Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 550
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hunde
(Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde)
§1
I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 11. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 b
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 6.
Uanset stk. 1 kan politiet i særlige tilfælde afgøre, at hunden ikke skal aflives, men
udføres fra Danmark inden for en af politiet fastsat frist, når hunden har oprindelse i et andet land
end Danmark, og det med rimelighed kan antages, at hundens besidder ikke har været bekendt med,
at hunden er ulovlig, jf. § 1a, og hunden ikke er indført eller holdes erhvervsmæssigt.«
2.
I
§ 6 b
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse efter § 1b,
stk. 6, om udførsel af hunden, og hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal udføres, indtil
hunden kan udføres. Politiet kan også anbringe hunden i pension under sagens behandling, hvis
politiets eller Rigspolitiets afgørelser indbringes for domstolene, jf. § 6 c, stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3.
I
§ 6 b, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »eller stk. 2«.
4.
I
§ 6 c, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 1b, stk. 1«: »eller stk. 6«.
§2
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Loven har virkning fra den 15.
marts 2017.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund for lovforslaget
2. Fravigelse fra kravet om aflivning
2.1. Gældende ret
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for, at politiet i særlige tilfælde kan afgøre, at en
hund af en ulovlig hunderace eller en krydsning heraf, som er af udenlandsk oprindelse, skal
udføres fra Danmark, i stedet for at lade hunden aflive, forudsat at hundens besidder er uvidende
om, at hunden er ulovlig i Danmark.
Lov om hunde (hundeloven) indeholder forbud mod besiddelse og avl af 13 hunderacer. Forbuddet
finder tillige anvendelse for krydsninger, hvori disse hunderacer indgår. I henhold til loven skal
hunde, der holdes eller indføres i strid med forbuddet, aflives ved politiets foranstaltning. Forbuddet
gælder også for hunde af udenlandsk oprindelse. Den gældende lov indeholder ikke mulighed for at
fravige lovens forbudsordning, herunder kravet om aflivning.
Foranlediget af en konkret sag er det blevet tydeligt, at det som udgangspunkt kan forekomme
uhensigtsmæssigt, hvis f.eks. udenlandske turister eller andre udlændinge, der uforvarende og uden
kendskab til hundelovens forbudsordning har taget en hund af forbudt race eller en krydsning heraf
med til Danmark, ikke i visse tilfælde skal kunne tilbageføre hunden til oprindelseslandet eller et
andet land, hvor hunderacen ikke er forbudt, hvis der i øvrigt er mulighed herfor.
Med lovforslaget foreslås det således, at politiet i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en
hund af udenlandsk oprindelse udføres fra Danmark, fremfor at den aflives. Bestemmelsen tænkes
kun anvendt i særlige tilfælde, f.eks. hvor udlændinge, som er uvidende om lovens forbudsordning,
uforvarende bringer en hund af ulovlig race ind i Danmark, og kun har opholdt sig i landet i en
kortere periode. Den foreslåede bestemmelse vil ikke gælde for hunde, der er indført og holdes som
led i erhvervsmæssig virksomhed.
Det foreslås endvidere, at politiet kan beslutte, at hunden anbringes i pension, indtil der er truffet
afgørelse om udførsel af hunden fra Danmark, og at hunden anbringes eller forbliver i pension,
indtil den udføres fra landet.
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, men med virkning fra den
15. marts 2017. Relevante sager, der er indledt af politiet efter denne dato, skal således afgøres efter
hundeloven, som ændret ved denne lov.
På baggrund af en aftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ændring af
hundeloven, er Rigspolitiet ved skrivelse af 5. juli 2017 instrueret om, at relevante sager hos politiet
og Rigspolitiet om aflivning af udenlandske hunde, der er ulovlige i henhold til hundelovens § 1 a,
skal sættes i bero, indtil en lovændring træder i kraft.
2. Fravigelse fra krav om aflivning
2.1. Gældende ret
Bestemmelsen i hundelovens § 1 a, stk. 1, medfører, at besiddelse og avl af følgende hunde er
forbudt:
1. Pitbull terrier
2. Tosa inu
3. Amerikansk staffordshire terrier
4. Fila brasileiro
5. Dogo argentino
6. Amerikansk bulldog
7. Boerboel
8. Kangal
9. Centralasiatisk ovtcharka
10. Kaukasisk ovtcharka
11. Sydrussisk ovtcharka
12. Tornjak
13. Sarplaninac
Forbuddet gælder også for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, jf. lovens § 1 a, stk. 2. Det
følger endvidere af lovens § 1 a, stk. 3, at erhvervsmæssig indførsel af hunde, der er omfattet af
lovens § 1 a, stk. 1 eller 2, er forbudt.
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 1 b, stk. 1, skal hunde, der holdes eller indføres i strid
med § 1 a, aflives ved politiets foranstaltning. Loven indeholder ikke mulighed for at fravige kravet
om aflivning.
Ved forbudsordningens indførsel blev der vedtaget en overgangsordning for de omfattede hunde
(undtagen pitbull terrier og tosa inu), som var erhvervet senest ved lovens fremsættelse den 17.
marts 2010. Overgangsordningen foreskriver, at sådanne hunde fortsat kan besiddes, men at de ikke
må overdrages, og at de på gader, veje, stier, pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, skal
føres i bånd og være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv, samt at båndet skal være en fast line
med maksimal længde på 2 meter. Overgangsordningen gælder også for hunde af udenlandsk
oprindelse, som indføres i Danmark.
Forbuddet blev indført i hundeloven ved lov nr. 717 om ændring af lov om hunde og
dyreværnsloven af 25. juni 2010. Besiddelse og avl af pitbull terrier og tosa inu havde dog været
forbudt siden 1991, jf. bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særligt
farlige hunde, som blev ophævet ved lovens ikrafttræden. Pitbull terrier og tosa inu er derfor ikke
omfattet af overgangsordningen for hunde, der er erhvervet senest den 17. marts 2010.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
Lovens § 6 b, stk. 1, fastsætter, at politiet kan beslutte at anbringe en hund i pension, indtil der er
truffet afgørelse om aflivning og hvis der træffes afgørelse herom, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.
Politiet kan også anbringe hunden i pension under sagens behandling, hvis politiets eller
Rigspolitiets afgørelser indbringes for domstolene. Hvis det skønnes nødvendigt, har politiet
endvidere mod behørig legitimation, uden retskendelse adgang til hundehold med henblik på
gennemførelse af en beslutning om anbringelse af hunden i pension, jf. § 6 b, stk. 2. Loven fastslår
endvidere, at klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension ikke har opsættende
virkning, jf. § 6 b, stk. 3. Endelig fastsætter lovens § 6 b, stk. 4, at politidirektøren afholder
omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af
besidderen.
Lovens § 6 c, stk. 1, fastsætter, at fristen for at klage over en afgørelse truffet af politidirektøren om
aflivning af en hund er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen bestemmer andet, jf. §
6 c, stk. 2. Hvis politiets eller rigspolitichefens afgørelse indbringes for domstolene inden 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, har dette opsættende virkning, jf. § 6 c, stk. 3.
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for indførelse af forbudsordningen var blandt andet, at det ansås som et væsentligt
problem, at der i den brede befolkning var frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på
offentlige gader og veje, uanset om denne frygt statistisk set var velbegrundet. Der var i den
forbindelse fokus på, at nogle hundeejere ligefrem tilstræbte at have en hund, der af omgivelserne
blev opfattet som »farlig« og dermed efter omstændighederne egnet til at skabe frygt hos
omgivelserne. Ifølge forarbejderne til forbudsordningen sås der i de senere år frem til
forbudsordningens vedtagelse en stigning i antallet af nogle af de hunderacer, der fra naturens hånd
kan siges at have en lidt ”kortere lunte” end andre hunde, og hvor måden hunden avles og opdrættes
på, og måden den efterfølgende håndteres på af besidderen, er afgørende for, om hunden bliver
aggressiv og virker truende eller måske ender med at gå til angreb på andre dyr eller mennesker.
Der var derfor et ønske om, at reducere antallet af sådanne hunderacer henover en årrække. Listen
over forbudte hunderacer indeholder en række hunderacer som i almindelighed anses som kamp- og
muskelhunde og en række hunderacer tilhørende gruppen hyrde- og vagthunde fra Syd- og
Østeuropa samt Asien.
Den gældende bestemmelse i § 1 b, stk. 1, indeholder ikke mulighed for at fravige kravet om
aflivning. Miljø- og Fødevareministeriet er foranlediget af en konkret sag blevet opmærksom på, at
der kan være situationer, hvor det som udgangspunkt kan forekomme uhensigtsmæssigt, at
besidderen af en hund af ulovlig race eller en krydsning heraf, som har oprindelse i et andet land
end Danmark, ikke i visse tilfælde skal kunne føre hunden tilbage til oprindelseslandet eller et andet
land, hvor den pågældende hunderace er lovlig, f.eks. i tilfælde hvor hundens besidder uforvarende,
uden at have kendskab til hundelovens forbudsordning, har indført hunden til Danmark.
Med lovforslaget foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter politiet i særlige tilfælde kan fravige
hovedreglen i § 1 b, stk. 1, om aflivning og afgøre, at en hund, som er af en race eller krydsning
heraf, der er omfattet af forbuddet i lovens § 1 a, i stedet for at blive aflivet kan udføres fra
Danmark. Med udenlandsk oprindelse forstås, at hunden er lovligt erhvervet i et andet land, hvor
hundens besidder har eller havde fast bopæl på det pågældende tidspunkt. Det må være en
forudsætning, at hunden eller hundens besidder har en sådan tilknytning til det land, hvortil hunden
udføres, at det med rimelighed kan antages, at der ikke er overvejende risiko for, at hunden
genindføres til Danmark. Politiet må endvidere ikke have rimelig grund til at antage, at hundens
besidder har haft kendskab til hundelovens forbudsordning.
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
Bestemmelsen tager således sigte på tilfælde, hvor besidderen af en hund af en ulovlig race eller
krydsning heraf ikke har haft kendskab til lovens forbudsordning og dermed har været uvidende om
hundens ulovlighed i Danmark, da hunden uforvarende blev bragt ind i landet. Det er ikke hensigten
med lovforslaget at kompromittere den gældende forbudsordning, men at bestemmelsen kan finde
anvendelse i helt særlige tilfælde.
Den gældende bestemmelse i § 1 a, stk. 3, fastslår, at erhvervsmæssig indførsel af hunde, der er
omfattet af forbudsordningen, er forbudt. Forbuddet mod erhvervsmæssig indførsel har været
gældende siden forbudsordningens indførsel i 2010. Personer, der har ansvaret for en virksomhed
med erhvervsmæssigt opdræt af eller handel med hunde, skal gennemgå en uddannelse, der blandt
andet omfatter viden om hunderacegrupper, jf. bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og
opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater, og forudsættes derfor at have kendskab
til gældende lovgivning på området. Det foreslås derfor, at muligheden for at fravige kravet om
aflivning ikke skal gælde for hunde, der er indført eller holdes som led i erhvervsmæssig
virksomhed.
Efter den gældende bestemmelse i § 6 b, stk. 1, kan politiet beslutte at anbringe en hund i pension,
indtil der er truffet afgørelse om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelse herom, indtil
afgørelsen kan fuldbyrdes. Med den foreslåede
§ 6 b, stk. 2,
fastsættes, at politiet ligeledes kan
beslutte, at en hund af udenlandsk oprindelse anbringes i pension eller lignende, indtil der træffes
afgørelse om udførsel af hunden efter den foreslåede § 1 b, stk. 6, og at politiet, hvis der således
træffes afgørelse om udførsel af hunden, kan beslutte, at hunden anbringes eller forbliver anbragt i
pension, indtil hunden kan udføres. Ligeledes kan politiet i sådanne tilfælde anbringe hunden i
pension under sagens behandling, hvis politiets eller Rigspolitiets afgørelser indbringes for
domstolene. Der kan i forbindelse med en beslutning om at anbringe en hund af udenlandsk
oprindelse i pension lægges vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der vil blive truffet
afgørelse om udførsel af hunden, jf. den foreslåede § 1b, stk. 6, og det dermed vil være
hensigtsmæssigt, at hunden kan udføres med det samme. Det kan f.eks. dreje sig om udenlandske
turister, der har taget hunden med til Danmark på ferie, og som kan vende tilbage til hjemlandet
med hunden med det samme.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om, at politiet, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig
legitimation uden retskendelse har adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en
beslutning at anbringe hunden i pension, ligeledes skal finde anvendelse med henblik på
gennemførelse af en beslutning om at anbringe en hund af udenlandsk oprindelse i pension efter det
foreslåede § 6 b, stk. 2.
Det foreslås, at de gældende regler vedrørende klagefrister og opsættende virkning af klage samt
indbringelse for domstolene også skal gælde for afgørelser i medfør af den foreslåede § 1 b, stk. 6.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for
det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
[Lovforslaget har i udkast været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har
udtalt…]
5
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
1778258_0006.png
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i udkast været i høring i perioden 19. juli til 11. august 2017 hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU retlige aspekter.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i lovens § 1 b, stk. 1, fastsætter, at hunde, der holdes eller indføres i
strid med § 1 a (forbudsordningen), aflives ved politiets foranstaltning. Bestemmelsen indeholder
ikke mulighed for at fravige kravet om aflivning.
6
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
Den foreslåede
§ 1 b, stk. 6,
medfører, at politiet i særlige tilfælde kan afgøre, at hunden ikke skal
aflives, men udføres fra Danmark inden for en af politiet fastsat frist, når hunden har oprindelse i et
andet land end Danmark, og det med rimelighed kan antages, at hundens besidder ikke har været
bekendt med, at hunden er ulovlig i Danmark, jf. § 1 a, og hunden ikke er indført eller holdes i
Danmark som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Med udenlandsk oprindelse forstås, at hunden er lovligt erhvervet i et andet land, hvor hundens
besidder har eller havde fast bopæl på det pågældende tidspunkt. Det må være en forudsætning, at
hunden eller hundens besidder har en sådan tilknytning til det land, hvortil hunden udføres, at det
med rimelighed kan antages, at der ikke er overvejende risiko for, at hunden genindføres til
Danmark.
Særlige tilfælde kan f.eks. være i tilfælde, hvor hundens besidder har fast bopæl i et andet land, og
hvor opholdet i Danmark er af midlertidig karakter som f.eks. ferie eller sæsonarbejde o. lign.
Ligeledes kan der forekomme tilfælde, hvor hundens besidder har fast bopæl i Danmark, men kun
har opholdt sig i landet i en kortere periode, f.eks. under 12 måneder.
Som det fremgår af det foreslåede
stk. 6,
tager bestemmelsen endvidere sigte på tilfælde, hvor
besidderen af en hund af en ulovlig race eller krydsning heraf ikke har haft kendskab til lovens
forbudsordning og dermed har været uvidende om hundens ulovlighed i Danmark, da hunden
uforvarende blev bragt ind i landet.
I vurderingen af, om hundens besidder har været uvidende om lovens forbudsordning, må der være
rimelig grund til at antage, at hundens besidder ikke har haft kendskab til lovens forbudsordning.
Som eksempel på, hvornår det kan lægges til grund, at besidderen har kendskab til lovens
forbudsordning, kan nævnes den situation, at besidderen tidligere har været i besiddelse af en hund
af ulovlig race i Danmark, og der i den forbindelse er truffet afgørelse om enten aflivning eller
udførsel af hunden, eller i tilfælde, hvor besidderen som led i sit erhverv eller uddannelse burde
være bekendt med reglerne. Det formodes, at personer, der har haft bopæl eller andet ophold i
Danmark i mere end 1 år (sammenlagt), efter forbudsordningens ikrafttrædelse den 1. juli 2010,
ikke er uden kendskab til lovens forbudsordning.
En afgørelse om udførsel af hunden forudsætter, at hunden har oprindelse i et andet land end
Danmark, og hunden skal være lovlig i det land, hvortil den ønskes udført. Endvidere bør det sikres,
at hunden lever op til de sundhedsmæssige betingelser for indførsel i modtagerlandet. Det fremgår
af den foreslåede bestemmelse, at politiet fastsætter en frist for, hvornår hunden skal være udført.
Fristen for udførsel af hunden bør som udgangspunkt ikke fastsættes til senere end 4 uger fra den
dato, hvor der er truffet afgørelse om udførsel af hunden. Fristen kan dog fastsættes til senere, hvis
det f.eks. er nødvendigt med en længere karantænetid for at opfylde de sundhedsmæssige
betingelser for udførsel af hunden til modtagerlandet. Udførsel af hunden skal ske på foranledning
af hundens besidder, inden for den frist, som er fastsat af politiet. Hvis hunden ikke udføres inden
for den fastsatte frist, eller hvis besidderen i stedet for udførsel af hunden ønsker hunden aflivet,
aflives den ved politiets foranstaltning, jf. hovedreglen i lovens § 1 b, stk. 1, hvorefter hunde, der
holdes eller indføres i strid med § 1 a, aflives ved politiets foranstaltning.
Til nr. 2
Hundelovens § 6 b, stk. 1, fastsætter, at politiet kan beslutte at anbringe en hund i pension, indtil der
er truffet afgørelse om aflivning, og hvis der træffes afgørelse herom, indtil afgørelsen kan
fuldbyrdes. Politiet kan også anbringe hunden i pension under sagens behandling, hvis politiets eller
Rigspolitiets afgørelser indbringes for domstolene. Hvis det skønnes nødvendigt, har politiet
endvidere i medfør af § 6 b, stk. 2, der bliver stk. 3, mod behørig legitimation uden retskendelse
7
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutning om anbringelse af hunden i
pension. Politiet kan i den forbindelse om fornødent tage en sagkyndig med. Det fremgår af lovens
§ 6 b, stk. 3, der bliver stk. 4, at klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension
ikke har opsættende virkning. I medfør af § 6 b, stk. 4, der bliver stk. 5, afholder politidirektøren
omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af
besidderen.
Med den foreslåede
§ 6 b, stk. 2,
fastsættes, at politiet ligeledes kan beslutte at anbringe en hund i
pension, indtil der er truffet afgørelse om udførsel af en hund af udenlandsk oprindelse, jf. den
foreslåede § 1 b, stk. 6, og politiet kan endvidere beslutte, at hunden anbringes i pension, indtil den
udføres. Lige som med den gældende § 6 b, stk. 1, fastsætter det foreslåede
stk. 2,
at politiet kan
anbringe hunden i pension under sagens behandling, hvis politiets eller Rigspolitiets afgørelser
indbringes for domstolene, jf. § 6 c, stk. 3.
I praksis benytter politiet i almindelighed muligheden for at anbringe en hund i pension eller
lignende i forbindelse med sager om aflivning, jf. den gældende § 1 b, stk. 1, bl.a. for at forhindre,
at hundens ejer eller besidder gemmer hunden af vejen, f.eks. hos familie eller venner. Dette vil
også være udgangspunktet i forbindelse med behandlingen af sager, hvor politiet, jf. den foreslåede
§ 1 b, stk. 6, i særlige tilfælde kan afgøre, at hunden ikke skal aflives, men udføres fra Danmark.
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det vurderes overvejende sandsynligt, at der vil blive truffet
afgørelse om udførsel af hunden, jf. den foreslåede § 1b, stk. 6, og det dermed vil være
hensigtsmæssigt, at hunden kan udføres med det samme. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor
udenlandske turister uforvarende har medbragt en hund af ulovlig race på ferie i Danmark, og hvor
hundens besidder har mulighed for at rejse hjem med hunden med det samme.
De gældende bestemmelser i § 6 b, stk. 2-4, der bliver stk. 3-5, vil på tilsvarende vis finde
anvendelse for så vidt angår politiets beslutning om at anbringe hunden i pension, indtil der er
truffet afgørelse efter § 1b, stk. 6, om en hunds udførsel af Danmark, og hvis der er truffet afgørelse
om udførsel af hunden, indtil hunden udføres af Danmark.
Til nr. 3
Hundelovens § 6 b, stk. 2, der bliver stk. 3, fastsætter, at politiet, hvis det skønnes nødvendigt, mod
behørig legitimation uden retskendelse har adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af
en beslutning efter stk. 1 om anbringelse af hunden i pension. Politiet kan i den forbindelse om
fornødent tage en sagkyndig med.
Med den foreslåede ændring af
§ 6 b, stk. 2,
der bliver stk. 3, vil politiet ligeledes, hvis det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse have adgang til hundehold med henblik på
gennemførelse af en beslutning efter det forslåede stk. 2 om anbringelse af hunden i pension indtil
der er truffet afgørelse om udførsel af en hund efter den foreslåede § 1 b, stk. 6, og indtil hunden
kan udføres fra Danmark.
Til nr. 4
I medfør af den gældende § 6 c, stk. 1, er fristen for at klage over en afgørelse, truffet af
politidirektøren om aflivning af en hund efter § 1 b, stk. 1, eller § 6, stk. 2, nr. 4, eller stk. 4 eller 5,
10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag,
søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Endvidere
fastsætter § 6 c, stk. 2, at rettidig klage har opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen
bestemmer andet. Lovens § 6 c, stk. 3, fastsætter, at hvis politiets eller rigspolitichefens afgørelse
indbringes for domstolene, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, har dette
opsættende virkning.
8
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
Med den forslåede ændring af
§ 6 c, stk. 1,
vil den gældende klagefrist for klage over en afgørelse
truffet af politiet om aflivning af en hund, også gælde for klage over afgørelse efter det foreslåede §
1 b, stk. 6, om udførsel af en hund af udenlandsk oprindelse. Klagefristen vil således også for en
sådan afgørelse være 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag. Endvidere vil rettidig klage have opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen
bestemmer andet, jf. § 6 c, stk. 2. Indbringes en afgørelse truffet af politiet eller rigspolitichefen for
domstolene inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelet den pågældende, har dette ligeledes
opsættende virkning, jf. § 6 c, stk. 3.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter offentliggørelse i Lovtidende, og at loven har virkning fra den 15. marts 2017.
Sager om aflivning af ulovlige hunde, jf. § 1b, stk. 1, jf. § 1 a, hvor hunden er af udenlandsk
oprindelse mv., jf. det foreslåede § 1 b, stk. 6, der er indledt af politiet efter den 15. marts 2017, skal
som udgangspunkt afgøres efter hundeloven, som ændret ved denne lov. Det vil sige, at sager som
enten behandles af politiet i 1. instans eller Rigspolitiet i 2. instans, og som ikke er færdigbehandlet
inden lovens ikrafttræden, skal afgøres efter denne lov. Sager, hvor politiet eller Rigspolitiet har
truffet afgørelse om aflivning inden lovens ikrafttræden, men hvor aflivning endnu ikke er
effektueret ved lovens ikrafttræden, genoptages af politiet eller hjemvises af Rigspolitiet med
henblik på, at sagen afgøres efter denne lov. Dette gælder uanset om klage- eller ankefrister er
udløbet. Dog for så vidt hundens besidder tilkendegiver, at sagen ikke ønskes genoptaget og afgjort
efter denne lov, men at hunden aflives i henhold til den aktuelle afgørelse, kan aflivningen
effektueres og sagen afsluttes. Sager, der er indledet af politiet efter den 15. marts 2017, hvor der er
truffet afgørelse om aflivning, og som er indbragt for domstolene, men hvor der endnu ikke er faldet
dom ved lovens ikrafttræden, afgøres efter denne lov. Sager, hvor der er faldet dom om aflivning,
men aflivning endnu ikke er effektueret ved loven ikrafttrædelse, kan efter anmodning fra hundens
besidder genoptages af politiet til fornyet behandling og afgøres efter denne lov
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde, herunder at loven ikke gælder
og
heller ikke kan sættes i kraft ved kongelig anordning
for Grønland og Færøerne. Regulering om
hunde i begge disse dele af riget er et anliggende for henholdsvis det grønlandske selvstyre og det
færøske hjemmestyre.
9
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
1778258_0010.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 47
af 11. januar 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 1 b.
Hunde, der holdes eller indføres i
strid med § 1 a, aflives ved politiets
foranstaltning.
Stk. 2.
Er der tvivl om, hvorvidt en hund
tilhører en af de racer eller krydsninger heraf,
som er omfattet af § 1 a, kan politiet stille krav
om, at besidderen dokumenterer hundens race
eller type.
Stk. 3.
Hvis besidderen ikke straks kan
fremlægge tilstrækkelig dokumentation, jf.
stk. 2, træffer politiet foranstaltninger med
henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra
besidderen.
Stk. 4.
Har besidderen ikke inden for en
frist, som politiet fastsætter, fremlagt
tilstrækkelig dokumentation for, at hunden
ikke tilhører en af de racer eller krydsninger
heraf, som er omfattet af § 1 a, anses hunden
for at være holdt i strid med § 1 a.
Stk. 5.
Politidirektøren afholder
omkostningerne ved at lade en hund aflive
efter stk. 1, men kan kræve beløbet refunderet
af besidderen.
§ 6 b.
Politiet kan beslutte at anbringe
hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse
efter § 1b, stk. 1, eller § 6, stk. 2, nr. 4, eller
stk. 4 eller 5, om aflivning af hunden, og hvis
der træffes afgørelse om, at hunden skal
aflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.
Politiet kan også anbringe hunden i pension
under sagens behandling, hvis politiets eller
Rigspolitiets afgørelser indbringes for
domstolene, jf. § 6 c, stk. 3.
Stk. 2.
Politiet har, hvis det skønnes
nødvendigt, mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til hundehold med
1.
I
§ 1 b
indsættes som stk. 3:
»Stk. 6.
Uanset stk. 1 kan politiet i særlige
tilfælde afgøre, at hunden ikke skal aflives,
men udføres fra Danmark inden for en af
politiet fastsat frist, når hunden har oprindelse i
et andet land end Danmark, og det med
rimelighed kan antages, at hundens besidder
ikke har været bekendt med, at hunden er
ulovlig, jf. § 1a, og hunden ikke er indført eller
holdes erhvervsmæssigt.«
2.
I
§ 6 b
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Politiet kan beslutte at anbringe
hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse
efter § 1b, stk. 6, om udførsel af hunden, og
hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal
udføres, indtil hunden kan udføres. Politiet kan
også anbringe hunden i pension under sagens
behandling, hvis politiets eller Rigspolitiets
afgørelser indbringes for domstolene, jf. § 6 c,
stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 550: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde (undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), fra miljø- og fødevareministeren
1778258_0011.png
henblik på gennemførelse af en beslutning
truffet efter stk. 1. Politiet kan om fornødent
tage en sagkyndig med.
Stk. 3.
Klage over politiets beslutning om at
anbringe hunden i pension har ikke
opsættende virkning.
Stk. 4.
Politidirektøren afholder
omkostningerne ved hundens anbringelse i
pension, men kan kræve beløbet refunderet af
besidderen.
§ 6 c.
Fristen for at klage over en afgørelse
truffet af politimesteren, i København
politidirektøren, efter § 1b, stk. 1, eller § 6,
stk. 2, nr. 4, eller stk. 4 eller 5, er 10 dage
efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
[…]
3.
I
§ 6 b, stk. 2,
1. pkt., der bliver stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: »eller stk. 2«.
4.
I
§ 6 c, stk. 1,
1. pkt., indsættes efter »§ 1b,
stk. 1«: »eller stk. 6«.
§2
Loven træder i kraft dagen efter
offentliggørelse i Lovtidende. Loven har
virkning fra den 15. marts 2017.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
11