Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 570
Offentligt
1781494_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. august 2017
Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til bekendtgørelse om dyrkning, håndtering og
transport af genetisk modificerede afgrøder, der sendes i offentlig høring den 25. august 2017.
Revisionen er en konsekvens af Folketingets ønske om en opdatering i forhold til den nyeste viden om
sameksistens på området, jf. Folketingets behandling af lovforslaget L58 om ændring af lov om
dyrkning m.v. af GM-afgrøder og lov om miljø- og genteknologi, samt Folketingsbeslutning V83 om
genmodificerede afgrøder. Bekendtgørelsens dyrkningskrav og dyrkningsafstande er således blevet
opdaterede efter konsultation af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) v. Aarhus
Universitet. Der er alene tale om mindre justeringer af bilag 2.
Landbrugsstyrelsen har endvidere benyttet lejligheden til at gennemgå og foretage en teknisk revision
af bekendtgørelsen. De heraf afledte ændringer omhandler bl.a.:
- Præcisering af, at godkendelseskravet også omhandler transport.
- Nye bestemmelser, som skal mindske risikoen for spredning af genetisk modificeret materiale.
- Indberetning af dyrkning af genmodificerede afgrøder skal fremover ske gennem
Landbrugsstyrelsens Fællesskema
- Ny bestemmelse om årlig kontrol i overensstemmelse med politisk aftale indgået i forbindelse
med lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.
- Ensretning af uddannelsen vedrørende dyrkning og uddannelsen vedrørende håndtering og
transport.
Det bemærkes endvidere, at der ikke er godkendt GM-afgrøder til dyrkning i Danmark, så det er pt.
ikke aktuelt at benytte bekendtgørelsens regler. Danmark har national dyrkningsundtagelse for de fire
GM-majs, som pt. behandles i EU-regi.
Orienteringen foretages i medfør af Folketingets beslutning under behandling af forslag til lov om
ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om miljø og genteknologi i
2016.
Esben Lunde Larsen
/
Kim Holm Boesen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk