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 11, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
14), pkt. 18), pkt. 23) 25) og pkt. 27) - 29), suppleret med nedennævnte
oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1)
Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg.
2) Oplysning om de brændselstyper og øvrige stoffer, der anvendes, samt hvilke mængder der oplagres.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er
angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra
virksomheder. For gasmotorer skal det undersøges, om det er lugt, formaldehyd eller NO
x
, der er
dimensionerende. For kulfyrede anlæg skal det undersøges, hvilket af stofferne støv, SO
2
, HCl, CO,
NO
x
samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb der er dimensionerende for skorstenshøjden.
4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter,
scrubber eller andet), jf. vilkår 7, tabel 1, under rækken om biomasseaffald.
I. Andet
5) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
6) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
11.4 Standardvilkår
Vilkårene 3, 5, 8 og 14 - 23 omfatter ikke anlæg, der forbrænder spildolie, jf. bekendtgørelse om
anlæg, der forbrænder affald. [Godkendelsesmyndigheden indsætter krav om spildolie i
overensstemmelse med bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. ]
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
93
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0094.png
måneder, før driftenophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med
indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det
sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
4. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
5. Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere
med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW. Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg
med en indfyret effekt, der er mindre end 5 MW.
6. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs
oplag, eller hvis virksomheden ligger i landzone. ] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal
holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.
Luftforurening
7. De enkelte kedelanlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført
nedenfor i tabel 1. Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles
skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede
kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede
termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra,
under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens
vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et
enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet betrag- tes under ét i forbindelse med beregning af den
samlede nominelle indfyrede termiske effekt.
Ved »skorsten« forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik
på udledning i luften.
Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere
særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på
under 120 kW.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg
94
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0095.png
Brændsel
Samlet
Nominel
indfyret
effekt
Emissionsgrænseværdier ¬mg/normal
m
3
ved 10 % O
2
tør røggas
Støv CO
LPG
< 120 kW
120 kW
<
50 MW
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
-
30
0
40
*
*
NOx
*
Hg
-
140
-
65
-
100
-
-
-
300
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Cd
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
HCl
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Tungmetaller
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Summen af emissionen
af tungmetallerne Ni, V,
Cr, Cu og Pb må ikke
være større end 5
mg/normal m
3
-
80
-
75
-
100
-
500
625
625
Naturgas
og biogas
120 kW
<
50 MW
Forgasningsga < 120 kW
s
120 kW
<
50 MW
Biomasseaffal < 120 kW
d
120 kW
<
1 MW
1 MW
<5
MW
5 MW
< 50
Stenkul, pet-
5 MW
coke og
< 50
brunkul eller
MW
andre
brændsler af
tilsvarende
kvalitet
< 120 kW
Gasolie og
vegetabilsk
olie
120 kW
<
5 MW
5 MW
< 50
Fuelolie
2 MW
< 50
MW
40
*
25
100
200
0,1
0,1
10
-
-
30
10
0
-
100
100
100
-
110
110
300
-
-
-
0,1
-
-
-
0,1
-
-
-
-
-
-
-
Summen af emissionen
af tungmetallerne Ni, V,
Cr, Cu og Pb må ikke
være større end 5
mg/normal m
3
Summen af emissionen
af tungmetallerne Ni, V,
Cr, Cu og Pb må ikke
være større end 5
mg/normal m
3
Orimulsion
og andre
brændsler af
tilsvarende
kvalitet
2 MW
< 50
MW
25
100
300
0,1
0,1
-
95
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0096.png
*
**
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg.
Affald
8. Asken fra forbrænding af kul, faste brændsler og biomasseaffald samt affald fra
rensningsprocesser skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
9. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede og tætte beholdere, der skal
være mærket med indhold.
10. De ovenfor nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads
med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for
et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak.
Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.
11. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
12. Overjordiske tanke
med fast tag,
der er større end 50 m
3
,
skal forsynes med tryk/vacuum ventil, hvis
de anvendes til opbevaring af
meddieselolie og fyringsolie,
der anvendes som brændsel på
fyringsanlægget.skal
forsynes med fast tag med tryk/vakuum ventil.
Ventilen
kan undlades på
eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk. svarende til tryk/vakuum ventilens
arbejdsområde. Den udvendige væg og taget skal være malet i en farve med en samlet
strålereflektionskoefficient på mindst 70 %. For eksisterende tanke kan det arbejde udføres som et led i
den almindelige periodiske vedligeholdelse. Tankene skal fyldes, så væsken strømmer ind under
væskeoverfladen.
Egenkontrol
Automatisk kontrol
13. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med naturgas, LPG eller biogas,
skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O
2
til styring af forbrændingsprocessen og med
AMS-udstyr til løbende visning og registrering af NOx. Krav om AMS for NOx finder ikke
anvendelse på enkeltanlæg, hvis det årlige antal driftstimer er under 500 som et rullende gennemsnit
over 5 år.
14. Kedler, der fyrer med biomasseaffald, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O
2
til styring af forbrændingsprocessen samt AMS-udstyr til løbende visning og registrering af CO. Anlæg
med tør røggasrensning skal endvidere være forsynet med AMS-udstyr til løbende visning og
registrering af støv.
Kedlerne skal drives med et indhold af O
2
i røggassen, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i
opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O
2
dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m
3
og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3.
Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter
godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve
den minimale O
2
% (vol), som anlægget må drives ved. ]
96
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
15. Kedler, der fyrer med stenkul, pet-coke og brunkul, skal være forsynet med måle- og
reguleringsud- styr for O
2
til styring af forbrændingsprocessen. Kedlerne skal drives med et indhold af
O
2
, der altid er større end 4 % (vol). Dette gælder dog ikke i opstarts- og nedlukningsperioder.
Endvidere skal kedlerne forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af støv og
carbonmonooxid (CO). Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW skal forsynes med AMS-
udstyr til løbende visning og registrering af NOx.
16. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med gasolie, vegetabilsk olie,
fuelolie, orimulsion eller andre brændsler af tilsvarende kvalitet, skal være forsynet med måle- og
reguleringsudstyr for O
2
til styring af forbrændingsprocessen samt forsynes med AMS-udstyr til
løbende visning og registrering af NOx.
17. AMS-målere, der opfylder præstationskrav i DS/EN 15267-3 eller tilsvarende standarder, vil
kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer
til ovennævnte målere.
AMS skal overholde følgende kvalitetskrav udtrykt som den maksimale usikkerhed (95 %
konfidensinterval):
20 % af grænseværdien for NOx.
10 % af grænseværdien for CO.
30 % af grænseværdien for støv.
Kvalitetssikring af AMS skal gennemføres i overensstemmelse med principperne i EN14181. AMS
skal ved ibrugtagning kalibreres (QAL2 omfattende 5 parallelmålinger udført over én dag). Herefter
underkastes AMS kontrol med parallelmålinger efter referencemetoder (AST omfattende 3 parallelle
målinger) hvert 3. år. AMS og O
2
-måler skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn
(funktionstest uden linearisering). AMS og O
2
-måler efterses og justeres med kalibreringsgasser efter
leverandørens anvisninger (som erstatning for QAL3). Andre metoder (f.eks. PEMS) til kontinuert
måling af NOx kan anvendes på anlæg, der fyres med homogene brændsler, herunder konstant
kvælstofindhold, hvis der er en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde NO
x
,
regnet som NO
2
, er som ved AMS- målingen. Den alternative metode skal kvalitetssikres og
kontrolleres efter principperne i EN 14181, som beskrevet for AMS, i det omfang det er muligt.
18. De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det
aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig
med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af
det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling
emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres
rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at
undgå fremtidige overskridelser.
Præstationskontrol
19. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol
foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 7 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45
minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er
udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 13-18.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift).
Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et
firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af
97
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0098.png
et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig
anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter,
at disse er foretaget. For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der
herefter udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af
præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun
kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer.
For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg
< 5 MW kan tilsynsmyndigheden herefter
kræve, at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest
hvert andet år. For enkelte naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg > 5 MW skal der herefter
udføres præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer med følgende frekvens:
For anlæg under 100 driftstimer: Ingen yderligere kontrol.
For anlæg fra 100 til og med 1500 driftstimer måles hvert tredje år.
For anlæg fra 1500 til og med 3000 driftstimer måles hvert andet år.
For anlæg med over 3000 driftstimer måles hvert år. Driftstimerne opgøres som et rullende
gennemsnit over 5 år.
20. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle
enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med
emissionsgrænseværdien.
21. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært
materiale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO
x
)
i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O
2
) i strømmende
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total
organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisations-
detekti- on)
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i
strømmende gas (manuel opsamling på filter og
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i
strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic
Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas
Kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS)
Parameter
Støv
NO
x
O
2
CO
UHC (TOC)
Cd, Ni, V, Cr, Cu
og Pb.
Hg
PAH
Dioxiner
QA af AMS
Metodeblad nr.
*
MEL-02
MEL-03
MEL-05
MEL-06
MEL-07
MEL-08a
MEL-08b
MEL-10
MEL-15
MEL-16
98
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0099.png
Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og
hydrogenflourid i strømmende gas (manuel opsamling i
svag NaOH)
*
HCl og HF
MEL-19
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk.
22. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
Driftsjournal
23. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Olieforbrug på gasmotorer.
Justering af brændere.
Justeringspunkt for gasmotorer.
Dato for vask af kompressor på gasturbineanlæg.
Dato for og resultat af kvalitetssikring af AMS-udstyr.
Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:
Dato for skift af filterposer.
Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift.
Dato for skift af elektroder i elektrofilter.
Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede
arealer, tætte belægninger, gruber, mv., samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader,
jf. vilkår 22
Forbrug af type og mængde brændsel.
Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
Antal driftstimer pr. år.
Opgørelse af rullende gennemsnit over 5 år for naturgas- eller oliefyrede kedelanlæg > 5 MW.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i
mindst 5 år.
99
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0100.png
Afsnit 12
G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg,
der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt
på mellem
mere end eller lig med
1 MW og
mindre end
5 MW.
12.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter kraftproducerende og varmeproducerende anlæg, herunder gasturbine- og motor-
anlæg, med en samlet nominel indfyret termisk effekt mellem
mere end eller lig med
1 MW og
mindre
end
5 MW, hvor der fyres med:
biomasseaffald, jf. bekendtgørelse om biomasseaffald,
forgasningsgas fra forgasningsanlæg, der anvender biomasseaffald, eller
biogas.
Standardvilkårene i afsnit 12, dog undtagen standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder, finder alene anvendelse i
forbindelse med godkendelse af:
Nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk
effekt på mere end eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW, som er på en virksomhed omfattet af
listepunkt G 202.
Nyetablering af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med
1 MW og mindre end 5 MW, som sættes i drift inden den 20. december 2018, på en virksomhed
omfattet af listepunkt G 202.
Ændringer eller udvidelser af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere
end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW, som oprindeligt blev sat i drift inden den 20. december
2018 på en virksomhed omfattet af listepunkt G 202.
Standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens fyringsanlæg.
Særskilte fyringsanlæg, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre
end 5 MW, som sættes i drift den 20. december 2018 eller herefter, er omfattet af reglerne i bekendtgørelse
om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg og skal derfor ikke reguleres via standardvilkår i afsnit 12, dog
undtagen standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder.
Ved »samlet nominel indfyret termisk effekt« forstås summen af effekterne på alle de af
virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler.
Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med
brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller
generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med
effektiviteten.
Emissionsgrænseværdier til luften og egenkontrol med luftemissioner fra motorer og turbiner, der
anvender biogas eller forgasningsgas fra forgasningsanlæg, der anvender biomasseaffald, er fastsat i
bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og
turbiner (gasmotorbekendtgørelsen), og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen.
12.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
100
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0101.png
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Kilde til forurening eller gene
Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NO
x
og
lugt.
Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas: CO, NO
x
, UHC,
formalde- hyd, smøreolie og lugtstoffer.
Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas: CO og NO
x
.
Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NO
x
, UHC, SO
2
,
formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NO
x
og SO
2
.
Støj
Affald
Støj fra kompressoranlæg, rumudsugning, skorstene samt fra transport.
Bundaske fra kedlen og flyveaske fra røggasrensningsanlægget
fra biomassefyrede anlæg.
Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller
varmevekslere, der kan indeholde tungmetaller og PAH.
Spildolie fra gasmotorer.
Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer.
Spildevand
I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses
røggassen ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses,
men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er
vandproducerende.
Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet.
Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser
fra motorer.
Overfladevand fra pladser, hvor olietanke fyldes op fra tankbil.
Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevand.
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
12.3 Oplysningskrav
Spildevand fra vask af gasturbinens kompressor.
Oplag af fast biobrændsel og andre råvarer.
Opbevaring af affald.
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 12, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
14), pkt. 18), pkt. 23)
25) og pkt. 27)
29), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
101
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0102.png
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1)
Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg.
2) Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder, der oplagres.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er
angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. For alle
anlæg nævnt i dette afsnit, bortset fra biogasmotorer, regnes NOx dimensionerende for skorstenshøjden.
For biogasmotorer skal man tage stilling til, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er
dimensionerende, se nærmere herom i kapitel 4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001
Luftvejledningen.
4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter,
scrubber eller andet), jf. vilkår 6, tabel 1.
I. Andet
5)
idet
6)
idet
Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
der samtidig gives en begrundelse herfor.
Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
der samtidig gives en begrundelse herfor.
7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
12.4 Standardvilkår
Vilkårene 1 - 17 omfatter anlæg, der fyrer med biomasseaffald.
Vilkårene 1 - 6,
8 - 10
og
13
8 - 17 omfatter anlæg, der fyrer med biogas og forgasningsgas.
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med
indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
102
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0103.png
måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det
sikres, at de fastsatte emissionsgrænse- værdier kan dokumenteres overholdt.
4. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
5. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs
oplag, eller hvis virksomheden ligger i landzone. ] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal
holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.
Luftforurening
6. De enkelte anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1.
Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en
sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes
under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to
eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både
tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en
fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og det
samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede
termiske effekt.
Ved »skorsten« forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik
på udledning i luften.
Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere
særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på
under 120 kW.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg
Brændsel
SamletNominel
indfyret Effekt
Emissionsgrænseværdier¬mg/normal
m
3
ved 10 % O
2
tør røggas
Støv
CO
NO
x
-
-
-
-
-
300
40
*
-
75
-
100
-
500
625
-
65
-
100
-
-
-
< 120 kW
120 kW
< 50 MW
Forgasningsgas < 120 kW
120 kW
< 50 MW
Biomasseaffald < 120 kW
120 kW
< 1 MW
1 MW
< 5 MW
*
Biogas
dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg.
Affald
7. Asken fra forbrænding af faste biobrændsler skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
103
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
8. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede og tætte beholdere, der skal
være mærket med indhold.
9. De ovenfor nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads
med tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset
område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne
rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.
10. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
Automatisk kontrol
11. Kedler, der fyres med biomasse, skal være forsynet med måle- og registreringsudstyr for O
2
til
styring af forbrændingsprocessen. Anlægget skal drives med et indhold af O
2
, der altid er større end 4
% (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere
indhold af O
2
dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-
TEQ/normal m
3
og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-
ækvivalenter/normal m
3
. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I
så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller
indreguleringsprøve den minimale O
2
% (vol), som anlægget må drives ved. ] Bestemmelserne i
vilkåret gælder dog ikke for biogasfyrede kedler.
12.Anlægget skal forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid
(CO). Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt
må- leinstrument. I så fald skal der foretages [antal] målinger pr. år. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter frekvensen af de håndholdte målinger på baggrund af brændslets homogenitet og anlæggets
indretning og drift, dog mindst 1 gang ugentlig. ]
Præstationskontrol
13. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol
foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 6 for støv er overholdt. Målingerne skal foretages under
repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er
akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er
foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger
med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 6 efter ovenstående retningslinjer, dog normalt
højest hvert andet år.
14. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle
enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
15. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
104
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0105.png
Navn
Parameter
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært
Støv
materiale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O
2
) i
O
2
strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic
PAH
Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx)
NO
x
i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total
UHC (TOC)
organisk carbon) i strømmende gas
(flammeionisationsdetektion)
Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas
Dioxiner
*
*
Metodeblad nr.
*
MEL-02
MEL-05
MEL-06
MEL-10
MEL-03
MEL-07
MEL-15
Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
16. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
Driftsjournal
17. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Olieforbrug på gasmotorer.
Resultatet af CO-målinger.
Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:
Dato for skift af filterposer,
Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift, og
Dato for skift af elektroder i elektrofilter.
Forbrug af type og mængde brændsel.
Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede
arealer og tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader, jf. vilkår
16.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i
mindst 5 år.
105
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0106.png
Afsnit 13
H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5
gange om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der
udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning.
13.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.
13.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Støj
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Støj fra kørsel med motorsportskøretøjer samt fra
opvarmning mv.
Spild af brændstof, olie eller kemikalier i forbindelse
med påfyldning, reparation eller vask af køretøjer.
Oplag af brændstof, olie og kemikalier.
Støv fra kørsel på tør, ubefæstet bane. ¬
Lugtgener fra motorer.
13.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører et anlæg, der er omfattet af dette afsnit 13, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
5), pkt. 8)
11), pkt. 18), pkt. 23)
24) og pkt. 27)
29), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
B. Oplysninger om virksomhedens art
1) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt (type af bane). Angivelse af, om der er tale om nyanlæg,
fysiske udvidelser eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer af en bestående bane.
2) Planlagt anvendelse af banen:
Omfang af træningskørsel (typer eller klasser af køretøjer, forventet antal som kører samtidig, træ-
ningstider). Foregår der flere typer af motorsport på den samme bane, skal der gøres rede for alle
aktiviteterne.
Omfang af planlagte løb eller konkurrencer i weekender (antal pr. år, type, tidsrum).
Oplysninger om evt. andre aktiviteter på banen eller i tilknytning til den (f.eks. udlejningskørsel, køre-
teknisk undervisning, værksted).
3) Oplysninger om til- og frakørselsforhold. Ved baner med publikum oplyses om
parkeringsmuligheder for publikum samt til- og frakørselsforhold herfor.
E.
Tegninger over banens indretning
4) Ansøgninger skal ledsages af tegninger, som i relevant omfang viser:
Placering af alle baner og evt. bygninger på ejendommen.
Placering af ryttergård eller tilsvarende samt områder, hvor der foregår vedligeholdelse, reparation
106
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0107.png
eller påfyldning af olie eller brændstof. Befæstede arealer skal vises, og banens overflade (jord, grus
eller asfalt) anføres.
Placering af støjvolde og -skærme samt deres højder og udførelse (f.eks. beplantning,
konstruktionsprincip).
Placering af evt. skorstene og andre luftafkast.
Banens afløbsforhold, herunder kloakker, eventuelle sandfang og olieudskillere, samt oplysninger
om nedgravede rørforbindelser samt tanke eller beholdere.
F.
Støj
5) Beregning af støjniveauet ved de nærmeste og mest belastede boliger, udført som »Miljømåling -
ekstern støj«, jf. bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier,
certificerede personer mv. Hvis der er tale om flere typer af støj, f.eks. støj fra motorsport, støj fra
udlejningskørsel, støj fra parkeringsarealer, skal hver type af støj beregnes for sig. Desuden skal
støjberegningerne vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet. Eventuelle støjdæmpende
foranstaltninger skal anføres (ud over støjvolde og -skærme, som er nævnt i punkt 13).
6) Ansøger skal oplyse om mulighederne for at benytte de mest effektive lyddæmpere eller de mindst
støjende typer af køretøjer.
G. Forslag til vilkår om egenkontrol
7) Ansøgers forslag til egenkontrolvilkår for så vidt angår støj, herunder til protokol over
træningsaktiviteter. Forslag til kontrol af køretøjernes støjudsendelse.
Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
13.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal
virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
der træffes
de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til til- synsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Uden for banens åbningstid skal baneområdet være afspærret, så adgang effektivt forhindres.
4. Ved indgangen til baneområdet skal der findes et tydeligt opslag med åbningstider og
løbsarrangementer.
5. Baneanlægget, herunder støjdæmpende foranstaltninger, skal indrettes, således som det er forudsat
i de støjberegninger, der er lagt til grund for godkendelsen, jf. punkt 5 i afsnit 13.3.
107
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Tilsynsmyndigheden kan forlange landinspektørattest til dokumentation af, at forudsætningerne er
opfyldt, dog højst hvert andet år.
6. Der skal opsættes opslag til brugere af anlægget med information om, hvad der ligger til grund for
støjdokumentationen, herunder hvor mange og hvilke typer køretøjer der må køre samtidigt.
Luftforurening
7. Driften må ikke give anledning til støvgener udenfor banen, som efter tilsynsmyndighedens
opfattelse er væsentlige. Baner, der kan afgive støv, skal overvandes i tørre perioder umiddelbart før
kørsel.
8. Driften må ikke give anledning til lugtgener uden for banen, som efter tilsynsmyndighedens
opfattelse er væsentlige.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
9. Brændstof, olie og kemikalier samt affaldsprodukter herfra skal opbevares i egnede, tætte og
lukkede beholdere, der er mærket med indhold. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet
mod vejrlig. Oplagspladsen skal være sikret mod påkørsel og være forsynet med en tæt belægning.
Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden
mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet
af den største beholder, der opbevares. Ovenstående gælder ikke for oplag i tanke omfattet af
bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.
10. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes,
således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
11. Oplagspladsen nævnt i vilkår 9 skal være aflåst uden for åbningstiden.
12. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes
opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt
opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.
13. Reparation og vedligehold af køretøjer må kun foregå på arealer med en tæt belægning, der kan
modstå brændstof, olie, kølervæske mv., eller på en spildbakke, der kan rumme den mængde væske, der
håndteres.
14. Vaskepladsen skal være befæstet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af
afløbsvandet.
Egenkontrol
15. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
Driftsjournal
108
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
16. Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede
arealer og tætte belægninger, gruber, mv. samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre
skader noteres i en driftsjournal, jf. vilkår 15.
109
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0110.png
Afsnit 14
J 202: Krematorier
14.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter krematorieanlæg, hvor opvarmning kan foregå med el, gasolie eller naturgas, LPG
eller bygas.
Dette afsnit omfatter ikke anlæg for kremering af dyr.
14.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Støj
Affald
Kilder til forurening eller gene
Støv, CO, NOx, PCDD, PCDF, Hg og andre tungmetaller.
Støj fra ventilatorer, kompressoranlæg, ventilationsanlæg,
køleanlæg, skorstene samt fra transport.
Aske fra røggasrensningsanlæg.
Adsorptionsmateriale (f.eks. aktiv kul).
Katalysatorer eller katalysatormateriale, for så vidt det ikke
regenereres hos f.eks. leverandøren.
Ikke brændbare implantater.
Skrot.
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller overfladevand
14.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 14, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
5), pkt. 8)
14), pkt. 17)
18), pkt. 23) - 25) og pkt. 27)
28), suppleret
med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
B. Oplysninger om virksomhedens art
1) Kortfattet beskrivelse af krematorieanlæggets processer/aktiviteter. Angivelse af, om der er tale om
nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående anlæg.
2) Oplysninger om krematorieanlæggets kapacitet, herunder den indfyrede effekt samt art og
forbrug af brændsel, vand og væsentlige hjælpestoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Kistepynt.
Opbevaring af olie og affald.
110
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0111.png
Luftforurening
3) Hvis krematorieanlægget ønsker at fravige vilkår 4 i afsnit 14.4, skal der foreligge beregninger af
afkasthøjden på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende
vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. Beregningerne udføres for totalstøv og Hg.
4) Typen af røggasrensningsudstyr oplyses (posefilter, aktivt kulfilter, katalysator eller andet).
I. Andet
5) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for krematorieanlægget, skal dette
oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
6) Hvis der er standardvilkår, som krematorieanlægget ikke mener at kunne overholde, skal dette
oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
14.4 Standardvilk
år Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
Indretning og drift
2. Krematorieanlægget skal have nedskrevne driftsinstrukser og procedurer for:
drift og vedligeholdelse af anlægget, herunder ovne, røggasrensningsanlæg mv.,
opbevaring og håndtering af affaldsfraktioner,
registrering og føring af driftsjournal og kremeringsrapporter, forhold ved egenkontrol og
præstationsmålinger samt rapportering til tilsynsmyndigheden, og
driftsforstyrrelser og uheld.
3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med
indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det
sikres, at de fastsatte emissionsgrænse- værdier kan dokumenteres overholdt.
4. Krematoriets skorsten skal være ført mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor skorstenen er placeret.
5. Røggastemperaturen skal ved tilgang til skorsten være minimum 110 °C.
6. Temperaturen i ovnens efterforbrændingskammer (EBK) skal styres, så den både før indsættelse
af kisten og under hele kremeringen er mindst 800 °C.
7.
Efterforbrændingszonens volumen skal svare til, at røggasserne opnår en opholdstid på mindst 1
111
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0112.png
sekund ved 800 °C.
8. Tilsætningen af forbrændingsluft til efterforbrændingszonen skal være iltstyret. Røggassens
indhold af O
2
skal under hele processen være mindst 4 %.
9. Der må kun brændes kister, der er mærket i henhold til den af Danske Krematoriers Landsforening
udarbejdede kistedeklaration.
10. Bypass drift, hvor røggasserne ledes uden om røggasrensningsanlægget, må kun forekomme ved
havari af røggasrensningsanlægget, og i den situation må kun den igangværende kremering færdiggøres.
Bypass drift skal hurtigst muligt indberettes til tilsynsmyndigheden, og eventuel forlængelse af bypass
drift skal aftales med tilsynsmyndigheden.
Luftforurening
11. Krematorieanlægget skal være forsynet med et røggasrensningsanlæg, der sikrer, at
emissionsgrænseværdierne i tabel 1 er overholdt.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for krematorier
Stof
Totalstøv
CO
CO
Hg
*
Midlingstid
1 kremering
1 kremering
2 minutter
1 kremering
Emissionsgrænseværdi
mg/normal m
3*
10
50
500
0,1
mg/normal m3 betyder mg stof pr. m3 tør røggas omregnet til 0ºC og 101,3 kPa ved følgende O2-indhold: For ovne med støttebrændere 11% O2 og for
elopvarmede ovne 15% O2.
12. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
13. Afkast fra askeknusere skal være forsynet med støvfilter.
Affald
14. Affald fra røggasrensningsanlæg skal opbevares indendørs i tætte, lukkede beholdere.
Egenkontrol
Automatisk kontrol
15. Anlægget skal være forsynet med SRO-anlæg for styring, regulering og overvågning af
forbrændingsprocessen.
16. SRO- anlægget skal som minimum vise røggastemperaturen i efterforbrændingskammeret (EBK)
lige før eller i skorstenen samt være udstyret med AMS (automatisk målesystem) til måling af O
2
-
og CO- koncentrationer.
17. Data for de i vilkår 16 nævnte parametre indføres i kremeringsrapporter for de enkelte
kremeringer. Herudover skal kremeringsrapporterne som minimum indeholde:
112
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0113.png
dato, tidspunkt og varighed af kremeringen,
kistens DKL-mærkning,
temperatur i EBK og skorsten,
O
2
og CO-indhold i røggassen, samt
antal og varighed af eventuelle overskridelser af godkendelsens emissionsgrænseværdier.
Kremeringsrapporterne skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på anlægget i
mindst 5 år.
18. AMS-målere for O
2
og CO skal:
gennemgå en årlig kontrol og serviceeftersyn af et sagkyndigt firma,
efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger,
kontrolleres ved en parallelmåling hvert tredje år, og
foretages første gang senest 3 måneder efter et anlæg er taget i brug.
Præstationskontrol
19. Senest 3 måneder efter at et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3
enkeltmålinger, hver af en varighed svarende til en hel kremering fra indsætning til og med
askeudskrabning, med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er
overholdt. Hvis et krematorieanlæg har flere filterlinier, foretages 3 målinger på hver linie.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Målingerne skal
udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale
aftale om gensidig anerkendelse. Prøvningsrapport over målingerne skal indsendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der foretages mindst
en årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer.
Bemærk, at de 3 målinger skal foretages sidst i perioden, inden der doseres nyt kul til filteret, såfremt
det sker batchvis.
20. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Bestemmelse af koncentrationen af
totalt partikulært materiale i
strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af
ilt (O
2
) i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af
kulmonooxid (CO) i strømmende gas
Parameter
Støv
Metodeblad nr.
*
MEL-02
O
2
CO
MEL-05
MEL-06
113
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0114.png
Bestemmelse af koncentrationer af
kviksølv i strømmende gas
*
Hg
MEL-08b
Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
21. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle
enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
22. I måleperioden, hvor præstationskontrollen udføres, måles og registreres data om kisten og dens
indhold. Følgende registreringer vedlægges prøvningsrapporten som bilag:
Krematoriets kremeringsnummer.
Kremeringsnummer den pågældende dag.
Eventuelt ovnnummer.
Eventuelt filterlinienummer.
Starttidspunkt for kremering.
Sluttidspunkt for kremering.
Kistens DKL-mærkning.
Dagens kremeringsrapport skal vedlægges som bilag.
Driftsjournal
23. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Antal kremeringer pr. år.
Årligt forbrug af olie, gas og el.
Årligt forbrug af adsorptionsmateriale for udskillelse af tungmetaller.
Dato for udskiftning af filterposer til støvfiltre.
Dato for udskiftning af adsorptionsmateriale eller katalysatorer.
Dato for kalibrering af røggasanalyseudstyr (O
2
og CO).
Dato for kontrolmålinger af emissioner med oplysning om målelaboratorium (Akkrediteret).
Dato for aflevering af adsorptionsmateriale samt mængde (kg) og modtager.
Dato og varighed af bypass drift.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i
mindst 5 år.
114
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0115.png
Afsnit 15
J 203: Udendørs skydebaner.
15.1 Anvendelsesområde
Dette bilag omfatter udendørs anlæg, der regelmæssigt benyttes til skydning med håndvåben med skarp
ammunition.
15.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Støj
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
Kilder til forurening eller gene
Støj fra skydning med håndvåben med skarp ammunition.
PAH fra lerduerester i nedslagsområder.
Bly fra patroners fænghætte (tændsats), der kan føre til
forurening på især affyringsstedet.
Bly fra projektiler, der kan forurene faste målsteder på
skiveskydningsbaner.
Blyhagl, der anvendes efter dispensation på
flugtskydningsbaner, og som kan føre til forurening af
Blyholdigt kuglefangsmateriale, der ønskes bortskaffet.
Oplag af lerduerester, der kan give anledning til udvaskning af
organiske stoffer samt støvgener.
Oplag af opsamlede patronhylstre, der på sigt kan give
anledning til jordforurening med bly.
Affald
15.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører et anlæg, der er omfattet af dette afsnit 15, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
5), pkt. 8) - 11), pkt. 18), pkt. 23) - 24) og pkt. 27), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er speci- fikke for dette listepunkt:
B. Oplysninger om virksomhedens art
1) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt (type af skydebane og beskrivelse af type af kuglefang
eller nedfaldsområde). Angivelse af, om der er tale om nyanlæg, fysiske udvidelser eller driftsmæssige
udvidelser og/eller ændringer af en bestående bane.
2) Planlagt brug af anlægget (typer af våben og våbenklasser, antal standpladser på hver skydebane,
skydetider) herunder omfang af planlagte stævner/kursus/øvelser i weekender (antal pr. år, type,
tidsrum). Er der flere skydebaner på samme anlæg, skal der gøres rede for alle aktiviteterne.
Oplysninger om evt. andre aktiviteter på banen eller i tilknytning til den (f.eks. hundetræning).
3) Oplysninger om til- og frakørselsforhold. Ved baner med publikum oplyses om
parkeringsmuligheder for publikum samt til- og frakørselsforhold herfor.
115
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
E.
Tegninger over banens indretning
4) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, som i relevant omfang viser:
Placering af alle skydebaner og evt. bygninger på anlægget.
Placering af kuglefang. Befæstede arealer skal vises, og banens overflade (jord, grus eller asfalt)
anføres.
Placering af støjvolde og -skærme samt deres højder og udførelse (for eksempel beplantning,
konstruktionsprincip).
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F.
Støj
5) Beregning af støjniveauet i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer ca. 10 meter
fra nabobeboelse i det åbne land. Beregning af støjniveauet i det mest støjbelastede punkt ved
udendørs opholdsarealer i områder til støjfølsom arealanvendelse. Ved »støjfølsom arealanvendelse«
forstås områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-,
sommerhus- eller kolonihaveformål eller til støjfølsomme rekreative områder. Er der tale om flere
skydebaner på samme anlæg, skal støjen fra hver bane beregnes for sig. Desuden skal
støjberegningerne vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet. Eventuelle støjdæmpende
foranstaltninger skal anføres (ud over støjvolde og - skærme, som er nævnt i punkt 4).
Hvis støjniveauet er bestemt ved brug af beregningsmetoden i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995
og data, som enten stammer fra samme vejledning, eller som Miljøstyrelsen efterfølgende har
godkendt, er der ikke krav om, at beregningerne udføres i henhold til bilag 4, kvalitetskrav til
»Miljømåling
ekstern støj«, i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Beregningerne skal
dog under alle omstændigheder dokumenteres og rapporteres efter de relevante retningslinjer i nævnte
bekendtgørelse, jf. bilag 4, afsnit 4.3.4. Beregninger herudover skal udføres i henhold til bilag 4,
kvalitetskrav til »Miljømåling
ekstern støj«, i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.
6) Redegørelse for muligheder for dæmpning af støjen.
Affald
7) Oplysning om håndtering af kuglefangsmateriale og andet affald, herunder patronhylstre og
lerduerester mv. på skydebanens areal.
8) For flugtskydningsbaner, der affyrer mere end 50.000 PAH-holdige lerduer pr. år, skal der
fremsendes en redegørelse for, hvordan de primære nedfaldsomåder ønskes indrettet med henblik på, at
det er muligt at opsamle mest muligt lerdueaffald.
G. Forslag til vilkår om egenkontrol
9) Ansøgers forslag til egenkontrolvilkår for så vidt angår støj, herunder til journal over
skydeaktiviteter, anvendte våbentyper eller våbenklasser og dato for oprydning etc.
H. Renere teknologi
116
Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0117.png
10) Ansøgers beskrivelse af og begrundelse for valg af kuglefangstype og lerduer.
I. Andet
11) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for den udendørs skydebane, skal
dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
12) Hvis der er standardvilkår, som den udendørs skydebane ikke mener at kunne overholde, skal
dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
13) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
15.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal
virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
der træffes
de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til til- synsmyndigheden senest 3
måneder før driften ophører.
2. Skydebanen skal ved ophør af anvendelse til skydebane foranledige, at endevolde på
skiveskydningsbaner samt primære nedfaldsområder på flugtskydningsområde undersøges for
jordforurening med henholdsvis bly og organiske stoffer.
Flugtskydningsbaner, der har anvendt blyhagl efter dispensation fra bekendtgørelse om skydevåben
og ammunition, skal i samarbejde med tilsynsmyndigheden iværksætte en undersøgelse af
skydebanearealet.
Indretning og drift
3. Baneanlægget, herunder støjdæmpende foranstaltninger, skal til enhver tid være indrettet, således
som det er forudsat i de støjberegninger, der er lagt til grund for godkendelsen, jf. punkt 5 i afsnit
15.3. Tilsynsmyndigheden kan forlange landinspektørattest til dokumentation for, at forudsætningerne
er opfyldt, dog højst hvert andet år.
4. [For flugtskydningsbaner, hvor der affyres mere end 50.000 PAH-holdige lerduer pr. år, stiller
godkendelsesmyndigheden, på baggrund af ansøgers redegørelse, krav om, at de primære
nedfaldsområder for lerduer indrettes således, at mest muligt af affaldet kan opsamles. ]
5. [På flugtskydningsbaner fastsætter godkendelsesmyndigheden de primære nedfaldsområder ud
fra en konkret vurdering af skydebanens terræn og kastemaskinens mulige kastevinkler. ]
6. Kastemaskiner skal opstilles, så nedslag af lerduer kun sker på det til skydebanen hørende
udyrkede areal samt hovedsagelig inden for det primære nedfaldsområde. Arealet må ikke anvendes
til dyrkning. [Hvis skydebanen har fået dispensation efter bekendtgørelse om skydevåben og
ammunition til anvendelse af blyhagl, erstattes »lerduer« i vilkår 6 med »lerduer og blyhagl«. ]
Skydetider
7. Den ansvarlige for anlægget skal, inden sæsonen starter, lokalt informere offentligheden, f.eks. i
lokalpressen, på hjemmeside el. lign., og tilsynsmyndigheden om, på hvilke ugedage og tidspunkter der
i løbet af sæsonen er planlagt skydning. [Der er ikke krav om, at ugedagene med skydning er de
117
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
samme i alle uger af sæsonen. ]
8. Ændringer i sæsonplanen skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 4 uger forud for ændringen og
offentliggøres senest 14 dage forud for ændringen.
Affald
9. Patronhylstre skal opsamles efter hver skydning.
10. Lerdueskår, ikke anskudte lerduer, haglskåle og plastforladninger fjernes jævnligt fra primære
nedfaldsområder, og mindst 2 gange årligt.
11. Interne affaldslagre af lerduemateriale og patronhylstre må kun være på befæstede arealer. Lagrene
af lerduerester må ikke give anledning til støvgener. Lagrene skal tømmes mindst 1 gang årligt.
Egenkontrol
Driftsjournal
12. For skiveskydningsbaner skal følgende registreres i en driftsjournal:
antallet af skud som mål for ophobning af bly i kuglefang,
dato for tømning af interne affaldslagre af patronhylstre,
anvendte våbentyper eller våbenklasser,
dato for renovering/udskiftning af kuglefang med angivelse af mængde og bortskaffelsessted.
13. For flugtskydningsbaner skal følgende registreres i en driftsjournal:
dato for rengøring af primære nedfaldsarealer,
dato for tømning af interne affaldslagre af hhv. patronhylstre og lerduerester,
mængde opsamlet og bortskaffet lerduemateriale,
antal anvendte lerduer,
hvilke typer af lerduer, der anvendes på skydebanen, samt indhold af eventuelle forurenende stoffer,
antal skud med blyhagl, der anvendes efter dispensation jf. bekendtgørelse om skydevåben og
ammunition til anvendelse af blyhagl,
anvendte våbentyper eller våbenklasser.
118
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0119.png
Afsnit 16
J 205. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller
husdyrgødning, på over 30 tons pr. dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 b eller 5.3 b i
bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
16.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:
Modtagelse og opbevaring af husdyrgødning og anden biomasse, dog ikke opbevaring i pulversilo.
Rengøring af køretøjer, der anvendes til transport af biomasse.
Opvarmning af biomasse.
Anaerob udrådning.
Efterlagring af afgasset biomasse.
Mekanisk separation af afgasset biomasse til fiberfraktion og væskefraktion.
Opbevaring af fiberfraktion og væskefraktion efter mekanisk separation.
Opgraderingsanlæg
i form af CO
2
-rensning og rensning for eventuelt andre urenheder
(gasrensningsanlæg til opgradering af biogassen til naturgaskvalitet).
Lagring af biogas.
Ved »biomasse« forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk
eller andet affald med et væsentligt organisk indhold, der påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller
som er blevet udvundet på anlægget.
Hvis der på samme virksomhed forefindes et eller flere af de anlæg, der er omfattet af afsnit 11
og 12, indsættes de relevante vilkår fra afsnit 11.4. og 12.4. i godkendelsen.
De krav, der fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål
(slambekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.
Dette afsnit omhandler ikke produktion af brint eller metan. Myndigheden må derfor, hvis der indgår
sådanne anlægsdele, supplere afgørelsen med de nødvendige vilkår.
16.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
119
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0120.png
Luftforurening
Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt
opbevaring af biomasse.
Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af
biogas i fakkel.
Lugt fra lugtrenseanlæg.
Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved
reparation og vedligeholdelse.
Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler
og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel.
Støv fra håndtering af støvende biomasse.
Ammoniakfordampning fra separation af afgasset biomasse og
oplagring af fiberfraktion.
Støj
Jord, grundvand eller
overfladevand
Svovlbrinte fra
CO
2-
opgraderingsanlæg
Intern transport.
Udendørs motorer og ventilationsanlæg.
Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer.
Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke.
Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i tankanlæg.
Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af biomasse, olie
og kemikalier.
16.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 16,
skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
14), pkt. 17) - 18), pkt. 21), pkt. 23) - 25) og pkt. 27) - 28), suppleret
med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige
indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og 12.3.
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Yderligere skal tegningen vise:
Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke,
anlæg til hygiejnisering, efterlager for afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter til
efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation, faciliteter til gasrensning,
gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation af tanke og
bygninger, lugtrensningsanlæg, eventuelt
opgraderingsanlæg, anlægsdele til brint- og
metanproduktion
mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
120
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0121.png
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen
heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for
hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 6.
Type af
modtaget
biomasse
Forventet
årlig
mængde
Forventet
maksimal oplag
før afgasning
(forlager)
Opbevaringsform,
herunder
eventuelle
særlige ønsker hertil, jf. vilkår 6. Reference
til tegning.
3) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base.
4) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra,
herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema.
Afgasset biomasse
eller fraktion udskilt
herfra
Forventet
årlig mængde
Forventet maksimalt
oplag
Reference til tegning
5) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder:
Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 4.
Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 9.
Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 12.
Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere
lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 5.
6) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og
oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug.
7) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår
14. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved
plan- lagt renovering mv., jf. vilkår 15.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Opgraderingsanlæg til CO
2
-rensning, jf. vilkår 3 og vilkår 24
Enheder til brintproduktion og / eller metanproduktion
121
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0122.png
Luftforurening
8) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt
afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger
om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra
udsug af udstødningsgas.
9) Oplysning om gasfakkel eller alternativ afsætningsmulighed for gassen ved planlagte reparationer
og lignende ved utilsigtede driftsforstyrrelser. Ved brug af gasfakkel oplyses den dimensionsgivende
biogasproduktion pr. time og afkasthøjde, jf. vilkår 14.
Jord og grundvand
10) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner
udskilt herfra, jf. vilkår 30, samt til eventuelle biofiltre.
11) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump,
opsamlingskar o.lign. eller afløb for:
arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og
fiberfraktion,
fundament under overjordiske tanke,
oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,
oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og
pladser til oplag af farligt affald.
12) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For
eksisterende tanke oplyses opførelsestidspunkt for den enkelte tank.
I. Andet
13) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
14) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
15) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
16.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
122
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver:
hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse,
afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas
forebygges,
hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at
de til enhver tid er gastætte.
hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved
driftsforstyrrelser, herunder i perioder, hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten.
hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel.
hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO
2
renseanlæg, og
hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende
renseforanstaltninger samt varighed heraf.
4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller
via rørsystemer. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende
vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår
om, at specifikke typer ikke-pumpbar biomasse må modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke
vurderes at give anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. ]
5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft
ved påfyldning af køretøjer tilladt. [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af
køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske afsugning af
fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste
omboende].
6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med
tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan
dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at
andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis
der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for
udledning af næringsstoffer. ]
7. Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte.
8. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og
opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående
luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne.
9. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er
indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre
og vinduer skal være lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og mens der
sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen skal være
ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af
fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal
123
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser.
I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i
den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og
beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden
kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være
risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ]
10. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug.
11. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes
lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion
opbevares uden-ørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket.
12. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer.
[Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være
risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ]
13. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område,
der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
14. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til
den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder,
som vil blive tilført renseanlægget.
Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:
Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse.
Afsug fra modtagehal.
Afkast fra opgraderingsanlæg, hvis der er et sådant.
Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse.
Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til
luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via
tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver anledning til
lugtgener i omgivelserne]. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og
vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
15. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende
vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og pH skal
kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det
er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om
forrensning af luften. ]
16. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser
og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk
gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest
muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr.
time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
[Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en
gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder
for biogassen, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende.
Den/de alternative afsætningsmuligheder skal i nødsituationer sikre samme grad af sikkerhed for
afsætning af biogassen, som en gasfakkel kan].
124
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
17. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. [For eksisterende anlæg
fastsætter godkendelses-/tilsynsmyndigheden en tidsfrist for, hvornår dette vilkår skal være opfyldt. ]
18. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning
af biomassen foregår.
19. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal
arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.
20. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer,
tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller
lugtudslip fra anlægget.
21. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.
22. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles.
Luftforurening
23. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
24. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H
2
S på 5 mg/normal m
3
i afkast fra
opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B-værdi for H
2
S på 0,001 mg/m
3
.
25. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag,
hvor afkastet er placeret.
26. Der skal være etableret målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde
for lugt, og i afkast fra opgraderingsanlæg med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i
Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens
Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være
placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
Affald
27. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.
Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og
bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.
28. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter behov.
Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i
området, hvor det er krævet, jf. vilkår 35.
29. Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
30. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være
udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med
brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra
beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår
32. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et
fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke
125
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med
inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.
31. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som
er udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved
fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til
en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe
ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde
oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at
oplaget vælter uden for oplagspladsen.
32. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra
køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes
således:
At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen.
At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen.
At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder.
33. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske
på et areal med tæt belægning indendørs eller udendørs, jf. vilkår 12, med fald mod opsamlingsbeholder
eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
34. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
35. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede
beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod
vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden
for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.
Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder
dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke,
rørsystemer og pipelines.
36. [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse
kan forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden
fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem,
således at spild af biomasse kan tilbageholdes. ]
37. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af
biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand.
Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
38. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse,
væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender
og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt.
Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i
brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes.
126
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med
biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt.
40. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år
kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for
flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for
flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal
opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en
nyere tilstandsrapport foreligger.
Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf.
vilkår 30, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af
specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden
inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er
foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
41. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i
forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af
inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion.
Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt
sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at
kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller
planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten
fastsætte krav om supplerende eftersyn.
42. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage:
eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 14, og
funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 16
Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og pH, jf.
vilkår 15, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er
konstateret.
43. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger
til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og
udbedre eventuelle skader.
44. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af
overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning.
45. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol
foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de
dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er
overholdt. Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra
opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m
3
for H
2
S er
overholdt i dette afkast. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal
drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er
akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er
foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog
127
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
normalt højest hvert andet år.
Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H
2
S efter metodeblad
nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens
Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Driftsjournal
46. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget.
Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt
opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår
38.
Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 39.
Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt
foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 42.
Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, pH, temperatur, jf. vilkår 42.
Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 42.
Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og
arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 43.
Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle
foretagne udbedringer, jf. vilkår 44.
Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke,
med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
128
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0129.png
Afsnit 17
K 203: Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller
bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet
af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud
for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset
fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed nævnte anlæg.
17.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter anlæg, der modtager farligt affald fra virksomheder, offentlige eller private
institutioner og fra private husstande, og som oplagrer dette affald midlertidigt før forsendelse til et
behandlingsanlæg. Affaldet modtages enten direkte fra affaldsproducenten eller fra en
indsamlingsordning. Det farlige affald bliver omlastet, omemballeret og eventuelt opdelt i yderligere
og renere fraktioner forinden videresendelse til godkendte modtagevirksomheder.
Følgende former for sortering af farligt affald er omfattet af dette afsnit:
Sortering af blandet farligt affald, herunder frasortering af ikke-farligt affald.
Sortering af batterier og kviksølvholdige lyskilder.
Gravimetrisk separation af vand fra olieaffald.
Simpel filtrering af olieaffald og evt. andre flydende fraktioner af farligt affald for større
urenheder.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Håndtering af røggasaffald (filterstøv, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding.
Håndtering af forurenet jord og shredderaffald.
Oplag af farligt affald i overjordiske stationære tanke på over 50 m
3
pr. stk.
De krav, der fremgår af bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder
foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.
17.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste
miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
129
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0130.png
Luftforurening
Afkast/diffuse udslip af dampe af organiske opløsningsmidler
mv. ved håndtering af farligt affald.
Diffuse udslip af organiske opløsningsmidler mv. fra åbne emballager,
sumpe eller lign. samt ånding fra tankoplag.
Diffuse udslip af farlige stoffer fra spild og lækager.
Aerosoler indeholdende olie og kemikalier fra rengøring/vask af
emballager, tanke, køretøjer, udendørsarealer mv.
Håndtering af støvende farligt affald og spild heraf.
Spredning med vinden fra oplag af støvende farligt affald samt fra
udendørs arealer, der ikke er rengjort.
Overfladevand forurenet med farligt affald, herunder vand fra
rengøring af emballager, køretøjer m.m.
Farligt affald, som ikke tilbageholdes i sump el.lign. af afspærringsventil.
Spildevand frasepareret olieaffald.
Spildevand
Støj
Overfyldte olieudskillere.
Omlastning og omemballering af affald.
Håndtering af emballager med og uden farligt affald.
Kørsel til og fra samt internt på virksomheden.
Spuling af emballager, køretøjer mv.
Risiko for forurening af
Udsivning fra lækager i emballager, rør, mobile og stationære tanke samt
jord, grundvand eller over-
fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe, brønde, tankgrave el.lign. op-
fladevand
samlingsbassiner.
Spild i forbindelse med omlastning eller omemballering af flydende farligt
affald.
Overløb fra befæstede arealer af flydende farligt affald fra spild eller læka-
ger eller af forurenet overfladevand eller slukningsvand.
Utætte olieudskillere.
Vand fra rengøring af emballager, køretøjer m.m.
Fejlbehandling af affald.
17.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 17, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
14), pkt. 17)
18), pkt. 23)
25) og pkt. 27)
28), suppleret
med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
130
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0131.png
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Yderligere skal tegningerne vise:
Placering og afgrænsning af områder for modtagelse af farligt affald, af områder for omlastning,
omemballering eller sortering af affaldet, herunder af arealer for påfyldning eller aftapning til og fra
tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne og af eventuel vaskeplads mv.
Placering og afgrænsning af oplagsområder for forskellige farlige affaldsfraktioner, herunder af
tanke og tankgårde, samt eventuelle særskilte oplagsområder til ikke identificeret eller ikke tilladt
affald, jf. vilkår 5 og 6.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om (eventuelt opstillet i nedenstående skema):
Hvilke farlige affaldsfraktioner virksomheden ønsker at modtage, grupperet efter håndtering.
Hvor store mængder af væsentlige (eksempelvis med hensyn til mængder eller farlighed)
affaldsarter og affaldsfraktioner virksomheden forventer at modtage årligt.
Det forventede maksimale oplag af væsentlige modtagne farlige affaldsfraktioner på
virksomheden. Hvis der ønskes opbevaret klinisk risikoaffald med ikke konserveret vævsaffald, skal
den maksimale opbevaringstid oplyses.
Hvilken form for opbevaring i emballage, containere (stationære og transportcontainere), gruber,
stationære tanke mv., der anvendes for alle farlige affaldsfraktioner, herunder volumen,
oplagshøjde/antal lag.
For konkrete affaldsfraktioner, der ønskes opbevaret i det fri, oplyses, hvilken særlig emballering eller
andre tiltag der anvendes for at hindre udslip eller uønsket påvirkning af affaldet, f.eks. ved kontakt
med nedbør eller på grund af blæst, varme eller kulde, jf. vilkår 9 og 38. Hvis virksomheden ønsker
tilladelse til at opbevare bestemte affaldsfraktioner på befæstet areal, jf. vilkår 44, skal dette oplyses.
Skematisk angivelse af, i hvilke(t) oplagsområde(r) eller hvilke(n) tank(e) farlige affaldsfraktioner
placeres, se nedenstående skema. Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er).
Farlige
affaldsfra
ktion(er).
Forventet
årlig
mængde
Forventet
maksimalt
oplag af væ-
sentlige affalds-
fraktioner
Opbevaringsform,
herunder om
affaldet ønskes
opbevaret i det
fri eller på
befæstet areal.
Oplagsområde(r)
eller tank(e).
Etc.
Ved »affaldsfraktioner« forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden
modtager. Affaldsfraktion kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden opererer
med af hensyn til håndteringen af affaldet.
3) Oplysning om:
Hvorvidt virksomheden hælder bestemte farlige affaldsfraktioner sammen med tilsvarende
131
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
affaldsfraktioner samt i hvilke årlige mængder.
Hvorvidt virksomheden ønsker tilladelse til at blande forskellige farlige affaldsfraktioner i
forbindelse med omlastning og omemballering, jf. vilkår 29. For hver enkelt affaldsfraktion
virksomheden ønsker tilladelse til at blande, oplyses om relevante fysisk kemiske egenskaber, der kan
belyse risikoen ved blanding (eksempelvis surhedsgrad, reaktivitet, indhold af halogen, indhold af
reaktive metaller som zink og aluminium) samt evt. anden yderligere identifikation. For den
resulterende blanding oplyses den maksimale mængde, samt hvilken form for behandling affaldet
sendes videre til.
Hvilke former for sortering af det farlige affald virksomheden ønsker at foretage.
I hvilket omfang der vaskes emballager, containere og/eller køretøjer på virksomheden.
Det skal endvidere oplyses, i hvilke områder de forskellige aktiviteter foregår med reference(r) til
tegning(er).
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
4) Oplysninger om, hvilke farlige affaldsfraktioner, der kan give anledning til luftforurening samt
lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, hvilke operationer, jf. punkt 3, der afstedkommer
forureningen/generne, og hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemført for at reducere
forureningen/generne.
Jord og grundvand
5) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt eventuel indretning med sumpe, brøn-
de og lignende opsamlingsbassiner for:
kørearealer,
gulve for omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald,
arealer for påfyldning eller aftapning til/fra tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne,
de enkelte oplagsområder til farligt affald,
gruber og lignende særlige oplagsområder til oplag af bestemte fraktioner uemballeret farligt affald,
tankgårde,
stationære containere og transportcontainere,
områder med oplag af brændstof, olie og kemikalier samt
evt. vaskeplads.
Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er).
6) For hvert stationært tankanlæg til farligt affald, jf. punkt 2, skal det oplyses, om tankene er
forsynede med enkeltvæg eller med dobbeltvæg. Desuden skal det oplyses, hvilke materialer
tankanlæggene består af, og hvori en eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse består.
For enkeltvæggede tanke vedlægges dokumentation for tankens bestandighed over for de
affaldsfraktioner, der ønskes opbevaret i de enkelte tanke.
132
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0133.png
7) Beskrivelse af de anvendte materialer til øvrige faste rørsystemer og slanger til transport af farligt
affald, der ikke indgår i tankanlæg. Eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse beskrives.
8) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
17.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden skal altid være bemandet, når den er åben for aflevering af farligt affald.
4. Uden for arbejdstid skal alle oplag af farligt affald være utilgængelige for uvedkommende ved
indhegning af aktiviteterne med et minimum 1,8 meter højt hegn med aflåste porte eller ved aflåsning af
relevante bygninger og containere.
5. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser og -procedurer vedrørende:
Modtagelse, oplagring, omlastning, omemballering og/eller sortering af farligt affald, herunder
sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed.
Betjening af de enkelte anlæg, pumper mv.
Procedurer for rengøring af emballage, køretøjer, tanke, andet udstyr, befæstede arealer samt
tankgårde, sumpe, brønde og evt. andre opsamlingssteder.
Virksomhedens egenkontrol.
Procedurer i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld.
Instrukser og procedurer skal fremsendes til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter
modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.
Instrukser og procedurer skal være tilgængelige for personalet.
133
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0134.png
Modtagelse og oplagring af farligt affald
6. Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden straks kontrollere og vurdere emballeringen,
oplysninger om affaldets klassificering og art samt eventuel deklarering og mærkning af affaldet. Hvis
virksomheden vurderer, at oplysningerne er utilstrækkelige, skal den umiddelbart, så vidt det er
muligt, indhente de nødvendige oplysninger.
7. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og
som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et
særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og
orientere om affaldet.
8. Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke kan identificeres, skal affaldet placeres i et
særskilt oplagsområde adskilt fra de øvrige oplag, mens der pågår nærmere undersøgelser eller
eventuelle analyser heraf, eller mens virksomheden indhenter tilsynsmyndighedens stillingtagen til
sagen.
9. Virksomheden må kun modtage og opbevare nedenstående arter og fraktioner af farligt affald, jf. tabel
1. Opbevaringen skal ske i henhold til de eventuelle særlige krav til opbevaring, der fremgår af tabel
1, kolonne 3, og i de oplagsområder eller tanke, der er angivet i tabel 1, kolonne 4.
Tabel 1
Kolonne 1
Farlige af-
faldsfrakti-
on(er) [Fast-
sættes af god-
kendelses-
myndigheden
]
Kolonne 2
[Godkendelses-
myndigheden
fastsætter kun
maksimalt op-
lag, hvis der er
en særlig miljø-
mæssig begrun-
delse]
Kolonne 3
Eventuelle særlige
krav
til opbevaring: Oplags-
højde/antal lag. Krav i
forbindelse med opbe-
varing i det fri.
Maksimal
opbevarings-
tid for vævsaffald.
[Fastsættes af godken-
delsesmyndigheden]
Kolonne 4
Oplagsområde(r) eller
tank(e). Reference til teg-
ning.
[Fastsættes af godkendel-
sesmyndigheden]
Etc.
10. Oplagsområder til farligt affald skal være indrettet og afmærket, således at det enkelte område er
tydeligt afgrænset, og så det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsfraktioner skal opbevares.
11. Oplag af farlige affaldsfraktioner, der ved sammenblanding kan medføre en fysisk/ kemisk
reaktion, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, skal ske således, at sammenblanding
ikke er mulig. Spild fra stoffer, der kan reagere med andre f.eks. oxiderende stoffer skal opsamles i
separat spildbakke/sump. Emballeret farligt affald skal placeres, således at den enkelte emballage kan
inspiceres, og således at der ikke er risiko for, at emballagerne vælter. Ved stabling af emballager må
der ikke være risiko for, at de nederste emballager lider overlast.
12. Alle emballager til farligt affald skal være egnede til opbevaring af den pågældende affaldsfraktion
og forsynede med tydelig mærkning.
134
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
13. Flydende og støvende farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager, der er
modstandsdygtige over for det affald, der opbevares i emballagen.
Oplag af specifikke affaldsfraktioner
14. Giftigt og meget giftigt affald samt medicinrester skal opbevares forsvarligt i særskilt og aflåst
skab eller rum forsynet med advarselsskilt.
15. Klinisk risikoaffald skal opbevares særskilt under lås. Vævsaffald, der ikke er konserveret, skal
opbevares nedkølet.
16. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte syrefaste beholdere med overdækning eller
under tag. Alternativt kan akkumulatorer og batterier opbevares i specialcontainere til farligt affald.
17. Helt eller delvist knuste kviksølvholdige lyskilder samt kviksølvholdigt glas eller pulver skal
opbevares i tætte lukkede emballager.
18. Asbeststøv, støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende samt asbestholdigt affald, der kan
støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader og itugåede plader med cementbundne asbestfibre, skal i
befugtet tilstand opbevares i egnet, lukket, tæt emballage, der er mærket med oplysning om, at den
indeholder asbest.
Stationære tankanlæg samt øvrige faste rør og slanger
19. Stationære tankanlæg til opbevaring af farligt affald skal:
være tætte og i god vedligeholdelsesstand,
være forsynet med overfyldningsalarm, der markerer, når tanken er 90 % fuld (alarmen og
eventuelt overvågnings- og styringspanel skal kunne registreres fra påfyldningsstedet) samt
være korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for den
type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles,
skal sikres mod påkørsel.
Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Ved »tankanlæg« forstås
tanke med tilhørende rørsystemer og slanger. Tankene skal være udformet som lukkede beholdere med
fast tag, og de skal være hævet over underlaget, så inspektion af bunden er muligt. Dobbeltvæggede
tanke skal være tilsluttet et trykovervågningssystem for lækager. Påfyldningsrør på tankene skal være
afsluttet med hætte eller dæksel. Rør og slanger til påfyldning og aftapning skal være placeret og
udformet således, at de er tomme, når der ikke transporteres farligt affald i dem. Tanke, der anvendes
til farligt affald, skal være udstyret med tryk/vacuum ventil. Hvis tankanlægget er placeret i en
bygning, skal åndingsluft fra tanken føres via et udluftningsrør til det fri og mindst 1 meter over
tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Udendørs tanke skal:
enten males, således at tankoverfladen har en samlet strålevarmerefleksionskoefficient på mindst
70 %, eller
isoleres, således at samme effekt opnås med hensyn til reduktion af temperaturafhængige
emissioner fra tanken.
Tankanlæg skal være placeret i tætte tankgårde uden afløb eller med afspærringsventil, hvor volumenet
af den største tank maksimalt udgør 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Dette gælder dog ikke
dobbeltvæggede tanke.
135
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
20. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af det farlige affalds
egenskaber (eksempelvis sammensætning, damptryk og lugt) kræve, at der etableres kulfilter på
bestemte tanke. ]
21. Øvrige faste rørsystemer og slanger, som anvendes til farligt affald, skal være tætte, i god
vedligeholdelsestilstand og korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er
resistente over for den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette
udskilles.
22. Inden ibrugtagning af stationære tankanlæg og øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt
affald skal dokumentation for anlæggenes, rørenes og slangernes tæthed fremsendes til
tilsynsmyndigheden.
23. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en vurdering af det enkelte stationære tankanlægs
tilstand fastsætte individuelle sløjfningsterminer for specifikke tankanlæg eller dele heraf. ]
24. Alle rør til farligt affald, som er under plads- eller gulvniveau, skal være ført i en rørgrav, der
giver mulighed for inspektion af rørene.
Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald
25. Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald må kun foregå på en tæt belægning, der
er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i det farlige affald, jf. fremsendte
tegning(er).
26. Påfyldning af og aftapning fra tankanlæg med farligt affald skal foregå under overvågning.
27. Relevante afspærringsventiler i sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner beliggende i
ikke-overdækkede arealer skal være lukkede, når der håndteres farligt affald, fyringsolie eller motor-
brændstof i det tilhørende område, og indtil eventuelt spild er fjernet.
28. PCB-holdig olie må ikke blandes med andet affald.
29. [Det fremgår af bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen), at farligt affald ikke må
sammenblandes. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at nærmere bestemte farlige
affaldsfraktioner må blandes, jf. affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder ikke for affald, der er omfattet af
vilkår 28. ]
30. Emballager med farligt affald samt kasserede produkter, der er kategoriseret som farligt affald,
skal håndteres, så risikoen for, at der sker udslip og spredning af farlige stoffer, er reduceret mest muligt.
Luftforurening
31. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
til- synsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
32. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, der efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
33. Afkast fra rum- og procesudsug skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er
placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af omhældte mængder
og det farlige affalds egenskaber, såsom sammensætning, damptryk og lugt, kræve, at der etableres et
egnet filter, som f.eks. kulfilter, på specifikke afkast fra udsug fra arbejdspladser, hvor der sker
sammenhæld- ning eller blanding af farligt affald ]
136
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Affald
34. Spild af farligt affald på befæstede og ubefæstede arealer skal opsamles straks. Hvis der opstår
risiko for, at spild af farligt affald kan nå et afløb, skal de(n) relevante afspærringsventil(er) straks
lukkes.
35. Spild af farligt affald i sumpe, brønde o.lign. opsamlingsbassiner samt i tankgårde opsamles
dagligt ved arbejdstids ophør. Ved uheld, hvor der f.eks. er gået hul på en emballage med flydende
farligt affald, opsamles spildet hurtigst muligt.
36. Opsamlet spild af farligt affald inkl. eventuelt opsugningsmateriale, rester fra filtrering af farligt
affald samt affald fra rengøring af emballager, containere, køretøjer, tanke eller andet udstyr til farligt
affald skal håndteres som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på
virksomheden.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
37. Farligt affald skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og
beskyttet mod vejrlig. Dog kan opbevaring af farligt affald i transportcontainere, der bliver afhentet med
indhold og tømt hos modtagevirksomheden, ske under tæt presenning.
38. [Godkendelsesmyndigheden kan, uanset vilkår 37, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at
farligt affald opbevares:
i det fri,
i det fri under presenning eller
med periodevis eller fleksibel overdækning.
Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 14 og 15 samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr,
i det omfang bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering
af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) fastsætter, at sådant
udstyr skal opbevares under tag. Det er en forudsætning, at der ikke sker udslip eller uønsket påvirkning
af affaldet ved kontakt med nedbør eller på grund af blæst, varme, kulde eller lignende, f.eks. ved
særlig emballering eller andre nødvendige tiltag. De nødvendige vilkår herom indsættes i tabellen i
vilkår 9, kolonne 3. ]
39. Udendørs oplag og tanke skal være sikret mod påkørsel.
40. Stationære containere og transportcontainere til opbevaring eller transport af farligt affald skal
være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsfraktioner, der oplagres i dem. Containerne
skal stå på et areal med tæt belægning, hvor overfladevand ledes til afløb med afspærringsventil. Hvis
containerne ikke er placeret på et areal med tæt belægning, skal de være indrettet med
opsamlingskapacitet svarende til volumenet af den største beholder til flydende affald, der oplagres i
containeren.
41. Kemikalier skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod
vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden
for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.
Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
42. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
137
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
43. Transport af farligt affald skal ske på arealer, der er befæstede. Overfladevand skal ledes til afløb
med afspærringsventil.
44. Oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald skal ske på arealer med tæt
belægning. Arealer og gulve skal være indrettet som afgrænsede områder med opkant og/eller
hældning mod grube, brønd el.lign. tæt(te) opsamlingsbassin(er) uden afløb eller med
afspærringsventil(er). Arealer og gulve skal endvidere indrettes således:
at spild af flydende farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område, der skal kunne rumme
indholdet af den største opbevaringsenhed til flydende affald i området, og således
at overfladevand fra de ikke-overdækkede arealer kan opsamles forinden udledning.
[Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at bestemte farlige affaldsfraktioner:
opbevares på befæstet areal eller
opbevares uden særskilt opsamling af overfladevand fra ikke-overdækkede arealer, hvis der ikke er
risiko for afgivelse af forurenende stoffer fra det farlige affald til omgivelserne.
Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 14 og 15, eller affald af elektrisk og elektronisk
udstyr, hvis dette ikke er tilladt efter elektronikaffaldsbekendtgørelsen. ]
45. Gruber og lignende særlige oplagsområder til bestemte fraktioner af uemballeret farligt affald
skal være tætte. Gruber til affald, der indeholder vand eller andre væsker, skal have opsamling af spild.
46. Arealer, hvor der sker omlastning til og fra tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne,
skal, uanset vilkår 44, være indrettet som et afgrænset, tæt opsamlingsområde med hældning mod grube,
brønd eller lignende opsamlingsbassin uden afløb eller med afspærringsventil og med en samlet
opsamlingskapacitet på minimum 5 m
3
.
47. Alle tætte belægninger og befæstede arealer, gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner og
lignende særlige oplagsområder samt tankgårde skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal
udbedres hurtigst muligt efter, at de er konstateret.
48. Udendørs tankgårde skal tømmes så tit, at der maksimalt henstår 5 cm regnvand i bunden. Når
tankgårde tømmes for regnvand, må der ikke samtidig pumpes affald, fyringsolie eller motorbrændstof
til og fra tanken(ene).
49. Rengøringspladser for emballager, køretøjer mv., der har indeholdt farligt affald, skal være
indrettet på en tæt belægning med opkant og anden nødvendig afskærmning, således at farligt affald,
vaskevand, eventuelle rengøringsvæsker samt aerosoler mv. ikke spredes uden for rengøringspladsen.
Rengøringspladsen skal være indrettet med hældning mod grube eller lignende tæt opsamlingsbassin.
50. I tilfælde af brand skal relevante afløbsventiler lukkes med henblik på opsamling af slukningsvand
på virksomheden. Slukningsvand skal bortskaffes efter kommunens anvisninger.
Egenkontrol
51. Virksomheden skal foretage eftersyn og funktionsafprøvning af automatiske kontrol-, alarm- og
sikringssystemer efter leverandørens anvisning, dog mindst en gang årligt.
138
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
52. Virksomheden skal løbende, og mindst en gang i kvartalet, foretage visuel kontrol for utætheder
og revnedannelser af:
belægninger og fuger på alle tætte belægninger og befæstede arealer og gulve,
gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner,
stationære containere og egne transportcontainere,
særlige oplagsområder og
tankgårde.
Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
53. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet foretage visuel kontrol af tankanlæg til farligt affald
for lækager og vedligeholdelsestilstand.
Øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal kontrolleres visuelt for lækager og
vedligeholdelsestilstand 1 gang om måneden.
54. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage eftersyn af:
tætte belægninger og befæstede arealer,
gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner,
stationære containere og egne transportcontainere,
særlige oplagsområder og
tankgårde,
dog højst en gang hvert tredje år.
55. Virksomheden skal mindst hvert femte år og første gang den [ ] lade foretage tæthedsprøvning af
enkeltvæggede tanke med tilhørende rørsystemer med henblik på at dokumentere, at vilkår 19 er
overholdt. Tæthedsprøvningen skal foretages af et uvildigt, sagkyndigt firma, og rapport over resultatet
skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter prøvningen. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter tidspunktet for den førstkommende tæthedsprøvning af de enkeltvæggede tanke i forbindelse
med godkendelsen].
Driftsjournal
56. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Løbende registrering af art, fraktion og mængde af modtaget farligt affald med angivelse af
navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret.
Løbende registrering af art, fraktion og mængder af fraført affald med angivelse af navn og
adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret.
Dato for og resultatet af kontrol af automatiske kontrol-, alarm- og sikringssystemer.
Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve,
opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne
forbedringer.
139
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tankanlæg og øvrige faste rørsystemer samt
eventuelle foretagne forbedringer.
Dato for og resultat af det uvildige eftersyn af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve,
opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne
forbedringer.
Ved udgangen af hvert kvartal registreres endvidere mængden af hver af de oplagrede
affaldsfraktioner, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
140
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0141.png
Afsnit 18
K 206: Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1
til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning,
biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.
18.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit gælder for private og offentlige anlæg, der modtager og nyttiggør ikke-farligt affald. Følgen-
de aktiviteter er omfattet af afsnittet:
Slaggebehandling udendørs (lagring, modning, knusning og sortering).
Slammineraliseringsanlæg.
Neddeling af bygge- og anlægsaffald, der primært består af beton, sten, træ, tegl eller asfalt.
18.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Støj
Kilder til forurening eller gene
Kørsel til og fra virksomheden.
Intern transport.
Aflæsning og håndtering af især murbrokker,
beton, sten, opbrudt asfalt eller slagge.
Brug af entreprenørmateriel til neddeling,
slaggebehandling eller etablering og tømning af
slammineraliseringsanlæg mv.
Luftforurening
Pumpning af slam og rejektvand.
Støv fra modtagelse, sortering, oplag,
neddeling og afhentning af bygge- og anlægsaffald
eller af slagge.
Lugt og aerosoler ved indfyldning og
tømning samt lugt ved drift af
slammineraliseringsanlæg.
141
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0142.png
Risiko for forurening af jord, grundvand
eller overfladevand
Utætte belægninger og membraner.
Uheld med udslip samt spild af olie fra
transportmateriel og maskiner, herunder ved
påfyldning.
Udsivning af forurenende stoffer eller spild
fra oplag.
Overfladevand fra befæstede arealer.
Spildevand fra rengøring af lastbiler,
Affald
Affald, herunder farligt affald, der tømmes
eller sorteres ud af affaldet eller slaggen.
Spildolie, hydraulikolie og brugte oliefiltre.
Spredning af rester af uforbrændt affald fra
slaggebehandlingspladser.
Insektplage ved slammineraliseringsanlæg.
Andet
18.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 18, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 17)
18), pkt. 23)
pkt. 25) og pkt. 27)
28), suppleret
med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede oplagsområder.
Placering af stationært maskinel samt forventede arbejdsområder for mobilt maskinel.
Placering af overjordiske tanke, beholdere og containere.
Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.
Befæstede arealer skraveres. Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper og typen skal
angives.
Arealer med membran markeres. Der skal skelnes mellem forskellige membrantyper og typen skal
angives.
Placering af støjkilder.
Interne transportveje.
Placering af eventuelle luftafkast.
Placering af vaskepladser til vask af materiel og vogne.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde,
142
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
afspærringsventiler og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Beskrivelse af virksomhedens indretning som forklaring til tegningen, jf. punkt 1.
3) For slammineraliseringsanlæg skal der fremsendes:
Beskrivelse af bassinernes placering, opbygning og indretning, inkl. valg af beplantning.
Oplysning om materiale og udførelse af membraner.
Beskrivelse af eventuelle drænsystemer og afledningsforhold. Praktisk eller beregningsmæssig
dokumentation af drænlagets funktion, herunder risikoen for at det klogger til.
Beskrivelse af eventuel pumpestation og nedgravede ledninger til transport af slam og rejektvand.
Beskrivelse af, hvordan anlæggets tæthed i forhold til udsivning vil blive kontrolleret.
4) For slaggebehandlingsanlæg skal der fremsendes oplysning om opsamlingsbassin:
Beskrivelse af bassinets placering og indretning.
Oplysning om hvordan virksomheden vil sikre tætheden af bassinet, herunder materiale og
udførelse af evt. membran.
5) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump/grube,
spildbakke, opsamlingskar og lignende eller afløb for udendørs arealer med tæt belægning til:
Opbevaring og håndtering af de forskellige arter af affald.
Kørearealer.
Områder for påfyldning af og aftapning fra tanke med fyringsolie og motorbrændstof.
Oplagspladser for spildolie og andet farligt affald.
Vaskepladser for materiel.
6) Oplysning om:
Hvilke affaldsfraktioner, virksomheden ønsker at kunne modtage, og oplysning om evt. særlig
forurening i affaldet.
Den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte affaldsfraktioner, der modtages.
Det maksimale oplag for de væsentligste af de forskellige affaldsfraktioner.
Hvor og hvordan de forskellige affaldsfraktioner vil blive oplagret, f.eks. i containere, båse,
beholdere, på særlige oplagspladser eller i miler. Det anføres, om oplagringen foregår i det fri, under tag
og beskyttet mod vejrlig eller indendørs.
143
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0144.png
Affaldsfraktion(er Forventet årlig
)
mængde, der
modtages
Forventet maksi-
malt oplag for
væsentlige
affalds-
fraktioner
Oplagringsmåde
og -sted.
-…
-…
-etc.
Ved »affaldsfraktioner« forstås hhv. de opdelinger af affaldet, som affaldet modtages i, og den opdeling
af affaldet, som virksomheden opererer med internt af hensyn til håndteringen.
7) For slammineraliseringsanlæg oplyses det, fra hvilke rensningsanlæg der vil blive modtaget slam.
8) For slaggebehandlingsanlæg oplyses det, fra hvilke affaldsforbrændingsanlæg der vil blive
modtaget slagge. Det oplyses endvidere, hvordan modtagekontrollen tilrettelægges, således at det sikres,
at der ikke modtages slagge med et indhold af uforbrændt organisk materiale på mere end 3 % TOC.
9) Oplysning om, hvilke maskiner og redskaber der benyttes på virksomheden.
10) Oplysning om, hvad der neddeles og sorteres, samt hvordan, hvor og på hvilke tidspunkter dette
vil finde sted.
11) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden, herunder
oplysning om, i hvilket omfang der vaskes materiel eller køretøjer på virksomheden.
12) Oplysning om brændselstype og maksimal indfyret effekt for eventuelle energianlæg.
13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke eller beholdere til oplag af fyringsolie og
motorbrændstof.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
14) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. der knytter sig til virksomhedens eventuelle luftafkast.
15) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter. Oplysning om planlagte støvbegrænsende
foranstaltninger, herunder om indretning og placering af vandings- eller sprinklersystem(er).
16) For slammineraliseringsanlæg oplysning om lugtfrembringende og aerosoldannende aktiviteter og
om planlagte lugt- og aerosolbegrænsende foranstaltninger.
I. Andet
17) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
18) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
19) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
18.4 Standardvilkår
144
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0145.png
18.4.1
Generelt
Standardvilkår for slaggebehandlingsanlæg
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage
fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld.
Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
4. Virksomheden må kun modtage, håndtere og modne slagge fra affaldsforbrænding med henblik
på, at den efterfølgende kan genanvendes i bygge- og anlægsprojekter.
5. Slaggebehandlingspladsen må ikke modtage slagge med et indhold af uforbrændt organisk
materiale på mere end 3 % TOC.
6. Slaggen skal visuelt kontrolleres for uforbrændt organisk materiale ved modtagelsen og hurtigst
muligt placeres i det dertil beregnede område. Hvis der er begrundet formodning om, at et leveret læs
slagge indeholder for meget uforbrændt organisk materiale, kan tilsynsmyndigheden forlange, at
virksomheden udtager repræsentative prøver af enkelte læs slagge og analyserer dem for TOC.
7. Hvis virksomheden modtager slagge, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og
som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal slaggen placeres i et særligt oplagsområde og hurtigst
muligt bortskaffes.
8. Pladsen skal være forsynet med et vandings- eller sprinklersystem, der effektivt kan befugte
slagge eller udsorterede fraktioner både under oplag og sortering for at hindre støvgener. Opsamlet
regnvand og perkolat skal benyttes så vidt muligt frem for grundvand.
9. Pladsen skal indrettes og renholdes, så vindflugt af uforbrændt affald hindres. Uforbrændt affald
uden for virksomhedens areal skal fjernes.
10. Pladsen skal indrettes, så alt perkolat og overfladevand kan opsamles i et bassin, hvorfra der ikke
kan ske ukontrolleret overløb til omgivelserne.
Luftforurening
11. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
12. Virksomheden skal ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved vanding eller befugtning, sikre, at
der ikke opstår støvgener uden for virksomheden.
145
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
13. Hvis der uden for virksomhedens område konstateres støvgener, der efter tilsynsmyndighedens
vurdering er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at støvende oplag overdækkes eller
befugtes, og at der etableres afskærmning eller befugtning af sorterings- og håndteringsaktiviteterne.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
14. Alle arealer, hvorpå der opbevares, håndteres og transporteres slagge, skal være befæstet med en
tæt belægning som f.eks. beton, cementstabiliseret slagge eller asfalt, der er indrettet med fald mod
afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
15. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
16. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
17. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
18. Vask af køretøjer og materiel mv. skal ske på et areal med en fast belægning med fald mod sump
eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
Egenkontrol
19. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle tætte belægninger samt
gruber. Dette kan gøres etapevist. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er
konstateret. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette
eftersyn, dog højst 1 gang hvert tredje år. [Hvis der er etableret drænledninger, der udleder til
prøvetagningsbrønd eller -brønde, med henblik på at belægningens tæthed kan eftervises, indsætter
godkendelsesmyndigheden vil- kår om egenkontrol i form af prøvetagning og analyser for tungmetaller,
dog højst hver tredje måned. ]
Driftsjournal
20. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelt foretagne udbedringer af tætte belægninger eller
gruber.
Evt. dato for udtagning af drænprøver samt resultat af analyserne.
Dato for hvornår der er modtaget slagge, der ikke er omfattet af virksomhedens
miljøgodkendelse, og hvordan den blev håndteret og bortskaffet.
Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af slagge, der er oplagret.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
18.4.2
Standardvilkår for slammineraliseringsanlæg
146
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0147.png
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
Indretning og drift
2. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage
fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld.
Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
3. Mineraliseringsbassinerne skal beplantes med tagrør, pil eller andre plantetyper, der er
velegnede til opgaven.
4. Mineraliseringsbassinernes bund og sider skal beklædes med en vandtæt membran, der skal
overholde retningslinierne i DS/INF 466 for så vidt angår materiale, udlægning, sammensvejsning,
rørgennemføring og tæthedskontrol. Datablade og kontroljournaler skal føres i henhold til DS/INF
466. Disse skal være tilgængelige ved tilsyn.
5. Membranens over- og undersider skal beskyttes mod mekanisk overbelastning, f.eks. ved
afdækning med geotekstil. Oven på membranen skal der etableres afvandingsdræn for afledning af
rejektvand.
6. Med henblik på at kunne monitere membranens tæthed skal der etableres f.eks. et
kontroldrænsystem under anlægget, som udleder til prøvetagningsbrønd eller -brønde, et elektronisk
varslingssystem umiddelbart under membranen, grundvandsmonitering el.lign. Et evt.
grundvandsmoniteringssystem skal omfatte minimum tre boringer (én opstrøms og to nedstrøms) med
muligheder for udtagning af grundvandsprøver i det overfladenære grundvandsmagasin.
7. Anlægget skal indrettes, så der ikke kan ske ukontrolleret overløb til omgivelserne.
8. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 anførte slamarter og -fraktioner.
Tabel 1
Slamfraktion(er) [Fastsættes
af
godkendelsesmyndigheden]
Etc.
Bassin nr.
Tidspunkt for tømning af oplag
[Kan fastsættes af
godkendelsesmyndigheden]
9. Udpumpning af slam i anlægget skal indrettes på en måde, så plaskestøjen er minimal.
10. Ved tømning af bassinerne skal det sikres, at der ikke graves ned i drænlaget, eller at der sker
beskadigelse af geotekstil eller membran.
11. Anlægget må ikke uden for virksomhedens område give anledning til insektgener, der er
væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
147
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
12. Køretøjer skal rengøres for rester af slam eller andet affald, der kan forurene omliggende arealer,
inden de forlader anlægget.
Luftforurening
13. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
14. Driften af anlægget må ikke give anledning til dannelse og spredning af aerosoler indeholdende
smittekim i et omfang, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentligt generende for
omgivelserne.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
15. Under anlæggets drift skal membranernes tæthed kontrolleres. De 2 første år efter etableringen og
de 2 første år efter hver tømning skal kontrollen gennemføres 1 gang i kvartalet. Herudover skal
kontrollen gennemføres halvårligt. Såfremt kontrolsystemet er baseret på kontroldræn under
membranen eller på grundvandsmonitering, gennemføres kontrollen ved udtagning og analyse af
dræn- og/eller grundvandsprøver. Prøverne skal analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret hertil
af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er
medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, for indhold af Total-P, Total-N,
klorid og E. Coli. Før slammineraliseringsbedet tages i brug, skal der på samme vis udtages og
analyseres 2 prøver af drænvandet for at have et sammenligningsgrundlag for de prøver, der tages, når
bedene er i fuld drift. [Godkendelsesmyndigheden kan i stedet for kravet om udtagning og analyse af
2 prøver til fastsættelse af et »før«-niveau indsætte grænseværdier for f.eks. drikkevand eller
grænseværdier udarbejdet på basis af kendskab til lokal allerede eksisterende forurening i området. ]
Resultaterne af den gennemførte kontrol skal sendes i kopi til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter,
at kontrollen er gennemført, med angivelse af tidspunkt og lokalitet for kontrollen. [Efter 3 års drift
med fuld belastning kan tilsynsmyndigheden ændre dette vilkår, hvad angår uvildig kontrol,
analysefrekvens samt hvilke parametre der skal analyseres for. ]
16. Hvis analyserne viser tegn på utæthed i membranerne, skal virksomheden straks iværksætte
supplerende undersøgelser for at klarlægge årsagen. Tilsynsmyndigheden skal underrettes og skaderne
udbedres.
17. Efter tømning skal bassinernes bund og sider inspiceres og eventuelle skader udbedres inden
videre brug.
Egenkontrol
18. Mens anlægget er i drift, skal virksomheden som minimum foretage følgende
vedligeholdelsesaktiviteter:
Hvert kvartal skal pumpesystem og kontrolsystemernes funktioner kontrolleres.
Én gang årligt skal der foretages inspektion af brønde.
Pumper og andre mekaniske installationer skal vedligeholdes og serviceres efter fabrikantens
anvisninger.
Der skal foretages spuling af dræn- og andre rørledninger efter behov. Aktiviteterne registreres i
driftsjournalen.
148
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0149.png
Driftsjournal
19. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Årligt tilførte slammængder til de enkelte bassiner.
Opgørelse over restkapacitet ved årets udgang.
Datoer for tømning af bassiner.
Resultater af slamanalyser, der udføres i medfør af andre regler, skal være tilgængelige for
tilsynsmyndigheden. Driftsjournalen skal opbevares på anlægget i mindst 5 år og skal være tilgængelig
for tilsynsmyndigheden.
18.4.3
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage
fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld.
Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
4. Virksomheden må kun modtage, opbevare og neddele nedenstående affaldsfraktioner
[godkendelsesmyndigheden oplister]:
5. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt placeres i de dertil beregnede områder.
6. Bygge- og anlægsaffald, der indeholder farligt affald eller asbest, skal afvises, og dette affald må
ikke behandles på området.
7. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og
som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde og
hurtigst muligt bortskaffes. Såfremt der er tale om farligt affald eller asbest, skal affaldet opbevares
enten i en overdækket container eller på et område under tag og med tæt belægning.
8. Der må kun neddeles rene, sorterede materialer. Blandinger må dog neddeles, såfremt det neddelte
skal nyttiggøres i denne blandede form.
9. Neddelingsanlægget skal være forsynet med støvforebyggende foranstaltninger som f.eks. et
vandings- eller sprinklersystem.
Luftforurening
149
Standardvilkår for anlæg, der neddeler bygge- og anlægsaffald
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
10. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
11. Virksomheden skal ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved vanding eller befugtning, sikre, at
der ikke opstår støvgener uden for virksomhedens område.
12. Hvis der uden for virksomhedens område konstateres støvgener, der efter tilsynsmyndighedens
vurdering er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at støvende oplag overdækkes eller
befugtes, og at der etableres afskærmning eller befugtning af sorterings- og håndteringsaktiviteterne.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
13. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
14. Blandet bygge- og anlægsaffald, kildesorteret bygge- og anlægsaffald samt frasorterede
materialer som f.eks. jern, isoleringsmaterialer, ledninger, træ, glaserede tegl, farvede
sanitetsgenstande og diverse kunststoffer og plast, må kun opbevares og håndteres på befæstet areal
med fald mod afløb eller sump, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Dette krav gælder ikke for
uforurenet inert affald som f.eks. glas, beton og tegl. [Hvis virksomheden er beliggende i et område med
særlige drikkevandsinteresser (OSD) og myndigheden vurderer, at grundvandsmagasinet er særligt
sårbart, skærpes vilkåret således, at det befæstede areal skal være etableret med en tæt belægning. ]
15. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
16. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
17. Vaskeplads skal være befæstet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af
afløbsvandet.
Egenkontrol
18. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og
andre skader af befæstede arealer og tætte belægninger, kar, gruber og sumpe. Utætheder skal udbedres,
så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
19. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen
af førnævnte tætte belægning, dog højst en gang hvert tredje år.
Driftsjournal
20. Virksomheden skal føre en driftsjournal over:
Dato for og resultat af inspektioner samt evt. foretagne udbedringer af befæstede arealer, tætte
belægninger, gruber mv
Modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse og oplysning om
150
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
hvordan det blev håndteret og bortskaffet.
Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner. Driftsjour-
nalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
151
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0152.png
Afsnit 19
K 209: Autoophugning
(autogenbrug)
19.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter:
Virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer.
Virksomheder, der efterbehandler særskilt behandlede køretøjer.
Ved »særskilt behandling« forstås udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet
af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og
affaldsfrakturer herfra (bilskrotbekendtgørelsen).
De krav, der fremgår af bilskrotbekendtgørelsen, gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af
dette afsnit.
19.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Spildevand
Kilder til forurening eller gene
Afløb til kloaksystem af overfladevand eller vand fra vask
af befæstede arealer, hvor der sker spild af olie eller kemikalier.
Vask af olieholdige motorer eller andre løsdele.
Støj
Overfyldte eller dårligt fungerende olieudskillere.
Intern transport og rangering af udtjente køretøjer mv. med
truck eller andet arbejdsredskab.
Flatning af særskilt behandlede biler.
Brug af vinkelsliber samt forskelligt trykluftdrevet værktøj
(kompressor).
Kørsel til og fra virksomheden.
152
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0153.png
Risiko for forurening af jord, grund-
Udslip af olie og kemikalier ved oplag og håndtering af ikke-mil-
jøbehandlede køretøjer og ved miljøbehandling af køretøjer samt
vand eller overfladevand
ved håndtering og oplag af farligt affald.
Udslip af olie og kemikalier i forbindelse med oplag af miljøbe-
handlede køretøjer og olieforurenede dele som bilmotorer mv.
Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der ligger spild af olie
og kemikalier.
Utætte befæstede arealer.
Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil.
Ved »ikke-miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente og skadede køretøjer.
Ved »miljøbehandling« forstås udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bi-
lag 1 til bilskrotbekendtgørelsen.
Ved »skadede køretøjer« forstås køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag endnu ikke er
frigivet til affaldshåndtering af ejeren.
Ved »miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente køretøjer, der har fået udtaget de stoffer, materialer og
komponenter, som er omfattet af bilag 1 til bilskrotbekendtgørelsen.
19.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 19, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 17)
18), pkt. 23)
25) og pkt. 27), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:
Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg mv.
Placering af område for miljøbehandling af udtjente køretøjer.
Placering af modtageplads og oplagsplads for ikke-miljøbehandlede køretøjer.
Placering af oplagsplads for miljøbehandlede køretøjer.
Placering af evt. vaskeplads.
Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
153
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0154.png
Placeringen af støj- og vibrationskilder, herunder af eventuel plads eller anlæg til flatning af karosserier.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde,
tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om
nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.
Interne transportveje, herunder til ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald.
Placering af oplag af hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om:
hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, der forventes modtaget årligt, opdelt på
henhold vis person- og varebiler og på øvrige køretøjer,
hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der forventes modtaget årligt,
hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, der maksimalt forventes oplagret,
hvor mange miljøbehandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret, samt
hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret (kun relevant for
virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt behandlede køretøjer).
3) Oplysning om, hvorvidt der foretages særskilt behandling af udtjente køretøjer, eller om der
udelukkende foretages efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer. Oplysning om evt. vaskeanlæg.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
4) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. der knytter sig til virksomhedens skorstene og luftafkast.
Affald
5) Oplysning om det forventede maksimale oplag af nedenstående affaldsarter:
Affaldsart
Blyakkumulatorer
Bremsevæske og koblingsvæske
Dieselolie
Dæk
Elektronisk udstyr (audio- og videoudstyr, navigationsudstyr og
mobiltelefoner)
Frostsikringsvæske (kølervæske)
Glasruder
Forventet
max. oplag
154
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0155.png
Kviksølvkontakter
Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (CFC,
HCFC og HFC)
Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (andre
halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger)
Motorbenzin
Ni-Cd akkumulatorer (herunder apparater med akkumulator)
Olie (hydraulikolie)
Olie (motor-, gear- og smøreolie)
Oliefiltre
Plastkofangere og spoilere
Sprinklervæske
Jord og grundvand
6) Oplysning om, hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af belægning
for de forskellige typer arealer. Oplysningerne gives for arealer til:
transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald,
modtagelse og oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer,
oplag af miljøbehandlede køretøjer,
miljøbehandling af køretøjer og/eller afmontering af dele forurenet med olie,
oplag af brændstof, olie og kemikalier,
oplag af farligt affald og
flatning af karosserier.
I. Andet
7) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
8) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
9) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
19.4 Standardvilkår
19.4.1
Standardvilkår for virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente
motordrevne køretøjer
Generelt
155
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0156.png
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for
eventuelle lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal køretøjet straks, og
senest inden arbejdsdagens ophør, tømmes for de væsker, der lækker.
4. Skadede køretøjer skal opbevares på et areal med tæt belægning med kontrolleret afledning af
regnvand. Ved »skadede køretøjer« forstås køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag
endnu ikke er frigivet til affaldshåndtering af ejeren.
5. Ikke-miljøbehandlede køretøjer må kun opbevares i ét lag eller i et dertil indrettet reolsystem, hvor
der kun er ét lag køretøjer på hver reol. Ved »ikke-miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente og
skadede køretøjer.
6. Transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer, hvor eventuelle lækager endnu ikke er håndteret, og
transport af andet farligt affald, skal ske på befæstede arealer.
7. Udendørs oplag af miljøbehandlede køretøjer må kun ske:
på befæstet areal med fald mod afløb, eller
på ubefæstet eller befæstet areal uden opsamling af overfladevand, såfremt det sikres, at motorer,
gearkasser, bagtøj og andre tilbageværende dele, som fortsat kan give anledning til udvaskning af olie
mv., er afskærmet mod nedbør.
Ved »miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente køretøjer, der har fået udtaget de stoffer, materialer
og komponenter, som er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af
motordrevne køretøjer og affaldsfrakturer herfra (bilskrotbekendtgørelsen).
8. Miljøbehandling af køretøjer skal ske på et areal med tæt belægning og under tag beskyttet mod vejrlig.
9. Demontering af olieforurenede dele som motorer, gearkasser og bagtøj skal ske på et areal med
tæt belægning og under tag beskyttet mod vejrlig.
10. Flatning af karosserier skal enten foregå i lukket container med opsamling af spild eller på et
areal med tæt belægning med kontrolleret afledning af regnvand. Såfremt flatning foregår indendørs,
kan dette ske på et areal med tæt belægning uden afløb.
11. Vaskeplads for motorer og andre løsdele skal være indrettet under tag beskyttet mod vejrlig og på
et areal med tæt belægning med opkant og afskærmning, således at vaskevand, aerosoler mv. ikke
spredes uden for vaskepladsen.
12. Der må maksimalt oplagres [antal] ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] miljøbehandlede
køretøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet].
156
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
13. Bilerne på pladsen skal mærkes, så det tydeligt fremgår, om de er miljøbehandlede, ikke-
miljøbehandlede, eller om de henstår på arealet og ikke afventer miljøbehandling.
Luftforurening
14. Afkast fra rumudsug, udsug af svejserøg, udsug af udstødningsgas og udsug af
rensemiddeldampe skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er
placeret.
15. Maskinel skæring og andre støvfrembringende aktiviteter må kun foregå indendørs og med
etableret udsugning. Afkast fra støvfrembringende aktiviteter skal være opadrettede og føres mindst 1
meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Koncentrationen af total støv i den afkastede
luft må ikke overstige 20 mg/normal m
3
. Ved nyetablering eller installation af filtre, eller renovering der
kan sammenlignes med nyetablering, skal de overholde en emissionsgrænse på 10 mg/normal m
3
.
16. Afkast fra udsugningsanlæg ved arbejdspladser, hvor der håndteres asbestholdige dele, skal være
forsynet med absolutfilter dimensioneret med en udskilningsgrad på mindst 99,97 % for partikler på 0,3
µm. Afkast skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er
placeret.
Affald
17. Flydende og fast farligt affald, hvor der ikke er fastsat krav til opbevaring i
bilskrotbekendtgørelsen, skal opbevares i egnede beholdere. Beholdere med farligt affald skal
mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.
18. Akkumulatorer skal opbevares i beholdere eller containere, der enten er placeret indendørs eller
under halvtag, eller som er lukket med låg. Beholdere og containere skal være tætte og
modstandsdygtige over for de væsker, der er anvendt i akkumulatorerne.
19. Spild af olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal
opsamles straks og opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes
opsugningsmateriale på virksomheden.
20. Spild og øvrigt affald fra flatning af karosserier skal uanset vilkår 19 opsamles, så snart aktiviteten
er afsluttet.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
21. Brændstof, olie og kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er
placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig.
Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et
afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området
skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
22. Olieforurenede dele som bilmotorer, gearkasser og bagtøj skal opbevares i beholdere/containere,
som kan tilbageholde olie og lign. spild fra disse dele, eller på et afgrænset areal med tæt belægning
uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak, og indrettet således, at spild kan
opsamles. De opbevarede dele skal være beskyttet mod vejrlig ved hjælp af tag, låg eller presenning.
23. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
157
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes,
således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
24. Tætte belægninger og befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal
udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
25. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden får foretaget emissionsmålinger for total støv
med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 15, dog højst 1 gang årligt. Målingen skal
foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift) og skal udføres af et
firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et
tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig
anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at
disse er foretaget.
26. [Kun hvis der anvendes absolutfiltre, indsættes dette vilkår: Absolutfiltre skal kontrolleres for
lækage senest 10 dage efter ibrugtagning, og efter at filteret har været afmonteret eller på anden måde
justeret eller repareret, dog mindst 1 gang om året. Lækagetesten skal udføres med en totallækagetest
efter afsnit B. 6.4 i ISO 14644-3 med et acceptkriterium på 0,05 %, samt Miljøstyrelsens anbefalede
tilføjelser og præciseringer til metoden, som er angivet i 5. supplement til Luftvejledningen. Filtre, som
ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført. ]
27. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet visuelt kontrollere alle tætte belægninger, mens
øvrige befæstede arealer skal kontrolleres visuelt mindst 1 gang årligt. Tilsynsmyndigheden kan kræve,
at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage et eftersyn af de tætte belægninger og befæstede
arealer med henblik på dokumentation af vilkår 24, dog højst en gang hvert tredje år. Inden eftersynet
iværksættes, skal planen herfor godkendes af tilsynsmyndigheden. Rapport over resultatet af eftersynet
skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet. Utætheder skal udbedres, så
hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Driftsjournal
28. Det i medfør af bilskrotbekendtgørelsen krævede register over modtagne køretøjer og produceret
affald mv. skal suppleres med følgende oplysninger:
Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for
miljøbehandling af disse køretøjer.
Dato for og resultatet af eget eftersyn af tætte belægninger og befæstede arealer.
Ved udgangen af hvert kvartal registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede køretøjer
samt mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner.
Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede miljøbehandlede køretøjer.
[Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af absolutfiltre (typeafprøvning,
individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens
forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. ]
Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt tilsyns-
myndigheden anmoder om det.
158
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
19.4.2
Standardvilkår for virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt
behandlede køretøjer, og som evt. har oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer med henblik på
viderelevering
Standardvilkårene omfatter de i afsnit 19.4.1 nævnte vilkår 1-2, 4-7, 9-11, 14-15, 19-20, 21-22 og 24-
27 og derudover:
29. Virksomheden må ikke foretage særskilt behandling af køretøjer eller demontering af dele fra
køretøjer, der ikke er særskilt behandlet.
30. Der må maksimalt oplagres 5 ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] særskilt behandlede
køretøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet af særskilt behandlede
køretøjer].
31. Alle ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldshåndtering af ejeren, må højst
opbevares 1 måned på virksomheden. Hver bil mærkes med dato for frigivelse.
32. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for
eventuelle lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal der indsættes
spildbakker til opsamling af de væsker, der lækker.
33. Flydende og fast farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under
overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have
en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden
mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet
af den største beholder i området. Beholdere med farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår,
hvad de indeholder.
Driftsjournal
34. Der skal føres driftsjournal over:
Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for
videresendelse af disse køretøjer.
Dato for og resultatet af eget eftersyn af tætte belægninger og befæstede arealer.
Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede
køretøjer og antallet af oplagrede særskilt behandlede køretøjer.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt
tilsynsmyndigheden anmoder om det.
159
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0160.png
Afsnit 20
K 211: Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra
erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere
end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m
3
.
20.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra
erhvervsvirksomheder og som midlertidigt opbevarer det. Følgende aktiviteter er omfattet af dette afsnit:
Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig oplagring af ikke-farligt affald
som f.eks. papir, aviser og ugeblade, pap, flasker og glasemballage, plan- og vinduesglas, plast
(herunder PVC), jern og metal, autogummi og dæk, beton, tegl og mursten, asfalt, ren jord, træstød,
haveaffald, tøj og sko samt stort affald som f.eks. madrasser, gulvtæpper og møbler.
Knusning af plan- og vinduesglas.
Komprimering af haveaffald, pap og forbrændingsegnet affald.
Adskillelse ved hjælp af håndværktøj med henblik på en bedre sortering.
Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig opbevaring af følgende
affaldsfraktioner, der som udgangspunkt er farligt affald: Akkumulatorer, imprægneret træ, batterier,
lysstofrør og sparepærer, elektronikaffald, kølemøbler og byggematerialer, der indeholder ikke- eller
letstøvende cementbundne asbestfibre.
Modtagelse, sortering og midlertidig opbevaring af følgende kategorier af farligt affald:
Uorganiske eller organiske kemikalier, herunder opløsningsmidler, fotokemikalier, pesticider, maling
og trykfarver og lægemidler.
Modtagelse, sammenblanding og midlertidig opbevaring af farligt affald i form af olieaffald.
Modtagelse og midlertidig opbevaring af oliefiltre.
De krav, der fremgår af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning
samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder
foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.
20.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
160
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0161.png
Støj
Kørsel til og fra virksomheden samt intern
trans- port.
Ophaling, afhentning, tømning og
afsætning af containere.
Komprimering, grabning, tømning og
lastning af affald.
Aflæsning af affald, særligt murbrokker,
beton, sten, jern og metal.
Aflevering af flasker.
Knusning af plan- og vinduesglas.
Renholdelse af plads, som fejning,
støvsugning og snerydning.
Luftforurening
Støv fra aflevering, oplag og afhentning
af jord, murbrokker og andet støvende affald.
Støv fra læsning af haveaffald.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller
overfladevand
Lugt fra opbevaring af haveaffald.
Udslip af olie og kemikalier i forbindelse
med oplag og håndtering af affald, herunder utætte
tromler eller tanke til olieaffald.
Overfladevand fra befæstede arealer, hvor
der sker spild af olie og kemikalier.
Utætte befæstede arealer.
Utætte oplag af brændstof til pladsens
maskiner og spild i forbindelse med tankning.
Uheld med udslip af olie fra
transportmateriel og komprimatorer.
Utætte olieudskillere eller afløbssystemer
knyttet hertil.
Ensilagesaftlignende
haveaffald.
vand
fra
oplag
af
20.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 20, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 17)
18) og pkt. 23)
25), suppleret med nedennævnte
oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
161
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0162.png
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede, permanente områder til de
forskellige affaldsfraktioner.
Placering af overjordiske tanke og beholdere.
Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.
Befæstede arealer skraveres. Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper og typen skal
angives.
Placering af støjkilder.
Placering af eventuelle luftafkast.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, afspærrings-
ventiler og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Beskrivelse af pladsens indretning som forklaring til tegningerne, jf. punkt 1.
3) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) for de befæstede arealer til:
opbevaring af jern- og metalaffald,
håndtering og opbevaring af de forskellige arter af farligt affald, der modtages,
opbevaring af haveaffald og andre arter af ikke-farligt affald,
kørearealer og
opstilling af tanke til fyringsolie og brændstof.
4) Oplysning om anvendt materiale til belægning af gulvet og opkanten i bygningen /
specialcontaineren til farligt affald og af andre opsamlingstanke eller -sumpe.
5) Oplysning om:
hvilke affaldsfraktioner, virksomheden ønsker at kunne modtage,
den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte fraktioner,
det maksimale oplag af de forskellige affaldsfraktioner samt
hvordan de forskellige affaldsfraktioner vil blive oplagret i containere, båse, beholdere, tanke mv.
Affaldsfraktion(e Forventet
r)
årlig mængde
162
Forventet
maksimalt
oplag
Oplagringsmåde
og -sted.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0163.png
-…
-…
-etc.
Ved »affaldsfraktioner« forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden
modtager. Affaldsfraktionerne kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden
opererer med af hensyn til håndteringen af affaldet.
6) Oplysninger om, hvordan de enkelte affaldsfraktioner håndteres, herunder om dette foregår i
bygning eller container, under tag beskyttet mod vejrlig eller i det fri.
Der skal endvidere være oplysning om, i hvilket omfang der vaskes affaldsspande, containere,
beholdere eller køretøjer på virksomheden.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
7) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter og om planlagte støvbegrænsende foranstaltninger.
8) Oplysning om lugtfrembringende aktiviteter og om planlagte lugtbegrænsende foranstaltninger.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
20.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Der skal på virksomheden foreligge en driftsinstruktion, der beskriver, hvordan personalet skal
forholde sig i forbindelse med modtagelse og sortering af affaldet og i tilfælde af uheld.
4. Der skal i pladsens åbningstid altid være mindst en person til stede til at foretage modtagekontrol
og vejlede borgerne til korrekt aflevering.
163
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
5. Alle affaldsområder, containere, båse og opsamlingsbeholdere, der er i brug, skal være tydeligt
mærkede, således at det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsfraktioner opbevares.
6. Virksomheden må kun modtage og opbevare de nævnte affaldsfraktioner
[godkendelsesmyndigheden oplister].
7. Affaldet skal sorteres så hurtigt som muligt, dog senest inden ophør af næstfølgende arbejdsdag, og
må kun opbevares i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere samt for farligt
affald i de dertil indrettede faciliteter.
8. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og
som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et
særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og
orientere om affaldet.
Farligt affald
Ved farligt affald i vilkår 9, 10, 16 og 18 medregnes ikke akkumulatorer, imprægneret træ, batterier,
lysstofrør og sparepærer, elektronikaffald, kølemøbler og asbestholdige materialer.
9. Virksomheden må højst modtage 300 t farligt affald/år.
10. Det farlige affald skal opbevares uden for publikums direkte adgangsmulighed.
11. Virksomheden må ikke sammenblande farligt affald, jf. bekendtgørelse om affald. Olieaffald, der
ikke indeholder PCB, må dog sammenblandes.
12. Hvis der konstateres eller er mistanke om risiko for lækager fra emballager, skal emballagen eller
emballagens indhold straks fyldes over i en ny emballage, der er egnet til den pågældende
affaldsfraktion.
13. Olieaffald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod
vejrlig, eller i en specialcontainer. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord,
grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i
området. Omhældning af olieaffaldet må kun finde sted på denne oplagsplads eller i specialcontaineren.
14. Kviksølvholdige lyskilder skal håndteres forsigtigt og opbevares i materiel, der beskytter mod
beskadigelse. Andet kviksølvholdigt affald skal opbevares i lukkede emballager.
15. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte syrefaste beholdere med overdækning eller
under tag. Alternativt kan akkumulatorer og batterier opbevares i specialcontainere til farligt affald.
16. Farligt affald skal opbevares i en bygning eller en specialcontainer uden afløb til kloak, jf. dog
vilkår 13 for så vidt angår olieaffald. I bygningen skal gulvet afgrænses med opkanter, være med tæt
belægning og udføres med et fald på mindst 2 %, så eventuelt spild ledes til en tæt opsamlingsgrube
eller -tank. Specialcontaineren skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de
affaldsfraktioner, der opbevares i den. Containeren skal stå på et befæstet areal, hvor overfladevand
ledes til afløb med spærringsventil. Containeren skal forsynes med render og en grube eller tank til
opsamling af eventuelt spild. Såfremt specialcontaineren ikke er forsynet med en tæt bund, skal den
placeres på en tæt belægning og forsynes med opkant og hældning mod opsamlingsgrube.
Opsamlingsgrube eller -tank skal som minimum kunne rumme indholdet af den største beholder af
flydende affald, der opbevares i bygningen/specialcontaineren.
Andet affald
164
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
17. Haveaffald og kompost skal opbevares på befæstet areal med fald mod afløb eller sump.
18. I de faciliteter, hvor der placeres effekter til direkte genbrug, må der ikke stilles eller byttes
farligt affald, herunder maling.
19. Såfremt der i særlige tilfælde er behov for modtagelse af letfordærveligt affald, må dette højst
opbevares 1 uge i lukket container eller 1 døgn i sække. Hvis det er særligt lugtende affald, skal det
snarest muligt videretransporteres.
20. Containere med lette materialer så som papir, plast og lignende skal være lukkede eller
overdækkede for at hindre, at materialer giver anledning til flugt.
Luftforurening
21. Driften af pladsen må ikke give anledning til lugt- eller støvgener i omgivelserne, der er
væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
22. Asbestholdigt affald, der kan støve, skal befugtes og opbevares i lukket eller overdækket container,
så afgivelse af støv til omgivelserne hindres. Byggematerialer med cementbundne asbestfibre skal
håndteres, så de ikke beskadiges. Såfremt der alligevel under håndteringen sker beskadigelse, skal de
straks placeres i en lukket eller overdækket container og befugtes.
23. Eventuelt afkast fra mekanisk ventilation fra bygning eller specialcontainer, hvor der opbevares
farligt affald, skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er
placeret.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
24. Genbrugspladsens kørearealer skal være befæstede med fald mod afløb.
25. Båse med jern- og metalaffald og åbne containere uden sump til jern- og metalaffald skal placeres
på et område med tæt belægning med fald mod grube eller afløb. Der stilles ikke krav til områder, hvor
der placeres lukkede/overdækkede containere til jern- og metalaffald med en sump inden i.
26. Øvrige arealer for opstilling af containere og opbevaring af ikke-farligt affald skal befæstes med
fald mod afløb.
27. Tætte belægninger og befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal
udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
28. Grube, tank eller render til opsamling af spild af farligt affald i bygningen eller specialcontaineren
til farligt affald skal tømmes straks efter uheld og i øvrigt holdes tom. Indholdet skal håndteres og
bortskaffes som farligt affald.
29. Læsning af farligt affald til borttransport skal ske på et areal med tæt belægning og fald mod
grube eller afløb. På afløbsrøret skal der etableres en ventil, som holdes lukket, medens læsning foregår.
30. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes,
således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Affald
165
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
31. Affald, der spildes, skal opsamles og anbringes i de dertil indrettede containere og affaldsområder.
32. Spild af olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal
opsamles straks og opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes
opsugningsmateriale på virksomheden.
33. Haveaffald skal bortskaffes og arealet ryddes for haveaffald og saft fra haveaffald mindst 1 gang
pr. uge i sommerhalvåret.
Egenkontrol
34. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet foretage en visuel kontrol af befæstede arealer, tæt
belægning samt gulvet i bygningen/specialcontaineren og udbedre eventuelle skader. Der skal mindst 1
gang årligt foretages visuel kontrol af de øvrige befæstede arealer. Resultatet af besigtigelse og
udbedringer skal noteres i driftsjournalen.
35. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen,
dog højst 1 gang hvert tredje år
Driftsjournal
36. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Løbende registrering af mængden af bortkørt farligt affald.
Dato og resultat for inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af befæstede arealer, tætte
belægninger og gulve i bygning/specialcontainer til farligt affald m.m.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
166
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 21
K 212: Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og
elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af
affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30
m
3
, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald
eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en
kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et
samlet volumen på mindst 30 m
3
, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
21.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter:
1) Anlæg, der modtager ikke-farligt affald og/eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elskrot),
og som oplagrer, omlaster, omemballerer eller sorterer affaldet forud for efterfølgende nyttiggørelse
eller bortskaffelse, evt. efter adskillelse, neddeling, knusning eller presning, komprimering eller
balletering af affaldet.
Følgende aktiviteter er omfattet:
Oplagring.
Sortering: Manuelt eller maskinelt ved hjælp af kørende eller stationært materiel.
Adskillelse eller neddeling af ikke-farligt affald, som er nødvendig for driften af oplaget eller for
den efterfølgende transport eller nyttiggørelse.
Sikkerhedsmakulering af papir og datamateriale.
Komprimering, presning eller balletering.
Knusning af glas, bygnings- og nedrivningsaffald eller opbrudt asfalt, når det leveres til
efterfølgende nyttiggørelse.
Vask, service og vedligehold af køretøjer og maskiner.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Oplagring og håndtering af jord.
Granulering af kabler, plast, autogummi eller dæk.
Neddeling af elskrot.
De krav, der fremgår af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning
samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder
foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.
167
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0168.png
2) Anlæg med oplag af stabiliseret slam eller andet stabiliseret organisk affald, der:
skal anvendes til jordbrugsformål af flere brugere,
opbevares på brugers virksomhed i en større mængde, end bruger alene kan anvende til
jordbrugsformål i indeværende og kommende vækstsæson, eller
som ikke skal anvendes til jordbrugsformål.
Standardvilkårene omfatter ikke oplagring af kompost.
Ved »slam« forstås de slamtyper, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til
jordbrugsformål (slambekendtgørelsen).
Ved »stabiliseret« slam forstås udrådnet, beluftet, mineraliseret, tørret eller kalkbehandlet.
De krav, der fremgår af slambekendtgørelsen, gælder for så vidt angår slam, der skal anvendes til
jordbrugsformål, foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.
21.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
21.2.1 Anlæg, der oplagrer, omlaster, om emballerer eller sorterer ikke-farligt affald og elskrot
Væsentligste miljøforhold
Støj
Kilder til forurening eller gene
Kørsel til og fra virksomheden samt intern transport.
Aflæsning og håndtering af især jern- og metalskrot,
murbrokker, beton, sten, glas og opbrudt asfalt.
Aflæsning og håndtering af containere.
Brug af gaffeltrucks og entreprenørmateriel.
Neddeling og klipning.
Presning, komprimering og balletering.
Luftforurening
Knusning.
Støv fra modtagelse, håndtering, sortering, neddeling,
knusning, oplag og afhentning af bygnings- og nedrivningsaffald og
andet støvende affald.
Diffust støv, der kan indeholde jern og metal, fra presning,
neddeling og anden håndtering af jern- og metalskrot.
Støv fra modtagelse, sortering oplagring,
sikkerhedsmakulering og presning eller balletering af papir og pap.
Røg og lugtgener fra skærebrænding.
Lugt fra oplag og komprimering af dagrenovation.
168
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0169.png
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
Spild af olie i forbindelse med oplag og håndtering af
olieholdigt affald.
Metalbelastning som følge af støv og metaldele som rust og
spåner, afskallede malingsrester, rustbeskyttelse mv.
Overfladevand fra befæstede arealer.
Utætte belægninger.
Utætte oplag af fyringsolie og motorbrændstof og spild i
forbindelse med påfyldning og aftapning.
Uheld med udslip af olie fra transportmateriel og maskiner.
Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil.
Spildevand fra rengøring af lastbiler, containere, trucks,
mobilkraner og andet materiel.
Affald, herunder farligt affald, der tømmes eller sorteres ud af
affaldet.
Filterstøv.
Forurenet absorptionsmateriale.
Affald
21.2.2 Oplag af stabiliseret slam og andet stabiliseret organisk affald
Væsentligste miljøforhold
Støj
Kilder til forurening eller gene
Kørsel til og fra virksomheden samt intern transport.
169
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0170.png
Luftforurening
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
Håndtering af affaldet, herunder pumpning af slam.
Lugt fra oplagring og håndtering af slam og andet organisk affald.
Spild fra oplag eller håndtering af slam og andet organisk affald.
Udsivning af næringsstoffer fra beholdere og oplagspladser.
Overfladevand fra arealer med oplag af slam og andet organisk
affald.
Spildevand fra rengøring af køretøjer.
21.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 21, skal
an- søgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
14), pkt. 17)
18), pkt. 23)
25) og pkt. 27), suppleret med
nedennævnte oplys- ningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede, permanente oplagsområder
til de forskellige affaldsfraktioner.
Placering af stationært maskinel samt forventede arbejdsområder for mobilt maskinel til grabning,
neddeling, knusning eller presning/komprimering/balletering.
Placering af overjordiske tanke, beholdere og containere.
Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.
Befæstede arealer, herunder oplagspladser til oplag af stabiliseret slam eller andet organisk affald
(skraveres). Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper, og typen skal angives.
Placering af støjkilder.
Interne transportveje.
Placering af luftafkast.
Placering af vaskepladser til vask af materiel og vogne.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde,
afspærringsventiler og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Beskrivelse af virksomhedens indretning som forklaring til tegningerne.
3) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, spildbakke,
opsamlingskar og lignende eller afløb for gulve eller for befæstede eller impermeable udendørs arealer
til:
Opbevaring og håndtering af jern- og metalskrot og andet affald, der kan afgive olie eller væsker o.lign.
170
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0171.png
Opbevaring og håndtering af jern- og metalskrot, der ikke kan afgive olie.
Opbevaring og håndtering af blandet bygnings- og nedrivningsaffald.
Neddeling eller opskæring af jern- og metalskrot.
Områder for påfyldning af og aftapning fra tanke med fyringsolie og motorbrændstof.
Oplagspladser for spildolie og andet farligt affald.
Pladser til oplag og omlæsning af slam og andet organisk affald.
Vaskepladser for materiel.
4) Oplysning om (eventuelt opstillet i nedenstående skema):
hvilke affaldsfraktioner virksomheden ønsker at kunne modtage og oplysning om evt. særlig
forurening i affaldet,
den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte affaldsfraktioner,
det maksimale oplag for de væsentlige af de forskellige affaldsfraktioner,
hvor og hvordan de forskellige affaldsfraktioner vil blive oplagret i containere, båse, beholdere,
oplagspladser mv., herunder om oplagringen foregår i det fri, under tag beskyttet mod vejrlig eller
indendørs.
Affaldsfraktion
(er)
-…
-…
-etc.
Ved »affaldsfraktioner« forstås de opdelinger af affaldet, som affaldet modtages i. »Affaldsfraktioner«
betegner endvidere den opdeling, som virksomheden opererer med internt af hensyn til håndteringen
af affaldet.
5) Hvis ansøgningen vedrører oplag af stabiliseret slam eller andet stabiliseret organisk affald, skal
følgende oplyses:
Hvor affaldet stammer fra (virksomhed, proces og andet, der har betydning for slammets karakter).
Tørstofindhold, stabiliseringsform og eventuelle andre særlige karakteristika for det slam og andet
organisk affald, der tilføres anlægget.
Volumen af beholdere til slam og andet organisk affald.
Hvor lang tid slam og andet organisk affald højst skal oplagres på anlægget.
Opførelsestidspunkt for brugte beholdere, der planlægges anvendt til oplagring af slam eller andet
organisk affald. Såfremt der er tale om en beholder, der har været omfattet af bekendtgørelse om
kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, vedlægges seneste
tilstandsrapport med oplysning om, hvilke reparationer, der eventuelt er foretaget på baggrund heraf.
Hvilken form for overdækning, der anvendes til beholdere i det fri med slam og andet organisk
171
Forventet
årlig mængde
Forventet
maksimalt oplag
for væsentlige
affaldsfraktioner
Oplagringsmåde
og -sted.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0172.png
affald samt til øvrige oplag i det fri, jf. vilkår 7, 8 og 11 i afsnit 21.4.2.
6) Oplysning om hvilke maskiner og redskaber, der benyttes på virksomheden.
7) Oplysninger om, hvordan de enkelte affaldsfraktioner håndteres, herunder om håndteringen foregår
indendørs, under tag beskyttet mod vejrlig eller i det fri.
8) Oplysninger om hvad der neddeles, opskæres eller klippes, samt hvordan, hvor og på hvilke
tidspunkter.
9) Oplysninger om hvad der presses, balleteres eller komprimeres, samt hvordan, hvor og på hvilke
tidspunkter.
10) Oplysninger om hvad der knuses, samt hvordan, hvor og på hvilke tidspunkter.
11) Oplysning om hvordan elskrot håndteres.
12) Oplysning om hvilke typer af værkstedsaktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder
oplysning om i hvilket omfang, der vaskes materiel eller køretøjer på virksomheden.
13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke eller beholdere til oplag af fyringsolie og
motorbrændstof.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
14) Oplysning om hvilke arbejdsprocesser mv., der knytter sig til virksomhedens skorstene og luftafkast.
15) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter og om planlagte støvbegrænsende foranstaltninger.
16) Oplysning om lugtfrembringende aktiviteter og om planlagte lugtbegrænsende foranstaltninger.
I. Andet
17) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
18) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
19) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
21.4 Standardvilkår
21.4.1
Standardvilkår for anlæg, der oplagrer, omlaster, omemballerer eller sorterer ikke-
farligt affald og elskrot
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
172
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0173.png
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage for-
nøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld.
Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
4. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 nævnte affaldsfraktioner i de angivne
mængder.
Tabel 1
Affaldsfraktion [Fastsættes
af
godkendelsesmyndigheden]
-…
-…
Etc.
[Godkendelsesmyndigheden
fastsætter kun maksimalt
oplag, hvis der er en særlig
miljømæssig begrundelse]
5. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt, dog senest inden ophør af
næstfølgende arbejdsdag, og placeres i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller
beholdere.
6. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og
som det ikke umiddelbart er muligt at afvise eller henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet
placeres i et særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte
tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet.
7. Containere med lette materialer så som papir, plast og lignende skal være lukkede eller
overdækkede for at hindre, at materialer giver anledning til flugt.
Luftforurening
8. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område,
som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. Tilsynsmyndigheden kan,
såfremt der konstateres væsentlige støvgener, kræve, at støvende oplag overdækkes eller befugtes,
eller at der etableres afskærmning eller befugtning af knusnings-, presnings- eller neddelingsaktiviteter.
9. [Godkendelsesmyndigheden kan med henblik på at forhindre lugtgener fastsætte vilkår om
maksimal opbevaringstid, om oplagringsmåde og om omlastning og komprimering af
dagrenovationsaffald og haveaffald. ]
10. Såfremt der etableres mekanisk ventilation fra bygning eller hal, hvor der opbevares eller
håndteres affald, skal afkastet være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor
173
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
afkastet er placeret. Afkast fra punktudsugninger fra bygning eller hal skal være opadrettede og føres
mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan
fastsætte en større højde på afkastet, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]
11. Såfremt der er afkast til det fri fra sikkerhedsmakulering, presning, balletering eller neddeling af
papir, pap, plast eller datamateriale, skal det forsynes med et filter, der kan overholde en
emissionsgrænseværdi for papirstøv på 10 mg/normal m
3
. Før filtret tages i brug, skal virksomheden
indhente følgende leverandøroplysninger:
Dokumentation for at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den krævede
emissionsgrænseværdi.
Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret.
Oplysningerne skal opbevares på virksomheden og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Filtret
skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med filterleverandørens anvisninger.
Kontrol af filtret skal dog altid som minimum omfatte en visuel kontrol hver tredje måned af dets
korrekte funktion.
12. Bygningsaffald med cementbundne asbestfibre skal håndteres forsigtigt, så det ikke beskadiges og
kan afgive asbeststøv. Såfremt der alligevel under håndteringen sker beskadigelser, skal det i befugtet
tilstand opbevares i egnet lukket, tæt emballage, der er mærket med oplysning om, at den indeholder
asbest. Det må ikke omlastes før borttransport.
Affald
13. Affald, der spildes, skal opsamles samme dag og anbringes i de dertil indrettede containere eller
affaldsområder. Filterstøv skal opsamles straks og opbevares i en tæt lukket beholder, der er mærket
med indhold.
14. Spild af olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal
opsamles straks og opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes
opsugningsmateriale på virksomheden.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
15. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
16. Virksomheden må ikke modtage skrot, der på forhånd vides at indeholde farligt affald eller
flydende olie. Dog må transformatorer og spåner mv. med indhold af olierester eller køle- og
smøremidler o. lign. modtages, oplagres og afsendes i tætte, overdækkede containere eller beholdere.
Disse containere eller beholdere kan stå uafdækket indendørs.
17. Jern- og metalskrot og andet affald, der kan afgive olie eller væsker, skal opbevares og håndteres
på en oplagsplads eller på et gulv med tæt belægning indrettet med fald mod afløb eller grube,
hvorfra der sker kontrolleret afledning, eller i lukket/overdækket container med indbygget sump.
18. Jern- og metalskrot, der kan afgive metalstøv, skal håndteres og opbevares enten udendørs på et
befæstet areal, indendørs på fast gulv eller i en container. Opbevaring og håndtering skal udføres, så
støvdannelse minimeres, og der må ikke ske støv-/materialeflugt til omgivelser uden for virksomheden.
174
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
19. Neddeling, klipning eller opskæring af jern- og metalskrot må kun foretages på et areal eller gulv,
der er forsynet med tæt belægning.
20. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i beholdere eller containere, der enten er placeret
indendørs eller under halvtag, eller som er lukket med låg. Beholderne og containere skal være tætte
og modstandsdygtige over for de væsker, der er anvendt i batterierne eller akkumulatorerne.
21. Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra inert affald, må kun opbevares og håndteres
på befæstet areal med kontrolleret afledning af nedbør. [Hvis virksomheden er beliggende i et område
med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og myndigheden vurderer, at grundvandsmagasinet er
særligt sårbart, skærpes vilkåret således, at det befæstede areal skal være etableret med en tæt
belægning. ]
22. Have- og parkaffald må kun oplagres og neddeles på et befæstet areal med fald mod afløb eller
sump. Have- og parkaffald skal bortskaffes og arealet ryddes for have- og parkaffald og saft fra samme
mindst 1 gang pr. uge i sommerhalvåret.
23. Befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
24. Vaskepladsen skal være befæstet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af
afløbsvandet.
25. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Egenkontrol
26. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og
andre skader af befæstede arealer og tætte belægninger, kar, gruber og sumpe. Utætheder skal udbedres,
så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
27. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen,
dog højst 1 gang hvert tredje år
Driftsjournal
28. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelt foretagne udbedringer af befæstede arealer og
tætte belægninger, gulve, gruber mv.
Dato for hvornår der er modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens
miljøgodkendelse, og hvordan det blev håndteret og bortskaffet.
Tidspunkter for vedligeholdelse og servicering af filter, herunder udskiftning af filterposer.
Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner jf. vilkår
4. Oplysningerne indføres i journalen.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
175
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0176.png
21.4.2
Generelt
Standardvilkår for oplag af stabiliseret slam og andet stabiliseret organisk affald
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 anførte affaldsfraktioner. Affaldet skal
opbevares i beholder, på oplagspladser eller i containere, jf. vilkår 12-14. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter opbevaringsmåde for hver affaldsfraktion, der indsættes i kolonne 2 i tabel 1. ]
Tabel 1
Kolonne 1
Affaldsfraktion(er) [Fastsættes
af godkendelsesmyndigheden]
Kolonne 2
Opbevaringsmåde for hver
affaldsfraktion
Etc.
4. Tørret slam skal opbevares, så det ikke kan komme i kontakt med vand.
5. Anlægget må ikke uden for virksomhedens område give anledning til insektgener, der er
væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
6. Pumpning af affald til og fra beholdere skal ske under overvågning. Pumpe til tømning af beholder
skal være monteret med afbryder, der er placeret indendørs.
Luftforurening
7. Beholdere i det fri med oplag af slam og andet organisk affald, der er placeret i en afstand af
mindre end 300 meter fra nærmeste beboelse, skal efter endt fyldning være lukkede eller forsynet med
enten fast overdækning i form af f.eks. teltoverdækning, betondæk el.lign., eller en tæt overdækning i
form af et minimum 10 cm tykt lag befugtet og snittet halm, letklinker el. lign.
8. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at beholdere med slam eller andet organisk
affald, der placeres i en afstand mindre end 300 meter fra nærmeste beboelse, og som indeholder særligt
lugtende affald, eller som ligger særligt tæt på veje eller naboskel, skal være lukkede eller forsynet med
fast overdækning eller tæt overdækning i form af halm, letklinker el. lign. af hensyn til begrænsning af
lugtgener. ]
176
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
9. [Godkendelsesmyndigheden kan af hensyn til begrænsning af lugtgener uden for virksomhedens
område fastsætte vilkår om, at fyldning og tømning af oplaget kun må ske i bestemte tidsrum på
dagen, og at der højst må gå [ ] antal dage inden endt fyldning eller tømning, uden at oplaget skal
overdækkes undervejs].
10. Oplag på oplagspladser i det fri, jf. vilkår 13, skal, hvis de er placeret i en afstand mindre end
300 meter fra nærmeste beboelse, være overdækkede med enten vandtæt eller vand- og lufttæt
materiale, således at oplaget ikke kommer i kontakt med nedbør.
11. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
12. Beholdere til slam eller andet organisk affald skal være udført af bestandige og tætte materialer.
Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring,
tømning og eventuel overdækning. Ved etablering af nye tanke skal der monteres
overfyldningsalarmer, og alarmer skal være forsynet med enten lys, lyd eller elektronisk/trådløs
signalgivelse. Beholderne skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør
prøvetagning, og de skal ligge i tilknytning til en omlæsningsplads. Beholderne må ikke være udstyret
med spjæld eller lignende forbindelse til fortank. Beholdere skal være i god vedligeholdelsesstand.
Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. I beholdere, som ikke er
forsynet med overdækning, der holder nedbør ude, skal der til enhver tid være 20 cm fri højde fra
affaldets overflade inkl. nedbør til beholderens overkant.
13. Oplagspladser i det fri eller i haller til slam eller andet organisk affald skal være udført af
bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der skal kunne modstå
påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra det oplagrede affald.
Overfladevand fra oplagspladsen samt saft fra affaldet skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og
overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen.
Oplagspladsen skal ligge i tilknytning til en omlæsningsplads, jf. vilkår 16. Oplag på pladserne skal
være afgrænset med enten sidemure, der kan tilbageholde affaldet, eller det skal være placeret mindst 2
meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen.
14. Containere med slam eller andet organisk affald skal være placeret på en omlæsningsplads, jf. vilkår
16. Containeren skal være tæt, og den skal være overdækket, når der ikke læsses affald til eller fra
containeren.
15. Spild af slam og andet organisk affald skal straks opsamles og føres tilbage til oplaget.
16. Omlæsningspladser skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige
materialer, der skal kunne modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning
og fra det oplagrede affald, og de skal have en sådan størrelse og indretning:
at køretøjer, der leverer og afhenter slam og andet organisk affald, kan være på pladsen,
at slam eller andet organisk affald, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for
konturerne af pladsen,
at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og
at overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand ikke kan løbe ind på pladsen.
177
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
17. Inden køretøjer forlader omlæsningspladsen, skal de rengøres for rester af slam eller andet affald,
der kan forurene omliggende arealer.
18. Vask af køretøjer og materiel til transport og håndtering af slam og andet organisk affald skal ske på
et befæstet areal med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
19. Oplags- og omlæsningspladser, beholdere og containere til slam og andet organisk affald,
opsamlingsbeholdere til saft og overfladevand, teltoverdækning samt betondæk eller anden fast eller
tæt overdækning skal være i god vedligeholdelsestilstand. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som
muligt efter at de er konstateret.
20. Beholdere til slam eller andet organisk affald samt opsamlingsbeholdere til saft og overfladevand
skal tømmes så ofte, at de ikke løber over. Ved etablering af nye tanke skal der monteres
overfyldningsalarmer, og alarmer skal være forsynet med enten lys, lyd eller elektronisk/trådløs
signalgivelse.
Egenkontrol
21. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere til slam eller andet organisk
affald for vandets farve og lugt. Konstateres der misfarvning eller usædvanlig lugt fra vand i brøndene,
skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Kontrollen skal ske mindst 1 gang i kvartalet, dog kun
hvis der er indhold i beholderen.
22. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet kontrollere, at en fast overdækning af beholdere er
tilstrækkelig vedligeholdt.
23. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden kontrollere, at en eventuel tæt overdækning af
beholdere ikke er defekt.
24. Beholdere uden overdækning skal mindst 1 gang i kvartalet kontrolleres for afstanden fra oplaget
af affald til overkanten af beholderen. Dog hyppigere i perioder med meget nedbør.
25. Virksomheden skal ved oplagspladser i det fri til slam eller andet organisk affald kontrollere
overdækningen af lageret mindst 1 gang månedligt. Kontrollen skal kun ske, hvis der er oplagret affald.
26. Virksomheden skal mindst 1 gang om året visuelt kontrollere oplags- og omlæsningspladser samt
opsamlingsbeholdere til saft og overfladevand for utætheder og revner. Kontrollen af beholdere skal ske,
når disse er tømt og spulet.
27. Beholdere til slam og andet organisk affald med en kapacitet på 100 m
3
eller derover skal
mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at
kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om
kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen
(tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer,
mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Hvis der ikke foreligger en rapport sammen med
ansøgningen, kan myndigheden kræve en sådan udarbejdet, inden tanken tages i brug. Såfremt
kontrollen viser, at tanken ikke overholder krav til styrke og tæthed eller at der er behov for et
supplerende eftersyn baseret på specialviden, brug af specialværktøj eller behov for at beholderen
tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er
foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges
foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten
fastsætte krav om supplerende eftersyn.
28. Tilsynsmyndigheden kan, hvis der er begrundet tvivl om styrke eller tæthed af en beholder til
178
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
slam eller andet organisk affald, dog højst hvert tiende år, kræve, at beholdere til slam på under 100
m
3
skal kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere
beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af
beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen
(tilstandsrapporten) skal være modtaget af tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er
foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der eventuelt er foretaget eller planlægges
foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte
krav om supplerende eftersyn.
Driftsjournal
29. Virksomheden skal føre driftsjournal med angivelse af:
Dato for og resultatet af kontrol af inspektionsbrønde.
Dato for og resultatet af kontrol af fast og tæt overdækning af beholdere til oplag af slam eller
andet organisk affald samt af afstanden fra affaldets overflade til beholderens overkant.
Dato for og resultatet af kontrol af overdækning af slam eller andet organisk affald på
oplagspladser i det fri.
Dato for og resultatet af kontrol samt eventuelle foretagne udbedringer og reparationer af
oplags- og omlæsningspladser samt opsamlingsbeholdere.
Driftsjournalen skal opbevares på anlægget i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
179
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0180.png
Afsnit 22
K 214: Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret
i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr.
år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed.
22.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter anlæg til en kontrolleret biologisk behandling ved aerob mikrobiel nedbrydning
af organisk materiale med henblik på fremstilling af kompost, der kan anvendes til vækstmedie eller
jordbrugsformål som jordforbedrings- eller gødningsmiddel. Behandlingen kan ske på åbne
komposteringsanlæg, ved kompostering i haller eller en kombination af disse.
Standardvilkårene omfatter følgende komposteringsmetoder:
Miler.
Madraskompostering.
Trapezkompostering.
Følgende aktiviteter er omfattet af dette afsnit:
Modtagelse og opbevaring af affald og øvrige råvarer.
Neddeling.
Homogenisering, blanding og oplægning til kompostering.
Kompostering.
Eftermodning.
Sortering.
Hygiejnisering.
Oparbejdning og emballering af kompost.
Opbevaring af kompost og sigterester.
Oplag af brændstof og smøreolier til anlæggets maskiner og materiel.
Vaskeplads for maskiner og materiel.
Standardvilkårene omfatter ikke modtagelse af husdyrgødning.
22.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
180
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0181.png
Støj
Støj fra til- og frakørsel, aflæsning af affald og råvarer, intern
flytning, neddeling, homogenisering, oplægning, vending og
beluftning, sortering, oparbejdning, blanding og læsning af færdig
kompost samt emballering af kompost.
Støj fra ventilationsanlæg og luftafkast fra bygninger og anlæg.
Luftforurening
Støv fra aflæsning af affald og råvarer samt fra intern flytning,
neddeling, homogenisering, oplægning, vending og beluftning,
eftermodning, hygiejnisering, sortering, oparbejdning, blanding og
læsning af færdig kompost samt emballering af kompost.
Lugt fra aflæsning og opbevaring af affald og andre råvarer til
kompostering, intern flytning, neddeling, homogenisering, blanding,
oplægning, vending og beluftning, eftermodning, sortering samt
oparbejdning og emballering af kompost.
Spildevand
Lugt fra perkolatreservoir og eventuelle biofiltre.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder
vaskevand fra vaskeplads for rengøring af maskiner og materiel, som
kan indeholde olie.
Perkolat fra oplag af affald og råvarer til kompostering.
Overfladevand indeholdende perkolat fra arealer med oplag af
affald og råvarer samt fra komposteringsarealer.
Spild eller overløb ved opbevaring og påfyldning af brændstof
og olieprodukter på tanke og spild i forbindelse med tankning af
anlæggets maskiner og materiel.
Spild ved håndtering og opbevaring af spildolie, f.eks. fra materiel.
Udsivning af perkolat fra befæstede arealer.
Overløb fra reservoir for perkolat eller overfladevand fra
arealer med oplag af affald og råvarer samt fra komposteringsarealer.
Uheld med udslip af olie og brændstof.
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
Affald
Uheld med materiel.
Frasorterede urenheder fra modtaget affald, herunder jern,
plast og sten.
Kasseret kompost.
Sigterest, der ikke forventes recirkuleret i komposteringsprocessen.
Spildolie fra materiel.
22.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 22, skal
181
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 17) - 18), pkt. 21) - 25) og pkt. 28), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placering af alle bygninger og eventuel vaskeplads.
Placeringen af eventuelle skorstene og andre luftafkast.
Placeringen af støj- og vibrationskilder inklusiv placering af midlertidige aktiviteter, herunder
tilbagevendende anvendelse af lejet materiel.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde,
tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet eller udledning til recipient, befæstede
og ubefæstede arealer samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser samt tanke og beholdere.
Interne transportveje.
Placering af oplag af råvarer og affald til kompostering, produkter og affald fra kompostering,
komposterings- og kompostoplagsplads samt eventuelle overjordiske olie- og spildolietanke.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om produktionskapacitet og oplagskapacitet.
3) Oplysninger om art af produkter samt forbrug, oplag og oplagsform af affald og øvrige råvarer til
kompostering. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.
4) Oplysninger om procesforløb afhængig af produktets slutanvendelse, herunder om processerne
foregår uden- eller indendørs.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Affald
5) Oplysninger om sammensætning og forventede årlige mængder af modtaget og produceret affald.
Jord og grundvand
6) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse
med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt
nedenstående arealer er befæstede samt i givet fald oplysninger om arten af befæstning. Oplysningerne
gives for:
Vaskepladser til materiel.
Pladser for påfyldning af brændstof.
Oplag af affald og andre råvarer til kompostering samt af færdig kompost.
Oplag af flydende kemikalier og olieprodukter, herunder oplysninger om overjordiske oplag af
182
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0183.png
olie- og motorbrændstof i tanke.
Oplag af farligt affald.
I. Andet
7) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
8) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
9) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
22.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
muli hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage
fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld.
Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
4. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om indretning af en vaskeplads for maskiner,
såfremt komposteringsanlægget modtager andet affald end have- og parkaffald, som kan give anledning
til lugtgene. Vaskepladsen skal være befæstet og med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb,
hvorfra der sker kontrolleret afledning. ]
5. For komposteringsanlæg, der modtager andet eller mere end 500 tons have- og parkaffald pr. år,
skal arealer til oplagring af råvarer, kompostering og efterlagring være etableret med tæt belægning,
som kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber. Alternativt til en tæt belægning kan
anvendes en membran. Arealerne skal indrettes med tilstrækkeligt fald, således at overfladevand fra
arealerne samt perkolat fra affaldet bliver ledt til en tæt opsamlingsbeholder eller bassin. [For
komposteringsanlæg, der udelukkende modtager mindre end 500 tons have- og parkaffald pr. år, kan
godkendelsesmyndigheden efter en konkret vurdering af jord- og grundvandsforhold fastsætte krav
om, at arealer til oplagring af råvarer, kompostering og efterlagring skal etableres med tæt belægning
samt afløb til tæt opsamlingsbeholder eller bassin].
6. [Godkendelsesmyndigheden kan på grundlag af en konkret vurdering af hensynet til omgivelserne
fastsætte krav om, at komposteringsanlægget skal være indhegnet med minimum 1,8 meter hegn,
samt at pladsen skal være aflåst udenfor bemandet åbningstid. ]
7. Der må maksimalt opbevares færdig kompost i en mængde, der udgør 2 års produktion på
183
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
komposteringsanlægget.
8. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der
efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne [Godkendelsesmyndigheden kan
fastsætte krav om, at veje og kørselsarealer holdes fugtige, således at man undgår støvgener. ]
9. Virksomheder, der komposterer andet end have- og parkaffald, skal inden oplægning af
materialet til kompostering sikre, at materialerne er blandet, og at blandingen opfylder følgende
parametre:
at forholdet mellem kulstof og kvælstof ligger i intervallet 20 - 30 (20 < C/N < 30),
at densiteten er mindre end 700 kg/m
3
og
at tørstofindholdet (TS) ligger i intervallet 40
50.
Kulstof kan bestemmes ved en glødetabsbestemmelse og brug af følgende formel: % kulstof =
glødetab/ 1,8.
10. Virksomheder, der udelukkende komposterer have- og parkaffald, skal som minimum registrere
temperaturen 1 gang pr. uge. Øvrige anlæg skal registrere temperaturen kontinuerligt. Er temperaturen
udenfor intervallet 45 - 70 grader i de første 4 uger af komposteringsforløbet, skal materialet enten
vandes eller beluftes.
11. Virksomheden skal sikre, at overfladevand, der opsamles i et bassin med henblik på at blive
genbrugt til vanding af kompost og oplag af råvarer, ikke giver anledning til lugtgener.
Tilsynsmyndigheden kan ved lugtgener, der er væsentlige for omgivelserne, stille krav til iltindhold og
pH i vandet.
Særligt for virksomheder, der udelukkende komposterer have- og park affald
12. Have- og parkaffald, der modtages i perioden 1. maj
1. september, skal neddeles inden for en
måned.
13. Neddelt have- og parkaffald skal overgå til kompostering inden 7 dage efter neddelingen.
14. Ved »milekompostering« forstås kompostering af neddelt have- og parkaffald i miler. Ved
kompostering i miler (højde på 1,5 til 3 meter og bredde på 4 til 7 meter) skal materialet ligge
minimum 2 uger inden første vending.
15. Ved »trapezkompostering« forstås kompostering af neddelt have- og parkaffald i trapezformede
rækker, hvor højden og eller bredden er større end miler. Materialet skal ligge i minimum 2 måneder
inden første vending.
16. Ved »madraskompostering« forstås ikke-neddelt have- og parkaffald oplagt og neddelt lagvis i en
madras. Materialet skal vandes inden første vending.
17. Have- og parkaffaldet skal minimum vendes 3 gange i komposteringsforløbet.
Særligt for virksomheder, der komposterer andre fraktioner udover have- og parkaffald
18.[Hvis komposteringsanlægget modtager spildevandsslam, madaffald eller organisk dagrenovation,
indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Spildevandsslam, madaffald og organisk
dagrenovation skal opbevares indelukket straks fra modtagelsen på anlægget. Dog kan madaffald,
organisk dagrenovation og stabiliseret spildevandsslam opbevares udendørs, hvis det ikke giver
184
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
anledning til væsentlige lugtgener. ]
19. Ikke-stabiliseret spildevandsslam skal komposteres i lukket hal eller anlæg.
20. Modtaget have- og parkaffald må maksimalt opbevares i 1 måned i perioden 1. maj
1.
september inden neddeling.
21. Neddelt have- og parkaffald må maksimalt opbevares i 7 dage inden kompostering
dog kan
materiale, der påtænkes anvendt som strukturmateriale, opbevares i op til 2 måneder efter neddeling.
22. Madaffald og organisk dagrenovation skal indgå i komposteringsprocessen senest 2 dage efter, at
affaldet er modtaget på anlægget.
23. [Hvis komposteringsanlægget modtager andre affaldstyper end de i vilkår 18 nævnte, kan
godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om modtagelse og opbevaring af disse med henblik på at
reducere lugt- og støvgener hos nærmest omkringboende og reducere risiko for udledning af
næringsstoffer. ]
24. Oplagte materialer til kompostering skal minimum vendes 4 gange i komposteringsforløbet.
Materialet skal vendes med materiel, der er designet til at vende eller belufte den ufærdige kompost, hvis
der ikke foretages beluftning på anden vis.
Luftforurening
25. [For virksomheder med indendørskompostering fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om
afkastenes bidrag til lugt i omgivelserne ved den fremherskende driftssituation (mere end 60 % af den
aktive driftstid) og det største bidrag ved maksimal lugtemission. Vilkår om lugt fastsættes på baggrund
af Miljøstyrelsens til enhver tid gældende lugtvejledning. Godkendelsesmyndigheden fastsætter tillige
vilkår om afkasthøjder. ]
26. [Hvis der er fastsat vilkår om afkasthøjder (jf. vilkår 25), fastsætter godkendelsesmyndigheden
følgende vilkår: Der skal være prøveudtagningsstuds i afkast med indretning og placering som anført
under punkterne 8.2.3.3 - 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. ]
27. [Tilsynsmyndigheden kan kræve, at lugtende udendørs miler overdækkes med 20 cm lag
biofilter, f.eks. sigterest eller færdig kompost. ]
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
28. Virksomheder, der modtager andre fraktioner end have- og parkaffald, skal enten indrette
anlægget således, at vogne/containere ved aftipning ikke kommer i kontakt med affaldet, eller rengøre
materiellet, inden det forlader komposteringsanlægget.
Håndtering og oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof:
29. Kemikalier og farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er markeret, så det er
tydeligt, hvad de indeholder, og være placeret under overdækning i form af tag, presenning eller
lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord,
grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder.
30. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
185
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0186.png
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
31. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
Præstationskontrol
[Hvis der er fastsat vilkår for afkasthøjder, fastsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår:
32. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3
enkeltmålinger af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at vilkår 25 er overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger
skal udføres af et firma eller et laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings-
og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden
kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert fjerde år. ]
33. Vilkår 25 anses for overholdt, når gennemsnittet af de tre enkeltmålinger udført ved
præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien anvendt som den
dimensionsgivende afkasthøjde.
34. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 1 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 1. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Bestemmelse af koncentrationen
af lugt i strømmende gas
*
Parameter
Lugt
Metodeblad nr.
*
MEL-13
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
35. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Registrering af mængder af færdig kompost, som køres fra anlægget.
Registrering af dato for hhv. modtagelse, neddeling og påbegyndt kompostering af have- og
parkaffald.
Registreringer af mængder, kulstof/kvælstof (C/N-forhold), densitet og tørstofindhold (TS) ved
oplægning til kompostering. Desuden skal temperaturer, tidspunkt for oplægning og
eftermodning samt dato for vending registreres. For virksomheder, der komposterer andet end
have- og parkaffald, skal der føres driftsjournal for hver oplagt mile eller madras under
komposteringsforløbet og for hvert parti under eftermodning og sortering.
186
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Registreringer af tidspunkt for lugtklager og eventuelt gennemførte afhjælpende lugtbegrænsende
foranstaltninger.
Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte
belægninger, hvor der håndteres flydende kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter,
befæstede arealer og gruber mv, samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre
skader, jf. vilkår 31.
Afvigelser i driften.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
187
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0188.png
Afsnit 23
5.1 d): Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10
tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:
d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 i bilag 1 til bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed opførte aktiviteter.
23.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter anlæg, der modtager farligt affald, og som oplagrer det, omlaster, omemballerer
og eventuelt opdeler det i yderligere og renere fraktioner forinden videresendelse til videre behandling.
Følgende former for sortering af farligt affald er omfattet af dette afsnit:
Sortering af blandet farligt affald, herunder frasortering af ikke-farligt affald.
Sortering af batterier og kviksølvholdige lyskilder.
Gravimetrisk separation af vand fra olieaffald.
Simpel filtrering af olieaffald og evt. andre flydende fraktioner af farligt affald for større
urenheder.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Håndtering af røggasaffald (filterstøv, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra
affaldsforbrænding.
Håndtering af forurenet jord og shredderaffald.
Oplag af farligt affald i overjordiske stationære tanke på over 50 m
3
pr. stk.
De krav, der fremgår af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning
samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder
foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.
23.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
188
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0189.png
Luftforurening
Afkast/diffuse udslip af dampe af organiske opløsningsmidler
mv. ved håndtering af farligt affald.
Diffuse udslip af organiske opløsningsmidler mv. fra åbne
emballager, sumpe el. lign. samt ånding fra tankoplag.
Diffuse udslip af farlige stoffer fra spild og lækager.
Aerosoler indeholdende olie og kemikalier fra rengøring/vask af
emballager, tanke, køretøjer, udendørsarealer mv.
Håndtering af støvende farligt affald og spild heraf.
Spredning med vinden fra oplag af støvende farligt affald samt fra
udendørs arealer, der ikke er rengjort.
Overfladevand forurenet med farligt affald, herunder vand fra
rengøring af emballager, køretøjer m.m.
Farligt affald, som ikke tilbageholdes i sump el. lign. af
afspærringsventil.
Spildevand frasepareret olieaffald.
Spildevand
Støj
Overfyldte olieudskillere.
Omlastning og omemballering af affald.
Håndtering af emballager med og uden farligt affald.
Kørsel til og fra samt internt på virksomheden.
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
Spuling af emballager, køretøjer mv.
Udsivning fra lækager i emballager, rør, mobile og stationære
tanke samt fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe, brønde,
tankgrave el.lign. opsamlingsbassiner.
Spild i forbindelse med omlastning eller omemballering af
flydende farligt affald.
Overløb fra befæstede arealer af flydende farligt affald fra spild
eller lækager eller af forurenet overfladevand eller slukningsvand.
Utætte olieudskillere.
Vand fra rengøring af emballager, køretøjer m.m.
Fejlbehandling af affald.
189
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
23.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 23, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 17)
19), pkt. 25)
pkt. 28), pkt. 30) og pkt. 33) -
39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
Lagerlokalers placering og indretning.
Placering og afgrænsning af områder for modtagelse af farligt affald, af områder for omlastning,
omemballering eller sortering af affaldet, herunder af arealer for påfyldning eller aftapning til og
fra tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne og af eventuel vaskeplads mv.
Placering og afgrænsning af oplagsområder for forskellige farlige affaldsfraktioner, jf. punkt 2,
herunder af tanke og tankgårde, samt eventuelle særskilte oplagsområder til ikke identificeret
eller ikke tilladt affald.
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og øvrigt affald.
Placeringen af skorstene og andre luftafkast samt af diffuse lugtkilder.
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, afspærrings-
ventiler, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloak og befæstede arealer, samt
oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere.
Interne transportveje.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om (eventuelt opstillet i nedenstående skema):
Hvilke farlige affaldsfraktioner virksomheden ønsker at modtage, grupperet efter håndtering.
Hvor store mængder af væsentlige (eksempelvis med hensyn til mængder eller farlighed)
affaldsfraktioner virksomheden forventer at modtage årligt.
Det forventede maksimale oplag af væsentlige modtagne farlige affaldsfraktioner på
virksomheden. Hvis der ønskes opbevaret klinisk risikoaffald med ikke konserveret vævsaffald,
skal den maksimale opbevaringstid oplyses.
Hvilken form for opbevaring i emballage, containere (stationære og transportcontainere), gruber,
stationære tanke mv., der anvendes for alle farlige affaldsfraktioner, herunder volumen,
oplagshøjde/antal lag. For konkrete affaldsfraktioner, der ønskes opbevaret i det fri, oplyses,
hvilken særlig emballering eller andre tiltag, der anvendes for at hindre udslip eller uønsket
påvirkning af affaldet, f.eks. ved kontakt med nedbør eller på grund af blæst, varme eller kulde.
Hvis virksomheden ønsker tilladelse til at opbevare bestemte affaldsfraktioner på befæstet areal,
190
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0191.png
skal dette oplyses.
Skematisk angivelse af, i hvilke(t) oplagsområde(r) eller hvilke(n) tank(e) farlige affaldsfraktioner
placeres, se nedenstående skema. Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er), jf. punkt 1.
Forventet
årlig
mængde
Forventet
maksimalt
oplag af væ-
sentlige affalds-
fraktioner
Opbevaringsform, Oplagsområde(
herunder om affal- r) eller tank(e).
det ønskes
opbevaret i det fri
eller på befæstet
areal
Farlig(e)
affaldsfrak-
tion(er).
Etc.
Ved »affaldsfraktioner« forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden
modtager. Affaldsfraktion kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden opererer
med af hensyn til håndteringen af affaldet.
3) Oplysning om:
Hvorvidt virksomheden hælder bestemte farlige affaldsfraktioner sammen med tilsvarende
affaldsfraktioner samt i hvilke årlige mængder.
Hvorvidt virksomheden ønsker tilladelse til at blande forskellige farlige affaldsfraktioner i
forbindelse med omlastning og omemballering. For hver enkelt affaldsfraktion virksomheden
ønsker tilladelse til at blande, oplyses om relevante fysisk kemiske egenskaber, der kan belyse
risikoen ved blanding (eksempelvis surhedsgrad, reaktivitet, indhold af halogen, indhold af
reaktive metaller som zink og aluminium) og eventuel yderligere identifikation. For den
resulterende blanding oplyses den maksimale mængde, samt hvilken form for behandling
affaldet sendes videre til.
Hvilke former for sortering af det farlige affald virksomheden ønsker at foretage.
I hvilket omfang der vaskes emballager, containere og/eller køretøjer på virksomheden.
Det skal endvidere oplyses, i hvilke områder de forskellige aktiviteter foregår med reference(r) til
tegning(er), jf. punkt 1.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
4) Oplysninger om, hvilke farlige affaldsfraktioner der kan give anledning til luftforurening samt
lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, hvilke operationer, jf. punkt 3, der afstedkommer
forureningen/generne, og hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemført for at reducere
forureningen/generne.
Jord og grundvand
5) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt eventuel indretning med sumpe,
brønde o.lign. opsamlingsbassiner for:
191
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0192.png
kørearealer,
gulve for omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald,
arealer for påfyldning eller aftapning til/fra tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne,
de enkelte oplagsområder til farligt affald,
gruber og lignende særlige oplagsområder til oplag af bestemte fraktioner uemballeret farligt affald,
tankgårde,
stationære containere og transportcontainere,
områder med oplag af brændstof, olie og kemikalier samt
evt. vaskeplads.
Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er), jf. punkt 1.
6) For hvert stationært tankanlæg til farligt affald, jf. punkt 2, skal det oplyses, om tankene er
forsynede med enkeltvæg eller med dobbeltvæg. Desuden skal det oplyses, hvilke materialer
tankanlæggene består af, og hvori en eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse består.
For enkeltvæggede tanke vedlægges dokumentation for tankens bestandighed over for de
affaldsfraktioner, der ønskes opbevaret i de enkelte tanke.
7) Beskrivelse af de anvendte materialer til øvrige faste rørsystemer og slanger til transport af farligt
affald, der ikke indgår i tankanlæg. Eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse beskrives.
8) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
23.4 Standardvilkår
23.5 Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke overholdes, og straks
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del
heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af
godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang
truer med at påvirke miljøet negativt.
192
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Virksomheden skal altid være bemandet, når den er åben for aflevering af farligt affald.
5. Uden for arbejdstid skal alle oplag af farligt affald være utilgængelige for uvedkommende ved
indhegning af aktiviteterne med et minimum 1,8 meter højt hegn med aflåste porte eller ved aflåsning af
relevante bygninger og containere.
6. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser og -procedurer vedrørende:
Modtagelse, oplagring, omlastning, omemballering og/eller sortering af farligt affald, herunder
sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed.
Betjening af de enkelte anlæg, pumper mv.
Procedurer for rengøring af emballage, køretøjer, tanke, andet udstyr, befæstede arealer samt
tankgårde, sumpe, brønde og eventuelle andre opsamlingssteder.
Virksomhedens egenkontrol.
Procedurer i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld.
Instrukser og procedurer skal fremsendes til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter
modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.
Instrukser og procedurer skal være tilgængelige for personalet.
Modtagelse og oplagring af farligt affald
7. Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden straks kontrollere og vurdere emballeringen,
oplysninger om affaldets klassificering og art samt eventuel deklarering og mærkning af affaldet. Hvis
virksomheden vurderer, at oplysningerne er utilstrækkelige, skal den umiddelbart, så vidt det er
muligt, indhente de nødvendige oplysninger.
8. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og
som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et
særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og
orientere om affaldet.
9. Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke kan identificeres, skal affaldet placeres i et
særskilt oplagsområde adskilt fra de øvrige oplag, mens der pågår nærmere undersøgelser eller
eventuelle analyser heraf, eller mens virksomheden indhenter tilsynsmyndighedens stillingtagen til
sagen.
10. Virksomheden må kun modtage og opbevare nedenstående fraktioner af farligt affald i de i tabel
1 angivne mængder. Opbevaringen skal ske i henhold til de eventuelle særlige krav til opbevaring,
der fremgår af tabel 1, kolonne 3, og i de oplagsområder eller tanke, der er angivet i tabel 1, kolonne 4.
Tabel 1
193
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0194.png
Kolonne 1
Farlige af-
faldsfrakti-
on(er) [Fast-
sættes af god-
kendelses-
myndigheden
]
Kolonne 2
[Godkendelses-
myndigheden
fastsætter kun
maksimalt op-
lag, hvis der er
en særlig miljø-
mæssig begrun-
delse]
Kolonne 3
Eventuelle særlige krav
til opbevaring: Oplags-
højde/antal lag. Krav i
forbindelse med opbe-
varing i det fri.
Maksimal opbevarings-
tid for vævsaffald.
[Fastsættes af godken-
delsesmyndigheden]
Kolonne 4
Oplagsområde(r) eller
tank(e). Reference til teg-
ning. [Fastsættes af god-
kendelsesmyndigheden]
Etc.
11. Oplagsområder til farligt affald skal være indrettet og afmærket, således at det enkelte område er
tydeligt afgrænset, og så det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsfraktioner skal opbevares.
12. Oplag af farlige affaldsfraktioner, der ved sammenblanding kan medføre en fysisk/ kemisk
reaktion, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, skal ske således, at sammenblanding
ikke er mulig. Spild fra stoffer, der kan reagere med andre, f.eks. oxiderende stoffer, skal opsamles i
separat spildbakke/sump. Emballeret farligt affald skal placeres, således at den enkelte emballage kan
inspiceres, og således at der ikke er risiko for, at emballagerne vælter. Ved stabling af emballager må
der ikke være risiko for, at de nederste emballager lider overlast.
13. Alle emballager til farligt affald skal være egnede til opbevaring af den pågældende affaldsfraktion
og forsynede med tydelig mærkning.
14. Flydende og støvende farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager, der er
modstandsdygtige over for det affald, der opbevares i emballagen.
Oplag af specifikke affaldsfraktioner
15. Giftigt og meget giftigt affald samt medicinrester skal opbevares forsvarligt i særskilt og aflåst
skab eller rum forsynet med advarselsskilt.
16. Klinisk risikoaffald skal opbevares særskilt under lås. Vævsaffald, der ikke er konserveret, skal
opbevares nedkølet.
17. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte syrefaste beholdere med overdækning eller
under tag. Alternativt kan akkumulatorer og batterier opbevares i specialcontainere til farligt affald.
18. Helt eller delvist knuste kviksølvholdige lyskilder samt kviksølvholdigt glas eller pulver skal
opbevares i tætte, lukkede emballager.
19. Asbeststøv, støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende samt asbestholdigt affald, der kan
støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader og itugåede plader med cementbundne asbestfibre, skal i
befugtet tilstand opbevares i egnet, lukket, tæt emballage, der er mærket med oplysning om, at den
indeholder asbest.
Stationære tankanlæg samt øvrige faste rør og slanger
Ved »tankanlæg« forstås tanke med tilhørende rørsystemer og slanger.
194
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
20. Stationære tankanlæg til opbevaring af farligt affald skal:
være tætte og i god vedligeholdelsesstand,
være forsynet med overfyldningsalarm, der markerer, når tanken er 90 % fuld (alarmen og
eventuelt overvågnings- og styringspanel skal kunne registreres fra påfyldningsstedet) samt
være korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for
den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles,
skal sikres mod påkørsel.
Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Tankene skal være udformet som lukkede beholdere med fast tag, og de skal være hævet over
underlaget, så inspektion af bunden er mulig. Dobbeltvæggede tanke skal være tilsluttet et
trykovervågningssystem for lækager. Påfyldningsrør på tankene skal være afsluttet med hætte eller
dæksel. Rør og slanger til påfyldning og aftapning skal være placeret og udformet således, at de er
tomme, når der ikke transporteres farligt affald i dem. Tanke, der anvendes til farligt affald, skal være
udstyret med tryk/vacuum ventil. Hvis tankanlægget er placeret i en bygning, skal åndingsluft fra
tanken føres via et udluftningsrør til det fri og mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er
placeret.
Udendørs tanke skal:
enten males, således at tankoverfladen har en samlet strålevarmerefleksionskoefficient på mindst
70 %, eller
isoleres, således at samme effekt opnås med hensyn til reduktion af temperaturafhængige
emissioner fra tanken.
Tankanlæg skal være placeret i tætte tankgårde uden afløb eller med afspærringsventil, hvor volumenet
af den største tank maksimalt udgør 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Dette gælder dog ikke
dobbeltvæggede tanke.
21. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af det farlige affalds
egenskaber (eksempelvis sammensætning, damptryk og lugt) kræve, at der etableres kulfilter på
bestemte tanke. ]
22. Øvrige faste rørsystemer og slanger, som anvendes til farligt affald, skal være tætte, i god
vedligeholdelsestilstand og korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er
resistente over for den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette
udskilles.
23. Inden ibrugtagning af stationære tankanlæg og øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt
affald skal dokumentation for anlæggenes, rørenes og slangernes tæthed fremsendes til
tilsynsmyndigheden.
24. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en vurdering af det enkelte stationære tankanlægs
til- stand fastsætte individuelle sløjfningsterminer for specifikke tankanlæg eller dele heraf].
25. Alle rør til farligt affald, som er under plads- eller gulvniveau, skal være ført i en rørgrav, der
giver mulighed for inspektion af rørene.
Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald
26. Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald må kun foregå på en tæt belægning, der
195
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i det farlige affald, jf. vedlagte
tegning(er). [Godkendelsesmyndigheden udfærdiger tegning(er) på baggrund af oplysningskrav 1].
27. Påfyldning af og aftapning fra tankanlæg med farligt affald skal foregå under overvågning.
28. Relevante afspærringsventiler i sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner beliggende i
ikke- overdækkede arealer skal være lukkede, når der håndteres farligt affald, fyringsolie eller
motorbrændstof i det tilhørende område, og indtil eventuelt spild er fjernet.
29. PCB-holdig olie må ikke blandes med andet affald.
30. [Det fremgår af bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen), at farligt affald ikke må
sammen- blandes. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at nærmere bestemte farlige
affaldsfraktioner må blandes, jf. affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder ikke for affald, der er omfattet af
vilkår 29. ]
31. Emballager med farligt affald samt kasserede produkter, der er kategoriseret som farligt affald,
skal håndteres, så risikoen for, at der sker udslip og spredning af farlige stoffer, er reduceret mest muligt.
Luftforurening
32. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
33. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, der er
væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
34. Afkast fra rum- og procesudsug skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er
placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af omhældte mængder
og det farlige affalds egenskaber, såsom sammensætning, damptryk og lugt, kræve, at der etableres
et egnet filter, som f.eks. kulfilter, på specifikke afkast fra udsug fra arbejdspladser, hvor der sker
sammenhældning eller blanding af farligt affald]
Affald
35. Spild af farligt affald på befæstede og ubefæstede arealer skal opsamles straks. Hvis der opstår
risiko for, at spild af farligt affald kan nå et afløb, skal de(n) relevante afspærringsventil(er) straks
lukkes.
36. Spild af farligt affald i sumpe, brønde o.lign. opsamlingsbassiner samt i tankgårde opsamles
dagligt ved arbejdstids ophør. Ved uheld, hvor der f.eks. er gået hul på en emballage med flydende
farligt affald, opsamles spildet hurtigst muligt.
37. Opsamlet spild af farligt affald inkl. eventuelt opsugningsmateriale, rester fra filtrering af farligt
affald samt affald fra rengøring af emballager, containere, køretøjer, tanke eller andet udstyr til farligt
affald skal håndteres som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på
virksomheden.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
38. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig. Dog kan opbevaring af farligt
affald i transportcontainere, der bliver afhentet med indhold og tømt hos modtagevirksomheden, ske
under tæt presenning.
39. [Godkendelsesmyndigheden kan, uanset vilkår 38, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at
196
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
farligt affald opbevares:
i det fri,
i det fri under presenning eller
med periodevis eller fleksibel overdækning.
Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 15 og 16 samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr,
i det omfang bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering
af affald af elektriske og elektroniske udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) fastsætter, at sådant
udstyr skal opbevares under tag. Det er en forudsætning, at der ikke sker udslip eller uønsket påvirkning
af affaldet ved kontakt med nedbør eller på grund af blæst, varme, kulde el.lign., f.eks. ved særlig
emballering eller andre nødvendige tiltag. [De nødvendige vilkår herom indsættes i tabellen i vilkår 10,
kolonne 3. ]
40. Udendørs oplag og tanke skal være sikret mod påkørsel.
41. Stationære containere og transportcontainere til opbevaring eller transport af farligt affald skal
være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsfraktioner, der oplagres i dem. Containerne
skal stå på et areal med tæt belægning, hvor overfladevand ledes til afløb med afspærringsventil. Hvis
containerne ikke er placeret på et areal med tæt belægning, jf. vilkår 45, skal de være indrettet med
opsamlingskapacitet svarende til volumenet af den største beholder til flydende affald, der oplagres i
containeren.
42. Kemikalier skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod
vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden
for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.
Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
43. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
44. Transport af farligt affald skal ske på arealer, der er befæstede. Overfladevand skal ledes til afløb
med afspærringsventil.
45. Oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald skal ske på arealer med tæt
belægning. Arealer og gulve skal være indrettet som afgrænsede områder med opkant og/eller
hældning mod grube, brønd eller lignende tæt(te) opsamlingsbassin(er) uden afløb eller med
afspærringsventil(er).
Arealer og gulve skal endvidere indrettes således:
at spild af flydende farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område, der skal kunne
rumme indholdet af den største opbevaringsenhed til flydende affald i området, og således
at overfladevand fra de ikke-overdækkede arealer kan opsamles forinden udledning.
[Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at bestemte farlig affaldsfraktioner:
opbevares på befæstet areal eller
opbevares uden særskilt opsamling af overfladevand fra ikke-overdækkede arealer, hvis der ikke
er risiko for afgivelse af forurenende stoffer fra det farlige affald til omgivelserne.
197
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 15 og 16, eller affald af elektrisk og elektronisk
udstyr, hvis dette ikke er tilladt efter elektronikaffaldsbekendtgørelsen. ]
46. Gruber og lignende særlige oplagsområder til bestemte fraktioner af uemballeret farligt affald
skal være tætte. Gruber til affald, der indeholder vand eller andre væsker, skal have opsamling af spild.
47. Arealer, hvor der sker omlastning til og fra tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne,
skal, uanset vilkår 45, være indrettet som et afgrænset tæt opsamlingsområde med hældning mod
grube, brønd eller lignende opsamlingsbassin uden afløb eller med afspærringsventil og med en samlet
opsamlingskapacitet på minimum 5 m
3
.
48. Alle tætte belægninger og befæstede arealer, gruber, brønde o.lign., opsamlingsbassiner o.lign.,
særlige oplagsområder samt tankgårde skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres,
så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
49. Udendørs tankgårde skal tømmes så tit, at der maksimalt henstår 5 cm regnvand i bunden. Når
tankgårde tømmes for regnvand, må der ikke samtidig pumpes affald, fyringsolie eller motorbrændstof
til og fra tanken(e).
50. Rengøringspladser for emballager, køretøjer mv., der har indeholdt farligt affald, skal være
indrettet på en tæt belægning med opkant og anden nødvendig afskærmning, således at farligt affald,
vaskeand, eventuelle rengøringsvæsker samt aerosoler mv. ikke spredes uden for rengøringspladsen.
Rengøringspladsen skal være indrettet med hældning mod grube eller lignende tæt opsamlingsbassin.
51. I tilfælde af brand skal relevante afløbsventiler lukkes med henblik på opsamling af slukningsvand
på virksomheden. Slukningsvand skal bortskaffes efter kommunens anvisninger.
Egenkontrol
52. Virksomheden skal foretage eftersyn og funktionsafprøvning af automatiske kontrol-, alarm- og
sikringssystemer efter leverandørens anvisning, dog mindst 1 gang årligt.
53. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang i kvartalet, jf. vilkår 41 og 48, foretage visuel
kontrol for utætheder og revnedannelser af:
belægninger og fuger på alle tætte belægninger og befæstede arealer og gulve,
gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner,
stationære containere og egne transportcontainere,
særlige oplagsområder og
tankgårde.
Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
54. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet foretage visuel kontrol af tankanlæg til farligt affald
for lækager og vedligeholdelsestilstand, jf. vilkår 20. Øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt
affald skal kontrolleres visuelt for lækager og vedligeholdelsestilstand 1 gang om måneden, jf. vilkår 22.
55. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage eftersyn af:
tætte belægninger og befæstede arealer,
gruber, brønde o.lign. opsamlingsbassiner,
stationære containere og egne transportcontainere,
198
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
særlige oplagsområder og
tankgårde,
dog højst en gang hvert tredje år.
56. Virksomheden skal mindst hvert femte år og første gang den [ ] lade foretage tæthedsprøvning af
enkeltvæggede tanke med tilhørende rørsystemer med henblik på at dokumentere, at vilkår 20 er
overholdt. Tæthedsprøvningen skal foretages af et uvildigt, sagkyndigt firma, og rapport over resultatet
skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter prøvningen. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter tidspunktet for den førstkommende tæthedsprøvning af de enkeltvæggede tanke i forbindelse
med godkendelsen].
Driftsjournal
57. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Løbende registrering af art, fraktion og mængde af modtaget farligt affald med angivelse af
navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret.
Løbende registrering af art, fraktion og mængder af fraført affald med angivelse af navn og
adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret.
Navn, adresse og så vidt muligt CVR- og P-nummer på affaldsproducenter, der afvises.
Dato for og resultatet af kontrol af automatiske kontrol-, alarm- og sikringssystemer.
Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve,
opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne
forbedringer.
Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tankanlæg og øvrige faste rørsystemer samt
eventuelle foretagne forbedringer.
Dato for og resultat af det uvildige eftersyn af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve,
opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne
forbedringer.
Ved udgangen af hvert kvartal registreres endvidere mængden af hver af de oplagrede
affaldsfraktioner, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
Årsrapport
58. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens
regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det
foregående års egenkontrol
199
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0200.png
Afsnit 24
5.3 b): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald,
hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter
finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af
byspildevand:
i) Biologisk behandling
iii) Behandling af slagger og aske
24.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:
Slaggebehandling udendørs (lagring, modning, knusning og sortering).
Slammineraliseringsanlæg.
24.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Støj
Kilder til forurening eller gene
Kørsel til og fra virksomheden.
Intern transport.
Aflæsning og håndtering af slagge.
Brug af entreprenørmateriel til neddeling,
slaggebehandling eller etablering og tømning af
slammineraliseringsanlæg mv.
Luftforurening
Pumpning af slam og rejektvand.
Støv fra modtagelse, sortering, oplag,
neddeling og afhentning af slagge.
Lugt og aerosoler ved indfyldning og
tømning samt lugt ved drift af
slammineraliseringsanlæg.
200
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0201.png
Risiko for forurening af jord, grundvand
eller overfladevand
Utætte belægninger og membraner.
Uheld med udslip samt spild af olie fra
transportmateriel og maskiner, herunder ved
påfyldning.
Udsivning af forurenende stoffer eller spild
fra oplag.
Overfladevand fra befæstede arealer.
Affald
Spildevand fra rengøring af lastbiler,
Affald, herunder farligt affald, der
tømmes eller sorteres ud af affaldet eller
Andet
slaggen.
Spredning af rester af uforbrændt affald fra
slaggebehandlingspladser.
Insektplage ved slammineraliseringsanlæg.
24.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 24, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), 8)
13), pkt. 17)
19), pkt. 25)
pkt. 28), pkt. 30), pkt. 33) og pkt. 35) -
pkt. 39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede oplagsområder.
Placering af stationært maskinel samt forventede arbejdsområder for mobilt maskinel.
Placering af overjordiske tanke, beholdere og containere.
Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.
Befæstede arealer skraveres. Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper, og typen skal angi-
ves.
Arealer med membran markeres. Der skal skelnes mellem forskellige membrantyper, og typen skal an-
gives.
Placering af støjkilder.
Interne transportveje.
Placering af eventuelle luftafkast.
Placering af vaskepladser til vask af materiel og vogne.
- Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde,
201
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
afspærringsventiler og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Beskrivelse af virksomhedens indretning som forklaring til tegninger, jf. punkt 1.
3) For slammineraliseringsanlæg skal der fremsendes:
Beskrivelse af bassinernes placering, opbygning og indretning, inkl. valg af beplantning.
Oplysning om materiale og udførelse af membraner.
Beskrivelse af eventuelle drænsystemer og afledningsforhold. Praktisk eller beregningsmæssig
dokumentation af drænlagets funktion, herunder risikoen for at det klogger til.
Beskrivelse af eventuel pumpestation og nedgravede ledninger til transport af slam og rejektvand.
Beskrivelse af, hvordan anlæggets tæthed i forhold til udsivning vil blive kontrolleret.
4) For slaggebehandlingsanlæg skal der fremsendes oplysning om opsamlingsbassin:
Beskrivelse af bassinets placering og indretning.
Oplysning om hvordan virksomheden vil sikre tætheden af bassinet, herunder materiale og
udførelse af evt. membran.
5) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump/grube,
spildbakke, opsamlingskar o.lign. eller afløb for udendørs arealer med tæt belægning til:
Opbevaring og håndtering af de forskellige arter af affald.
Kørearealer.
Områder for påfyldning af og aftapning fra tanke med fyringsolie og motorbrændstof.
Oplagspladser for spildolie og andet farligt affald.
Vaskepladser for materiel.
6) Oplysning om:
Affaldsfraktioner, virksomheden ønsker at kunne modtage, og oplysning om eventuel særlig
forurening i affaldet.
Den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte affaldsfraktioner, der modtages.
Det maksimale oplag for de væsentligste af de forskellige affaldsfraktioner.
Hvor og hvordan de forskellige affaldsfraktioner vil blive oplagret.
202
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0203.png
Affaldsfraktion(er Forventet årlig
)
mængde, der
modtages
-…
-…
-etc.
Forventet maksi-
malt oplag for
væsentlige
affalds-
fraktioner
Oplagringsmåde
og -sted.
Ved »affaldsfraktioner« forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden mod-
tager. Affaldsfraktion kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden opererer med af
hensyn til håndtering af affaldet.
7) For slammineraliseringsanlæg oplyses det, fra hvilke rensningsanlæg der vil blive modtaget slam.
8) For slaggebehandlingsanlæg oplyses det, fra hvilke affaldsforbrændingsanlæg der vil blive
modtaget slagge. Det oplyses endvidere, hvordan modtagekontrollen tilrettelægges, således at det
sikres, at der ikke modtages slagge med et indhold af uforbrændt organisk materiale på mere end 3 %
TOC.
9) Oplysning om, hvilke maskiner og redskaber der benyttes på virksomheden.
10) Oplysning om, hvad der neddeles og sorteres, samt hvordan og hvor på virksomheden dette vil
finde sted.
11) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden, herunder
oplysning om, i hvilket omfang der vaskes materiel eller køretøjer på virksomheden.
12) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke eller beholdere til oplag af fyringsolie og
motorbrændstof.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
13) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. der knytter sig til virksomhedens eventuelle luftafkast,
jf. punkt 1.
14) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter. Oplysning om planlagte støvbegrænsende
foranstaltninger, herunder om indretning og placering af vandings- eller sprinklersystem(er).
15) For slammineraliseringsanlæg oplysning om lugtfrembringende og aerosoldannende aktiviteter og
om planlagte lugt- og aerosolbegrænsende foranstaltninger.
I. Andet
16) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
17) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
18) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
203
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0204.png
24.4 Standardvilkår
24.4.1
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke overholdes, og straks
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del
heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af
godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang
truer med at påvirke miljøet negativt.
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage
fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld.
Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
5. Virksomheden må kun modtage, håndtere og modne slagge fra affaldsforbrænding med henblik
på, at den efterfølgende kan genanvendes i bygge- og anlægsprojekter.
6. Slaggebehandlingspladsen må ikke modtage slagge med et indhold af uforbrændt organisk
materiale på mere end 3 % TOC.
7. Slaggen skal visuelt kontrolleres for uforbrændt organisk materiale ved modtagelsen og hurtigst
muligt placeres i det dertil beregnede område. Hvis der er begrundet formodning om, at et leveret læs
slagge indeholder for meget uforbrændt organisk materiale, kan tilsynsmyndigheden forlange, at
virksomheden udtager repræsentative prøver af enkelte læs slagge og analyserer dem for TOC.
8. Hvis virksomheden modtager slagge, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og
som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal slaggen placeres i et særligt oplagsområde og hurtigst
muligt bortskaffes.
9. Pladsen skal være forsynet med et vandings- eller sprinklersystem, der effektivt kan befugte
slagge eller udsorterede fraktioner både under oplag og sortering for at hindre støvgener. Opsamlet
regnvand og perkolat skal benyttes så vidt muligt frem for grundvand.
10. Pladsen skal indrettes og renholdes, så vindflugt af uforbrændt affald hindres. Uforbrændt affald
uden for virksomhedens areal skal fjernes.
11. Pladsen skal indrettes, så alt perkolat og overfladevand kan opsamles i et bassin, hvorfra der ikke
kan ske ukontrolleret overløb til omgivelserne.
204
Standardvilkår for slaggebehandlingsanlæg
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Luftforurening
12. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
13. Virksomheden skal ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved vanding eller befugtning, sikre, at
der ikke opstår støvgener uden for virksomheden.
14. Hvis der uden for virksomhedens område konstateres støvgener, der efter tilsynsmyndighedens
vurdering er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at støvende oplag overdækkes eller
befugtes, og at der etableres afskærmning eller befugtning af sorterings- og håndteringsaktiviteterne.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
15. Alle arealer, hvorpå der opbevares, håndteres og transporteres slagge, skal være befæstet med en
tæt belægning som f.eks. beton, cementstabiliseret slagge eller asfalt, der er indrettet med fald mod
afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning
16. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
17. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
18. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
19. Vask af køretøjer og materiel mv. skal ske på et areal med en fast belægning med fald mod sump
eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
Egenkontrol
20. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle tætte belægninger samt
gruber. Dette kan gøres etapevist. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er
konstateret. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette
eftersyn, dog højst 1 gang hvert tredje år. [Hvis der er etableret drænledninger, der udleder til
prøvetagningsbrønd eller -brønde, med henblik på at belægningens tæthed kan eftervises, indsætter
godkendelsesmyndigheden vilkår om egenkontrol i form af prøvetagning og analyser for tungmetaller,
dog højst hver tredje måned. ]
Driftsjournal
21. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelt foretagne udbedringer af tætte belægninger
eller gruber.
Eventuel dato for udtagning af drænprøver samt resultat af analyserne.
205
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0206.png
Dato for hvornår der er modtaget slagge, der ikke er omfattet af virksomhedens
miljøgodkendelse, og hvordan den blev håndteret og bortskaffet.
Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af slagge, der er oplagret.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyn-
digheden.
Årsrapport
22. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens
regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det
foregående års egenkontrol.
24.4.2
Generelt
Standardvilkår for slammineraliseringsanlæg
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke overholdes, og straks
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del
heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af
godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang
truer med at påvirke miljøet negativt.
Indretning og drift
3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage
fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld.
Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
4. Mineraliseringsbassinerne skal beplantes med tagrør, pil eller andre plantetyper, der er
velegnede til opgaven.
5. Mineraliseringsbassinernes bund og sider skal beklædes med en vandtæt membran, der skal
overholde retningslinierne i DS/INF 466 for så vidt angår materiale, udlægning, sammensvejsning,
rørgennemføring og tæthedskontrol. Datablade og kontroljournaler skal føres i henhold til DS/INF
466. Disse skal være tilgængelige ved tilsyn.
6. Membranens over- og undersider skal beskyttes mod mekanisk overbelastning, f.eks. ved
afdækning med geotekstil. Oven på membranen skal der etableres afvandingsdræn for afledning af
rejektvand.
7. Med henblik på at kunne monitere membranens tæthed skal der etableres f.eks. et
kontroldrænsystem under anlægget, som udleder til prøvetagningsbrønd eller -brønde, et elektronisk
varslingssystem umiddelbart under membranen, grundvandsmonitering eller lignende. Et evt.
grundvandsmoniteringssystem skal omfatte minimum tre boringer (én opstrøms og to nedstrøms)
med muligheder for udtagning af grundvandsprøver i det overfladenære grundvandsmagasin.
206
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0207.png
8. Anlægget skal indrettes, så der ikke kan ske ukontrolleret overløb til omgivelserne.
9. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 anførte slamarter og
–fraktioner.
Tabel 1
Slamart(er) / -fraktion(er)
[Fastsættes af
godkendelses-
myndigheden]
Etc.
Bassin nr.
Tidspunkt for tømning af oplag
[Kan fastsættes af
godkendelsesmyndigheden]
10. Udpumpning af slam i anlægget skal indrettes på en måde, så plaskestøjen er minimal.
11. Ved tømning af bassinerne skal det sikres, at der ikke graves ned i drænlaget, eller at der sker
beskadigelse af geotekstil eller membran.
12. Anlægget må ikke uden for virksomhedens område give anledning til insektgener, der er
væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
13. Køretøjer skal rengøres for rester af slam eller andet affald, der kan forurene omliggende arealer,
inden de forlader anlægget.
Luftforurening
14. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
15. Driften af anlægget må ikke give anledning til dannelse og spredning af aerosoler indeholdende
smittekim i et omfang, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentligt generende for
omgivelserne.
Egenkontrol
16. Under anlæggets drift skal membranernes tæthed kontrolleres. De 2 første år efter etableringen og
de 2 første år efter hver tømning skal kontrollen gennemføres 1 gang i kvartalet. Herudover skal
kontrollen gennemføres halvårligt. Såfremt kontrolsystemet er baseret på kontroldræn under
membranen eller på grundvandsmonitering, gennemføres kontrollen ved udtagning og analyse af
dræn- og/eller grundvands- prøver. Prøverne skal analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret
hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som
er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, for indhold af Total-P, Total-
N, klorid og E. Coli. Før slammineraliseringsbedet tages i brug, skal der på samme vis udtages og
analyseres 2 prøver af drænvandet for at have et sammenligningsgrundlag for de prøver, der tages, når
bedene er i fuld drift. [Godkendelsesmyndigheden kan i stedet for kravet om udtagning og analyse af
2 prøver til fastsættelse af et »før«-niveau indsætte grænseværdier for f.eks. drikkevand eller
grænseværdier udarbejdet på basis af kendskab til lokal allerede eksisterende forurening i området. ]
Resultaterne af den gennemførte kontrol skal sendes i kopi til tilsynsmyndigheden senest fire uger
efter, at kontrollen er gennemført, med angivelse af tidspunkt og lokalitet for kontrollen. [Efter 3 års
drift med fuld belastning kan tilsynsmyndigheden ændre vilkår 16, hvad angår uvildig kontrol,
analysefrekvens samt hvilke parametre der skal analyseres for. ]
207
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
17. Hvis analyserne viser tegn på utæthed i membranerne, skal virksomheden straks iværksætte
supplerende undersøgelser for at klarlægge årsagen. Tilsynsmyndigheden skal underrettes og skaderne
udbedres.
18. Efter tømning skal bassinernes bund og sider inspiceres og eventuelle skader udbedres inden
videre brug.
19. Mens anlægget er i drift, skal virksomheden som minimum foretage følgende
vedligeholdelsesaktiviteter:
Hvert kvartal skal pumpesystem og kontrolsystemernes funktioner kontrolleres.
Én gang årligt skal der foretages inspektion af brønde.
Pumper og andre mekaniske installationer skal vedligeholdes og serviceres efter fabrikantens
anvisninger.
Der skal foretages spuling af dræn- og andre rørledninger efter behov. Aktiviteterne registreres i
driftsjournalen.
Driftsjournal
20. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
årligt tilførte slammængder til de enkelte bassiner.
opgørelse over restkapacitet ved årets udgang.
datoer for tømning af bassiner.
Resultater af slamanalyser, der udføres i medfør af andre regler, skal være tilgængelige for
tilsynsmyndigheden. Driftsjournalen skal opbevares på anlægget i mindst 5 år og skal være tilgængelig
for tilsynsmyndigheden.
Årsrapport
21. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens
regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det
foregående års egenkontrol.
208
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0209.png
Afsnit 25
Biogasanlæg omfattet af 5.3 b:
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor
kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder
sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er
kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag.
i) Biologisk behandling
25.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter biogasanlæg med tilhørende aktiviteter som:
Modtagelse og opbevaring af husdyrgødning og anden biomasse, dog ikke opbevaring i pulversilo.
Rengøring af køretøjer, der anvendes til transport af biomasse.
Opvarmning af biomasse.
Anaerob udrådning.
Efterlagring af afgasset biomasse.
Mekanisk separation af afgasset biomasse til fiberfraktion og væskefraktion.
Opbevaring af fiberfraktion og væskefraktion efter mekanisk separation.
Opgraderingsanlæg
i form af CO
2
-rensning og
rensning
for eventuelt andre urenheder
(gasrensningsanlæg til opgradering af biogassen til naturgaskvalitet).
Lagring af biogas.
Ved »biomasse« forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk
eller andet affald med et væsentligt organisk indhold, der påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller som
er blevet udvundet på anlæggene.
Hvis der på samme virksomhed forefindes et eller flere af de anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og
12, indsættes de relevante vilkår fra afsnit 11.4. og 12.4. i godkendelsen.
De krav, der fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål
(slambekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør at dette afsnit.
Dette afsnit omhandler ikke produktion af brint eller metan. Myndigheden må, hvis der indgår sådanne
anlægsdele, stille de nødvendige vilkår hertil.
25.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
209
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0210.png
Luftforurening
Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse
samt opbevaring af biomasse.
Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af
biogas i fakkel.
Lugt fra lugtrenseanlæg.
Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt
ved reparation og vedligeholdelse.
Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler
og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel.
Støv fra håndtering af støvende biomasse.
Ammoniakfordampning fra separation af afgasset biomasse
og oplagring af fiberfraktion.
Støj
Jord, grundvand eller
overfladevand
Svovlbrinte fra
CO
2
opgraderingsanlæg
Intern transport.
Udendørs motorer og ventilationsanlæg.
Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer.
Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke.
Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i
tankanlæg.
Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af
biomasse, olie og kemikalier.
25.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 25, skal
ansøg- ningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
11), pkt. 13), pkt. 17)
19), pkt. 23), pkt. 25)
28), pkt. 30)
pkt. 31),
pkt. 33), pkt. 35)
39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette
listepunkt:
Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige
indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og 12.3.
1) Den normale arbejdstid på virksomheden oplyses. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter
for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, der kun er i drift en del af døgnet. Endvidere
oplyses hvilke tidsrum, der køres biomasse til og fra anlægget.
E. Tegninger over virksomhedens indretning
2) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
210
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0211.png
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke,
anlæg til hygiejnisering, efterlager for afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter
til efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation, faciliteter til
gasrensning, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation
af tanke og bygninger, lugtrensningsanlæg,
opgraderingsanlæg til CO
2
-rensning, eventuelle
anlægsdele til brint og / eller metan produktion
mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives
placeringen af dette.
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde (f.eks.
gaskondensatbrønde), tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloak og befæstede
arealer samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere.
Placering af overjordiske tanke og beholdere.
Interne transportveje og placering af oplag af hjælpestoffer og affald.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
3) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen
heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for
hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 7.
Type af mod Forventet
taget
årlig
biomasse
mængde
Forventet
maksimalt
oplag før
afgasning
(forlager)
Opbevaringsform,
herunder
eventuelle
særlige ønsker hertil, jf.
vilkår 7.
4) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base.
5) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra,
herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema.
Afgasset biomasse
eller fraktion udskilt
herfra
Forventet
årlig mængde
Forventet maksimalt
oplag
Reference til tegning
6) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder:
211
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 5.
Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 10.
Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 13.
Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere
lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 6.
Opgraderingsanlæg til CO
2
-rensning,
Enheder til brintproduktion og / eller metanproduktion
7) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og
oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug.
8) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår
15. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved plan-
lagt renovering mv., jf. vilkår 16.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
9) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt
afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger
om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra
udsug af udstødningsgas.
10) Oplysning om gasfakkel eller alternativ afsætningsmuligheder for gassen ved planlagte
reparationer og lignende ved utilsigtede driftsforstyrrelser. Ved brug af gasfakkel oplyses den
dimensionsgivende biogasproduktion pr. time og afkasthøjde.
Jord og grundvand
11) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner
udskilt herfra, samt til eventuelle biofiltre.
12) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump,
opsamlingskar o.lign. eller afløb for:
arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og
fiberfraktion,
fundament under overjordiske tanke,
oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og
motorbrændstof,
oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og
pladser til oplag af farligt affald.
13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For
eksisterende tanke oplyses opførelsestidspunkt for den enkelte tank.
212
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0213.png
I. Andet
14)
idet
15)
idet
Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
der samtidig gives en begrundelse herfor.
Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
der samtidig gives en begrundelse herfor.
16) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
25.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del
heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af
godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang
truer med at påvirke miljøet negativt. ]
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver:
hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse,
afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og
biogas forebygges,
hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan
at de til enhver tid er gastætte.
hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved
driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten.
hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel.
hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO
2
renseanlæg, og
hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende
renseforanstaltninger samt varighed heraf.
5. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller
via rørsystemer. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende
vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår
213
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
om, at specifikke typer ikke-pumpbar biomasse må modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke
vurderes at give anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. ]
6. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft
ved påfyldning af køretøjer tilladt. [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af
køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske afsugning af
fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste
omboende].
7. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med
tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan
dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at
andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis
der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for
udledning af næringsstoffer. ]
8. Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte.
9. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og
opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående
luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne.
10. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er
indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre
og vinduer skal være lukkede, lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og
mens der sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen
skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især
håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal
ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. I tanke og
beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den
respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og
beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden
kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være
risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ]
11. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug.
12. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes
lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion
opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket.
13. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer.
[Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være
risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ]
14. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område,
der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
15. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til
den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder,
som vil blive tilført renseanlægget.
Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:
Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse.
214
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsug fra modtagehal.
Afkast fra opgraderingsanlæg, hvis der er et sådant.
Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse.
Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til
luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via
tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver anledning til
lugtgener i omgivelserne].
Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i
overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
16. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende
vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og pH skal
kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det
er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om
forrensning af luften].
17. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser
og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk
gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest
muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr.
time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
[Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en
gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder
for biogassen, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende.
Den/de alternative afsætningsmuligheder skal i nødsituationer sikre samme grad af sikkerhed for
afsætning af biogassen, som en gasfakkel kan].
18. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. [For eksisterende anlæg
fastsætter godkendelses-/tilsynsmyndigheden en tidsfrist for, hvornår dette vilkår skal være opfyldt. ]
19. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning
af biomassen foregår.
20. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal
arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.
21. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer,
tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller
lugtudslip fra anlægget.
22. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.
23. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles.
Luftforurening
24. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
25. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H
2
S på 5 mg/normal m
3
i afkast fra
215
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B-værdi for H
2
S på 0,001 mg/m
3
.
26. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag,
hvor afkastet er placeret.
27. Der skal være etableret målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde
for lugt og i afkast fra opgraderingsanlæg, med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i
Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens
Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være
placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
Affald
28. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie
og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til
enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.
29. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter
behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største
opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet.
30. Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
31. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være
udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med
brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra
beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere
og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at
de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med
en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger
ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der
muliggør prøvetagning.
32. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som
er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå
påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra
oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra
omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten
være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på
pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen.
33. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige
materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra
den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således:
At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen.
At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen.
At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder.
34. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske
på befæstet areal indendørs eller udendørs, jf. vilkår 13, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb,
216
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
hvorfra der sker kontrolleret afledning.
35. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
36. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede
beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod
vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden
for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.
Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder
dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke,
rørsystemer og pipelines
37. [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse
kan forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden
fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem,
således at spild af biomasse kan tilbageholdes. ]
38. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af
biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand.
Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
39. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse,
væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender
og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt.
Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i
brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes.
40. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med
biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt.
41. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år
kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for
flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for
flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal
opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en
nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder
krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på
specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten
indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med
virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af
rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
42. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i
forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af
217
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion.
Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt
sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at
kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller
planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten
fastsætte krav om supplerende eftersyn.
43. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage:
eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, og
funktionsafprøvning af gasfakkel.
Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og pH, samt
temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
44. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger
til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og ud-
bedre eventuelle skader.
45. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af
overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning.
46. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol
foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de
dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er
overholdt. Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra
opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m
3
for H
2
S er
overholdt i dette afkast. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal
drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er
akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er
foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog
normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13
og for H
2
S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på
hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og
usikkerhedsniveau.
Driftsjournal
47. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget.
Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt
opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf.
vilkår 39
Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf.
vilkår 40.
Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt
218
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 43.
Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, pH, temperatur, jf. vilkår 43.
Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 43.
Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og
arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 44.
Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle
foretagne udbedringer, jf. vilkår 45.
Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af
tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
Årsrapport
48. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens
regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det
foregående års egenkontrol.
219
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0220.png
Afsnit 26
Komposteringsanlæg omfattet af 5.3 b:
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor
kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder
sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i)
Biologisk behandling
26.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter anlæg til en kontrolleret biologisk behandling ved aerob mikrobiel nedbrydning
af organisk materiale med henblik på fremstilling af kompost, der kan anvendes til vækstmedie eller
jordbrugsformål som jordforbedrings- eller gødningsmiddel. Behandlingen kan ske på åbne
komposteringsanlæg, ved kompostering i haller eller en kombination af disse. Standardvilkårene
omfatter følgende komposteringsmetoder:
Miler.
Madraskompostering.
Trapezkompostering.
Følgende aktiviteter er omfattet af dette afsnit:
Modtagelse og opbevaring af affald og øvrige råvarer.
Neddeling.
Homogenisering, blanding og oplægning til kompostering.
Kompostering.
Eftermodning.
Sortering.
Hygiejnisering.
Oparbejdning og emballering af kompost.
Opbevaring af kompost og sigterester.
Oplag af brændstof og smøreolier til anlæggets maskiner og materiel.
Vaskeplads for maskiner og materiel.
Standardvilkårene omfatter ikke modtagelse af husdyrgødning.
26.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
220
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0221.png
Støj
Støj fra til- og frakørsel, aflæsning af affald og råvarer, intern
flytning, neddeling, homogenisering, oplægning, vending og
beluftning, sortering, oparbejdning, blanding og læsning af færdig
kompost samt emballering af kompost.
Støj fra ventilationsanlæg og luftafkast fra bygninger og anlæg.
Støv fra aflæsning af affald og råvarer samt fra intern flytning,
neddeling, homogenisering, oplægning, vending og beluftning,
eftermodning, hygiejnisering, sortering, oparbejdning, blanding og
læsning af færdig kompost samt emballering af kompost.
Lugt fra aflæsning og opbevaring af affald og andre råvarer til
kompostering, intern flytning, neddeling, homogenisering, blanding,
oplægning, vending og beluftning, eftermodning, sortering samt
oparbejdning og emballering af kompost.
Luftforurening
Spildevand
Lugt fra perkolatreservoir og eventuelle biofiltre.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder
vaskevand fra vaskeplads for rengøring af maskiner og materiel, som
kan indeholde olie.
Perkolat fra oplag af affald og råvarer til kompostering.
Overfladevand indeholdende perkolat fra arealer med oplag af
affald og råvarer samt fra komposteringsarealer.
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller
overfladevand
Spild eller overløb ved opbevaring og påfyldning af brændstof
og olieprodukter på tanke og spild i forbindelse med tankning af
anlæggets maskiner og materiel.
Spild ved håndtering og opbevaring af spildolie, f.eks. fra materiel.
Udsivning af perkolat fra befæstede arealer.
Overløb fra reservoir for perkolat eller overfladevand fra
arealer med oplag af affald og råvarer samt fra komposteringsarealer.
Uheld med udslip af olie og brændstof.
Affald
Uheld med materiel.
Frasorterede urenheder fra modtaget affald, herunder jern,
plast og sten.
Kasseret kompost.
Sigterest, der ikke forventes recirkuleret i komposteringsprocessen.
Spildolie fra materiel.
26.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 26, skal
221
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 17)
19), pkt. 23), pkt. 25)
28), pkt. 31), pkt. 33) og
pkt. 35) - 39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placering af alle bygninger og eventuel vaskeplads.
Placeringen af eventuelle skorstene og andre luftafkast.
Placeringen af støj- og vibrationskilder inklusiv placering af midlertidige aktiviteter, herunder
tilbagevendende anvendelse af lejet materiel.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde,
tilslutningssteder til offentlig kloak eller udledning til recipient, befæstede og ubefæstede arealer
samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser samt tanke og beholdere.
Interne transportveje.
Placering af oplag af råvarer og affald til kompostering, produkter og affald fra kompostering,
komposterings- og kompostoplagsplads samt eventuelle overjordiske olie- og spildolietanke.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om produktionskapacitet og oplagskapacitet.
3) Oplysninger om art af produkter samt forbrug, oplag og oplagsform af affald og øvrige råvarer til
kompostering. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.
4) Oplysninger om procesforløb afhængig af produktets slutanvendelse, herunder om processerne
foregår uden- eller indendørs.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Affald
5) Oplysninger om sammensætning og forventede årlige mængder af modtaget og produceret affald.
Jord og grundvand
6) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse
med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt
følgende arealer er befæstede samt i givet fald oplysninger om arten af befæstning:
Vaskepladser til materiel.
Pladser for påfyldning af brændstof.
Oplag af affald og andre råvarer til kompostering samt af færdig kompost.
222
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0223.png
Oplag af flydende kemikalier og olieprodukter, herunder oplysninger om overjordiske oplag af
olie- og motorbrændstof i tanke.
Oplag af farligt affald.
I. Andet
7) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
8) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
9) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
26.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del
heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af
godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang
truer med at påvirke miljøet negativt.
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstrukser, der beskriver, hvordan personalet skal
foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og
uheld. Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.
5. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om indretning af en vaskeplads for maskiner,
såfremt komposteringsanlægget modtager andet affald end have- og parkaffald, som kan give anledning
til lugtgene. Vaskepladsen skal være befæstet og med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb,
hvorfra der sker kontrolleret afledning. ]
6. For komposteringsanlæg, der modtager andet eller mere end 500 tons have- og parkaffald pr. år,
skal arealer til oplagring af råvarer, kompostering og efterlagring være etableret med tæt belægning,
som kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber. Alternativt til en tæt belægning kan
anvendes en membran. Arealerne skal indrettes med tilstrækkeligt fald, således at overfladevand fra
arealerne samt perkolat fra affaldet bliver ledt til en tæt opsamlingsbeholder eller bassin. [For
komposteringsanlæg, der udelukkende modtager mindre end 500 tons have- og parkaffald pr. år, kan
godkendelsesmyndigheden efter en konkret vurdering af jord- og grundvandsforhold fastsætte krav
223
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
om, at arealer til oplagring af råvarer, kompostering og efterlagring skal etableres med tæt belægning
samt afløb til tæt opsamlingsbeholder eller bassin].
7. [Godkendelsesmyndigheden kan på grundlag af en konkret vurdering af hensynet til omgivelserne
fastsætte krav om, at komposteringsanlægget skal være indhegnet med minimum 1,8 meter hegn,
samt at pladsen skal være aflåst udenfor bemandet åbningstid. ]
8. Der må maksimalt opbevares færdig kompost i en mængde, der udgør 2 års produktion på
komposteringsanlægget.
9. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der
efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne [Godkendelsesmyndigheden kan
fastsætte krav om, at veje og kørselsarealer holdes fugtige, således at man undgår støvgener. ]
10. Virksomheder, der komposterer andet end have- og parkaffald, skal inden oplægning af materialet
til kompostering sikre, at materialerne er blandet, og at blandingen opfylder følgende parametre:
at forholdet mellem kulstof og kvælstof ligger i intervallet 20 - 30 (20 < C/N < 30),
at densiteten er mindre end 700 kg/m
3
og
at tørstofindholdet (TS) ligger i intervallet 40
50.
Kulstof kan bestemmes ved en glødetabsbestemmelse og brug af følgende formel: % kulstof =
glødetab/ 1,8.
11. Virksomheder, der udelukkende komposterer have- og parkaffald, skal som minimum registrere
temperaturen 1 gang pr. uge. Øvrige anlæg skal registrere temperaturen kontinuerligt. Er temperaturen
uden for intervallet 45 - 70 grader ºC i de første 4 uger af komposteringsforløbet, skal materialet enten
vandes eller beluftes.
12. Virksomheden skal sikre, at overfladevand, der opsamles i et bassin med henblik på at blive
genbrugt til vanding af kompost og oplag af råvarer, ikke giver anledning til lugtgener.
Tilsynsmyndigheden kan ved lugtgener, der er væsentlige for omgivelserne, stille krav til iltindhold og
pH i vandet.
Særligt for virksomheder, der udelukkende komposterer have- og park affald
13. Modtaget have- og parkaffald må maksimalt opbevares i 1 måned i perioden 1. maj
1.
september inden neddeling.
14. Neddelt have- og parkaffald må maksimalt opbevares i 7 dage inden kompostering.
15. Ved »milekompostering« forstås kompostering af neddelt have- og parkaffald i miler. Ved
kompostering i miler (højde på 1,5 til 3 meter og bredde på 4 til 7 meter) skal materialet ligge
minimum 2 uger inden første vending.
16. Ved »trapezkompostering« forstås kompostering af neddelt have- og parkaffald i trapezformede
rækker, hvor højden og eller bredden er større end miler. Materialet skal ligge i minimum 2 måneder
inden første vending.
17. Ved »madraskompostering« forstås ikke-neddelt have- og parkaffald oplagt og neddelt lagvis i en
madras. Materialet skal vandes inden første vending.
18. Have- og parkaffaldet skal minimum vendes 3 gange i komposteringsforløbet.
224
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Særligt for virksomheder, der komposterer andre fraktioner udover have- og parkaffald
19.[Hvis komposteringsanlægget modtager spildevandsslam, madaffald eller organisk dagrenovation,
indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Spildevandsslam, madaffald og organisk
dagrenovation skal opbevares indelukket straks fra modtagelsen på anlægget. Dog kan madaffald,
organisk dagrenovation og stabiliseret spildevandsslam opbevares udendørs, hvis det ikke giver
anledning til væsentlige lugtgener. ]
20. Ikke-stabiliseret spildevandsslam skal komposteres i lukket hal eller anlæg.
21. Neddelt have- og parkaffald må maksimalt opbevares i 7 dage inden kompostering
dog kan
materiale, der påtænkes anvendt som strukturmateriale, opbevares i op til 2 måneder efter neddeling.
22. Madaffald og organisk dagrenovation skal indgå i komposteringsprocessen senest 2 dage efter, at
affaldet er modtaget på anlægget.
23. [Hvis komposteringsanlægget modtager andre affaldstyper end de i vilkår 19 nævnte, kan
godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om modtagelse og opbevaring af disse med henblik på at
reducere lugt- og støvgener hos nærmest omkringboende og reducere risiko for udledning af
næringsstoffer. ]
24. Oplagte materialer til kompostering skal minimum vendes 4 gange i komposteringsforløbet.
Materialet skal vendes med materiel, der er designet til at vende eller belufte den ufærdige kompost, hvis
der ikke foretages beluftning på anden vis.
Luftforurening
25. [For virksomheder med indendørskompostering fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om
afkastenes bidrag til lugt i omgivelserne ved den fremherskende driftssituation (mere end 60% af den
aktive driftstid) og det største bidrag ved maksimal lugtemission. Godkendelsesmyndigheden
fastsætter tillige vilkår om afkasthøjder. ] Vilkår om lugt fastsættes på baggrund af Miljøstyrelsens til
enhver tid gældende lugtvejledning.
26. [Hvis der er fastsat vilkår om afkasthøjder (jf. vilkår 25), fastsætter godkendelsesmyndigheden
følgende vilkår: Der skal være prøveudtagningsstuds i afkast med indretning og placering som anført
under punkterne 8.2.3.3 - 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen]
27. [Tilsynsmyndigheden kan kræve, at lugtende udendørs miler overdækkes med 20 cm lag
biofilter, f.eks. sigterest eller færdig kompost. ]
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
28. Virksomheder, der modtager andre fraktioner end have- og parkaffald, skal enten indrette
anlægget således, at vogne/containere ved aftipning ikke kommer i kontakt med affaldet, eller rengøre
materiellet, inden det forlader komposteringsanlægget.
Håndtering og oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof
29. Kemikalier og farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er markeret, så det er
tydeligt, hvad de indeholder, og være placeret under overdækning i form af tag, presenning eller
lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord,
grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder.
225
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0226.png
30. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal
eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
31. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder
opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
Præstationskontrol
32. [Hvis der er fastsat vilkår for afkasthøjder, jf. vilkår 25, fastsætter godkendelsesmyndigheden
følgende vilkår: Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol
foretages 3 enkeltmålinger af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at vilkår 25 er
overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle
målinger skal udføres af et firma eller et laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden
kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 4. år. ]
33. Vilkår 25 anses for overholdt, når gennemsnittet af de tre enkeltmålinger udført ved
præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien anvendt som den
dimensionsgivende afkasthøjde.
34. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 1 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 1. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i
strømmende gas
*
Parameter
Lugt
Metodeblad nr.
*
MEL-13
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
35. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Registrering af mængder og typer af råvarer, som tilføres komposteringsanlægget.
Registrering af dato for hhv. modtagelse, neddeling og påbegyndt kompostering af have- og
parkaffald.
Registrering af mængder af færdig kompost, som køres fra anlægget.
Registrering af oplag af have- og parkaffald, jf. vilkår 13-18.
Registreringer af mængder, kulstof/kvælstof (C/N-forhold), densitet og tørstofindhold (TS) ved
226
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
oplægning til kompostering. Desuden skal temperaturer, tidspunkt for oplægning og
eftermodning samt dato for vending registreres. For virksomheder, der komposterer andet end
have- og parkaffald, skal der føres driftsjournal for hver oplagt mile eller madras under
komposteringsforløbet og for hvert parti under eftermodning og sortering.
Registreringer af tidspunkt for lugtklager og eventuelt gennemførte afhjælpende lugtbegrænsende
foranstaltninger.
Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte
belægninger, hvor der håndteres flydende kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter,
samt befæstede arealer og gruber mv. jf. vilkår 31.
Dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader, jf. vilkår 31.
Afvigelser i driften.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
Årsrapport
36. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens
regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det
foregående års egenkontrol.
227
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 27
5.5 : Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4 i bilag 1 til
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2,
5.4 og
5.6 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed anførte aktiviteter, hvor den
samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af
indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.
Se afsnit 23
228
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 28
6.4 b) ii) -9: Foderstofvirksomheder.
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer,
uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af
foder fra:
ii) Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere
end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i
et år.
28.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion. Følgende tilknyttede
sæsonaktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:
Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og
oplag eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).
Oplag og udlevering af såsæd.
Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler,
vitaminer og mælkeerstatninger.
Oplagring og udlevering af gødning.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Grønttørring og grøntpilleproduktion.
Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.
Bejdsning af såsæd.
Standardvilkår nr. 11, tabel 1 om emissionsgrænseværdier, standardvilkår nr. 27-29 om præstationskontrol
og standardvilkår nr. 30 om driftsjournal finder alene anvendelse i forbindelse med godkendelse af:
Nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som
indirekte fyrede tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW.
Nyetablering af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med
en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW, som sættes
i drift inden den 20. december 2018.
Ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede
tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50
MW, som oprindeligt blev sat i drift inden den 20. december 2018.
Standardvilkår nr. 12 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens afkast.
229
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0230.png
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW, som sættes i drift den 20.
december 2018 eller herefter, er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg og skal derfor ikke reguleres via standardvilkår nr. 11, tabel 1, nr. 27-29 og nr. 30.
28.2 Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
Væsentligste
miljøforhold
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med
naturgas, LPG og gasolie.
Støv, CO, NOx, SO
2
, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og
Pb fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med fuelolie.
Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra tørreri fyret
indirekte og i tørreluften fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri.
Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser,
slaglemølle, pillekøler og aspirationsanlæg
a)
i foderstofproduktion.
Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer
samt fra udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
Støj
Affald
Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til
produktionsbygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Spildolie.
Slam fra olieudskiller og sandfang.
Kemikalierester.
Spildevand
Forurenet absorptionsmateriale.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra
bilvaskeplads.
Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes
vand ved rengøring.
230
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0231.png
Risiko for forure-
Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af
ning af jord, grund- motorbrændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til
vand eller
foderproduktionen.
overfladevand
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre
flydende kemikalier på værksteder.
Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
a)
Aspirationsanlæg anvendes til at fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.
28.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 28, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 18) og 19), pkt. 22) og 23), pkt. 25)
28), pkt. 30) og
31), pkt. 33) og pkt. 35)
39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette
listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1)
Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:
Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde,
tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet, befæstede og ubefæstede arealer,
samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.
Interne transportveje.
Placering af oplag af råvarer, herunder flydende råvarer som fedt og melasse.
Placering af færdigprodukter, herunder gødning, planteværnsmidler, såsæd samt
tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer og mælkeerstatninger.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nord pil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om produktionskapacitet.
3) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt
flydende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende
oplagsmængder.
4) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt
forekommende oplagsmængder.
231
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
5) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
6) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 8
og 9. Herudover skal der vedlægges dokumentation for, at silofiltre kan overholde
emissionsgrænseværdien for støv, jf. vilkår 11 tabel 2.
7) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er
angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra
virksomheder, jf. vilkår 13. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret
indirekte med fuelolie skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH, eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr,
Cu og Pb er dimensionerende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion
i tørreri fyret indirekte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO
eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie
eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For
procesafkast, herunder tørreluften fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt
eller støv er dimensionsgivende for afkasthøjden.
Jord og grundvand
8) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse
med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt
nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer
til:
påfyldning af brændstof på køretøjer,
oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende
kemikalier, herunder planteværnsmidler, og
oplag af farligt affald.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses,
idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
28.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
232
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0233.png
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del
heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af
godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang
truer med at påvirke miljøet negativt.
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der
efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
5. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved
udendørs udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til
minimal faldhøjde, eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller
som bagtip ned i et påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er
tilstrækkelig, tillade, at aftipning sker med åben port. ] [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til
udstyr ved materialetransport fra skibe, jernbaner mv.]
6. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have
monteret silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses
øjeblikkeligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal
tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.
7. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med
indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens
anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det
sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
8. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.
9. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske
støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske
støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder
eller have kontinuert fungerende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter
rensningsforanstaltningerne.
[Hvis der bruges kontinuert overvågningsudstyr, indsætter tilsynsmyndigheden: Alarmer skal
kalibreres/ indstilles efter leverandørens anvisning. ]
10. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning.
Oplaget skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet
af 2‑3 meter høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige
hensyn taler herfor, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]
233
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0234.png
Luftforurening
11. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i
tabel 1 og 2.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel
Indirekte
fyret
tørreri
a)
eller
dampke- del fyret
med:
Samlet
Indfyret
effekt
Emissionsgrænseværdi¬mg/normal
b)
m
3
ved 10 % O
2
Støv
CO
NOx
c)
Hg
Cd
Summen af emissionen
af tungmetallerne Ni, V,
Cr,
LPG, naturgas,
gas- olie og
vegetabilsk olie
LPG
Naturgas
Gasolie og
vegeta- bilsk olie
Gasolie og
vegeta- bilsk olie
Fuelolie
a)
b)
< 120 kW
-
120 kW
<
50 MW
120 kW
<
50 MW
120 kW
<5
5 MW
<
50
2 MW–
<
50
-
-
-
30
100
-
-
-
-
-
80
75
100
100
100
140
65
110
110
300
-
-
-
-
0,1
-
-
-
-
0,1
-
-
-
-
5
Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion. c) NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og
afkast for tørreluft fra direkte fyret tørreri
Afsug fra/af:
Emissionsgrænseværdi
mg/normal
a)
m
3
Støv
b)
Sugelosser
Påslag
Renseri
Silofiltre
Valse
Knuser
Pillekøler
Slaglemølle
Aspirationsanlæg
234
10
10
10
10
10
10
40
10
10
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0235.png
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
a)
b)
40
40
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
Total støv.
12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
Affald
13. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald
skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen
14. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård,
grube el.lign. uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården, grube
el.lign. må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde skal
tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10 % af tankgårdens
volumen.
15. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.
Oplag af løs gødning
16. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt
belægning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin el.lign. for
gødningsvand uden afløb.
17. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal
opsamles i en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin el.lign. for gødningsvand uden afløb.
Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald
18. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne
opsamles i en tankgård, grube el.lign. uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over for
den flydende gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af
tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber el.lign. skal tømmes for regnvand,
således at regnvand i bunden af tankgården, gruben el.lign. maksimalt udgør 10 % af tankgårdens
volumen.
19. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.
20. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning
eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således,
at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
235
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0236.png
Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof
21. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse
og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild
skal kunne opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
Driftskontrol
22. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter
godkendelsesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for
utætheder. Hvis inspektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i
perioden mellem inspektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]
23. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje
måned inspiceres på filtrets renluftside
eller i afkastkanal
for støvaflejringer som indikation for
utætheder, og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion.
Renluftsiden
eller afkastkanal
skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende
inspektioner.
24. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses
og eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og
altid umiddelbart inden høstsæsonen.
25. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse
skal skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.
26. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og
andre skader af befæstede arealer og tætte belægninger, kar, gruber og sumpe jf. vilkår 17, 18, 19 og
21. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Præstationskontrol
27. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3
enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 10
11
er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative
driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er
akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er
foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol,
herunder også for lugt, dog normalt højest hvert andet år. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke
måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for
overholdelse af emissionsgrænseværdierne.
28. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle
enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
29. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale
236
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0237.png
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 3
Navn
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært
materiale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO
x
)
i strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i
strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter
og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i
strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter
og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
a)
Parameter
Støv
NO
CO
Cd, Ni, V, Cr, Cu
og Pb
Hg
Lugt
Metodeblad nr.
a)
MEL-02
MEL-03
MEL-06
MEL-08a
MEL-08b
MEL-13
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
30. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af
filtermateriale.
Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.
Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og
indreguleringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med
driftsjournalen.
31.
Driftsjournalen skal også indeholde
dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og
vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, hvor der håndteres flydende kemikalier, farligt affald og
øvrige olieprodukter og befæstede arealer og gruber mv. samt dato for eventuelle udbedringer af revner
eller andre skader, jf. vilkår 27.
32.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
Årsrapport
33. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens
regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det
foregående års egenkontrol.
237
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 29
Biogasanlæg omfattet af 6.5 b:
Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er
større end 10 tons/dag.
Se afsnit 25
238
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0239.png
Afsnit 30
6.10: Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er
større end 75 m³/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint.
30.1Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:
Trykimprægnering af træ baseret på vandige imprægneringsmidler.
Teknisk forbundne aktiviteter:
Fiksering af nyimprægneret træ.
Internt opsamlingssystem til opsamling af spildt imprægneringsvæske og regnvand.
Hvis der på samme virksomhed foretages en eller flere biaktiviteter, der er beskrevet under punkt 9.1
i afsnit 9, indsender virksomheden de relevante oplysninger fra afsnit 9.3, og
godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår fra afsnit 9.4 i godkendelsen.
30.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Støj
Kilde til forurening eller gene
Vanddampe med fungicider fra trykimprægneringsanlæg,
fikseringsplads og tørreanlæg.
Intern transport fra f.eks. truckkørsel.
Kørsel til og fra virksomheden.
Støj fra afkast og ventilatorer.
Affald
Støj fra pumper, kompressorer o.lign.
Slam fra trykimprægneringsanlæg.
Imprægneret træaffald.
Uren emballage, f.eks. plastspande eller andre emballager der
indeholder en tynd hinde af imprægneringsvæske.
Spild af imprægneringsvæske og slam fra
trykimprægneringsanlæg.
Spild fra olietanke og tanke for benzin/diesel til trucks.
Spild eller udsivning fra lækager i emballage, rør, sumpe m.m.
Overløb fra befæstede arealer med forurenet overflade- eller
slukningsvand.
30.3 Oplysningskrav
Risiko for jord, grundvand
eller overfladevand
239
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 30, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 18)
19), pkt. 25)
28), pkt. 30), pkt. 33) og pkt. 35)
39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
E. Tegninger over virksomhedens indretning
1) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen, herunder placering af
trykimprægneringsanlæg.
Placering af skorstene og andre luftafkast.
Placering af støj- og vibrationskilder.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde og tilslutningssteder
til offentlig kloak.
Befæstede arealer.
Fikseringsplads med internt opsamlingssystem for spildt trykimprægneringsvæske blandet med regn-
vand eller anden metode til opsamling af afdryppede imprægneringsvæsker under fikseringsprocessen.
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke
og beholdere samt rørføringer (eksempelvis olietanke, herunder tanke til motorbrændstof samt oplag
af imprægneringsvæsker).
Interne transportveje.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder processer for trykimprægnering, fik-
sering og tørring, opsamling og genbrug af trykimprægneringsvæske.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
3) Oplysninger om luftafkast, der knytter sig til trykimprægneringsanlæg og tørrestuer.
Jord og grundvand
4) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med
håndtering og oplagring af råvarer og hjælpestoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt følgende arealer
er befæstede eller ej, samt om arten af befæstelse:
Trykimprægneringsanlæg.
Køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads samt fikseringsplads.
240
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0241.png
Oplag af råvarer og hjælpestoffer, herunder påfyldnings- og aftapningssteder for olieprodukter.
Oplag af farligt affald, herunder slam fra imprægneringsanlæg.
I. Andet
5) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
6) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
30.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden
forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og
træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsen- des til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe
de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del heraf indstilles, indtil vilkårene
igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare
for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang truer med at påvirke miljøet negativt.
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulig-
hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen
»tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de
forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Trykimprægneringsanlæg bestående af tryktank og lagertank skal være placeret under tag og over et tæt
bassin uden afløb, hvor mindst den samlede imprægneringsvæske kan opsamles. Bassinet skal kunne in-
spiceres visuelt for utætheder. Ved »tæt bassin« forstås et bassin, der er uigennemtrængeligt for de forure-
nende stoffer, som håndteres på arealet. Tanke skal være forsynet med en overfyldningsalarm.
5. Fikseringsplads og køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads skal være befæstet
med en tæt belægning, hvorfra der ikke kan ske overløb til omgivelserne, og hvor der ikke er afløb til
ekstern kloak. Den tætte belægning skal være udført med fald, der effektivt kan aflede regnvand og spildt
imprægneringsvæske til internt opsamlingssystem.
6. Det interne opsamlingssystem for opsamling af regnvand og spildt imprægneringsvæske skal kontinu-
erligt pumpes fri for opsamlet væske.
7. Nyimprægneret træ skal henstå på fikseringspladsen, indtil fikseringen er tilendebragt.
241
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Luftforurening
8. Afkast fra trykimprægnering skal føres tilbage til trykimprægneringsanlægget eller føres 1 meter over
tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opadrettede.
9. Når lugen til imprægneringstanken åbnes efter endt trykimprægnering, skal vakuumpumpen sættes i
gang for at minimere diffust udslip gennem lugen. På nye anlæg skal start af pumpe ske automatisk.
10. Afkast fra tørrestue skal føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opad-
rettede.
11. Trykimprægneret træ må først tørres i tørrestue efter endt fiksering.
12. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter til-
synsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
Affald
13. Slam fra trykimprægneringsanlæg og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der skal
være lukkede og mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
14. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller
lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild
kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand
eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
15. Imprægneringsprodukter og andre flydende råvarer og hjælpestoffer skal opbevares i tætte, lukkede
beholdere og opbevares på samme måde som farligt affald.
16. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og
aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden
for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild skal kunne
opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regn-
vand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
17. Virksomheden skal hvert kvartal gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af befæste-
de arealer og tætte belægninger, kar og gruber. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de
er konstateret.
18. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen, dog
højst 1 gang hvert tredje år
19. Inden ibrugtagning af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal rørsyste-
met inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et sagkyndigt fir-
ma. Ved nyanlæg skal der redegøres for, om systemet kan etableres overjordisk eller med anden sikring.
Metode for tæthedskontrol skal aftales inden udførelse.
242
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
20. Rørsystemet i et internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal hvert femte år
inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et sagkyndigt firma.
21. Ved konstatering af utætheder i det interne opsamlingssystem skal utætheden udbedres af et sagkyn-
digt firma.
Driftsjournal
22. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
Årligt forbrug af trykimprægneringsvæsker.
Dato for og resultat af den udførte kontrol af befæstede arealer, tætte belægninger, kar og gruber.
Dato for og resultat af inspektioner af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæsker.
Dato for og beskrivelse af eventuelle udbedringer af utætheder i internt opsamlingssystem og andre
tætte belægninger og kar.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndighe-
den.
Årsrapport
23. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabs-
år, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egen-
kontrol.
243
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Bilag 2
Afsnit 8A
E 207: Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til
produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300
tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis
anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og
som ikke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-
hed.
8A.1Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion. Følgende tilknyttede sæso-
naktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:
Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og
oplag eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).
Oplag og udlevering af såsæd.
Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer
og mælkeerstatninger.
Oplagring og udlevering af gødning.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Grønttørring og grøntpilleproduktion.
Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.
Bejdsning af såsæd.
Foderstofvirksomheder som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer.
Standardvilkår nr. 10, tabel 1 om emissionsgrænseværdier, standardvilkår nr. 26-28 om præstationskontrol
og standardvilkår nr. 29 om driftsjournal finder alene anvendelse i forbindelse med godkendelse af:
Nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som
indirekte fyrede tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW.
Ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede
tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW,
som oprindeligt blev sat i drift inden den 20. december 2018.
Standardvilkår nr. 11 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens afkast.
244
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0245.png
Følgende anlæg er omfattet af reglerne om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg og skal derfor ikke
reguleres via standardvilkår i nr. 10, tabel 1, nr. 26-28 og nr. 29:
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW, som sættes i drift den
20. december 2018 eller herefter.
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW, som blev sat i drift
inden den 20. december 2018.
8A.2 Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
Væsentligste
miljøforhold
Luftforurening
Kilder til forurening eller gene
Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med
naturgas, LPG og gasolie.
Støv, CO, NOx, SO
2
, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med fuelolie.
Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra tørreri fyret
indirekte og i tørreluften fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri.
Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser,
slaglemølle, pillekøler og aspirationsanlæg
*)
i foderstofproduktion.
Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer
samt fra udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
Støj
Affald
Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til
produktionsbygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Spildolie.
Slam fra olieudskiller og sandfang.
Kemikalierester.
Spildevand
Forurenet absorptionsmateriale.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra bilva-
skeplads.
Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes vand ved ren-
gøring.
245
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0246.png
Risiko for forure-
Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af motor-
ning af jord,
brændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til
grundvand eller
foderproduktionen.
overfladevand
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre flydende ke-
Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.
*)
Aspirationsanlæg anvendes til at fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.
8A.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 8A, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), 8)
14), pkt. 17)
18), pkt. 21) og pkt. 23)
28), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1) Oplysninger om produktionskapacitet.
2) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt fly-
dende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplags-
mængder.
3) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende
oplagsmængder.
4) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
5) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 7, 8 og 11
(tabel 2), herunder dokumentation for, at silofiltre kan overholde emissionsgrænseværdien for støv i
vilkår 10.
6) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i
Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf.
vilkår 12. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med fuelolie
skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb er dimension-
erende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte
med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensione-
rende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det
oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For procesafkast, herunder tørreluf-
246
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
ten fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt eller støv er dimensionsgivende for
afkasthøjden.
Jord og grundvand
7) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med
håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedenståen-
de arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:
påfyldning af brændstof på køretøjer,
oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende kemikali-
er, herunder planteværnsmidler, og
oplag af farligt affald.
I. Andet
8) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
9) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
8A.4Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulig-
hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen
»tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de
forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
4. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved udendørs
udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til minimal faldhøjde,
eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller som bagtip ned i et
påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er tilstrækkelig, tillade, at
aftipning sker med åben port. ] [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til udstyr ved materialetrans-
port fra skibe, jernbaner mv.]
5. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have monteret
silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikke-
ligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og
–rør
skal tømmes op i
247
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0248.png
siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.
6. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
7. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.
8. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske støvudskillere
som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks.
cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder eller have kontinuert funge-
rende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter rensningsforanstaltningerne. [Hvis der bruges
kontinuert overvågningsudstyr, indsætter tilsynsmyndigheden: Alarmer skal kalibreres/indstilles efter le-
verandørens anvisning. ]
9. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning. Oplaget
skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet af 2-3 meter
høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige hensyn taler her-
for, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]
Luftforurening
10. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel
1 og 2.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel
Indirekte fyret tør- Indfyret
reri
a)
eller dampke- effekt
del fyret med:
Emissionsgrænseværdi¬mg/normal
b)
m
3
ved 10 % O
2
Støv
LPG
Naturgas
Gasolie og vegeta-
bilsk olie
a)
b)
c)
CO
80
75
100
NOx
c)
140
65
110
Hg
-
-
-
Cd
-
-
-
120 kW
<
5 MW
120 kW
<
5 MW
120 kW
<5
MW
-
-
-
Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion.
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og afkast
for tørreluft fra direkte fyret tørreri
248
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0249.png
Afsug fra/af:
Emissionsgrænsevær-
di¬mg/normal
a)
m
Støv
b)
10
10
10
10
10
10
40
10
10
40
40
Sugelosser
Påslag
Renseri
Silofiltre
Valse
Knuser
Pillekøler
Slaglemølle
Aspirationsanlæg
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
a)
b)
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
Total
støv.”
11.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
Affald
12. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal
opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de indehol-
der.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen
13. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård, grube
eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården, grube
eller lignende må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde skal
tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10 % af tankgårdens
volumen.
14. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.
Oplag af løs gødning
15. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt belæg-
ning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødnings-
vand uden afløb.
16. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal opsamles i
en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødningsvand uden afløb.
Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald
249
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
17. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne opsamles i
en tankgård, grube eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over for den fly-
dende gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens
opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber eller lignende skal tømmes for regnvand, således at
regnvand i bunden af tankgården, gruben eller lignende maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.
18. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.
19. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller
lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild
kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand
eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof
20. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og
aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden
for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild skal kunne
opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at
regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
Driftskontrol
21. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter godkendel-
sesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for utætheder. Hvis in-
spektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i perioden mellem in-
spektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]
22. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje må-
ned inspiceres på filtrets renluftside eller i afkastkanal for støvaflejringer som indikation for utætheder,
og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion. Renluftsiden eller
afkastkanal skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
23. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses og
eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og altid
umiddelbart inden høstsæsonen.
24. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse skal
skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.
25. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre
skader af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, jf. vilkår 16, 17, 18 og 20. Utætheder skal udbedres, så
hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Præstationskontrol
26. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkelt-
målinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i
vilkår 10 er overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger skal
udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-
250
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0251.png
fond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder
efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstati-
onskontrol, herunder også for lugt, dog normalt højest hvert andet år. For anlæg fyret med fuelolie skal
der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer
for overholdelse af emissionsgrænseværdierne.
27. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger
udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale standarder
med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 3. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Metodeblad nr.
a)
MEL-02
MEL-03
MEL-06
MEL-08a
MEL-08b
MEL-13
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært mate- Støv
riale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i NO
strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende
gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende
gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
a)
Cd, Ni, V, Cr, Cu og
Pb
Hg
Lugt
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
29. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.
Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.
Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og indregule-
ringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med driftsjournalen.
30. Driftsjournalen skal også indeholde dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser, lunker
og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, hvor der håndteres flydende
kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller
andre skader.
31. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
251
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 11A
G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med
en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW.
11A.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoran-
læg med en samlet nominel indfyret termisk effekt mellem 5 MW og 50 MW, hvor der fyres med:
biomasseaffald, jf. bekendtgørelse om biomasseaffald,
forgasningsgas,
biogas,
naturgas,
LPG (Liquified Petroleum Gasses),
gasolie,
dieselolie,
vegetabilsk olie,
fuelolie,
spildolie,
kul,
pet-coke,
orimulsion eller
brunkul.
Standardvilkårene i afsnit 11A, dog undtagen standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder, finder alene anvendelse i
forbindelse med godkendelse af:
Nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk
effekt på mere end eller lig med 120 kW og mindre end 1 MW på en virksomhed omfattet af listepunkt
G 201.
Ændringer eller udvidelser af særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere
end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW, som oprindeligt blev sat i drift inden den 20. december
2018 på en virksomhed omfattet af listepunkt G 201.
Standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens fyringsanlæg.
Følgende anlæg er omfattet af reglerne om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, og skal derfor ikke
reguleres via standardvilkår i afsnit 8A, dog undtagen standardvilkår nr. 4 om afkasthøjder:
Særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og
mindre end 50 MW, som er sat i drift den 20. december 2018 eller herefter.
252
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0253.png
Særskilte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og
mindre end 50 MW, som blev sat i drift inden den 20. december 2018.
Ved »samlet nominel indfyret termisk effekt« forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens
kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg medregnes
ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med brændslets nedre brændvær-
di. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt, beregnes den indfyrede ef-
fekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten.
Emissionsgrænseværdier til luften og egenkontrol med luftemissioner fra motorer og turbiner, der anven-
der naturgas, LPG, forgasningsgas, biogas, dieselolie, gasolie, fuelolie eller vegetabilsk olie, er fastsat i
bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbi-
ner (gasmotorbekendtgørelsen) og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen.
11A.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste
miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
253
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0254.png
Luftforurening
Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og
lugtstoffer.
Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO, NO
x
,
UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO
2
, formaldehyd,
smøreolie og lugtstoffer.
Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO
2
.
Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO og NO
x
.
Motorer, der fyrer med olieholdige brændsler: CO, NOx, UHC, SO
2
,
formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
Kedler, der fyrer med naturgas eller LPG: CO og NO
x
.
Kedler, der fyrer med gasolie eller vegetabilsk olie: Støv, CO og NO
x
.
Kedler, der fyrer med fuelolie: Støv, SO
2
, CO, NOx samt
tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.
Kedler, der fyrer med kul: Støv, SO
2
, HCl, HF, CO, NO
x
samt
tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.
Støj
Affald
Støj fra rumudsugning, skorstene og transportaktiviteter og fra anlæggene.
Fra kedler, der fyrer med biomasseaffald og kul, fremkommer bundaske og fra
røggasrensningsanlæg flyveaske, mens de andre brændsler giver lidt aske og sod
ved rensning.
Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller varmevekslere kan
indeholde tungmetaller og PAH-forbindelser.
Spildolie fra gasmotorer.
Spildevand
Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer
I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen
ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal løbende
bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende.
Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet.
Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra gasmotorer.
Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevandet.
Vaskevand fra vask af gasturbinens kompressor.
254
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0255.png
Risiko for jord, grund-
Opbevaring af smøreolie, fuelolie og andre fyringsolier.
vand eller overflade-
Oplag af kul og andet fast brændsel.
vand
Opbevaring af affald.
11.3 Oplysningskrav ved ansøgning
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 11A, skal ansøg-
ningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt.
1)
14), pkt. 18), pkt. 23) 25) og pkt. 27) - 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er speci-
fikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1) Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg.
2) Oplysning om de brændselstyper og øvrige stoffer, der anvendes, samt hvilke mængder der oplagres.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angi-
vet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
For gasmotorer skal det undersøges, om det er lugt, formaldehyd eller NO
x
, der er dimensionerende.
For kulfyrede anlæg skal det undersøges, hvilket af stofferne støv, SO
2
, HCl, CO, NO
x
samt
tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for skorstenshøjden.
4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrub-
ber eller andet), jf. vilkår 7, tabel 1, under rækken om biomasseaffald.
I. Andet
5) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
6) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
11A.4 Standardvilkår
Vilkårene 3, 5, 8 og 14 - 23 omfatter ikke anlæg, der forbrænder spildolie, jf. bekendtgørelse om anlæg,
der forbrænder affald. [Godkendelsesmyndigheden indsætter krav om spildolie i overensstemmelse med
bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. ]
Generelt
255
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0256.png
1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af
påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
4. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
5. Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere med en
indfyret effekt, der er mindre end 2 MW. Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en ind-
fyret effekt, der er mindre end 5 MW.
6. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [God-
kendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag,
eller hvis virksomheden ligger i landzone. ] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukke-
de, når der ikke foregår trafik eller aftipning.
Luftforurening
7.
De enkelte kedelanlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i
tabel 1.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg
Brændsel
Nominel
Emissionsgrænseværdier¬mg/normal
m
3
ved 10 % O
2
tør røggas
indfyret effekt
Støv
LPG
Naturgas og
biogas
Forgasningsgas
Biomasseaffald
120 kW
< 5
MW
120 kW
< 5
MW
120 kW
< 5
MW
120 kW
< 1
MW
1 MW
<
5 MW
120 kW
< 5
MW
-
-
-
300
40
**
-
CO
80
75
100
500
625
100
NOx
*
140
65
100
-
-
110
Hg
-
-
-
-
-
-
Cd
-
-
-
-
-
-
HCl
-
-
-
-
-
-
Tungmetaller
-
-
-
-
-
-
Gasolie og ve-
getabilsk olie
256
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0257.png
Fuelolie
2 MW
< 5
MW
100
100
300
0,1
0,1
-
Orimulsion og
andre brænd-
sler af
tilsvarende
kvalitet
*
**
2 MW
< 5
MW
25
100
300
0,1
0,1
-
Summen af emissionen af
tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu
og Pb må ikke være større
end 5 mg/normal m
3
Summen af emissionen af
tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu
og Pb må ikke være større
end 5 mg/normal m
3
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender
vådrensningsanlæg.”
Affald
8. Asken fra forbrænding af kul, faste brændsler og biomasseaffald samt affald fra rensningsprocesser
skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
9. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede og tætte beholdere, der skal være
mærket med indhold.
10. De ovenfor nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med
tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et af-
grænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området
skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.
11. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som mu-
ligt, efter at de er konstateret.
12. Overjordiske tanke med fast tag, der er større end 50 m3, skal forsynes med tryk/vacuum ventil, hvis
de anvendes til opbevaring afdieselolie og fyringsolie, der anvendes som brændsel på fyringsanlægget..
Ventilen kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk.
Den udvendige væg og taget skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på
mindst 70 %. Tankene skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen.
Egenkontrol
Automatisk kontrol
13. Kedler, der fyrer med biomasseaffald, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O
2
til
styring af forbrændingsprocessen samt AMS-udstyr til løbende visning og registrering af CO. Anlæg med
tør røggasrensning skal endvidere være forsynet med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af
støv.
Kedlerne skal drives med et indhold af O
2
i røggassen, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i op-
starts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O
2
dokumenteres,
at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m
3
og en emissions-
257
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
grænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og
PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fa-
brikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O
2
% (vol), som anlæg-
get må drives ved. ]
14. Kedler, der fyrer med stenkul, pet-coke og brunkul, skal være forsynet med måle- og
reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. Kedlerne skal drives med et indhold af
O2, der altid er større end 4 % (vol). Dette gælder dog ikke i opstarts- og nedlukningsperioder.
Endvidere skal kedlerne forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af støv og
carbonmonooxid (CO).
15.
AMS-målere, der opfylder præstationskrav i DS/EN 15267-3 eller tilsvarende standarder, vil
kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til
ovennævnte målere.
AMS skal overholde følgende kvalitetskrav udtrykt som den maksimale usikkerhed (95 %
konfidensinterval):
10 % af grænseværdien for CO.
30 % af grænseværdien for støv.
Kvalitetssikring af AMS skal gennemføres i overensstemmelse med principperne i EN14181. AMS skal
ved ibrugtagning kalibreres (QAL2 omfattende 5 parallelmålinger udført over én dag). Herefter
underkastes AMS kontrol med parallelmålinger efter referencemetoder (AST omfattende 3 parallelle
målinger) hvert 3. år. AMS og O
2
-måler skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn
(funktionstest uden linearisering). AMS og O
2
-måler efterses og justeres med kalibreringsgasser efter
leverandørens anvisninger (som erstatning for
QAL3).”
16. De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske
gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænse-
værdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende
stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en
faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og
for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.
Præstationskontrol
17. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3
enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 7 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45
minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er
udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 13-16.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrol-
len skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der
er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA’s
multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er
foretaget. For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der herefter udføres
1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert
enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette
258
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0259.png
eller disse stoffer.
18. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle
enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
19. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale
standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materi-
Støv
ale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO
x
) i
NO
x
strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O
2
) i strømmende gas O
2
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total or-
ganisk carbon) i strømmende gas (flammeionisations-detekti- UHC (TOC)
on)
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende
Cd, Ni, V, Cr, Cu og
gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker)
Pb.
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende
Hg
gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hy-
PAH
drocarbons (PAH) i strømmende gas
Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas
Dioxiner
Kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS) QA af AMS
Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og hydro-
genflourid i strømmende gas (manuel opsamling i svag
HCl og HF
NaOH)
*
Metodeblad nr.
*
MEL-02
MEL-03
MEL-05
MEL-06
MEL-07
MEL-08a
MEL-08b
MEL-10
MEL-15
MEL-16
MEL-19
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk.
20. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedan-
nelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og
bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Driftsjournal
21.
Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Justering af brændere.
Dato for og resultat af kvalitetssikring af AMS-udstyr.
Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:
Dato for skift af filterposer.
259
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift.
Dato for skift af elektroder i elektrofilter.
Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger,
gruber mv., samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader, jf. vilkår 20
Forbrug af type og mængde brændsel.
Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
Antal driftstimer pr. år.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i
mindst 5 år.
260
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Afsnit 28A
6.4 b) ii) -9: Foderstofvirksomheder.
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset
om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:
ii)
Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på
mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden
følgende dage i et år.
28 A.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion. Følgende tilknyttede sæso-
naktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:
Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og
oplag eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).
Oplag og udlevering af såsæd.
Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler,
vitaminer og mælkeerstatninger.
Oplagring og udlevering af gødning.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Grønttørring og grøntpilleproduktion.
Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.
Bejdsning af såsæd.
Standardvilkår nr. 11, tabel 1 om emissionsgrænseværdier, standardvilkår nr. 27-29 om præstationskontrol
og standardvilkår nr. 30 om driftsjournal finder alene anvendelse i forbindelse med godkendelse af:
Nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som
indirekte fyrede tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW.
Ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede
tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW,
som oprindeligt blev sat i drift inden den 20. december 2018.
Standardvilkår nr. 12 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens afkast.
Følgende anlæg er omfattet af reglerne om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, og skal derfor ikke
reguleres via standardvilkår nr. 11, tabel 1, nr. 27-29 og nr. 30:
261
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0262.png
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW, som sættes i drift den
20. december 2018 eller herefter.
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW, som blev sat i drift
inden den 20. december 2018.
28 A. 2 Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljø- Kilder til forurening eller gene
forhold
Luftforurening
Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med naturgas,
LPG og gasolie.
Støv, CO, NOx, SO
2
, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra
indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med fuelolie.
Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra tørreri fyret indirekte og
i tørreluften fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri.
Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser, slaglemøl-
le, pillekøler og aspirationsanlæg
a)
i foderstofproduktion.
Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer samt fra
udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
Støj
Affald
Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til produkti-
onsbygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Spildolie.
Slam fra olieudskiller og sandfang.
Kemikalierester.
Spildevand
Forurenet absorptionsmateriale.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra bilva-
skeplads.
Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes vand ved
rengøring.
262
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0263.png
Risiko for forure-
Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af motor-
ning af jord, grund- brændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til
vand eller overflade- foderproduktionen.
vand
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre flydende
kemikalier på værksteder.
Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
a)
Aspirationsanlæg anvendes til
fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.
at
28A.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 28, skal ansøg-
ningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt.
1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 18) og 19), pkt. 22) og 23), pkt. 25)
28), pkt. 30) og 31), pkt. 33) og pkt. 35–
39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
G. Tegninger over virksomhedens indretning
1) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:
Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til
spildevandsforsyningsselskabets kloaknet, befæstede og ubefæstede arealer, samt oplysninger om nedgra-
vede rørforbindelser og tanke/beholdere.
Interne transportveje.
Placering af oplag af råvarer, herunder flydende råvarer som fedt og melasse.
Placering af færdigprodukter, herunder gødning, planteværnsmidler, såsæd samt tilskudsprodukter som
mineraler, vitaminer og mælkeerstatninger.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nord pil.
H.
Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om produktionskapacitet.
3) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt fly-
dende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplags-
mængder.
4) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende
oplagsmængder.
263
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
5) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
6) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 8 og 9.
Herudover skal der vedlægges dokumentation for, at silofiltre kan overholde emissionsgrænseværdien for
støv, jf. vilkår 11 tabel 2.
7) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i
Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf.
vilkår 13. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med fuelolie
skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH, eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb er dimension-
erende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte
med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensione-
rende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det
oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For procesafkast, herunder tørreluf-
ten fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt eller støv er dimensionsgivende for
afkasthøjden.
Jord og grundvand
8) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med
håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedenståen-
de arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:
påfyldning af brændstof på køretøjer,
oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende kemikali-
er, herunder planteværnsmidler, og
oplag af farligt affald.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
28A.4 Standardvilkår
Generelt
264
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke overholdes, og straks træffe
de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del heraf indstilles, indtil vilkårene
igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare
for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang truer med at påvirke miljøet negativt.
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulig-
hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen
»tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de
forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
5. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved udendørs
udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til minimal faldhøjde,
eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller som bagtip ned i et
påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er tilstrækkelig, tillade,
at aftipning sker med åben port. ] [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til udstyr ved materiale-
transport fra skibe, jernbaner mv.]
6. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have monte-
ret silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses øjeblik-
keligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal tømmes op
i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.
7. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
8. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.
9. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske støvudskillere
som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks.
cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder eller have kontinuert funge-
rende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter rensningsforanstaltningerne.
[Hvis der bruges kontinuert overvågningsudstyr, indsætter tilsynsmyndigheden: Alarmer skal kalibreres/
indstilles efter leverandørens anvisning. ]
10. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning. Opla-
get skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet af 2‑3
meter høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige hensyn ta-
ler herfor, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]
265
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0266.png
Luftforurening
11.
De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel
1 og 2.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel
Indirekte fyret tør- Indfyret
reri
a)
eller dampke- effekt
del fyret med:
Emissionsgrænseværdi¬mg/normal
b)
m
3
ved 10 % O
2
Støv
CO
80
75
100
100
NOx
c)
140
65
110
300
Hg
-
-
-
0,1
Cd
-
-
-
0,1
Summen af emissionen
af tungmetallerne Ni, V,
Cr, Cu, og Pb
-
-
-
5
LPG
Naturgas
Gasolie og vegeta-
bilsk olie
Fuelolie
120 kW
<
5 MW
120 kW
<
5 MW
120 kW
<5
2 MW
<5
MW
-
-
-
100
a)
b)
c)
Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion.
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og afkast
for tørreluft fra direkte fyret tørreri
Afsug fra/af:
Emissionsgrænseværdi-
¬mg/normal
a)
m
Støv
b)
10
10
10
10
10
10
40
10
10
40
40
Sugelosser
Påslag
Renseri
Silofiltre
Valse
Knuser
Pillekøler
Slaglemølle
Aspirationsanlæg
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
a)
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
266
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
b)
Total
støv.”
12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
Affald
13. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal
opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen
14. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård, grube
el.lign. uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården, grube el.lign.
må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde skal tømmes for
regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.
15. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.
Oplag af løs gødning
16. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt belæg-
ning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin el.lign. for gødningsvand uden
afløb.
17. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal opsamles i
en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin el.lign. for gødningsvand uden afløb.
Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald
18. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne opsamles i
en tankgård, grube el.lign. uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over for den flydende
gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsam-
lingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber el.lign. skal tømmes for regnvand, således at regnvand i bun-
den af tankgården, gruben el.lign. maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.
19. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.
20. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller
lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild
kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand
eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof
21. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og
aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden
for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild skal kunne
opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at
regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
267
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0268.png
Driftskontrol
22. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter godkendel-
sesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for utætheder. Hvis in-
spektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i perioden mellem in-
spektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]
23. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje må-
ned inspiceres på filtrets renluftside eller i afkastkanal for støvaflejringer som indikation for utætheder,
og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion. Renluftsiden eller
afkastkanal skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
24. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses og
eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og altid
umiddelbart inden høstsæsonen.
25. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse skal
skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.
26. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre
skader af befæstede arealer og tætte belægninger, kar, gruber og sumpe jf. vilkår 17, 18, 19 og 21. Utæt-
heder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Præstationskontrol
27. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkelt-
målinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i
vilkår 1 1 er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal
normaldrift). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af
EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden
kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, herunder også for lugt, dog normalt højest hvert
andet år. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på
grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne.
28. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger
udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
29. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale standarder
med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 3
Navn
Parameter
Støv
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært mate-
riale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO
x
) i
strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
268
Metodeblad nr.
a)
MEL-02
MEL-03
MEL-06
NO
CO
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0269.png
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende Cd, Ni, V, Cr, Cu og
gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Pb
Hg
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende
gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
Lugt
a)
MEL-08a
MEL-08b
MEL-13
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
30.
Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.
Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.
Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og indregule-
ringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med driftsjournalen.
31. Driftsjournalen skal også indeholde dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser, lunker og
vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, hvor der håndteres flydende
kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller
andre skader.
32.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
Årsrapport
33. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabs-
år, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egen-
kontrol.
269
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Bilag 3
Afsnit 8B
E 207: Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til
produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300
tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis
anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og
som ikke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-
hed.
8B.1Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion. Følgende tilknyttede sæso-
naktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:
Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og oplag
eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).
Oplag og udlevering af såsæd.
Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer og
mælkeerstatninger.
Oplagring og udlevering af gødning.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Grønttørring og grøntpilleproduktion.
Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.
Bejdsning af såsæd.
Foderstofvirksomheder som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer.
Standardvilkår nr. 10, tabel 1 om emissionsgrænseværdier, standardvilkår nr. 26-28 om præstationskontrol
og standardvilkår nr. 29 om driftsjournal finder alene anvendelse i forbindelse med godkendelse af
nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som
indirekte fyrede tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW.
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en nominel
indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW er omfattet af reglerne om
270
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0271.png
miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg og skal derfor ikke reguleres via standardvilkår i afsnit 8B, dog
undtagen standardvilkår nr. 11 om afkasthøjder.
Standardvilkår nr. 11 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens afkast.
8B.2Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Væsentligste
miljøforhold
Luftforurening
Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med naturgas,
LPG og gasolie.
Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra direkte fyret tørreri,
herunder tromletørreri.
Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser, slaglemølle,
pillekøler og aspirationsanlæg
*)
i foderstofproduktion.
Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer samt fra
udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj
Affald
Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til produktions-
bygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Spildolie.
Slam fra olieudskiller og sandfang.
Kemikalierester.
Spildevand
Forurenet absorptionsmateriale.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra bilva-
skeplads.
Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes vand ved ren-
gøring.
Risiko for forure-
Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af motor-
ning af jord,
brændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til
grundvand eller
foderproduktionen.
overfladevand
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre flydende ke-
mikalier på værksteder.
271
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0272.png
Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.
*)
Aspirationsanlæg anvendes til at fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.
8B.3Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 8B, skal
ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed: pkt. 1)
6), 8)
14), pkt. 17)
18), pkt. 21) og pkt. 23)
28), suppleret med
nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
1) Oplysninger om produktionskapacitet.
2) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt fly-
dende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplags-
mængder.
3) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende
oplagsmængder.
4) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
5) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 7, 8 og
11 (tabel 2), herunder dokumentation for, at silofiltre kan overholde emissionsgrænseværdien for støv i
vilkår 10.
6) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i
Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder,
jf. vilkår 12. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med
fuelolie skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb er
dimensionerende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion i tørreri
fyret indirekte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx
er dimensionerende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie eller
vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For
procesafkast, herunder tørreluften fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt eller
støv er dimensionsgivende for afkasthøjden.
Jord og grundvand
272
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
7) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med
håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedenståen-
de arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:
påfyldning af brændstof på køretøjer,
oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende kemikali-
er, herunder planteværnsmidler, og
oplag af farligt affald.
I. Andet
8) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
9) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
8B.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulig-
hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen
»tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de
forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
4. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved udendørs
udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til minimal faldhøjde,
eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller som bagtip ned i et
påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er tilstrækkelig, tillade, at
aftipning sker med åben port. ] [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til udstyr ved materialetrans-
port fra skibe, jernbaner mv.]
5. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have monteret
silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses
øjeblikkeligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og
–rør
skal
tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.
273
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0274.png
6. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der
findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænse-
værdier kan dokumenteres overholdt.
7. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.
8. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske støvudskillere
som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks.
cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder eller have kontinuert funge-
rende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter rensningsforanstaltningerne. [Hvis der bruges
kontinuert overvågningsudstyr, indsætter tilsynsmyndigheden: Alarmer skal kalibreres/indstilles efter le-
verandørens anvisning. ]
9. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning. Oplaget
skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet af 2-3 meter
høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige hensyn taler her-
for, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]
Luftforurening
10. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel
1 og 2.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel
Indirekte fyret tør- Indfyret
reri
a)
eller dampke- effekt
del fyret med:
Emissionsgrænseværdi¬mg/normal
b)
m
3
ved 10 % O
2
Støv
CO
80
75
100
NOx
c)
140
65
110
LPG
Naturgas
Gasolie og vegeta-
bilsk olie
120 kW
<
1 MW
120 kW
<
1 MW
120 kW
<1
MW
-
-
-
a)
b)
c)
Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion.
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og afkast
for tørreluft fra direkte fyret tørreri
274
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0275.png
Afsug fra/af:
Emissionsgrænsevær-
di¬mg/normal
a)
m
Støv
b)
10
10
10
10
10
10
40
10
10
40
40
Sugelosser
Påslag
Renseri
Silofiltre
Valse
Knuser
Pillekøler
Slaglemølle
Aspirationsanlæg
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
a)
b)
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
Total
støv.”
11.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
Affald
12. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal
opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de indehol-
der.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen
13. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård, grube
eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården, grube
eller lignende må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde skal
tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10 % af tankgårdens
volumen.
14. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.
Oplag af løs gødning
15. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt belæg-
ning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødnings-
vand uden afløb.
16. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal opsamles i
en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødningsvand uden afløb.
Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald
275
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
17. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne opsamles i
en tankgård, grube eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over for den fly-
dende gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens
opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber eller lignende skal tømmes for regnvand, således at
regnvand i bunden af tankgården, gruben eller lignende maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.
18. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.
19. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller
lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild
kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand
eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof
20. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og
aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden
for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild skal kunne
opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at
regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
Driftskontrol
21. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter godkendel-
sesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for utætheder. Hvis in-
spektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i perioden mellem in-
spektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]
22. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje må-
ned inspiceres på filtrets renluftside eller i afkastkanal for støvaflejringer som indikation for utætheder,
og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion. Renluftsiden eller
afkastkanal skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.
23. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses og
eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og altid
umiddelbart inden høstsæsonen.
24. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse skal
skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.
25. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre
skader af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, jf. vilkår 16, 17, 18 og 20. Utætheder skal udbedres, så
hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Præstationskontrol
26.
Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3
enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 10 er overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger skal
udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-
276
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0277.png
fond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder
efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstati-
onskontrol, herunder også for lugt, dog normalt højest hvert andet år.
27. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger
udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale standarder
med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 3. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Metodeblad nr.
a)
MEL-02
MEL-03
MEL-06
MEL-13
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært mate- Støv
riale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i NO
strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Lugt
a)
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
29. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.
Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.
Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og indregule-
ringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med driftsjournalen.
30. Driftsjournalen skal også indeholde dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser, lunker og
vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, hvor der håndteres flydende
kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller
andre skader.
31. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden.
277
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0278.png
Afsnit 28B
6.4 b) ii) -9: Foderstofvirksomheder.
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset
om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:
ii)
Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end
300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år.
28B.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion. Følgende tilknyttede sæso-
naktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:
Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og oplag
eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).
Oplag og udlevering af såsæd.
Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer og
mælkeerstatninger.
Oplagring og udlevering af gødning.
Standardvilkårene omfatter ikke:
Grønttørring og grøntpilleproduktion.
Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.
Bejdsning af såsæd
.
Standardvilkår nr. 11, tabel 1 om emissionsgrænseværdier, standardvilkår nr. 27-29 om præstationskontrol
og standardvilkår nr. 30 om driftsjournal finder alene anvendelse i forbindelse med godkendelse af
nyetablering, ændringer eller udvidelser af særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som
indirekte fyrede tørrerier, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW.
Særskilte dampkedler og fyringsanlæg, der anvendes som indirekte fyrede tørrerier, med en indfyret termisk
effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW er omfattet af reglerne om miljøkrav for
mellemstore fyringsanlæg og skal derfor ikke reguleres via standardvilkår i afsnit 28B, dog undtagen
standardvilkår nr. 12 om afkasthøjder.
Standardvilkår nr. 12 om afkasthøjder finder anvendelse på alle virksomhedens afkast.
28B. 2 Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljø- Kilder til forurening eller gene
forhold
278
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0279.png
Luftforurening
Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med naturgas,
LPG og gasolie.
Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra tørreluften fra direkte
fyret tørreri, herunder tromletørreri.
Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser, slaglemøl-
le, pillekøler og aspirationsanlæg
a)
i foderstofproduktion.
Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer samt fra
udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj
Affald
Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til produkti-
onsbygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Spildolie.
Slam fra olieudskiller og sandfang.
Kemikalierester.
Spildevand
Forurenet absorptionsmateriale.
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra bilva-
skeplads.
Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes vand ved
rengøring.
Risiko for forure-
Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af motor-
ning af jord, grund- brændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til
vand eller overflade- foderproduktionen.
vand
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre flydende
kemikalier på værksteder.
Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
a)
Aspirationsanlæg anvendes til
fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.
at
28B.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 28, skal ansøg-
ningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt.
1)
6), pkt. 8)
13), pkt. 18) og 19), pkt. 22) og 23), pkt. 25)
28), pkt. 30) og 31), pkt. 33) og pkt. 35–
39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:
279
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
I. Tegninger over virksomhedens indretning
1) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:
Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til
spildevandsforsyningsselskabets kloaknet, befæstede og ubefæstede arealer, samt oplysninger om
nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.
Interne transportveje.
Placering af oplag af råvarer, herunder flydende råvarer som fedt og melasse.
Placering af færdigprodukter, herunder gødning, planteværnsmidler, såsæd samt tilskudsprodukter som
mineraler, vitaminer og mælkeerstatninger.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nord pil.
J. Beskrivelse af virksomhedens produktion
2) Oplysninger om produktionskapacitet.
3) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt fly-
dende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplags-
mængder.
4) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende
oplagsmængder.
5) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
6) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 8 og 9.
Herudover skal der vedlægges dokumentation for, at silofiltre kan overholde emissionsgrænseværdien for
støv, jf. vilkår 11 tabel 2.
7) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i
Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf.
vilkår 13. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med fuelolie
skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH, eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb er dimension-
erende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte
med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensione-
rende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det
oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For procesafkast, herunder tørreluf-
ten fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt eller støv er dimensionsgivende for
afkasthøjden.
280
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Jord og grundvand
8) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med
håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedenståen-
de arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:
påfyldning af brændstof på køretøjer,
oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende kemikali-
er, herunder planteværnsmidler, og
oplag af farligt affald.
I. Andet
9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet
der samtidig gives en begrundelse herfor.
11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
28B.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de
nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør.
2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe
de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del
heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af
godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang
truer med at påvirke miljøet negativt.
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulig-
hed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes
betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er
uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter
tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
5. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved udendørs
udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til minimal
faldhøjde, eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller som
bagtip ned i et påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er til-
281
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0282.png
strækkelig, tillade, at aftipning sker med åben port. ] [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til
udstyr ved materialetransport fra skibe, jernbaner mv.]
6. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have monte-
ret silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses
øjeblikkeligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal
tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.
7. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og
placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder,
der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til
luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte
emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.
8. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.
9. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske støvudskillere
som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som
f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder eller have
kontinuert fungerende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter
rensningsforanstaltningerne.
[Hvis der bruges kontinuert overvågningsudstyr, indsætter tilsynsmyndigheden: Alarmer skal kalibreres/
indstilles efter leverandørens anvisning. ]
10. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning. Opla-
get skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet af
2‑3 meter høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige
hensyn taler herfor, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]
Luftforurening
11. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel
1 og 2.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel
Indirekte fyret tør- Indfyret
reri
a)
eller dampke- effekt
del fyret med:
Emissionsgrænseværdi¬mg/normal
b)
m
3
ved 10 % O
2
Støv
CO
80
75
100
NOx
c)
140
65
110
LPG
Naturgas
Gasolie og vegeta-
bilsk olie
a)
b)
c)
120 kW
<
1 MW
120 kW
<
1 MW
120 kW
<1
-
-
-
Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion.
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
282
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0283.png
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og afkast
for tørreluft fra direkte fyret tørreri
Afsug fra/af:
Emissionsgrænseværdi-
¬mg/normal
a)
m
Støv
b)
10
10
10
10
10
10
40
10
10
40
40
Sugelosser
Påslag
Renseri
Silofiltre
Valse
Knuser
Pillekøler
Slaglemølle
Aspirationsanlæg
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
a)
b)
normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
Total
støv.”
12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
Affald
13. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal
opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen
14. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård, grube
el.lign. uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården, grube
el.lign. må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde skal
tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10 % af
tankgårdens volumen.
15. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.
Oplag af løs gødning
16. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt belæg-
ning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin el.lign. for gødningsvand
uden afløb.
17. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal opsamles i
en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin el.lign. for gødningsvand uden afløb.
283
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald
18. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne opsamles i
en tankgård, grube el.lign. uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over for den
flydende gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af
tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber el.lign. skal tømmes for regnvand,
således at regnvand i bunden af tankgården, gruben el.lign. maksimalt udgør 10 % af tankgårdens
volumen.
19. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.
20. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller
lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at
spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der
opbevares.
Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof
21. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og
aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres
inden for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild
skal kunne opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal
tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
Egenkontrol
Driftskontrol
22. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter godkendel-
sesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for utætheder. Hvis
inspektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i perioden
mellem inspektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]
23. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje må-
ned inspiceres på filtrets renluftside eller i afkastkanal for støvaflejringer som indikation for
utætheder, og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion.
Renluftsiden eller afkastkanal skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende
inspektioner.
24. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses og
eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og
altid umiddelbart inden høstsæsonen.
25. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse skal
skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.
26. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre
skader af befæstede arealer og tætte belægninger, kar, gruber og sumpe jf. vilkår 17, 18, 19 og 21.
Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.
Præstationskontrol
284
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782698_0285.png
27. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkelt-
målinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne
i vilkår 11 er overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger skal
udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-
fond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder
efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstati-
onskontrol, herunder også for lugt, dog normalt højest hvert andet år.
28. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger
udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
29. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale standarder
med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 3
Navn
Parameter
Støv
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært mate-
riale i strømmende gas
NO
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO
x
) i
strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
Lugt
a)
Metodeblad nr.
a)
MEL-02
MEL-03
MEL-06
MEL-13
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
Driftsjournal
30. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.
Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.
Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og indregule-
ringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med driftsjournalen.
31. Driftsjournalen skal også indeholde dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser, lunker og
vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, hvor der håndteres flydende
kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller
andre skader.
32. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for
tilsynsmyndigheden
.
Årsrapport
33. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens
regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det
foregående års egenkontrol.
285