Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 572
Offentligt
1782693_0001.png
Miljøteknologi
Ref. ANNJE
Den 22. august 2017
Høring af udkast til 11 bekendtgørelser og udkast til luftvejledningens kapitel 6
vedrørende regulering af mellemstore fyringsanlæg samt udkast til
miljøvurdering, SMV
–
implementering af direktivet om mellemstore
fyringsanlæg (MCP-direktivet)
Hermed sendes udkast til 11 bekendtgørelser, der vedrører miljøregulering af mellemstore
fyringsanlæg, i ekstern høring. Den ene bekendtgørelse er ny, mens 10 bekendtgørelser er ændringer af
eksisterende bekendtgørelser. Høringen omfatter desuden udkast til nyt kapitel 6 i luftvejledningen.
Endelig omfatter høringen udkast til miljøvurdering af den nye bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg.
Udkast til ny bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg samt ændringer i
miljøtilsynsbekendtgørelsen og luftkvalitetsbekendtgørelsen implementerer direktivet om mellemstore
1
fyringsanlæg . Ændringer i de øvrige bekendtgørelser og luftvejledningen er konsekvensrettelser som
følge af implementering af direktivet.
Ud over direktivets bestemmelser indeholder den nye bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
også bestemmelser, som viderefører visse gældende krav i den danske regulering af mellemstore
fyringsanlæg.
I Luftkvalitetsbekendtgørelsen, godkendelsesbekendtgørelsen, standardvilkårsbekendtgørelsen,
spildevandsbekendtgørelsen og maskinværkstedsbekendtgørelsen er der også ændringer, som ikke
relaterer sig til implementeringen af direktivet om mellemstore fyringsanlæg.
I bilaget til høringsbrevet er der nærmere redegjort for indholdet i den nye bekendtgørelse og
ændringerne i de øvrige bekendtgørelser og luftvejledningen.
Miljøeffekten af de foreslåede emissionsgrænseværdier i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
er vurderet i miljøvurderingsrapporten.
Bekendtgørelserne skal træde i kraft senest den 19. december 2017.
Det bemærkes, at hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 79 d til at fastsætte reglen i § 89 i
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg først vil foreligge med ikrafttrædelse af lov om ændring
af lov om miljøbeskyttelse om implementering af dele af udvindingsaffaldsdirektivet og MCP-
1
Direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra
mellemstore fyringsanlæg.
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0002.png
direktivet, som forventes at træde i kraft den 19. december 2017. Bestemmelsen i § 89 er således
indarbejdet i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg på forventet bevilling af hjemmel hertil.
Miljøstyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest
den 25. september 2017 kl. 12:00.
Høringssvar bedes sendt til [email protected] med kopi til
[email protected]
med angivelse af journalnummer
MST-52105-00013 i emnefeltet.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
./.
Udkast til bekendtgørelser er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte liste.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til de kontaktpersoner, der fremgår af nedenstående skema.
Bekendtgørelsesnavn mv.
Miljøvurdering (SMV) af bekendtgørelse om
miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
Bekendtgørelse om miljøkrav til mellemstore
fyringsanlæg (NY)
Bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed
(godkendelsesbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om standardvilkår i
godkendelse af listevirksomhed
(standardvilkårsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om miljøtilsyn
(miljøtilsynsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om brugerbetaling for
godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om
miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug
(brugerbetalingsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om vurdering og styring af
luftkvaliteten (luftkvalitetsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
(spildevandsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om samordning af
miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v.
for planer, programmer og konkrete projekter
omfattet af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM).
(VVM-bekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om begrænsning af emission
af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra
motorer og turbiner
(gasmotorbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer
Kontaktperson
Heidi Ravnborg
Anne Jensen
Sezen Celik
Telefon
72 54 44 71
72 54 43 52
72 54 45 24
E-mail
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Lasse Tellerup
Møller (teknik)
Sezen Celik (jura)
Kristina Houlberg
Balling
Kristina Houlberg
Balling
72 54 40 16
72 54 45 24
72 54 40 15
72 54 40 15
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Eva Stejn Nissen
Sezen Celik
72 54 40 26
72 54 45 24
[email protected]
[email protected]
Heidi Ravnborg
72 54 44 71
[email protected]
Anne Jensen
72 54 43 52
[email protected]
Anne Jensen
72 54 43 52
[email protected]
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0003.png
af træaffald på trævareforarbejdende
virksomheder (bekendtgørelse om
trævareforarbejdende virksomheder).
Bekendtgørelse om virksomheder, der
forarbejder emner af jern, stål eller andre
metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen)
Luftvejledningens kapitel 6 om energianlæg.
Lasse Tellerup
Møller
Anne Jensen
72 54 40 16
[email protected]
72 54 43 52
[email protected]
Med venlig hilsen
Heidi Ravnborg
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0004.png
Bilag til høringsbrev om udkast til 11 bekendtgørelser mv.
Dette bilag indeholder en gennemgang af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg samt en
beskrivelse af de centrale ændringer og det centrale indhold i udkast til de 10 bekendtgørelser og
kapitel 6 til luftvejledningen.
Indholdsfortegnelse
1. Direktivet om mellemstore fyringsanlæg
2. Gældende dansk lovgivning, der berøres af implementeringen
3. Indfasning af nye regler og udfasning af gældende danske regler
4. Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
5. Godkendelsesbekendtgørelsen
6. Standardvilkårsbekendtgørelsen
7. Miljøtilsynsbekendtgørelsen
8. Brugerbetalingsbekendtgørelsen
9. Luftkvalitetsbekendtgørelsen
10. Spildevandsbekendtgørelsen
11. VVM-bekendtgørelsen
12. Gasmotorbekendtgørelsen
13. Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder
14. Maskinværkstedbekendtgørelsen
15. Kapitel 6 i luftvejledningen
16. Direktivets regler, som ikke gennemføres
17. Forholdet til EU-retten
18. Økonomiske konsekvenser for erhvervet
Læsevejledning:
Af hensyn til høringsbrevets læsevenlighed anvendes følgende betegnelser:
1-50 MW:
Anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og
mindre end 50 MW.
120 kW-1 MW:
Anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 1 MW.
1-5 MW:
Anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og
mindre end eller lig med 5 MW.
5-50 MW:
Anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre en 50
MW (i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg).
5-50 MW:
Anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og
mindre en 50 MW (i godkendelsesbekendtgørelsen og standardvilkårs-
bekendtgørelsen).
120 kW
–
50 MW: Anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 120 kW og
mindre end 50 MW.
1. Direktivet om mellemstore fyringsanlæg
Direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, herefter
direktivet, omfatter enkelte mellemstore fyringsanlæg på 1-50 MW.
Direktivet fastsætter i hovedtræk regler om, at:
Mellemstore fyringsanlæg skal overholde emissionsgrænseværdier for NO
x
, SO
2
og støv.
Emissioner af NO
x
, SO
2
, støv og CO fra mellemstore fyringsanlæg skal overvåges.
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Mellemstore fyringsanlæg skal omfattes af en registrerings- eller godkendelsesordning.
Tilsynsmyndigheden skal føre tilsyn med, at fyringsanlæggene overholder direktivets krav.
Direktivet skelner mellem nye mellemstore fyringsanlæg og bestående mellemstore fyringsanlæg. De
nye anlæg skal overholde direktivets emissionsgrænseværdier fra den 20. december 2018, mens der
sker en trinvis indfasning for de bestående anlæg, således at bestående mellemstore fyringsanlæg på 5-
50 MW skal overholde emissionsgrænseværdierne fra den 1. januar 2025, og bestående mellemstore
fyringsanlæg på 1-5 MW fra den 1. januar 2030.
Direktivet indeholder desuden bestemmelser om undtagelser, som Danmark kan vælge at udnytte.
Direktivet giver således mulighed for:
At visse bestående mellemstore fyringsanlæg, som leverer varme til fjernvarmenettet, på nærmere
betingelser kan få udskudt tidsfristen for overholdelse af direktivets emissionsgrænseværdier fra
1. januar 2025 til den 1. januar 2030.
At visse bestående mellemstore fyringsanlæg, som anvender træbiomasse som brændsel, på visse
betingelser kan få udskudt tidsfristen for overholdelse af direktivets emissionsgrænseværdi for
støv fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030.
At visse mellemstore fyringsanlæg med få årlige driftstimer kan undtages fra at overholde
direktivets emissionsgrænseværdier, dog med et øvre loft for støvemissioner fra anlæg, der
anvender fast brændsel.
Forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter og afprøvningsaktiviteter på mellemstore fyringsanlæg er
undtaget kravene i direktivet. Aktiviteterne kan finde sted midlertidigt på fyringsanlæg, som
almindeligvis anvendes til energiproduktion, eller på dedikerede forsøgsanlæg.
2. Gældende dansk lovgivning, der berøres af implementeringen
Direktivets bestemmelser gennemføres primært i den nye bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg, mens bestemmelserne om tilsyn med mellemstore fyringsanlæg hovedsageligt
gennemføres i miljøtilsynsbekendtgørelsen. Herudover indeholder miljøbeskyttelsesloven
bestemmelser, som også dækker direktivets bestemmelser om driftslederens pligt til at udlevere
oplysninger til tilsynsmyndigheden og om håndhævelse og straf.
Endelig gennemfører luftkvalitetsbekendtgørelsen direktivets bestemmelse om, at Danmark som led i
udvikling af luftkvalitetsplaner vurderer behovet for at anvende strengere emissionsgrænseværdier for
individuelle fyringsanlæg i zoner, hvor luftkvalitetsdirektivets grænseværdier er overskredet.
Herudover betyder implementeringen af direktivet, at en række andre bekendtgørelser og
luftvejledningen kapitel 6 skal ændres. Det drejer sig om:
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed
(standardvilkårsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra
motorer og turbiner (gasmotorbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende
virksomheder (bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder).
Luftvejledningens kapitel 6 om energianlæg.
Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse
og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (brugerbetalingsbekendtgørelsen).
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0006.png
Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
(spildevandsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer,
programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) (VVM-bekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller
(maskinværkstedsbekendtgørelsen).
Godkendelsesbekendtgørelsen, standardvilkårsbekendtgørelsen, gasmotorbekendtgørelsen,
bekendtgørelsen om trævareforarbejdende virksomheder og kapitel 6 i Luftvejledningen indeholder
alle bestemmelser, der i dag enten regulerer mellemstore fyringsanlæg direkte eller udgør grundlag for
at fastsætte vilkår i miljøgodkendelser for disse fyringsanlæg. Disse regler skal udfases i takt med, at
bestående mellemstore fyringsanlæg bliver omfattet af de nye regler i 2025 og 2030, og de nye
mellemstore fyringsanlæg bliver omfattet af de nye regler fra 20. december 2018.
Herudover skal brugerbetalingsbekendtgørelsen, spildevandsbekendtgørelsen, VVM-bekendtgørelsen
og maskinværkstedbekendtgørelsen konsekvensrettes.
3. Indfasning af nye regler og udfasning af gældende danske regler
Direktivet skal være implementeret i den danske lovgivning senest den 19. december 2017. Nye
mellemstore fyringsanlæg bliver omfattet af de nye miljøkrav fra 20. december 2018, mens bestående
mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW bliver omfattet af de nye miljøkrav fra 1. januar 2025, og
bestående mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW fra 1. januar 2030. Se figur 1.
Ikrafttræden af
bekendtgørelser,
der gennemfører
direktivet
Grænseværdier
for nye anlæg
Grænseværdier
for bestående
anlæg 5-50 MW
Grænseværdier
for bestående
anlæg 1-5 MW
19/12 - 2017
20/12 - 2018
1/1 - 2025
1/1 - 2030
Figur 1. Overordnet tidslinje for tidsfrister i direktivet om mellemstore fyringsanlæg.
Denne trinvise indfasning af de nye miljøkrav til mellemstore fyringsanlæg betyder, at der skal ske en
tilsvarende trinvis udfasning af de gældende danske miljøkrav. Denne indfasning og udfasning er
nærmere beskrevet i de følgende afsnit.
3.1. Mellemstore fyringsanlæg på virksomheder omfattet af listepunkt G201
Listepunkt G201 i godkendelsesbekendtgørelsen (bilag 2) omfatter virksomheder, hvor den samlede
nominelle indfyrede termiske effekt af alle virksomhedens fyringsanlæg, bortset fra nødanlæg, er på
mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW, uanset brændselstype.
Standardvilkårsbekendtgørelsen fastsætter standardvilkår for listepunkt G201, som fremgår af afsnit
11 i bekendtgørelsens bilag 1. Standardvilkårene finder anvendelse for fyringsanlæg, der anvender de
brændselstyper, der er specificeret i anvendelsesområdet for afsnit 11, og indeholder bl.a.
emissionsgrænseværdier afhængig af fyringsanlæggenes størrelse i indfyret termisk effekt.
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0007.png
Virksomheder omfattet af listepunkt G201 kan bestå af forskellige anlægskombinationer:
I.
Fyringsanlæg på 5-50 MW
II.
Fyringsanlæg på 1-5 MW
III.
Fyringsanlæg på både 1-5 MW og 5-50 MW
De tre anlægskombinationer (I-III) kan også omfatte fyringsanlæg på 120 kW-1 MW. Disse bliver ikke
omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
19/12-2017
20/12-2018
Fyringsanlæg på virksomhed omfattet af listepunkt G201
Nye fyringsanlæg på 1-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 5-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 1-5
MW
Fyringsanlæg på 120 kW- 1 MW
Afsnit 11
Afsnit 11
Afsnit 11
Afsnit 11A
Afsnit 11A
1/1-2025
1/1-2030
Figur 1. Illustration af indfasning af de enkelte mellemstore fyringsanlæg i bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg og udfasning af anlæg på virksomhed omfattet af standardvilkår for G201-
virksomheder i standardvilkårsbekendtgørelsen.
Reguleret af miljøgodkendelser med standardvilkår, jf. afsnit 11 i bilag 1 og afsnit 11A i bilag 2 til
standardvilkårsbekendtgørelsen
Reguleret af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
Reguleret via Luftvejledningen
Nye mellemstore fyringsanlæg på 1-50 MW er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore
fyringsanlæg fra den 20. december 2018.
For bestående mellemstore fyringsanlæg sker der en trinvis udfasning af fyringsanlæggenes
godkendelsespligt og af standardvilkårene.
Afsnit 11 i bilag 1 til standardvilkårsbekendtgørelsen anvendes ved godkendelse af fyringsanlæg på 120
kW-1 MW på G201-virksomheder og ved godkendelse af ændringer af bestående fyringsanlæg på 1-50
MW på en G201-virksomhed. Afsnit 11 finder ikke anvendelse for nye mellemstore fyringsanlæg på 1-
50 MW.
Fra den 1. januar 2025 bliver bestående fyringsanlæg på 5-50 MW omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor udgå af standardvilkårene. Dette
sker ved, at afsnit 11 i bilag 1 til standardvilkårsbekendtgørelsen bortfalder den 1. januar 2025.
Samtidig bortfalder vilkår og godkendelser, der regulerer mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW.
For G201-virksomheder med anlægskombination I vil det være hele godkendelsen, som bortfalder den
1. januar 2025. For G201 virksomheder med anlægskombination III vil det kun være godkendelsens
vilkår, der regulerer mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW, som bortfalder den 1. januar 2025.
Afsnit 11A i bilag 2 til standardvilkårsbekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025, samtidigt med
at afsnit 11 i bilag 1 ophæves. Afsnit 11 A indeholder standardvilkår for fyringsanlæg på 120 kW-5 MW
og anvendes ved godkendelse af fyringsanlæg på 120 kW-1 MW på G201-virksomheder og ved
godkendelse af ændringer af bestående fyringsanlæg på 1-5 MW på en G201-virksomhed.
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0008.png
Fra den 1. januar 2030 bliver bestående fyringsanlæg på 1-5 MW omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor udgå af standardvilkårene. Dette
sker ved, at afsnit 11A i bilag 2 til standardvilkårsbekendtgørelsen og listepunkt G201 i
godkendelsesbekendtgørelsen bortfalder den 1. januar 2030. Samtidig bortfalder godkendelser af
G201-virksomheder, der regulerer mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW, dvs. G201-virksomheder med
anlægskombination II og III.
Hvis mellemstore fyringsanlæg på en G201-virksomhed
ikke er
teknisk og forureningsmæssigt
forbundet med en anden godkendelsespligtig virksomhed, så bliver støj og afkasthøjder for
mellemstore fyringsanlæg med anlægskombination II eller III reguleret af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg fra den 1. januar 2030, mens støj og afkasthøjder fra mellemstore
fyringsanlæg med anlægskombination I reguleres af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra
den 1. januar 2025.
Hvis mellemstore fyringsanlæg på en G201-virksomhed
er
teknisk og forureningsmæssigt forbundet
med en anden godkendelsespligtig virksomhed, så reguleres virksomhedens samlede støj og
immissioner (afkasthøjder), inkl. støj og immissioner fra de mellemstore fyringsanlæg, af
virksomhedens miljøgodkendelse.
Fyringsanlæg på 120 kW-1 MW på en G201-virksomhed, som
ikke er
teknisk og forureningsmæssigt
forbundet til en godkendelsespligtig virksomhed, vil efter den 1. januar 2030 være reguleret via
Luftvejledningen og eventuelt § 42 påbud. Hvis disse fyringsanlæg
er
teknisk og forureningsmæssigt
forbundet til en godkendelsespligtig virksomhed, skal de reguleres af virksomhedens
miljøgodkendelse.
3.2. Mellemstore fyringsanlæg på virksomheder omfattet af listepunkt G202
Listepunkt G202 i godkendelsesbekendtgørelsen (bilag 2) omfatter virksomheder, hvor den samlede
nominelle indfyrede termiske effekt af alle virksomhedens fyringsanlæg, bortset fra nødanlæg, er på
mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW, hvis de anvender faste biobrændsler eller biogas
som brændsel.
Standardvilkårsbekendtgørelsen fastsætter standardvilkår for listepunkt G202, som fremgår af afsnit
12 i bekendtgørelsens bilag 1. Standardvilkårene finder anvendelse for fyringsanlæg, der anvender de
brændselstyper, der er specificeret i anvendelsesområdet for afsnit 12, og indeholder bl.a.
emissionsgrænseværdier afhængig af fyringsanlæggenes størrelse i indfyret termisk effekt.
Virksomheder omfattet af listepunkt G202 kan bestå af fyringsanlæg på 1-5 MW og 120 kW-1 MW.
Anlæg på 120 kW
–
1 MW bliver ikke omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
19/12-2017
20/12-2018
Fyringsanlæg på virksomhed omfattet af listepunkt G202
Nye fyringsanlæg på 1-5 MW
Bestående fyringsanlæg på 1-5 MW
Afsnit 12
Fyringsanlæg på 120 kW- 1 MW
Afsnit 12
1/1-2025
1/1-2030
Figur 1. Illustration af indfasning af de enkelte mellemstore fyringsanlæg i bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg og udfasning af disse anlæg af standardvilkårsbekendtgørelsen.
Reguleret af miljøgodkendelser med standardvilkår, jf. afsnit 12 i bilag 1til standardvilkårsbekendtgørelsen
Reguleret af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
Reguleret via Luftvejledningen
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Nye mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore
fyringsanlæg fra den 20. december 2018.
For bestående mellemstore fyringsanlæg sker der en trinvis udfasning af fyringsanlæggenes
godkendelsespligt og af standardvilkårene.
Afsnit 12 i bilag 1 til standardvilkårsbekendtgørelsen anvendes ved godkendelse af fyringsanlæg på 120
kW-1 MW på G202-virksomheder og ved godkendelse af ændringer af bestående fyringsanlæg på 1-5
MW på en G202-virksomhed. Afsnit 12 finder ikke anvendelse for nye mellemstore fyringsanlæg på 1-5
MW.
Fra den 1. januar 2030 bliver bestående fyringsanlæg på 1-5 MW omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor udgå af standardvilkårene. Dette
sker ved, at afsnit 12 i bilag 1 til standardvilkårsbekendtgørelsen og listepunkt G202 i
godkendelsesbekendtgørelsen bortfalder den 1. januar 2030. Samtidig bortfalder godkendelser af
G202-virksomheder.
Hvis mellemstore fyringsanlæg på en G202-virksomhed
ikke er
teknisk og forureningsmæssigt
forbundet med en anden godkendelsespligtig virksomhed, så reguleres støj og afkasthøjder for disse
fyringsanlæg af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra den 1. januar 2030.
Hvis mellemstore fyringsanlæg på en G201-virksomhed
er
teknisk og forureningsmæssigt forbundet
med en anden godkendelsespligtig virksomhed, så reguleres virksomhedens samlede støj og
immissioner (afkasthøjder), inkl. støj og immissioner fra de mellemstore fyringsanlæg, af
virksomhedens miljøgodkendelse.
Fyringsanlæg på 120 kW-1 MW på en G202-virksomhed, som
ikke er
teknisk og forureningsmæssigt
forbundet til en godkendelsespligtig virksomhed, vil efter den 1. januar 2030 være reguleret via
Luftvejledningen og eventuelt § 42 påbud. Hvis disse fyringsanlæg
er
teknisk og forureningsmæssigt
forbundet til en godkendelsespligtig virksomhed, skal de reguleres af virksomhedens
miljøgodkendelse.
3.3. Mellemstore fyringsanlæg på foderstofvirksomheder
Foderstofvirksomheder kan have mellemstore fyringsanlæg på 1-50 MW, der anvendes som
dampkedler og indirekte fyrede tørrerier.
Listepunkt E207 (bilag 2) og 6.4 b) ii) -9) (bilag 1) i godkendelsesbekendtgørelsen omfatter
foderstofvirksomheder.
Standardvilkårsbekendtgørelsen fastsætter standardvilkår for disse foderstofvirksomheder i afsnit 8 og
28 i bilag 1 til bekendtgørelsen, herunder standardvilkår om emissionsgrænseværdier og
egenkontrolvilkår for fyringsanlæg på 120 kW-50 MW, der anvendes som dampkedel eller til indirekte
fyrede tørrerier.
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0010.png
19/12-2017
20/12-2018
1/1-2025
1/1-2030
Fyringsanlæg, der anvendes som dampkedler og indirekte fyrede tørrerier (listepunkt E207 og 6.4 b) ii) -9)
Nye fyringsanlæg på 1-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 5-50 MW
Afsnit 8 / 28
Bestående fyringsanlæg på 1-5 MW
Fyringsanlæg på 120 kW- 1 MW
Afsnit 8 / 28
Afsnit 8 / 28
Afsnit 8A / 28A
Afsnit 8A / 28 A
Afsnit 8B / 28B
Figur 1. Illustration af indfasning af de enkelte dampkedler og indirekte fyringsanlæg i
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg og udfasning af disse anlæg af
standardvilkårsbekendtgørelsen.
Reguleret af miljøgodkendelser med standardvilkår, jf. afsnit 8 og 28 i bilag 1, og afsnit 8A og 28A i bilag 2 og afsnit 8B og 28B i bilag
3 til standard-vilkårsbekendtgørelsen
Reguleret af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
Nye mellemstore fyringsanlæg på 1-50 MW, der anvendes som dampkedler og indirekte fyrede
tørrerier, er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra den 20. december 2018.
For bestående mellemstore fyringsanlæg der anvendes som dampkedler og indirekte fyrede tørrerier,
sker der en trinvis udfasning af fyringsanlæggenes godkendelsespligt og af standardvilkårene.
Afsnit 8 og 28 i bilag 1 til standardvilkårsbekendtgørelsen anvendes frem til 1. januar 2025 ved
godkendelse af dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på 120 kW-1 MW og ved godkendelse af
ændringer af bestående dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på1-50 MW. Afsnit 8 og 28 finder
ikke anvendelse for nye dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på 1-50 MW.
Fra den 1. januar 2025 bliver bestående fyringsanlæg på 5-50 MW omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor udgå af standardvilkårene. Dette
sker ved, at afsnit 8 og 28 i bilag 1 til standardvilkårsbekendtgørelsen bortfalder den 1. januar 2025.
Samtidig bortfalder godkendelsesvilkår om emissionsgrænseværdier og egenkontrol for dampkedler
og indirekte fyrede tørrerier på 5-50 MW.
Afsnit 8A og 28A i bilag 2 til standardvilkårsbekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025
samtidigt med, at afsnit 8 og 28 i bilag 1 ophæves. Afsnit 8A og 28A indeholder standardvilkår om
emissionsgrænseværdier og egenkontrol for dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på 120 kW-5
MW. Disse standardvilkår anvendes ved godkendelse af dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på
120 kW-1 MW og ved godkendelse af ændringer af bestående dampkedler og indirekte fyrede tørrerier
på 1-5 MW. Afsnit 8A og 28A finder ikke anvendelse for nye dampkedler og indirekte fyrede tørrerier
på 1-5 MW.
Fra den 1. januar 2030 bliver bestående fyringsanlæg på 1-5 MW omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor udgå af standardvilkårene. Dette
sker ved, at afsnit 8A og 28A i bilag 2 til standardvilkårsbekendtgørelsen bortfalder den 1. januar
2030. Samtidig bortfalder godkendelsesvilkår om emissionsgrænseværdier og egenkontrol for
dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på 1-5 MW.
Afsnit 8B og 28B i bilag 3 til standardvilkårsbekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2030
samtidigt med, at afsnit 8A og 28A i bilag 2 ophæves. Afsnit 8B og 28B indeholder standardvilkår om
emissionsgrænseværdier og egenkontrol for dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på 120 kW-5
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0011.png
MW. Disse standardvilkår anvendes ved godkendelse af dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på
120 kW-1 MW.
Støj og immissioner (afkasthøjder) fra dampkedler og indirekte fyrede tørrerier på 1-50 MW reguleres
sammen med støj og immissioner fra foderstofvirksomheden via godkendelsens vilkår om støj og
afkasthøjder.
3.4. Mellemstore fyringsanlæg på andre godkendelsespligtige virksomheder end G201,
G202, E207 og 6.4 b)ii) -9)
Mellemstore fyringsanlæg, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en virksomhed
omfattet af bilag 1 og 2 i godkendelsesbekendtgørelsen, er godkendelsespligtige og er i dag reguleret af
vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse.
Beskrivelsen i dette afsnit omhandler ikke mellemstore fyringsanlæg omfattet af listepunkt G201,
G202, E207 og 6.4 b)ii) -9) der er beskrevet i afsnit 3.2-3.4.
19/12-2017
20/12-2018
1/1-2025
Fyringsanlæg der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en listevirksomhed
Nye fyringsanlæg på 1-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 5-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 1-5 MW
1/1-2030
Figur 1. Illustration af indfasning af de enkelte mellemstore fyringsanlæg i bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg og delvis udfasning af disse anlæg af virksomhedens miljøgodkendelse.
Reguleret af virksomhedens miljøgodkendelse
Reguleret af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg, bortset fra bekendtgørelsens støjgrænser og B-værdier
Nye mellemstore fyringsanlæg er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra den
20. december 2018, bortset fra bekendtgørelsens støjgrænser og B-værdier, som reguleres i
miljøgodkendelsen. Bekendtgørelsen giver dog mulighed for med hjemmel i lovens § 33 at stille
skærpede og supplerende krav og dispensere fra bekendtgørelsens krav.
Fra den 1. januar 2025 bliver bestående fyringsanlæg på 5-50 MW omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg, bortset bekendtgørelsens bestemmelser om støjgrænser og B-værdier.
Samtidig bortfalder godkendelsesvilkår om emissionsgrænseværdier, egenkontrol samt indretning og
drift, der regulerer mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW. Bekendtgørelsen giver dog mulighed for
med hjemmel i lovens § 41 at stille skærpede og supplerende krav og dispensere fra bekendtgørelsens
krav.
Fra den 1. januar 2030 bliver bestående fyringsanlæg på 1-5 MW omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg, bortset bekendtgørelsens bestemmelser om støjgrænser og B-værdier
Samtidig bortfalder godkendelsesvilkår om emissionsgrænseværdier, egenkontrol samt indretning og
drift, der regulerer mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW. Bekendtgørelsen giver dog mulighed for med
hjemmel i lovens § 41 at stille skærpede og supplerende krav og dispensere fra bekendtgørelsens krav.
3.5. Mellemstore fyringsanlæg omfattet af gasmotorbekendtgørelsen
Gasmotorbekendtgørelsen fastsætter direkte bindende emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav
for motorer og gasturbiner på 120 kW-50 MW.
19/12-2017
20/12-2018
1/1-2025
1/1-2030
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0012.png
Fyringsanlæg (motorer og gasturbiner) omfattet af gasmotorbekendtgørelsen
Nye fyringsanlæg på 1-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 5-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 1-5 MW
Fyringsanlæg på 120 kW- 1 MW
Figur 1. Illustration af indfasning af de enkelte mellemstore motorer og gasturbiner i bekendtgørelsen
om mellemstore fyringsanlæg og udfasning af disse anlæg af standardvilkårsbekendtgørelsen.
Reguleret af gasmotorbekendtgørelsen
Reguleret via Luftvejledningen
Reguleret af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
Nye mellemstore motorer og gasturbiner er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg
fra den 20. december 2018.
Fra den 1. januar 2025 bliver bestående motorer og gasturbiner på 5-50 MW omfattet af
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor udgå af
gasmotorbekendtgørelsen. Dette sker ved, at gasmotorbekendtgørelsens bestemmelser om
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for motorer og gasturbiner på 5-50 MW bortfalder den 1.
januar 2025.
Fra den 1. januar 2030 bliver bestående motorer og gasturbiner på 1-5 MW omfattet af
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor udgå af
gasmotorbekendtgørelsen. Dette sker ved at gasmotorbekendtgørelsen ophæves den 1. januar 2030.
Fyringsanlæg på 120 kW-1 MW, som indtil 1. januar 2030 har været reguleret af
gasmotorbekendtgørelsen, vil herefter være reguleret via Luftvejledningen, som indeholder
emissionsgrænseværdier mv. for disse motorer og gasturbiner gældende fra den 1. januar 2030.
3.6. Mellemstore fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om trævareforarbejdende
virksomheder
Bekendtgørelsen om trævareforarbejdende virksomheder fastsætter direkte bindende
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for kedelanlæg på 120 kW-50 MW på
trævareforarbejdende virksomheder, som forbrænder eget træaffald.
19/12-2017
20/12-2018
1/1-2025
1/1-2030
Fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder
Nye fyringsanlæg på 1-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 5-50 MW
Bestående fyringsanlæg på 1-5 MW
Fyringsanlæg på 120 kW- 1 MW
Figur 1. Illustration af indfasning af de enkelte mellemstore fyringsanlæg i bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg og udfasning af disse anlæg af bekendtgørelse om trævareforarbejdende
virksomheder.
Reguleret af bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder
Reguleret af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
Nye mellemstore fyringsanlæg på en trævareforarbejdende virksomheder, der forbrænder eget
træaffald, er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra den 20. december 2018.
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0013.png
Fra den 1. januar 2025 bliver bestående fyringsanlæg på 5-50 MW, der forbrænder eget træaffald,
omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor
udgå af bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder. Dette sker ved, at bestemmelser om
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav i bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder
for fyringsanlæg på 5-50 MW bortfalder den 1. januar 2025.
Fra den 1. januar 2030 bliver bestående fyringsanlæg på 1-5 MW, der forbrænder eget træaffald,
omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, og reguleringen af disse anlæg skal derfor
udgå af bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder. Dette sker ved, at bestemmelser om
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav i bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder
for fyringsanlæg på 1-5 MW bortfalder den 1. januar 2030.
Fra den 1. januar 2030 vil bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder kun regulere
fyringsanlæg på 120 kW-1 MW, der forbrænder eget træaffald.
3.7. Andre mellemstore fyringsanlæg
Kedelanlæg på 1-5 MW, som ikke er omfattet af godkendelsespligt eller bekendtgørelse om
trævareforarbejdende virksomheder, kan have fået påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 om at
overholde emissionsgrænseværdier fastsat i henhold til Luftvejledningen. Det drejer sig f.eks. om
kedelanlæg, der anvender naturgas, gasolie, dieselolie og vegetabilsk olie som brændsel, og som ikke er
teknisk og forureningsmæssigt forbundet til en godkendelsespligtig virksomhed.
19/12-2017
Andre kedelanlæg på 1
–
5 MW
Nye fyringsanlæg på 1-5 MW
Bestående fyringsanlæg på 1-5 MW
20/12-2018
1/1-2025
1/1-2030
Figur 1. Illustration af indfasning af de enkelte mellemstore fyringsanlæg i bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg. .
Reguleret af § 42 og Luftvejledningen
Reguleret af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
Sådanne nye mellemstore fyringsanlæg er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg
fra den 20. december 2018.
Fra den 1. januar 2030 bliver sådanne bestående fyringsanlæg på 1-5 MW omfattet af bekendtgørelsen
om mellemstore fyringsanlæg. Samtidig ophæves eventuelle påbud, som har reguleret disse anlæg, og
Luftvejledningens emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for disse fyringsanlæg bortfalder.
13
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
4. Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg gennemfører hovedparten af
bestemmelserne i direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore
fyringsanlæg (direktivet). De øvrige dele af direktivets bestemmelser gennemføres i
miljøtilsynsbekendtgørelsen og luftkvalitetsbekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg viderefører herudover en række danske bestemmelser
om bl.a. krav til indretning og drift og emissionsgrænseværdier for CO og tungmetaller, som ikke er en
del af direktivet. Desuden videreføres en række danske emissionsgrænseværdier for NO
x
, som er
skrappere end direktivets emissionsgrænseværdier.
4.1. Reguleringsform
Direktivet giver mulighed for, at mellemstore fyringsanlæg kan reguleres efter en registrerings- og
anmeldeordning eller en godkendelsesordning eller en kombination heraf. Direktivet giver også
mulighed for at indføre almindelige bindende forskrifter, som der kan henvises til i fyringsanlæggets
registreringsafgørelse eller godkendelse.
Direktivet gennemføres i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg som en
branchebekendtgørelse, hvis bestemmelser bliver direkte bindende for mellemstore fyringsanlæg.
Direktivet og bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg skelner mellem nye fyringsanlæg og
bestående fyringsanlæg. For nye mellemstore fyringsanlæg, dvs. fyringsanlæg, der sættes i drift den
20. december 2018 eller herefter, finder bekendtgørelsen anvendelse fra den 20. december 2018.
For bestående mellemstore fyringsanlæg, dvs. fyringsanlæg, som er sat i drift inden den 20. december
2018, sker der en trinvis indfasning, således at bekendtgørelsens miljøkrav gælder fra den 1. januar
2025 for fyringsanlæg på 5-50 MW og fra den 1. januar 2030 for fyringsanlæg på 1-5 MW.
14
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0015.png
4.1.1. To spor for regulering af mellemstore fyringsanlæg
Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg indeholder to spor for regulering af mellemstore
fyringsanlæg. Se figur 2.
Spor 1
Spor 2
mellemstore fyringsanlæg, som ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en
listevirksomhed, og som er omfattet af bekendtgørelsens anmelde- og registreringsordning
2
mellemstore fyringsanlæg, som er godkendelsespligtige og omfattet af bekendtgørelsens
særregler for listevirksomhed.
Spor 1
Spor 2
Godkendelse, jf.
Bekendtgørelsens
regler om
anmeldelse og
registrering
Bekendtgørelsens
direkte bindende
krav om:
- Støjgrænser
- B-værdier
Bekendtgørelsens direkte
bindende krav om:
- Emissionsgrænseværdier
- Egenkontrol
- Indretning og drift
- Forbrænding af eget træaffald
Vilkår i
godkendelse om:
- Støjgrænser
- B-værdier
bekendtgørelsens
særregler for
listevirksomhed
Figur 2. Illustration af de to spor i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
4.1.1.1. Spor 1 - anmeldeordning
Spor 1 omfatter mellemstore fyringsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens anmeldeordning.
2
For listevirksomheder omfatter godkendelsespligten hele virksomheden, dvs. samtlige anlæg,
aktiviteter og indretninger på virksomheden, som kan give anledning til forurening. Det betyder, at
mellemstore fyringsanlæg, som er på en listevirksomhed, også er godkendelsespligtige, men her
gælder bekendtgørelsens krav direkte, bortset fra støj og luftimmissioner.
15
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Mellemstore fyringsanlæg omfattet af anmeldeordningen er anlæg, som
ikke
er teknisk og
forureningsmæssigt forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed, bortset fra G 201 og G 202.
Som eksempler kan nævnes:
Mellemstore fyringsanlæg, som i dag er omfattet af listepunkt G 201 og G 202, men ikke er
teknisk og forureningsmæssigt forbundet til anden godkendelsespligtigvirksomhed. Der kan
f.eks. være fyringsanlæg på fjernvarmeværker og lignende.
Motorer og gasturbiner, som i dag er reguleret af gasmotorbekendtgørelsen, og som står alene
eller på en ikke-godkendelsespligtig virksomhed. Det kan f.eks. være nødanlæg på hospitaler.
Mellemstore fyringsanlæg, som står alene eller på en ikke-godkendelsespligtig virksomhed.
Det kan f.eks. være et kedelanlæg i tilknytning til et gartneri.
Fyringsanlæg, som i dag er reguleret af bekendtgørelsen om træforarbejdende virksomheder,
og som står på en ikke-godkendelsespligtig trævareforarbejdende virksomhed.
Mellemstore fyringsanlæg, som står i tilknytning til et husdyrbrug.
Nye mellemstore fyringsanlæg omfattet af anmeldeordning (spor 1)
Nye mellemstore fyringsanlæg, som ikke er beliggende i forbindelse med en godkendelsespligtig
virksomhed på bilag 1 eller 2, bortset fra G201 og G202, er omfattet af anmeldeordningen og skal
anmeldes til tilsynsmyndigheden.
Hvis der skal etableres et nyt mellemstort fyringsanlæg, skal driftslederen sende en anmeldelse efter
reglerne i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg. Dette gælder også, hvis f.eks. et eksisterende
fjernvarmeværk omfattet af listepunkt G201 ønsker at etablere et nyt mellemstort fyringsanlæg.
En måned efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse registrerer tilsynsmyndigheden det nye
mellemstore fyringsanlæg og meddeler driftslederen, at fyringsanlægget er registreret, og at det skal
overholde de direkte bindende bestemmelser i bekendtgørelsen om mellestore fyringsanlæg.
Tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering er en konstaterende afgørelse, dvs. en konstatering
af, at fyringsanlæggene skal overholde de gældende og direkte bindende miljøkrav i bekendtgørelsen
om mellemstore fyringsanlæg. Tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering er derfor ikke
omfattet af regler om partshøring og klageadgang.
Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med anmeldelsen i særlige tilfælde træffe afgørelse om
dispensation fra visse krav i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, og i særlige tilfælde træffe
afgørelse om skærpede eller supplerende krav. Disse afgørelser skal alle offentliggøres og kan påklages
efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.
Driftslederen må ikke sætte mellemstore fyringsanlæg i drift, før driftslederen har modtaget
tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering.
Bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af anmeldeordning (spor 1)
Bestående mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW, som er omfattet af anmeldeordningen, skal senest
den 1. september 2023 anmeldes til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden skal senest den 1.
januar 2024 registrere det bestående mellemstore fyringsanlæg og meddele anmelderen, at
fyringsanlægget er registreret, og at det skal overholde de direkte bindende bestemmelser i
bekendtgørelsen om mellestore fyringsanlæg fra den 1. januar 2025. Disse mellemstore fyringsanlæg
må ikke drives efter den 1. januar 2025 uden tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering.
16
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0017.png
Frist for
driftslederens
anmeldelse af
anlæggene
Frist for
tilsynsmyndig-
hedens
meddelelse om
registrering
Branchebekendt
gørelsens
miljøkrav
gælder fra denne
dato
1/9 - 2023
1/1 - 2024
1/1 - 2025
Figur 3. Overordnet tidslinje for tidsfrister for bestående mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW, som
er omfattet af anmeldeordningen.
Bestående mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW, som er omfattet af anmeldeordningen, skal senest
den 1. september 2028 anmeldes til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden skal senest den 1.
januar 2029 registrere det bestående mellemstore fyringsanlæg og meddele anmelderen, at
fyringsanlægget er registreret, og at det skal overholde de direkte bindende bestemmelser i
bekendtgørelsen om mellestore fyringsanlæg fra den 1. januar 2030. Disse mellemstore fyringsanlæg
må ikke drives efter den 1. januar 2030 uden tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering.
Frist for
driftslederens
anmeldelse af
anlæggene
Frist for
tilsynsmyndig-
hedens
meddelelse om
registrering
Branchebekendt
gørelsens
miljøkrav
gælder fra
denne dato
1/9 - 2028
1/1 - 2029
1/1 - 2030
Figur 4. Overordnet tidslinje for tidsfrister for bestående mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW, som
er omfattet af anmeldeordningen.
Tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering er en konstaterende afgørelse, dvs. en konstatering
af, at fyringsanlæggene skal overholde de gældende og direkte bindende miljøkrav i bekendtgørelsen
om mellemstore fyringsanlæg. Tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering er derfor ikke
omfattet af regler om partshøring og klageadgang.
Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med anmeldelsen i særlige tilfælde træffe afgørelse om
dispensation fra visse krav i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, og i særlige tilfælde træffe
afgørelse om skærpede eller supplerende krav. Disse afgørelser skal alle offentliggøres og kan påklages
efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.
Driftslederen må ikke sætte mellemstore fyringsanlæg i drift, før det har modtaget
tilsynsmyndighedens meddelelse om registrering.
17
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0018.png
4.1.1.2. Spor 2
–
særregler for mellemstore fyringsanlæg i forbindelse med listevirksomheder
Spor 2 omfatter mellemstore fyringsanlæg, der er godkendelsespligtige. Det drejer sig om mellemstore
fyringsanlæg, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en listevirksomhed omfattet af
bilag 1 eller 2 i godkendelsesbekendtgørelsen, bortset fra listepunkt G201 og G202.
Desuden er det mellemstore fyringsanlæg på en virksomhed omfattet af listepunkt 1.1 a eller 1.1 b, dvs.
forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller
derover, uden at være omfattet af bekendtgørelsen om store fyringsanlæg, omfattet af spor 2. For
eksempel vil en virksomhed med to fyringsanlæg på 40 MW og 12 MW, som deler en fælles skorsten,
være omfattet af listepunkt 1.1 og af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, men ikke af
bekendtgørelsen om store fyringsanlæg.
Kravene om emissionsgrænseværdier, egenkontrol og indretning og drift i bekendtgørelse om
mellemstore fyringsanlæg er direkte bindende for mellemstore fyringsanlæg omfattet af
bekendtgørelsens spor 2. Det betyder, at disse krav
ikke
skal fastsættes som vilkår i virksomhedens
miljøgodkendelse. Dog skal emissionsgrænseværdierne skærpes for disse fyringsanlæg, hvis det kan
begrundes i bedste tilgængelige teknik. Emissionsgrænseværdierne i bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg udgør således et ”sikkerhedsnet”.
Bekendtgørelsens bestemmelser om støjgrænseværdier og afkasthøjder (B-værdier) omfatter ikke
mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet af bekendtgørelsens spor 2. Den samlede støj og de
samlede immissioner fra virksomheden, herunder støj og immissioner fra virksomhedens mellemstore
fyringsanlæg, reguleres via vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse.
Godkendelsesmyndigheden kan i virksomhedens godkendelse fastsætte vilkår om skærpede
emissionsgrænseværdier, hvis det er begrundet i bedste tilgængelige teknik. Desuden kan
godkendelsesmyndigheden i særlige tilfælde dispensere fra visse krav i bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg og i særlige tilfælde træffe afgørelse om skærpede eller supplerende krav.
Dette skal ske via § 33 eller § 41 i miljøbeskyttelsesloven.
Nye mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet af spor 2, skal søge om godkendelse efter reglerne i
godkendelsesbekendtgørelsen og supplere ansøgningen med de oplysninger, der fremgår af
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Virksomheder med bestående mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW, som er omfattet af spor 2, skal
senest den 1. september 2023 sende de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsen om mellemstore
fyringsanlæg, til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden skal senest den 1. januar 2024 meddele evt.
§ 41 påbud om dispensationer eller evt. skærpede eller supplerende krav.
Frist for
driftslederens
indsendelse af
oplysninger
Frist for
tilsynsmyndig-
hedens
meddelelse af
evt. påbud
Bekendtgørelsens
miljøkrav, ekskl.
støjgrænser og B-
værdier gælder *)
1/9 - 2023
1/1 - 2024
1/1 - 2025
18
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0019.png
Figur 5. Overordnet tidslinje for tidsfrister for bestående mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW, som
er omfattet af anmeldeordningen.
*) medmindre der er truffet afgørelse om skærpede eller supplerende krav eller dispensation
Virksomheder med bestående mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW, som er omfattet af spor 2, skal
senest den 1. september 2028 sende de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsen om mellemstore
fyringsanlæg, til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden skal senest den 1. januar 2029 meddele evt.
§ 41 påbud om dispensationer eller evt. skærpede eller supplerende krav.
Frist for
driftslederens
indsendelse af
oplysninger
Frist for
tilsynsmyndig-
hedens
meddelelse af
evt. § 41 påbud
registrering
Bekendtgørelsens
miljøkrav, ekskl.
støjgrænser og B-
værdier, gælder *)
1/9 - 2028
1/1 - 2029
1/1 - 2030
Figur 6. Overordnet tidslinje for tidsfrister for bestående mellemstore fyringsanlæg på 1-5 MW, som
er omfattet af anmeldeordningen.
*) medmindre der er truffet afgørelse om skærpede eller supplerende krav eller dispensation
4.2. Myndighedskompetence
Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed for mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet af
anmeldeordningen i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg. Kommunalbestyrelsen er også
tilsynsmyndighed for mellemstore fyringsanlæg, som er på en listevirksomhed, dog er Miljøstyrelsen
tilsynsmyndighed for mellemstore fyringsanlæg, der er på listevirksomheder, som Miljøstyrelsen er
godkendelsesmyndighed for.
4.3. Danske regler om digital anmeldelse
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg har krav om, at anmeldelse af mellemstore
fyringsanlæg skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening Byg og Miljø (BOM).
Desuden er der krav om, at Byg og Miljø skal anvendes i forhold til de supplerende oplysninger, der
indgår i en ansøgning om miljøgodkendelse af et nyt mellemstort fyringsanlæg på en listevirksomhed.
Byg og Miljø skal også anvendes, når oplysninger om bestående mellemstore fyringsanlæg på en
listevirksomhed skal indgives til tilsynsmyndigheden i 2023 og 2028.
Dette svarer til de gældende regler om digital anmeldelse af maskinværksteder i henhold til
maskinværkstedsbekendtgørelsen og om digitale ansøgninger om miljøgodkendelse af virksomhed.
4.4 Registreringer i Digital Miljøadministration (DMA)
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg indeholder en række bestemmelser om, at
tilsynsmyndigheden skal registrere en række oplysninger om de enkelte mellemstore fyringsanlæg i
Digital Miljøadministration. Det drejer sig dels om nærmere definerede oplysninger, som indgår i
anmeldelser af mellemstore fyringsanlæg omfattet af spor 1, og i ansøgninger om miljøgodkendelser
19
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0020.png
mv. for mellemstore fyringsanlæg omfattet af spor 2. Desuden drejer det sig om meddelelse om
registreringer og afgørelser om skærpede eller supplerende krav eller dispensationer.
Hermed opfyldes direktivets krav om, at offentligheden skal have adgang til disse oplysninger via
internettet. Desuden vil Miljøstyrelsen kunne trække disse oplysninger til brug for rapporteringer om
gennemførelse af direktivet til EU-Kommissionen.
4.5 Udlevering af oplysninger på anmodning fra enkeltpersoner
Som noget nyt giver bekendtgørelsen mulighed for, at enkeltpersoner kan anmode om oplysninger
vedrørende virksomhedernes egenkontrol og driftsjournaler. Det er oplysninger, som virksomhederne
allerede i dag er forpligtet til at opbevare samt udlevere på myndighedernes anmodning.
Bestemmelsen følger direkte af direktivet.
4.6. Danske regler om samtidighed i forhold til spildevandstilladelser
Hvis der samtidig med en anmeldelse af et mellemstort fyringsanlæg søges om spildevandstilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, eller § 28, stk. 1 eller 3, skal spildevandstilladelsen
meddeles samtidig med eventuelle afgørelser om skærpede eller supplerende krav eller dispensationer.
4.7. Forholdet til VVM-regler
Mellemstore fyringsanlæg er på bilag 2 til VVM-loven, hvilket betyder, at inden etablering af et nyt
mellemstort fyringsanlæg skal det screenes for VVM-pligt. VVM-myndigheden har 90 dage til at træffe
en afgørelse om VVM-pligt.
Direktivets regler om behandling af anmeldelser af nye mellemstore fyringsanlæg betyder, at
tilsynsmyndigheden skal registrere et nyt mellemstort fyringsanlæg inden en måned, efter det er
anmeldt. Da de to regelsæt har forskellige tidfrister, er det ikke muligt med en samtidighed af
screeningsafgørelse om ikke-VVM pligt og registreringen efter bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg. Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg indeholder derfor en bestemmelse om, at
anmeldelse af et nyt fyringsanlæg tidligst kan indgives, når der er truffet screeningsafgørelse om ikke-
VVM pligt, eller i tilfælde af VVM-pligt, når der er meddelt VVM-tilladelse til fyringsanlægget.
4.8. Emissionsgrænseværdier
4.8.1. Direktivets emissionsgrænseværdier for støv
Direktivet fastsætter emissionsgrænseværdier for støv for visse typer brændsler. Disse
emissionsgrænseværdier gennemføres uændret i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Den gældende danske regulering har emissionsgrænseværdier for støv for kedelanlæg for de samme
brændselstyper som i direktivet. Dog er der en dansk emissionsgrænseværdi for støv for gasoliefyrede
kedelanlæg på 5-50 MW, hvilket ikke er tilfældet i direktivet. Da gasolie har et relativt lavt askeindhold
og dermed en lille støvemission, vurderes det ikke relevant at videreføre den danske
emissionsgrænseværdi for støv for gasoliefyrede kedelanlæg på 5-50 MW.
De nuværende danske emissionsgrænseværdier for støv for kedelanlæg er generelt lempeligere end
direktivets, dog ligger enkelte af de danske emissionsgrænseværdier for støv på niveau med
direktivets.
Den gældende danske regulering har ikke emissionsgrænseværdier for støv for motorer og gasturbiner,
mens direktivet har emissionsgrænseværdier for støv for motorer og gasturbiner, der anvender andet
flydende brændsel end gasolie som brændsel. Med bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg
gennemføres disse emissionsgrænseværdier for støv for motorer og gasturbiner.
20
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0021.png
4.8.2. Direktivets emissionsgrænseværdier for SO
2
Direktivet fastsætter emissionsgrænseværdier for SO
2
for visse typer brændsler. Disse
emissionsgrænseværdier gennemføres uændret i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
I den gældende danske regulering reguleres SO
2
-emissioner ikke via emissionsgrænseværdier, men
alene via svovlafgifter og svovlbekendtgørelsens krav til svovlindholdet i visse fossile brændsler.
4.8.3. Direktivets emissionsgrænseværdier for NO
x
og videreførelse af danske emissionsgrænseværdier
for NO
x
Både den gældende danske regulering og direktivet fastsætter emissionsgrænseværdier for NO
x
. Nogle
af direktivets emissionsgrænseværdier for NO
x
er skrappere og nogle er lempeligere end de gældende
danske emissionsgrænseværdier for NO
x
.
I bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg indføres de danske emissionsgrænseværdier for NO
x
,
som er skrappere end direktivets emissionsgrænseværdier, mens direktivets emissionsgrænseværdier
indføres, hvor de er de skrappeste. Dette sker med henblik på at minimere skadesomkostningerne
forbundet med NO
x
og bidrage til, at Danmark opfylder reduktionsmålet i NEC-direktivet (direktivet
om nationale emissionslofter).
I den gældende danske regulering af kedelanlæg er emissionsgrænseværdier for NO
x
angivet ved 10 %
ilt. I direktivet og bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg er emissionsgrænseværdierne
angivet ved 6 % ilt for kedelanlæg, der fyrer med fast brændsel, og ved 3 % ilt for kedelanlæg, der fyrer
med flydende eller gasformigt brændsel. Hvis de danske emissionsgrænseværdier for NO
x
for
kedelanlæg omregnet til hhv. 3 og 6 % ilt er skrappere end direktivets, så er de danske
emissionsgrænseværdier indført i bekendtgørelsen, ellers er det direktivets emissionsgrænseværdier,
der er fastsat i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
I gasmotorbekendtgørelsen er emissionsgrænseværdierne for NO
x
angivet ved 15 %, hvilket også er
tilfældet i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, hvorfor disse emissionsgrænseværdier er
overført direkte, hvis de er skrappere end direktivets.
4.8.4. Indførelse af danske emissionsgrænseværdier for CO
Gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om forbrænding af visse typer træaffald på
trævareforarbejdende virksomheder, standardvilkårsbekendtgørelsen og Luftvejledningen fastsætter i
dag emissionsgrænseværdier for CO for de mellemstore fyringsanlæg, der bliver omfattet af
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Der indføres emissionsgrænseværdier for CO, da disse kan have betydning for emissioner af PAHer
(Polycykliske aromatiske hydrocarboner), som er kræftfremkaldende. PAHer dannes i højere grad
under dårlig forbrænding, og CO er en indikator for dårlig forbrænding. Derudover har
emissionsgrænseværdier for CO betydning for en effektiv udnyttelse af brændslets brændværdi.
De danske emissionsgrænseværdier for CO er derfor indarbejdet i bekendtgørelsen om mellemstore
fyringsanlæg, selvom direktivet ikke har emissionsgrænseværdier for CO.
I den gældende danske regulering af kedelanlæg er emissionsgrænseværdier for CO angivet ved 10 %
ilt. I bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg er emissionsgrænseværdierne angivet ved 6 % ilt
for kedelanlæg, der anvender fast brændsel, og ved 3 % ilt for kedelanlæg, der anvender flydende eller
21
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0022.png
gasformigt brændsel. De danske emissionsgrænseværdier for CO for kedelanlæg er derfor omregnet til
hhv. 3 og 6 % ilt.
I gasmotorbekendtgørelsen er emissionsgrænseværdierne for CO angivet ved samme
referenceiltprocent som i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, hvorfor disse
emissionsgrænseværdier er overført direkte.
4.8.5. Videreførelse af danske emissionsgrænseværdier for spormetaller
Standardvilkårsbekendtgørelsen indeholder standardvilkår om emissionsgrænseværdier for
spormetaller (kviksølv, cadmium, nikkel, vanadium, krom, kobber og bly) for kedelanlæg, der fyrer
med stenkul, brunkul, petcoke, fuelolie, orimulsion og brændsler af tilsvarende kvalitet.
Indholdet af spormetaller i stenkul og brunkul indikerer, at emissioner af spormetaller til luften vil
ligge væsentlig under de nugældende emissionsgrænseværdier. Det vurderes derfor, at det ikke er
relevant at videreføre de danske emissionsgrænseværdier for kul og brunkul, og tilhørende
egenkontrolkrav i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Miljøstyrelsen har ikke tilstrækkeligt materiale til at vurdere emissioner af spormetaller til luften fra
anvendelse af petroleumskoks (pet-coke), fuelolie eller orimulsion, og har derfor videreført de
gældende emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for spormetaller for kedelanlæg, der anvender
fuelolie og pet-coke som brændsel, i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
4.8.6. Emissionsgrænseværdier for nye nødanlæg
Direktivet giver mulighed for at undtage nye nødanlæg fra at overholde direktivets
emissionsgrænseværdier, hvis nødanlægget er i drift i højst 500 timer om året som et rullende
gennemsnit over tre år. I tilfælde af en sådan undtagelse skal nødanlæg, der fyrer med fast brændsel,
overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/normal m
3
.
I den gældende danske regulering er motorer og gasturbiner, der fungerer som nødanlæg, undtaget fra
gasmotorbekendtgørelsens krav, hvis de er i drift i færre end 500 timer om året. Direktivets mulighed
for at undtage nye nødanlæg fra at overholde emissionsgrænseværdierne er indarbejdet i
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, da de er i drift i forholdsvise korte tidsrum og derfor
vurderes at være miljømæssigt af underordnet betydning.
Direktivet giver ikke mulighed for at undtage nye spidslastanlæg fra at overholde direktivets
emissionsgrænseværdier.
4.8.7. Emissionsgrænseværdier for bestående nødanlæg og spidslastanlæg
Direktivet giver mulighed for at undtage bestående nødanlæg og spidslastanlæg fra at overholde
direktivets emissionsgrænseværdier, hvis nødanlægget eller spidslastanlægget er i drift i højst 500
timer om året som et rullende gennemsnit over fem år. I tilfælde af en sådan undtagelse skal
nødanlæg, der fyrer med fast brændsel, overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 200
mg/normal m
3
.
I den gældende danske regulering er motorer og gasturbiner, der fungerer som nødanlæg, undtaget fra
gasmotorbekendtgørelsens krav, hvis de er i drift i færre end 500 timer om året. Den danske
regulering indeholder derimod ingen undtagelser i forhold til spidslastanlæg.
22
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0023.png
Direktivets mulighed for at undtage bestående nødanlæg fra at overholde emissionsgrænseværdierne
er indarbejdet i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, da de er i drift i forholdsvise korte
tidsrum.
Direktivets mulighed for at undtage bestående spidslastanlæg fra at overholde
emissionsgrænseværdierne er delvist indarbejdet i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Undtagelsesmuligheden er kun udnyttet delvist i forhold til bestående spidslastanlæg, da der her er
tale om anlæg, der indgår i den almindelige drift, når den normale forsyning ikke kan dække udsving i
varme- og elforbruget.
Bestående spidslastanlæg undtages således fra at overholde direktivets emissionsgrænseværdier for
SO
2
. I forhold til støv og NO
x
vil de bestående spidslastanlæg skulle overholde de gældende danske
emissionsgrænseværdier, dog ikke den skærpelse af emissionsgrænseværdien for NO
x
som gælder for
motorer og gasturbiner fra 2021. I forhold til direktivets mulighed bliver der således et loft for støv- og
NO
x
-emissionen, ligesom loftet for støvemissionen fra spidslastanlæg, der fyrer med fast brændsel, er
skærpet i forhold til direktivets øvre loft.
Direktivets mulighed for at undtage bestående fyringsanlæg, der er i drift i højst 1000 timer om året
som et løbende gennemsnit over fem år i tilfælde af nærmere definerede nødstilfælde eller ekstreme
situationer, er endvidere udnyttet.
4.8.8. Sammenlægningsreglen
Emissionsgrænseværdierne i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg gælder som udgangspunkt
for det enkelte mellemstore fyringsanlæg. Dog er der en sammenlægningsregel, som skal anvendes,
hvis en virksomhed har to eller flere nye mellemstore fyringsanlæg, som deler en fælles skorsten eller
som ud fra en teknisk og økonomisk vurdering kunne dele en fælles skorsten.
Et eksempel på anvendelse af sammenlægningsreglen er to nye mellemstore fyringsanlæg på 5 MW og
17 MW, som deler en fælles skorsten. Her vil begge fyringsanlæg skulle overholde de
emissionsgrænseværdier, der gælder for et fyringsanlæg på 22 MW.
4.9. Egenkontrol
4.9.1. Direktivets krav til egenkontrol med emissioner til luften
Direktivet giver mulighed for at overvåge emissioner til luften ved periodiske målinger
(præstationskontrol) eller alternativ ved kontinuerlige målinger, ligesom der gives mulighed for
alternativ metode til at bestemme SO
2
-emissio0ner.
For mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW følges
direktivets krav om mindst en årlig præstationskontrol for SO
2
, NO
x
, støv og CO, dog erstattes kravet
om præstationskontrol for NO
x
med krav om kontinuerlig NOx-måling, hvis det mellemstore
fyringsanlæg er omfattet af NO
x
-afgiftsloven om kontinuerlig NO
x
- måling.
Kravet om kontinuerlige NO
x
-målinger gælder for motorer og gasturbiner med en nominel indfyret
termiske effekt på mere end 10 MW, og kedelanlæg med en nominel indfyret termiske effekt på mere
end 30 MW. Bekendtgørelsens krav om NO
x
-måling på disse anlæg er således harmoniseret med
kravene i NO
x
-afgiftsloven.
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg giver mulighed for at erstatte periodiske målinger af
SO
2
-emissioner med en alternativ beregningsmetode. Denne mulighed er udnyttet i bekendtgørelsen,
23
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0024.png
idet der henvises til beregningsmetode beskrevet i supplement til Luftvejledning om nyt kapitel 6 om
energianlæg.
For mellemstore fyringsanlæg på 1-20 MW videreføres de nuværende frekvenser for
præstationskontrol i den gældende danske regulering. For disse fyringsanlæg bliver der krav om
hyppigere præstationskontrol end direktivet lægger op til. Den hyppigere kontrol er begrundet i de
danske erfaringer med egenkontrol og det forhold, at tilsynshyppigheden for en lang række
mellemstore fyringsanlæg nedsættes fra mindst hvert tredje til mindst hvert sjette år.
I dag har visse kedler, der fyrer med fast brændsel, krav om kontinuerlig måling af CO og støv. I
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg bliver disse anlæg omfattet af krav om
præstationskontrol for CO og støv i stedet for krav om kontinuerlig måling.
For nødanlæg og spidslastanlæg, der er i drift i højst 500 timer om året, udnyttes direktivets mulighed
for at udføre periodiske målinger efter et givet antal driftstimer, dog mindst en gang hvert femte år, i
stedet for direktivets hovedregel om periodiske målinger mindst hvert eller hvert tredje år afhængig af
anlægsstørrelsen.
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg stiller i overensstemmelse med direktivet krav om, at
alle mellemstore fyringsanlæg skal måle CO-emissioner, også de fyringsanlæg, der fungerer som
nødanlæg og spidslastanlæg.
4.9.2. Videreførelse af danske krav om måling og regulering af iltindholdet i røggassen
Standardvilkårsbekendtgørelsen indeholder standardvilkår om, at visse kedelanlæg, der er på en
virksomhed omfattet af listepunkt G201 eller G202, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr
for ilt til styring af forbrændingsprocessen, og at anlæg, der fyrer med fast brændsel skal overholde
minimumskrav til iltindholdet i røggassen.
Disse danske krav videreføres i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, da tilstrækkelig ilt er
en væsentlig forudsætning for en god forbrænding. Samtidig opnås en minimering af emissioner af
CO, PAH og dioxin, ligesom dannelsen af uforbrændte kulbrinter minimeres.
4.9.3. Sammenlægningsreglen
Bekendtgørelsens krav om, hvor hyppigt der skal udføres præstationskontrol gælder som
udgangspunkt for særskilte mellemstore fyringsanlæg. Dog er der en sammenlægningsregel som skal
anvendes, hvis en virksomhed har to eller flere nye mellemstore fyringsanlæg, som deler en fælles
skorsten, eller som ud fra en teknisk og økonomisk vurdering kunne dele en fælles skorsten.
Sammenlægningsreglen finder dog ikke anvendelse i forhold til krav om kontinuerlige målinger af
NO
x
.
Et eksempel på anvendelse af sammenlægningsreglen er to nye mellemstore fyringsanlæg på 15 MW
og 17 MW, som deler en fælles skorsten. Her vil begge fyringsanlæg skulle overholde hyppigheder for
præstationskontrol, der gælder for et fyringsanlæg på 32 MW. Hvis de to fyringsanlæg er af typen
motorer eller gasturbiner vil de hver især være omfattet af kravet om kontinuerlig NO
x
-måling, da de
hver især begge er større end 10 MW. Hvis de to fyringsanlæg er kedelanlæg vil de ikke være omfattet
af kravet om kontinuerlige NO
x
-målinger, da dette krav gælder for enkelte kedelanlæg på mere end 30
MW.
24
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0025.png
4.10. Udskydelse af tidsfrist for overholdelse af visse emissionsgrænseværdier for SO
2
og støv
4.10.1. Tidsfrist for overholdelse emissionsgrænseværdien for SO
2
til 1. januar 2030 for visse
halmfyrede anlæg
Halm indeholder svovl i varierende mængder, hvor hovedparten vil udledes som SO
2
til luften ved
forbrænding og resten vil indbindes i halmasken. Ved et svovlindhold på 0,1-0,2 % og en indbinding af
svovl i halmasken på 35 % kan svovlemissionen estimeres til ca. 210-425 mg SO
2
/normal m
3
ved 6 %
ilt. De bestående halmfyrede anlæg er ikke forsynet med røggasrensning for SO
2
, da den gældende
danske regulering ikke omfatter emissionsgrænseværdier for SO
2
. De halmfyrede halmanlæg kan
derfor afhængig af halmens svovlindhold få problemer med at overholde direktivets
emissionsgrænseværdi for SO
2
på 300 mg/normal m
3
, medmindre der etableres røggasrensning.
Direktivet giver mulighed for at udskyde tidsfristen fra 1. januar 2025 til 1. januar 2030 for bestående
mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termiske effekt på mere end 5 MW til at overholde
emissionsgrænseværdien for SO
2
. Dette forudsætter, at mindst 50 % af anlæggets
nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over fem år leveres til et offentligt
fjernvarmenet, og at der fastsættes en emissionsgrænseværdi for SO
2
, som ikke overstiger 1100
mg/normal m
3
.
Direktivets mulighed er indarbejdet i bekendtgørelsen med en bestemmelse om, at
tilsynsmyndigheden kan udskyde tidsfristen til den 1. januar 2030 for, at bestående halmfyrede anlæg
med en nominel indfyret effekt på mere end 5 MW skal overholde emissionsgrænseværdien for SO
2
,
hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal fyringsanlægget overholde en emissionsgrænseværdi
på 1100 mg/normal m
3
ved 6 % ilt, hvilket svarer til direktivets øvre loft for den tilladte SO
2
-emission.
Bestående halmfyrede anlæg med en nominel indfyret effekt på mere end 5 MW kan således få fem år
ekstra til at tilpasse sig den nye situation med en emissionsgrænseværdi for SO
2
. Det betyder også, at
de halmfyrede anlæg som evt. skrottes i perioden 2025-2030 ikke skal investere i røggasrensning.
Der er fastsat en emissionsgrænseværdi for SO
2
, som svarer til direktivets øvre loft for tilladelig SO
2
-
emission, da den gældende danske regulering ikke indeholder emissionsgrænseværdier for SO
2
for
halmfyrede anlæg. Det vurderes, at anlæggene kan overholde emissionsgrænseværdien 1100
mg/normal m
3
ved 6 % ilt med høj margin. Det forventes dog, at de berørte bestående halmfyrede
anlæg frem til 1. januar 2030 vil have en SO
2
-udledning på samme niveau som i dag, medmindre de
skrottes inden da. Miljøeffekten af bestemmelsen forventes at være relativ begrænset.
4.10.2. Tidsfrist for overholdelse emissionsgrænseværdien for støv til 1. januar 2030 for visse
træfyrede anlæg
Biomassefyrede anlæg med røggaskondensering skal efter gældende danske regler overholde en
emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/normal m
3
ved 10 % ilt, hvilket svarer til 136 mg/normal m
3
ved 6 % ilt. Disse fyringsanlæg har typisk supplerende støvrensning i form af multicyklon eller cyklon,
og vil ikke kunne overholde direktivet emissionsgrænseværdier for støv på hhv. 50 og 30 mg/normal
m
3
ved 6 % ilt afhængig af anlægsstørrelsen, uden at etablere supplerende støvrensning.
Direktivet giver mulighed for at udskyde tidsfristen fra 1. januar 2025 til 1. januar 2030 for bestående
mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termiske effekt på mere end 5 MW til at overholde
emissionsgrænseværdien for støv. Dette forudsætter, at mindst 50 % af anlæggets
nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over fem år leveres til et offentligt
fjernvarmenet, og at der fastsættes en emissionsgrænseværdi for støv, som ikke overstiger 150
mg/normal m
3
.
25
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0026.png
Direktivets mulighed er udnyttet i forhold til bestående træfyrede fyringsanlæg, idet bekendtgørelsen
har en bestemmelse om, at tilsynsmyndigheden kan udskyde tidsfristen til den 1. januar 2030 for, at
bestående træfyrede anlæg med en nominel indfyret effekt på mere end 5 MW med
røggaskondensering skal overholde direktivets emissionsgrænseværdier for støv, hvis betingelserne
herfor er opfyldt. I så fald skal fyringsanlægget overholde en emissionsgrænseværdi på 136 mg/normal
m
3
ved 6 % ilt, hvilket svarer til den nugældende emissionsgrænseværdi på 100 mg/normal m
3
ved 10
% ilt. Direktivets øvre loft på 150 mg/normal m
3
ved 6 % ilt er ikke valgt, da der i gældende regulering
er en emissionsgrænseværdi for støv for træfyrede anlæg med røggaskondensering.
Med denne bestemmelse kan bestående træfyrede anlæg med røggaskondensering med en nominel
indfyret effekt på mere end 5 MW således få fem år ekstra til at tilpasse sig den nye situation med en
emissionsgrænseværdi for støv. Det betyder også, at fjernvarmeværkerne kan få fem år ekstra til
planlægning af deres fremtidige fjernvarmeforsyning.
Det forventes, at de berørte bestående træfyrede fyringsanlæg frem til 1. januar 2030 vil have en
støvudledning på samme niveau som i dag, medmindre de skrottes inden da. Miljøeffekten af
bestemmelsen forventes at være relativ begrænset.
4.11. Videreførelse af danske regler i øvrigt
4.11.1. Krav til indretning og drift, og driftsophør
Standardvilkårsbekendtgørelsen indeholder standardvilkår, der regulerer opbevaring af affald,
håndtering af brændsler, beskyttelse af jord, grundvand og overfaldevand, luftemissioner fra
overjordiske tanke og driftslederens handling ved driftsophør, for virksomheder omfattet af listepunkt
G201 og G202.
Tilsvarende krav videreføres i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, da de vurderes at være
relevante for alle mellemstore fyringsanlæg, uanset om de er omfattet af bekendtgørelsens spor 1 eller
2. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra disse krav, ligesom der kan stilles supplerende krav til
indretning og drift.
4.11.2. Krav til begrænsning af luftemmissioner (B-værdier)
Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg stiller krav om, at afkast fra mellemstore fyringsanlæg
skal være dimensioneret, så alle virksomhedens fyringsanlæg overholder relevante B-værdier.
Bekendtgørelsens B-værdier gælder ikke for mellemstore fyringsanlæg, som er på en listevirksomhed.
Her vil reguleringen af immissioner fra den samlede virksomhed, inkl. immissioner fra dens
mellemstore fyringsanlæg, ske via vilkår i virksomhedens godkendelse.
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fastsætter ikke lugtgrænseværdier. Hvis der bliver
behov for at regulere lugtgener fra et mellemstort fyringsanlæg vil det skulle via § 42 påbud, hvis
fyringsanlægget er omfattet anmeldeordningen, ellers via § 41 påbud eller vilkår i virksomhedens
godkendelse, hvis fyringsanlægget er på en listevirksomhed.
4.11.3. Støjkrav
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg stiller krav om begrænsning af støj. De fastsatte
støjgrænser svarer til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser og til de støjgrænser, der gælder for
maskinværksteder omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen.
26
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
For enkeltliggende boliger i det åbne land er der anvendt støjgrænser for områdetype 5 (boligområder
for åben og lav boligbebyggelse) i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra
virksomheder. Det skyldes, at bekendtgørelsen baserer sig på en anmeldeordning, hvor det er ønsket at
fastsætte generelle krav, som kræver et minimum af sagsbehandling. Det bør generelt tilstræbes at
mindske støjbelastningen mest muligt i det åbne land, og med de anvendte støjgrænser bibeholdes et
højt beskyttelsesniveau, uden at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte virksomheds
muligheder for at reducere støjen, som normalt er udgangspunktet for fastsættelse af støjgrænser.
Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med behandlingen af en anmeldelse dispensere fra
støjgrænserne, dog som udgangspunkt kun hvis der er tale om bestående mellemstore fyringsanlæg.
Ved behandling af anmeldelser kan tilsynsmyndigheden også i særlige tilfælde skærpe støjgrænserne.
Bekendtgørelsens støjkrav gælder ikke for mellemstore fyringsanlæg, som er på en listevirksomhed.
Her vil reguleringen af støj fra den samlede virksomhed, inkl. støj fra dens mellemstore fyringsanlæg,
ske via vilkår i virksomhedens godkendelse.
Maskinværkstedsbekendtgørelsen indeholder de samme støjgrænser som bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg. Såfremt der er et eller flere mellemstore fyringsanlæg i tilknytning til et
maskinværksted, så skal den samlede støj fra maskinværkstedet og dets mellemstore fyringsanlæg
overholde støjgrænserne i maskinværkstedsbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen om mellemstore
fyringsanlæg.
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg regulerer ikke lavfrekvent støj og infralyd fra
mellemstore fyringsanlæg. Hvis tilsynsmyndigheden i forbindelse med behandling af en anmeldelse
vurderer, at det anmeldte fyringsanlæg ikke kan overholde de vejledende grænseværdier for
lavfrekvent støj eller infralyd, så kan tilsynsmyndigheden stille supplerende krav herom. Dette
forudsætter supplerende oplysninger om disse støjkilder, udover dem, der indgår i anmeldelsen. I
denne situation kan det være nødvendigt at udnytte bekendtgørelsen mulighed for at forlænge
tidfristen for meddelelse af afgørelse om supplerende krav.
Hvis tilsynsmyndigheden efter meddelelse om registrering bliver opmærksom på, at der er behov for at
regulerer lavfrekvent støj eller infralyd fra et mellemstort fyringsanlæg, kan det ske efterfølgende ved
et § 42 påbud.
5. Godkendelsesbekendtgørelsen
Godkendelsesbekendtgørelsen konsekvensrettes som følge af indfasningen af de nye regler for
reguleringen af mellemstore fyringsanlæg. Det har betydning for fyringsanlæg på listepunkterne G 201
og G 202.
De nye regler betyder, at nye mellemstore fyringsanlæg, som ikke er teknisk og forureningsmæssigt
forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed ikke skal godkendes, men anmeldes efter reglerne i
bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
Mellemstore fyringsanlæg, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en
godkendelsespligtig virksomhed, er godkendelsespligtige, men er omfattet af de direkte bindende krav
om emissionsgrænseværdier, egenkontrol samt indretning og drift i bekendtgørelsen om mellemstore
fyringsanlæg. Støj og immissioner (skorstenshøjder) fra disse mellemstore fyringsanlæg er derimod
reguleret af virksomhedens miljøgodkendelse. Se afsnit 4.1.
27
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
De bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af G 201 og G 202 vil trinvist overgå til reguleringen i
bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg henholdsvis 1. januar 2025 og 1. januar 2030 afhængig
af deres størrelse og vil således på sigt blive reguleret i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
Listepunkt G 201 og G 202 vil fra 1. januar 2030 udgå helt fra godkendelsesbekendtgørelsen. En
nærmere beskrivelse heraf fremgår i afsnit 3.1 og 3.2.
5.1. Regler for allerede meddelte godkendelser, færdigbehandlingen af ansøgninger og
behandlingen af klager.
Udfasningen af reguleringen af mellemstore fyringsanlæg i godkendelsesbekendtgørelsen har medført
et behov for en nærmere regulering af, hvordan godkendelsesmyndigheden skal forholde sig til
verserende sager og allerede meddelte godkendelser til mellemstore fyringsanlæg, som er beliggende
på godkendelsespligtige virksomheder. Reglerne herfor fremgår af udkast til
godkendelsesbekendtgørelsens kap. 20 under overskriften ”Særligt om mellemstore fyringsanlæg”.
Mellemstore fyringsanlæg, som er beliggende på en godkendelsespligtig virksomhed, som allerede har
opnået en godkendelse til at etablere sig efter godkendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, ved
bekendtgørelsens ikrafttræden, skal sætte fyringsanlægget i drift inden den 20. december 2018, ellers
bortfalder fyringsanlæggets godkendelse, og fyringsanlægget bliver omfattet af de nye regler. Reglen
fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 71.
På samme vis skal ansøgninger om godkendelse af nye mellemstore fyringsanlæg beliggende på
godkendelsespligtige virksomheder være færdigbehandlet inden den 20. december 2018. I modsat fald
bortfalder ansøgningen, og virksomheden skal ansøge på ny efter de nye regler. Reglerne fremgår af
bekendtgørelsesudkastets §§ 72-74.
Hvis der ved bekendtgørelsens ikrafttræden verserer en klagesag om godkendelse af et mellemstort
fyringsanlæg, som er beliggende på en godkendelsespligtig virksomhed, skal klagesagen
færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 1517 af 7. december 2016, hvis anlægget er sat i drift inden
den 20. december 2018. Ellers bortfalder godkendelsen. Reglerne fremgår af bekendtgørelsesudkastets
§§ 75-77.
5.2. Præcisering af godkendelsesbekendtgørelsens § 3
Der er foretaget en omskrivning af godkendelsesbekendtgørelsens § 3 med henblik på at gøre
beskrivelsen af godkendelsespligtens omfang mere tydelig. Der er ikke foretaget ændringer af
godkendelsespligtens omfang i forhold til den gældende § 3.
5.3. Andre ændringer og mindre rettelser
Listepunkt 6.6 i godkendelsesbekendtgørelsen ændres som en konsekvens af den nye § 16 a, stk. 2 i
husdyrbrugloven.
Listepunkt G 201 0g G 202 i godkendelsesbekendtgørelsen omformuleres for at sikre, at fyringsanlæg
på netop 5 MW er godkendelsespligtige.
Herudover foretages en opdatering af bilag 7 med nye BAT-konklusioner for intensivt opdræt af
fjerkræ eller svin.
6. Standardvilkårsbekendtgørelsen
I forbindelse med implementeringen af direktivet om mellemstore fyringsanlæg er der foretaget en
række konsekvensrettelser i standardvilkårsbekendtgørelsen.
28
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0029.png
Herudover laves der en række mindre tekniske opdateringer og redaktionelle ændringer, der ikke er
relateret til implementeringen af direktivet om mellemstore fyrringsanlæg.
6.1 Ændringernes indhold
Ændringerne vil ikke alene berøre listepunkter i standardvilkårsbekendtgørelsen, der regulerer
fyringsanlæg på 1-50 MW. Listepunkter, der bliver berørt af implementeringen af direktivet om
mellemstore fyringsanlæg, omfatter E 207, G 201, G 202 og 6.4 ii. På grund af den trinvise
implementering af direktivet tilføjes et bilag 2 og bilag 3, der dækker indfasningen af kravene i år 2025
og 2030.
Standardvilkårsbekendtgørelsens nuværende sammenlægningsregler i listepunkt G 201 og G 202, der
angiver hvornår to eller flere særskilte kedelanlæg skal betragtes som ét anlæg, udgår. Der er hermed
tale om en regelforenkling, som sikrer en lettere overgang til bestemmelserne i bekendtgørelse om
mellemstore fyringsanlæg, der ikke har en sammenlægningsregel for bestående mellemstore
fyringsanlæg. Bortfaldet af sammenlægningsreglerne betyder, at bekendtgørelsens
emissionsgrænseværdier gælder for særskilte kedelanlæg, og ikke for kombinationer af kedelanlæg,
der deler eller kunne dele en fælles skorsten. Ændringerne kan betyde en lempelse for kedelanlæg, der
fyrer med biomaseaffald, gasolie eller vegetabilsk olie, da disse anlæg har differentierede
emissionsgrænseværdier i forhold til kedelanlæggets størrelse i MW. For øvrige kedelanlæg har
ændringen ingen konsekvenser.
I Afsnit 11.4, G 201 er vilkår 12 ændret, så det tydeligere fremgår, at der kun er krav om tryk/vacuum
ventil på tanke med fast tag på mere end 50 m
3
, som anvendes til opbevaring af dieselolie og
fyringsolie, der anvendes som brændsel på fyringsanlægget. Herudover fjernes muligheden for, at
maling af tanken i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 % kan ske som led
i den almindelige periodiske vedligeholdelse, idet Miljøstyrelsen vurderer, at allerede etablerede tanke
umiddelbart bør leve op til dette krav.
I afsnit 12.4, G 202 er den indledende tekst til afsnit 12.4 omformuleret, idet det ved en fejl tidligere
fremgik, at der er krav om AMS-kontrol af CO på anlæg omfattet af listepunkt G 202, der anvender
biogas og forgasningsgas som brændsel. Det har dog ikke været hensigten at skærpe
egenkontrolkravene for anlæg omfattet af listepunkt G202, der anvender biogas og forgasningsgas som
brændsel.
6.2 Øvrige rettelser
6.2.1 Standardvilkår om driftsophør, alle afsnit
Standardvilkår nr. 1 er omformuleret i samtlige afsnit, så der ikke længere stilles krav om, at
virksomheden skal fremsende en redegørelse vedr. foranstaltninger for at undgå forureningsfare,
senest 3 måneder før driften ophører.
Miljøstyrelsen har vurderet, at det i mange tilfælde ikke vil være muligt for virksomheden at fremsende
en sådan redegørelse 3 måneder, før driften ophører. Herudover betød vilkåret, at kravene til bilag 2
virksomheder var skrappere end kravene til bilag 1 virksomheder. For bilag 1 virksomheder er der i
godkendelsesbekendtgørelsen krav om, at fremsende et oplæg til vurdering af jorden og grundvandets
forureningstilstand som følge af de pågældende aktiviteter, jf. jordforureningsloven.
6.2.2 Standardvilkår om egenkontrol af filtre, afsnit 1 m.fl.
For en række listepunkter er vilkår om egenkontrol af filtre ændret. Ændringen skyldes, at den
tidligere formulering bl.a. har givet anledning til misforståelser omkring, hvor der udføres kontrol af
29
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0030.png
eventuelle utætheder i filtre. Det fremgår nu, at kontrol skal foretages på renluftssiden eller i
afkastkanal efter filter.
6.2.3 Afsnit 16.1, J 205
Miljøstyrelsen har præciseret, at ”oprensningsanlæg” på biogasanlæg bl.a. kan forekomme som CO2-
rensning og rensning for eventuelt andre urenheder i gassen. Herudover er det præciseret, at
standardvilkårene ikke omfatter vilkår til eventuel produktion af brint eller metan. Myndigheden må
derfor supplere afgørelsen med de nødvendige vilkår, hvis der indgår sådanne anlægsdele.
6.3 Redaktionelle rettelser
Der foretages en række redaktionelle rettelser for at afstemme bekendtgørelsens formuleringer med
den øvrige miljølovgivning og gøre bekendtgørelsen mere let læselig.
7. Miljøtilsynsbekendtgørelsen
7.1 Tilsynsmodellen
Efter den nugældende miljøtilsynsbekendtgørelse er en række virksomheder og husdyrbrug m.v.
omfattet af krav om regelmæssige tilsyn. Dette gælder også hovedparten af de mellemstore
fyringsanlæg, som vil blive omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
For blandt andet godkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug, herunder de mellemstore
fyringsanlæg, som er omfattet af direktivet om mellemstore fyringsanlæg, gælder der i dag et krav om
tilsyn mindst hvert tredje år. Herudover kan der være flere tilsyn, hvis der på baggrund af en
miljørisikovurdering vurderes at være behov derfor. Disse virksomheder og husdyrbrug er omfattet af
et mål om, at myndighederne årligt skal udføre fysiske tilsyn på mindst 40 % af de virksomheder og
husdyrbrug, som tilhører denne kategori.
For en række andre virksomheder og husdyrbrug m.v. gælder der et krav om fysisk tilsyn mindst hvert
sjette år. Også her kan der være flere tilsyn, hvis der på baggrund af en miljørisikovurdering vurderes
at være behov derfor. Disse virksomheder og husdyrbrug m.v. er omfattet af et mål om, at
myndighederne årligt skal udføre fysiske tilsyn på mindst 25 % af de virksomheder og husdyrbrug
m.v., som tilhører denne kategori.
Det følger af direktivet, at medlemsstaterne skal indføre en effektiv ordning på grundlag af enten
miljøinspektioner eller andre foranstaltninger med henblik på kontrol af overholdelsen af
emissionsgrænseværdier mv.. Efter udkastet til miljøtilsynsbekendtgørelsen fremgår det med hensyn
til gennemførelsen heraf, at miljøtilsyn foretages inden for rammerne af det gældende tilsynssystem.
Afhængig af, hvilken type virksomhed eller husdyrbrug m.v. der er tale om, kan tilsynsfrekvensen
variere fra i dag.
Efter udkastet til ny miljøtilsynsbekendtgørelse skal anlæg omfattet af bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg have et tilsyn hvert 6. år. Denne tilsynsfrekvens kan som for øvrige virksomheder og
husdyrbrug m.v. øges, hvis der på baggrund af en miljørisikovurdering vurderes at være behov derfor.
Anlæggene vil blive indplaceret i den kategori, som har et tilsynsmål på mindst 25 % af de
virksomheder og husdyrbrug mv., som tilhører denne kategori. Det betyder, at der er flere anlæg end i
dag, som omfattes af krav om regelmæssige tilsyn.
Anlæg, som er omfattet af direktivet om industrielle emissioner, skal følge samme tilsynsfrekvens som
hidtil.
30
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Med hensyn til anlæg omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg, som er teknisk og
forureningsmæssigt forbundet med en virksomhed eller et husdyrbrug m.v. omfattet af
miljøtilsynsbekendtgørelses krav om regelmæssige tilsyn, fremgår det i udkastet til
miljøtilsynsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, at anlægget skal følge denne anden virksomheds eller
husdyrbrugs tilsynsfrekvens. Der skal derfor ikke foretages en særskilt miljørisikovurdering af
anlægget efter udkastets § 4, stk. 2. I opgørelsen af de årlige tilsynsmål, jf. udkastets § 10, stk. 3, skal
en virksomhed eller et husdyrbrug m.v., der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med et
mellemstort fyringsanlæg, opgøres som en samlet virksomhed eller husdyrbrug m.v.
Hvis flere anlæg, som er omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg, drifts- og
lokaliseringsmæssigt er samlet, skal disse anlæg miljørisikovurderes samlet og tildeles en samlet
tilsynsfrekvens. Disse virksomheder vil efter udkastet til miljøtilsynsbekendtgørelsens § 10, stk. 4,
skulle medregnes i de årlige tilsynsmål som tilsyn på en enkelt virksomhed eller husdyrbrug m.v.
Som nævnt tidligere i høringsbrevet bliver mellemstore fyringsanlæg på 5-50 MW fra den 1. januar
2025 omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg, og fra den 1. januar 2030 bliver
fyringsanlæg på 1-5 MW omfattet af samme bekendtgørelse.
Hvis en virksomhed består af flere fyringsanlæg fra hver af de 2 grupper - eksempelvis et fyringsanlæg
på 2 MW og et på 10 MW
–
så er denne virksomhed omfattet af listepunkt G201 og vil med de
gældende miljøtilsynsregler være omfattet af tilsynsfrekvensen for kategori 1.
I tilsynsbekendtgørelsen er der derfor også indført en regel om, at denne type virksomhed først bliver
omfattet af kategori 2 i 2030, idet det vil være administrativt uhensigtsmæssigt, hvis virksomhedens
fyringsanlæg på 5-50 MW overgår fra tilsynsfrekvensen for kategori 1 til kategori 2 i 2025, mens
virksomhedens fyringsanlæg på 1-5 MW først overgår fra tilsynsfrekvensen for kategori 1 til kategori 2
i 2030.
Hvis mellemstore fyringsanlæg på en virksomhed omfattet af listepunkt G201 er teknisk og
forureningsmæssigt forbundet med en anden listevirksomhed på bilag 1 eller 2 til
godkendelsesbekendtgørelsen, så vil disse fyringsanlæg være omfattet af tilsynsfrekvensen for kategori
1, også efter henholdsvis 2025 og 2030.
Der gælder efter den nugældende miljøtilsynsbekendtgørelse en pligt for tilsynsmyndighederne til at
foretage et opstartstilsyn senest tre måneder efter, at en nyetableret virksomhed omfattet af
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 eller af maskinværkstedsbekendtgørelsen har igangsat driften.
Efter udkastet indføres der en tilsvarende pligt for tilsynsmyndighederne til at foretage et
opstartstilsyn af nyetablerede anlæg omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg. Ved
nyetablering menes de fyringsanlæg, som etablerer sig for første gang.
Virksomhederne skal efter udkastet også følge de øvrige regler i miljøtilsynsbekendtgørelsen, som ikke
vedrører fastsættelse af frekvenserne for tilsyn. Dette omfatter blandt andet regler om
tilsynskampagner, tilsynsrapporter og indberetning og offentliggørelse af en række tilsynsoplysninger.
7. 2 Ikrafttræden m.v.
Den ny miljøtilsynsbekendtgørelse vil finde anvendelse på mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet
af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg med
1) en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, og som tages i drift den
20. december 2018 eller senere,
31
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
2) med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW, som er
defineret som et bestående fyringsanlæg i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg, fra
den 1. januar 2025,
3) med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig
med 5 MW, som er defineret som et bestående fyringsanlæg i bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg, fra den 1. januar 2030.
Indtil da er virksomhederne og husdyrbrugene m.v. omfattet af den tilsynsregulering, som er gældende
for den virksomhedstype, som de udgør indtil da, f.eks. en godkendelsespligtig virksomhed.
Fyringsanlæg på mindre end 1 MW, som udgør en del af en virksomhed omfattet af listepunkt G201
eller G201, er i dag omfattet af miljøtilsynsbekendtgørelsens krav om regelmæssige tilsyn. Der vil være
fyringsanlæg på mindre end 1 MW, som ikke omfattes af reglerne om regelmæssigt tilsyn efter den 1.
januar 2025 eller den 1. januar 2030.
7.3 Afgivelse af oplysninger
Efter miljøtilsynsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal tilsynsmyndighederne årligt senest den 1. april til
Miljøstyrelsen afgive deres bemærkninger til de godkendelses- og tilsynsoplysninger, som de har
afgivet for det forudgående kalenderår. Det fremgår af udkastet, at disse bemærkninger også skal
vedrøre de lignende oplysninger, som tilsynsmyndighederne vil skulle afgive efter bekendtgørelse om
mellemstore fyringsanlæg.
Efter direktivet skal der i 2026 og 2031 forelægges Kommissionen en rapport, som blandt andet skal
indeholde oplysninger om eventuelle foranstaltninger, der er truffet med henblik på at verificere, at
driften af fyringsanlæggene er i overensstemmelse med direktivet, og om eventuelle
håndhævelsesforanstaltninger i den forbindelse.
På den baggrund er der i udkastets § 17, stk. 3, indsat en regel om, at tilsynsmyndighederne en gang
årligt til Miljøstyrelsen skal afgive oplysninger for det forudgående år om det foretagne antal tilsyn
samt håndhævelsesforanstaltninger vedrørende de regler i bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg, som gennemfører direktivet.
Efter den gældende miljøtilsynsbekendtgørelse skal tilsynsmyndighederne afgive en række
tilsynsoplysninger til Miljøstyrelsen. Med henblik på at kunne følge mellemstore fyringsanlæg, som er
teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en anden virksomhed eller drifts- og
lokaliseringsmæssigt er samlet, følger det af udkastets § 18, at det for hvert anlæg skal oplyses, om der
er tale om et sådant anlæg.
7.4 Bilag 2 og 3
I bilag 2, som angår tilsynsfrekvenser, er fyringsanlæggene indskrevet i overensstemmelse med
ovennævnte.
I bilag 3, som indeholder en oversigt over grupper, der skal afgives oplysninger om efter
bekendtgørelsens §§ 14, 15 og 18, er fyringsanlæggene tilsvarende tilføjet.
8. Brugerbetalingsbekendtgørelsen
Efter den nugældende brugerbetalingsbekendtgørelse er der brugerbetaling for tilsyns- og
godkendelsesarbejde m.v. samt for arbejde med behandling af anmeldelser efter
32
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
maskinværkstedsbekendtgørelsen. De virksomheder og husdyrbrug, som er omfattet af brugerbetaling,
er oplistet i brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og der er blandt andet tale om de
virksomheder, som er omfattet af regelmæssige tilsyn efter miljøtilsynsbekendtgørelsen. Hovedparten,
men ikke alle de fyringsanlæg, som vil blive omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg,
er i dag omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Efter udkastet til ny brugerbetalingsbekendtgørelse §§ 1 og 2 skal der opkræves brugerbetaling for
arbejde forbundet med behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg
og for tilsyn med disse virksomheder.
En stor gruppe af de virksomheder, som på sigt vil blive omfattet af bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg, har indtil da været godkendelsespligtige. Der skal betales brugerbetaling for det
godkendelsesarbejde, som har fundet sted, indtil godkendelsespligtens ophør, jf. udkastets bilag 2.
Den hidtidige bekendtgørelse vil blive ophævet, men vil fortsat finde anvendelse på brugerbetaling for
arbejde udført før denne dato.
9. Luftkvalitetsbekendtgørelsen
9.1. Ændringer som følge af direktiv om mellemstore fyringsanlæg
Luftkvalitetsbekendtgørelsen gennemfører en enkelt bestemmelse i direktivet om mellemstore
fyringsanlæg. Dette sker i luftkvalitetsbekendtgørelsens § 23, stk. 6.
Bestemmelsen betyder, at Miljøstyrelsen i luftkvalitetsplaner skal vurdere, om der er behov for at
skærpe emissionsgrænseværdierne for individuelle mellemstore fyringsanlæg, som ligger i zoner eller
dele af zoner, hvor luftkvalitetsbekendtgørelsens grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer
overskrides.
I Danmark er der tale om tre zoner, nemlig Storkøbenhavn, Århus og resten af landet.
Vurderingen skal inddrage resultater af den udveksling af informationer om bedst tilgængelige
teknologier mv., som EU-Kommissionen ifølge direktivet om mellemstore fyringsanlæg skal
tilrettelægge. Skærpelser af emissionsgrænseværdierne forudsætter desuden, at anvendelse af de
skærpede emissionsgrænseværdier på effektiv måde vil bidrage til en mærkbar forbedring af
luftkvaliteten.
9.2. Øvrige ændringer
Luftkvalitetsbekendtgørelsen er blevet opdateret med lovtekniske ændringer, for så vidt angår EU-
Kommissionens rolle i direktivbestemmelserne. Kommissionens opgaver fremgår ikke længere af
bekendtgørelsen. Desuden er bekendtgørelsen blevet opdateret ved formelle ændringer, så
henvisninger til EU-lovgivning (direktiver) er opdateret med henvisninger til dansk lovgivning, hvor
dette er relevant.
Ændringerne, for så vidt angår Kommissionen og henvisninger, har udelukkende formel karakter og
har ikke materiel betydning for bekendtgørelsen og Miljøstyrelsens opgavevaretagelse.
10. Spildevandsbekendtgørelsen
I spildevandsbekendtgørelsen er der indarbejdet en ny bestemmelse om samtidighed, som gælder for
mellemstore fyringsanlæg. Denne bestemmelse modsvarer den tilsvarende samtidighedsbestemmelse i
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
33
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Spildevandsbekendtgørelsen er tilrettet, så virksomheders og mellemstore fyringsanlægs pligt til at
søge om udlednings-, aflednings- og nedsivningstilladelser digitalt er tilrettet efter mulighederne i Byg
og Miljø. Der kan pt. ikke søges om udledningstilladelse i Byg og Miljø, og virksomheder omfattet af
branchebekendtgørelser kan pt. ikke søge om nedsivningstilladelser i Byg og Miljø. En løsning vil være
på plads inden d. 1. juli 2018.
Desuden er henvisninger til bekendtgørelser mv., der har skiftet navn, trykfejl og forkerte henvisninger
til paragraffer rettet. Endelig er overgangsregler om vandområdeplaner slettet, da de er overflødige i
dag.
11. VVM-bekendtgørelsen
I VVM-bekendtgørelsen er der tilføjet en ny bestemmelse om, at ansøgninger om screeningsafgørelse
skal indsendes digitalt ved anvendelse Byg og Miljø. Desuden er der i ansøgningsskemaet punkt nr. 8
og 9 i bilag 1 til bekendtgørelsen givet mulighed for at oplyse, om et anlæg er omfattet af en
branchebekendtgørelse, og om anlægget kan overholde branchebekendtgørelsens krav. Disse punkter
kan anvendes ved ansøgning af projekter om fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelsen om
mellemstore fyringsanlæg.
12. Gasmotorbekendtgørelsen
En del af de motorer og gasturbiner, som i dag er omfattet af gasmotorbekendtgørelsen, vil fremover
blive omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. Derfor er der behov for
konsekvensrettelser i gasmotorbekendtgørelsen.
Den nye gasmotorbekendtgørelsen finder anvendelse for motorer og gasturbiner på 1-50 MW, som er
sat i drift inden den 20. december 2018, og for motorer og gasturbiner på 120 kW-1 MW, som sættes i
drift inden den 1. januar 2030. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for motorer og gasturbiner på
1-50 MW, som sættes i drift den 20. december 2018 eller derefter, da de er omfattet af bekendtgørelse
om mellemstore fyringsanlæg.
12.1. Bortfald af bekendtgørelsens sammenlægningsregel
Gasmotorbekendtgørelsen nuværende sammenlægningsregel, der angiver hvornår to eller flere
særskilte motorer eller turbiner skal betragtes som ét anlæg, udgår. Der er hermed tale om en
regelforenkling, som sikrer en lettere overgang til bestemmelserne i bekendtgørelse om mellemstore
fyringsanlæg, der ikke har en sammenlægningsregel for bestående mellemstore fyringsanlæg.
Bortfaldet af sammenlægningsreglen betyder, at bekendtgørelsens emissionsgrænseværdier gælder for
særskilte motorer og gasturbiner, og ikke for kombinationer af motorer og gasturbiner, der deler eller
kunne dele en fælles skorsten.
Ændringen har i praksis ikke betydning for gasturbiner, da emissionsgrænseværdierne for gasturbiner
ikke er differentieret i forhold til gasturbinernes størrelser i MW. Derimod kan ændringen betyde en
lempelse for nogle motorer, da gasmotorbekendtgørelsen har differentierede emissionsgrænseværdier
i forhold til motorernes størrelser i MW.
12.2. Videreførelse af gældende emissionsgrænseværdier
Emissionsgrænseværdierne i den nye gasmotorbekendtgørelses bilag 1-3 er uændret i forhold til
emissionsgrænseværdierne i bilag 1 til den gældende gasmotorbekendtgørelse. I den nye
34
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
gasmotorbekendtgørelse er emissionsgrænseværdierne blot fordelt på 12 tabeller i stedet for de 4
tabeller i den nuværende gasmotorbekendtgørelse.
I den nye gasmotorbekendtgørelse er der således 4 tabeller for hver af størrelseskategorierne 120 kW-1
MW, 1-5 MW og 5-50 MW, med henblik på at lette udfasningen af emissionsgrænseværdierne i 2025
og 2030.
12.3. Udfasning af emissionsgrænseværdier og ophævelse af bekendtgørelsen
Gasmotorbekendtgørelsens emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for motorer og gasturbiner
på 5-50 MW ophæves den 1. januar 2025, som er datoen, hvor disse anlæg bliver omfattet af
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Gasmotorbekendtgørelsen ophæves den 1. januar 2030 med en sunset klausul. Dette er datoen, hvor
motorer og gasturbiner på 1-5 MW bliver omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Konsekvensen heraf er, at emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for motorer og gasturbiner på
120 kW-1 MW ikke reguleres af gasmotorbekendtgørelsen efter den 1. januar 2030. I stedet vil
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for disse motorer og gasturbiner fremgå af
Luftvejledningen, som det også er tilfældet for kedelanlæg af samme størrelse. Det betyder også, at
motorer og gasturbiner på 120 kW-1 MW fra 1. januar 2030 ikke længere er omfattet af krav om
anmeldelse.
12.4. Lempede emissionsgrænseværdier for spidslastanlæg
Bestående motorer og gasturbiner, der anvendes som spidslastanlæg, bliver undtaget fra
gasmotorbekendtgørelsens skærpelse af emissionsgrænseværdier for NO
x
i 2021. De nye
emissionsgrænseværdier, der vil gælde for bestående spidslastanlæg, er indarbejdet i
gasmotorbekendtgørelsens bilag 4. Ændringen af reguleringen af spidslastanlæg er en konsekvens af,
at de skrappere danske emissionsgrænseværdier for NO
x
, der gælder fra 2021, ikke videreføres i
bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg for bestående motorer og gasturbiner, der anvendes
som spidslastanlæg.
13. Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder
En del af de fyringsanlæg, som i dag er omfattet af bekendtgørelse om trævareforarbejdende
virksomheder, bliver omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg. Derfor er der behov for
ændringer i bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder.
Den nye bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder finder anvendelse for fyringsanlæg på
1-50 MW, som er sat i drift inden den 20. december 2018, og for fyringsanlæg på 120 kW-1 MW. Den
nye bekendtgørelse finder ikke anvendelse for fyringsanlæg på 1-50 MW, som sættes i drift den 20.
december 2018 eller derefter, da de er omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
13.1. Redaktionelle ændringer af anvendelsesområde og definitioner
Bestemmelserne om anvendelsesområde og definitioner i den nuværende bekendtgørelse er fordelt på
tre nye kapitler i den nye bekendtgørelse, nemlig kapitlerne om anvendelsesområde, definitioner og
det nye kapitel 3 om regler om kommunal anvisning.
13.2. Videreførelse af gældende emissionsgrænseværdier
Emissionsgrænseværdierne i den nye bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder er
uændret i forhold til emissionsgrænseværdierne i den gældende bekendtgørelse om
35
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
trævareforarbejdende virksomheder. I den nye bekendtgørelse er emissionsgrænseværdierne blot
fordelt på tre tabeller i stedet for én tabel i den nuværende bekendtgørelse.
I den nye gasmotorbekendtgørelse er der således én tabel for hver af størrelseskategorierne 120 kW-1
MW, 1-5 MW og 5-50 MW, med henblik på at lette udfasningen af emissionsgrænseværdierne i 2025
og 2030.
13.3. Udfasning af emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav
Bekendtgørelsens emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for fyringsanlæg, som forbrænder eget
træaffald, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW ophæves
den 1. januar 2025, som er datoen, hvor disse anlæg bliver omfattet af emissionsgrænseværdier og
egenkontrolkrav m.v. i bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.
Bekendtgørelsens emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for fyringsanlæg, som forbrænder eget
træaffald, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller
lig med 5 MW ophæves den 1. januar 2030, som er datoen, hvor disse anlæg bliver omfattet af
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav m.v. i bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg.
13.4. Regulering af anlæg på 120 kW-1 MW
Fra den 1. januar 2030 vil bekendtgørelsen alene regulere fyringsanlæg på 120 kW-1 MW, som
forbrænder eget træaffald.
14. Maskinværkstedbekendtgørelsen
I forbindelse med implementeringen af direktivet om mellemstore fyringsanlæg bliver
maskinværkstedsbekendtgørelsen konsekvensrettet. De to bekendtgørelser vil gælde samtidigt på et
maskinværksted, der har et mellemstort fyringsanlæg.
14.1 Regulering af støj
Til bekendtgørelsens § 30 om begrænsning af støj tilføjes et stk. 4. Heraf fremgår det, at støjen fra
maskinværksteder og mellemstore fyringsanlæg, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundne,
reguleres samlet.
Herudover er der en ændring af note 2 til bekendtgørelsens bilag 3, da det tidligere fremgik, at støjens
maksimalværdi om natten var 50 dB for områder med boliger. Dette er nu rettet, så det fremgår, at
støjens maksimalværdi bør fastsættes 15 dB højere end den anførte grænseværdi for natperioden i
områder med boliger.
14.2 Samtidighed
Der er foretaget enkelte ændringer i bekendtgørelsens § 44 vedr. reglerne for samtidighed, så der er
overensstemmelse mellem samtidighedsbestemmelserne i maskinværkstedsbekendtgørelsen og i
spildevandsbekendtgørelsen.
14.3 Redaktionelle rettelser
Der foretages en række redaktionelle rettelser for at afstemme bekendtgørelsens formuleringer med
den øvrige miljølovgivning og gøre bekendtgørelsen mere let læselig.
15. Kapitel 6 i luftvejledningen
36
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
Der er sket en række ændringer i reguleringen af energianlæg, siden Luftvejledningen udkom i 2001,
senest ændringerne som følge af direktivet om mellemstore fyringsanlæg. Der er således behov for en
opdatering af Luftvejledningens kapitel 6.
Med opdateringen slankes kapitel 6, således at det kun omfatter energianlæg, som ikke er omfattet af
anden regulering.
15.1. Kedelanlæg på 120 kW-1 MW
Teksten om energianlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 120 kW
videreføres.
Emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for kedelanlæg på 120 kW- 1 MW, der anvender gasolie,
naturgas og biogas som brændsel, videreføres.
Emissionsgrænseværdier for NO
x
og CO for kedelanlæg 120 kW- 1 MW, der anvender LPG som
brændsel, lempes til hhv. 140 og 80 mg/normal m
3,
hvilket svarer til de emissionsgrænseværdier, der
blev fastsat i standardvilkår for listepunkt G201 og G202 for LPG-fyrede kedelanlæg i 2005. I 2005
blev disse emissionsgrænseværdier fastsat i overensstemmelse med BAT for anlæg, der anvender LPG
som brændsel.
Der tilføjes emissionsgrænseværdier for NO
x
og CO, som svarer til emissionsgrænseværdierne i
standardvilkår for listepunkt G201 og G202 for kedelanlæg på 120 kW- 1 MW, der anvender
forgasningsgas som brændsel.
15.2. Kedelanlæg på 1-5 MW
Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg på 1-5 MW, der anvender biogas, træ, halm, biomasseaffald
eller forgasningsgas som brændsel udgår af kapitel 6, da disse anlæg er omfattet af standardvilkår for
listepunkt G201 eller G202, indtil de bliver omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg.
Emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for kedelanlæg på 1-5 MW, der anvender naturgas, LPG,
gasolie, fuelolie og orimulsion, og som er sat i drift før den 20. december 2018, videreføres til 1. januar
2030. Herefter bliver disse kedelanlæg omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
Emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav for kedelanlæg på 1-5 MW, der anvender naturgas, LPG,
gasolie, fuelolie og orimulsion, og som sættes i drift den 20. december 2018 eller herefter, udgår af
kapitel 6, da disse anlæg er omfattet af bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.
Luftvejledningens tekst om fyringsanlæg på 1-2 MW, der anvender fuelolie, orimulsion og lignende
som brændsel, samt om fyringsanlæg på 1-5 MW, der anvender kul, pet-coke, brunkul og lignende som
brændsel, videreføres.
15.3. Kedelanlæg på mere end 5 MW
Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg på mere end 5 MW udgår af kapitel 6, da disse anlæg er
omfattet af standardvilkår for listepunkt G201, G202, E 207, og 6,4 b) ii) -9, bekendtgørelse om
mellemstore fyringsanlæg eller bekendtgørelse om store fyringsanlæg.
15. 4. Motorer og gasturbiner
Det nuværende afsnit om naturgasfyrede gasmotorer og -turbiner udgår.
37
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0038.png
Miljøstyrelsen har valgt at lade gasmotorbekendtgørelsen bortfalde med en sunset klausul den 1.
januar 2030, medmindre andet bestemmes inden da. Som konsekvens heraf tilføjes kapitel 6 to nye
afsnit med emissionsgrænseværdier m.v. for motorer og gasturbiner på 120 kW-1 MW, som vil gælde
fra 1. januar 2030. Med denne ændring undtages disse motorer og gasturbiner fra anmeldepligten fra
1. januar 2030.
15.5. Metode til beregning af SO
2
-emissioner
I kapitel 6 er der tilføjet et nyt afsnit med en metode til beregning af SO
2
-emissioner på baggrund af
brændselsanalyse, som kan anvendes som alternativ til præstationskontrol for SO
2
for energianlæg,
som er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav til mellemstore fyringsanlæg eller bekendtgørelse om
store fyringsanlæg. Metoden kan også anvendes til fyringsanlæg, der anvender husdyrgødning som
brændsel, og som er omfattet af reglerne i forordning nr. 142/2011. Metoden er baseret på rapport nr.
78 om beregning af SO
2
-emission fra fyringsanlæg fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
måling af emissioner til luften. Rapporten kan ses på
www.ref-lab.dk.
15.6. Store fyringsanlæg
De nuværende afsnit om fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 50 MW eller derover udgår,
dog beholdes vejledende emissionsgrænseværdier for spormetaller for store fyringsanlæg, der
anvender pet-coke, fuelolie eller orimulsion som brændsel.
Emissioner af spormetaller fra store fyringsanlæg, der fyrer med kul og brunkul, vurderes derimod at
være tilstrækkeligt reguleret af BAT-konklusioner for store fyringsanlæg.
15.7. Øvrige ændringer
Nogle af formlerne til estimering af røggasmængder i kapitel 6 indeholder trykfejl. I det nye kapitel 6
er trykfejlene rettet i overensstemmelse med rapport nr. 78 om beregning af SO
2
-emission fra
fyringsanlæg, og formlerne er samlet i ét afsnit.
De nuværende afsnit om affaldsforbrændingsanlæg, spildolie og brændeovne udgår. Kapitel 6 tilføjes
en henvisning til brændeovnsportalen.
16. Direktivets regler, som ikke gennemføres
16.1. Udskydelse af tidsfrist for mellemstore fyringsanlæg i tilknytning til
gaskompressorstationer
Direktivet giver mulighed for, at bestående mellemstore fyringsanlæg på mere end 5 MW, der
anvendes til drift af gaskompressorstationer først skal overholde emissionsgrænseværdien for NO
x
fra
1. januar 2030.
Energinet.dk har oplyst, at den eneste kompressorstation på det nationale danske gastransmissionsnet
er drevet af elmotorer, og at der også forventes anvendt elmotorer på eventuelle kommende
kompressorstationer. Elmotorer er ikke omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
Direktivets mulighed for at udskyde tidsfristen for visse mellemstore fyringsanlæg, der driver
kompressorstationer, er derfor ikke implementeret i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
16.2. Regulering af mellemstore fyringsanlæg i små- og mikroisolerede systemer
I Danmark er der ét isoleret system, nemlig Christiansø, hvor der er tre motorer, som hver i sær er
mindre end 1 MW og derfor ikke er omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg.
38
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0039.png
Christiansø Administration har oplyst, at motorernes kapacitet ikke forventes øget ved en eventuel
udskiftning.
Direktivets bestemmelse om mellemstore fyringsanlæg, der indgår i små- og mikroisolerede systemer,
er derfor ikke implementeret i direktivet.
17. Forholdet til EU-retten
Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg gennemfører de krav, der følger af direktivet, samt
viderefører og samler en del af den nuværende danske regulering for mellemstore fyringsanlæg.
Miljøstyrelsen har vurderet implementeringen i forhold til kravene i direktivet samt i forhold til
regeringens fem principper for implementering af EU-regulering.
Af tabellerne nedenfor fremgår det, hvilke dele af den foreslåede regulering af mellemstore
fyringsanlæg, der vurderes at være udtryk for overimplementering eller fraviger regeringens fem
principper.
Overimplementering i henhold til Justitsministeriets retningslinjer
Viderefører danske emissionsgrænseværdier for NOx, der er skrappere end direktivets (jf. §§ 6-
8 og bilag 2 og 3 i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg).
3
Regeringens principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i
4
Danmark
1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i
EU-reguleringen
Følgende øvrig national regulering af mellemstore fyringsanlæg videreføres:
Danske emissionsgrænseværdier for CO (jf. §§ 5-8 og bilag 2 og 3 i bekendtgørelsen).
Krav om hyppigere egenkontrol for visse anlæg (jf. §§ 23-28 i bekendtgørelsen).
Danske emissionsgrænseværdier for spormetaller fra kedelanlæg, der fyrer med
petroleumskoks, orimulsion og fuelolie, samt egenkontrol af disse (jf. § 13 og bilag 5 i
bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg).
Danske krav til iltindhold i røggas og til måle- og reguleringsudstyr heraf (§§ 17 og 18 i
bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg).
Danske krav om kontinuerlig måling af NOx for anlæg, der allerede er omfattet af NOx-
afgiftslovens krav om kontinuerlig måling (jf. §§ 29 og 31-33 i bekendtgørelse om mellemstore
3
Med overimplementering i denne relation forstås, at der ved gennemførelsen af en EU-retlig
minimumsforpligtelse i dansk ret fastsættes strengere krav, end hvad der er nødvendigt efter den pågældende EU-
retsakt. Det bemærkes, at der også er tale om overimplementering, hvis man i forbindelse med implementering af
et direktiv fastholder allerede eksisterende standarder, der er højere, end de standarder direktivet foreskriver. Det
er derimod ikke udtryk for overimplementering, hvis et direktiv implementeres tidligere, end det er påkrævet,
eller alene fordi det implementeres anderledes end i andre EU-lande. Der foreligger heller ikke
overimplementering, hvis implementeringen omfatter flere brancher, typer af virksomheder, produkter, områder
mv. end det i EU-retsakten fastsatte anvendelsesområde.
4
Det fremgår af den uddybende beskrivelse af de fem principper, at de kan fraviges hvis væsentlige hensyn taler
for det.
39
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0040.png
fyringsanlæg).
Gældende emissionsgrænseværdier for bestående fyringsanlæg, der fungerer som
spidslastanlæg, med højst 500 årlige driftstimer videreføres, mens anlæggene dog friholdes for
nye byrder som følge af direktivet (Artikel 6, stk. 3).
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor
implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i
sammenlignelige EU-lande.
Miljøstyrelsen har ikke kendskab til den fulde implementeringsmodel i andre EU-lande. Dog har
Holland, Finland, Flandern, Polen og Tyskland tilkendegivet, at en fastholdelse af de eksisterende
grænseværdier, hvor de er mere restriktive end direktivets, vil svare til den model, som de forventer
at anvende for implementering. Dermed vil den foreslåede model ikke i sig selv give anledning til
konkurrenceforvridning mellem landene. Hverken Flandern, Holland, Sverige eller Tyskland
forventer at udnytte undtagelsesmulighederne i forhold til støv for biomassefyrede anlæg. For
Finland og Estland udestår en afklaring af en eventuel udnyttelse af bestemmelsen endnu. Polen
forventer at udnytte bestemmelsen, men forventer, at udnyttelsen bliver begrænset, da
luftkvalitetskravet for støv ikke er overholdt alle steder.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
Regeringens tredje princip er ikke udnyttet på følgende områder i MCP direktivet:
For bestående fyringsanlæg, der fungerer som spidslastanlæg, med højst 500 årlige driftstimer
videreføres gældende emissionsgrænseværdierne, mens anlæggende friholdes for nye byrder
som følge af direktivet (Artikel 6, stk. 3).
Muligheden for at udskyde tidfrister for visse anlæg i (Artikel 6, stk. 5) udnyttes i forhold til
emissionsgrænseværdien for SO
2
for halmfyrede anlæg og for emissionsgrænseværdier for støv for
visse træfyrede anlæg.
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem
alternativer til regulering.
Grundet direktivets konkrete, bindende karakter, er det ikke muligt at implementere via alternativer
til regulering
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensynstagen til de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Delvist efterlevet, idet muligheden for at udskyde tidfrister for visse anlæg (i Artikel 6, stk. 5)
udnyttes i forhold til emissionsgrænseværdien for SO2 for halmfyrede anlæg og for
emissionsgrænseværdier for støv for visse træfyrede anlæg, som vurderes at være de anlægstyper,
hvor en udskydelse er relevant.
De økonomiske konsekvenser af den foreslåede reguleringsmodel er beregnet i forhold til en
minimumsimplementering, hvor:
Emissionsgrænseværdien for NO
x
fastsættes på direktivniveau,
tidsfristen for overholdelse af direktivets emissionsgrænseværdier for støv udskydes for anlæg
med røggaskondensering, der fyrer med fast træbiomasse og er større end 5 MW,
tidsfristen for overholdelse af direktivets emissionsgrænseværdier for SO
2
udskydes for anlæg,
der fyrer med halm og er større end 5 MW,
bestående anlæg med en driftstid på under 500 timer (nød-, reserve- og spidslastanlæg) undtages
for direktivets emissionsgrænseværdier, og
nyetablerede nødanlæg undtages for direktivets emissionsgrænseværdier.
40
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0041.png
Beregningerne viser, at den foreslåede model i forhold til minimumsimplementering vil give
meromkostninger til investeringer på ca. 36 mio. kr. og et mindsket afgiftsprovenu til staten på ca. 1
mio. kr. årligt. Omvendt vil regulering reducere skadesomkostningerne ved luftforurening med ca. 57
mio. kr. over 30 år. Samlet set giver modellen en samfundsøkonomisk gevinst i forhold til
minimumsimplementering, og de reducerede skadesomkostninger vil opveje de erhvervsøkonomiske
omkostninger.
Begrundelsen for den valgte model er behandlet under de relevante afsnit i høringsbrevet, for så vidt
angår punkterne ”overimplementering” og ”regeringens 1. princip”. Med hensyn til det tredje princip
er det fravalgt at benytte undtagelsesmuligheden for stoffer, der allerede reguleres nationalt. Dette
vurderes at flugte med hensigten i direktivet, som fremgår af præamplen, nemlig at udskydelse af
tidsfrister kan anvendes for at give bestående anlæg mulighed for at tilpasse sig nye krav.
18. Økonomiske konsekvenser for erhvervet
Det vurderes, at knap 1.000 bestående anlæg har over 500 årlige driftstimer og dermed omfattes af
implementeringen af direktivet. Heraf vurderes ca. 570 bestående anlæg at kunne have omkostninger
som følge af implementeringen af direktivet. De samlede omstillingsomkostninger for alle omfattede
anlæg vurderes til ca. 575 mio. kr. i perioden 2019-2053 fordelt med ca. 261 mio. kr. til bestående
anlæg og ca. 167 mio. kr. til udskiftede anlæg i perioden. De samlede årlige øvrige
efterlevelsesomkostninger i 2030 vurderes til ca. 32 mio. kr. I vurderingen indgår omkostninger til at
fastholde den allerede planlagte skærpelse af emissionsgrænseværdien for NO
x
som gælder for
motorer og gasturbiner fra 2021.
Af de knap 1.000 anlæg vurderes godt 350 anlæg at være privatejede. Heraf kan ca. 76 bestående
anlæg forventes at opleve konsekvenser som følge af implementeringen af MCP-direktivet. Det
vurderes, at de bestående privatejede anlæg kan opleve omstillingsomkostninger til etablering af
yderligere rensning på op til ca. 24%. Omkostningsestimatet er et konservativt skøn idet nogle anlæg
vil være udskiftet inden de omfattes af direktivets grænseværdier og det alt andet lige, er billigere at
etablere eventuel rensning i forbindelse med nyetablering af anlæg. Derudover kan det være muligt at
ændre indstillinger på de bestående anlæg og dermed overholde direktivets grænseværdier med langt
færre omkostninger til følge.
Tabel 1
–
Typer af bestående anlæg, der kan have behov for yderligere rensning ved implementering af MCP-
direktivet
Brændsel
Biogas
Biogas
Naturgas
Naturgas
Fast træbiomasse
Fast træbiomasse
Fuelolie
Fuelolie
Stenkul, pet-coke
brunkul
Effekt
(MW)
1-5
5-50
1-5
5-50
1-5
5-20
1-5
5-50
1-5
Anlægstype
Motor
Motor
Motor
Motor
Kedel
Kedel
Kedel
Kedel
Kedel
Renseparameter
NOx, SO2
NOx, SO2
NOx
NOx
Støv
Støv
SO2
SO2
Støv
Branchetilknytning for ikke-offentlige anlæg
Landbrug, Fødevarebranchen, Anden industri
Landbrug, Fødevarebranchen, Anden industri
Landbrug, Gartneri, Anden industri
Fødevarebranchen, Gartneri
Møbel- og trævarebranchen, Landbrug, Korn- og
foderstofbranchen, Anden industri
Møbel- og trævarebranchen, Korn- og
foderstofbranchen, Anden industri
Korn- og foderstofbranchen, Gartneri,
Fødevarebranchen, Anden industri
Gartneri, Fødevarebranchen
Gartneri, Fødevarebranchen
41
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 572: Udkast til en ny miljøregulering af mellemstore fyringsanlæg
1782693_0042.png
I alt 76 anlæg
Anm.: Tabellen er baseret på en kortlægning af anlægsmassen foretaget i forbindelse med implementeringen af direktivet, samt
på baggrund af vurderinger af rensebehov for almindelige anlægstyper. Om der konkret er behov for yderligere rensning på det
enkelte anlæg, må bero på en konkret vurdering. Antallet af anlæg i hver kategori er ikke angivet, fordi der er tale om et lavt
antal i flere kategorier.
42