Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 572
Offentligt
1782694_0001.png
Miljørapport om forslag til
bekendtgørelse om
miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg
Juni 2017
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Indhold
Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg
Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer
Nuværende natur- og miljøtilstand og nul-alternativ
Miljøforhold der kan blive væsentligt berørt
Eksisterende miljøproblemer
Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål
Planens indvirkning på miljøet
Miljøvurderingens gennemførelse og grundlag for prioriteringer og valg
Overvågning
Ikke teknisk resumé
1
3
3
4
5
5
6
6
9
9
10
2
Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1. Miljørapport om forslag til
bekendtgørelse om
miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg
Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg
(MCP-direktivet) trådte i kraft i december 2015 og skal være implementeret i dansk ret den 19.
december 2017. Dette vil ske i form af en branchebekendtgørelse om miljøkrav for
mellemstore fyringsanlæg. Formålet med bekendtgørelsen er at nedbringe emissioner af SO2,
NOx og støv (partikler) fra mellemstore fyringsanlæg (1
–
50 MW) med henblik på at forbedre
luftkvaliteten og nedbringe luftforureningens potentielle risici for menneskers sundhed og
miljøet.
Der har forud for udarbejdelsen af indeværende miljørapport været foretaget en såkaldt
scoping-proces, hvor relevante myndigheder har haft mulighed for at levere input til emner,
som efter myndighedernes opfattelse bør medtages i miljørapporten. Dette har resulteret i 3
høringssvar (2 kommuner samt KL). De indkomne bidrag er indarbejdet i miljørapporten i det
omfang, det er vurderet relevant og muligt.
1.1
Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer
Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg vil omfatte ca. 1.700 mellemstore
fyringsanlæg, som hovedsageligt er offentligt eller forbrugerejede kraftvarme- eller
fjernvarmeanlæg. Derudover vil anlæg i fødevareindustrien, anden industri, gartnerier, korn-
og foderstofbranchen m.v. være omfattet.
Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for støv, SO2 og NOx samt rammer for kontrol
med, at fyringsanlæggene overholder grænseværdierne. Grænseværdierne er differentieret på
baggrund af anlægstype, størrelse og brændselstype, og i forhold til om der er tale om
bestående eller nye anlæg.
Grænseværdier for NOx
For
bestående
fyringsanlæg er direktivets grænseværdier for NOx generelt lempeligere
sammenlignet med de nuværende danske grænseværdier. Begrundelsen i direktivet for at
sætte lempeligere grænseværdier for bestående fyringsanlæg er, at disse anlæg skal have
længere tid til at tilpasse sig de nye krav. For
nye
fyringsanlæg er direktivets NOx-
grænseværdier på niveau med eller lempeligere end de danske, afhængig af anlægs- og
brændselstype. Med bekendtgørelsen lægges op til at fastholde de danske grænseværdier,
hvor de er skrappere end direktivets, inklusiv en allerede planlagt skærpelse i 2021 af NOx-
grænseværdien for bestående gasmotorer og turbiner.
For bestående anlæg med færre end 500 årlige driftstimer lægges op til at undtage dem dels
fra direktivets grænseværdier, hvor de er skrappere end de nuværende danske, dels fra den
planlagte skærpelse i 2021.
Nødanlæg, der kun anvendes i situationer, hvor den normale forsyning svigter, undtages
generelt for grænseværdier med undtagelse af en lempet grænseværdi for støv.
Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782694_0004.png
Grænseværdier for SO2
Der er i dag ingen danske grænseværdier for SO2-emissionen fra mellemstore fyringsanlæg.
Emissionen reguleres i stedet via en SO2-afgift eller krav til maksimalt svovlindhold i visse
fossile brændsler (kul, fuelolie m.v.). Med branchebekendtgørelsen lægges op til at fastsætte
en grænseværdi på det niveau, som direktivet foreskriver.
Grænseværdier for støv (partikler)
De nuværende danske grænseværdier for støv afviger fra direktivets grænseværdier. For
gasturbiner og motorer findes der ingen danske grænseværdier for støv. For kedler er der
danske grænseværdier for anlæg, der anvender biomasse, kul eller olie som brændsel.
Direktivets grænseværdier for kedler er generelt lidt skærpede i forhold til de danske. Disse vil
derfor fremadrettet komme til at erstatte de nuværende danske grænseværdier.
Grænseværdier for CO
I direktivet er der krav om monitorering af CO, men ingen grænseværdier. Kravet om
overvågning er indsat i direktivet med henblik på, at Kommissionen kan få et grundlag for at
vurdere, om der skal indføres en grænseværdi for CO, når direktivet skal revideres. Med
bekendtgørelsen lægges op til at fastholde de danske grænseværdier for CO.
Tilgrænsende regulering
I Danmark er der i dag regulering af andre luftforurenende stoffer m.m., der ikke er omfattet af
direktivet. Med den valgte implementering lægges op til at fastholde krav om iltindhold i røggas
og overvågning af ilt, fastholde grænseværdier for tungmetaller og spormetaller for visse
brændselstyper samt ophæve forbuddet mod fyring med kul og fuelolie i små anlæg.
1.2
Nuværende natur- og miljøtilstand og nul-alternativ
NOx: NOx er en fællesbetegnelse for NO og NO2, som har en række skadelige effekter. NO2
angriber åndedrætsorganerne og er giftigt at indånde. Desuden bidrager NOx til dannelsen af
ozon og salpetersyre i luften. NOx er primært et problem i byområder, men bidrager også til
eutrofiering af naturområder ved deposition af kvælstof. Koncentrationen af NOx er faldet med
omkring 60 % siden 1992. Med bekendtgørelsen vil der samlet set over en 35-årig periode ske
1
et fald i udledningen af NOx, og dermed skabes en positiv effekt på miljøet (DCE, 2014 ).
SO2: SO2 er primært problematisk pga. den skade, svovl forårsager i økosystermer ved
deposition og forsuring. Desuden bidrager SO2 til dannelsen af sekundære, uorganiske
partikler, der er sundhedsskadelige. Udledning af svovl til luften har tidligere udgjort et stort
miljøproblem, men siden 1980erne er koncentrationen dog faldet med mere end en faktor fem,
takket være en effektiv regulering nationalt og internationalt (DCE, 2014). Bekendtgørelsen om
miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg vil begrænse udledningen af SO2 yderligere og
dermed bidrage med en positiv miljøeffekt.
Støv (partikler): Sammenhængen mellem partikelforurening og langtidseffekter på dødelighed i
befolkningen er velunderbygget. Luftbårne partikler er dog en kategori med meget varierende
fysiske og kemiske egenskaber. Den mest gængse opdeling af partikler tager udgangspunkt i
partiklernes størrelse, hvor de fine partikler er de mest skadelige. Siden 1980erne er der ca.
sket en halvering af den samlede partikelforurening målt via massen af fine og grove partikler
1
DCE, 2014: Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark. Sammenfatning og status for nuvæ-
rende viden. Videnskabelig rapport nr. 96 fra DCE.
4
Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782694_0005.png
(DCE, 2014). Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg vil begrænse
udledningen af partikler yderligere og dermed bidrage med en positiv miljøeffekt.
CO: Foruden at være toksisk i sig selv, er CO en indikator for udledningen af tjærestoffer
(PAH), der er kræftfremkaldende. CO dannes, når der er for lidt ilt til forbrændingen, og
formålet med den gældende danske CO-grænseværdi er at sikre gode forbrændingsforhold og
dermed lav udledning af kræftfremkaldende stoffer. Udledningen af det særdeles
sundhedsskadelige kulmonooxid er faldet med en faktor 5-10 siden 1994 (DCE, 2014). Med
bekendtgørelsen fastholdes grænseværdierne for CO.
Nulalternativ
Med de foreslåede miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg begrænses udledningen af en
række sundhedsskadelige stoffer. Nulalternativet vil derfor betyde, at de positive miljø- og
helbredseffekter af dette ikke vil blive opnået.
1.3
Miljøforhold der kan blive væsentligt berørt
Flora, fauna, biologisk mangfoldighed, vand og jordbund
Flora, fauna, biologisk mangfoldighed, vand og jordbund vurderes ikke at ville blive væsentligt
berørt af bekendtgørelsen. Dog vil der kunne være en mindre, positiv effekt af begrænsningen
i deposition af N og S fra luften.
Befolkningen og menneskets sundhed
Den primære effekt af bekendtgørelsen vil være det positive bidrag til menneskers helbred og
trivsel, som følge af en begrænsning af udledningen af NOx, SO2 og støv.
Klima
NOx bidrager til dannelsen af ozon, som er en klimagas En reduktion af NOx-udledningen kan
dermed indirekte bidrage til reduktion af klimagasser. Lokalt vil en reduktion af NOx dog også
kunne føre til øgede koncentrationer af ozon, fordi denne ikke opbruges i forbindelse med
omdannelse af NO til NO2. Samlet vurderes effekten at være marginalt positiv.
Materielle goder
Bekendtgørelsen forventes at få konsekvenser for erhvervslivet, der skal afholde
renseomkostninger. Samtidig reduceres skadesomkostningerne som følge af luftforurening
med 261 mio. kr. over perioden 2019-2053. De erhvervsøkonomiske omkostninger er i vid
udstrækning en konsekvens af direktivet og forventes lagt over på forbrugerne i form af
forhøjede priser. Med den valgte løsning begrænses meromkostningen med 165 mio. kr. i
forhold til en direkte implementering af direktivet.
Kulturarv og landskab
Bekendtgørelsen vurderes ikke at få nogen betydning for kulturarv eller landskab.
1.4
Eksisterende miljøproblemer
Gennem de sidste 20 år er der nationalt og internationalt blevet arbejdet for at forbedre
luftkvaliteten. De niveauer for udendørs luftforurening, man finder i Danmark i dag, medfører
dog fortsat alvorlige helbredseffekter i befolkningen. Disse effekter omfatter bl.a. for tidlig død,
hospitalsindlæggelser, flere sygedage, forværring af astma og bronkitis, udvikling af
lungecancer, hjertekarsygdomme mv. (DCE, 2014). Den nuværende danske regulering af
luftforurenende stoffer har, ligesom MCP-direktivet, til formål at reducere skadesvirkningen
ved luftforurening, dels af hensyn til menneskers sundhed og trivsel, dels af hensyn til den
skade, svovl og kvælstof forårsager i økosystemer ved deposition og ved bidrag til forsuring.
Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782694_0006.png
1.5
Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål
NEC-direktivet og Gøteborg-Protokollen
I henhold til UNECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) og NEC-
direktivet er Danmark forpligtet til at bekæmpe luftforurening ved at reducere udledningen af
seks nærmere bestemte stoffer, herunder NOx, SO2 og partikler. Der er således fastsat
bindende reduktionsmål gældende fra 2020 og fremefter. Reduktionsmålene gælder for hele
landets udledning på tværs af brancher og er fastsat som en procent af udledningen i 2005.
Luftkvalitetsdirektivet
Luftkvalitetsdirektivet fastsætter grænseværdier for koncentrationen af bestemte stoffer og
stiller krav om, at luftforureningen skal måles. Derfor er der opstillet en række målestationer
forskellige steder i Danmark. Luftkvalitetsdirektivet stiller bl.a. krav til PM 2.5 (fine partikler) og
NO2.
Natura 2000
I Danmark er udpeget 252 Natura 2000-områder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder),
hvoraf en stor andel omfatter akvatiske naturtyper og levesteder for arter. For disse områder
gælder efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne bestemmelser om bevaringsmål,
beskyttelse og aktiv forvaltning af disse områder. Bevaringsmålsætninger er fastsat i Natura
2000-planerne. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne rummer endvidere regler om generel
beskyttelse af levesteder.
1.6
Planens indvirkning på miljøet
Flora, fauna, biologisk mangfoldighed, vand og jordbund
Det vurderes, at bekendtgørelsen kan have en mindre, positiv effekt i form af begrænsningen i
deposition af N og S fra luften. Dette vil således bidrage positivt til opfyldelse af
habitatdirektivets bevaringsmål.
Befolkningen og menneskets sundhed
Formålet med direktivet og dermed bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg er at begrænse den sundhedsskadelige luftforurening. Den valgte
implementeringsmodel fastholder de nuværende, danske grænseværdier for NOx, hvor de er
skrappere end direktivets krav, og implementerer direktivets grænseværdier, hvor disse er de
skrappeste. Desuden introduceres nye grænseværdier for SO2 og støv. Dette vil, alt andet
lige, give en reduktion i emissionen af de tre stoffer. Forskellen i emissioner mellem den
nuværende regulering og den foreslåede regulering for en 35-årig periode (2019-2035)
fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Samlede emissioner i perioden 2019-2053 ved to typer regulering
Emissioner (1.000 tons)
Nuværende regulering
Regulering efter implementering af direktiv
NOx
171
149
Støv
28
15
SO2
48
31
Med den valgte model indfases de skærpede grænseværdier over en periode frem til 2030,
hvilket giver anledning til et gradvist fald i emissioner. Herefter vil der ske et yderligere fald i
emissionen, efterhånden som ældre, bestående fyringsanlæg skiftes ud med nye. For støv og
SO2 vil emissionen blive reduceret fra år 2019 og i alle årene frem, i forhold til hvad den ville
have været med den nuværende regulering. Faldet i forhold til nuværende niveau vil være
størst i den første del af perioden, hvorefter udledningen vil stabilisere sig på et lavere niveau
6
Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782694_0007.png
end med gældende regulering. For NOx vil emissionen være den samme som med
nuværende regulering frem til 2024, hvorefter udledningen med den foreslåede regulering vil
ligge under, hvad der ville følge af den nuværende regulering. Som for SO2 og støv vil der ske
en stabilisering af udledningen på et lavere niveau, end hvad der ville følge af nugældende
regulering.
Af figur 1-3 ses udviklingen i emissioner over perioden for hhv. NOx, SO2 og støv. Den røde
stiplede linje viser, hvad emissionen vil være fremadrettet, hvis den nuværende regulering
fastholdes, mens søjlerne viser emissionen af de tre stoffer i de enkelte år frem mod 2053
med den foreslåede regulering.
Figur 1, udvikling i NOx-emission med hhv. nuværende og foreslåede regulering i perioden 2019-2053.
Emissioner (NOX)
6.000
Ton
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2049
2051
2051
Kilde: Egne beregninger
Figur 2, udvikling i støv-emission med hhv. nuværende og foreslåede regulering i perioden 2019-2053.
Emissioner (støv)
900
Ton
800
700
600
500
400
300
200
100
-
2025
2019
2021
2023
2027
2029
2031
2033
2035
2037
2039
2041
2043
2045
2047
2049
Kilde: Egne beregninger
Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
7
2053
2053
2019
2021
2023
2025
2027
2029
2031
2033
2035
2037
2039
2041
2043
2045
2047
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782694_0008.png
Figur 3, udvikling i SO2-emission med hhv. nuværende og foreslåede regulering i perioden 2019-2053.
Emissioner (Svovl)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
-
Kilde: Egne beregninger
Ud fra de beregnede emissioner og Miljø- og Fødevareministeriets nøgletalskatalog er
forskellen i skadesomkostningerne beregnet for nuværende hhv. planlagt regulering.
Skadesomkostningerne dækker over de omkostninger, luftforurening er årsag til, fordi folk
bliver syge eller dør. Omkostningerne består af direkte udgifter i sundhedssektoren, for
eksempel i forbindelse med indlæggelser eller medicinsk behandling af astma m.v.,
produktionstab for samfundet som følge af sygedage eller tidlig tilbagetrækning samt
velfærdstab for samfundet som følge af tabte leveår eller akut død. Velfærdstabet er den
største komponent og er beregnet ud fra Finansministeriets vejledning.
Skadesomkostningerne er beregnet med udgangspunkt i Danmark, således at
skadesomkostningerne afspejler de skader, der sker i Danmark som følge af den pågældende
udledning. Det betyder, at de viste skadesomkostninger udgør ca. 10-15 % af de samlede
skadesomkostninger alt efter emissionstype.
Den ovenfor anførte reduktion i udledning af luftforurenende stoffer giver således anledning til
en besparelse i sundhedsomkostninger på 261 mio.kr. over hele perioden, svarende til 14 mio.
kr. om året. Samtidig bidrager bekendtgørelsen til at nå målene i NEC- og
luftkvalitetsdirektivet.
Klima
Bekendtgørelsen forventes at få en mindre, positiv effekt på klimaet ved indirekte at begrænse
udviklingen af ozon.
Materielle goder
2
2
http://mfvm.dk/miljoe/miljoeoekonomiske-noegletal/
8
Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782694_0009.png
Som ovenfor nævnt vil bekendtgørelsen medføre en økonomisk omkostning for erhvervet og
mindske omkostninger for samfundet i form af direkte udgifter i sundhedssektoren, for
eksempel i forbindelse med indlæggelser eller medicinsk behandling af astma m.v.,
produktionstab for samfundet som følge af sygedage eller tidlig tilbagetrækning samt
velfærdstab for samfundet som følge af tabte leveår eller akut død. Den valgte
implementeringsmodel er udtryk for den balance mellem erhvervs- og skadesomkostninger,
som regeringen har fundet rimelig.
Kulturarv og landskab
Bekendtgørelsen vurderes ikke at få nogen betydning for materielle goder, kulturarv eller
landskab.
1.7
Miljøvurderingens gennemførelse og grundlag for
prioriteringer og valg
Miljøvurderingen er foretaget på baggrund af effekter på emissionen af de relevante stoffer,
beregnet af Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Grundlaget for beregningen er blandt
andet en opgørelse over eksisterende anlæg samt rapporter fra Dansk Gasteknisk Center og
Force og udbredelsen af renseteknologi samt rensebehov på eksisterende mellemstore
fyringsanlæg.
Miljøvurderingens fokus er lagt på emissioner af NOx, SO2 og støv, da disse parametre er af
stor miljømæssig betydning, og da det er på dette område, at reguleringen fremadrettet vil
adskille sig fra den nuværende regulering. Da der ikke er tale om et konkret projekt, men om
en bekendtgørelse, der lægger rammen for fremtidige anlæg, går miljøvurderingen på
bekendtgørelsens forventede betydning for den samlede udledning af de tre stoffer og ikke
effekten lokalt omkring mellemstore fyringsanlæg.
1.8
Overvågning
Overvågning af effekten på natur og miljø af bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg vil blive håndteret som del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Det
danske natur- og miljøovervågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om natur- og
miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske
natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet
indgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og
miljøområdet.
Målet med NOVANA er dels at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i
Danmark og dels at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af
naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering. Som en del af NOVANA indgår
Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved
ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer
uden for byerne og en station i et forstadsområde. Disse måleresultater suppleres med
resultater fra modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller. Formålet med
programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed i overensstemmelse med
EU’s luftkvalitetsdirektiver.
NOVANA-programmet muliggør dermed en løbende overvågning af udviklingen både i
naturområder og i den humane eksponering.
Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1.9
Ikke teknisk resumé
Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg opstiller grænseværdier for bl.a.
NOx, SO2 og støv. Grænseværdierne er fastsat på et niveau, der enten fastholder eller
sænker udledningerne i forhold til i dag. Dermed reduceres udledningen af alle de
pågældende stoffer. Dette vil bidrage positivt til menneskers helbred og trivsel og vil desuden i
begrænset omfang reducere depositionen af N og S i naturområder. Dermed bidrages
samtidig til opfyldelse af målsætningerne i habitat-, NEC- og luftkvalitetsdirektiverne.
10
Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782694_0012.png
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
www.mst.dk